1)

»mikroplast«: et lille, separat objekt, der er fast, uopløseligt i vand og helt eller delvist består af syntetiske polymerer eller kemisk modificerede naturlige polymerer

2)

»partikel«: et meget lille stykke fast stof med veldefinerede fysiske grænser

3)

»mikroplastpartikel«: et stykke mikroplast, som højst måler 5 mm, og hvis længde-breddeforhold er mindre end eller lig med 3

4)

»mikroplastfiber«: et stykke mikroplast, som højst er 15 mm langt, og hvis længde-breddeforhold er større end 3

5)

»polymer«: et stof bestående af molekyler, der er karakteriseret ved sammenkobling af én eller flere typer monomere enheder. Molekylerne er fordelt på en række molekylvægte, inden for hvilken forskellene i molekylvægt hovedsagelig skyldes forskelle i antallet af monomere enheder. En polymer består af:

6)

»monomer enhed«: en monomers form i en polymer efter reaktion

7)

»syntetisk polymer«: en polymer, der er menneskeskabt materiale, og som er resultatet af en polymeriseringsproces, der ikke har fundet sted i naturen

8)

»koncentration af mikroplast«: mængden af mikroplast, der er til stede i vand, udtrykt som antallet af stykker mikroplast (partikler og/eller fibre) pr. kubikmeter vand

9)

»naturlig polymer«: en polymer, der er resultatet af en polymeriseringsproces, der har fundet sted i naturen, og ikke er kemisk modificeret

10)

»mikroplastpartikelstørrelse«: den arealækvivalente diameter bestemt ud fra et optisk eller kemisk billede af mikroplasten

11)

»arealækvivalent diameter«: diameteren af en cirkel med samme areal som en todimensional projektion af partiklens optiske eller hyperspektrale kemiske billeder

12)

»mikroplastfiberstørrelse«: gennemsnitsværdien for mikroplastfibres projicerede bredde

13)

»uopløselig polymer«: en polymer, der har en opløselighed på mindre end 2 g/l i vand under termiske og kemiske forhold, der er relevante med hensyn til drikkevand

14)

»prioriterede polymerer«: følgende polymerer, som skal tages i betragtning ved bestemmelse af mikroplast:

15)

»polymerklassificering«: analyserede partikler klassificeret efter følgende tre kategorier:

16)

»størrelsesklassificering«: klassificering af mikroplastpartikler efter arealækvivalent diameter i ét af følgende intervaller:

17)

»filterkaskade«: en sekvens af filtre anbragt i serier for at opsamle partikler fra væske, der strømmer gennem filtrene

18)

»procedureblindprøve«: en prøve, der har gennemgået hele prøveudtagnings-, behandlings- og måleproceduren, og som analyseres på samme måde som en normal prøve, men uden at have været eksponeret for analytten

19)

»vibrationsspektroskopi«: en teknik, der anvendes til at måle samspillet mellem synlig og infrarød stråling og stof ved absorption, spredning eller refleksion

20)

»Ramanspektroskopi«: en spektroskopisk teknik, der anvendes til at bestemme molekylers vibrationsmodus i faste stoffer, væsker og gasarter, og som er baseret på belysning af en prøve med en stærk monokromatisk lyskilde og efterfølgende måling af den del af lyset, der uelastisk spredes fra materialet

21)

»infrarød spektroskopi«: en spektroskopisk teknik, der anvendes til at bestemme molekylers vibrationsmodus i faste stoffer, væsker og gasarter, og som er baseret på måling af samspillet mellem infrarød stråling og stof ved absorption eller refleksion

22)

»infrarød mikrospektroskopi med Fouriertransformation (μ-FTIR)«: en variation af infrarød spektroskopi, som kombinerer et FTIR-spektrometer med et mikroskopisk system for at opnå rumligt opløste infrarøde spektre og foretage kemisk billeddannelse

23)

»Ramanmikrospektroskopi (μ-Raman)«: en variation af Ramanspektroskopi, som kombinerer et Ramanspektrometer med et mikroskopisk system for at opnå rumligt opløste spektre og foretage kemisk billeddannelse

24)

»infrarød mikroskopi ved hjælp af en quantum cascade-laser (QCL-IR)«: en variation af infrarød mikroskopi, hvor der anvendes en indstillelig quantum cascade-laser som infrarød kilde for at opnå rumligt opløste infrarøde spektre og fortage kemisk billeddannelse.

1)

Prøverne opsamles ved hjælp af filtrering ved at lede drikkevand gennem en kaskade af fire filtre. Filtrene bør monteres i filterholdere, der er egnede til brug under overtryk. Det første filter, betegnet (a), skal have en finhed på 100 μm, og det andet filter, betegnet (b), skal have en finhed på 20 μm. Det tredje filter, betegnet (c), skal have en finhed på 100 μm, og det fjerde filter, betegnet (d), skal have en finhed på 20 μm. Filter (a) og (b) anvendes til opsamling af suspenderet materiale fra drikkevandet. Filter (c) og (d) anvendes, hvis det er nødvendigt, til at foretage procedureblindprøver for at vurdere omfanget af den mikroplastkontaminering, der forekommer under prøveudtagningen, behandlingen og analysen, navnlig fra laboratorieudstyr, reagenser og den omgivende atmosfære. For at minimere den atmosfæriske kontaminering af prøverne bør den krævede mængde vand ledes direkte fra prøveudtagningsstedet gennem filterkaskaden uden brug af en mellemliggende opsamlings- eller opbevaringsbeholder. Der må kun benyttes mellemliggende opsamlings-/opbevaringsbeholdere, hvis øjeblikkelig, direkte kaskadefiltrering på prøveudtagningsstedet er umuligt eller svært lader sig gøre, navnlig af tekniske eller sikkerhedsmæssige årsager.

2)

Under alle faser med opsamling, behandling, opbevaring og analyse af prøver træffes alle rimelige forholdsregler for at undgå kontaminering af prøverne med fremmede plastpartikler fra det omgivende miljø, personlige værnemidler eller laboratorieudstyr. Alle væsker, der anvendes til prøvebehandling, filtreres (0,45 μm eller derunder) før brug.

3)

Mindst 1 000 (tusind) liter vand udtages til prøver. Den samlede mængde vand, der ledes gennem filterkaskaden, måles og registreres.

4)

Der kan foretages prøveanalyse ved hjælp af vibrationsmikrospektroskopi direkte på de oprindelige opsamlingsfiltre, hvis de er forenelige med den anvendte analysemetode. Uforeneligheden af det oprindelige opsamlingsfilter kan skyldes filteroverfladens ujævnhed, interferens fra spredte signaler fra filteret, fluorescens eller absorption af optiske signaler, når de anvendes i transmissionen.

5)

Hvis der ikke kan foretages prøveanalyse direkte på opsamlingsfilteret, kan partikelmaterialet opslæmmes i væske igen og overføres til et alternativt medium til efterfølgende analyse. Om nødvendigt kan der benyttes massefyldeseparation og/eller kemisk/enzymatisk behandling for at reducere forekomsten af ikkeplastmateriale såsom mineraler, metaloxider og naturlige organiske stoffer.

6)

Der foretages eksperimentel kontrol for at vurdere opsamlingen af materiale i hvert af filtrene (a) og (b), når brugeren anvender metoden. Dette kan gøres ved at tilsætte en kendt mængde klart identificerbar mikroplast i vandstrømmen ind i filterkaskadeprøven og kontrollere den opsamlede mængde efter analysen. Tilsætningen skal indeholde partikler, der i størrelse, massefylde og antal er egnede til vurdering af opsamlingen på filter (a) og (b). Det anbefales at tilsætte partikler i størrelsesintervallet 120-200 μm for at vurdere opsamlingen på filter (a). For at vurdere opsamlingen på filter (b) anbefales det at tilsætte partikler i størrelsesintervallet 30-70 μm. Opsamlingen vurderes ved hjælp af partikler fra mindst to af de prioriterede polymerer. De anvendte polymerer skal omfatte mindst én med større massefylde end vand (f.eks. PET) og mindst én med lavere massefylde end vand (f.eks. PE). I hvert tilfælde skal antallet af tilsatte partikler ligge på mellem 50 og 150. Analysemetoden anses for at være acceptabel, hvis opsamlingsprocenten ligger inden for intervallet 100 % ± 40 %.

7)

Når materiale overføres fra opsamlingsfilter (a) eller (b) til et alternativt analysemedium (et sekundært filter eller en anden passende overflade), skal dette helst ske uden delprøveudtagning. Hvis analysemetoden omfatter delprøveudtagning, skal den endelige analyserede prøve udgøre mindst 10 % af det materiale, der er opsamlet fra den oprindelige mængde vandprøver. Materialer opsamlet på hvert af filtrene (a) og (b) analyseres særskilt.

8)

Filter (c) og (d) anvendes til foretage procedureblindprøver. Procedureblindprøver, der foretages med filter (c), skal bestå af et 100 μm-filter og underkastes samme behandling og analyse som opsamlingsfilter (a). Procedureblindprøver, der foretages med filter (d), skal bestå af et 20 μm-filter og underkastes samme behandling og analyse som opsamlingsfilter (b). For at kvantificere de niveauer af baggrundskontaminering, der typisk forekommer under udførelse af analysen, anbefales det at opsamle, behandle og analysere mindst ti procedureblindprøver for hver filtertype. Disse værdier anvendes til at beregne middelværdien (μ) af og standardafvigelsen (σ) for baggrundsmikroplastkontamineringen. Efterfølgende opsamles der regelmæssigt yderligere procedureblindprøver, som analyseres for at overvåge variationer i baggrundskontamineringsniveauet. Hvis en regelmæssig blindprøve overstiger middelværdien for baggrundskontaminering (μ) med mere end tre gange standardafvigelsen (σ), undersøger laboratoriet kilden til den øgede kontaminering og træffer foranstaltninger til at reducere den.

9)

Før der foretages analyse ved hjælp af vibrationsspektroskopi, benyttes optisk mikroskopi eller kemisk kortlægning til at måle eller estimere antallet af generiske partikler (≥ 20 μm) i hele filteret eller på hele prøvemediet. Hvis det samlede antal generiske partikler på filteret er for højt til at kunne måles i praksis, kan operatøren begrænse analysen til ét eller flere mindre underområder af filteret: ved udvælgelsen af området følges passende strategier for delprøveudtagning, så der stadig opnås en repræsentativ prøve. Delprøveudtagningen skal omfatte mindst 20 % af prøvemediets eller filterets areal. Hvis underområder af filteret anvendes, analyserer operatøren alle partikler og fibre i størrelsesintervallet ≥ 20 μm.

10)

Den sammensætningsmæssige analyse af mikroplastpartikler og -fibre foretages ved hjælp af vibrationsspektroskopimetoder såsom μ-FTIR, μ-Raman eller tilsvarende variationer såsom QCL-IR. Instrumenterne skal kunne opfange infrarøde spektre/Ramanspektre fra partikler i størrelsesintervallet 20 μm eller derunder. Der benyttes optiske billeder eller kemiske kort til at bestemme mikroplastpartiklernes og -fibrenes størrelse. Optiske billeder opnås ved hjælp af et objektiv med mindst 4× forstørrelse. Partikelstørrelsesklassificeringen baseres på arealækvivalent diameter, når instrumentoperatøren har mulighed herfor. Alternative målinger af diameter må kun anvendes, hvis denne mulighed ikke foreligger. Typen af alternativ diameter registreres.

11)

Bestemmelse af partikler og fibre ud fra opnåede spektre foretages ved at sammenligne med spektre af kendte materialer i et spektralbibliotek. Det spektralbibliotek, der anvendes til bestemmelsen, skal indeholde eksempler på alle de prioriterede polymerer og skal desuden indeholde eksempler på proteiner og mineraler og naturlige polymerer såsom cellulose, der normalt kan forekomme i drikkevand.

12)

Hvis der anvendes automatiserede bestemmelsesprocedurer, foretages der eksperimentel kontrol for at vurdere de relevante kriterier for positiv accept ved spektralmatchning. I kontrollen tages der hensyn til det anvendte instruments særlige karakteristika, spektralbiblioteket og bestemmelsesstrategien. Dette kan gøres ved hjælp af rene polymermikropartikler, men vurderingen skal omfatte de pågældende størrelsesintervaller, som skal opfanges af prøveudtagningsfiltrene, navnlig > 100 μm for filter (a) og 20-100 μm for filter (b). Når minimumskvalitetsniveauet for positiv spektralbestemmelse er fastlagt, forbliver dette niveau fastsat for den protokol, som analyselaboratoriet følger.

13)

Data registreres særskilt for de materialer, der opsamles i hvert af de to opsamlingsfiltre (finhed på 100 μm og 20 μm). Hvis der opsamles procedureblindprøver, registreres data særskilt for de materialer, der opsamles i hvert af blindprøvefiltrene (finhed på 20 μm og 100 μm).

14)

Målingskrav: filteret eller underområdet af filteret analyseres for at undersøge alle mikroplastpartikler og -fibre som defineret i de størrelsesintervaller, der er beskrevet i afsnit 1, punkt 3 og 4.

15)

De data, der indsamles om mikroplastpartikler og -fibre, skal være så detaljerede, at hvert stykke mikroplast kan kategoriseres på grundlag af størrelse, antal, form og sammensætning som følger:

16)

Hvis analysen af materialerne på filtrene eller prøvemediet ikke vedrører alle opsamlede partikler (f.eks. på grund af delprøveudtagning) i det pågældende størrelsesinterval, skaleres dataene, så de viser koncentrationen af mikroplast i den oprindelige drikkevandsprøve korrekt. Indholdet af mikroplast i drikkevandet udtrykkes som antallet af mikroplastpartikler eller -fibre pr. kubikmeter.

17)

Brugere af denne metode sikrer, at der for hver prøve, der opsamles og måles, registreres alle følgende yderligere oplysninger:

18)

I forbindelse med denne metode finder standardlaboratorieregler og miljøsikkerhedsregler anvendelse.