EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R1315

Kommissionens forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 og af forordning (EU) 2022/2473 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakuldturprodukter (EØS-relevant tekst)

C/2023/4278

EUT L 167 af 30.6.2023, p. 1–90 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/1315/oj

30.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2023/1315

af 23. juni 2023

om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 og af forordning (EU) 2022/2473 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakuldturprodukter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR ––

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 4,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2015/1588 af 13. juli 2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte (1), særlig artikel 1, stk. 1, litra a) og b),

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Gennemsigtighed omkring statsstøtte har afgørende betydning for en korrekt anvendelse af traktatens bestemmelser, og gennemsigtighed fører desuden til bedre overholdelse af reglerne og større ansvarlighed, muliggør peer review og medfører i sidste ende en mere effektiv anvendelse af offentlige midler. I betragtning af betydningen af gennemsigtighed og navnlig for at tilpasse offentliggørelsestærsklerne i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (2) til de nye tærskler i alle nyligt reviderede retningslinjer og rammebestemmelser for statsstøtte, bør tærsklen for offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet i bilag III i nævnte forordning, om individuel støtte, fastsættes til 100 000 EUR. Denne tærskel bør være 10 000 EUR for støttemodtagere, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion, og støttemodtagere, der er aktive i fiskeri- og akvakultursektoren, bortset fra dem, der er omfattet af afdeling 2a i forordning (EU) nr. 651/2014, og til 500 000 EUR for støtte, der indgår i finansielle produkter, som støttes af InvestEU-Fonden efter afdeling 16 i forordning (EU) nr. 651/2014. For individuel støtte, der overstiger disse tærskler, skal de oplysninger, der er anført i bilag III til forordning (EU) nr. 651/2014, offentliggøres senest 6 måneder efter den dato, hvor støtten ydes. For støtte, der ikke overstiger disse tærskler, kan offentliggørelsen af de oplysninger, der er anført i artikel 9, stk. 1, litra a) og b), i nævnte forordning, ske på et senere tidspunkt.

(2)

For at sikre forudsigelighed og retssikkerhed med hensyn til gennemførelsen af de ændringer af forordning (EU) nr. 651/2014, der indføres med nærværende forordning, især med hensyn til statsstøtteforanstaltninger til fordel for den grønne og den digitale omstilling, bør anvendelsesperioden for forordning (EU) nr. 651/2014 forlænges med 3 år, dvs. indtil den 31. december 2026.

(3)

Hvor det er relevant, bør der i de afdelinger, der har været genstand for særlig revision i forbindelse med nærværende ændring af forordning (EU) nr. 651/2014, foretaget justeringer af anmeldelsestærskler og støttebeløb på grundlag af en vurdering af markedsudviklingen og Kommissionens praksis. I betragtning af at nævnte forordning har været anvendt i mange år (siden vedtagelsen i 2014) og i lyset af den nuværende høje inflation bør anmeldelsestærsklerne og de maksimale støttebeløb også forhøjes for de afdelinger i forordning (EU) nr. 651/2014, som ikke har været genstand for særlig revision. I den forbindelse mener Kommissionen, at en generel forhøjelse på 10 % af anmeldelsestærsklerne og støttebeløbene i de øvrige afdelinger i forordning (EU) nr. 651/2014 er passende, og at en sådan forhøjelse ikke vil skabe konkurrencefordrejninger, der strider mod den fælles interesse.

(4)

Efter vedtagelsen af de reviderede retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte, som gælder fra den 1. januar 2022 (3), bør bestemmelserne vedrørende regionalstøtte i forordning (EU) nr. 651/2014 tilpasses for at sikre sammenhæng mellem de forskellige regelsæt, der har samme formål. Kapitel III, afdeling 1, i forordning (EU) nr. 651/2014 bør også tilpasses for at tage hensyn til ændringer i markedet samt til den europæiske grønne pagt (4) og målene i den europæiske klimalov som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (5). Driftsstøtte til at forebygge eller mindske affolkning bør udvides til at omfatte tyndt befolkede områder for at fremme bedre støtte i områder med demografiske udfordringer. For at lette anvendelsen af forordning (EU) nr. 651/2014 på støttede projekter under 50 mio. EUR, der gennemføres af små og mellemstore virksomheder (SMV'er), bør anmeldelsestærsklerne tilpasses i overensstemmelse hermed og præciseres.

(5)

I overensstemmelse med målene i SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt Europa (6), kan statsstøtte til konsulentbistand til SMV'er ydes i form af vouchere, f.eks. for at fremme grønne konsulenttjenester. Desuden kan medlemsstaterne, når de yder statsstøtte, beslutte at anvende forenklede regler på SMV'er med henblik på at lette den administrative byrde og gøre det lettere for SMV'er at deltage i udbudsprocedurer.

(6)

I meddelelserne om Europas digitale fremtid i støbeskeen (7) og om en europæisk strategi for data (8) nævnes et behov for at sikre, at Europa ved hjælp af digitale løsninger kan finde sin egen vej mod en digital omstilling, der tilgodeser mennesker og respekterer vores grundlæggende værdier. I den nye industristrategi for Europa (9) fastslås det, at Europa har brug for forskning og teknologier og et stærkt indre marked, som fjerner hindringer og mindsker bureaukratiet. Det erkendes, at øgede investeringer i forskning, innovation, deployering og opdatering af infrastruktur vil bidrage til udviklingen af nye produktionsprocesser og skabe job i processen. I denne forbindelse omfatter forskningsprojekter og innovationsstøttetjenester også udvikling eller forbedring af digitale produkter, processer eller tjenester inden for alle områder, teknologier, industrier eller sektorer (herunder, men ikke begrænset til, digitale industrier, digitale infrastrukturer og teknologier såsom supercomputere, kvanteteknologier, blockchainteknologier, kunstig intelligens, cybersikkerhed, big data og cloudteknologier).

(7)

For at fremskynde gennemførelsen af visse innovative projekter, som involverer flere medlemsstater, bør der indføres højere anmeldelsestærskler og støtteintensiteter for forsknings- og udviklingsprojekter, der skaber fordele på tværs af grænserne i form af f.eks. effektivt samarbejde og formidling af viden.

(8)

Eftersom der i Kommissionens forordning (EU) 2022/2472 (10) indføres specifik gruppefritagelse for lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet, der er udpeget som LEADER-lokaludvikling inden for rammerne af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, og for projekter inden for operationelle grupper under Det Europæiske Innovationspartnerskab (»EIP«) for landbrugets produktivitet og bæredygtighed, er det hensigtsmæssigt dels at udvide anvendelsesområdet for den nuværende gruppefritagelse for lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet efter forordning (EU) nr. 651/2014 til at omfatte andre projekter end LEADER-projekter, dels at slette gruppefritagelsen for EIP-projekter efter forordning (EU) nr. 651/2014.

(9)

Forordning (EU) nr. 651/2014 bør indeholde forenelighedsbetingelser vedrørende støtte til mikrovirksomheder i form af offentlige indgreb vedrørende levering af el, naturgas eller varme. Sådanne foranstaltninger bør være i overensstemmelse med de gældende EU-retlige bestemmelser, når de udgør offentlige indgreb i prisfastsættelsen. De må ikke forskelsbehandle leverandører eller mikrovirksomheder, og de skal føre til, at detailprisen ligger over omkostningerne og på et niveau, der befordrer effektiv konkurrence mellem detailhandlere.

(10)

For at afbøde virkningerne af stigningen i energipriser efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine giver Rådets forordning (EU) 2022/1854 (11) undtagelsesvis medlemsstaterne mulighed for at foretage midlertidige offentlige indgreb i prisfastsættelsen for levering af el til SMV'er, herunder pålæg om levering til en pris, der er lavere end omkostningerne. Derfor bør forordning (EU) nr. 651/2014 også indeholde forenelighedsbetingelser vedrørende støtte til SMV'er i form af midlertidige offentlige indgreb vedrørende levering af el, gas eller varme produceret af naturgas med henblik på at afbøde virkningerne af prisstigninger efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Sådanne foranstaltninger må ikke forskelsbehandle SMV'er eller leverandører eller pålægge dem urimelige omkostninger. Leverandørerne bør derfor kompenseres for de omkostninger, de pådrager sig ved levering til regulerede priser, hvis de ved offentligt indgreb pålægges at levere til priser, der er lavere end omkostningerne. For at undgå, at sådanne foranstaltninger øger efterspørgslen efter el, naturgas eller varme produceret af naturgas eller elektricitet, bør de regulerede priser kun dække en begrænset del af forbruget og bør ikke føre til en gennemsnitlig leveringspris, der ligger under priserne før angrebskrigen mod Ukraine.

(11)

Støtte til etablering eller opgradering af afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur skal primært afhjælpe markedssvigt, der hidrører fra mangelfuld og asymmetrisk information eller mangelfuld koordinering. I modsætning til forskningsinfrastruktur anvendes afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur hovedsagelig til økonomiske aktiviteter og mere specifikt til levering af tjenesteydelser til virksomheder. Opførelse eller opgradering af avanceret afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur indebærer høje investeringsomkostninger i startfasen, som kombineret med et usikkert kundegrundlag kan gøre det vanskeligt at skaffe privat finansiering. Der bør gives adgang til offentligt finansieret afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur på gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser og på markedsvilkår til flere brugere. For at lette brugernes adgang til afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur kan deres brugerbetaling reduceres i overensstemmelse med andre bestemmelser i forordning (EU) nr. 651/2014 eller i Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 (12). Hvis disse betingelser ikke overholdes, kan foranstaltningen indebære statsstøtte til brugerne af infrastrukturen. I sådanne situationer bør støtte til brugerne eller til opførelse eller opgradering kun fritages for anmeldelsespligten, hvis støtten til brugerne ydes i overensstemmelse med de gældende statsstøtteregler. Flere parter kan også eje og drive en given afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur, og offentlige enheder og virksomheder kan anvende infrastrukturen i fællesskab. Afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur kaldes også teknologiinfrastruktur.

(12)

Støtte til innovationsklynger er rettet mod markedssvigt affødt af koordineringsproblemer, der hæmmer udviklingen af klynger eller begrænser samspillet og videnstrømmen i klyngerne. Statsstøtte kan enten ydes som støtte til investeringer i åben og fælles infrastruktur for innovationsklynger eller som støtte til driften af klynger med henblik på at forbedre samarbejde, netværksdannelse og læring. Driftsstøtte til innovationsklynger bør imidlertid kun ydes i en begrænset periode på højst 10 år. For at lette adgangen til innovationsklyngefaciliteter eller deltagelsen i deres aktiviteter kan der gives adgang hertil til nedsat pris i overensstemmelse med andre bestemmelser i forordning (EU) nr. 651/2014 eller forordning (EU) nr. 1407/2013.

(13)

Støtte til innovationsaktiviteter er primært rettet mod markedssvigt i forbindelse med positive eksternaliteter (videnoverførsel), mangelfuld koordinering og i mindre grad asymmetrisk information. I forbindelse med SMV'er kan der ydes innovationsstøtte til at opnå, validere og forsvare patenter og andre immaterielle aktiver, til udstationering af højt kvalificeret personale og til innovationsrådgivning og innovationssupportydelser, som f.eks. tilbydes af forsknings- og vidensformidlingsorganisationer, forskningsinfrastruktur, afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur eller innovationsklynger.

(14)

Backhaulnet er en forudsætning for etableringen af både faste og mobile accessnet i områder, hvor der enten ikke findes en sådan infrastruktur, eller hvor der sandsynligvis ikke vil blive etableret en sådan infrastruktur i den nærmeste fremtid. Statsstøtte ydet til etablering af visse højtydende backhaulnet til både faste og mobile net bør betragtes som forenelig med det indre marked og bør fritages for anmeldelsespligten på visse betingelser for at hjælpe med at slå bro over den digitale kløft i visse områder med markedssvigt, samtidig med at risikoen for konkurrencefordrejninger og fortrængning af private investeringer begrænses.

(15)

I forlængelse af vedtagelsen af de reviderede retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer (13), som gælder fra 2022, bør bestemmelser vedrørende SMV'ers adgang til finansiering i forordning (EU) nr. 651/2014 bringes i overensstemmelse med de reviderede retningslinjer for at sikre konsekvens. SMV'er danner rygraden i medlemsstaternes økonomier med hensyn til såvel beskæftigelse som økonomisk dynamik og vækst og er derfor også centrale for Unionens økonomiske udvikling og modstandsdygtighed generelt. De skaber innovative løsninger til håndtering af udfordringer såsom klimaændringer, ineffektiv ressourceudnyttelse og tab af social samhørighed, og de bidrager til spredning af disse innovationer til støtte for den grønne og digitale omstilling og til styrkelse af Unionens modstandsdygtighed og teknologiske suverænitet. SMV'er har imidlertid brug for adgang til finansiering for at kunne vokse og frigøre deres fulde potentiale. Kommissionen finder det derfor hensigtsmæssigt at stimulere skabelsen af et effektivt risikofinansieringsmarked, således at SMV'er kan få adgang til den nødvendige finansiering i alle faser af deres udvikling. Så længe et sådant marked endnu ikke er fuldt etableret, afhjælper støtte til SMV'ers og nystartede virksomheders adgang til finansiering markedssvigt eller andre relevante hindringer, der forhindrer dem i at tiltrække den finansiering, de har brug for for at kunne udvikle deres fulde potentiale. SMV'er, navnlig de unge eller dem, der er aktive i nye eller højteknologiske sektorer, er ofte ikke i stand til at påvise deres kreditværdighed over for investorer. Evalueringen (14) af de relevante regler, der blev foretaget i 2019 og 2020, har bekræftet, at disse markedssvigt eller andre relevante hindringer fortsat består, og denne situation vil sandsynligvis blive forværret af covid-19-pandemien og konsekvenserne af den nuværende politiske og økonomiske situation i Europa som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. For yderligere at fremme ydelsen af støtte til at sikre SMV'ernes vækstmuligheder og den overordnede modstandsdygtighed i Unionens økonomi og for at skabe større klarhed bør strukturen og anvendelsesområdet for bestemmelserne om risikofinansiering revideres. Projekter, der kan modtage støtte fra Innovationsfonden, kan få lettere adgang til finansiering til »innovativ virksomhed«.

(16)

I forlængelse af vedtagelsen af retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi (15), som trådte i kraft den 27. januar 2022, bør bestemmelser i forordning (EU) nr. 651/2014 vedrørende støtte til miljøbeskyttelse, herunder klimabeskyttelse, og energi, tilpasses for at sikre sammenhæng mellem forskellige regelsæt, der har samme mål. Anvendelsesområdet for kapitel III, afdeling 7, i forordning (EU) nr. 651/2014 bør tilpasses for at tage hensyn til ændringer på markedet samt den europæiske grønne pagt og målene for den europæiske klimalov såvel som de foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens REPowerEU-plan (16) til håndtering af virkningerne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og afbødning af eventuelle negative virkninger af en fremskyndet grøn omstilling, herunder de bestemmelser, der blev vedtaget i 2021 med henblik på ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 (17). Ved udformningen af deres statsstøtteforanstaltninger kan medlemsstaterne kombinere støtte ydet i henhold til forskellige bestemmelser i forordning (EU) nr. 651/2014, forudsat at alle relevante betingelser, herunder betingelserne for kumulering, er opfyldt.

(17)

Investeringsstøtte, der tager sigte på at støtte erhvervelse eller leasing af nulemissionskøretøjer eller renere køretøjer eller opdatering af køretøjer, således at de kan betragtes som nulemissionskøretøjer eller renere køretøjer, bidrager til overgangen til nulemissionsmobilitet og til at nå de ambitiøse mål i den europæiske grønne pagt, navnlig reduktionen af drivhusgasemissioner i transportsektoren. I lyset af Kommissionens erfaringer med statsstøtteforanstaltninger til støtte for ren mobilitet bør der indføres særlige forenelighedsbetingelser for at sikre, at støtten er proportional og ikke unødigt forvrider konkurrencen ved at flytte efterspørgslen væk fra renere alternativer. Anvendelsesområdet for bestemmelserne i forordning (EU) nr. 651/2014 om investeringsstøtte til elektrisk opladnings- og brintoptankningsinfrastruktur bør udvides til også at omfatte optankningsinfrastruktur, der leverer brint, der ikke er vedvarende, forudsat at der findes en klar metode for dekarbonisering af den leverede brint. Endvidere bør støtte til opladnings- eller optankningsinfrastruktur også være tilgængelig for infrastruktur, der ikke er offentligt tilgængelig.

(18)

Forordning (EU) nr. 651/2014 bør indeholde særlige forenelighedsbetingelser for støtte til brint på tværs af sektorer i overensstemmelse med målsætningerne i brintstrategien for et klimaneutralt Europa (18) og for lagring.

(19)

Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 651/2014 om driftsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder bør udvides til VE-fællesskaber i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (19). Med hensyn til investeringsstøtte bør VE-fællesskaber sammen med forskellige typer virksomheder falde inden for anvendelsesområdet af forordning (EU) nr. 651/2014. I denne forbindelse kan VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (20) betragtes som SMV'er, forudsat at de opfylder kravene i bilag I til forordning (EU) nr. 651/2014.

(20)

Forordning (EU) nr. 651/2014 bør indeholde forenelighedsbetingelser for investeringsstøtte til genopretning af naturtyper og økosystemer, beskyttelse og genopretning af biodiversitet og naturbaserede løsninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer i overensstemmelse med målene i biodiversitetsstrategien for 2030 (21), målene i den europæiske klimalov, EU-strategien for tilpasning til klimaændringer (22) og meddelelsen om bæredygtige kulstofcyklusser (23). Disse betingelser bør føjes til de eksisterende bestemmelser om støtte til rensning af forurenede grunde. Investeringsstøtte i disse områder bør derfor betragtes som forenelig med det indre marked og på visse betingelser fritages for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3. Det er navnlig nødvendigt at sikre overholdelse af princippet om at forureneren betaler, ifølge hvilket omkostningerne ved forureningsbekæmpelse skal dækkes af den forurener, der forårsager forureningen.

(21)

Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 651/2014 om investeringsstøtte til genbrug og genanvendelse af affald bør tilpasses og udvides for at tage højde for udviklingen på markedet og, i overensstemmelse med handlingsplanen for den cirkulære økonomi (24), for at afspejle overgangen til foranstaltninger, der har til formål at fremme ressourceeffektivitet og støtte omstillingen til en cirkulær økonomi. Udskiftning af primære råstoffer eller råmaterialer med sekundære (genbrugte eller genanvendte) eller genvundne råstoffer eller råmaterialer vil mindske presset på naturressourcerne, skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse og styrke modstandsdygtigheden.

(22)

Det er nødvendigt at indføre forenelighedsbetingelser vedrørende støtte i form af nedsættelse af miljøskatter eller -afgifter i forordning (EU) nr. 651/2014. Miljøskatter og -afgifter eller skattelignende afgifter pålægges for at øge omkostningerne ved miljøskadelig adfærd og dermed modvirke en sådan adfærd og øge miljøbeskyttelsesniveauet. Hvis miljøskatter og -afgifter eller skattelignende afgifter ikke kan håndhæves uden at bringe visse virksomheders økonomiske aktiviteter i fare, kan en mere fordelagtig behandling af visse virksomheder gøre det muligt at opnå et højere generelt bidrag til miljøskatter og -afgifter eller skattelignende afgifter. Derfor kan nedsættelser af miljøskatter og -afgifter eller skattelignende afgifter under visse omstændigheder indirekte bidrage til et højere miljøbeskyttelsesniveau.

(23)

Støtte i form af nedsættelser og fritagelser af miljøskatter bør være underlagt de samme betingelser i alle økonomiske sektorer, medmindre der gælder særlige regler. Derfor bør støtte i form af afgiftsfritagelse for ferskvandsfiskeri og akvakultur, der indføres af medlemsstaterne i henhold til artikel 15, stk. 1, litra f), og artikel 15, stk. 3, i Rådets direktiv 2003/96/EF (25) være omfattet af forordning (EU) nr. 651/2014 fra den 1. juli 2023, idet Kommissionens forordning (EU) 2022/2473 (26) ikke længere finder anvendelse på støtten.

(24)

Med hensyn til investeringsstøtte til fjernvarme- og/eller fjernkølingssystemer bør forenelighedsbetingelserne i artikel 46 i forordning (EU) nr. 651/2014 om støtte til investeringer i fjernvarme- og/eller fjernkølingssystemer, der er baseret på fossile brændstoffer, navnlig naturgas, samt investeringer i eller opgradering af distributionsnet tilpasses for at tage hensyn til den europæiske grønne pagt og målene for den europæiske klimalov og navnlig investeringsplanen for et bæredygtigt Europa (27).

(25)

Med hensyn til investeringer i energiinfrastruktur bør anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 651/2014 omfatte gruppefritagelser for støtte til investeringer, der ikke er beliggende i støtteberettigede områder. Desuden skal forenelighedsbetingelserne i nævnte forordning om støtte til investeringer i energiinfrastruktur, for naturgas, tilpasses for at tage hensyn til målene i den europæiske grønne pagt og for at sikre overholdelse af klimamålene for 2030 og 2050.

(26)

De helt særlige forhold, der gør sig gældende for finansiering af projekter inden for forsvarsindustrien, hvor efterspørgslen næsten udelukkende kommer fra medlemsstaterne, der også kontrollerer alle erhvervelser af forsvarsrelaterede produkter og teknologier, herunder eksport, gør, at forsvarssektoren fungerer på en helt speciel måde, og at den ikke følger de sædvanlige regler og forretningsmodeller, som gælder for mere traditionelle markeder. I betragtning af de særlige sektorspecifikke forhold og reglerne under Den Europæiske Forsvarsfond etableret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 (28) og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri etableret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1092 (29), hvor de maksimale finansieringssatser ikke er fastsat for at begrænse den samlede offentlige finansiering, men for at tiltrække medfinansiering fra medlemsstaterne, bør medlemsstaternes finansielle bidrag til disse samfinansierede projekter på visse betingelser anses for at være forenelige med det indre marked og fritaget for anmeldelsespligten. En sådan medfinansiering kan navnlig erklæres forenelig ud over de muligheder, der er fastsat i de generelle bestemmelser om støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, forudsat at støttemodtagerne betaler en markedspris for enhver anvendelse til ikke-forsvarsmæssige anvendelser af de intellektuelle ejendomsrettigheder eller prototyper, der følger af projektet. I sådanne situationer bør det desuden ikke være nødvendigt at revurdere de betingelser for støtteberettigelse, der allerede er vurderet på tværnationalt plan af Kommissionen bistået af uafhængige eksperter forud for udvælgelsen af et forsknings- og udviklingsprojekt i overensstemmelse med reglerne for Den Europæiske Forsvarsfond eller programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri. Endelig bør artikel 8 i forordning (EU) nr. 651/2014 ændres for at muliggøre kombinationer af centralt forvaltet EU-finansiering og statsstøtte op til de samlede projektomkostninger.

(27)

Forordning (EU) nr. 651/2014 og forordning (EU) 2022/2473 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 651/2014 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2, litra a), affattes således:

»a)

ordninger, der er omfattet af bestemmelserne i denne forordnings kapitel III, afdeling 1 (med undtagelse af artikel 15), 2 (med undtagelse af artikel 19c og 19d), 3, 4, 7 (med undtagelse af artikel 44) og 10, for hvilke det gennemsnitlige årlige statsstøttebudget pr. medlemsstat overstiger 150 mio. EUR, fra 6 måneder efter de er trådt i kraft, og støtte, der gennemføres i form af finansielle produkter i henhold til kapitel III, afdeling 16, for hvilke det gennemsnitlige årlige statsstøttebudget pr. medlemsstat overstiger 200 mio. EUR, fra 6 måneder efter de er trådt i kraft. For støtte ydet i henhold til denne forordnings kapitel III, afdeling 16, tages der ved vurderingen af, om en medlemsstats gennemsnitlige årlige statsstøttebudget relateret til et bestemt finansielt produkt overstiger 200 mio. EUR, alene hensyn til de af den pågældende medlemsstats bidrag til medlemsstatssegmentet under EU-garantien, jf. artikel 9, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (*1), der er øremærket til det pågældende finansielle produkt. Kommissionen kan senest 20 arbejdsdage efter en støtteordnings ikrafttræden beslutte, at nærværende forordning skal finde anvendelse herpå i en længere periode, efter vurdering af den relevante evalueringsplan, som medlemsstaten har anmeldt til Kommissionen. Såfremt Kommissionen allerede har forlænget anvendelsen af nærværende forordning ud over de oprindelige 6 måneder for sådanne ordninger, kan medlemsstaterne beslutte at forlænge ordningerne indtil udløbet af nærværende forordnings anvendelsesperiode, forudsat at den pågældende medlemsstat har forelagt en evalueringsrapport i overensstemmelse med den evalueringsplan, som Kommissionen har godkendt

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).«"

b)

Stk. 3, litra a) og b), affattes således:

»a)

støtte til fiskeri- og akvakultursektoren, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 (*2), med undtagelse af:

uddannelsesstøtte

støtte til SMV'ers adgang til finansiering

støtte til forskning og udvikling

innovationsstøtte til SMV'er

støtte til dårligt stillede arbejdstagere og handicappede arbejdstagere

regional investeringsstøtte i regioner i den yderste periferi

regionale driftsstøtteordninger

støtte til lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet

støtte til projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde

fra den 1. juli 2023, støtte i form af nedsættelse af miljøskatter og -afgifter efter artikel 15, stk. 1, litra f), og artikel 15, stk. 3, i Rådets direktiv 2003/96/EF (*3)

støtte, der indgår i finansielle produkter, som støttes af InvestEU-Fonden, bortsat fra de operationer, der er anført i artikel 1, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 (*4)

støtte til mikrovirksomheder i form af offentlige indgreb vedrørende levering af el, gas eller varme, jf. artikel 19c

støtte til SMV'er i form af midlertidige offentlige indgreb vedrørende levering af el, gas eller varme produceret af naturgas eller el med henblik på at afbøde virkningerne af prisstigninger efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine, jf. artikel 19d

b)

støtte ydet inden for sektoren for primærproduktion af landbrugsprodukter, med undtagelse af regional investeringsstøtte i regioner i den yderste periferi, regionale driftsstøtteordninger, støtte til konsulentbistand til SMV'er, risikofinansieringsstøtte, støtte til forskning og udvikling, innovationsstøtte til SMV'er, miljøstøtte, uddannelsesstøtte, støtte til dårligt stillede arbejdstagere og handicappede arbejdstagere, støtte til lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet, støtte til projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde, støtte, der indgår i finansielle produkter, som støttes af InvestEU-fonden, støtte til mikrovirksomheder i form af offentlige indgreb vedrørende levering af el, gas eller varme, jf. artikel 19c, samt støtte til SMV'er i form af midlertidige offentlige indgreb vedrørende levering af el, gas eller varme produceret af naturgas eller el med henblik på at afbøde virkningerne af prisstigninger efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine, jf. artikel 19d

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1)."

(*3)  Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51)."

(*4)  Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren (EUT L 190 af 28.6.2014, s. 45).«"

c)

Følgende stk. 6 tilføjes:

»6.   Kapitel III, afdeling 7, i denne forordning gælder ikke for statsstøtteforanstaltninger med henblik på produktion af kerneenergi.«

2)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

nr. 18), litra a) og b), affattes således:

»a)

for selskaber med begrænset ansvar (bortset fra en SMV, der har bestået i mindre end 3 år, eller, med hensyn til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV, der opfylder betingelsen i artikel 21, stk. 3, litra b), og som efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets tegnede kapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved at trække de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) samlet set forekommer et negativt beløb på over halvdelen af den tegnede kapital. I denne bestemmelse forstås ved »selskab med begrænset ansvar« navnlig de virksomhedstyper, der nævnes i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (*5), og »kapital« omfatter, når det er relevant, en eventuel kurspræmie

b)

for selskaber, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld (bortset fra en SMV, der har bestået i mindre end 3 år, eller, med hensyn til støtteberettigelse til risikofinansieringsstøtte, en SMV, der opfylder betingelsen i artikel 21, stk. 3, litra b), og som efter en due diligence-undersøgelse foretaget af den udvalgte finansielle formidler opfylder betingelserne for risikofinansieringsinvestering), når over halvdelen af selskabets kapital som opført i selskabets regnskaber er forsvundet som følge af akkumulerede tab. I denne bestemmelse forstås ved »selskab, hvor mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for selskabets gæld«, navnlig de virksomhedstyper, der er nævnt i bilag II til direktiv 2013/34/EU.

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).«"

b)

Nr. 20) affattes således:

»20)

»justeret støttebeløb«: den maksimalt tilladte støtte til et stort investeringsprojekt beregnet efter følgende formel:

justeret støttebeløb = R × (A + 0,50 × B + 0 × C)

hvor: R er den maksimale støtteintensitet for det pågældende område, uden hensyn til den forhøjede støtteintensitet for SMV'er; A er andelen af de støtteberettigede omkostninger svarende til 55 mio. EUR; B er andelen af de støtteberettigede omkostninger mellem 55 mio. EUR og 110 mio. EUR, og C er andelen af de støtteberettigede omkostninger over 110 mio. EUR«.

c)

Nr. 27) affattes således:

»27)

»støtteberettigede områder«: områder, der er udpeget i et regionalstøttekort, som er godkendt i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra a) og c), og gyldigt på det tidspunkt, hvor støtten tildeles«.

d)

Nr. 32) affattes således:

»32)

»nettoforøgelse af antallet af beskæftigede«: en nettoforøgelse af antallet af ansatte i den pågældende virksomhedsenhed sammenlignet med gennemsnittet i en given periode, idet antallet af nye arbejdspladser i den pågældende periode skal fratrækkes de tabte arbejdspladser i samme periode. Antallet af fuldtids- og deltidsbeskæftigede og sæsonarbejdere skal opgøres som brøkdele af årsværk«.

e)

Nr. 34) affattes således:

»34)

»finansiel formidler«: enhver finansiel institution, uanset form og ejerskab, herunder funds of funds, private investeringsfonde, offentlige investeringsfonde, banker, mikrofinansieringsinstitutioner og garantiselskaber«.

f)

Følgende indsættes som nr. 39a) og 39b):

»39a)

»armslængdeprincippet«: betingelserne for transaktionen mellem de kontraherende parter adskiller sig ikke fra dem, der ville være blevet aftalt mellem uafhængige virksomheder, og omfatter ikke nogen form for samråd. Armslængdeprincippet opfattes som værende opfyldt, når en transaktion er resultatet af et åbent, gennemsigtigt og ikkediskriminerende forløb

39b)

»skriftlig«: enhver form for skriftligt dokument, herunder elektroniske dokumenter, forudsat at sådanne elektroniske dokumenter anses som ækvivalente efter de gældende administrative procedurer og regler i den pågældende medlemsstat«.

g)

Nr. 40) udgår.

h)

Nr. 42) og 43) affattes således:

»42)

»regional driftsstøtte«: støtte til nedbringelse af en virksomheds løbende udgifter, herunder kategorier som omkostninger ved personale, materialer, udliciterede tjenester, kommunikation, energi, vedligeholdelse, husleje og administration, men ikke afskrivninger og finansieringsomkostninger i forbindelse med en investering, hvortil der er ydet investeringsstøtte

43)

»stålsektoren«: produktionen af et eller flere af følgende produkter:

a)

råjern og ferrolegeringer:

 

råjern til fabrikation af stål, støbejern og andre råjernsorter, spejljern og kulstofholdigt ferromangan, andre ferrolegeringer ikke indbefattet

b)

råprodukter og halvfabrikata af jern, stål eller specialstål:

 

flydende stål, støbt eller ikke i ingots, herunder ingots bestemt til smedning, halvfabrikata: blooms, billets og slabs; sheet bars og tinplate bars; varmvalsede pladeemner i ruller, heri ikke indbefattet fremstilling af flydende støbestål i små og middelstore støberier

c)

varmvalsede færdigprodukter af jern, stål eller specialstål:

 

skinner, sveller, underlagsplader og lasker, bjælker, svære profiler på 80 mm og derover, spunsvægjern, stænger og profiler på under 80 mm samt fladjern på under 150 mm, valstråd, rørrundstål og rørfirkantstål, varmvalsede bånd (herunder bånd til fremstilling af rør), varmvalsede plader på 3 mm og derover (med eller uden overtræk), universalplader på 150 mm og derover, heri ikke indbefattet tråd og trådprodukter, blanke stænger og støbte produkter af jern

d)

koldvalsede færdigprodukter:

 

hvidblik, forblyede plader, sortblik, galvaniserede plader og andre plader forsynet med overtræk, koldvalsede plader, transformator- og dynamoblik, bånd bestemt til fremstilling af hvidblik, koldvalsede plader, i ruller eller som plade

e)

rør:

 

alle sømløse stålrør, svejste stålrør med en diameter på over 406,4 mm«.

i)

Følgende indsættes som nr. 43a):

»43a)

»brunkul«: lavkvalitets C- eller orto-brunkål og lavkvalitets B- eller meta-brunkul som defineret i det internationale kulklassificeringssystem, som er udarbejdet af FN's Økonomiske Kommission for Europa«.

j)

Nr. 44) udgår.

k)

Nr. 45) affattes således:

»45)

»transportsektor«: transport af passagerer med fly, søtransport, ad vej eller jernbane eller indre vandveje eller godstransport for fremmed regning; ved »transportsektor« forstås nærmere bestemt følgende aktiviteter i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE rev. 2) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (*6):

a)

NACE 49: landtransport og rørtransport, undtagen NACE 49.32 taxikørsel, 49.39 drift af telefærger, tovbaner, skilifte og kabelbaner, hvis de ikke indgår i transitsystemer i by- eller forstadsområder, 49.42 flytteforretninger, 49.5 rørtransport

b)

NACE 50: skibsfart

c)

NACE 51: luftfart, undtagen NACE 51.22 rumfart

(*6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).«"

l)

Følgende indsættes som nr. 47a):

»47a)

»investeringens afslutning«: det tidspunkt, hvor de nationale myndigheder anser investeringen for at være afsluttet, eller, hvis en sådan ikke findes, 3 år efter arbejdets påbegyndelse«.

m)

Nr. 49), 50) og 51) affattes således:

»49)

»initialinvestering«: en af følgende:

a)

en investering i materielle og immaterielle aktiver i forbindelse med en eller flere af følgende aktiviteter:

etablering af en ny virksomhedsenhed

udvidelse af en eksisterende virksomhedsenheds kapacitet

diversificering af en virksomhedsenheds produktion til produkter eller tjenester, der ikke tidligere blev produceret i virksomhedsenheden, eller

en grundlæggende ændring af den overordnede produktionsproces for produktet eller produkterne eller den overordnede ydelse af den eller de tjenesteydelser, der er berørt af investeringen i virksomhedsenheden

b)

erhvervelse af aktiver tilhørende en virksomhedsenhed, som er lukket, eller som ville være blevet lukket, hvis den ikke var blevet købt. Køb af en virksomheds aktier betragtes ikke i sig selv som en initialinvestering.

Genanskaffelsesinvesteringer udgør således ikke en initialinvestering

50)

»samme eller en tilsvarende aktivitet«: en aktivitet i samme klasse (firecifret talkode) i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE rev. 2)

51)

»initialinvestering, der skaber en ny økonomisk aktivitet«:

a)

en investering i materielle og immaterielle aktiver i forbindelse med en eller begge af følgende aktiviteter:

etablering af en ny virksomhedsenhed

diversificering af den aktivitet, der udøves af en virksomhedsenhed, under forudsætning af at den nye aktivitet ikke er den samme aktivitet eller en aktivitet svarende til den, der tidligere blev udøvet i virksomhedsenheden, eller

b)

erhvervelse af aktiver tilhørende en virksomhedsenhed, som er lukket, eller som ville være blevet lukket, hvis den ikke var blevet erhvervet, under forudsætning af at den nye aktivitet, der skal udøves ved hjælp af de erhvervede aktiver, ikke er den samme som eller svarer til den aktivitet, der blev udøvet i virksomhedsenheden forud for erhvervelsen.

Køb af en virksomheds aktier betragtes ikke i sig selv som en initialinvestering, der skaber en ny økonomisk aktivitet«.

n)

Nr. 72) og 73) affattes således:

»72)

»uafhængig privat investor«: en privat og uafhængig investor som defineret i dette nummer. Ved »private« investorer forstås investorer, der uanset ejerforhold forfølger en rent kommerciel interesse, anvender deres egne midler og bærer den fulde risiko i forbindelse med deres investering, og de omfatter især: kreditinstitutter, der investerer på egen risiko og ved hjælp af egne midler, private fonde, familiekontorer og »business angels«, erhvervsinvestorer, forsikringsselskaber, pensionsfonde, akademiske institutioner samt fysiske personer, hvad enten de udøver en økonomisk aktivitet eller ej. Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond, en international finansiel institution, hvori en medlemsstat er aktionær, eller en juridisk enhed, der udøver erhvervsmæssig finansiel virksomhed, og som af en medlemsstat eller en medlemsstats enhed på centralt, regionalt eller lokalt plan har fået mandat til at udføre udviklings- eller markedsføringsaktiviteter (national erhvervsfremmende bank eller et andet erhvervsfremmende institut), betragtes ikke som private investorer i forbindelse med denne definition. Ved »uafhængig« investor forstås en investor, der ikke er aktionær i den støtteberettigede virksomhed, som investoren investerer i. Ved opfølgende investeringer forbliver en investor uafhængig, hvis investoren blev betragtet som uafhængig investor i den foregående investeringsrunde. Ved oprettelsen af et nyt selskab anses alle private investorer, herunder stifterne, i et sådant nyt selskab for at være uafhængige af det pågældende selskab

73)

»fysisk person«: med hensyn til artikel 21a og 23 en person, der ikke er en juridisk person og ikke en virksomhed i relation til traktatens artikel 107, stk. 1«.

o)

Nr. 79) affattes således:

»79)

»bemyndiget enhed«: Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond, et internationalt finansieringsinstitut, hvori en medlemsstat er aktionær, eller en juridisk enhed, der udøver erhvervsmæssig finansiel virksomhed, og som har fået mandat af en medlemsstat eller en medlemsstats enhed på centralt, regionalt eller lokalt plan til at udøve udviklingsaktiviteter eller salgsfremmende aktiviteter (en erhvervsfremmende bank eller et andet erhvervsfremmende institut). Den bemyndigede enhed kan vælges eller udpeges direkte i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (*7) eller i overensstemmelse med artikel 38, stk. 4, litra b), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (*8) eller artikel 59, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (*9), alt efter hvad der er relevant

(*7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65)."

(*8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320)."

(*9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).«"

p)

Nr. 80) affattes således:

»80)

»innovativ virksomhed«: en virksomhed, der opfylder en af følgende betingelser:

a)

ved hjælp af en evaluering, der udføres af en ekstern sagkyndig, godtgør, at den inden for en overskuelig fremtid vil udvikle produkter, tjenesteydelser eller processer, som er nye eller væsentligt forbedrede sammenlignet med den mest avancerede teknologi inden for den pågældende branche, og som indebærer en risiko for teknologisk eller erhvervsmæssig fiasko

b)

har udgifter til forskning og udvikling, som udgør mindst 10 % af virksomhedens samlede driftsudgifter i mindst et af de 3 år forud for ydelsen af støtte, eller, for nyetablerede virksomheder uden forudgående afsluttede regnskaber, mindst 10 % af de reviderede udgifter i det indeværende regnskabsår som attesteret af en ekstern revisor

c)

i de 3 år, der går forud for ydelsen af støtte, i) er blevet tildelt kvalitetsmærket »Seal of Excellence« af Det Europæiske Innovationsråd i overensstemmelse med Horisont 2020-arbejdsprogrammet for 2018-2020 vedtaget ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2017) 7124 (*10) eller med artikel 2, nr. 23), og artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (*11), eller ii) har modtaget en investering fra EIC-fonden, f.eks. en investering inden for rammerne af Accelerator-programmet som omhandlet i artikel 48, stk. 7, i forordning (EU) 2021/695

d)

i de 3 år, der går forud for ydelsen af støtte, i) har deltaget i en aktion inden for rammerne af Kommissionens ruminitiativ »CASSINI« (f.eks. Business Accelerator eller Matchmaking) (*12), eller ii) har modtaget investeringer fra CASSINI-finansieringsfaciliteten for start- og vækstvirksomheder eller ISEP-initiativet (InnovFin Space Equity Pilot), eller iii) har modtaget en CASSINI-pris, eller iv) har modtaget finansiering i henhold til forordning (EU) 2021/695 på rumforskningsområdet, hvilket har ført til etablering af en ny virksomhed, eller v) har modtaget finansiering som modtager af en forsknings- og udviklingsforanstaltning under Den Europæiske Forsvarsfond i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 (*13), eller vi) har modtaget finansiering under programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri i henhold til forordning (EU) 2018/1092 (*14)

(*10)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2017)7124 af 27. oktober 2017 om vedtagelse af arbejdsprogrammet for 2018-2020 inden for rammerne af særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) og om finansiering af arbejdsprogrammet for 2018."

(*11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa – Rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1)."

(*12)  CASSINI-initiativet, der første gang blev bebudet i »En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa« (COM(2020) 103 final af 10.3.2020), er en samling konkrete tiltag, der bl.a. har til formål at lette adgangen til risikovillig kapital til SMV'er, der er aktive i rumsektoren, med henblik på at finansiere deres udvidelse."

(*13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1092 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149)."

(*14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1092 af 18. juli 2018 om oprettelse af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri (EUT L 200 af 7.8.2018, s. 30).«"

q)

Nr. 81) affattes således:

»81)

»alternativ handelsplatform«: en multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (*15), hvor mindst 50 % af de finansielle instrumenter, der optages til handel, er udstedt af SMV'er

(*15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).«"

r)

Nr. 85) og 86) affattes således:

»85)

»industriel forskning«: planlagt forskning eller kritiske undersøgelser med henblik på erhvervelse af ny viden og nye færdigheder med det formål at udvikle nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser eller med henblik på en væsentlig forbedring af eksisterende produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, herunder digitale produkter, processer eller tjenesteydelser inden for alle områder, teknologier, industrier eller sektorer (herunder, men ikke begrænset til, digitale industrier og teknologier såsom supercomputing, kvanteteknologi, blockchainteknologi, kunstig intelligens, cybersikkerhed, big data og cloudteknologi).

Industriel forskning omfatter frembringelse af komponenter til komplekse systemer og kan omfatte konstruktion af prototyper i et laboratoriemiljø eller i et miljø med simulerede brugerflader til eksisterende systemer samt pilotlinjer, hvor det måtte være nødvendigt for den industrielle forskning og navnlig for validering af generisk teknologi

86)

»eksperimentel udvikling«: erhvervelse, kombination, udformning og anvendelse af eksisterende videnskabelig, teknologisk, forretningsmæssig og anden relevant viden og færdigheder, der har som mål at udvikle nye eller forbedrede produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser inden for alle områder, teknologier, industrier eller sektorer (herunder, men ikke begrænset til, digitale industrier og teknologier såsom supercomputing, kvanteteknologi, blockchainteknologi, kunstig intelligens, cybersikkerhed, big data og cloudteknologi eller edge computing). Dette kan f.eks. også omfatte aktiviteter, der er rettet mod konceptformulering, planlægning og frembringelse af dokumentation vedrørende nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser.

Eksperimentel udvikling kan omfatte fremstilling af prototyper, demonstrationer, pilotprojekter, afprøvning og validering af nye eller forbedrede produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser i sammenhænge, der er repræsentative for de reelle driftsforhold, med det primære formål teknisk at videreudvikle produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, som endnu ikke har fået en endelig form. Dette kan omfatte udvikling af en kommercielt anvendelig prototype eller pilot, når en sådan nødvendigvis må være det endelige kommercielle produkt, og såfremt den er for kostbar at fremstille til kun at blive brugt til demonstrations- og valideringsformål.

Eksperimentel udvikling omfatter ikke rutinemæssige eller regelmæssige ændringer af eksisterende produkter, produktionslinjer, fremstillingsmetoder, tjenesteydelser og andre igangværende transaktioner, selv om sådanne ændringer kan udgøre forbedringer«.

s)

Nr. 89) udgår.

t)

Følgende indsættes som nr. 90a):

»90a)

»ikke-forsvarsmæssige anvendelser«: som omhandlet i artikel 25e henviser til anvendelser i andre produkter end forsvarsrelaterede produkter, der er opført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (*16)

(*16)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1).«"

u)

Nr. 92) affattes således:

»92)

»innovationsklynger«: strukturer eller organiserede grupper af uafhængige parter (såsom innovative opstartsvirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder samt forsknings- og videnformidlingsorganisationer, forskningsinfrastruktur, afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur, digitale innovationsknudepunkter, nonprofitorganisationer og andre tilknyttede økonomiske aktører), som har til formål at stimulere innovativ aktivitet og nye metoder til samarbejde, herunder med digitale midler, gennem deling og/eller fremme af deling af faciliteter og udveksling af viden og ekspertise samt ved at bidrage effektivt til videnoverførsel, netværkssamarbejde, formidling af oplysninger og samarbejde mellem virksomheder og andre organisationer i klyngen. Digitale innovationsknudepunkter (herunder europæiske digitale innovationsknudepunkter finansieret under det centralt forvaltede program for et digitalt Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (*17)), er enheder, der har til formål at stimulere en vid udbredelse af digitale teknologier såsom kunstig intelligens, cloudcomputing, edge computing og højtydende databehandling og cybersikkerhed i industrien (navnlig SMV'er) og organisationer i den offentlige sektor. Digitale innovationsknudepunkter kan i sig selv betragtes som innovationsklynger, som omhandlet i denne forordning

(*17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1).«"

v)

Nr. 94) til 97) affattes således:

»94)

»innovationsrådgivning«: rådgivning, bistand eller uddannelse inden for videnoverførsel, erhvervelse, beskyttelse eller udnyttelse af immaterielle aktiver eller brug af standarder og forskrifter herfor samt rådgivning, bistand eller uddannelse inden for indførelse eller anvendelse af innovative teknologier og løsninger (herunder digitale teknologier og løsninger)

95)

»innovationssupportydelser«: tilvejebringelse af kontorplads, databaser, cloud- og datalagringstjenester, biblioteker, markedsundersøgelser, laboratorier, kvalitetsmærkning, afprøvning, forsøg og certificering eller andre relaterede tjenester, herunder tjenester ydet af forsknings- og videnformidlingsorganisationer, forskningsinfrastrukturer, afprøvnings- og forsøgsinfrastrukturer eller innovationsklynger, med det formål at udvikle mere effektive eller teknologisk avancerede produkter, processer eller tjenester, herunder gennemførelse af innovative teknologier og løsninger (inklusive digitale teknologier og løsninger)

96)

»organisationsinnovation«: indførelse af en ny organisationsmetode på virksomhedsniveau (på koncernniveau i en given erhvervssektor i EØS), arbejdspladsorganisation eller eksterne forbindelser, herunder f.eks. ved at udnytte nye eller innovative digitale teknologier. Denne definition omfatter ikke ændringer, som er baseret på organisationsmetoder, der allerede er i brug i virksomheden, ændret ledelsesstrategi, fusioner og overtagelser, stop for anvendelse af en proces, almindelig udskiftning eller udvidelse af kapital, ændringer, der udelukkende skyldes skiftende faktorpriser, tilpasning, lokalisering, regelmæssige udsving, sæsonudsving eller andre konjunkturudsving samt handel med nye eller væsentligt forbedrede produkter

97)

»procesinnovation«: gennemførelse af en ny eller betydeligt forbedret produktions- eller distributionsmetode, herunder væsentlige ændringer i teknik, udstyr eller software, på virksomhedsniveau (på koncernniveau i en given erhvervssektor i EØS), herunder f.eks. ved at udnytte nye eller innovative digitale teknologier eller løsninger. Denne definition omfatter ikke mindre ændringer eller forbedringer, forøgelse af produktionskapaciteten eller evnen til at levere tjenesteydelser gennem tilføjelse af produktions- eller logistiksystemer, der er meget lig dem, der allerede er i brug, stop for anvendelse af en proces, almindelig udskiftning eller udvidelse af kapital, ændringer, der udelukkende skyldes skiftende faktorpriser, tilpasning, lokalisering, regelmæssige udsving, sæsonudsving og andre konjunkturudsving samt handel med nye eller væsentligt forbedrede produkter«.

w)

Følgende indsættes som nr. 98a):

»98a)

»afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur«: faciliteter, udstyr, kapacitet og ressourcer såsom prøvebænke, pilotlinjer, demonstratorer, afprøvningsfaciliteter eller living labs, samt tilknyttede supporttjenester, der hovedsagelig anvendes af virksomheder, især SMV'er, der søger støtte til afprøvning og forsøg med henblik på at udvikle nye eller forbedrede produkter, processer og tjenester samt at afprøve og opskalere teknologier for at gøre fremskridt inden for industriel forskning og eksperimentel udvikling. Der gives fri adgang til offentligt finansieret afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur til flere brugere på gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser og på markedsvilkår. Afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur kaldes undertiden også teknologiinfrastruktur (*18)

(*18)  Jf. Kommissionens arbejdsdokument »Technology Infrastructures« (SWD(2019) 158 final af 8.4.2019).«"

x)

Nr. 101) og 102) affattes således:

»101)

»miljøbeskyttelse«: enhver foranstaltning eller aktivitet, der har til formål at afhjælpe eller forebygge forurening, negativ miljøskade eller anden skade på fysiske omgivelser (herunder luft, vand og jord), økosystemer eller naturressourcer som følge af menneskelige aktiviteter, herunder at afbøde klimaændringer, mindske risikoen for sådanne skader, beskytte og genoprette biodiversiteten, eller at føre til en mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne, herunder energibesparende foranstaltninger og anvendelse af vedvarende energikilder og andre teknikker til reduktion af drivhusgasemissioner og andre forurenende stoffer, samt at skifte til modeller for cirkulær økonomi for at mindske anvendelsen af primære materialer og øge effektiviteten. Dette omfatter også foranstaltninger, der styrker tilpasningsevnen og minimerer sårbarheden over for klimapåvirkninger

102)

»EU-standard«:

a)

en obligatorisk EU-standard, der fastsætter de niveauer, som de enkelte virksomheder skal nå på miljøområdet, med undtagelse af standarder eller mål fastsat på EU-plan, som er bindende for medlemsstaterne, men ikke for individuelle virksomheder, eller

b)

en forpligtelse til at anvende den bedste tilgængelige teknik (BAT) som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (*19) og til at sikre, at emissionsniveauerne ikke overstiger dem, der ville være opnået ved anvendelse af BAT; hvis de emissionsniveauer, der er forbundet med BAT, er defineret i gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til direktiv 2010/75/EU eller i henhold til andre gældende direktiver, finder disse niveauer anvendelse i forbindelse med denne forordning; hvis disse niveauer er udtrykt som et interval, finder den grænse, for hvilken BAT først er opnået for den pågældende virksomhed, anvendelse

(*19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).«"

y)

Nr. 102a), 102b) og 102c) affattes således:

»102a)

»opladningsinfrastruktur«: fast eller mobil infrastruktur, der forsyner køretøjer eller mobilt terminaludstyr eller mobilt groundhandlingudstyr med el

102b)

»optankningsinfrastruktur«: fast eller mobil infrastruktur, der forsyner køretøjer eller mobilt terminaludstyr eller mobilt groundhandlingudstyr med brint

102c)

»vedvarende brint«: brint fremstillet af vedvarende energi i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat for vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (*20)

(*20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).«"

z)

Følgende indsættes som nr. 102d) til 102j):

»102d)

»el fra vedvarende energikilder«: elektricitet produceret fra vedvarende energikilder som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/2001

102e)

»intelligent opladning«: en opladningsoperation, hvor intensiteten af den elektricitet, der leveres til batteriet, justeres i realtid på grundlag af oplysninger modtaget via elektronisk kommunikation

102f)

»renere køretøj«:

a)

vedrørende lette køretøjer: et renere køretøj som defineret i artikel 4, nr. 4), litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF (*21)

b)

vedrørende tunge køretøjer:

indtil den 31. december 2025 et tungt lavemissionskøretøj som defineret i artikel 3, nr. 12), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 (*22)

indtil den 31. december 2025 et renere køretøj som defineret i artikel 4, nr. 4), litra b), i direktiv 2009/33/EF, som ikke er omfattet af forordning (EU) 2019/1242

c)

vedrørende fartøjer til transport ad indre vandveje:

et fartøj til transport ad indre vandveje af passagerer, som har en hybridmotor eller dobbeltbrændstofmotor, der får mindst 50 % af sin energi fra CO2-emissionsbrændstoffer med ingen direkte emissioner (udstødningsemissioner), eller plug-in-effekt til normal drift

et fartøj til transport ad indre vandveje af gods med direkte CO2-emissioner (udstødningsemissioner) pr. tonkilometer (gCO2/tkm) beregnet (eller estimeret, hvis der er tale om nye fartøjer) ved hjælp af Den Internationale Søfartsorganisations energieffektivitetsindikator (EEOI), der er 50 % lavere end den gennemsnitlige referenceværdi for CO2-emissioner, som er fastsat for tunge køretøjer (undergruppe af 5-LH) i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2019/1242

d)

vedrørende søgående fartøjer:

et sø- og kystfartøj til passager- eller godstransport, til havneoperationer eller til hjælpeaktiviteter, som har en hybridmotor eller dobbeltbrændstofmotor, der får mindst 25 % af sin energi fra CO2-emissionsbrændstoffer (udstødningsemissioner), eller plug-in-effekt til normal drift på havet og i havne, eller ii) som har opnået en EEDI-værdi, som er 10 % under de krav, der var gældende den 1. april 2022, og som er i stand til at køre på CO2-emissionsbrændstoffer med ingen direkte emissioner (udstødningsemissioner) eller på brændstoffer fra vedvarende energikilder

et sø- og kystfartøj til godstransport, der udelukkende anvendes til kyst- og nærskibsfart, og som er beregnet til at muliggøre modalskift af gods, der i øjeblikket transporteres ad landvejen, til havet, og som har direkte CO2-emissioner (udstødningsemissioner) beregnet ved hjælp af EEDI, der er 50 % lavere end den gennemsnitlige referenceværdi for CO2-emissioner, som er fastsat for tunge køretøjer (undergruppe 5-LH), som offentliggjort i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2019/1242

e)

vedrørende rullende jernbanemateriel: rullende materiel med ingen direkte CO2-udstødningsemissioner, når det kører på et spor med den nødvendige infrastruktur og anvender en konventionel motor, hvor en sådan infrastruktur ikke er tilgængelig (elektrodiesel)

102g)

»nulemissionskøretøj«:

a)

vedrørende to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler: et køretøj, der hører ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 (*23) med ingen CO2-udstødningsemissioner beregnet i overensstemmelse med kravene i nævnte forordnings artikel 24 og bilag V

b)

vedrørende lette køretøjer: et køretøj i klasse M1, M2 eller N1 med ingen CO2-udstødningsemissioner som bestemt i overensstemmelse med kravene i Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 (*24)

c)

vedrørende tunge køretøjer: et tungt nulemissionskøretøj som defineret i artikel 4, nr. 5), i direktiv 2009/33/EF

d)

vedrørende fartøjer til transport ad indre vandveje: et fartøj til transport ad indre vandveje af passagerer eller gods med ingen direkte CO2-emissioner (udstødningsemissioner)

e)

vedrørende søgående fartøjer: et sø- og kystfartøj til passager- eller godstransport, til havneoperationer eller til hjælpeaktiviteter med ingen direkte CO2-emissioner (udstødningsemissioner)

f)

vedrørende rullende jernbanemateriel: rullende materiel med ingen direkte CO2-emissioner (udstødningsemissioner)

102h)

»køretøj«: ethvert af følgende:

a)

et vejkøretøj i klasse M1, M2, N1, M3, N2, N3 eller L

b)

et fartøj til sø- og kysttransport eller transport ad indre vandveje af passagerer eller gods

c)

rullende materiel

d)

luftfartøj

102i)

»mobilt groundhandlingudstyr«: mobilt udstyr, der anvendes til serviceaktiviteter i forbindelse med luft- eller søtransport

102j)

»mobilt terminaludstyr«: mobilt udstyr, der anvendes til lastning, losning og omladning af varer og intermodale lasteenheder samt til transport af gods inden for et terminalområde

(*21)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere køretøjer til vejtransport til støtte for lavemissionsmobilitet (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5)."

(*22)  Regulation (EU) 2019/1242 of the European Parliament and of the Council of 20 June 2019 setting CO2emission performance standards for new heavy-duty vehicles and amending Regulations (EC) No 595/2009 and (EU) 2018/956 of the European Parliament and of the Council and Council Directive 96/53/EC (OJ L 198, 25.7.2019, p. 202)."

(*23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52)."

(*24)  Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).«"

aa)

Nr. 103) affattes således:

»103)

»energieffektivitet«: energieffektivitet som defineret i artikel 2, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (*25)

(*25)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).«"

bb)

Nr. 103a) affattes således:

»103a)

»primærenergi«: energi fra vedvarende og ikkevedvarende energikilder, som ikke har gennemgået nogen omdannelses- eller transformationsproces«.

cc)

Nr. 103b) udgår.

dd)

Nr. 103d) affattes således:

»103d)

»intelligensparathed«: bygningers eller bygningsenheders evne til at tilpasse deres drift til beboerens behov, herunder optimering af energieffektiviteten og den samlede ydeevne, og til at tilpasse deres drift som reaktion på signaler fra nettet«.

ee)

Nr. 103e) affattes således:

»103e)

»lille midcapselskab«: en virksomhed, som ikke er en SMV, med højst 499 ansatte som beregnet i overensstemmelse med artikel 3 til 6 i bilag I, hvis årsomsætning ikke overstiger 100 mio. EUR, eller hvis årlige balance ikke overstiger 86 mio. EUR; et antal virksomheder betragtes som én virksomhed, hvis en af betingelserne i artikel 3, stk. 3, i bilag I er opfyldt. Ved anvendelsen af artikel 56e, stk. 10, og artikel 56f forstås et lille midcapselskab som en virksomhed, som ikke er en SMV, med højst 499 ansatte«.

ff)

Følgende indsættes som nr. 103f):

»103f)

»energibesparelser«: energibesparelser som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv 2012/27/EU«.

gg)

Nr. 105) affattes således:

»105)

»energieffektivitetsfond«: et specialiseret investeringsinstrument, der er etableret med henblik på at investere i energieffektivitetsprojekter til forbedring af bygningers energieffektivitet. Disse fonde forvaltes af en forvalter af energieffektivitetsfonde«.

hh)

Nr. 108) affattes således:

»108)

»kraftvarmeproduktion«: kraftvarmeproduktion som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv 2012/27/EU«.

ii)

Følgende indsættes som nr. 108a) og 108b):

»108a)

»kraftvarmeproduktion på grundlag af vedvarende energikilder«: kraftvarmeproduktion, der anvender 100 % energi fra vedvarende energikilder som input til produktion af varme og effekt

108b)

»varmepumpe«: en maskine, en anordning eller et anlæg, som overfører varme fra naturlige omgivelser såsom luft, vand eller jord til bygninger eller industrielle anvendelsesformål ved at vende den naturlige varmestrøm om, således at den flyder fra en lavere til en højere temperatur. I forbindelse med reversible varmepumper kan der også overføres varme fra bygninger til naturlige omgivelser«.

jj)

Nr. 109) affattes således:

»109)

»energi fra vedvarende energikilder« eller »vedvarende energi«: energi produceret i anlæg, hvor der udelukkende benyttes energi fra vedvarende energikilder som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/2001, samt den andel af energi udtrykt i varmeværdi, der fremstilles på grundlag af vedvarende energikilder i hybridanlæg, hvor der også benyttes konventionelle energikilder, og omfatter elektricitet fra vedvarende energikilder, som benyttes til opfyldning af lagringssystemer, der er forbundet bag måleren (installeret i fællesskab eller som supplement til det vedvarende anlæg), men ikke elektricitet fremstillet på grundlag af lagringssystemer«.

kk)

Følgende indsættes som nr. 109a):

»109a)

»VE-fællesskab«: VE-fællesskab som defineret i artikel 2, nr. 16), i direktiv (EU) 2018/2001«.

ll)

Nr. 110) til 113) udgår.

mm)

Nr. 114) affattes således:

»114)

»innovativ teknologi«: en ny og nyligt kvalificeret teknologi sammenlignet med den mest avancerede teknologi i branchen, som indebærer en risiko for teknologisk eller erhvervsmæssig fiasko, og som ikke er en optimering eller opskalering af eksisterende teknologi«.

nn)

Følgende indsættes som nr. 114a) og 114b):

»114a)

»demonstrationsprojekt«: demonstrationsprojekt som defineret i artikel 2, nr. 24), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 (*26)

114b)

»differencekontrakt«: et støtteinstrument, der giver støttemodtageren ret til en betaling svarende til forskellen mellem en fast »aftalepris« og en referencepris – f.eks. en markedspris pr. produktionsenhed

(*26)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54).«"

oo)

Nr. 115) og 116) affattes således:

»115)

»balancering«: i forbindelse med elektricitet balancering som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) 2019/943

116)

»almindeligt balanceringsansvar«: ikkediskriminerende balanceringsansvar på tværs af teknologier, som ikke fritager nogen elproducent for balanceringsansvar som fastsat i artikel 5 i forordning (EU) 2019/943«.

pp)

Følgende indsættes som nr. 116a):

»116a)

»balanceansvarlig aktør«: balanceansvarlig aktør som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) 2019/943«.

qq)

Nr. 117) affattes således:

»117)

»biomasse«: den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse som defineret i artikel 2, nr. 24), i direktiv (EU) 2018/2001«.

rr)

Følgende indsættes som nr. 117a) til 117d):

»117a)

»biobrændstoffer«: biobrændstoffer som defineret i artikel 2, nr. 33), i direktiv (EU) 2018/2001

117b)

»biogas«: biogas som defineret i artikel 2, nr. 28), i direktiv (EU) 2018/2001

117c)

»flydende biobrændsler«: flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, nr. 32), i direktiv (EU) 2018/2001

117d)

»biomassebrændsel«: biomassebrændsel som defineret i artikel 2, nr. 27), i direktiv (EU) 2018/2001«.

ss)

Nr. 118) og 119) affattes således:

»118)

»finansieringskløft«: nettomeromkostningerne beregnet som forskellen mellem de økonomiske indtægter og omkostninger (herunder ved investering og drift) ved det støttede projekt og de tilsvarende indtægter og omkostninger ved det alternative projekt, som støttemodtageren sandsynligvis ville gennemføre uden støtte. For at fastslå finansieringskløften skal medlemsstaten for det faktiske scenario og det troværdige kontrafaktiske scenario kvantificere alle de vigtigste omkostninger og indtægter, de anslåede vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC) for støttemodtagerne for at diskontere fremtidige pengestrømme samt nettonutidsværdien (NNV) for de faktiske og kontrafaktiske scenarier i projektets levetid. De typiske nettomeromkostninger kan anslås som forskellen mellem nettonutidsværdien for det faktiske scenario og for det kontrafaktiske scenario i referenceprojektets levetid.

119)

»miljøskatter eller skattelignende afgifter«: skatter eller afgifter, som anvendes på et specifikt skattegrundlag, produkter eller tjenesteydelser, der har en klar negativ miljøpåvirkning, eller som har til formål at belægge visse aktiviteter, varer eller tjenester med skat eller afgift, således at miljøomkostningerne kan indregnes i deres pris, eller således at producenter og forbrugere kanaliseres mod aktiviteter, der i højere grad skåner miljøet«.

tt)

Nr. 121) udgår

uu)

Følgende indsættes som nr. 121a) til 121d):

»121a)

»rensning«: miljøforvaltningsforanstaltninger såsom fjernelse eller afgiftning af forurenende stoffer eller overskydende næringsstoffer fra jord og vand, der har til formål at fjerne kilder til forringelse

121b)

»rehabilitering«: miljøforvaltningsforanstaltninger, der har til formål at genoprette et niveau af økosystemets funktion i et forringet område, hvor målet er ny og løbende levering af økosystemtjenester frem for biodiversiteten og integriteten af et udpeget naturligt eller delvis naturligt referenceøkosystem

121c)

»økosystem«: et økosystem som defineret i artikel 2, nr. 13), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (*27)

121d)

»biodiversitet«: biodiversitet som defineret i artikel 2, nr. 15), i forordning (EU) 2020/852

(*27)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).«"

vv)

Følgende indsættes som nr. 123a) til 123d):

»123a)

»forurenende stof«: et forurenende stof som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) 2020/852

123b)

»forurening«: forurening som defineret i artikel 3, nr. 2), i direktiv 2010/75/EU

123c)

»naturbaseret løsning«: tiltag til beskyttelse, bevaring, genopretning, bæredygtig anvendelse og forvaltning af naturlige eller modificerede land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer og marine økosystemer, som tackler sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer på en effektiv og adaptiv måde, og samtidig forbedrer menneskers trivsel og skaber bedre økosystemtjenester og øget modstandsdygtighed og biodiversitet

123d)

»genopretning«: processen med at bistå med gendannelse af et økosystem som et middel til at bevare biodiversiteten og øge økosystemernes modstandsdygtighed, navnlig over for klimaændringer. Genopretning af økosystemer omfatter foranstaltninger til forbedring af et økosystems tilstand og gendannelse eller genetablering af et økosystem, hvor denne tilstand er gået tabt, og forbedring af økosystemernes modstandsdygtighed og tilpasning til klimaændringer«.

ww)

Nr. 124) affattes således:

»124)

»energieffektiv fjernvarme og fjernkøling«: effektiv fjernvarme og fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU«.

xx)

Følgende punkter indsættes som nr. 124a) og 124b):

»124a)

»fjernvarme« og »fjernkøling«: fjernvarme eller fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 19), i direktiv 2010/31/EU

124b)

»fjernvarme- og fjernkølingssystemer«: varme- og/eller køleproduktionsanlæg, varmelagrings- og distributionsnet, der omfatter både primære transmissionsnet og sekundære rørledningsnet til forsyning af forbrugere med opvarmning eller køling. Henvisninger til fjernvarme skal fortolkes som fjernvarme- og/eller fjernkølingssystemer, afhængigt af om nettene leverer varme eller køling i fællesskab eller separat«.

yy)

Nr. 126), 127) og 128) affattes således:

»126)

»genbrug«: genbrug som defineret i artikel 3, nr. 13), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (*28)

127)

»forberedelse med henblik på genbrug«: forberedelse med henblik på genbrug som defineret i artikel 3, nr. 16), i direktiv 2008/98/EF

128)

»genanvendelse«: genanvendelse som defineret i artikel 3, nr. 17), i direktiv 2008/98/EF

(*28)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).«"

zz)

Følgende indsættes som nr. 128a) til 128i):

»128a)

»ressourceeffektivitet«: reduktion af den mængde input, der er nødvendig for at producere en outputenhed, eller erstatning af primære input med sekundære input

128b)

»affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF*

128c)

»overskudsvarme«: overskudsvarme som defineret i artikel 2, nr. 9), i direktiv (EU) 2018/2001

128d)

»behandling«: behandling som defineret i artikel 3, nr. 14), i direktiv 2008/98/EF samt behandling af andre produkter, materialer, produkter eller stoffer

128e)

»nyttiggørelse«: nyttiggørelse som defineret i artikel 3, nr. 15), i direktiv 2008/98/EF samt nyttiggørelse af andre produkter, materialer, produkter eller stoffer

128f)

»bortskaffelse«: bortskaffelse som defineret i artikel 3, nr. 19), i direktiv 2008/98/EF

128g)

»andre produkter, materialer eller stoffer«: andre materialer, produkter og stoffer end affald, herunder biprodukter som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2008/98/EF, restprodukter fra landbrug og skovbrug, spildevand, regnvand og afstrømningsvand, mineraler, næringsstoffer, restgasser fra produktionsprocesser og overflødige produkter, dele og materialer

128h)

»overflødige produkter, dele og materialer«: produkter, dele eller materialer, der ikke længere er nødvendige eller nyttige for indehaveren, men som er egnede til genbrug

128i)

»særskilt indsamling«: særskilt indsamling som defineret i artikel 3, nr. 11), i direktiv 2008/98/EF«.

aaa)

Nr. 129) udgår.

bbb)

Nr. 130) affattes således:

»130)

»energiinfrastruktur«: fysisk udstyr eller anlæg, der befinder sig i EU eller forbinder EU og et eller flere tredjelande, og som falder ind under følgende kategorier:

a)

elektricitet:

i)

transmissions- og distributionssystemer, idet der ved »transmission« forstås transport af elektricitet både på land og offshore via det sammenkoblede system for meget høj spænding og højspænding med henblik på levering til slutkunder eller distributører, men ikke forsyning, og idet der ved »distribution« forstås transport af elektricitet både på land og offshore via høj-, mellemspændings- og lavspændingsdistributionssystemer med henblik på levering til kunder, men ikke forsyning

ii)

udstyr eller anlæg, som er væsentlige for de i nr. i) omhandlede systemer med henblik på sikker og effektiv drift, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer på alle spændingsniveauer og transformerstationer

iii)

fuldt integrerede netkomponenter som defineret i artikel 2, nr. 51), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (*29)

iv)

intelligente elnet, dvs. systemer og komponenter, der integrerer informations- og kommunikationsteknologi gennem operationelle digitale platforme, kontrolsystemer og sensorteknologier både på transmissions- og distributionsniveau, med henblik på et mere effektivt og intelligent eltransmissions- og distributionsnet, øget kapacitet til at integrere nye former for produktion, lagring og forbrug og fremme af nye forretningsmodeller og markedsstrukturer

v)

offshoreelnet, dvs. udstyr eller anlæg til transmission eller distribution af elektricitet som defineret i nr. i), som har dobbelt funktionalitet: sammenkobling og transmission eller distribution af vedvarende offshoreelektricitet fra offshoreproduktionsanlæg til et, to eller flere lande. Dette omfatter også intelligente net samt alt offshoreudstyr eller alle offshoreanlæg, der er afgørende for sikker og effektiv drift, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer, og nødvendige transformerstationer, hvis de også sikrer interoperabilitet mellem teknologier og bl.a. grænsefladekompatibilitet mellem forskellige teknologier

b)

gas (naturgas, biogas – herunder biomethan – og/eller vedvarende gas af ikkebiologisk oprindelse):

i)

transmissions- og distributionsrørledninger til transport af gas, der udgør en del af et net, undtagen højtryksrørledninger, der anvendes til opstrømsdistribution af naturgas

ii)

underjordiske lagre tilsluttet de i nr. i) omhandlede højtryksrørledninger

iii)

modtagelses-, oplagrings-, forgasnings- eller trykfaldsfaciliteter til flydende eller komprimeret naturgas

iv)

udstyr eller anlæg, der er afgørende for, at systemet drives sikkert, forsvarligt og effektivt, eller for at muliggøre tovejskapacitet, herunder kompressorstationer

v)

intelligente gasnet, dvs. ethvert af følgende udstyr eller anlæg, der har til formål at muliggøre og lette integrationen af vedvarende og kulstoffattige gasser (herunder brint eller gasser af ikkebiologisk oprindelse) i nettet: digitale systemer og komponenter, der integrerer informations- og kommunikationsteknologier, kontrolsystemer og sensorteknologier for at skabe de nødvendige forudsætninger for interaktiv og intelligent overvågning, måling, kvalitetskontrol og forvaltning af produktion, transmission, distribution og forbrug af gas inden for et gasnet. Desuden kan intelligente net også omfatte udstyr, der gør det muligt at vende strømmene fra distributions- til transmissionsniveau og foretage relaterede nødvendige opgraderinger af det eksisterende net

c)

brint:

i)

transmissionsrørledninger til højtrykstransport af brint samt distributionsrørledninger til lokal distribution af brint, der giver adgang til flere netbrugere på et gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag

ii)

lageranlæg, som er anlæg, der anvendes til oplagring af brint af høj renhedsgrad, herunder den del af en brintterminal, der anvendes til oplagring, men eksklusive den del, der anvendes til produktionsprocesser, herunder faciliteter, der udelukkende er forbeholdt brintnetoperatører i forbindelse med udførelsen af deres opgaver. Brintlageranlæg omfatter underjordiske lageranlæg, der er tilsluttet de i nr. i) omhandlede højtryksbrintrørledninger

iii)

anlæg til afsendelse, modtagelse, lagring og forgasning eller dekompression af brint eller brint, der er indlejret i andre kemiske stoffer, med det formål at injicere brint i nettet enten til gas eller til brint

iv)

terminaler, dvs. anlæg, der anvendes til omdannelse af flydende brint til gasformig brint med henblik på tilførsel til i brintnettet. Terminaler omfatter supplerende udstyr og midlertidig oplagring, der er nødvendig for omdannelsesprocessen og efterfølgende tilførsel til brintnettet, men omfatter ikke nogen del af den brintterminal, der anvendes til lagring

v)

samkøringslinjer, som er et brintnet (eller en del heraf), som krydser eller spænder over en grænse mellem medlemsstater eller mellem en medlemsstat og et tredjeland op til medlemsstaternes område eller den pågældende medlemsstats territorialfarvand

vi)

alt udstyr eller alle anlæg, der er afgørende for brintsystemets sikkerhed, sikring og effektive drift, eller som skaber de nødvendige forudsætninger for tovejskapacitet, herunder kompressorstationer.

Ethvert af de aktiver, der er anført i nr. i) til vi), kan være nyopførte aktiver eller aktiver, der omdannes fra naturgas til brint, eller en kombination af de to. Aktiver, der er anført i nr. i) til vi), og som er underlagt tredjepartsadgang, betragtes som energiinfrastruktur

d)

kuldioxid:

i)

rørledninger, bortset fra opstrømsrørledningsnet, der anvendes til transport af kuldioxid fra mere end én kilde, dvs. industrianlæg (herunder kraftværker), der producerer kuldioxidgas ved forbrænding eller andre kemiske reaktioner, som involverer fossile eller ikkefossile kulstofholdige forbindelser, med henblik på permanent geologisk lagring af kuldioxid i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (*30) eller med henblik på anvendelse af kuldioxid som råvare eller for at øge udbyttet fra biologiske processer

ii)

anlæg til likvefaktion og bufferlagring af kuldioxid med henblik på transport eller oplagring heraf. Dette omfatter ikke infrastruktur i en geologisk formation, der anvendes til geologisk lagring af CO2 i henhold til artikel 3 i direktiv 2009/31/EF, samt tilhørende anlæg på jordoverfladen og injektionsanlæg

iii)

udstyr eller anlæg, der er væsentligt for, at det pågældende system kan fungere tilfredsstillende, sikkert og effektivt, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer. Dette kan omfatte særlige mobile aktiver til transport og lagring af kuldioxid, forudsat at sådanne mobile aktiver opfylder definitionen på et renere køretøj

Aktiver, der er opført under nr. i), ii) og iii), og som er underlagt tredjepartsadgang, betragtes som energiinfrastruktur

e)

infrastruktur, der anvendes til transmission eller distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra flere producenter/brugere, baseret på anvendelse af vedvarende energi eller overskudsvarme fra industrielle anvendelser

f)

projekter af fælles interesse som defineret i artikel 2, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 (*31) og projekter af gensidig interesse som omhandlet i traktatens artikel 171

g)

andre infrastrukturkategorier, der muliggør fysisk eller trådløs forbindelse af vedvarende eller kulstoffri energi mellem producenter og brugere fra flere adgangspunkter og exitpunkter, og som tredjeparter, der ikke tilhører infrastrukturejeren/infrastrukturforvalterne, har adgang til.

Aktiver, der er opført under litra a) til g), og som er bygget til én bruger eller en lille gruppe af på forhånd identificerede brugere, og som er skræddersyet til deres behov (»specialiseret infrastruktur«), betragtes ikke som energiinfrastruktur

(*29)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125)."

(*30)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114)."

(*31)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).«"

ccc)

Følgende indsættes som nr. 130a) til 130d):

»130a)

»distributionssystemoperatør«: distributionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 29), i direktiv (EU) 2019/944

130b)

»transmissionssystemoperatør«: transmissionssystemoperatør som defineret i artikel 2, nr. 35), i direktiv (EU) 2019/944

130c)

»oplagring af elektricitet«: udskydelse af det endelige forbrug af elektricitet til et senere tidspunkt end det tidspunkt, hvor den blev produceret, eller omdannelse af elektrisk energi til en form for energi, der kan lagres, lagring af denne energi og efterfølgende omdannelse af denne energi til elektrisk energi

130d)

»termisk lagring«: udsættelse af den endelige anvendelse af termisk energi til et senere tidspunkt end det tidspunkt, hvor den blev produceret, eller omdannelse af elektrisk eller termisk energi til en form for energi, der kan lagres, lagring af sådan energi og, hvor det er relevant, efterfølgende omdannelse eller gentagen omdannelse af sådan energi til termisk energi til endelig anvendelse (dvs. opvarmning eller køling)«.

ddd)

Nr. 131) affattes således:

»131)

»lovgivning om det indre marked for energi«: direktiv (EU) 2019/944, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF (*32), forordning (EU) 2019/943 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 (*33)

(*32)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94)."

(*33)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 36).«"

eee)

Følgende indsættes som nr. 131a) og 131b):

»131a)

»CO2-opsamling og -lagring« eller »CCS«: et sæt teknologier, der gør det muligt at opsamle CO2, der udledes fra industrianlæg, herunder procesafhængige emissioner, eller at opsamle den direkte fra den omgivende luft, transportere den til et lagringsanlæg og injicere den i passende underjordiske geologiske formationer med henblik på permanent lagring

131b)

»CO2-opsamling og -anvendelse« eller »CCU«: et sæt teknologier, der gør det muligt at opsamle CO2 udledt fra industrianlæg, herunder procesafhængige emissioner, eller at opsamle den direkte fra den omgivende luft og transportere den til et CO2-forbrugs- eller anvendelsessted med henblik på fuld anvendelse af denne CO2«.

fff)

Nr. 134) udgår.

ggg)

Nr. 137) affattes således:

»137)

»bredbåndsinfrastruktur«: et bredbåndsnet uden nogen aktiv komponent, som omfatter den fysiske infrastruktur, herunder kabelkanaler, pæle, master, tårne, mørk fiber, gadeskabe og kabler (herunder mørk fiber og kobberkabler)«.

hhh)

Følgende indsættes som nr. 137a), 137b) og 137c):

»137a)

»backhaulnet«: den del af et bredbåndsnet, der forbinder accessnettet med backbonenettet, og som ikke giver direkte adgang til slutbrugerne. Det er den del af nettet, hvor slutbrugertrafikken samles

137b)

»backbonenet«: det hovednet, der forbinder backhaulnet fra forskellige områder eller regioner

137c)

»accessnet«: det segment af et bredbåndsnet, der forbinder backhaulnettet med slutbrugernes lokaler eller enheder«.

iii)

Nr. 139) affattes således:

»139)

»en gros-adgang«: adgang, som gør det muligt for en operatør at benytte en anden operatørs faciliteter. En gros-adgang skal på grundlag af den aktuelle teknologiske udvikling mindst omfatte følgende adgangsprodukter: i) for FTTx-net: adgang til bredbåndsinfrastruktur, unbundling og bitstrømsadgang; ii) for kabelnet: adgang til bredbåndsinfrastruktur og adgang til aktive tjenester; iii) for faste trådløse net: adgang til bredbåndsinfrastruktur og adgang til aktive tjenester; iv) for mobilnet: adgang til bredbåndsinfrastruktur og adgang til aktive tjenester (som minimum roaming); v) for satellitplatforme: adgang til aktive tjenester; vi) for backhaulnet: adgang til bredbåndsinfrastruktur og adgang til aktive tjenester«.

jjj)

Nr. 139a) affattes således:

»139a)

»lokaler, som infrastrukturen går igennem«: slutbrugeres lokaler, hvortil en udbyder efter anmodning fra slutbrugere og inden for 4 uger efter anmodningen kan levere bredbåndstjenester (uanset om disse lokaler allerede er tilsluttet nettet eller ej). Den pris, der opkræves for levering af bredbåndstjenester hos slutbrugerne, må i dette tilfælde ikke overstige de normale tilslutningsafgifter, hvilket betyder, at den ikke må omfatte ekstraomkostninger eller ekstraordinære omkostninger i forhold til almindelig handelspraksis og under ingen omstændigheder må overstige den sædvanlige pris i den pågældende medlemsstat. Prisen fastsættes af den kompetente nationale myndighed«.

kkk)

Følgende indsættes som nr. 139d), 139e) og 139f):

»139d)

»spidsbelastningsperiode«: det tidspunkt på dagen med en typisk varighed på en time, hvor netbelastningen normalt er på sit højeste

139e)

»spidsbelastningsvilkår«: de vilkår, som nettet forventes at være undergivet i »spidsbelastningsperioden«

139f)

»relevant tidshorisont«: en tidshorisont, der anvendes til at verificere planlagte private investeringer, og som svarer til den tidsramme, som medlemsstaten har fastsat for etableringen af det planlagte offentligt finansierede net, fra tidspunktet for offentliggørelsen af den offentlige høring om den planlagte statslige intervention og indtil nettets idriftsættelse (dvs. indtil leveringen af engros- eller detailtjenester starter på det offentligt finansierede net). Den relevante tidshorisont må ikke være kortere end 2 år«.

lll)

Nr. 157) affattes således:

»(157)

»havneinfrastruktur«: infrastruktur og faciliteter til levering af transportrelaterede havnetjenester, f.eks. kajpladser til fortøjning af skibe, kajmure, moler og flydende pontonramper i tidevandsområder, indre bassiner, opfyldnings- og indvindingsarealer, infrastruktur til håndtering af drifts- og lastaffald fra skibe samt opladnings- og optankningsinfrastruktur i havne, der forsyner køretøjer, mobilt terminaludstyr og mobilt groundhandlingudstyr med elektricitet, brint, ammoniak og methanol«.

mmm)

Nr. 161) udgår.

3)

I artikel 4, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

Litra a)-e) affattes således:

»a)

regional investeringsstøtte: for en investering med støtteberettigede omkostninger på 110 mio. EUR eller derover udgør støtten pr. virksomhed pr. investeringsprojekt følgende:

ved en maksimal regionalstøtteintensitet på 10 %: 8,25 mio. EUR

ved en maksimal regionalstøtteintensitet på 15 %: 12,38 mio. EUR

ved en maksimal regionalstøtteintensitet på 20 %: 16,5 mio. EUR

ved en maksimal regionalstøtteintensitet på 25 %: 20,63 mio. EUR

ved en maksimal regionalstøtteintensitet på 30 %: 24,75 mio. EUR

ved en maksimal regionalstøtteintensitet på 35 %: 28,88 mio. EUR

ved en maksimal regionalstøtteintensitet på 40 %: 33 mio. EUR

ved en maksimal regionalstøtteintensitet på 50 %: 41,25 mio. EUR

ved en maksimal regionalstøtteintensitet på 60 %: 49,5 mio. EUR

ved en maksimal regionalstøtteintensitet på 70 %: 57,75 mio. EUR

b)

regional byudviklingsstøtte: 22 mio. EUR som fastsat i artikel 16, stk. 3

c)

investeringsstøtte til SMV'er: 8,25 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt

d)

støtte til konsulentbistand til SMV'er: 2,2 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

e)

støtte til SMV'ers deltagelse i messer: 2,2 mio. EUR årligt pr. virksomhed«.

b)

Følgende indsættes som litra ea) og eb):

»ea)

støtte til mikrovirksomheder i form af offentlige indgreb vedrørende levering af elektricitet, gas eller varme, jf. artikel 19c: 200 000 EUR pr. støttemodtager pr. kalenderår. For mikrovirksomheder, der er aktive inden for primærproduktion af landbrugsprodukter, er grænsen på 25 000 EUR pr. støttemodtager pr. kalenderår, og for mikrovirksomheder, der er aktive i fiskeri- og akvakultursektoren, er grænsen på 30 000 EUR pr. støttemodtager pr. kalenderår

eb)

støtte til SMV'er i form af midlertidige offentlige indgreb vedrørende levering af elektricitet, gas eller varme produceret af naturgas eller elektricitet med henblik på at afbøde virkningerne af prisstigninger efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine, jf. artikel 19d: 2 mio. EUR pr. støttemodtager pr. kalenderår. For SMV'er, der er aktive inden for primærproduktion af landbrugsprodukter, er grænsen på 250 000 EUR pr. støttemodtager pr. kalenderår, og for SMV'er, der er aktive i fiskeri- og akvakultursektoren, er grænsen på 300 000 EUR pr. støttemodtager pr. kalenderår. Støtte ydet til virksomheder, der er aktive inden for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, er betinget af, at den ikke videregives helt eller delvis til primærproducenter«.

c)

Litra f)-sa) affattes således:

»f)

støtte til virksomheder, der deltager i projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde: for støtte efter artikel 20, 2,2 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt; for støtte efter artikel 20a, de beløb, der er fastsat i artikel 20a, stk. 2, pr. virksomhed pr. projekt

g)

risikofinansieringsstøtte: 16,5 mio. EUR pr. støtteberettiget virksomhed som fastsat i artikel 21, stk. 8, og artikel 21a, stk. 2

h)

etableringsstøtte: de beløb, der er fastsat pr. virksomhed i artikel 22, stk. 3, 4, 5 og 7

i)

støtte til forskning og udvikling:

i)

når projektet overvejende består i grundforskning: 55 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt; dette er tilfældet, når mere end halvdelen af de støtteberettigede projektomkostninger vedrører aktiviteter, der falder inden for kategorien grundforskning

ii)

når projektet overvejende består i industriel forskning: 35 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt; dette er tilfældet, når mere end halvdelen af de støtteberettigede projektomkostninger påløber i forbindelse med aktiviteter, der falder inden for kategorien industriel forskning eller kategorierne industriel forskning og grundforskning taget under et

iii)

når projektet overvejende består i eksperimentel udvikling: 25 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt; dette er tilfældet, når mere end halvdelen af de støtteberettigede projektomkostninger vedrører aktiviteter, der falder inden for kategorien eksperimentel udvikling

iv)

når der er tale om et EUREKA-projekt, et projekt gennemført af et fællesforetagende, der er etableret efter traktatens artikel 185 eller 187, eller et projekt, der opfylder betingelserne i artikel 25, stk. 6, litra d), fordobles beløbene i nr. i)-iii)

v)

når støtten til forsknings- og udviklingsprojekter ydes i form af tilbagebetalingspligtige forskud, som i mangel af en godkendt metode til beregning af deres bruttosubventionsækvivalent er udtrykt som en procentdel af de støtteberettigede omkostninger, og det indgår i foranstaltningen, at forskuddene, såfremt projektet på basis af en rimelig og forsigtig hypotese kan betegnes som vellykket, skal tilbagebetales med en forrentning svarende mindst til den gældende kalkulationsrente, da tilskuddet blev ydet, forhøjes beløbene i nr. i)-iv) med 50 %

vi)

støtte til gennemførlighedsundersøgelser som forberedelse til forskningsaktiviteter: 8,25 mio. EUR pr. undersøgelse

vii)

støtte til SMV'er til forsknings- og udviklingsprojekter, der har fået tildelt kvalitetsmærket »Seal of Excellence«, og som gennemføres efter artikel 25a: det i artikel 25a omhandlede beløb

viii)

støtte til Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter og EFR's »proof of concept«-aktiviteter, som gennemføres efter artikel 25b: de i artikel 25b nævnte beløb

ix)

støtte i forbindelse med samfinansierede forsknings- og udviklingsprojekter, der gennemføres efter artikel 25c: de i artikel 25c nævnte beløb

x)

støtte til samarbejdsaktioner: de i artikel 25d nævnte beløb

xi)

støtte i forbindelse med samfinansiering af projekter, der støttes af Den Europæiske Forsvarsfond eller programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri i henhold til artikel 25e: 80 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

j)

investeringsstøtte til forskningsinfrastruktur: 35 mio. EUR pr. infrastruktur

ja)

investeringsstøtte til afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur: 25 mio. EUR pr. infrastruktur

k)

støtte til innovationsklynger: 10 mio. EUR pr. klynge

l)

innovationsstøtte til SMV'er 10 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt;

m)

støtte til proces- og organisationsinnovation: 12,5 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt;

n)

uddannelsesstøtte: 3 mio. EUR pr. uddannelsesprojekt

o)

støtte til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere: 5,5 mio. EUR årligt pr. virksomhed

p)

støtte i form af løntilskud til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere: 11 mio. EUR årligt pr. virksomhed

q)

støtte til kompensation for meromkostninger ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere: 11 mio. EUR årligt pr. virksomhed

r)

støtte til kompensation for omkostninger ved bistand til dårligt stillede arbejdstagere: 5,5 mio. EUR årligt pr. virksomhed

s)

investeringsstøtte til miljøbeskyttelse, medmindre andet er angivet: 30 mio. EUR pr. virksomhed pr. investeringsprojekt

sa)

støtte til specialiseret infrastruktur og oplagring, jf. artikel 36, stk. 4: 25 mio. EUR pr. projekt«.

d)

Følgende indsættes som litra sb) til sf):

»sb)

investeringsstøtte til opladnings- eller optankningsinfrastruktur, jf. artikel 36a, stk. 1 og 2: 30 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt og, i forbindelse med støtteordninger, et gennemsnitligt årligt budget på 300 mio. EUR

sc)

investeringsstøtte til kombineret forbedring af bygningers energi- og miljøpræstationer, jf. artikel 38a, stk. 7, og artikel 39, stk. 2a: 30 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

sd)

støtte til fremme af kontrakter om energimæssig ydeevne, jf. artikel 38b: 30 mio. EUR af den samlede pålydende udestående finansiering pr. støttemodtager

se)

investeringsstøtte til energieffektivitetsprojekter i bygninger i form af finansielle instrumenter: de i artikel 39, stk. 5, fastsatte beløb

sf)

støtte i form af nedsættelse af miljøskatter og -afgifter og skattelignende afgifter, jf. artikel 44a: 50 mio. EUR årligt pr. ordning«.

e)

Litra t) og u) udgår.

f)

Litra v) til y) affattes således:

»v)

driftsstøtte til fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder, jf. artikel 42, og driftsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder og vedvarende brint i små projekter og VE-fællesskaber, jf. artikel 43: 30 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt; hverken summen af budgetterne for alle de ordninger, der falder ind under artikel 42, eller summen af budgetterne for alle de ordninger, der falder ind under artikel 43, må overstige 300 mio. EUR om året

w)

støtte til fjernvarme- og/eller fjernkølingssystemer, jf. artikel 46: 50 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

x)

støtte til energiinfrastruktur, jf. artikel 48: 70 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt

y)

støtte til etablering af faste bredbåndsnet, der tildeles som et tilskud: 100 mio. EUR samlede omkostninger pr. projekt; for støtte til faste bredbåndsnet, der tildeles som et finansielt instrument, må det samlede pålydende finansieringsbeløb, der ydes til en endelig støttemodtager pr. projekt, ikke overstige 150 mio. EUR«.

g)

Følgende indsættes som litra yd):

»yd)

støtte til etablering af backhaulnet ydet i form af tilskud: 100 mio. EUR samlede omkostninger pr. projekt; for støtte til etablering af backhaulnet, der tildeles som et finansielt instrument, må det samlede pålydende finansieringsbeløb, der ydes til en endelig støttemodtager pr. projekt, ikke overstige 150 mio. EUR«.

h)

Litra z)-cc) affattes således:

»z)

investeringsstøtte til kultur og bevarelse af kulturarv: 165 mio. EUR pr. projekt; driftsstøtte til kultur og bevarelse af kulturarv: 82,5 mio. EUR årligt pr. virksomhed

aa)

støtteordninger for audiovisuelle værker: 55 mio. EUR årligt pr. ordning

bb)

investeringsstøtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur: 33 mio. EUR eller den del af de samlede omkostninger, der overstiger 110 mio. EUR pr. projekt; driftsstøtte til sportsinfrastruktur: 2,2 mio. EUR årligt pr. infrastruktur

cc)

investeringsstøtte til lokal infrastruktur: 11 mio. EUR eller den del af de samlede omkostninger, der overstiger 22 mio. EUR til den samme infrastruktur«.

i)

Litra ee) og ff) affattes således:

»ee)

støtte til søhavne: støtteberettigede omkostninger på 143 mio. EUR pr. projekt (eller 165 mio. EUR pr. projekt i en søhavn, der indgår i arbejdsplanen for en hovednetkorridor, som omhandlet i artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (*34)); for så vidt angår oprensning defineres et projekt som al den oprensning, der finder sted inden for 1 kalenderår

ff)

støtte til indlandshavne: støtteberettigede omkostninger på 44 mio. EUR pr. projekt (eller 55 mio. EUR pr. projekt i en indlandshavn, der indgår i arbejdsplanen for en hovednetkorridor, som omhandlet i artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013); for så vidt angår oprensning defineres et projekt som al den oprensning, der finder sted inden for et kalenderår

(*34)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).«"

j)

Litra hh) affattes således:

»hh)

støtte til SMV'ers omkostninger ved deltagelse i lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet: for støtte efter artikel 19a, 2 mio. EUR pr. virksomhed pr. projekt; for støtte efter artikel 19b, de beløb, der er fastsat i artikel 19b, stk. 2, pr. projekt.«

4)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2, litra f), affattes således:

»f)

støtte indeholdt i risikofinansieringsforanstaltninger, hvis betingelserne i artikel 21 og 21a er opfyldt«.

b)

I stk. 2 indsættes følgende litra ga):

»ga)

støtte til SMV'er i form af nedsatte adgangsgebyrer eller fri adgang til innovationsrådgivning og innovationssupportydelser som defineret i artikel 2, henholdsvis nr. 94) og 95), der tilbydes af f.eks. forsknings- og videnformidlingsorganisationer, forskningsinfrastrukturer, afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur eller innovationsklynger baseret på en støtteordning, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

i)

fordelen i form af nedsatte gebyrer eller fri adgang er kvantificerbar og dokumenterbar

ii)

de fulde eller delvise rabatter på tjenesteydelser og de regler, i henhold til hvilke SMV'er kan ansøge om og blive udvalgt og tildelt rabatter, gøres offentligt tilgængelige (via websteder eller andre egnede midler), inden tjenesteudbyderen begynder at tilbyde rabatterne

iii)

tjenesteudbyderen fører fortegnelser over de støttebeløb, der ydes til hver SMV i form af rabatter, for at sikre, at de lofter, der er fastsat i artikel 28, stk. 3 og 4, overholdes. Disse fortegnelser opbevares i 10 år fra den dato, hvor den sidste støtte blev ydet af tjenesteudbyderen«.

c)

Stk. 2, litra l), affattes således:

»l)

støtte, der indgår i finansielle produkter, som støttes af InvestEU-Fonden, hvis de i kapitel III, afdeling 16, fastsatte betingelser er opfyldt«.

d)

I stk. 2 tilføjes følgende litra m) og n):

»m)

støtte til mikrovirksomheder i form af offentlige indgreb vedrørende levering af elektricitet, gas eller varme, hvis betingelserne i artikel 19c er opfyldt

n)

støtte til SMV'er i form af midlertidige offentlige indgreb vedrørende levering af elektricitet, gas eller varme produceret af naturgas eller elektricitet med henblik på at afbøde virkningerne af prisstigninger efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine, hvis betingelserne i artikel 19d er opfyldt.«

5)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 5, litra b), affattes således:

»b)

støtte til SMV'ers adgang til finansiering, hvis de relevante betingelser i artikel 21, 21a og 22 er opfyldt«.

b)

Stk. 5, litra l), affattes således:

»l)

støtte til SMV'er, som deltager i eller drager fordel af lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet, hvis de relevante betingelser i artikel 19a eller 19b er opfyldt«.

c)

I stk. 5 indsættes følgende litra m) til q):

»m)

støtte til rensning efter miljøskader og rehabilitering af naturtyper og økosystemer, hvor udgifterne til rensning eller rehabilitering overstiger grundens eller ejendommens værdistigning og betingelserne i artikel 45 er opfyldt

n)

støtte til beskyttelse af biodiversitet og gennemførelse af naturbaserede løsninger til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, hvor betingelserne i artikel 45 er opfyldt

o)

støtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder i henhold til artikel 41, 42 og 43, når støtten ydes automatisk efter objektive og ikkediskriminerende kriterier og uden yderligere skøn fra medlemsstatens side, og foranstaltningen er vedtaget og trådt i kraft, inden arbejdet med det projekt eller den aktivitet, hvortil der ydes støtte, er påbegyndt

p)

støtte til mikrovirksomheder i form af offentlige indgreb vedrørende levering af elektricitet, gas eller varme, hvis betingelserne i artikel 19c er opfyldt

q)

støtte til SMV'er i form af midlertidige offentlige indgreb vedrørende levering af elektricitet, gas eller varme produceret af naturgas eller elektricitet med henblik på at afbøde virkningerne af prisstigninger efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine, hvis betingelserne i artikel 19d er opfyldt.«

6)

Artikel 7, stk. 1, affattes således:

»1.   Ved beregning af støtteintensitet og støtteberettigede omkostninger skal alle anvendte tal opgøres inden eventuelt fradrag af skat og andre afgifter. Ved beregning af støtteintensitet og støtteberettigede omkostninger medregnes imidlertid ikke merværdiafgift afholdt i forbindelse med støtteberettigede omkostninger eller udgifter, hvis den er refusionsberettiget i henhold til de gældende nationale skatteregler. Der skal foreligge klar, specificeret og aktuel dokumentation for de støtteberettigede omkostninger. De støtteberettigede omkostninger kan beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne om forenklede omkostninger, forudsat at aktiviteten i det mindste delvis finansieres gennem en EU-fond, der gør det muligt at benytte bestemmelserne om forenklede omkostninger, og at omkostningskategorien er støtteberettiget i henhold til den relevante fritagelsesbestemmelse. I så fald finder de forenklede omkostningsmuligheder, der er fastsat i de relevante regler for EU-fonden, anvendelse. For projekter, der gennemføres i overensstemmelse med genopretnings- og resiliensplaner som godkendt af Rådet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (*35), kan de støtteberettigede omkostninger desuden også beregnes i overensstemmelse med metoden med forenklede omkostninger, forudsat at de forenklede omkostningsmuligheder, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1303/2013 eller forordning (EU) 2021/1060, anvendes. For støtte i henhold til artikel 25a og 25b kan indirekte omkostninger desuden beregnes i overensstemmelse med reglerne i artikel 25a og 25b, stk. 3.

(*35)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).«"

7)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Når EU-finansiering, der forvaltes centralt af EU-institutioner, EU-agenturer, EU-fællesforetagender eller andre EU-organer, som ikke kontrolleres direkte eller indirekte af medlemsstaten, kombineres med statsstøtte, vil alene sidstnævnte blive taget i betragtning ved vurderingen af, hvorvidt anmeldelsestærskler og maksimale støtteintensiteter eller -beløb er overholdt, forudsat at den samlede offentlige finansiering til de samme støtteberettigede omkostninger ikke overstiger den højeste støttesats, der er fastsat i de relevante EU-retlige bestemmelser. Som en undtagelse hertil kan den samlede offentlige støtte til projekter, der støttes af Den Europæiske Forsvarsfond, være op til de samlede støtteberettigede omkostninger ved projektet, uanset den gældende maksimale støttesats for fonden, forudsat at anmeldelsestærsklerne og de maksimale støtteintensiteter eller maksimale støttebeløb i henhold til denne forordning er overholdt.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Støtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger, som er fritaget efter artikel 19b, 20a, 21, 21a, 22 eller 23, artikel 56e, stk. 5, litra a), nr. ii), iii) eller iv), artikel 56e, stk. 10, og artikel 56f, kan kumuleres med enhver anden statsstøtte med identificerbare støtteberettigede omkostninger. Støtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger kan kumuleres med enhver anden statsstøtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger op til den højeste relevante finansieringstærskel, som under de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde gælder i henhold til denne eller en anden gruppefritagelsesforordning eller afgørelse, der er vedtaget af Kommissionen. Støtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger, som er fritaget efter denne forordning, kan kumuleres med anden støtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger, der ydes for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi efter traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), som Kommissionen har godkendt ved afgørelse. Støtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger, som er fritaget efter artikel 56e, stk. 5, litra a), nr. ii), iii) og iv), artikel 56e, stk. 10, og artikel 56f, kan kumuleres med anden støtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger, som er fritaget efter disse artikler.«

8)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.   Den berørte medlemsstat offentliggør i Kommissionens modul om gennemsigtighed (*36) eller på et omfattende statsstøttewebsted på nationalt eller regionalt niveau:

a)

et resumé som omhandlet i artikel 11 i det standardiserede format, der er fastsat i bilag II, eller et link hertil

b)

den fulde ordlyd af hver enkelt støtteforanstaltning som omhandlet i artikel 11 eller et link, der giver adgang hertil

c)

de oplysninger, der er anført i bilag III, om hver individuel støttetildeling på over 100 000 EUR, eller for støtte til finansielle produkter, der støttes af InvestEU-Fonden i henhold til afdeling 16, om hver individuel støttetildeling, der overstiger 500 000 EUR, eller for støttemodtagere, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion eller inden for fiskeri- og akvakultursektoren, bortset fra dem, der er omfattet af afdeling 2a, om hver individuel støttetildeling på over 10 000 EUR.

For så vidt angår støtte til projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde, jf. artikel 20, indlæses de oplysninger, der er omhandlet i dette stykke, på webstedet for den medlemsstat, hvor den berørte forvaltningsmyndighed som defineret i artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 (*37) eller artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 (*38), alt efter hvad der er relevant, er beliggende. Alternativt kan de deltagende medlemsstater beslutte, at de hver især indlæser oplysningerne om støtteforanstaltninger på deres territorium på deres respektive websteder.

Oplysningskravene i første afsnit gælder ikke for støtte ydet til projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde, jf. artikel 20a, eller lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet, jf. artikel 19b.

2.   For så vidt angår ordninger i form af skattefordele og ordninger efter artikel 16, 21a og 22 (*39) anses betingelserne i stk. 1, første afsnit, litra c), for at være opfyldt, når medlemsstaterne offentliggør de krævede oplysninger om individuelle støttebeløb inden for følgende intervaller (i mio. EUR):

 

0,01-0,1 (kun for fiskeri og akvakultur samt primær landbrugsproduktion)

 

0,1-0,5

 

0,5-1

 

1-2

 

2-5

 

5-10

 

10-30 og

 

30 og derover.

(*36)  Offentlig søgning i databasen for gennemsigtighed i statsstøtte, findes på: https://webgate.ec.europa.eu/competition/transparency/public?lang=da."

(*37)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259)."

(*38)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 94)."

(*39)  Hvad angår ordninger efter artikel 16, 21a og 22 i denne forordning kan kravet om at offentliggøre oplysninger om hver enkelt tildeling på over 100 000 EUR fraviges med hensyn til SMV'er, som ikke har foretaget kommercielle salg på noget marked.«"

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   De i stk. 1, litra c), omhandlede oplysninger struktureres og gøres tilgængelige på den standardiserede måde, der er fastlagt i bilag III, med effektive søge- og downloadfunktioner. De offentliggøres senest 6 måneder efter, at støtten blev tildelt, eller, hvis det drejer sig om støtte i form af skattefordele, senest et år efter udløbet af fristen for indgivelse af skatteangivelsen, og skal være tilgængelige i mindst 10 år fra det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt. Ved støtte i form af skattefordele, hvis der ikke findes noget formelt krav om årlig angivelse, betragtes den 31. december i det år, hvor støtten blev tildelt, som tildelingsdatoen i forbindelse med dette stykke.«

9)

Artikel 11, stk. 1, sidste afsnit, affattes således:

»Første afsnit gælder hverken i forbindelse med støtte ydet til projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde, jf. artikel 20a, eller støtte til lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet, jf. artikel 19b.«

10)

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Anvendelsesområde for regionalstøtte

Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse på:

a)

støtte til stål-, brunkuls- og kulsektoren

b)

støtte til transportsektoren samt dertil knyttet infrastruktur; støtte til energiproduktion, -oplagring, -transmission, -distribution og -infrastruktur med undtagelse af regional investeringsstøtte i regioner i den yderste periferi og regionale driftsstøtteordninger; og støtte i bredbåndssektoren med undtagelse af regionale driftsstøtteordninger

c)

regionalstøtte i form af ordninger, som er rettet mod et begrænset antal specifikke erhvervssektorer; ordninger, som er rettet mod turisterhverv eller forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, betragtes ikke som værende rettet mod bestemte erhvervssektorer

d)

regional driftsstøtte til virksomheder, hvis hovedaktiviteter falder ind under Hovedafdeling K, »Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring«, i NACE rev. 2, eller til virksomheder, der udøver koncerninterne aktiviteter, og hvis hovedaktivitet falder ind under gruppe 70.10, »Hovedsæders virksomhed«, eller gruppe 70.22, »Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse«, i NACE rev. 2.«

11)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   I støtteberettigede områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), kan støtten ydes til enhver form til en initialinvestering, uanset støttemodtagerens størrelse. I støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), kan støtten ydes til SMV'er til enhver form for initialinvestering og til store virksomheder kun til en initialinvestering, der skaber en ny økonomisk aktivitet inden for det pågældende område.«

b)

Stk. 4 til 7 affattes således:

»4.   Følgende omkostninger er støtteberettigede:

a)

investeringer i materielle og immaterielle aktiver

b)

de anslåede lønomkostninger i forbindelse med beskæftigelse, der skabes som følge af en initialinvestering, beregnet over 2 år,

c)

en kombination af en del af omkostningerne i litra a) og b), som dog ikke overstiger omkostningerne ved enten litra a) eller b), afhængigt af hvilke der er højest.

5.   Investeringen skal fastholdes i det berørte område i mindst 5 år eller for SMV'ers vedkommende i 3 år, efter at investeringen er afsluttet. Dette er ikke til hinder for udskiftning af anlæg eller udstyr, som er blevet utidssvarende, eller som er brudt sammen i denne periode, forudsat at den økonomiske aktivitet forbliver i det pågældende område i minimumsperioden.

6.   De erhvervede aktiver skal være nye, medmindre der er tale om SMV'er eller erhvervelse af en virksomhedsenhed.

Udgifter til leje af materielle aktiver må medregnes, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

ved leje af jord og bygninger skal lejeaftalen have en løbetid på mindst 5 år efter det tidspunkt, hvor investeringsprojektet forventes afsluttet, hvad angår store virksomheder, og 3 år for SMV'er

b)

ved leje af udstyr og maskiner, skal der være tale om finansiel leasing, hvor støttemodtageren er forpligtet til at købe det pågældende aktiv ved leasingperiodens udløb.

Ved en initialinvestering, jf. artikel 2, nr. 49), litra b), eller nr. 51), litra b), medregnes i princippet alene omkostningerne ved køb af aktiverne fra tredjeparter uden tilknytning til køberen. Når en lille virksomhed overdrages til den oprindelige ejers familie eller til en eller flere medarbejdere, gælder betingelsen om, at aktiverne skal købes af en tredjepart uden tilknytning til køberen, imidlertid ikke. Transaktionen skal gennemføres på markedsvilkår. Hvis erhvervelse af en virksomhedsenheds aktiver ledsages af en supplerende investering, der er berettiget til regionalstøtte, skal de støtteberettigede omkostninger, der er knyttet til en sådan supplerende investering, lægges til omkostningerne ved erhvervelse af virksomhedsenhedens aktiver. Hvis der allerede er ydet støtte til erhvervelse af aktiver forud for erhvervelsen heraf, fratrækkes omkostningerne til disse aktiver de støtteberettigede omkostninger, der er knyttet til købet af en virksomhedsenhed.

7.   For støtte ydet til store virksomheder til en gennemgribende ændring i produktionsprocessen gælder, at de støtteberettigede omkostninger skal overstige afskrivningen på de aktiver, som er knyttet til den aktivitet, der skal moderniseres, i de 3 forudgående regnskabsår. For støtte ydet til store virksomheder eller SMV'er til diversificering af en eksisterende virksomhedsenheds aktiviteter gælder, at de støtteberettigede omkostninger skal overstige den bogførte værdi af de genbrugte aktiver med mindst 200 % i det regnskabsår, der gik forud for arbejdets påbegyndelse.«

c)

I stk. 8 foretages følgende ændringer:

i)

Første afsnit, litra d), affattes således:

»d)

de indgår i den støttemodtagende virksomheds aktiver og forbliver tilknyttet det projekt, hvortil støtten ydes, i mindst 5 år (3 år for SMV'er).«

ii)

Andet afsnit affattes således:

»For store virksomheders vedkommende er omkostninger til immaterielle aktiver kun støtteberettigede op til 50 % af initialinvesteringens samlede støtteberettigede investeringsomkostninger. For SMV'er er 100 % af omkostningerne ved immaterielle aktiver støtteberettigede.«

d)

Stk. 9, litra a) og b), affattes således:

»a)

investeringsprojektet medfører en nettoforøgelse af antallet af beskæftigede i den pågældende virksomhedsenhed sammenlignet med gennemsnittet i de forudgående 12 måneder, idet antallet af nye arbejdspladser i den pågældende periode skal fratrækkes de tabte arbejdspladser i samme periode, udtrykt i årsværk

b)

alle stillinger besættes senest 3 år efter afslutningen af investeringen«

e)

Stk. 10 og 11 udgår.

f)

Stk. 12, første punktum, affattes således:

»12.   Støtteintensiteten må ikke overstige den maksimale støtteintensitet, der er fastsat i det regionalstøttekort, der gælder for det pågældende støtteberettigede område på det tidspunkt, hvor støtten tildeles.«

g)

Stk. 13, første punktum, affattes således:

»13.   Initialinvesteringer relateret til den samme eller en tilsvarende aktivitet, der indledes af den samme støttemodtager (på koncernniveau) inden for en periode på 3 år, fra arbejdet påbegyndes på et andet projekt, hvortil der ydes støtte, i samme NUTS-3-region, opfattes som et enkelt investeringsprojekt.«

h)

Stk. 14 og 15 affattes således:

»14.   Støttemodtageren yder et finansielt bidrag på mindst 25 % af de støtteberettigede omkostninger med egne midler eller ved fremmedfinansiering i en form, der ikke indebærer offentlig støtte. Kravet om et egetbidrag på 25 % finder ikke anvendelse på investeringsstøtte til investeringer i regionerne i den yderste periferi, hvis det er nødvendigt med et lavere bidrag for fuldt ud at tage hensyn til den maksimale støtteintensitet.

15.   I forbindelse med initialinvesteringer med tilknytning til projekter inden for det europæiske territoriale samarbejde, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1299/2013 eller forordning (EU) 2021/1059, finder støtteintensiteten i det område, hvor initialinvesteringen foretages, anvendelse på alle støttemodtagere, der deltager i projektet. Hvis initialinvesteringen foretages i to eller flere støtteberettigede områder, er den maksimale støtteintensitet den, der finder anvendelse i det støtteberettigede område, hvor den største andel af de støtteberettigede omkostninger afholdes. I områder, som er berettiget til støtte i medfør af traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), finder denne bestemmelse kun anvendelse på store virksomheder, hvis initialinvesteringen skaber en ny økonomisk aktivitet.«

12)

I artikel 15 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2, litra b), affattes således:

»b)

meromkostningerne ved transport beregnes på grundlag af transportvejen for varerne inden for den pågældende medlemsstats nationale grænser ved brug af den transportmåde, som medfører de laveste omkostninger for modtageren. Medlemsstaterne kan indføre miljøstandarder for den valgte transportform, og hvis støttemodtageren skal opfylde sådanne standarder, kan vedkommende basere beregningen af meromkostningerne ved transport på de laveste omkostninger til opfyldelse af disse miljøstandarder.«

b)

I stk. 3 affattes den indledende sætning således:

»3.   I tyndt befolkede og meget tyndt befolkede områder skal regionale driftsstøtteordninger tage sigte på at forebygge eller mindske affolkning, og følgende betingelser skal være opfyldt:«.

13)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Den samlede investering i et byudviklingsprojekt, der er omfattet af en byudviklingsstøtteforanstaltning, må ikke overstige 22 mio. EUR.«

b)

Stk. 6 affattes således:

»6.   Byudviklingsstøtten skal tiltrække yderligere investeringer fra uafhængige private investorer som defineret i artikel 2, nr. 72), i byudviklingsfondene eller i byudviklingsprojekterne, så disse yderligere investeringer udgør mindst 20 % af den samlede finansiering, der ydes til et byudviklingsprojekt.«

14)

I artikel 17 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 og 3 affattes således:

»2.   Følgende omkostninger er støtteberettigede:

a)

omkostningerne ved investering i materielle og immaterielle aktiver, herunder engangsomkostninger, der ikke kan afskrives, og som er direkte forbundet med investeringen og dens oprindelige installation

b)

de anslåede lønomkostninger ved beskæftigelse, der skabes direkte af investeringsprojektet, beregnet over 2 år.

c)

en kombination af en del af omkostningerne i litra a) og b), som dog ikke overstiger omkostningerne ved enten litra a) eller b), afhængigt af hvilke der er højest.

3.   For at kunne betragtes som støtteberettigede omkostninger ved anvendelse af denne artikel skal en investering bestå af følgende:

a)

en investering i materielle og immaterielle aktiver til etablering af en ny virksomhedsenhed, udvidelse af en eksisterende virksomhedsenhed, diversificering af en virksomhedsenheds produktion til produkter eller tjenester, der ikke tidligere blev produceret eller ydet i virksomhedsenheden, eller en grundlæggende ændring af den overordnede produktionsproces for det eller de produkter eller den overordnede ydelse af den eller de tjenesteydelser, der er berørt af investeringen i virksomhedsenheden eller

b)

erhvervelse af aktiver tilhørende en virksomhedsenhed, som er lukket, eller som ville være blevet lukket, hvis den ikke var blevet købt. Køb af en virksomheds aktier betragtes ikke i sig selv som en investering. Transaktionen skal gennemføres på markedsvilkår. I princippet medregnes alene omkostningerne ved køb af aktiverne fra tredjeparter uden tilknytning til køberen. Når en lille virksomhed overdrages til den oprindelige ejers familie eller til en eller flere medarbejdere, gælder betingelsen om, at aktiverne skal købes af en tredjepart uden tilknytning til køberen, imidlertid ikke.

Genanskaffelsesinvesteringer udgør således ikke en investering som omhandlet i dette stykke.«

b)

Følgende indsættes som stk. 3a:

»3a.   Udgifter til leje af materielle aktiver må medregnes, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

ved leje af jord og bygninger skal lejeaftalen have en løbetid på mindst 3 år efter det tidspunkt, hvor investeringen forventes afsluttet

b)

ved leje af udstyr og maskiner skal der være tale om finansiel leasing, hvor støttemodtageren er forpligtet til at købe det pågældende aktiv ved leasingperiodens udløb.«

c)

i stk. 4 foretages følgende ændringer:

i)

litra b) affattes således:

»b)

de skal kunne afskrives«

ii)

litra d) affattes således:

»d)

de skal være opført blandt aktiverne i den virksomhed, der modtager støtten, i mindst 3 år.«

15)

Artikel 19a og 19b affattes således:

»Artikel 19a

Støtte til SMV'ers omkostninger ved deltagelse i lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet

1.   Støtte til SMV'ers omkostninger ved deltagelse i projekter, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1303/2013 eller forordning (EU) 2021/1060, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Følgende omkostninger, som er fastsat i artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013 eller i artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1060, alt efter hvad der er relevant, er støtteberettigede i forbindelse med lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet:

a)

udgifter til forberedelsesstøtte, kapacitetsopbygning, uddannelse og netværkssamarbejde med henblik på forberedelse og gennemførelse af en lokaludviklingsstrategi styret af lokalsamfundet

b)

gennemførelse af godkendte aktioner

c)

forberedelse og gennemførelse af samarbejdsaktiviteterne

d)

driftsomkostninger i forbindelse med forvaltningen af gennemførelsen af lokaludviklingsstrategien styret af lokalsamfundet

e)

aktivitetsstyring under lokaludviklingsstrategien styret af lokalsamfundet med henblik på at lette udveksling mellem interessenterne for at skaffe oplysninger og fremme strategien og projekterne samt bistå potentielle støttemodtagere med henblik på udvikling af aktioner og forberedelse af ansøgninger.

3.   Støtteintensiteten må ikke overstige de maksimale støttesatser, der er fastsat i de fondsspecifikke forordninger til støtte for lokaludvikling styret af lokalsamfundet.

Artikel 19b

Begrænsede støttebeløb til SMV'er, som drager fordel af lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet

1.   Støtte til virksomheder, som deltager i eller drager fordel af lokaludviklingsprojekter styret af lokalsamfundet, jf. artikel 19a, stk. 1, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Det samlede støttebeløb, som ydes i henhold til denne artikel, må ikke overstige 200 000 EUR per projekt.«

16)

Følgende indsættes som artikel 19c og 19d:

»Artikel 19c

Støtte til mikrovirksomheder i form af offentlige indgreb vedrørende levering af elektricitet, gas eller varme

1.   Støtte til mikrovirksomheder i form af offentlige indgreb vedrørende levering af elektricitet, gas eller varme er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt. Denne artikel finder anvendelse på:

a)

offentlige indgreb i prisfastsættelsen ved at reducere de priser, som leverandører må opkræve af mikrovirksomheder pr. enhed elektricitet, gas eller varme

b)

betalinger til mikrovirksomheder, enten direkte eller via leverandørerne, pr. forbrugt enhed elektricitet, gas eller varme som kompensation for en del af omkostningerne ved dette forbrug.

2.   Foranstaltningerne i stk. 1:

a)

må hverken forskelsbehandle leverandører eller mikrovirksomheder

b)

skal indeholde bestemmelser om, at alle leverandører har mulighed for at tilbyde levering af elektricitet, gas eller varme til mikrovirksomheder på det samme grundlag

c)

skal indeholde en mekanisme til at sikre, at støtte ydet via en leverandør i størst muligt omfang videregives til den endelige støttemodtager, og

d)

skal resultere i en pris, der er højere end omkostningerne og ligger på et niveau, der befordrer effektiv priskonkurrence.

3.   Støttebeløbet skal svare til den pågældende betaling eller, ved offentlige indgreb i prisfastsættelsen, må ikke være større end forskellen mellem den markedspris, som støttemodtageren ville skulle betale for det samlede forbrug af elektricitet, gas og/eller varme, og den pris, der betales for forbruget efter det offentlige indgreb.

Artikel 19d

Støtte til SMV'er i form af midlertidige offentlige indgreb vedrørende levering af elektricitet, gas eller varme produceret af naturgas eller elektricitet med henblik på at afbøde virkningerne af prisstigninger som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine

1.   Støtte til SMV'er i form af offentlige indgreb vedrørende levering af elektricitet, gas eller varme, hvis det produceres af naturgas eller elektricitet, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt. Denne artikel finder anvendelse på:

a)

offentlige indgreb i prisfastsættelsen ved at reducere de priser, som leverandører må opkræve pr. enhed elektricitet, gas eller varme

b)

betalinger til SMV'er, enten direkte eller via leverandørerne, pr. forbrugt enhed elektricitet, gas eller varme som kompensation for en del af omkostningerne ved dette forbrug.

2.   Foranstaltningerne i stk. 1:

a)

må højst vedrøre 70 % af støttemodtagerens forbrug af elektricitet, gas eller varme produceret af naturgas eller elektricitet i den periode, der er omfattet af støtteforanstaltningen

b)

må hverken forskelsbehandle leverandører eller SMV'er

c)

omfatter kompensation til leverandører, hvis det offentlige indgreb påbyder dem at levere til en pris, der er lavere end omkostningerne

d)

skal indeholde bestemmelser om, at alle leverandører har mulighed for at tilbyde levering af elektricitet, gas eller varme på det samme grundlag

e)

skal indeholde en mekanisme til at sikre, at støtte ydet via en leverandør i størst muligt omfang videregives til den endelige støttemodtager, og

f)

skal resultere i en gennemsnitspris pr. enhed, der mindst svarer til gennemsnitsprisen pr. enhed elektricitet, gas eller varme leveret til de endelige forbrugere i den berørte medlemsstat i perioden 1. januar til 31. december 2021.

3.   Betalinger til leverandører for at levere til SMV'er til priser, der ved offentligt indgreb i prisfastsættelsen er lavere end leverandørens omkostninger, er forenelige med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat, at:

a)

det offentlige indgreb i prisfastsættelsen opfylder betingelserne i stk. 2, og

b)

kompensationen ikke er højere end forskellen mellem den pris, som leverandøren kunne have forventet ved anvendelse af markedsbaserede leveringspriser uden indgrebet, og den pris, der ved det offentlige indgreb er fastsat til lavere end omkostningerne.

4.   Denne artikel finder anvendelse på støtte ydet til omkostningerne ved den elektricitet, gas eller varme, der forbruges i en periode, hvor det i henhold til afledt ret baseret på traktatens artikel 122 er udtrykkelig tilladt at foretage offentlige indgreb i prisfastsættelsen til fordel for SMV'er, hvortil der leveres elektricitet, gas eller varme. Støtten ydes senest 12 måneder efter udløbet af den pågældende periode.

5.   Støttebeløbet skal svare til den pågældende betaling til enten SMV'en eller leverandøren eller, ved offentlige indgreb i prisfastsættelsen, må ikke være større end forskellen mellem den markedspris, som støttemodtageren ville skulle betale for den samlede mængde forbrugt energi, og den pris, der betales for forbruget efter det offentlige indgreb.«

17)

Artikel 20a, stk. 2, affattes således:

»2.   Det samlede støttebeløb, der ydes til en virksomhed pr. projekt i henhold til denne artikel må ikke overstige 22 000 EUR.«

18)

Artikel 21 affattes således:

»Artikel 21

Risikofinansieringsstøtte

1.   Risikofinansieringsstøtte til SMV'er er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Medlemsstaterne gennemfører risikofinansieringsforanstaltningen via en eller flere finansielle formidlere enten direkte eller gennem en bemyndiget enhed. Medlemsstaterne eller bemyndigede enheder yder et offentligt bidrag til finansielle formidlere i overensstemmelse med stk. 9-13; og finansielle formidlere foretager i overensstemmelse med stk. 14 til 17 risikofinansieringsinvesteringer, jf. stk. 4 til 8, i støtteberettigede virksomheder, som opfylder betingelserne i stk. 3. Hverken medlemsstaterne eller bemyndigede enheder må investere direkte i de støtteberettigede virksomheder uden inddragelse af en finansiel formidler.

3.   Støtteberettigede virksomheder er virksomheder, som er unoterede SMV'er og på tidspunktet for den første risikofinansieringsinvestering opfylder mindst en af følgende betingelser:

a)

de har ikke været aktive på noget marked

b)

de har været aktive på et marked i:

i)

mindre end 10 år efter deres registrering eller

ii)

mindre end 7 år efter deres første kommercielle salg.

Hvis en af perioderne i punkt i) og ii) er blevet anvendt til støtteberettigelse af en given virksomhed, er det kun den periode, der kan anvendes i forbindelse med eventuel efterfølgende risikofinansieringsstøtte til den pågældende virksomhed. For virksomheder, der har erhvervet en anden virksomhed eller er opstået gennem en fusion, omfatter støtteberettigelsesperioden også den erhvervede virksomheds aktiviteter eller de fusionerede virksomheders aktiviteter, medmindre den erhvervede virksomheds eller de fusionerende virksomheders omsætning udgjorde mindre end 10 % af den erhvervende virksomheds omsætning i det regnskabsår, der gik forud for erhvervelsen, eller, for virksomheder opstået gennem fusion, mindre end 10 % af de fusionerende virksomheders omsætning tilsammen i det regnskabsår, der gik forud for fusionen. For så vidt angår den i nr. i) omhandlede støtteberettigelsesperiode anses den for virksomheder, som ikke er omfattet af krav om registrering, for at begynde fra enten det tidspunkt, hvor virksomheden indleder sin økonomiske aktivitet, eller det tidspunkt, hvor den skal afregne skat for sin økonomiske aktivitet, alt efter hvad der ligger tidligst

c)

de har brug for en første investering, som er større end 50 % af deres gennemsnitlige årsomsætning i de foregående 5 år, beregnet på grundlag af en forretningsplan, der er udarbejdet med henblik på en ny økonomisk aktivitet. Uanset første punktum er denne tærskel begrænset til 30 % ved følgende investeringer, der betragtes som initialinvesteringer i en ny økonomisk aktivitet:

i)

investeringer, som væsentligt forbedrer aktivitetens miljøpræstationer i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2

ii)

andre miljømæssigt bæredygtige investeringer som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2020/852

iii)

investeringer, der har til formål at øge kapaciteten til udvinding, adskillelse, raffinering, forarbejdning eller genanvendelse af et kritisk råstof, der er opført i bilag IV.

4.   Risikofinansieringsinvesteringen kan også omfatte opfølgende investeringer i støtteberettigede virksomheder, også efter den støtteberettigelsesperiode, der er nævnt i stk. 3, litra b), såfremt følgende kumulative betingelser er opfyldt:

a)

loftet over den samlede risikofinansiering i stk. 8 er ikke overskredet

b)

muligheden for at foretage opfølgende investeringer indgik i den oprindelige forretningsplan

c)

den virksomhed, der er genstand for opfølgende investeringer, er ikke blevet en tilknyttet virksomhed som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i bilag I ud over den finansielle formidler eller uafhængige private investor, der stiller risikofinansiering til rådighed inden for rammerne af foranstaltningen, medmindre den nye enhed er en SMV.

5.   Risikofinansieringsinvesteringer i støtteberettigede virksomheder kan bestå i egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer, lån, garantier eller en blanding heraf.

6.   Når der ydes garantier, må garantien ikke overstige 80 % af det underliggende lån til den støtteberettigede virksomhed.

7.   Ved risikofinansieringsinvesteringer i form af egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer i støtteberettigede virksomheder må der alene ydes risikofinansieringsstøtte til erstatningskapital, hvis denne kombineres med ny kapital, der udgør mindst 50 % af investeringen i den støtteberettigede virksomhed i hver investeringsrunde.

8.   Den samlede udestående risikofinansieringsinvestering, der er omhandlet i stk. 5, må højst beløbe sig til 16,5 mio. EUR pr. støtteberettiget virksomhed pr. risikofinansieringsforanstaltning. Ved beregningen af dette maksimale risikofinansieringsbeløb skal der tages hensyn til følgende:

a)

for så vidt angår lån og kvasiegenkapitalinvesteringer struktureret som gæld, til instrumentets pålydende udestående værdi

b)

for garantiers vedkommende, til det underliggende låns pålydende udestående værdi.

9.   Det offentlige bidrag til finansielle formidlere kan antage en af følgende former:

a)

indskud af egenkapital eller kvasiegenkapital eller en bevillingsramme til direkte eller indirekte risikofinansieringsinvestering i støtteberettigede virksomheder

b)

lån til direkte eller indirekte risikofinansieringsinvestering i støtteberettigede virksomheder

c)

garantier til dækning af tab ved direkte eller indirekte risikofinansieringsinvestering i støtteberettigede virksomheder.

10.   Overskuds-/tabsdelingsordninger mellem på den ene side medlemsstaten (eller dens bemyndigede enhed) og på den anden side private investorer, finansielle formidlere eller fondsforvaltere skal være hensigtsmæssige og opfylde følgende betingelser:

a)

for risikofinansieringsstøtte i andre former end garantier skal prioriteret afkast af overskud (asymmetrisk overskudsdeling eller upside-incitamenter) gives forrang frem for beskyttelse mod potentielle tab (downside protection)

b)

ved asymmetrisk tabsdeling mellem offentlige og private investorer er loftet for den offentlige investors »first loss« begrænset til 25 % af risikofinansieringsinvesteringen

c)

for risikofinansieringsstøtte i form af garantier er garantisatsen begrænset til 80 %, og de samlede tab for en medlemsstat kan højst være på 25 % af den portefølje, for hvilken garantien er udstedt. Kun garantier til dækning af forventede tab ved den underliggende garanterede portefølje kan ydes vederlagsfrit. Hvis en garanti også omfatter dækning af uventede tab, betaler den finansielle formidler en markedskonform garantipræmie for den del af garantien, der dækker uventede tab.

11.   Når det offentlige bidrag til den finansielle formidler har form af egenkapital og kvasiegenkapital som omhandlet i stk. 9, litra a), må højst 30 % af den finansielle formidlers samlede indskud og uudnyttede kapitaltilsagn anvendes til likviditetsforvaltning.

12.   For risikofinansieringsforanstaltninger, der har til formål at tilvejebringe risikofinansieringsinvesteringer i form af egenkapital, kvasiegenkapital eller lån til støtteberettigede virksomheder, skal det offentlige bidrag til den finansielle formidler tiltrække yderligere finansiering fra uafhængige private investorer til de finansielle formidlere eller de støtteberettigede virksomheder, så den samlede private deltagelse når følgende minimumstærskler:

a)

10 % af risikofinansieringsinvesteringen til de i stk. 3, litra a), omhandlede støtteberettigede virksomheder

b)

40 % af risikofinansieringsinvesteringen til de i stk. 3, litra b), omhandlede støtteberettigede virksomheder

c)

60 % af risikofinansieringsinvesteringen i de i stk. 3, litra c), omhandlede støtteberettigede virksomheder og til opfølgende risikofinansieringsinvesteringer i støtteberettigede virksomheder efter den støtteberettigelsesperiode, der er nævnt i stk. 3, litra b).

Finansiering fra uafhængige private investorer, der modtager risikofinansieringsstøtte i form af skatteincitamenter i henhold til artikel 21a, tages ikke i betragtning med henblik på den samlede private deltagelse, der er fastsat i første afsnit i nærværende stykke.

Den private deltagelse, der er nævnt i første afsnit, litra b) og c), nedsættes til 20 % under litra b) og til 30 % under litra c) for investeringer, der enten foretages i støtteberettigede områder, som i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), er udpeget i et godkendt regionalstøttekort, der er gyldigt på tidspunktet for ydelsen af risikofinansieringsinvesteringen, eller modtager støtte på grundlag af medlemsstatens genopretnings- og resiliensplan som godkendt af Rådet, eller modtager støtte fra Den Europæiske Forsvarsfond efter forordning (EU) 2021/697 eller inden for rammerne af Unionens rumprogram efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 (*40) eller modtager støtte fra EU-fonde, der gennemføres ved delt forvaltning, og som er omfattet af forordning (EU) 1303/2013, forordning (EU) 2021/1060 eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (*41).

13.   Hvis en risikofinansieringsforanstaltning gennemføres via en finansiel formidler og er rettet mod støtteberettigede virksomheder på forskellige udviklingsstadier, jf. stk. 3 og 4, skal den finansielle formidler sikre en samlet privat deltagelse, som mindst svarer til et vægtet gennemsnit baseret på de individuelle investeringers volumen i den underliggende portefølje og anvendelsen af de i stk. 12 fastsatte minimumsdeltagelsesprocenter for sådanne investeringer, medmindre den påkrævede deltagelse for uafhængige private investorer opnås på de støtteberettigede virksomheders niveau.

14.   Finansielle formidlere og fondsforvaltere udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning. Medlemsstaterne kan kræve, at støtteberettigede finansielle formidlere og fondsforvaltere opfylder foruddefinerede kriterier, der er objektivt begrundet af investeringernes art. Proceduren skal bygge på objektive kriterier med udgangspunkt i erfaring og ekspertise samt driftskapacitet og finansiel kapacitet og skal opfylde alle følgende betingelser:

a)

den sikrer, at støtteberettigede finansielle formidlere og fondsforvaltere er etableret i overensstemmelse med gældende lovgivning

b)

den må ikke forskelsbehandle finansielle formidlere og fondsforvaltere på grundlag af disses etablering eller registrering i en bestemt medlemsstat

c)

den sigter mod at etablere passende overskuds-/tabsdelingsordninger som omhandlet i stk. 10 og profitdrevne beslutninger som omhandlet i stk. 15.

15.   Risikofinansieringsforanstaltninger skal sikre, at de finansielle formidlere, der modtager det offentlige bidrag, træffer profitdrevne beslutninger, når de yder de støtteberettigede virksomheder risikofinansieringsinvesteringer. Det er tilfældet, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a)

den medlemsstat eller den enhed, der har ansvar for foranstaltningens gennemførelse, gennemfører en due diligence-undersøgelse for at sikre en kommercielt forsvarlig investeringsstrategi med henblik på at gennemføre risikofinansieringsforanstaltningen, herunder en passende risikospredning, hvorved der opnås økonomisk levedygtighed og en effektiv skalering, hvad angår størrelse og territorialt omfang af den relevante investeringsportefølje

b)

risikofinansieringsinvesteringen til de støtteberettigede virksomheder baseres på en levedygtig forretningsplan, som indeholder udførlige oplysninger om produkt-, salgs- og rentabilitetsudviklingen, og som på forhånd godtgør, at projektet er økonomisk levedygtigt

c)

der foreligger en klar og realistisk exit-strategi for hver investering i egenkapital og kvasiegenkapital.

16.   Finansielle formidlere skal forvaltes på markedsvilkår. Denne betingelse er opfyldt, når den finansielle formidler og, afhængigt af risikofinansieringsforanstaltningens art, fondsforvalteren, opfylder alle følgende betingelser:

a)

de er ved lov eller kontrakt forpligtet til at handle i overensstemmelse med bedste praksis og med den omhu, som kræves af en professionel administrator i god tro, og undgå interessekonflikter; de er underlagt lovbestemt tilsyn, hvor det er relevant

b)

de aflønnes i overensstemmelse med den etablerede markedspraksis. Denne betingelse anses for at være opfyldt, når de udvælges gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende udvælgelsesprocedure i overensstemmelse med stk. 14

c)

de deler en del af investeringsrisiciene ved enten i fællesskab at investere deres egne midler eller modtage et vederlag, der er knyttet til resultaterne, for at sikre, at deres interesser til stadighed er i overensstemmelse med medlemsstatens eller dens bemyndigede enheds interesser

d)

de fastlægger en investeringsstrategi samt kriterierne og den foreslåede tidsplan for investeringerne

e)

investorerne har mulighed for at være repræsenteret i investeringsfondens styrende organer som f.eks. bestyrelsen eller det rådgivende udvalg.

17.   I en risikofinansieringsforanstaltning, hvor der ydes risikofinansieringsinvesteringer til støtteberettigede virksomheder i form af garantier, lån eller kvasiegenkapitalinvesteringer struktureret som gæld, foretager den finansielle formidler risikofinansieringsinvesteringer i støtteberettigede virksomheder, som ikke ville være blevet gennemført eller ville være blevet gennemført i et begrænset omfang eller på anden måde uden støtten. Den finansielle formidler skal kunne dokumentere, at der følges en ordning, som sikrer, at alle fordelene i størst muligt omfang videregives til de støtteberettigede virksomheder i form af større finansieringsvolumener, mere risikofyldte porteføljer, lavere krav til sikkerhedsstillelse, lavere garantipræmier eller lavere rentesatser.

18.   Risikofinansieringsforanstaltninger, der yder risikofinansieringsinvesteringer til SMV'er, som ikke opfylder betingelserne i stk. 3, er forenelige med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

støtten, for så vidt angår SMV'erne, opfylder betingelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 (*42), Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 (*43) eller forordning (EU) nr. 717/2014, alt efter hvad der er relevant

b)

alle betingelserne i denne artikel er opfyldt, med undtagelse af betingelserne i stk. 3, 4, 8, 12 og/eller 13

c)

hvor der er tale om risikofinansieringsforanstaltninger, der yder risikofinansieringsinvesteringer til støtteberettigede virksomheder i form af egenkapital, kvasiegenkapital eller lån, at foranstaltningen tiltrækker yderligere finansiering fra uafhængige private investorer til de finansielle formidlere eller SMV'erne, så den samlede private deltagelse når op på mindst 60 % af den risikofinansiering, der ydes til SMV'erne.

Den private deltagelse, der er nævnt i første afsnit, litra c), nedsættes til 30 % for investeringer, der enten: foretages i støtteberettigede områder, som i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), er udpeget i et godkendt regionalstøttekort, der er gyldigt på tidspunktet for ydelsen af risikofinansieringsinvesteringen, eller modtager støtte på grundlag af medlemsstatens genopretnings- og resiliensplan som godkendt af Rådet, eller modtager støtte fra Den Europæiske Forsvarsfond i henhold til forordning (EU) 2021/697 eller under Unionens rumprogram i henhold til forordning (EU) 2021/696 eller fra EU-fonde, der gennemføres under delt forvaltning, og som er omfattet af forordning (EU) nr. 1303/2013, forordning (EU) 2021/1060 eller forordning (EU) 2021/2115.

(*40)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69)."

(*41)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1)."

(*42)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 1)."

(*43)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 9).«"

19)

Følgende indsættes som artikel 21a:

»Artikel 21a

Risikofinansieringsstøtte til SMV'er i form af skatteincitamenter for private investorer, som er fysiske personer

1.   Risikofinansieringsstøtteordninger til fordel for SMV'er i form af skatteincitamenter til uafhængige private investorer, der er fysiske personer, som yder direkte eller indirekte risikofinansiering til støtteberettigede virksomheder, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   De støtteberettigede virksomheder er virksomheder, der opfylder betingelserne i artikel 21, stk. 3. Den samlede risikofinansieringsinvestering, der ydes til de enkelte virksomheder i henhold til artikel 21 og nærværende artikel må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i artikel 21, stk. 8.

3.   Hvis den uafhængige private investor yder risikofinansiering indirekte gennem en finansiel formidler, skal den støtteberettigede investering tage form af erhvervelse af aktier eller kapitalinteresser i den finansielle formidler, som derefter yder risikofinansieringsinvesteringer til støtteberettigede virksomheder i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5 til 8. Der må ikke gives skatteincitamenter for de tjenesteydelser, der leveres af den finansielle formidler eller dennes forvaltere.

4.   Hvis den uafhængige private investor yder risikofinansiering direkte til den støtteberettigede virksomhed, er det kun erhvervelse af nyudstedte stamaktier med fuld risiko udstedt af en støtteberettiget virksomhed, der udgør en støtteberettiget investering. Disse aktier skal besiddes i mindst 3 år. Erstatningskapital er kun omfattet på de betingelser, der er fastsat i artikel 21, stk. 7. Hvad angår de mulige former for skatteincitamenter kan tab, der opstår ved afhændelse af aktierne, modregnes i indkomstskatten. Hvad angår udbytteskattelettelser, kan ethvert udbytte, der er modtaget i forbindelse med kvalificerede aktier, (helt eller delvis) fritages for indkomstskat. Ethvert overskud ved salg af kvalificerede aktier kan enten (helt eller delvist) være fritaget for skat af kapitalgevinster, eller skattetilsvaret af et sådant overskud kan udskydes, hvis det geninvesteres i nye kvalificerede aktier inden for et år.

5.   For i overensstemmelse med artikel 21, stk. 12, at sikre en passende deltagelse af en uafhængig privat investor, der yder risikofinansiering direkte til den støtteberettigede virksomhed, må skattelempelsen, der regnes som den kumulative maksimale skattelettelse for alle skatteincitamenter tilsammen, ikke overstige følgende maksimumstærskler:

a)

50 % af den støtteberettigede investering, som den uafhængige private investor foretager i de støtteberettigede virksomheder, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra a)

b)

35 % af den støtteberettigede investering, som den uafhængige private investor foretager i de støtteberettigede virksomheder, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra b)

c)

20 % af den støtteberettigede investering, der foretages af den uafhængige private investor i de støtteberettigede virksomheder, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra c), eller af en opfølgende støtteberettiget investering i en støtteberettiget virksomhed efter den støtteberettigelsesperiode, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra b).

Tærsklerne for skattelettelser for de i første afsnit nævnte direkte investeringer kan forhøjes op til 65 % under litra a), op til 50 % under litra b) og op til 35 % under litra c) for investeringer, der enten: foretages i støtteberettigede områder, som i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), er udpeget i et godkendt regionalstøttekort, der er gyldigt på tidspunktet for ydelsen af risikofinansieringsinvesteringen, eller modtager støtte på grundlag af medlemsstatens genopretnings- og resiliensplan som godkendt af Rådet, eller modtager støtte fra Den Europæiske Forsvarsfond efter forordning (EU) 2021/697 eller inden for rammerne af Unionens rumprogram efter forordning (EU) 2021/696, eller modtager støtte fra EU-fonde, der gennemføres ved delt forvaltning, og som er omfattet af forordning (EU) 1303/2013, forordning (EU) 2021/1060 eller forordning (EU) 2021/2115.

6.   Hvis den uafhængige private investor yder risikofinansiering indirekte gennem en finansiel formidler og i overensstemmelse med artikel 21, stk. 12, må skattelempelsen, der regnes som den kumulative maksimale skattelettelse for alle skatteincitamenter tilsammen, ikke overstige 30 % af den støtteberettigede investering, som den uafhængige private investor har foretaget i en støtteberettiget virksomhed som omhandlet i artikel 21, stk. 3. Denne tærskel for skattelettelser kan forhøjes til 50 % for investeringer, der enten: foretages i støtteberettigede områder, der er udpeget i et godkendt regionalstøttekort, som er gældende på tidspunktet for tilvejebringelsen af risikofinansieringsinvesteringen i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra a) eller modtager støtte på grundlag af medlemsstatens genopretnings- og resiliensplan som godkendt af Rådet, eller modtager støtte fra Den Europæiske Forsvarsfond efter forordning (EU) 2021/697 eller inden for rammerne af Unionens rumprogram efter forordning (EU) 2021/696, eller modtager støtte fra EU-fonde, der gennemføres ved delt forvaltning, og som er omfattet af forordning (EU) 1303/2013, forordning (EU) 2021/1060 eller forordning (EU) 2021/2115.«

20)

I artikel 22 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Som støtteberettigede betragtes unoterede små virksomheder i de første 5 år efter deres registrering, forudsat at den nyligt registrerede virksomhed:

a)

ikke har overtaget en anden virksomheds aktivitet, medmindre omsætningen i forbindelse med den overtagne aktivitet udgør mindre end 10 % af den støtteberettigede virksomheds omsætning i det regnskabsår, der går forud for overtagelsen

b)

endnu ikke har udloddet overskud og

c)

ikke har erhvervet en anden virksomhed eller er opstået gennem fusion, medmindre den erhvervede virksomheds omsætning udgør mindre end 10 % af den støtteberettigede virksomheds omsætning i det regnskabsår, der går forud for erhvervelsen, eller den ved fusion opståede virksomheds omsætning er mindre end 10 % større end de fusionerende virksomheders omsætning tilsammen i det regnskabsår, der går forud for fusionen.

For støtteberettigede virksomheder, som ikke er omfattet af krav om registrering, anses den femårige støtteberettigelsesperiode for at begynde enten fra det tidspunkt, hvor virksomheden indleder sin økonomiske aktivitet, eller fra det tidspunkt, hvor den skal afregne skat for sin økonomiske aktivitet, alt efter hvad der ligger tidligst.

Uanset første afsnit, litra c), betragtes virksomheder opstået gennem en fusion mellem virksomheder, der er støtteberettigede efter bestemmelserne i denne artikel, også som støtteberettigede virksomheder i op til 5 år efter datoen for den ældste fusionsparts registrering.«

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Etableringsstøtte kan ydes i form af:

a)

lån med rentesatser, der ikke følger markedsvilkårene, med en løbetid på 10 år og med et pålydende på højst 1,1 mio. EUR, eller 1,65 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, og som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), eller 2,2 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, og som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a). Det maksimale pålydende for lån med en løbetid på mellem 5 og 10 år kan justeres ved at gange ovennævnte beløb med forholdet mellem 10 år og lånets faktiske løbetid. Det maksimale pålydende for lån med en løbetid under 5 år er det samme som for lån med en løbetid på 5 år

b)

garantier med præmier, der ikke følger markedsvilkårene, med en løbetid på 10 år og et garanteret pålydende på højst 1,65 mio. EUR, eller 2,48 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), eller 3,3 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a). Det maksimale pålydende for garantier med en løbetid på mellem 5 og 10 år kan justeres ved at gange ovennævnte beløb med forholdet mellem 10 år og garantiens faktiske løbetid. Det maksimale pålydende for garantier med en løbetid under 5 år er det samme som for garantier med en løbetid på 5 år. Garantien må ikke overstige 80 % af det underliggende lån

c)

tilskud, herunder egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, reducerede rentesatser og garantipræmier med en bruttosubventionsækvivalent på højst 0,5 mio. EUR, eller 0,75 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), eller 1 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a)

d)

skatteincitamenter til støtteberettigede virksomheder med en bruttosubventionsækvivalent på højst 0,5 mio. EUR, eller 0,75 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), eller 1 mio. EUR for virksomheder, der er etableret i støtteberettigede områder, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a).«

c)

Følgende tilføjes som stk. 6 og 7:

»6.   Hvis en ordning for etableringsstøtte gennemføres gennem en eller flere finansielle formidlere, finder de betingelser, der gælder for finansielle formidlere, jf. artikel 21, stk. 10, 14, 15, 16 og 17, anvendelse.

7.   Udover beløbene fastsat i stk. 3, 4 og 5 kan ordninger for etableringsstøtte tage form af enten en overførsel af intellektuelle ejendomsrettigheder eller en tildeling af de dertil knyttede adgangsrettigheder, enten gratis eller til under markedspris. Overførslen eller tildelingen skal foretages af en forsknings- og videnformidlingsorganisation, jf. artikel 2, nr. 83), som har udviklet den underliggende intellektuelle ejendom gennem uafhængig egen eller fælles forsknings- og udviklingsaktivitet, til en støtteberettiget virksomhed som omhandlet i stk. 2. Overførslen eller tildelingen skal opfylde alle følgende betingelser:

a)

overførslen af intellektuelle ejendomsrettigheder eller tildelingen af de dertil knyttede adgangsrettigheder skal tage sigte på at bringe et nyt produkt eller en ny tjeneste på markedet

b)

værdien af den intellektuelle ejendomsret fastsættes til markedspris, hvilket er tilfældet, hvis den er blevet fastsat efter en af følgende metoder:

i)

beløbet er blevet fastsat gennem en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende konkurrencepræget procedure

ii)

en værdiansættelse af en uafhængig ekspert bekræfter, at beløbet mindst svarer til markedsprisen

iii)

hvis den støtteberettigede virksomhed har forhåndsret til de intellektuelle ejendomsrettigheder, der genereres i samarbejde med forsknings- og videnformidlingsorganisationen, og forsknings- og videnformidlingsorganisationen udøver en gensidig ret til at søge mere økonomisk fordelagtige tilbud fra tredjeparter, som den støtteberettigede virksomhed efterfølgende skal matche.

Værdien af den støtteberettigede virksomheds bidrag, både finansielle og ikkefinansielle, til forsknings- og videnformidlingsorganisationens omkostninger i forbindelse med de aktiviteter, der har resulteret i den pågældende intellektuelle ejendomsret, kan fratrækkes værdien af den intellektuelle ejendomsret som omhandlet i dette punkt.

c)

støttebeløbet i forbindelse med overførslen af den intellektuelle ejendomsret eller tildelingen af de dertil knyttede adgangsrettigheder i henhold til dette stykke må ikke overstige 1 mio. EUR. Støttebeløbet svarer til værdien af den intellektuelle ejendomsret som omhandlet i litra b), fratrukket det fradrag, der er nævnt i litra b), sidste punktum, og eventuelle betalinger fra støttemodtageren i forbindelse med den intellektuelle ejendomsret. Værdien af den intellektuelle ejendomsret som omhandlet i litra b) kan overstige 1 mio. EUR, i hvilket tilfælde et sådant yderligere beløb kan dækkes af den støtteberettigede virksomhed med egenkapital eller andre midler.«

21)

Artikel 23, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Støtteforanstaltningen kan bestå i skatteincitamenter til uafhængige private investorer, der er fysiske personer, til deres risikofinansieringsinvesteringer, der foretages gennem en alternativ handelsplatform i virksomheder, der er støtteberettigede i henhold til betingelserne i artikel 21a, stk. 2 og 5.«

22)

I artikel 24 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 og 3 affattes således:

»2.   Følgende omkostninger er støtteberettigede:

a)

omkostningerne ved en første screening og formelle due diligence-undersøgelser, der udføres af forvaltere af finansielle formidlere eller investorer med henblik på at identificere støtteberettigede virksomheder efter artikel 21, 21a og 22

b)

omkostningerne ved investeringsanalyser som defineret i artikel 36, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 (*44) i en individuel støtteberettiget virksomhed i henhold til artikel 21, 21a og 22, forudsat at denne forskning formidles til offentligheden og, hvis den er blevet formidlet til kunder hos investeringsanalyseudbyderen inden den offentlige formidling, formidles offentligt i samme form og senest 3 måneder efter den første formidling til kunder.

3.   Investeringsanalyser som omhandlet i stk. 2, litra b), skal opfylde kravene i artikel 36 og 37 i delegeret forordning (EU) 2017/565.

(*44)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 1).«"

b)

Følgende tilføjes som stk. 4:

»4.   Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.«

23)

I artikel 25 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 3, litra e), affattes således:

»e)

yderligere generalomkostninger og andre driftsudgifter, herunder udgifter til materialer, forsyninger og lignende produkter, der afholdes i direkte tilknytning til projektet; uanset artikel 7, stk. 1, tredje punktum, kan sådanne forsknings og udviklings-projektomkostninger alternativt beregnes på grundlag af fremgangsmåden med forenklede omkostninger i form af en fast sats på op til 20 %, som anvendes på de samlede støtteberettigede forsknings og udviklings-projektomkostninger som omhandlet i litra a) til d). I givet fald fastlægges de omkostninger til forsknings og udviklings-projektet, som anvendes til beregningen af de indirekte omkostninger, på grundlag af sædvanlig regnskabspraksis og omfatter udelukkende de støtteberettigede forsknings og udviklings-projektomkostninger, der er omhandlet i litra a) til d).«

b)

Stk. 6 affattes således:

»6.   Støtteintensiteterne for industriel forskning og eksperimentel udvikling kan forhøjes op til en maksimal støtteintensitet på 80 % af de støtteberettigede omkostninger i overensstemmelse med litra a) til d), idet litra b), c) og d) ikke må kombineres med hinanden:

a)

10 procentpoint for mellemstore virksomheder og 20 procentpoint for små virksomheder

b)

15 procentpoint, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

i)

projektet vedrører et reelt samarbejde:

mellem virksomheder, hvoraf mindst én er en SMV, eller samarbejdet gennemføres i mindst to medlemsstater eller i en medlemsstat og i en kontraherende part i EØS-aftalen, og ingen virksomhed afholder mere end 70 % af de støtteberettigede omkostninger, eller

mellem en virksomhed og en eller flere forsknings- og videnformidlingsorganisationer, hvor sidstnævnte afholder mindst 10 % af de støtteberettigede omkostninger og har ret til at offentliggøre egne forskningsresultater

ii)

projektets resultater formidles bredt gennem konferencer, publikationer, open access-samlinger, gratis software eller open source-software

iii)

støttemodtageren forpligter sig til rettidigt at stille licenser til rådighed til forskningsresultater fra støttede forsknings og udviklings-projekter, som er beskyttet af intellektuel ejendomsret, til markedspris og på ikkeeksklusivt og ikkediskriminerende grundlag til brug for interesserede parter i EØS

iv)

forsknings og udviklings-projektet gennemføres i et støtteberettiget område, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a)

c)

5 procentpoint, hvis forsknings- og udviklings-projektet gennemføres i et støtteberettiget område, som opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c)

d)

25 procentpoint, hvis forsknings- og udviklings-projektet:

i)

er blevet udvalgt af en medlemsstat efter en åben indkaldelse til at indgå i et projekt, der er udformet i fællesskab af mindst tre medlemsstater eller kontraherende parter i EØS-aftalen, og

ii)

indebærer reelt samarbejde mellem virksomheder i mindst to medlemsstater eller kontraherende parter i EØS-aftalen, når støttemodtageren er en SMV, eller i mindst tre medlemsstater eller kontraherende parter i EØS-aftalen, når støttemodtageren er en stor virksomhed, og

iii)

mindst en af følgende to betingelser er opfyldt:

forsknings- og udviklings-projektets resultatet formidles bredt i mindst tre medlemsstater eller kontraherende parter i EØS-aftalen gennem konferencer, publikationer, open access-samlinger, gratis software eller open source-software eller

støttemodtageren forpligter sig til rettidigt at stille licenser til rådighed for forskningsresultater fra støttede FoU-projekter, som er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder, til markedspris og på ikkeeksklusivt og ikkediskriminerende grundlag til brug for interesserede parter i EØS.«

24)

Følgende indsættes som artikel 25e:

»Artikel 25e

Støtte i forbindelse med samfinansiering af projekter, der støttes af Den Europæiske Forsvarsfond eller programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri

1.   Støtte, der ydes til medfinansiering af et forsknings- og udviklingsprojekt, som finansieres af Den Europæiske Forsvarsfond eller programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, og som evalueres, rangordnes og udvælges i overensstemmelse med reglerne for Den Europæiske Forsvarsfond eller programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   De støtteberettigede omkostninger ved det støttede projekt er de omkostninger, der er defineret som støtteberettigede i henhold til reglerne for Den Europæiske Forsvarsfond eller programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri.

3.   Den samlede offentlige finansiering kan udgøre op til 100 % af projektets støtteberettigede omkostninger, hvilket betyder, at de projektomkostninger, der ikke er omfattet af EU-finansiering, kan dækkes af statsstøtte.

4.   Hvis den støtteintensitet, som støttemodtageren har modtaget, overstiger den maksimale støtteintensitet, som støttemodtageren kunne have modtaget i henhold til artikel 25, stk. 5, 6 og 7, skal støttemodtageren betale en markedspris til den støtteydende myndighed for at anvende de intellektuelle ejendomsrettigheder eller prototyper, der følger af projektet, til ikkeforsvarsrelaterede formål. Under alle omstændigheder må det maksimumsbeløb, der skal betales til den støtteydende myndighed for denne anvendelse, ikke overstige forskellen mellem den støtte, som støttemodtageren har modtaget, og det maksimale støttebeløb, som støttemodtageren kunne have modtaget ved anvendelse af den maksimale støtteintensitet, der er tilladt for den pågældende støttemodtager i henhold til artikel 25, stk. 5, 6 og 7.«

25)

I artikel 26 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 6 affattes således:

»6.   Støtteintensiteten må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger. Støtteintensiteten kan forhøjes til op til 60 %, forudsat at mindst to medlemsstater yder offentlig finansiering, eller hvis der er tale om en forskningsinfrastruktur, der evalueres og udvælges på EU-plan.«

26)

Følgende indsættes som artikel 26a:

»Artikel 26a

Investeringsstøtte til afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur

1.   Støtte til etablering eller opgradering af afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Den pris, der opkræves for drift eller brug af infrastrukturen, skal svare til markedsprisen eller afspejle omkostningerne plus en rimelig avance i fravær af en markedspris.

3.   Det skal være muligt for flere brugere at få adgang til infrastrukturen, og adgangen skal gives på gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser. Virksomheder, som har finansieret mindst 10 % af investeringsomkostningerne ved infrastrukturen, kan indrømmes præferentiel adgang på mere favorable betingelser. For at undgå overkompensation skal en sådan adgang stå i et rimeligt forhold til virksomhedens bidrag til investeringsomkostningerne, og disse betingelser skal gøres offentligt tilgængelige.

4.   De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved investering i materielle og immaterielle aktiver.

5.   Støtteintensiteten må ikke overstige 25 % af de støtteberettigede omkostninger.

6.   Støtteintensiteten kan forhøjes til en maksimal støtteintensitet på henholdsvis 40 %, 50 % og 60 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for henholdsvis store, mellemstore og små virksomheder som følger:

a)

10 procentpoint for mellemstore virksomheder og 20 procentpoint for små virksomheder

b)

yderligere 10 procentpoint for grænseoverskridende afprøvnings- og forsøgsinfrastrukturer, forudsat at mindst to medlemsstater yder offentlig finansiering, eller hvis der er tale om afprøvnings- og forsøgsinfrastrukturer, der evalueres og udvælges på EU-plan

c)

yderligere 5 procentpoint til afprøvnings- og forsøgsinfrastrukturer, hvoraf mindst 80 % af den årlige kapacitet tildeles SMV'er.«

27)

I artikel 27 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Der kan ydes investeringsstøtte til ejeren af innovationsklyngen. Der kan ydes driftsstøtte til operatøren af innovationsklyngen. Når operatøren ikke er ejeren, kan denne enten have juridisk personlighed eller være et virksomhedskonsortium uden særskilt juridisk personlighed. Under alle omstændigheder skal der føres særskilt regnskab over omkostninger og indtægter for hver aktivitet (ejerskab, drift og brug af klyngen) i henhold til hver virksomheds gældende regnskabsstandarder.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Gebyrerne ved anvendelse af klyngens faciliteter og deltagelse i klyngens aktiviteter skal svare til markedsprisen eller afspejle omkostningerne inklusive en rimelig avance.«

28)

I artikel 28 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2, litra c), affattes således:

»c)

omkostninger ved innovationsrådgivning og supportydelser, herunder tjenester leveret af forsknings- og videnformidlingsorganisationer, forskningsinfrastruktur, afprøvnings- og forsøgsinfrastruktur eller innovationsklynger.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   I det særlige tilfælde, hvor der ydes støtte til innovationsrådgivning og supportydelser, kan støtteintensiteten forhøjes op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, forudsat at det samlede støttebeløb til innovationsrådgivning og innovationssupportydelser ikke overstiger 220 000 EUR pr. virksomhed inden for en treårig periode.«

29)

I artikel 36 foretages følgende ændringer:

a)

Overskriften og stk. 1 affattes således:

»Artikel 36

Investeringsstøtte til miljøbeskyttelse, herunder dekarbonisering

1.   Investeringsstøtte til miljøbeskyttelse, herunder støtte til reduktion og fjernelse af drivhusgasemissioner, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.«

b)

Følgende indsættes som stk. 1a:

»1a.   Denne artikel finder ikke anvendelse på foranstaltninger, for hvilke der er fastsat mere specifikke regler i artikel 36a, 36b og 38 til 48. Denne artikel finder heller ikke anvendelse på investeringer i udstyr, maskiner og industrielle produktionsanlæg, der anvender fossile brændstoffer, herunder dem, der anvender naturgas. Dette berører ikke muligheden for at yde støtte til installation af supplerende komponenter, der forbedrer miljøbeskyttelsesniveauet for eksisterende udstyr, maskiner og industrielle produktionsanlæg, i hvilket tilfælde investeringen hverken må resultere i en udvidelse af produktionskapaciteten eller i et højere forbrug af fossile brændstoffer.«

c)

Følgende indsættes som stk. 1b:

»1b.   Denne artikel finder anvendelse på investeringer i udstyr og maskiner, der anvender, samt infrastruktur, der transporterer brint, i det omfang den anvendte eller transporterede brint kan betragtes som vedvarende brint. Den finder desuden anvendelse på investeringer i udstyr og maskiner, der anvender brintbaserede brændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende kilder end biomasse, og som er produceret i overensstemmelse med metoderne for vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, som er fastsat i direktiv (EU) 2018/2001 og dets gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.

Denne artikel finder også anvendelse på støtte til investeringer i anlæg, udstyr og maskiner, der producerer eller anvender, samt specialiseret infrastruktur som omhandlet i artikel 2, nr. 130), sidste punktum, der transporterer brint, som er produceret af elektricitet, og som ikke kan betegnes som vedvarende brint, i det omfang det kan påvises, at den elbaserede brint, der produceres, anvendes eller transporteres, opnår besparelser i vugge-til-grav-emissionerne af drivhusgasser på mindst 70 % i forhold til en værdi for fossile brændstoffer på 94 g CO2eq/MJ. For at bestemme besparelserne i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner i henhold til dette afsnit bestemmes drivhusgasemissionerne i forbindelse med produktion af elektricitet, som anvendes til produktionen af brint, ud fra den marginale produktionsenhed i det budområde, hvor elektrolysatoren befinder sig i de perioder for afregning af ubalancer, hvor elektrolysatoren forbruger elektricitet fra nettet.

I de tilfælde, der er omhandlet i første og andet afsnit, må kun brint, der opfylder betingelserne i disse afsnit, anvendes, transporteres eller – hvor det er relevant – produceres i hele investeringens levetid. Medlemsstaten indhenter et tilsagn herom.«

d)

I stk. 2 foretages følgende ændringer:

i)

Litra a) og b) affattes således:

»a)

den gør det muligt at gennemføre et projekt, der fører til en forøgelse af miljøbeskyttelsen af støttemodtagerens aktiviteter ud over de gældende EU-standarder, uanset om der findes obligatoriske nationale standarder, der er strengere end EU-standarderne; for projekter, der er knyttet til eller involverer specialiseret infrastruktur som omhandlet i artikel 2, nr. 130), sidste punktum, for brint som omhandlet i stk. 1b, overskudsvarme eller CO2, eller som indebærer en forbindelse til energiinfrastruktur for brint som omhandlet i stk. 1b, overskudsvarme eller CO2, kan forøgelsen af miljøbeskyttelsen også tilskrives aktiviteter i en anden enhed, der er involveret i infrastrukturkæden

b)

den gør det muligt at gennemføre et projekt, der fører til en forøgelse af miljøbeskyttelsen af støttemodtagerens aktiviteter, hvor der ikke findes EU-standarder; for projekter, der er knyttet til eller involverer specialiseret infrastruktur som omhandlet i artikel 2, nr. 130), sidste afsnit, for brint som omhandlet i stk. 1b, overskudsvarme eller CO2, eller som indebærer en forbindelse til energiinfrastruktur for brint som omhandlet i stk. 1b, overskudsvarme eller CO2, kan forøgelsen af miljøbeskyttelsen også skyldes aktiviteter i en anden enhed, der er involveret i infrastrukturkæden «

ii)

Følgende indsættes som litra c):

»c)

den gør det muligt at gennemføre et projekt, der fører til en forøgelse af miljøbeskyttelsen af støttemodtagerens aktiviteter, for at opfylde EU-standarder, der er vedtaget, men endnu ikke er trådt i kraft; for projekter, der er knyttet til eller involverer specialiseret infrastruktur som omhandlet i artikel 2, nr. 130), sidste punktum, for brint som omhandlet i stk. 1b, overskudsvarme eller CO2, eller som indebærer en forbindelse til energiinfrastruktur for brint som omhandlet i stk. 1b, overskudsvarme eller CO2, kan forøgelsen af miljøbeskyttelsen også skyldes aktiviteter i en anden enhed, der er involveret i infrastrukturkæden.«

e)

Følgende indsættes som stk. 2a og 2b:

»2a.   Investeringer i CO2-opsamling og -transport skal opfylde alle følgende betingelser:

a)

CO2-opsamling og/eller -transport, herunder de enkelte elementer i CCS- eller CCU-kæden, er integreret i en komplet CCS- og/eller CCU-kæde

b)

nettonutidsværdien (»NNV«) af investeringsprojektet er negativ i hele dets levetid. Ved beregningen af projektets nettonutidsværdi tages de undgåede omkostninger ved CO2-emissioner i betragtning

c)

de støtteberettigede omkostninger er udelukkende de yderligere investeringsomkostninger i forbindelse med opsamlingen af CO2 fra et CO2-udledende anlæg (et industrianlæg eller et kraftværk) eller direkte fra den omgivende luft eller i forbindelse med bufferlagring og transport af opsamlede CO2-emissioner.

2b.   Når støtten tager sigte på at reducere eller undgå direkte emissioner, må støtten ikke blot flytte de pågældende emissioner fra en sektor til en anden, men skal føre til en samlet reduktion af de pågældende emissioner; navnlig i de tilfælde, hvor støtten tager sigte på at reducere drivhusgasemissioner, må støtten ikke blot flytte disse emissioner fra en sektor til en anden, men skal føre til en samlet reduktion heraf.«

f)

Stk. 3 til 6 affattes således:

»3.   Der må ikke ydes støtte, hvis investeringerne skal sikre, at virksomhederne blot opfylder gældende EU-standarder. Støtte, der sætter virksomheder i stand til at opfylde EU-standarder, der er blevet vedtaget, men endnu ikke er trådt i kraft, kan ydes i henhold til denne artikel, forudsat at den investering, hvortil støtten ydes, er gennemført og afsluttet mindst 18 måneder før datoen for den pågældende standards ikrafttræden.

4.   De støtteberettigede omkostninger er de yderligere investeringsomkostninger, som beregnes ved at sammenligne investeringsomkostningerne med omkostningerne ved et kontrafaktisk scenario, der ville opstå uden støtten, som følger:

a)

hvis det kontrafaktiske scenario består i gennemførelsen af en mindre miljøvenlig investering, der svarer til normal handelspraksis i den pågældende sektor eller for den pågældende aktivitet, er de støtteberettigede omkostninger forskellen mellem omkostningerne ved den statsstøttede investering og omkostningerne ved den mindre miljøvenlige investering

b)

hvis det kontrafaktiske scenario består i gennemførelsen af den samme investering på et senere tidspunkt, er de støtteberettigede omkostninger forskellen mellem omkostningerne ved den statsstøttede investering og nettonutidsværdien af omkostningerne ved den senere investering, tilbagediskonteret til det tidspunkt, hvor den støttede investering ville blive foretaget

c)

hvis det kontrafaktiske scenario består i at opretholde driften af de eksisterende anlæg og det eksisterende udstyr, er de støtteberettigede omkostninger forskellen mellem omkostningerne ved den statsstøttede investering og nettonutidsværdien af omkostningerne til vedligeholdelse, reparation og modernisering af de eksisterende anlæg og det eksisterende udstyr, tilbagediskonteret til det tidspunkt, hvor den støttede investering ville blive foretaget

d)

for udstyr, der er omfattet af leasingaftaler, består de støtteberettigede omkostninger i forskellen mellem nettonutidsværdien af leasing af udstyr, hvortil der ydes statsstøtte, og af leasing af det mindre miljøvenlige udstyr, der ville blive leaset uden støtten; leasingomkostningerne omfatter ikke omkostninger i forbindelse med drift af udstyret eller anlægget (brændstofudgifter, forsikring, vedligeholdelse, andre hjælpematerialer), uanset om de er en del af leasingkontrakten.

I alle de situationer, der er anført i første afsnit, litra a) til d), skal det kontrafaktiske scenario svare til en investering med sammenlignelig produktionskapacitet og levetid, der er i overensstemmelse med gældende EU-standarder. Det kontrafaktiske scenario skal være troværdigt i lyset af de retlige krav, markedsvilkårene og incitamenterne i Unionens ETS-system.

Hvis den investering, hvortil der ydes statsstøtte, består i installation af en supplerende komponent i en allerede eksisterende facilitet, hvor der ikke findes en mindre miljøvenlig kontrafaktisk investering, omfatter de støtteberettigede omkostninger de samlede investeringsomkostninger.

Hvis den investering, hvortil der ydes statsstøtte, består i opførelse af specialiseret infrastruktur som omhandlet i artikel 2, nr. 130), sidste punktum, til brint som omhandlet i stk. 1b, overskudsvarme eller CO2, som er nødvendig for at øge miljøbeskyttelsesniveauet som omhandlet i stk. 2 og 2a, er de støtteberettigede omkostninger de samlede investeringsomkostninger. Omkostninger til opførelse eller opgradering af lagerfaciliteter, med undtagelse af lagerfaciliteter til vedvarende brint og brint, der er omfattet af stk. 1b, andet afsnit, er ikke støtteberettigede.

Omkostninger, der ikke er direkte knyttet til opnåelse af det højere miljøbeskyttelsesniveau, er ikke støtteberettigede.

5.   Støtteintensiteten må ikke overstige 40 % af de støtteberettigede omkostninger. Hvis investeringen, med undtagelse af dem, der er afhængige af anvendelse af biomasse, resulterer i en reduktion på 100 % af de direkte drivhusgasemissioner, må støtteintensiteten udgøre op til 50 %.

6.   Ved investeringer relateret til CCS og/eller CCU må støtteintensiteten ikke overstige 30 % af de støtteberettigede omkostninger.«

g)

Følgende tilføjes som stk. 9, 10 og 11:

»9.   Støtteintensiteten kan udgøre op til 100 % af investeringsomkostningerne, hvis støtten ydes efter en konkurrencepræget udbudsprocedure, som foruden betingelserne i artikel 2, nr. 38), opfylder alle følgende betingelser:

a)

støttetildelingen er baseret på objektive, klare, gennemsigtige og ikkediskriminerende støtteberettigelses- og udvælgelseskriterier, der er fastlagt på forhånd og offentliggjort mindst seks uger før ansøgningsfristen for at muliggøre en effektiv konkurrence

b)

under gennemførelsen af en ordning, i tilfælde af en udbudsprocedure, hvor alle tilbudsgivere modtager støtte, skal denne udbudsprocedure justeres for at genoprette effektiv konkurrence i de efterfølgende udbudsprocedurer, f.eks. ved at reducere budgettet eller mængden

c)

efterfølgende justeringer af resultatet af udbudsproceduren (f.eks. efterfølgende forhandlinger om budresultater) er udelukket

d)

mindst 70 % af alle de udvælgelseskriterier, der anvendes i udbudsproceduren til rangordning af bud og i sidste instans til tildeling af støtten, er fastlagt med udgangspunkt i støtte i forhold til projektets bidrag til foranstaltningens miljømål, f.eks. anmodet støtte pr. enhed opnået miljøbeskyttelse.

10.   Som alternativ til stk. 4-9 må støttebeløbet ikke være større end forskellen mellem de investeringsomkostninger, der er direkte knyttet til opnåelse af et højere miljøbeskyttelsesniveau, og driftsresultatet af investeringen. Driftsresultatet skal fratrækkes de støtteberettigede omkostninger forudgående på basis af rimelige fremskrivninger og kontrolleres efterfølgende ved hjælp af en tilbagebetalingsmekanisme.

11.   Uanset stk. 4, første afsnit, litra a) til d), og stk. 9 og 10 kan de støtteberettigede omkostninger fastlægges, uden at der udpeges et kontrafaktisk scenario, og uden at der afholdes en konkurrencepræget udbudsprocedure. I givet fald er de støtteberettigede omkostninger de investeringsomkostninger, der er direkte knyttet til opnåelse af et højere miljøbeskyttelsesniveau, og de gældende støtteintensiteter og bonusser i stk. 5 til 8 reduceres med 50 %.«

30)

Artikel 36a affattes således:

»Artikel 36a

Investeringsstøtte til opladnings- eller optankningsinfrastruktur

1.   Investeringsstøtte til opladnings- eller optankningsinfrastruktur er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Denne artikel vedrører alene støtte til opladnings- eller optankningsinfrastruktur, som forsyner køretøjer, mobilt terminaludstyr eller mobilt groundhandlingudstyr med el eller brint. For støttet optankningsinfrastruktur, der leverer brint, indhenter medlemsstaten et tilsagn fra støttemodtageren om, at optankningsinfrastrukturen senest den 31. december 2035 udelukkende vil levere vedvarende brint. Denne artikel finder ikke anvendelse på støtte til investeringer i forbindelse med opladnings- og optankningsinfrastruktur i havne.

3.   De støtteberettigede omkostninger er udgifterne til konstruktion, installering, opgradering eller udvidelse af opladnings- eller optankningsinfrastruktur. Disse omkostninger kan omfatte udgifterne til selve opladnings- eller optankningsinfrastrukturen samt tilknyttet teknisk udstyr, til installering eller opgradering af elektriske eller andre komponenter, herunder elkabler og effekttransformere, som er nødvendige for at forbinde opladnings- eller optankningsinfrastrukturen til nettet eller til en lokal el- eller brintproduktionsenhed eller -oplagringsenhed, samt udgifter til anlægsarbejder, tilpasninger af områder eller veje, installationsudgifter samt omkostninger i forbindelse med indhentning af relevante tilladelser.

De støtteberettigede omkostninger kan også dække investeringsomkostningerne ved produktion af vedvarende el eller vedvarende brint på stedet eller investeringsomkostningerne til oplagringsenheder til lagring af vedvarende el eller brint. Den nominelle produktionskapacitet for produktionsanlæg for vedvarende el eller brint på stedet må ikke overstige den maksimale nominelle effekt eller den nominelle optankningskapacitet for den opladnings- eller optankningsinfrastruktur, som det er tilsluttet.

4.   Støtte efter denne artikel ydes i forbindelse med en konkurrencepræget udbudsprocedure, som foruden betingelserne i artikel 2, nr. 38), opfylder alle følgende betingelser:

a)

støttetildelingen er baseret på objektive, klare, gennemsigtige og ikkediskriminerende støtteberettigelses- og udvælgelseskriterier, der er fastlagt på forhånd og offentliggjort mindst seks uger før ansøgningsfristen for at muliggøre en effektiv konkurrence

b)

under gennemførelsen af en ordning, i tilfælde af en udbudsprocedure, hvor alle tilbudsgivere modtager støtte, skal denne udbudsprocedure justeres for at genoprette effektiv konkurrence i de efterfølgende udbudsprocedurer, f.eks. ved at reducere budgettet eller mængden

c)

efterfølgende justeringer af resultatet af udbudsproceduren (f.eks. efterfølgende forhandlinger om budresultater) er udelukket

d)

mindst 70 % af alle de udvælgelseskriterier, der anvendes i udbudsproceduren til rangordning af bud og i sidste instans til tildeling af støtten, er fastlagt med udgangspunkt i støtte i forhold til projektets bidrag til foranstaltningens miljømål, f.eks. anmodet støtte pr. opladnings- eller optankningspunkt.

5.   Hvis støtten ydes efter en udbudsprocedure, der opfylder betingelserne i stk. 4, kan støtteintensiteten udgøre op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

6.   Uanset stk. 4 kan der ydes støtte, uden at der afholdes en konkurrencepræget udbudsprocedure, hvis støtten ydes på grundlag af en støtteordning. I givet fald må støtteintensiteten ikke overstige 20 % af de støtteberettigede omkostninger. Støtteintensiteten kan forhøjes med 20 procentpoint for mellemstore virksomheder og med 30 procentpoint for små virksomheder. Støtteintensiteten kan også forhøjes med 15 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, som er angivet i et godkendt regionalstøttekort, der er gældende på det tidspunkt, hvor støtten ydes i medfør af traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), eller med 5 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der er angivet i et godkendt regionalstøttekort, som er gældende på det tidspunkt, hvor støtten ydes i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

7.   Støtte ydet til en enkelt virksomhed må ikke overstige 40 % af den pågældende ordnings samlede budget.

8.   Hvis opladnings- eller optankningsinfrastrukturen er åben for andre brugere end støttemodtageren eller -modtagerne, ydes der alene støtte til konstruktion, installering, opgradering eller udvidelse af opladnings- eller optankningsinfrastruktur, som er tilgængelig for offentligheden, og som giver alle brugere ikkediskriminerende adgang, herunder i forbindelse med takster, autentificering og betalingsmetoder samt andre vilkår og betingelser for anvendelse. De gebyrer, der opkræves fra andre brugere end støttemodtageren eller -modtagerne for brug af opladnings- eller optankningsinfrastrukturen, skal svare til markedspriserne.

9.   Operatører af opladnings- eller optankningsinfrastruktur, der tilbyder eller tillader kontraktbaserede betalinger på deres infrastruktur, må ikke forskelsbehandle udbydere af mobilitetstjenester, f.eks. ved at anvende præferentielle adgangsbetingelser eller gennem ubegrundet prisdifferentiering.

10.   Nødvendigheden af støtte til investering i opladnings- eller optankningsinfrastruktur af samme kategori som den, der skal støttes (f.eks. til opladningsinfrastruktur: normal- eller højeffekt) bekræftes ved en forudgående offentlig høring eller en uafhængig markedsundersøgelse, som højst er et år gammel på det tidspunkt, hvor støtteforanstaltningen træder i kraft. Navnlig skal det bekræftes, at der sandsynligvis ikke vil blive gennemført en sådan investering på kommercielle vilkår inden for 3 år fra støtteforanstaltnings ikrafttræden.

Forpligtelsen til at gennemføre en forudgående åben offentlig høring eller en uafhængig markedsundersøgelse i henhold til første afsnit finder ikke anvendelse på støtte til konstruktion, installering, opgradering eller udvidelse af opladnings- eller optankningsinfrastruktur, som ikke er tilgængelig for offentligheden.

11.   Uanset stk. 10 formodes støtte til opladnings- eller optankningsinfrastruktur til vejkøretøjer at være nødvendig, hvis køretøjer, der alene drives af elektricitet (for opladningsinfrastruktur), eller køretøjer, der som minimum delvis drives af brint (for optankningsinfrastruktur), hver især udgør mindre end 3 % af det samlede antal registrerede køretøjer i samme klasse i den pågældende medlemsstat. Med henblik på nærværende stykke betragtes personbiler og lette erhvervskøretøjer som værende i samme køretøjsklasse.

12.   Koncessioner og andre former for overdragelse til tredjemand af driften af den støttede opladnings- eller optankningsinfrastruktur skal tildeles på konkurrenceprægede, gennemsigtige og ikkediskriminerende betingelser under hensyn til de gældende regler for offentlige udbud.

13.   Hvis støtten ydes til etablering af ny opladningsinfrastruktur, der muliggør overførsel af elektricitet med en effekt på mindre end eller svarende til 22 kW, skal infrastrukturen kunne understøtte intelligente opladningsfunktioner.«

31)

Følgende indsættes som artikel 36b:

»Artikel 36b

Investeringsstøtte til erhvervelse af renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer og til opdatering af køretøjer

1.   Investeringsstøtte til erhvervelse af renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer til transport ad vej, jernbane, indre vandveje eller søtransport samt til opdatering af andre køretøjer end luftfartøjer, således at de kan betragtes som renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Der ydes støtte til køb eller leasing i mindst 12 måneder af renere køretøjer, der som minimum delvis drives af elektricitet eller brint, eller af nulemissionskøretøjer og til opdatering af køretøjer, således at de kan betragtes som renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer.

3.   Følgende omkostninger er støtteberettigede:

a)

for investeringer, der består i køb af renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer: meromkostningerne ved køb af det renere køretøj eller nulemissionskøretøjet. Disse beregnes som forskellen mellem investeringsomkostningerne ved køb af det renere køretøj eller nulemissionskøretøjet og investeringsomkostningerne ved køb af et køretøj af samme kategori, som opfylder allerede gældende EU-standarder, og som ville være blevet erhvervet uden støtten

b)

for investeringer, der består i leasing af renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer: meromkostningerne ved leasing af det renere køretøj eller nulemissionskøretøjet. Disse beregnes som forskellen mellem nettonutidsværdien ved leasing af det renere køretøj eller nulemissionskøretøjet og nettonutidsværdien ved leasing af et køretøj af samme kategori, som opfylder allerede gældende EU-standarder, og som ville være blevet leaset uden støtten. Ved fastsættelsen af de støtteberettigede omkostninger tages der ikke hensyn til driftsomkostninger i forbindelse med driften af køretøjet, herunder energiomkostninger, forsikringsomkostninger og vedligeholdelsesomkostninger, uanset om de er indregnet i leasingaftalen

c)

for investeringer i opdatering af køretøjer, således at de kan betragtes som renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer: omkostningerne ved investeringen i opdatering.

4.   Støtte efter denne artikel ydes i forbindelse med en konkurrencepræget udbudsprocedure, som foruden betingelserne i artikel 2, nr. 38), opfylder alle følgende betingelser:

a)

støttetildelingen er baseret på objektive, klare, gennemsigtige og ikkediskriminerende støtteberettigelses- og udvælgelseskriterier, der er fastlagt på forhånd og offentliggjort mindst 6 uger før ansøgningsfristen for at muliggøre en effektiv konkurrence

b)

under gennemførelsen af en ordning, i tilfælde af en udbudsprocedure, hvor alle tilbudsgivere modtager støtte, skal denne udbudsprocedure justeres for at genoprette effektiv konkurrence i de efterfølgende udbudsprocedurer, f.eks. ved at reducere budgettet eller mængden

c)

efterfølgende justeringer af resultatet af udbudsproceduren (f.eks. efterfølgende forhandlinger om budresultater) er udelukket

d)

mindst 70 % af alle de udvælgelseskriterier, der anvendes i udbudsproceduren til rangordning af bud og i sidste instans til tildeling af støtten, er fastlagt med udgangspunkt i støtte i forhold til projektets bidrag til foranstaltningens miljømål, f.eks. anmodet støtte pr. renere køretøj eller nulemissionskøretøj.

5.   Hvis støtten ydes efter en udbudsprocedure, der opfylder betingelserne i stk. 4, må støtteintensiteten ikke overstige:

a)

100 % af de støtteberettigede omkostninger ved køb eller leasing af nulemissionskøretøjer eller opdatering af køretøjer, således at de kan betragtes som nulemissionskøretøjer

b)

80 % af de støtteberettigede omkostninger ved køb eller leasing af renere køretøjer eller til opdatering af køretøjer, således at de kan betragtes som renere køretøjer.

6.   Uanset stk. 4 kan der ydes støtte, uden at der afholdes en konkurrencepræget udbudsprocedure, hvis støtten ydes på grundlag af en støtteordning.

I givet fald må støtteintensiteten ikke overstige 20 % af de støtteberettigede omkostninger. Støtteintensiteten kan forhøjes med 10 procentpoint for nulemissionskøretøjer og med 20 procentpoint for mellemstore virksomheder eller med 30 procentpoint for små virksomheder.

7.   Uanset stk. 4 må der også ydes støtte, uden at der afholdes en konkurrencepræget udbudsprocedure, hvis støtten ydes til virksomheder, der har fået tildelt en kontrakt om offentlig tjenesteydelse vedrørende levering af offentlig personbefordring til lands, med jernbane eller ad søvejen efter et åbent, gennemsigtigt og ikkediskriminerende offentligt udbud; støtten må dog kun ydes til erhvervelse af renere køretøjer eller nulemissionskøretøjer med henblik på levering af den offentlige personbefordring, der er genstand for kontrakten om offentlig tjeneste.

I givet fald må støtteintensiteten ikke overstige 40 % af de støtteberettigede omkostninger. Støtteintensiteten kan forhøjes med 10 procentpoint for nulemissionskøretøjer.«

32)

Artikel 37 udgår.

33)

I artikel 38 foretages følgende ændringer:

a)

Overskriften affattes således:

»Artikel 38

Investeringsstøtte til andre energieffektivitetsforanstaltninger end i bygninger«

b)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.   Investeringsstøtte, der gør det muligt for virksomheder at forbedre energieffektiviteten for andet end bygninger, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Der må ikke ydes støtte efter denne artikel til investeringer, der foretages for at opfylde EU-standarder, der er vedtaget og er i kraft. Der kan ydes støtte i henhold til denne artikel til investeringer med henblik på opfyldelse af EU-standarder, der er vedtaget, men endnu ikke er trådt i kraft, forudsat at investeringen gennemføres og afsluttes mindst 18 måneder inden standardens ikrafttræden.«

c)

Følgende indsættes som stk. 2a og 2b:

»2a.   Denne artikel finder ikke anvendelse på støtte til kraftvarmeproduktion eller støtte til fjernvarme og/eller fjernkøling.

2b.   Støtte til installation af energiudstyr, som fyres med fossile brændstoffer, herunder naturgas, er ikke fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3 efter nærværende artikel.«

d)

Stk. 3 affattes således:

»3.   De støtteberettigede omkostninger er de yderligere investeringsomkostninger, der er nødvendige for at nå det højere energieffektivitetsniveau. De fastsættes ved at sammenligne investeringsomkostningerne med omkostningerne ved det kontrafaktiske scenario, der ville opstå uden støtten, som følger:

a)

hvis det kontrafaktiske scenario består i gennemførelsen af en mindre energieffektiv investering, der svarer til normal handelspraksis i den pågældende sektor eller for den pågældende aktivitet, er de støtteberettigede omkostninger forskellen mellem omkostningerne ved den statsstøttede investering og omkostningerne ved den mindre energieffektive investering

b)

hvis det kontrafaktiske scenario består i gennemførelsen af den samme investering på et senere tidspunkt, er de støtteberettigede omkostninger forskellen mellem omkostningerne ved den statsstøttede investering og nettonutidsværdien af omkostningerne ved den senere investering, tilbagediskonteret til det tidspunkt, hvor den støttede investering ville blive foretaget

c)

hvis det kontrafaktiske scenario består i at opretholde driften af de eksisterende anlæg og det eksisterende udstyr, er de støtteberettigede omkostninger forskellen mellem omkostningerne ved den statsstøttede investering og nettonutidsværdien af omkostningerne til vedligeholdelse, reparation og modernisering af de eksisterende anlæg og det eksisterende udstyr, tilbagediskonteret til det tidspunkt, hvor den støttede investering ville blive foretaget

d)

for udstyr, der er omfattet af leasingaftaler, består de støtteberettigede omkostninger i forskellen mellem nettonutidsværdien af leasing af udstyr, hvortil der ydes statsstøtte, og af leasing af det mindre energieffektive udstyr, der ville blive leaset uden støtten; leasingomkostningerne omfatter ikke omkostninger i forbindelse med drift af udstyret eller anlægget (brændstofudgifter, forsikring, vedligeholdelse, andre hjælpematerialer), uanset om de er en del af leasingkontrakten.

I alle de situationer, der er anført i første afsnit, skal det kontrafaktiske scenario svare til en investering med sammenlignelig produktionskapacitet og levetid, der er i overensstemmelse med gældende EU-standarder. Den kontrafaktiske investering skal være troværdig i lyset af de retlige krav, markedsvilkårene og incitamenterne i Unionens ETS-system.

Hvis investeringen består i en klart identificerbar investering, der alene har til formål at forbedre energieffektiviteten, hvor der ikke findes mindre energieffektive kontrafaktiske investeringer, er de støtteberettigede omkostninger de samlede investeringsomkostninger.

Omkostninger, der ikke er direkte knyttet til opnåelse af et højere energieffektivitetsniveau, er ikke støtteberettigede.«

e)

Stk. 3a udgår.

f)

Stk. 7 affattes således:

»7.   Støtteintensiteten kan udgøre op til 100 % af de samlede vesteringsomkostninger, hvis støtten ydes efter en konkurrencepræget udbudsprocedure, som foruden betingelserne i artikel 2, nr. 38), opfylder alle følgende betingelser:

a)

støttetildelingen er baseret på objektive, klare, gennemsigtige og ikkediskriminerende støtteberettigelses- og udvælgelseskriterier, der er fastlagt på forhånd og offentliggjort mindst 6 uger før ansøgningsfristen for at muliggøre en effektiv konkurrence

b)

under gennemførelsen af en ordning, i tilfælde af en udbudsprocedure, hvor alle tilbudsgivere modtager støtte, skal denne udbudsprocedure justeres for at genoprette effektiv konkurrence i de efterfølgende udbudsprocedurer, f.eks. ved at reducere budgettet eller mængden

c)

efterfølgende justeringer af resultatet af udbudsproceduren (f.eks. efterfølgende forhandlinger om budresultater) er udelukket

d)

mindst 70 % af alle de udvælgelseskriterier, der anvendes i udbudsproceduren til rangordning af bud og i sidste instans til tildeling af støtten, er fastlagt med udgangspunkt i støtte i forhold til projektets bidrag til foranstaltningens miljømål, f.eks. anmodet støtte pr. enhed sparet energi eller opnået energieffektivitet. Disse kriterier må ikke vægte mindre end 70 % af alle udvælgelseskriterierne.«

g)

Følgende tilføjes som stk. 8:

»8.   Uanset stk. 3, første afsnit, litra a) til d), og stk. 7 kan de støtteberettigede omkostninger fastlægges, uden at der udpeges et kontrafaktisk scenario, og uden at der afholdes en konkurrencepræget udbudsprocedure. I givet fald er de støtteberettigede omkostninger de samlede investeringsomkostninger, der er direkte knyttet til opnåelse af et højere energieffektivitetsniveau, og de gældende støtteintensiteter og bonusser i stk. 4, 5 og 6 reduceres med 50 %.«

34)

Følgende indsættes som artikel 38a:

»Artikel 38a

Investeringsstøtte til energieffektivitetsforanstaltninger i bygninger

1.   Investeringsstøtte til virksomheders energieffektivitetsforanstaltninger i bygninger er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Der må ikke ydes støtte efter denne artikel til investeringer, der foretages for at opfylde EU-standarder, der er vedtaget og er i kraft.

3.   Der kan ydes støtte efter denne artikel til investeringer, som foretages for at opfylde EU-standarder, der er vedtaget, men endnu ikke er trådt i kraft. Hvis de relevante EU-standarder er minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, skal støtten ydes, før standarderne bliver obligatoriske for den pågældende virksomhed. I givet fald skal medlemsstaten sikre, at støttemodtagerne fremlægger en nøjagtig renoveringsplan og en tidsplan, der viser, at den støttede renovering som minimum er tilstrækkelig til at sikre overholdelse af minimumsstandarderne for energimæssig ydeevne. Hvis de relevante EU-standarder vedrører andet end minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, skal investeringen gennemføres og afsluttes mindst 18 måneder inden EU-standardens ikrafttræden.

4.   Denne artikel finder ikke anvendelse på støtte til kraftvarmeproduktion eller støtte til fjernvarme og/eller fjernkøling.

5.   De støtteberettigede omkostninger er de samlede investeringsomkostninger. Omkostninger, der ikke er direkte knyttet til opnåelse af et højere energieffektivitetsniveau i bygningen, er ikke støtteberettigede.

6.   Støtten skal medføre en forbedring af bygningens energimæssige ydeevne målt i primær energi på mindst: i) 20 % i forhold til situationen før investeringen i tilfælde af renovering af eksisterende bygninger, eller ii) 10 % i forhold til situationen før investeringen i tilfælde af renoveringsforanstaltninger, der vedrører installation eller udskiftning af kun én type bygningsdele som defineret i artikel 2, nr. 9), i direktiv 2010/31/EU, og sådanne målrettede renoveringsforanstaltninger ikke udgør mere end 30 % af den del af ordningens budget, der er afsat til energieffektivitetsforanstaltninger, eller iii) 10 % i forhold til den tærskel, der er fastsat for kravene til næsten energineutrale bygninger i de nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2010/31/EU for nye bygninger. Det oprindelige primærenergibehov og den anslåede forbedring fastsættes ved henvisning til en energiattest som defineret i artikel 2, nr. 12), i direktiv 2010/31/EU.

7.   Støtte ydet til forbedring af en bygnings energieffektivitet kan kombineres med støtte til en eller flere af følgende:

a)

installation af integreret udstyr på stedet, som producerer elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, herunder, men ikke begrænset til, solcellepaneler og varmepumper

b)

installation af udstyr til lagring af den energi, der produceres af VE-anlæg på stedet. Lagringsudstyret skal på årsbasis absorbere mindst 75 % af sin energi fra et direkte forbundet produktionsanlæg for vedvarende energi

c)

forbindelse med et energieffektivt fjernvarme- og/eller fjernkølingssystem og tilhørende udstyr

d)

opførelse og installation af opladningsinfrastruktur til brug for bygningens brugere og tilhørende infrastruktur, såsom kabelføring, hvor parkeringsfaciliteterne enten ligger inde i bygningen eller fysisk grænser op til bygningen

e)

installation af udstyr til digitalisering af bygningen, navnlig med henblik på at øge intelligensparatheden, herunder passive kabler eller strukturerede kabler til datanet i bygningen og de tilhørende dele af bredbåndsinfrastrukturen på den ejendom, bygningen tilhører, men ikke lednings- eller kabelføring til datanet uden for ejendommen

f)

investeringer i grønne tage og udstyr til fastholdelse og brug af regnvand.

I tilfælde af kombinerede arbejder som nævnt i litra a)-f) udgør de samlede investeringsomkostninger i forbindelse med de enkelte anlæg og udstyrsdele de støtteberettigede omkostninger. Omkostninger, der ikke er direkte knyttet til opnåelse af et højere energi- eller miljøpræstationsniveau, er ikke støtteberettigede.

8.   Støtten kan ydes til enten bygningens ejer(e) eller lejer(e), afhængigt af hvem der har bestilt energieffektiviseringsforanstaltningen.

9.   Der kan også ydes støtte til forbedring af energieffektiviteten af varme- eller køleudstyret i bygningen.

10.   Støtte til installation af energiudstyr, som fyres med fossile brændstoffer, herunder naturgas, er ikke fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3 efter nærværende artikel.

11.   Støtteintensiteten må ikke overstige 30 % af de støtteberettigede omkostninger.

12.   Uanset stk. 11 må støtteintensiteten ikke overstige 25 %, hvis investeringen kun består i installation eller udskiftning af en enkelt type bygningsdel som defineret i artikel 2, nr. 9), i direktiv 2010/31/EU.

13.   Uanset stk. 11 og 12 må støtteintensiteten, når støtten til investeringer i bygninger, der foretages for at opfylde minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, der kan betegnes som EU-standarder, ydes mindre end 18 måneder før EU-standardernes ikrafttræden, ikke overstige 15 % af de støtteberettigede omkostninger, hvis investeringen kun består i installation eller udskiftning af én type bygningsdele som defineret i artikel 2, nr. 9), i direktiv 2010/31/EU, og 20 % i alle andre tilfælde.

14.   Støtteintensiteten kan forhøjes med 20 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til små virksomheder, og med 10 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til mellemstore virksomheder.

15.   Støtteintensiteten kan forhøjes med 15 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), og med 5 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

16.   Støtteintensiteten kan forhøjes med 15 procentpoint for støtte til forbedring af energieffektiviteten i eksisterende bygninger, hvis støtten medfører en forbedring af bygningens energimæssige ydeevne målt i primær energi på mindst 40 % sammenlignet med situationen før investeringen. Denne stigning i støtteintensiteten finder ikke anvendelse, hvis investeringen ikke forbedrer bygningens energimæssige ydeevne ud over det niveau, der er fastsat i minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, som kan betegnes som EU-standarder, der træder i kraft mindre end 18 måneder efter det tidspunkt, hvor investeringen gennemføres og afsluttes.«

35)

Følgende indsættes som artikel 38b:

»Artikel 38b

Støtte til fremme af kontrakter om energimæssig ydeevne

1.   Støtte til fremme af kontrakter om energimæssig ydeevne er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at betingelserne i denne artikel og i kapitel I er opfyldt.

2.   Der kan ydes støtte efter denne artikel til fremme af kontrakter om energimæssig ydeevne som defineret i artikel 2, nr. 27), i direktiv 2012/27/EU.

3.   Der kan ydes støtte efter denne artikel til SMV'er eller små midcapselskaber, som leverer foranstaltninger til forbedring af den energimæssige ydeevne, og som er de endelige støttemodtagere.

4.   Støtten skal tage form af et prioriteret lån eller en garanti til den, der leverer foranstaltningerne med henblik på forbedring af energieffektiviteten inden for rammerne af en kontrakt om energimæssig ydeevne, eller af et finansielt produkt til finansiering af leverandøren (f.eks. factoring eller forfaitering).

5.   Løbetiden for lånet eller garantien til leverandøren af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten må ikke være på over 10 år.

6.   Hvis støtten har form af et prioriteret lån, må kommercielle udbyderes saminvestering af gældsfinansiering ikke være lavere end 30 % af værdien af den underliggende portefølje af kontrakter om energimæssig ydeevne, og leverandørens tilbagebetaling af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten skal mindst svare til lånets nominelle beløb

7.   Hvis støtten har form af en garanti, må garantien ikke overstige 80 % af det underliggende låns hovedstol, og tab skal bæres forholdsmæssigt og på samme betingelser af kreditinstituttet og staten. Det garanterede beløb nedsættes proportionalt, således at garantien aldrig dækker mere end 80 % af det udestående lån

8.   Det samlede pålydende finansieringsbeløb, der ydes pr. støttemodtager, må ikke overstige 30 mio. EUR.«

36)

I artikel 39 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2, 2a og 3 affattes således:

»2.   Der kan ydes støtte i henhold til denne artikel til investeringer til forbedring af bygningers energieffektivitet.

2a.   Støtte ydet til forbedring af en bygnings energieffektivitet kan kombineres med støtte til en eller flere af følgende:

a)

installation af integreret udstyr på stedet, som producerer elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, herunder, men ikke begrænset til, solcellepaneler og varmepumper

b)

installation af udstyr til lagring af den energi, der produceres af VE-anlæg på stedet. Lagringsudstyret skal på årsbasis absorbere mindst 75 % af sin energi fra et direkte forbundet produktionsanlæg for vedvarende energi

c)

investeringer i forbindelse med et energieffektivt fjernvarme- og/eller fjernkølingssystem og tilhørende udstyr

d)

opførelse og installation af opladningsinfrastruktur til brug for bygningens brugere og tilhørende infrastruktur, såsom kabelføring, hvor parkeringspladsen enten ligger inde i bygningen eller fysisk grænser op til bygningen

e)

installation af udstyr til digitalisering af bygningen, navnlig med henblik på at øge intelligensparatheden. Støtteberettigede investeringer kan omfatte indgreb, der er begrænset til passive kabler eller strukturerede kabler til datanet i bygningen og de tilhørende dele af bredbåndsinfrastrukturen på den ejendom, bygningen tilhører, men ikke lednings- eller kabelføring til datanet uden for ejendommen

f)

investeringer i grønne tage og udstyr til fastholdelse og brug af regnvand.

3.   De støtteberettigede omkostninger er energieffektivitetsprojektets samlede omkostninger, bortset fra bygninger som omhandlet i stk. 2a, hvor de støtteberettigede omkostninger er energieffektivitetsprojektets samlede omkostninger samt investeringsomkostningerne i forbindelse med de enkelte udstyrsdele, jf. stk. 2a.«

b)

Stk. 5, første og andet punktum, affattes således:

»5.   Energieffektivitetsfonden eller en anden finansiel formidler yder lån eller garantier til de støtteberettigede energieffektivitetsprojekter. Lånets eller garantiens pålydende må ikke overstige 25 mio. EUR pr. endelig støttemodtager og projekt, undtagen i forbindelse med kombinerede investeringer, jf. stk. 2a, hvor den ikke må overstige 30 mio. EUR.«

c)

Stk. 7 affattes således:

»7.   Energieffektivitetsstøtten skal tiltrække yderligere investeringer fra uafhængige private investorer som defineret i artikel 2, nr. 72), så disse yderligere investeringer udgør mindst 30 % af den samlede finansiering, der ydes til et energieffektivitetsprojekt. Når støtten ydes af en energieffektivitetsfond, kan de private investeringer, der tiltrækkes, tilføres energieffektivitetsfonden og/eller energieffektivitetsprojekterne, så der samlet nås op på mindst 30 % af den samlede finansiering, der ydes til et energieffektivitetsprojekt.«

d)

Stk. 8, litra f), affattes således:

»f)

energieffektivitetsfonden eller den finansielle formidler etableres i henhold til gældende lovgivning, og medlemsstaten sørger for, at der gennemføres en due diligence-undersøgelse for at sikre, at der anvendes en kommercielt forsvarlig investeringsstrategi med henblik på gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltningen.«

e)

Stk. 10 affattes således:

»10.   Der må ikke ydes støtte efter denne artikel til investeringer, der foretages for at opfylde E