(1)

I henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), samt rådgivning fra de rådgivende råd for de relevante geografiske områder eller kompetenceområder og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.

(2)

Rådet skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør fiskerimulighederne tildeles medlemsstaterne således, at de enkelte medlemsstater sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(3)

I artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), hvor det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020 for alle bestande. Målet med overgangsperioden indtil 2020 var at afbalancere opnåelsen af MSY for alle bestande med de mulige socioøkonomiske konsekvenser af eventuelle justeringer af de dertil hørende fiskerimuligheder.

(4)

I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 bør de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) derfor fastlægges på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og de holdninger, som kom til udtryk under høringer af de berørte parter.

(5)

I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal der for bestande, som er omfattet af flerårige planer, fastsættes fiskerimuligheder i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i nævnte planer.

(6)

Den flerårige plan for fiskeri, som udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav (»planen«), blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 (2) og trådte i kraft den 16. juli 2019. Planens mål er at nå og opretholde MSY for målbestandene og sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationer af de befiskede arter over niveauer, der kan give MSY.

(7)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1022 skal fiskerimulighederne for de bestande, der er opført på listen i nævnte forordnings artikel 1, fastsættes således, at målet for fiskeridødeligheden ved MSY nås på et gradvist stigende grundlag senest i 2020, hvis det er muligt, og ellers senest den 1. januar 2025. Fiskerimulighederne bør udtrykkes som den maksimal tilladte fiskeriindsats for trawlere og langlinefartøjer og fastsættes i overensstemmelse med fiskeriindsatsordningen i planens artikel 7 og som fangstbegrænsninger for blårød reje (Aristeus antennatus) og rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) på dybt hav i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning og planens artikel 7, stk. 3, litra b).

(8)

STECF gjorde i sin rådgivning opmærksom på, at der for at nå MSY-målene for alle fiskebestandene i det vestlige Middelhav er behov for yderligere foranstaltninger, og at det er nødvendigt med betydelige reduktioner af fiskeridødeligheden for trawlere. På grundlag af denne rådgivning bør den maksimale tilladte fiskeriindsats for 2023 for trawlere i det vestlige Middelhav i overensstemmelse med planens artikel 7, stk. 3, litra b), derfor reduceres med 7 % i forhold til referenceværdien mellem 2015 og 2017, som skal fratrækkes den maksimale tilladte fiskeriindsats, der er fastsat for 2022 ved Rådets forordning (EU) 2022/110 (3).

(9)

I 2021 gjorde STECF i sin rådgivning opmærksom på, at langlinefartøjer forårsager op til 10 % af fiskeridødeligheden for kulmule i GFCM's geografiske underområder (GSA'er) 1-5-6-7 og tegner sig for op til 20 % af kulmulelandingerne i GSA 10, mens fangsterne med denne type redskab overvejende udgøres af gydefisk. STECF gjorde i sin rådgivning opmærksom på, at kulmulebestandenes gydebiomasse er faldet støt i de seneste år, og i GSA 1-5-6-7 er antallet af gydende kulmuler faldet med 66 %, mens det er faldet med 28 % i GSA 8-9-10-11, siden vurderingerne begyndte. På grundlag heraf fastsattes i bilag III til forordning (EU) 2022/110 den maksimale tilladte fiskeriindsats for langlinefartøjer i overensstemmelse med planens artikel 7, stk. 5, på baggrund af fiskeriindsatsen udtrykt som antal fiskedage mellem den 1. januar 2015 og den 31. december 2017. I 2022 vurderede STECF, at gydebiomassen for kulmule i GSA 1-5-6-7 og kulmule i GSA 8-9-10-11 stadig ligger under grænsereferencepunktet for biomasse (BLIM), jf. planens artikel 2, nr. 10), og at fangsterne bør reduceres med mindst 57 % i GSA 1-5-6-7 og 78 % i GSA 8-9-10-11 for at nå FMSY i 2023. Det er således hensigtsmæssigt at opretholde den maksimale tilladte fiskeriindsats for langlinefartøjer for 2023 på de niveauer, der er fastsat for 2022 ved forordning (EU) 2022/110 i overensstemmelse med planens artikel 7, stk. 5. Denne maksimale tilladte fiskeriindsats for langlinefartøjer udtrykt i fiskedage bør ikke foregribe den maksimale tilladte fiskeriindsats, som skal fastsættes for 2024.

(10)

I 2021 gjorde STECF opmærksom på, at fiskeridødeligheden for blårød reje i GSA 1-5-6-7 og GSA 8-9-10-11 ville skulle falde betydeligt for at nå MSY senest i 2025. Den Rådgivende Videnskabelige Komité for Fiskeri (SAC) under Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) forelagde lignende rådgivning om fiskeridødeligheden for blårød reje i GSA 2. STECF skønnede desuden, at biomassen for blårød reje var faldende. På grundlag af den modtagne rådgivning blev der ved forordning (EU) 2022/110 fastsat fangstbegrænsninger for 2022 for blårød reje i GSA 1-5-6-7 og GSA 8-9-10-11.

(11)

I 2022 gjorde STECF i sin rådgivning opmærksom på, at fiskeridødeligheden for blårød reje i GSA 1-2-5-6-7 fortsat ligger langt fra bæredygtige niveauer, og at der derfor er behov for yderligere forvaltningsforanstaltninger. STECF gjorde i sin rådgivning opmærksom på, at fangsterne for at nå FMSY i 2023 i gennemsnit bør reduceres med 53 %, fordi denne art i GSA 1-2 ligger under BLIM, mens denne art i GSA 6-7 ligger under forsigtighedsreferencepunktet for biomasse (BPA), jf. planens artikel 2, nr. 11). I overensstemmelse med planens artikel 7, stk. 3, litra b), bør trawlingindsatsordningen derfor fortsat suppleres med fangstbegrænsninger. For 2023 bør fangstbegrænsningerne for blårød reje i GSA 1-2-5-6-7 i lyset af den videnskabelige rådgivning reduceres med 5 % i forhold til de fiskerimuligheder, der er fastsat for 2022 ved forordning (EU) 2022/110.

(12)

I 2022 gjorde STECF i sin rådgivning opmærksom på, at fiskeridødeligheden for blårød reje i GSA 8-9-10-11 fortsat ligger over bæredygtige niveauer, og at der derfor er behov for yderligere forvaltningsforanstaltninger. STECF gjorde i sin rådgivning opmærksom på, at fangsterne bør reduceres med 30 % for at nå FMSY senest i 2023. I overensstemmelse med planens artikel 7, stk. 3, litra b), bør trawlingindsatsordningen derfor fortsat suppleres med fangstbegrænsninger. For 2023 bør fangstbegrænsningerne for blårød reje i GSA 8-9-10-11 i lyset af den videnskabelige rådgivning reduceres med 3 % i forhold til de fiskerimuligheder, der er fastsat for 2022 ved forordning (EU) 2022/110.

(13)

I 2021 gjorde STECF i sin rådgivning opmærksom på, at biomassen for blårød reje i GSA 8-9-10-11 var faldende, og at fiskeridødeligheden for denne bestand ville skulle falde betydeligt for at nå MSY senest i 2025. På grundlag af den modtagne rådgivning blev der ved forordning (EU) 2022/110 fastsat fangstbegrænsninger for 2022 for rød kæmpereje i GSA 8-9-10-11.

(14)

I 2022 gjorde STECF i sin rådgivning opmærksom på, at biomassen for rød kæmpereje i GSA 8-9-10-11 er faldende, og at fiskeridødeligheden fortsat ligger over bæredygtige niveauer, og at der derfor er behov for yderligere forvaltningsforanstaltninger. STECF gjorde i sin rådgivning opmærksom på, at fangsterne for at nå FMSY senest i 2023 bør reduceres med 27 %, fordi denne art i GSA 8-9-10-11 ligger over BPA. I overensstemmelse med planens artikel 7, stk. 3, litra b), bør trawlingindsatsordningen derfor fortsat suppleres med fangstbegrænsninger. For 2023 bør fangstbegrænsningerne for rød kæmpereje i GSA 8-9-10-11 i lyset af den videnskabelige rådgivning reduceres med 3 % i forhold til de fiskerimuligheder, der er fastsat for 2022 ved forordning (EU) 2022/110.

(15)

I 2022 skønnede STECF, at blårød reje i GSA 1-2, kulmule i GSA 1-5-6-7 og kulmule i GSA 8-9-10-11 har gydebiomasser under BLIM, hvilket tyder på, at deres reproduktionsevne kan være reduceret. Kombinationen af alle de foranstaltninger, der er truffet vedrørende disse bestande, omfatter de yderligere afhjælpende foranstaltninger, der kræves i henhold til planens artikel 6, stk. 2.

(16)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/5 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt demersalt fiskeri i Adriaterhavet (de geografiske underområder 17 og 18), hvori der blev fastsat en fiskeriindsatsordning og et flådekapacitetsloft for visse demersale bestande. Foranstaltningerne bør gennemføres i EU-retten.

(17)

GFCM vedtog på sit 44. årsmøde i 2021 henstilling GFCM/44/2021/1 om fastsættelse af en fiskeriindsatsordning for vigtige demersale bestande i Adriaterhavet (de geografiske underområder 17 og 18), hvori der blev fastsat et maksimalt tilladt antal fiskedage opdelt efter type trawl- og flådesegment for visse demersale bestande. Foranstaltningerne bør gennemføres i EU-retten.

(18)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 henstilling GFCM/45/2022/8 om gennemførelse af en fiskeriindsatsordning for vigtige demersale bestande i Adriaterhavet i 2023 (de geografiske underområder 17 og 18), som stammer fra henstilling GFCM/43/2019/5, hvori der blev fastsat en fiskeriindsatsordning. Foranstaltningerne bør gennemføres i EU-retten.

(19)

GFCM vedtog på sit 44. årsmøde i 2021 henstilling GFCM/44/2021/20 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af små pelagiske bestande i Adriaterhavet (de geografiske underområder 17 og 18), hvori der blev fastsat en maksimal fangstmængde og et tilhørende flådekapacitetsloft for notfartøjer og pelagiske trawlere, som fisker efter små pelagiske bestande, med en dispensation for nationale flåder med mindre end ti notfartøjer og/eller pelagiske trawlere, som aktivt fisker efter små pelagiske arter. Foranstaltningerne bør gennemføres i EU-retten.

(20)

Under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for den slovenske flåde, og dens marginale indvirkning på små pelagiske bestande og demersale bestande er det hensigtsmæssigt at bevare de nuværende fiskerimønstre og sikre den slovenske flåde adgang til en minimumsmængde af små pelagiske arter og en mindste indsatstildeling for demersale bestande.

(21)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/4 om en forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af ædelkoral i Middelhavet (de geografiske underområder 1-27), hvori der blev fastsat en fastfrysning af fiskeriindsatsen udtrykt som et maksimalt antal fiskeritilladelser og fangstbegrænsninger for ædelkoral. Foranstaltningerne bør gennemføres i EU-retten.

(22)

GFCM vedtog på sit 44. årsmøde i 2021 henstilling GFCM/44/2021/11 om forvaltningsforanstaltninger til brug af forankrede anordninger til tiltrækning af fisk med henblik på fangst af guldmakrel i Middelhavet (de geografiske underområder 1-27) og om ændring af henstilling GFCM/43/2019/1. Med henstilling GFCM/43/2019/1 indførtes en fastfrysning af fiskeriindsatsen udtrykt som et maksimalt antal fiskerfartøjer, der fisker efter guldmakrel, og med henstilling GFCM/44/2021/11 blev disse foranstaltninger forlænget indtil udgangen af 2023. Foranstaltningerne bør gennemføres i EU-retten.

(23)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 henstilling GFCM/45/2022/4 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af demersale bestande i Sicilienstrædet (de geografiske underområder 12-16) og om ophævelse af henstilling GFCM/44/2021/12 og GFCM/42/2018/5. I denne henstilling blev der fastsat en indsatsordning for kulmule og fangstbegrænsninger for dybvandsrosenrejer samt en fastfrysning af fiskerikapaciteten. Foranstaltningerne bør gennemføres i EU-retten.

(24)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 henstilling GFCM/45/2022/5 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af bestandene af rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet (de geografiske underområder 12-16) og om ophævelse af henstilling GFCM/44/2021/7 og GFCM/43/2019/6. I denne henstilling blev der fastsat en fangstbegrænsning og en fastfrysning af fiskerikapaciteten. Foranstaltningerne bør gennemføres i EU-retten.

(25)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 henstilling GFCM/45/2022/6 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af bestandene af rød kæmpereje og blårød reje i Det Joniske Hav (de geografiske underområder 19-21) og om ophævelse af henstilling GFCM/44/2021/8 og GFCM/42/2018/4. I denne henstilling blev der fastsat en fangstbegrænsning og en fastfrysning af fiskerikapaciteten. Foranstaltningerne bør gennemføres i EU-retten.

(26)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 henstilling GFCM/45/2022/7 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af bestandene af rød kæmpereje og blårød reje i Det Levantiske Hav (de geografiske underområder 24-27) og om ophævelse af henstilling GFCM/44/2021/8 og GFCM/42/2018/4. I denne henstilling blev der fastsat en fangstbegrænsning og en fastfrysning af fiskerikapaciteten. Foranstaltningerne bør gennemføres i EU-retten.

(27)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 henstilling GFCM/45/2022/3 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af spidstandet blankesten i Alboránhavet (de geografiske underområder 1-3) og om ophævelse af henstilling GFCM/44/2021/4, GFCM/43/2019/2 og GFCM/41/2017/2. I denne henstilling blev der fastsat maksimale fangstmængder for 2023, 2024 og 2025, et maksimalt antal tilladte langliner og håndliner og nye foranstaltninger for rekreativt fiskeri. Foranstaltningerne bør gennemføres i EU-retten.

(28)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/3 om ændring af henstilling GFCM/41/2017/4 om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter pighvar i Sortehavet (det geografiske underområde 29). Med henstilling GFCM/43/2019/3 indførtes en ajourført regional TAC og en kvotefordelingsnøgle for pighvar samt yderligere bevarelsesforanstaltninger, navnlig en forbudsperiode på to måneder og en begrænsning af fiskedagene til 180 dage om året. Disse yderligere bevarelsesforanstaltninger er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, da TAC-niveauet for pighvar uden disse foranstaltninger bør reduceres for at sikre artens genopretning. Foranstaltningerne bør gennemføres i EU-retten.

(29)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 henstilling GFCM/45/2022/9 om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter pighvar i Sortehavet (det geografiske underområde 29) og om ændring af henstilling GFCM/43/2019/3. Denne henstilling forlængede den eksisterende TAC med et år. Foranstaltningerne bør gennemføres i EU-retten.

(30)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 en afgørelse, hvoraf det fremgår, at Unionen i 2021 havde underudnyttet sin kvote for pighvar, og hvori overførslen af uudnyttede kvoter blev godkendt under henvisning til de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-pandemien. GFCM-afgørelsen bør gennemføres i EU-retten. Den fordeling af de fiskerimuligheder, der skyldes underudnyttelsen, bør gennemføres på grundlag af de enkelte medlemsstaters respektive andele i underudnyttelsen uden på nogen måde at ændre den i forordning (EU) 2022/110 fastsatte fordelingsnøgle for den årlige fordeling af TAC'er.

(31)

På grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning fra GFCM's arbejdsgruppe om Sortehavet bør det nuværende niveau for fiskeridødeligheden opretholdes for at sikre brislingebestandens bæredygtighed i Sortehavet. Der bør derfor fortsat fastsættes en autonom kvote for denne bestand.

(32)

De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved nærværende forordning, skal udnyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (4), særlig nævnte forordnings artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af denne forordning.

(33)

For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2023. For at muliggøre en hurtig gennemførelse bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.

(34)

For at fremme anvendelsen af fiskeredskabernes selektivitet og etablere effektive områdelukninger for at beskytte ungfisk og gydefisk blev der ved forordning (EU) 2022/110 fastsat en kompensationsordning i forbindelse med indsatsordningen for trawlere. På baggrund af erfaringerne fra det første anvendelsesår og for at sikre fuld effektivitet for kompensationsmekanismen er det nødvendigt at præcisere, hvordan ordningen bør gennemføres, herunder med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2022, da forordning (EU) 2022/110 trådte i kraft. Forordning (EU) 2022/110 bør derfor ændres. Da den videnskabelige rådgivning fortsat anbefaler yderligere forbedring af fiskeredskabers selektivitet og af effektiviteten af områdelukninger for at beskytte ungfisk, bør denne ordning desuden fortsætte i 2023. På baggrund af videnskabelig rådgivning for 2023 er det nødvendigt at tildele 3,5 % af fiskedagene for trawlere beregnet ud fra referenceværdien mellem 2015 og 2017.

(35)

Fiskerimulighederne bør udnyttes i fuld overensstemmelse med EU-retten —