0)

»aktivitetsdata«: mængden af data vedrørende brændsler eller materialer, der forbruges eller produceres ved en proces, alt efter hvad der er relevant for den beregningsbaserede metode, udtrykt i terajoule, masse udtrykt i ton eller (for gasarters vedkommende) som mængde i normalkubikmeter, alt efter hvad der er relevant

1)

»aktivitetsniveau«: mængden af producerede varer (udtrykt i MWh for elektricitet eller i ton for andre varer) inden for grænserne af en fremstillingsproces

2)

»rapporteringsperiode«: en periode, som driftslederen af et anlæg har valgt at bruge som reference til bestemmelse af indlejrede emissioner

3)

»kildestrøm«: én af følgende:

4)

»emissionskilde«: det særskilt identificerbare element i et anlæg eller en proces, hvorfra der udledes relevante drivhusgasser

5)

»usikkerhed«: en parameter, der er knyttet til resultatet af bestemmelsen af en størrelse, som beskriver spredningen i de værdier, der med rimelighed kan tilskrives den pågældende størrelse, herunder indflydelsen fra både systematiske og tilfældige faktorer, og som udtrykt i procent beskriver et konfidensinterval omkring gennemsnitsværdien, der omfatter 95 % af de beregnede værdier under hensyntagen til en eventuel asymmetri i fordelingen af værdier

6)

»beregningsfaktorer«: nedre brændværdi, emissionsfaktor, foreløbig emissionsfaktor, oxidationsfaktor, omregningsfaktor, kulstofindhold eller biomassefraktion

7)

»forbrændingsemissioner«: drivhusgasser, som udledes som følge af en eksoterm reaktion mellem et brændsel og oxygen

8)

»emissionsfaktor«: den gennemsnitlige emission af en drivhusgas i forhold til aktivitetsdata for en kildestrøm, hvor der antages en fuldstændig oxidation i forbindelse med forbrændingen og en komplet omdannelse i forbindelse med alle andre kemiske reaktioner

9)

»oxidationsfaktor«: forholdet mellem kulstof, der oxideres til CO2 som følge af forbrænding, og det samlede kulstofindhold i brændslet udtrykt som en brøk, hvor kulmonoxid (CO) udledt i atmosfæren anses for den molære ækvivalensmængde af CO2

10)

»omregningsfaktor«: forholdet mellem kulstof udledt som CO2 og det samlede kulstofindhold i kildestrømmen før emissionsprocessen finder sted, udtrykt som en brøk, hvor CO udledt i atmosfæren betragtes som den molære ækvivalensmængde af CO2

11)

»nøjagtighed«: overensstemmelsen mellem en målings resultat og den sande værdi for den pågældende størrelse eller en referenceværdi, som bestemmes empirisk ved hjælp af internationalt anerkendte og sporbare kalibreringsmaterialer og standardmetoder under hensyn til både tilfældige og systematiske faktorer

12)

»kalibrering«: en række handlinger, som under nærmere angivne betingelser etablerer forholdet mellem værdier, der er repræsenteret ved et fysisk mål eller et referencemateriale, eller de værdier, et måleinstrument eller målesystem viser, og de tilsvarende værdier af en størrelse, der følger af en referencestandard

13)

»konservativ«: der defineres en række antagelser, som skal sikre, at der ikke foretages en undervurdering af de rapporterede emissioner eller en overvurdering af produktionen af varme, elektricitet eller varer

14)

»biomasse«: den bionedbrydelige fraktion af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige fraktion af affald, herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse

15)

»affald«: ethvert stof eller enhver substans, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller forpligter sig til at skille sig af med, med undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition

16)

»restprodukt«: et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det direkte formål med produktionsprocessen; det er ikke det primære mål for produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det

17)

»restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug«: restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, og som ikke omfatter restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning

18)

»lovbestemt metrologisk kontrol«: den af en offentlig myndighed eller tilsynsmyndighed foretagne kontrol af måleopgaverne, der kan foretages for et måleinstruments anvendelsesområde af hensyn til almenhedens interesse, til folkesundheden, den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, beskyttelse af miljøet, opkrævning af skatter og afgifter, beskyttelse af forbrugerne og rimelige handelsvilkår

19)

»datastrømsaktiviteter«: aktiviteter i forbindelse med tilegnelsen, forarbejdningen og håndteringen af data, der er nødvendige for at udarbejde en emissionsrapport baseret på primære kildedata

20)

»målesystem«: et samlet sæt måleinstrumenter og andet udstyr, f.eks. prøvetagnings- og databehandlingsudstyr, der anvendes til at bestemme variabler såsom aktivitetsdata, kulstofindhold, brændværdi eller emissionsfaktoren for drivhusgasemissioner

21)

»nedre brændværdi« (NCV): den specifikke mængde energi, der frigives som varme, når et brændsel eller materiale forbrændes fuldstændig med ilt under standardbetingelser med undtagelse af varmen fra fordampning af eventuelle vanddampe

22)

»procesemissioner«: drivhusgasemissioner ud over forbrændingsemissioner, som forekommer på grund af tilsigtede eller utilsigtede reaktioner mellem stoffer eller omdannelsen af disse, til et primært formål, som ikke er at generere varme, herunder fra følgende processer:

23)

»parti«: en mængde brændsel eller materiale, hvoraf der udtages repræsentative prøver, og som overføres som én forsendelse eller kontinuerligt i en bestemt tidsperiode

24)

»brændselsblanding«: brændsel, der indeholder både biomasse og fossilt kulstof

25)

»materialeblanding«: materiale, der indeholder både biomasse og fossilt kulstof

26)

»foreløbig emissionsfaktor«: antaget samlet emissionsfaktor for et brændsel eller materiale baseret på kulstofindholdet af dets biomassefraktion og dets fossilfraktion, før det ganges med den fossile fraktion for at nå frem til emissionsfaktoren

27)

»fossil fraktion«: forholdet mellem fossilt og uorganisk kulstof og det samlede kulstofindhold i et brændsel eller materiale, udtrykt som en brøk

28)

»biomassefraktion«: forholdet mellem kulstof fra biomasse og det samlede kulstofindhold i et brændsel eller materiale, udtrykt som en brøk

29)

»kontinuerlig emissionsmåling«: en række handlinger, der har til formål at bestemme værdien af en størrelse ved hjælp af periodiske målinger, enten ved målinger i skorstenen eller ved udtagning med måleinstrument tæt på denne, dette udtryk omfatter ikke målemetoder, som er baseret på enkeltprøver fra skorstenen

30)

»indeholdt CO2« : CO2, som er en del af et brændsel

31)

»fossilt kulstof«: uorganisk og organisk kulstof, der ikke er biomasse

32)

»målepunkt«: den emissionskilde, for hvilken der bruges systemer til kontinuerlig emissionsmåling (CEMS), eller tværsnittet i et rørledningssystem, for hvilket CO2-strømmen bestemmes ved hjælp af systemer til kontinuerlig måling

33)

»fugitive emissioner«: uregelmæssige eller utilsigtede emissioner fra kilder, som ikke er lokaliseret, eller som er for forskelligartede eller små til at kunne overvåges individuelt

34)

»standardbetingelser«: temperaturen 273,15 K og trykket 101 325 Pa, hvorved normalkubikmeteren (Nm3) er defineret

35)

»indirekte data«: årlige værdier, der bekræftes empirisk eller udledes fra accepterede kilder, og som en driftsleder bruger til at erstatte et datasæt for at sikre fuldstændig rapportering, når det ikke er muligt at generere samtlige nødvendige data eller faktorer i den relevante overvågningsmetode

36)

»målelig varme«: en nettovarmestrøm, der transporteres via identificerbare rørledninger eller kanaler ved hjælp af en varmebærer, f.eks. navnlig damp, varmluft, vand, olie, flydende metaller og salte, og for hvilken der er installeret eller kan installeres en varmeenergimåler

37)

»varmeenergimåler«: en varmeenergimåler eller enhver anden anordning til måling og registrering af produceret varmeenergimængde på grundlag af flowhastigheder og -temperaturer

38)

»ikkemålelig varme«: al anden varme end målelig varme

39)

»røggas«: en gas, der indeholder ufuldstændigt oxideret kulstof i en gasformig tilstand under standardbetingelser, som er et resultat af en af de processer, der er anført i punkt 22

40)

»fremstillingsproces«: de kemiske eller fysiske processer, der udføres i dele af et anlæg for at fremstille varer under en aggregeret varekategori defineret i dette bilags tabel 1, afsnit 2, og dets specificerede systemgrænser med hensyn til input, output og tilsvarende emissioner

41)

»fremstillingslinje«: en specifik teknologi, der anvendes i en fremstillingsproces til at producere varer under en aggregeret varekategori

42)

»datasæt«: en af følgende typer af data på anlægsniveau eller produktionsprocesniveau, alt efter omstændighederne:

43)

»minimumskrav«: overvågningsmetoder, der anvender den mindste indsats, som er tilladt for at bestemme data med henblik på at opnå emissionsdata, der kan godtages i henhold til forordning (EU) 2023/956

44)

»anbefalede forbedringer«: overvågningsmetoder, som er gennemprøvede midler til at sikre, at dataene er mere nøjagtige eller er mindre tilbøjelige til at indeholde fejl end ved anvendelse af minimumskravene, og som kan vælges på frivillig basis

45)

»ukorrekte angivelser«: en udeladelse, urigtig oplysning eller fejl i driftslederens rapporterede data, uden hensyntagen til tilladelig usikkerhed i forbindelse med målinger og laboratorieanalyser

46)

»væsentlig ukorrekt angivelse«: en ukorrekt angivelse, der ifølge verifikatorens mening, individuelt eller kombineret med andre ukorrekte angivelser, overskrider væsentlighedsgraden eller kan påvirke den kompetente myndigheds behandling af driftslederens rapport

47)

»rimelig sikkerhed«: et højt, men ikke absolut sikkerhedsniveau, udtrykt positivt i verifikationserklæringen, med hensyn til om driftslederens rapport, som er genstand for verifikation, ikke indeholder væsentlige ukorrekte angivelser

48)

»kvalificeret overvågnings-, rapporterings- og verifikationssystem«: overvågnings-, rapporterings- og verifikationssystemer, hvor anlægget er etableret med henblik på en kulstofprissætningsordning eller obligatoriske emissionsovervågningsordninger eller en emissionsovervågningsordning på anlægget, som kan omfatte verifikation foretaget af en akkrediteret verifikator i overensstemmelse med denne forordnings artikel 4, stk. 2.

—

alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocesserne, såsom råvarefremstilling, blanding, tørring og brænding samt røggasrensning

—

CO2-udledninger fra forbrænding af brændsler samt fra råvarer, hvor det er relevant.

—

brænding af kalksten og andre karbonater i råmaterialerne, konventionelle fossile ovnbrændsler, alternative fossilbaserede ovnbrændsler og råmaterialer, biomasseovnsbrændsler (såsom affaldsbrændsler), ikke-ovnbrændsler, ikke-karbonat kulstofindhold i kalksten og skifer, eller alternative råmaterialer såsom flyveaske, som ovnen tilføres, og råmaterialer, som f.eks. røggasvask.

—

De yderligere bestemmelser i afsnit B.9.2 i bilag III finder anvendelse.

—

alle CO2-emissioner fra brændselsforbrænding, hvor det er relevant for tørring af materialer.

—

cementklinker

—

brændt ler, hvis det anvendes i processen.

—

alle CO2-emissioner fra brændselsforbrænding, som er direkte eller indirekte forbundet med processen

—

procesemissioner fra karbonater i råmaterialer, hvis det er relevant, og røggasrensning.

—

alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til brintproduktion og røggasrensning

—

alle brændsler, der anvendes i processen til fremstilling af brint, uanset deres energiske eller ikkeenergiske anvendelse, og brændsler, der anvendes til andre forbrændingsprocesser, herunder med det formål at fremstille varmt vand eller damp.

—

alle emissioner fra brændselsforbrug, der direkte eller indirekte er knyttet til processen til fremstilling af brint og fra røggasrensning.

er enten de direkte eller indirekte emissioner tilskrevet brint, som er fremstillet i løbet af rapporteringsperioden, udtrykt i ton CO2

Em total

er enten de direkte eller indirekte emissioner fra hele fremstillingsprocessen i løbet af rapporteringsperioden, udtrykt i ton CO2

er mængden af solgt eller anvendt ilt i anlægget i løbet af rapporteringsperioden, udtrykt i ton

er mængden af fremstillet ilt i løbet af rapporteringsperioden, udtrykt i ton

er mængden af brint fremstillet i løbet af rapporteringsperioden, udtrykt i ton

er den molære masse af O2 (31,998 kg/kmol), og

er den molære masse af H 2 (2,016 kg/kmol).

—

alle emissioner fra brændselsforbrug, der direkte eller indirekte er knyttet til processen til fremstilling af brint og fra røggasrensning.

er enten de direkte eller indirekte emissioner tilskrevet brint, som er solgt eller anvendt i løbet af rapporteringsperioden, udtrykt i ton CO2

Em total

er enten de direkte eller indirekte emissioner fra fremstillingsprocessen i løbet af rapporteringsperioden, udtrykt i ton CO2

er mængden af brint solgt eller anvendt som prækursor i løbet af rapporteringsperioden, udtrykt i ton

er mængden af brint fremstillet i løbet af rapporteringsperioden, udtrykt i ton

er mængden af chlor fremstillet i løbet af rapporteringsperioden, udtrykt i ton

m NaOH,prod

er massen af natriumhydroxid (kaustisk soda) fremstillet i løbet af rapporteringsperioden, udtrykt i ton, beregnet som 100 % NaOH

er mængden af natriumchlorat fremstillet i løbet af rapporteringsperioden, udtrykt i ton, beregnet som 100 % NaClO3

er den molære masse af H2 (2,016 kg/kmol)

er den molære masse af CI2 (70,902 kg/kmol)

M NaOH

er den molære masse af NaOH (39,997 kg/kmol), og

er den molære masse af NaCIO3 (106,438 kg/kmol).

—

Alle brændsler, der er direkte eller indirekte er knyttet til ammoniakproduktion og materialer, der anvendes til røggasrensning.

—

Alle brændsler overvåges, uanset om det bruges som energisk eller ikke-energisk input.

—

Hvis der anvendes biogas, finder reglerne i afsnit B.3.3 i bilag III anvendelse.

—

Hvis processen tilsættes brint fra andre fremstillingslinjer, behandles det som en prækursor med sine egne indlejrede emissioner.

—

Alle brændsler, der er direkte eller indirekte er knyttet til ammoniakproduktion og materialer, der anvendes til røggasrensning.

—

Hver brændselstilførsel overvåges som én brændselsstrøm, uanset om den bruges som energisk eller ikke-energisk tilførsel.

—

Hvis processen tilsættes brint fra andre fremstillingslinjer, behandles det som en prækursor med sine egne indlejrede emissioner.

—

CO2 fra alle brændsler, der direkte eller indirekte er knyttet til salpetersyreproduktion, og materialer, der anvendes til røggasrensning

—

N2O-emissioner fra alle kilder, der udleder N2O fra fremstillingsprocessen, herunder uformindskede og reducerede emissioner. Eventuelle N2O-emissioner fra forbrænding af brændsler er ikke omfattet overvågning.

—

CO2 fra alle brændsler, der direkte eller indirekte er knyttet til urinstofproduktion, og materialer, der anvendes til røggasrensning.

—

Når CO2 modtages fra et andet anlæg som procesinput, betragtes den CO2, der modtages og ikke er bundet i urinstof, som en emission, hvis den ikke allerede er regnet som emission fra det anlæg, hvor den pågældende CO2 blev produceret, under et kvalificeret overvågnings-, rapporterings- og verifikationssystem.

—

indhold af N som ammonium (NH4 +)

—

indhold af N som nitrat (NO3 –)

—

indhold af N som urinstof

—

indhold af N i andre (organiske) former.

—

CO2 fra alle brændsler, der direkte eller indirekte er knyttet til gødningsproduktion, såsom brændsler, der anvendes i tørreovne og til opvarmning af tilførte materialer, og materialer, der anvendes til røggasrensning.

—

ammoniak (som 100 % ammoniak), hvis det anvendes i processen

—

salpetersyre (som 100 % salpetersyre), hvis det anvendes i processen

—

urinstof, hvis det anvendes i processen

—

blandede gødningsstoffer (især salte indeholdende ammonium eller nitrat), hvis de anvendes i processen.

—

CO2 fra procesmaterialer såsom kalksten og andre karbonater eller karbonatiske malme

—

CO2 fra alle brændsler, herunder koks, affaldsgasser såsom koksovnsgas, højovnsgas eller konvertergas direkte eller indirekte knyttet til fremstillingsprocessen, og materialer anvendt til røggasrensning.

—

CO2-emissioner forårsaget af brændselstilførsler, uanset om de anvendes til energisk eller ikke-energisk brug

—

CO2-emissioner fra procesmateriale såsom kalksten og fra røggasrensning

—

CO2-emissioner fra forbrug af elektroder eller elektrodepastaer.

—

Tilbageblivende kulstof i produktet eller i slagger eller affald tages i betragtning ved at bruge en massebalancemetode i overensstemmelse med afsnit B.3.2 i bilag III.

—

CO2 fra brændsler og reduktionsmidler som koks, koksstøv, kul, brændselsolier, plastaffald, naturgas, træaffald, trækul samt fra affaldsgasser som koksovnsgas, højovnsgas eller konvertergas

—

ved anvendelse af biomasse tages der hensyn til reglerne i afsnit B.3.3 i bilag III

—

CO2 fra procesmaterialer såsom kalksten, magnesit og andre karbonater, karbonatiske malme, materialer til røggasrensning.

—

Tilbageblivende kulstof i produktet eller i slagger eller affald tages i betragtning ved at bruge en massebalancemetode i overensstemmelse med afsnit B.3.2 i bilag III.

—

sintret malm

—

råjern eller direkte reduceret jern (DRI) fra andre anlæg eller fremstillingsprocesser, hvis det anvendes i processen

—

FeMn, FeCr og FeNi, hvis de anvendes i processen

—

urinstof, hvis det anvendes i processen.

—

CO2 fra brændsler og reduktionsmidler som koks, koksstøv, kul, brændselsolier, plastaffald, naturgas, træaffald, trækul, affaldsgasser fra proces- eller konvertergas mv.

—

ved anvendelse af biomasse tages der hensyn til reglerne i afsnit B.3.3 i bilag III

—

CO2 fra procesmaterialer såsom kalksten, magnesit og andre karbonater, karbonatiske malme, materialer til røggasrensning.

—

Tilbageblivende kulstof i produktet eller i slagger eller affald tages i betragtning ved at bruge en massebalancemetode i overensstemmelse med afsnit B.3.2 i bilag III.

—

sintret malm

—

råjern eller DRI fra andre anlæg eller fremstillingsprocesser, hvis det anvendes i processen

—

FeMn, FeCr og FeNi, hvis de anvendes i processen

—

urinstof, hvis det anvendes i processen.

—

CO2 fra brændsler og reduktionsmidler såsom naturgas, brændselsolier, affaldsgasser fra proces- eller konvertergas mv.;

—

ved anvendelse af biogas eller andre former for biomasse tages der hensyn til bestemmelserne i afsnit B.3.3 i bilag III

—

CO2 fra procesmaterialer såsom kalksten, magnesit og andre karbonater, karbonatiske malme, materialer til røggasrensning.

—

Tilbageblivende kulstof i produktet eller i slagger eller affald tages i betragtning ved at bruge en massebalancemetode i overensstemmelse med afsnit B.3.2 i bilag III.

—

sintret malm, hvis det anvendes i processen

—

brint, hvis det anvendes i processen

—

råjern eller DRI fra andre anlæg eller fremstillingsprocesser, hvis det anvendes i processen

—

FeMn, FeCr og FeNi, hvis det anvendes i processen.

—

Hvis processen starter med varmt metal (flydende råjern), omfatter systemgrænserne den grundlæggende iltkonverter, vakuumafgasning, sekundær metallurgi, argon-oxygen-afkulning/vakuum-oxygen-afkulning, kontinuerlig støbning eller barrestøbning, hvor det er relevant varmvalsning eller smedning, og alle nødvendige hjælpeaktiviteter såsom overførsler, genopvarmning og røggasrensning.

—

Hvis processen anvender en lysbueovn, omfatter systemgrænserne alle relevante aktiviteter og enheder, såsom selve den elektriske lysbueovn, sekundær metallurgi, vakuumafgasning, argon-oxygen-afkulning/vakuum-oxygen-afkulning, kontinuerlig støbning eller barrestøbning, hvor det er relevant varmvalsning eller smedning, og alle nødvendige hjælpeaktiviteter såsom overførsler, genopvarmning af råmaterialer og udstyr og røggasrensning.

—

Kun primær varmvalsning og råformning ved smedning med henblik på at fremstille halvfabrikata under KN-kode 7207, 7218 og 7224 er omfattet af denne samlede varekategori. Alle andre valse- og smedeprocesser er omfattet af den aggregerede varekategori »jern- eller stålprodukter«.

—

CO2 fra brændsler som kul, naturgas, brændselsolier, affaldsgasser som højovnsgas, koksovnsgas eller konvertergas mv.

—

CO2 fra procesmaterialer såsom kalksten, magnesit og andre karbonater, karbonatiske malme, materialer til røggasrensning.

—

Kulstof, der indgår i processen som skrot, legeringer, grafit osv. og tilbageblivende kulstof i produktet eller i slagger eller affald tages i betragtning ved anvendelse af en massebalancemetode i overensstemmelse med afsnit B.3.2 i bilag III.

—

råjern og DRI, hvis de anvendes i processen

—

FeMn, FeCr og FeNi, hvis de anvendes i processen

—

råstål fra andre anlæg eller fremstillingsprocesser, hvis det anvendes i processen.

—

CO2 fra brændsler som kul, naturgas, brændselsolier samt fra affaldsgasser som højovnsgas, koksovnsgas eller konvertergas

—

CO2 fra forbrug af elektroder og elektrodepastaer

—

CO2 fra procesmaterialer såsom kalksten, magnesit og andre karbonater, karbonatiske malme, materialer til røggasrensning.

—

Kulstof, der indgår i processen f.eks. i form af skrot, legeringer og grafit og tilbageblivende kulstof i produktet eller i slagger eller affald tages i betragtning ved anvendelse af en massebalancemetode i overensstemmelse med afsnit B.3.2 i bilag III.

—

råjern og DRI, hvis de anvendes i processen

—

FeMn, FeCr og FeNi, hvis de anvendes i processen

—

råstål fra andre anlæg eller fremstillingsprocesser, hvis det anvendes i processen.

—

Systemgrænser omfatter som én proces alle trin i et integreret stålværk fra fremstilling af råjern eller DRI, råstål, halvfabrikata til færdige stålprodukter under de KN-koder, der er anført i dette bilags afsnit 2.

—

Systemgrænser omfatter fremstillingen af råstål, halvfabrikata og færdige stålprodukter under de KN-koder, der er anført i dette bilags afsnit 2.

—

Systemgrænser omfatter fremstillingen af færdige stålprodukter under de KN-koder, der er anført i dette bilags afsnit 2, fra råstål, halvfabrikata eller fra andre færdige stålprodukter under de KN-koder, der er anført i afsnit 2, som enten modtages fra andre anlæg eller produceres på samme anlæg, men under en separat fremstillingsproces.

—

alle produktionstrin til fremstilling af varer omfattet af KN-koderne i dette bilags afsnit 2 for den aggregerede varekategori »jern- eller stålprodukter«, som ikke allerede er omfattet af separate fremstillingsprocesser for råjern, DRI eller råstål som krævet i dette bilags afsnit 3.11-3.15, og som anvendes på anlægget

—

alle produktionstrin anvendt på anlægget, begyndende med råstål, herunder, men ikke begrænset til: genopvarmning, gensmeltning, støbning, varmvalsning, koldvalsning, smedning, bejdsning, udglødning, plettering, belægning, galvanisering, trådtrækning, skæring, svejsning og efterbehandling.

—

alle CO2-emissioner fra forbrænding af brændsler og procesemissioner fra røggasbehandling, relateret til produktionstrin anvendt på anlægget, herunder, men ikke begrænset til: genopvarmning, gensmeltning, støbning, varmvalsning, koldvalsning, smedning, bejdsning, udglødning, plettering, belægning, galvanisering, trådtrækning, skæring, svejsning og efterbehandling af jern- eller stålprodukter.

—

råstål, hvis det anvendes i processen

—

råjern og DRI, hvis de anvendes i processen

—

FeMn, FeCr og FeNi, hvis de anvendes i processen

—

jern- eller stålprodukter, hvis de anvendes i processen.

—

CO2 emissioner fra forbrug af elektroder eller elektrodepastaer

—

CO2-emissioner fra alle anvendte brændsler (f.eks. til tørring og forvarmning af råmaterialer, opvarmning af elektrolyseceller og opvarmning påkrævet til støbning)

—

CO2-emissioner fra enhver røggasrensning, fra soda eller kalksten, hvis det er relevant

—

emissioner af perfluorcarbon forårsaget af anodeeffekter overvåget i overensstemmelse med afsnit B.7 i bilag III.

—

CO2-emissioner fra ethvert brændsel, der anvendes til tørring og forvarmning af råmaterialer, i smelteovne, til forbehandling af skrot, såsom fjernelse af overtræk og oliefjernelse, og forbrænding af de relaterede rester, og brændsler, der kræves til støbning af barrer, billets eller plader

—

CO2-emissioner fra ethvert brændsel, der anvendes i tilknyttede aktiviteter, såsom behandling af afskumning og slaggegenvinding

—

CO2-emissioner fra enhver røggasrensning, fra soda eller kalksten, hvis det er relevant.

—

ubearbejdet aluminium fra andre kilder, hvis det anvendes i processen.

—

Systemgrænser omfatter som én proces alle trin i et integreret aluminiumsværk fra fremstilling af ubearbejdet aluminium til halvfabrikata samt aluminiumsprodukter under de KN-koder, der er anført i dette bilags afsnit 2.

—

Systemgrænser omfatter fremstillingen af aluminiumsprodukter under de KN-koder, der er anført i dette bilags afsnit 2, fra halvfabrikata eller fra andre aluminiumsprodukter under de KN-koder, der er anført i afsnit 2, som enten modtages fra andre anlæg eller fremstilles på samme anlæg, men under en separat fremstillingsproces.

—

alle produktionstrin til fremstilling af varer omfattet af KN-koderne i dette bilags afsnit 2 for den aggregerede varekategori »aluminiumsprodukter«, som ikke allerede er omfattet af særskilte fremstillingsprocesser for ubearbejdet aluminium som krævet i dette bilags afsnit 3.17, og som anvendes på anlægget

—

alle produktionstrin anvendt på anlægget, begyndende med ubearbejdet aluminium, herunder, men ikke begrænset til: genopvarmning, gensmeltning, støbning, valsning, ekstrusion, smedning, belægning, galvanisering, trådtrækning, skæring, svejsning og efterbehandling.

—

alle CO2-emissioner fra brændselsforbrug i processer, der danner aluminiumprodukter, og fra røggasrensning.

—

ubearbejdet aluminium, hvis det anvendes i fremstillingsprocessen (primært og sekundært aluminium behandles særskilt, hvis data er kendt)

—

aluminiumsprodukter, hvis de anvendes i fremstillingsprocessen.

—

eventuelle forbrændingsemissioner og procesemissioner fra røggasrensning.

1.

2.

3.

De indlejrede emissioner af varer beregnes som gennemsnit af den valgte rapporteringsperiode.

4.

5.

Alle parametre, der anvendes til at beregne emissionerne, afrundes således, at de omfatter alle betydelige cifre med henblik på beregning og rapportering af emissioner.

Specifikke direkte og indirekte indlejrede emissioner udtrykkes i ton CO2e pr. ton gods, afrundet til at omfatte alle betydelige cifre, med højst fem cifre efter kommaet.

1.

Fuldstændighed: Overvågningsmetoden omfatter alle parametre, der er nødvendige for at fastlægge de indlejrede emissioner fra de varer, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956 i overensstemmelse med de metoder og formler, der er indeholdt i dette bilag.

2.

Konsistens og sammenlignelighed: Overvågningen og rapporteringen skal være ensartet og sammenlignelig over tid. Med henblik herpå fastlægges de udvalgte metoder i en skriftlig dokumentation for overvågningsmetoden, således at metoderne anvendes konsekvent. Metoden må kun ændres, hvis det er objektivt begrundet. Relevante årsager omfatter:

3.

Gennemsigtighed: Overvågningsdata indhentes, registreres, kompileres, analyseres og dokumenteres, herunder antagelser, referencer, aktivitetsdata, emissionsfaktorer, beregningsfaktorer, data om indlejrede emissioner fra købte prækursorer, målelig varme og elektricitet, standardværdier for indlejrede emissioner, oplysninger om en kulstofpris, der skal betales, og eventuelle andre relevante data med henblik på dette bilag, på en gennemsigtig måde, der muliggør gengivelse af emissionsdata, herunder af uafhængige tredjeparter såsom akkrediterede verifikatorer. Dokumentationen omfatter en fortegnelse over alle ændringer af metoden.

Fuldstændige og gennemsigtige registre opbevares af anlægget over alle data, der er relevante for at bestemme de fremstillede varers indlejrede emissioner, herunder nødvendige støttedokumenter, i mindst fire år efter rapporteringsperioden. Disse registre kan videregives til en indberettende klarerer.

4.

Nøjagtighed: Den valgte overvågningsmetode sikrer, at bestemmelsen af emissioner hverken er systematisk eller bevidst unøjagtig. Enhver kilde til unøjagtigheder identificeres og reduceres så vidt muligt. Der udvises behørig omhu for at sikre, at beregningerne og målingerne af emissionerne bliver så nøjagtige som muligt.

Hvis der er opstået datahuller, eller de forventes at være uundgåelige, består erstatningsdata af konservative skøn. Yderligere tilfælde, hvor emissionsdata baseres på konservative skøn omfatter:

5.

Metodens integritet: Den valgte metode muliggør, at det med en rimelig garanti er muligt at fastslå integriteten af de emissionsdata, som skal rapporteres. Emissionerne bestemmes ved hjælp af de hensigtsmæssige overvågningsmetoder, der anføres i dette bilag. Rapporterede emissionsdata må ikke indeholde væsentlige ukorrekte angivelser eller have skævheder i udvælgelsen eller præsentationen af oplysningerne og giver et troværdigt og velafvejet billede af de indlejrede emissioner fra de varer, som anlægget fremstiller.

6.

Der kan anvendes valgfrie foranstaltninger til at øge kvaliteten af de data, der indberettes, især datastrømmen og kontrolaktiviteterne i overensstemmelse med dette bilags afsnit H.

7.

Omkostningseffektivitet: Ved valget af overvågningsmetoder skal de forbedringer, der opnås gennem øget nøjagtighed, afvejes i forhold til de ekstra omkostninger. Ved overvågning og rapportering af emissioner stræbes der således efter den højest mulige detaljeringsgrad, medmindre dette er teknisk umuligt eller medfører urimelige omkostninger.

8.

Løbende forbedringer: Det kontrolleres regelmæssigt, om overvågningsmetoderne kan forbedres. Hvis der udføres verifikation af emissionsdata, overvejes det at gennemføre eventuelle anbefalinger til forbedringer, der indgår i verifikationsrapporterne, inden for en rimelig tidsramme, medmindre forbedringen vil medføre urimelige omkostninger eller ikke er teknisk mulig.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

Omkostningerne for bestemmelse af et specifikt datasæt anses for urimelige, hvis driftslederens skønnede omkostninger overstiger fordelene ved en specifik bestemmelsesmetode. Til dette formål beregnes fordelene ved at gange en forbedringsfaktor med en referencepris på 20 EUR pr. ton CO2e, og omkostningerne omfatter en passende afskrivningsperiode, som baseres på udstyrets økonomiske levetid, hvor det er relevant.

Forbedringsfaktoren er:

Foranstaltninger i forbindelse med forbedringen af et anlægs overvågningsmetode anses ikke for at medføre urimelige omkostninger op til et samlet beløb på 2 000 EUR pr. år.

a)

En enkelt fremstillingsproces fastlægges for hver af de aggregerede varekategorier defineret i afsnit 2 i bilag II, som er relevante for anlægget.

b)

Uanset litra a) fastlægges der separate fremstillingsprocesser for hver fremstillingslinje, hvis der anvendes forskellige fremstillingslinjer i overensstemmelse med afsnit 3 i bilag II i samme anlæg for samme aggregerede varekategori, eller hvis driftslederen frivilligt vælger forskellige varer eller varegrupper til særskilt overvågning. En mere opdelt definition af fremstillingsprocesser kan også anvendes, hvis den er i overensstemmelse med et kvalificeret overvågnings-, rapporterings- og verifikationssystem, der gælder på anlægget.

c)

Uanset litra a) kan fremstillingen af prækursorer og komplekse varer være omfattet af en fælles fremstillingsproces, hvis mindst en del af de prækursorer, der er relevante for komplekse varer, fremstilles i samme anlæg som de komplekse varer, og hvis de respektive prækursorer ikke overføres fra anlægget til salg eller brug i andre anlæg. Særskilt beregning af indlejrede emissioner af prækursorerne udelades i så fald.

d)

Følgende sektorbestemte undtagelser fra litra a) kan anvendes:

e)

Hvis en del af anlægget fremstiller varer, der ikke er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956, anbefales det at overvåge denne del som én yderligere fremstillingsproces med det formål at bekræfte fuldstændigheden af anlæggets samlede emissionsdata.

1.

Som minimum omfattes alle relevante drivhusgasemissionskilder og kildestrømme, der direkte eller indirekte er forbundet med fremstillingen af varer opført i afsnit 2 i bilag II.

2.

Det er en anbefalet forbedring at omfatte alle det samlede anlægs emissionskilder og kildestrømme for at udføre sandsynlighedskontrol og kontrollere anlæggets energi- og emissionseffektivitet som helhed.

3.

Alle emissioner fra regulær drift inkluderes samt fra unormale hændelser, herunder opstart, nedlukning og nødsituationer, i løbet af rapporteringsperioden.

4.

Emissioner fra mobile maskiner til transportformål er ikke omfattet.

1.

den beregningsbaserede metode, som består i at bestemme emissioner fra kildestrømme på baggrund af aktivitetsdata opnået ved hjælp af målesystemer og yderligere parametre fra laboratorieanalyser eller standardværdier. Den beregningsbaserede metode kan gennemføres efter standardmetoden eller massebalancemetoden.

2.

den målebaserede metode, som består i at bestemme emissioner fra emissionskilder ved hjælp af kontinuerlig måling af koncentrationen af den relevante drivhusgas i røggassen og af røggasstrømmen.

a)

for hvilken kildestrøm den beregningsbaserede standardmetode eller massebalancemetoden anvendes, herunder den detaljerede beskrivelse af bestemmelsen af hver relevant parameter angivet i dette bilags afsnit B.3.4

b)

for hvilken emissionskilde en målebaseret metode anvendes, herunder beskrivelsen af alle relevante elementer i dette bilags afsnit B.6

c)

ved hjælp af et passende diagram og procesbeskrivelse af anlægget, dokumentation for, at der hverken er dobbelttælling eller datahuller i anlæggets emissioner.

EmInst

er anlæggets (direkte) emissioner udtrykt i ton CO2e

Emcalc,i

er emissioner fra kildestrøm i bestemt ved hjælp af en beregningsbaseret metode udtrykt i ton CO2e

Emmeas,j

er emissioner fra emissionskilde j bestemt ved hjælp af en målingsbaseret metode udtrykt i ton CO2e og

Emother,k

er emissioner bestemt ved en anden metode, indeks k udtrykt i ton CO2e.

Emi

er emissioner [t CO2] forårsaget af brændsel i

EF i

er emissionsfaktoren [t CO2/TJ] for brændsel i

ADi

er aktivitetsdata [TJ] for brændsel i, beregnet som

FQi

er den forbrugte brændselsmængde [t eller m3] for brændsel i

NCVi

er den nedre brændværdi (lavere varmeværdi) [TJ/t eller TJ/m3] af brændsel i

OFi

er oxidationsfaktoren (dimensionsløs) for brændsel i, beregnet som

Cash

er det kulstof, der er indeholdt i aske og røggasrensningsstøv, og

Ctotal

er det samlede kulstof, der er indeholdt i det forbrændte brændsel.

a)

aktivitetsdataene udtrykkes som brændstofmængde (dvs. i t eller m3)

b)

EF udtrykkes i t CO2/t brændsel eller t CO2/m3 brændsel, alt efter hvad der er relevant

c)

NCV kan udelades fra beregningen. Det er dog en anbefalet forbedring at rapportere NCV for at tillade konsistenskontrol og overvågning af energieffektiviteten i hele fremstillingsprocessen.

f

er forholdet mellem molmasserne af CO2 og C: f = 3,664 t CO2/t C.

EFpre,i

er den foreløbige emissionsfaktor for brændsel i (dvs. emissionsfaktor, forudsat det samlede brændsel er fossilt), og

BFi

er biomassefraktionen (dimensionsløs) for brændsel i.

ADj

er aktivitetsdata [t af materiale] for materiale j

EF j

er emissionsfaktoren [t CO2/t] for materiale j, og

CFj

er konverteringsfaktoren (dimensionsløs) for materiale j.

1.

at bestemme en samlet foreløbig emissionsfaktor for blandingsmaterialet ved at analysere det samlede kulstofindhold (CCj ) og anvende en omregningsfaktor og, hvor det er relevant, en biomassefraktion og en nedre brændværdi relateret til det samlede kulstofindhold eller

2.

at bestemme det organiske og uorganiske indhold hver for sig og behandle dem som to separate kildestrømme.

—

Metode A (baseret på tilført materiale): Emissionsfaktoren, omregningsfaktoren og aktivitetsdata er forbundet med mængden af tilført materiale i processen. Standardemissionsfaktorerne for rene karbonater som angivet i tabel 3 i bilag VIII anvendes under hensyntagen til materialets sammensætning som fastlagt i overensstemmelse med dette bilags afsnit B.5.

—

Metode B (baseret på produktion): Emissionsfaktoren, omregningsfaktoren og aktivitetsdata er forbundet med produktionsmængden fra processen. Standardemissionsfaktorerne for metaloxider efter dekarbonatisering som angivet i tabel 4 i bilag VIII anvendes under hensyntagen til sammensætningen af det relevante materiale som fastlagt i overensstemmelse med dette bilags afsnit B.5.

ADk

er aktivitetsdata [t] for materiale k, for udbytte er ADk negativ

f

er forholdet mellem molmasserne af CO2 og C: f = 3,664 t CO2/t C, og

CCk

er kulstofindholdet i materiale k (dimensionsløst og positivt).

CCpre,k

er det foreløbige kulstofindhold i brændsel k (dvs. emissionsfaktor, forudsat det samlede brændsel er fossilt), og

BFk

er biomassefraktionen for brændsel k (dimensionsløs).

1.

Biomassen skal opfylde de bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, der er fastlagt i artikel 29, stk. 2-7 og 10, i direktiv (EU) 2018/2001.

2.

Uanset det foregående punkt opfylder biomasse indeholdt i eller fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, kun kriterierne i artikel 29, stk. 10, i direktiv (EU) 2018/2001. Nærværende punkt finder også anvendelse på affald og restprodukter, som først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbejdes til brændstoffer.

3.

Elektricitet, opvarmning og køling, der er fremstillet af kommunalt fast affald, er ikke underlagt kriterierne i artikel 29, stk. 10, i direktiv (EU) 2018/2001.

4.

Kriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og 10, i direktiv (EU) 2018/2001 gælder uanset biomassens geografiske oprindelse.

5.

Vurderingen af, om kriterierne i artikel 29, stk. 2-7 og 10, i direktiv (EU) 2018/2001 overholdes, foretages i overensstemmelse med artikel 30 og artikel 31, stk. 1, i nævnte direktiv.

1.

Standardmetode, forbrænding:

2.

Standardmetode, procesemissioner:

3.

Massebalance:

1.

baseret på en kontinuerlig måling af processen, hvor materialet forbruges eller produceres

2.

baseret på en sammenlægning af målinger af mængder, der leveres eller produceres separat (i batches), hvor der tages højde for relevante ændringer i lagerbeholdningen. Til dette formål gælder følgende:

1.

data fra tidligere år korreleret med passende aktivitetsniveauer for rapporteringsperioden

2.

dokumenterede procedurer og foreliggende data fra reviderede regnskaber for rapporteringsperioden.

1.

hvis driftslederen ikke selv har et måleinstrument til rådighed til bestemmelse af det respektive datasæt

2.

hvis bestemmelsen af datasættet ved brug af driftslederens egne måleinstrumenter ikke er teknisk mulig eller vil medføre urimelige omkostninger

3.

hvis driftslederen har dokumentation for, at målesystemet uden for driftslederens kontrol giver mere pålidelige resultater og færre risici for ukorrekte angivelser.

1)

mængder fra fakturaer udstedt af en handelspartner, såfremt der finder en kommerciel transaktion mellem to uafhængige handelspartnere sted

2)

direkte aflæsninger fra målesystemerne.

1.

brug af standardværdier

2.

brug af indirekte data baseret på en empirisk sammenhæng mellem den relevante beregningsfaktor og andre egenskaber, der er bedre tilgængelige for måling

3.

brug af værdier baseret på laboratorieanalyser.

a)

standardfaktorer angivet i bilag VIII

b)

standardfaktorer indeholdt i de seneste IPCC-retningslinjer for drivhusgasopgørelser (1)

c)

værdier baseret på tidligere laboratorieanalyser, som ikke er ældre end fem år, og som anses for repræsentative for brændslet eller materialet.

a)

standardfaktorer, som anvendes af det land, hvor anlægget er placeret, til forelæggelse af dets seneste nationale opgørelse til sekretariatet for FN's rammekonvention om klimaændringer

b)

værdier offentliggjort af nationale forskningsinstitutioner, offentlige myndigheder, standardiseringsorganer, statistiske kontorer osv. med henblik på mere opdelt emissionsrapportering end under det foregående punkt

c)

værdier angivet og garanteret af leverandøren af et brændsel eller et materiale, hvis der foreligger dokumentation for, at kulstofindholdet udviser et 95 % konfidensinterval på ikke mere end 1 %

d)

støkiometriske værdier for kulstofindholdet og relaterede litteraturværdier for nettobrændværdien (NCV) af et rent stof

e)

værdier baseret på tidligere laboratorieanalyser, som ikke ældre end to år, og som anses for repræsentative for brændslet eller materialet.

a)

densitetsmåling af bestemte olier eller gasser, herunder dem som er fælles for raffinaderi- eller stålindustrien

b)

nedre brændværdi for bestemte kultyper.

a)

hvis tabellen ikke indeholder en gældende mindstehyppighed

b)

hvis et kvalificeret overvågnings-, rapporterings- og verifikationssystem giver en anden mindstehyppighed af analyse for samme type materiale eller brændsel

c)

hvis den mindstehyppighed, der er opført i dette bilags tabel 1 vil medføre urimelige omkostninger

d)

hvis det baseret på historiske data, herunder analyseværdier for de respektive brændsler eller materialer i rapporteringsperioden umiddelbart før den indeværende, kan påvises, at ingen afvigelser i analyseværdierne for det respektive brændsel eller materiale overstiger 1/3 af usikkerheden ved bestemmelse af aktivitetsdata for det relevante brændsel eller materiale.

1.

Det er økonomisk uafhængigt af driftslederen, eller i det mindste organisatorisk afskærmet mod indflydelse fra anlæggets ledelse.

2.

Det anvender de gældende standarder for de anmodede analyser.

3.

Det har personale ansat, som er kompetent i forhold til den tildelte specifikke opgave.

4.

Det styrer prøvetagningen og forberedelsen af prøverne på passende vis, herunder kontrol med prøvernes integritet.

5.

Det udfører regelmæssigt kvalitetssikring af kalibreringer, prøveudtagning og analysemetoder ved hjælp af egnede metoder, herunder jævnlig deltagelse i præstationsprøvningsordninger, hvor der anvendes analysemetoder på certificeret referencemateriale eller sammenligninger med et akkrediteret laboratorium.

6.

Det administrerer udstyr på passende vis, herunder ved at vedligeholde og gennemføre procedurer for kalibrering, justering, vedligeholdelse og reparation af udstyr og registrering heraf.

1.

type I-standardværdier

2.

type II-standardværdier

3.

korrelationer til bestemmelse af indirekte data

4.

analyser udført uden for driftslederens kontrol, f.eks. af leverandøren af det brændsel eller materiale, som er indeholdt i købsdokumenterne, uden yderligere oplysninger om de anvendte metoder

5.

analyser i ikke-akkrediterede laboratorier eller i akkrediterede laboratorier, men med forenklede prøveudtagningsmetoder

6.

analyser i akkrediterede laboratorier under anvendelse af bedste praksis vedrørende prøveudtagning.