This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32024D2918
Commission Implementing Decision (EU) 2024/2918 of 19 November 2024 concerning certain emergency measures relating to sheep pox and goat pox in Bulgaria and repealing Implementing Decision (EU) 2024/2778 (notified under document C(2024) 8165)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2918 af 19. november 2024 om visse hasteforanstaltninger vedrørende fåre- og gedekopper i Bulgarien og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2778 (meddelt under nummer C(2024) 8165)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2918 af 19. november 2024 om visse hasteforanstaltninger vedrørende fåre- og gedekopper i Bulgarien og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2778 (meddelt under nummer C(2024) 8165)
C/2024/8165
EUT L, 2024/2918, 22.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/2918/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force: This act has been changed. Current consolidated version: 23/12/2024
![]() |
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
2024/2918 |
22.11.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2024/2918
af 19. november 2024
om visse hasteforanstaltninger vedrørende fåre- og gedekopper i Bulgarien og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2778
(meddelt under nummer C(2024) 8165)
(Kun den bulgarske udgave er autentisk)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 259, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Fåre- og gedekopper er en infektiøs virussygdom, der rammer får og geder og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande. |
(2) |
I tilfælde af et udbrud af fåre- og gedekopper hos får eller geder er der alvorlig risiko for spredning af sygdommen til andre virksomheder med får eller geder. |
(3) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (2) supplerer reglerne om bekæmpelse af de listeopførte sygdomme, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/429, og som er defineret som kategori A-, B- og C-sygdomme i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (3). Navnlig indeholder artikel 21 og 22 i delegeret forordning (EU) 2020/687 bestemmelser om oprettelse af en restriktionszone i tilfælde af udbrud af en kategori A-sygdom, herunder fåre- og gedekopper, og om anvendelse af visse foranstaltninger deri. Desuden fastsættes det i artikel 21, stk. 1, i nævnte delegerede forordning, at restriktionszonen skal omfatte en beskyttelseszone, en overvågningszone og om nødvendigt en supplerende restriktionszone rundt om eller op til beskyttelses- og overvågningszonerne. |
(4) |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2778 (4) blev vedtaget inden for rammerne af forordning (EU) 2016/429, og deri fastsættes visse midlertidige hasteforanstaltninger vedrørende fåre- og gedekopper i Bulgarien. |
(5) |
I henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2778 skal de beskyttelses- og overvågningszoner og supplerende restriktionszoner, der skal oprettes af medlemsstaten efter et udbrud af fåre- og gedekopper i henhold delegeret forordning (EU) 2020/687, som minimum omfatte de områder, der er opført i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse. |
(6) |
Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2778 har Bulgarien underrettet Kommissionen om yderligere et udbrud af fåre- og gedekopper på virksomheder, hvor der holdes får og/eller geder, i den regionale enhed Haskovo. |
(7) |
De områder, der er opført som beskyttelses- og overvågningszoner og supplerende restriktionszoner for Bulgarien i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2778, bør derfor tilpasses yderligere, geografisk og/eller midlertidigt, for at forhindre yderligere spredning af sygdommen i Bulgarien og resten af Unionen. |
(8) |
Størrelsen af beskyttelses- og overvågningszonerne samt de supplerende restriktionszoner og varigheden af de foranstaltninger, der skal anvendes i dem, bør baseres på kriterierne i artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429 og reglerne i delegeret forordning (EU) 2020/687, herunder den epidemiologiske situation med hensyn til fåre- og gedekopper i de områder, der er berørt af sygdommen, og den generelle epidemiologiske situation med hensyn til fåre- og gedekopper i den berørte medlemsstat samt risikoniveauet for yderligere spredning af sygdommen. Foranstaltningernes varighed bør også tage hensyn til de internationale standarder i Verdensorganisationen for Dyresundheds (WOAH) sundhedskodeks for terrestriske dyr. |
(9) |
På grund af situationens alvor og hastende karakter og for straks at begrænse spredningen af sygdommen efter denne yderligere forekomst i Bulgarien er det nødvendigt at sikre, at der ikke foretages flytninger af dyr fra beskyttelses- og overvågningszonerne og den supplerende restriktionszone til bestemmelsessteder uden for nogen af de supplerende restriktionszoner, og at udelukke eventuelle undtagelser fra forbuddet mod flytning af dyr som fastsat i delegeret forordning (EU) 2020/687 i en vis periode for at forhindre spredning af sygdommen over lange afstande. For at forhindre spredning af sygdommen til medlemsstaternes områder er det vigtigt, at der ikke sker flytning af dyr fra restriktionszonerne. |
(10) |
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2778 bør derfor erstattes af nærværende afgørelse. |
(11) |
I betragtning af den nuværende epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til fåre- og gedekopper bør denne afgørelse finde anvendelse indtil den 31. januar 2025. |
(12) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bulgarien sikrer:
a) |
at denne medlemsstats kompetente myndighed straks opretter restriktionszoner, der omfatter beskyttelseszoner og overvågningszoner samt supplerende restriktionszoner, i overensstemmelse med artikel 21 i delegeret forordning (EU) 2020/687 og på de betingelser, der er fastsat i nævnte artikel |
b) |
at de beskyttelses- og overvågningszoner og den supplerende restriktionszone, der er omhandlet i litra a), som minimum omfatter de områder, der er angivet i bilaget til denne afgørelse |
c) |
at de foranstaltninger, der kræves anvendt i beskyttelses- og overvågningszonerne og den supplerende restriktionszone, anvendes som minimum indtil de datoer, der er anført i bilaget til denne afgørelse. |
Artikel 2
Flytning af får og geder fra beskyttelses- og overvågningszoner og supplerende restriktionszoner til et bestemmelsessted uden for samtlige supplerende restriktionszoner, jf. punkt B i bilaget til denne afgørelse, er forbudt indtil de datoer, der er opført for hver zone i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 3
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2778 ophæves.
Artikel 4
Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 31. januar 2025.
Artikel 5
Denne afgørelse er rettet til Republikken Bulgarien.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. november 2024.
På Kommissionens vegne
Stella KYRIAKIDES
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/429/oj.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 64, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/687/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 af 3. december 2018 om anvendelse af visse sygdomsforebyggelses- og -bekæmpelsesregler på kategorier af listeopførte sygdomme og om fastlæggelse af en liste over arter og grupper af arter, der udgør en betydelig risiko for spredning af disse listeopførte sygdomme (EUT L 308 af 4.12.2018, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/1882/oj).
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2778 af 24. oktober 2024 om visse midlertidige hasteforanstaltninger vedrørende fåre- og gedekopper i Bulgarien (EUT L, 2024/2778, 29.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2778/oj).
BILAG
A. Beskyttelses- og overvågningszoner omkring bekræftede udbrud
Region og udbruddets ADIS-referencenummer |
Områder afgrænset som beskyttelses- overvågningszoner, del af restriktionszonerne i Bulgarien, jf. artikel 1 |
Anvendelsen ophører (dato) |
Regionen Stara Zagora BG-CAPRIPOX-2024-00002 |
Overvågningszone: Those parts of the region of Stara Zagora, contained within a circle of a radius of 10 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 42.2579, Long. 25.8028 (2024/2), excluding the areas contained in the protection zone |
15.11.2024 |
Overvågningszone: Those parts of the region of Stara Zagora, contained within a circle of a radius of 3 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 42.2579, Long. 25.8028 (2024/2) |
7.11.2024 – 15.11.2024 |
|
Regionen Haskovo BG-CAPRIPOX-2024-00003 BG-CAPRIPOX-2024-00004 BG-CAPRIPOX-2024-00005 |
Beskyttelseszone: Those parts of the region of Haskovo, contained within a circle of a radius of 3 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 41.71774, Long. 26.31818 (2024/5) |
30.11.2024 |
Overvågningszone: Those parts of the region of Haskovo, contained within a circle of a radius of 10 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 41.9698, Long. 25.6564 (2024/3), Lat. 41.96, Long. 25.65 (2024/4), Lat. 41.71774, Long. 26.31818 (2024/5) excluding the areas contained in the protection zone |
9.12.2024 |
|
Overvågningszone: Those parts of the region of Haskovo, contained within a circle of a radius of 3 kilometres, centred on UTM 30, ETRS89 coordinates Lat. 41.71774, Long. 26.31818 (2024/5) |
1.12.2024 – 9.12.2024 |
B. Supplerende restriktionszoner
Regional enhed |
Områder, der indgår i de supplerende restriktionszoner oprettet i Bulgarien, jf. artikel 2 |
Anvendelsen ophører (dato) |
Regionen Stara Zagora |
Municipalities Radnevo, Galabovo, Opan, Stara Zagora, excluding the areas included in any protection or surveillance zone. |
15.11.2024 |
Municipalities Radnevo, Galabovo, Opan, Stara Zagora |
16.11.2024 – 20.12.2024 |
|
Regionen Haskovo |
Entire territory of the region of Haskovo, excluding the areas included in any protection or surveillance zone. |
9.12.2024 |
Entire territory of the region of Haskovo |
10.12.2024 – 8.1.2025 |
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/2918/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)