(1)

Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, hvilket fremgår af artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«). Det fremgår af artikel 10, stk. 3, i TEU, at enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv, og at beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt. Artikel 165, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) danner grundlag for Unionens indsats med henblik på at fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa.

(2)

Artikel 12 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) sikrer retten til forsamlings- og foreningsfrihed. Dette indebærer, at enhver har ret til sammen med andre at slutte sig til grupper eller organiserede strukturer. Denne ret udgør — som anerkendt af Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) — en af grundpillerne i et demokratisk og pluralistisk samfund, idet den gør det muligt for borgerne at handle kollektivt inden for områder af fælles interesse og derved bidrage til et velfungerende offentligt liv. Desuden omfatter retten til ytrings- og informationsfrihed, som det fremgår af artikel 11 i chartret, frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker. Endvidere har forvaltningen i henhold til chartrets artikel 41 om retten til god forvaltning pligt til at begrunde sine beslutninger. Endelig omfatter chartrets artikel 24 børns ret til frit at udtrykke deres synspunkter, og at der tages hensyn hertil i forhold, der vedrører dem, i overensstemmelse med deres alder og modenhed.

(3)

Offentlige myndigheders inkluderende og effektiv inddragelse af borgere, civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere i deres offentlige politikudformning bør aktivt fremmes. Offentlig politikudformning omfatter ikke på nogen måde individuelle beslutninger truffet af forvaltningen, som kan påvirke enkeltpersoners ret. Der er behov for en skræddersyet tilgang, da betingelserne for individuelle borgeres og civilsamfundsorganisationernes deltagelse ikke er de samme.

(4)

Medlemsstaterne bør skabe og opretholde et trygt og gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere med henblik på øge deres effektive engagement og sikre, at de aktivt kan deltage i den offentlige politikudformning og dermed spille en afgørende rolle i demokratierne i Unionen. Civilsamfundsorganisationer betegnes ofte som ikkestatslige, upartiske og ikkevoldelige nonprofitstrukturer, der samler folk om fælles mål og idealer (1). Menneskerettighedsforkæmpere er individer, grupper og samfundsorganer, der fremmer og beskytter universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i overensstemmelse med definitionen i FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere (1998) (2) og som ligeledes omhandlet i EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere (3). Menneskerettighedsforkæmpere søger at fremme og beskytte borgerlige og politiske rettigheder og at fremme, beskytte og virkeliggøre økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (4). Unionen forpligter sig til at samarbejde med organisationer, der respekterer Unionens værdier og grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i artikel 2 i TEU og i chartret.

(5)

Borgernes og civilsamfundsorganisationers deltagelse i den offentlige politikudformning bør sikres på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan. Dette er også anerkendt af FN's retningslinjer for stater om effektiv gennemførelse af retten til at deltage i offentlige anliggender (5), Europarådets henstillinger om ikkestatslige organisationers retlige status i Europa (6), om borgernes deltagelse i det offentlige liv (7) og om samtaledemokrati (8), OECD's henstilling om åben forvaltning (9), kodeksen for god praksis for civilsamfundets deltagelse i beslutningsprocessen som vedtaget på konferencen af INGO'er (ikkestatslige internationale organisationer) (10) og de fælles retningslinjer om retten til foreningsfrihed fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (OSCE-ODIHR) og Venedigkommissionen (11).

(6)

Evidensinformeret politikudformning indebærer, at offentlige myndigheder inddrager dem, der berøres af de regler og beslutninger, som træffes, og aktivt indsamler deres synspunkter og dokumentation gennem de forskellige faser af politikudformningen. Medlemsstaterne bør derfor have en interesse i aktivt at støtte borgernes og civilsamfundsorganisationernes deltagelse i den offentlige politikudformning. Dette omfatter innovative muligheder som f.eks. kulturelle aktiviteter og deltagelse af kulturelle organisationer, hvilket har vist sig at styrke borgernes engagement, demokratiet og den sociale samhørighed (12). Medlemsstaterne bør fremme et støttende og inkluderende miljø, der giver borgerne mulighed for effektivt at deltage i sådanne processer. Et sådant miljø styrker gennemsigtigheden og modstandsdygtigheden over for informationsmanipulation og desinformation og kan bidrage til at styrke tilliden til det repræsentative demokrati.

(7)

Fremme af borgernes deltagelse i den offentlige politikudformning understøtter valgdeltagelsen og tilskynder borgerne til at tage del i det repræsentative demokrati, herunder ved at føre valgkampagner og stille op som kandidater. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at borgerne har adgang til oplysninger gennem passende kanaler og redskaber til deltagelse samt til ressourcer til fremme af kendskabet til europæiske borgerskabsrettigheder.

(8)

Deltagelse i offentlig politikudformning bør være inklusiv og i videst muligt omfang afspejle den demografiske sammensætning og mangfoldighed i en valgkreds samt behovene hos underrepræsenterede grupper eller personer med handicap (13). Medlemsstaterne bør give mulighed for at deltage via tilpassede og tilgængelige øvelser og mekanismer både online og offline, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder.

(9)

Digitale teknologier ændrer politikudformningen i Unionen og den måde, hvorpå offentlige myndigheder interagerer med borgerne. Anvendelse af nye teknologier i politikudformningen, f.eks. onlineplatforme og e-forvaltningsværktøjer, kan støtte større interaktion mellem borgerne og deres regeringer. Indførelsen af disse teknikker bør sikre kontrol og balance i et demokratisk samfund og være behørigt beskyttet mod risici for cyberangreb og onlineovervågning. Selv om digitale løsningers potentiale anerkendes med hensyn til at fremme offentlighedens deltagelse, kan deres rolle i denne henseende være utilstrækkelig og være med til at udvide den digitale kløft. Det er derfor nødvendigt fortsat at overveje og give mulighed for at kunne møde personligt op, hvor det er relevant.

(10)

Mediekendskab og digitale færdigheder er vigtige for at kunne deltage i den offentlige politikudformning online, få adgang til og navigere i relevant information, samarbejde med myndighederne og udvikle evnen til at identificere og være modstandsdygtige over for manipulerede oplysninger, herunder desinformation. Disse færdigheder kan yderligere fremmes gennem uddannelse og gennem ikkeformel og formel læring og ungdomsarbejde med fokus på kritisk tænkning (14). Der er behov for en helhedsorienteret tilgang, der også omfatter samarbejde med organisationer, som udvikler græsrodsinitiativer og iværksætter aktiviteter til at overvåge, identificere, gøre folk mindre modtagelige for og afsløre desinformation.

(11)

Innovative former for deltagelse, der skaber direkte bånd til borgerne, såsom online og personlige samråds- og samskabelsesprocesser, er lovende metoder til at understøtte og forny forvaltningsmekanismer. De hjælper med at mobilisere borgerne til at tackle komplekse politiske problemer, herunder klimaændringer og beslutninger om investeringer i infrastruktur (15).

(12)

Disse innovative former for deltagelse og engagement i den offentlige politikudformning kan udføres på forskellige stadier af politikudformningen og kan tilrettelægges i forskellige formater, f.eks. borgerpaneler, juryer eller forsamlinger online eller offline, konsensuskonferencer, samarbejdsorienteret budgettering og samskabelse. Medlemsstaterne bør sikre, at offentlige forvaltninger har tilstrækkelige finansielle ressourcer og kompetencer til at tilrettelægge sådanne øvelser under hensyntagen til f.eks. kravene i Unionens databeskyttelseslovgivning.

(13)

Medlemsstaterne kan trække på ekspertisen og bedste praksis på EU-plan, navnlig Konferencen om Europas fremtid (16). For at støtte aktiv borgerdeltagelse og som opfølgning på konferencen gennemfører Kommissionen en ny fase i borgernes engagement ved at styrke sine standarder og redskaber, herunder EU-borgerpaneler hvor tilfældigt udvalgte borgere fra alle medlemsstater, hvoraf en tredjedel er unge i alderen 16-25 år, samles for at drøfte vigtige kommende forslag, og som nu er en fast del af det demokratiske liv i Unionen (17). Kommissionen er også ved at udvikle en fornyet »Deltag i debatten«-portal som kvikskranke for onlineinddragelse af borgerne. Portalen »Deltag i debatten« giver borgerne mulighed for på forskellige niveauer at interagere med de europæiske institutioner: fra at udtale sig om lovgivningsmæssige initiativer (offentlige høringer) og deltage i debatter og drøftelser med andre europæere til at fremsætte deres egne forslag til den union, de ønsker at leve i, gennem europæiske borgerinitiativer. Portalen indeholder de forskellige unikke funktioner, der er udviklet til støtte for konferencen om Europas fremtid, herunder den flersprogede digitale platform. Kommissionen har også oprettet et kompetencecenter for deltagelsesbaseret og debatorienteret demokrati (18) for at støtte indførelsen af denne praksis på EU-plan og nationalt plan ved at skabe kontakt mellem fagfolk og forskere i hele Unionen og gennemføre forskning i bedste praksis og innovationer, enten online eller offline.

(14)

Medlemsstaterne kan også udlede eksempler på initiativer, der er iværksat i henhold til miljødemokratilovgivningen og anvende lignende initiativer inden for andre områder af den offentlige politikudformning. Disse eksempler vedrører navnlig de forpligtelser, som følger af Århus-konventionen (19), og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 (20) eller de peer-parlamenter (21), der afholdes af Unionen, f.eks. inden for rammerne af den europæiske klimapagt, med henblik på at drøfte, hvordan enkeltpersoner, lokale og nationale myndigheder og Den Europæiske Union bedst kan bekæmpe klimaændringer.

(15)

Unionen — inden for rammerne af sin kompetence — og alle medlemsstaterne er parter i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (22). Ifølge denne konvention skal deltagerstaterne i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af lovgivning og politikker til gennemførelse af konventionen og i andre beslutningsprocesser i forbindelse med spørgsmål vedrørende personer med handicap føre tæt samråd med personer med handicap og inddrage dem aktivt, herunder børn med handicap. Tilgængelighed for personer med handicap skal sikres i overensstemmelse med de tilgængelighedskrav, der er fastsat i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 (23), og der skal sørges for rimelig tilpasning således at personer med handicap kan deltage i den offentlige politikudformning på lige vilkår med andre.

(16)

Medlemsstaterne bør fremme børn og unges deltagelse i det demokratiske liv i Unionen for at støtte deres langsigtede engagement i europæiske demokratier som aktive borgere og vektorer for positive forandringer. Dette efterlyses i EU-strategien for børns rettigheder (24), EU-strategien for unge (25) og i Europa-Parlamentets beslutning (26). Medlemsstaterne kan lære af bedste praksis i børne- og ungdomsråd og praksis såsom EU's ungdomsdialoger (27), EU-platformen for børns deltagelse (28) og Elev- og lærerhjørnet (29). Desuden kan råd for ældre og personer med handicap også betragtes som gode eksempler med henblik på at indarbejde borgernes synspunkter i den offentlige politikudformning.

(17)

Civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig med fremme og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, er et vigtigt redskab til at kanalisere stemmer fra forskellige personer og grupper i samfundet, herunder fra dem, der befinder sig i de mest sårbare situationer, og bidrager til at tackle samfundsmæssige udfordringer og se på den økonomiske udvikling. De fremmer pluralisme og ansvarlighed i beslutningstagningen og forbedrer kvaliteten af repræsentativt demokrati, som anerkendt i Handlingsplanen for europæisk demokrati (30), årsberetningen for 2022 om anvendelsen af chartret (31), de årlige rapporter om retsstatssituationen (32) og EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 (33). Den vigtige rolle, som civilsamfundet spiller i forbindelse med kontrolforanstaltningerne i et sundt demokrati, er blevet fremhævet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMRK), som konsekvent har understreget, at den måde, hvorpå offentlige vagthunde udfører deres aktiviteter, kan have en væsentlig indvirkning på et velfungerende demokratisk samfund.

(18)

I sin årlige rapport om retsstatssituationen foretager Kommissionen som et element i overholdelsen af retsstatsprincippet en vurdering af, hvor inklusive lovgivningsprocesserne og civilsamfundets inddragelse er blevet, og i flere tilfælde er der blevet fremsat henstillinger til de enkelte medlemsstater om dette spørgsmål. Som bekræftet i rapporten om retsstatssituationen 2022 kan en »øget deltagelse af interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, (…) øge lovgivningens kvalitet og gennemsigtigheden i processen«. I modsætning hertil giver manglen på formaliserede processer til at bidrage til beslutningstagning, forsinkede og fragmenterede høringsstrategier, selektivt og uigennemsigtigt valg af kontaktpunkter og manglende effektiv opfølgning anledning til bekymring set fra et retsstatsperspektiv og skader de demokratiske processer i alvorlig grad. Behovet for at anerkende civilsamfundsorganisationernes rolle med henblik på at sætte dem i stand til at handle og sikre, at betingelserne er til stede, så de på meningsfuld vis kan inddrages i beslutningstagningen og gennemførelsen af nationale politikker og Unionens politikker, er ligeledes fremhævet i beretningen for 2022 om anvendelsen af chartret.

(19)

En effektiv og inkluderende deltagelse i den offentlige politikudformning er kun mulig, når civilsamfundsorganisationer kan arbejde i et trygt og gunstigt miljø, hvor deres og deres medlemmers grundlæggende rettigheder respekteres, herunder i forhold til forsamlings- og foreningsfrihed, ytringsfrihed samt adgang til information og ret til frihed og sikkerhed, respekt for privatliv og familieliv, beskyttelse af personoplysninger, ejendom og ikkeforskelsbehandling, i et demokratisk system, der overholder retsstatsprincippet. For at give civilsamfundsorganisationerne mulighed for effektiv deltagelse i den offentlige politikudformning har de brug for et sikkert, sundt og blomstrende civilt råderum, hvor de beskyttes, støttes og styrkes (34), og hvor de fuldt ud kan nyde de grundlæggende friheder i det indre marked. Der er behov for løbende bestræbelser for at skabe og fremme et sådant støttende råderum for civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, der handler under fuld overholdelse af Unionens værdier (35).

(20)

EU-Domstolen har fastslået, at civilsamfundsorganisationer skal have mulighed for at fortsætte sine aktiviteter og »fungere uden uberettiget statslig indgriben« (36), og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har understreget, at medlemsstaterne ikke blot bør afholde sig fra at foretage unødige indgreb, når civilsamfundets aktører udøver sine aktiviteter, men de bør også sikre et gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer ved hjælp af retlige, administrative og praktiske foranstaltninger (37). Et sådant råderum er en vigtig del af demokratiske systemer, hvor retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder respekteres og overholdes.

(21)

Offentlige myndigheder har pligt til at beskytte forenings- og ytringsfriheden og civilsamfundsorganisationers sikkerhed ved at sikre et passende retligt miljø, overvåge og søge effektivt at imødegå trusler mod civilsamfundsorganisationer og give adgang til passende støttetjenester og finansiering og andre ressourcer, således at de kan udføre deres arbejde. Selv om de fleste medlemsstater skaber et sikkert rum for civilsamfundsorganisationer, er der konstateret et stigende antal fysiske, verbale og digitale angreb mod dem, had, chikane, intimidering, smædekampagner, herunder kriminalisering af humanitært arbejde med grundlæggende rettigheder, administrative og retlige restriktioner, ulovlig overvågning og brug af strategiske retssager mod offentlig deltagelse i nogle medlemsstater i de seneste år (38). Flere undersøgelser viser også, at blandt civilsamfundsorganisationer er de mest berørte dem, der arbejder med kvinders rettigheder og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, LGBTIQ-rettigheder, migranters og asylansøgeres rettigheder, offentlig integritet og bekæmpelse af korruption samt miljøbeskyttelse.

(22)

Medlemsstaterne skal sikre, at civilsamfundsorganisationer har adgang til finansielle ressourcer og frit kan anvende dem (39), herunder ved at bygge videre på EU-midler. Kun civilsamfundsorganisationer med tilstrækkelige ressourcer kan effektivt deltage i den offentlige politikudformning.

(23)

Unionen tilbyder allerede civilsamfundsorganisationer adskillige finansieringsmuligheder med henblik på at gennemføre projekter, der bidrager til at fremme Unionens værdier. For at gøre det nemmere at navigere gennem de forskellige programmer har Kommissionen indført en let tilgængelig portal, der fungerer som en fælles portal for EU-midler, og giver mulighed for at finde bl.a. demokratirelaterede finansieringsmuligheder (40). Kommissionen yder særlig finansiel støtte til civilsamfundsorganisationer i medlemsstaterne under programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier. Programmets mål er at beskytte og fremme de rettigheder og værdier, der er nedfældet i traktaterne, chartret og gældende internationale menneskerettighedskonventioner, navnlig ved at støtte civilsamfundsorganisationer og andre interessenter, der er aktive på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan, og ved at tilskynde til medborgerlig og demokratisk deltagelse med henblik på at bevare og videreudvikle åbne, rettighedsbaserede, demokratiske, lige og inkluderende samfund, der er baseret på retsstatsprincippet. Desuden tilbyder programmerne Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og Et Kreativt Europa finansieringsmuligheder for civilsamfundssamarbejde, borgerinddragelse og demokratisk deltagelse. Unionens rammeprogram for forskning og innovation — Horisont Europa — støtter også civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere på en række tematiske forskningsområder (41). Der er også blevet ydet teknisk bistand til gennemførelse af administrative reformer i medlemsstaterne gennem instrumentet for teknisk støtte, og det omfatter også muligheder for finansiering af kapacitetsopbygning i offentlige forvaltninger og offentlige myndigheder, med henblik på at øve sig i, hvordan medbestemmelse fungerer i praksis. Modtagere af EU-midler er forpligtet til at respektere Unionens værdier, når de anvender disse midler, og Kommissionen har gennemført foranstaltninger til støtte for overholdelsen og for håndteringen af eventuelle overtrædelser.

(24)

Unionens tilsagn om at bidrage til at beskytte og fremme sikre rammer for civilsamfundets råderum afspejles også i Unionens optræden udadtil, herunder i EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati (2020-2024) (42). Dette er også beskrevet i EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere (43) og bekræftes i meddelelsen fra 2012 »Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser« (44), i retningslinjerne for EU-støtte til civilsamfundet i udvidelsesregionen 2021-2027 og i handlingsplanen for unge inden for rammerne af EU's optræden udadtil (45). Styrken i og troværdigheden af Unionens indsats for at værne om menneskerettigheder globalt bygger på den måde, hvorpå Unionen nærer og styrker det demokratiske grundlag i Unionen.

(25)

Denne henstilling er en del af pakken om forsvar af demokratiet, som også omfatter et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmoniserede krav i det indre marked vedrørende gennemsigtighed i interesserepræsentation, som udføres på vegne af tredjelande, og en henstilling fra Kommissionen om inkluderende og robuste valgprocesser i Unionen og en mere synlig europæisk dimension og en mere effektiv gennemførelse af valget til Europa-Parlamentet.

(26)

Denne henstilling bygger på resultaterne af beretningen for 2022 om anvendelsen af chartret og de årlige rapporter om retsstatssituationen, der analyserer retsstatssituationen i Unionen og dens medlemsstater, navnlig med hensyn til rammen for civilsamfundet. Henstillingen supplerer også handlingsplanen for europæisk demokrati, der er udformet til at styrke borgerne og opbygge mere modstandsdygtige demokratier i hele Unionen ved at fremme frie og retfærdige valg, styrke mediefriheden og bekæmpe informationsmanipulation og desinformation, Kommissionens henstilling (EU) 2021/1534 (46) og Kommissionens initiativ fra 2022 mod brug af strategiske retssager mod offentlig deltagelse (bekæmpelse af SLAPP) (47). Den bygger på de prioriterede foranstaltninger, der blev bebudet i rapporten om unionsborgerskab 2020 (48), og supplerer pakken om unionsborgerskab, der blev fremlagt i slutningen af 2023.

(27)

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne. Kandidatlande og potentielle kandidater til Unionsmedlemskab samt lande omfattet af Unionens naboskabspolitik opfordres også til at følge henstillingen —