(1)

Ved forordning (EU) 2018/1861 og forordning (EU) 2018/1862 fastsættes de nye regler for oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet. De øger Schengeninformationssystemets effektive virkning og tekniske og operationelle effektivitet og udvider dets brug ved at indføre nye indberetningskategorier og funktionaliteter. Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 (3) er der også indført en ny type indberetning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere.

(2)

Forordning (EU) 2018/1861 udgør retsgrundlaget for Schengeninformationssystemet for så vidt angår forhold, der er omfattet af anvendelsesområdet for traktatens tredje del, afsnit V, kapitel 2, og forordning (EU) 2018/1862 udgør retsgrundlaget for Schengeninformationssystemet for så vidt angår forhold, der er omfattet af anvendelsesområdet for traktatens tredje del, afsnit V, kapitel 4 og 5. Det forhold, at retsgrundlaget for Schengeninformationssystemet består af særskilte retsakter, berører ikke princippet om, at Schengeninformationssystemet udgør ét enkelt informationssystem, der bør fungere som et sådant.

(3)

Siden forordning (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861 og (EU) 2018/1862 trådte i kraft, har Kommissionen, medlemsstaterne og Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) afsluttet de nødvendige tekniske og retlige ordninger for at gennemføre de nye regler på både centralt og nationalt plan, så der kan behandles data og udveksles supplerende oplysninger efter de nye regler.

(4)

I henhold til forordning (EU) 2018/1861 og forordning (EU) 2018/1862 skal de nye regler finde anvendelse i flere på hinanden følgende faser for at give tilstrækkelig tid til at gennemføre de nødvendige retlige, driftsmæssige og tekniske foranstaltninger og ordninger. På dette grundlag har forskellige bestemmelser i forordning (EU) 2018/1861 og (EU) 2018/1862 fundet anvendelse siden henholdsvis den 28. december 2018, den 28. december 2019 og den 28. december 2020. For så vidt angår anvendelsen af bestemmelserne om de mest komplekse ændringer, som har en overordnet indvirkning på den tekniske gennemførelse og driften af Schengeninformationssystemet, fastsættes der i nævnte forordninger en særlig mekanisme for udskudt anvendelse for at sikre, at disse elementer først finder anvendelse, når de nødvendige forberedende foranstaltninger er truffet, så systemet kan fungere kontinuerligt og uafbrudt.

(5)

I overensstemmelse med denne mekanisme skal Kommissionen fastsætte datoen for idriftsættelse af Schengeninformationssystemet efter kontrol af, at de retlige, tekniske og driftsmæssige betingelser i forordning (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861 og (EU) 2018/1862 er opfyldt.

(6)

Kommissionen har kontrolleret, at de gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for anvendelsen af forordning (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861 og (EU) 2018/1862, er blevet vedtaget, at medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og retlige foranstaltninger til behandling af SIS-oplysninger og udveksling af supplerende oplysninger i henhold til nævnte forordninger, og at eu-LISA har meddelt Kommissionen, at alle testaktiviteter vedrørende det centrale SIS og samspillet mellem den tekniske støttefunktion i det centrale SIS (CS-SIS) og de nationale systemer (N.SIS) er afsluttet på tilfredsstillende vis. Derfor bør datoen for idriftsættelsen af Schengeninformationssystemet i henhold til forordning (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861 og (EU) 2018/1862 fastsættes.

(7)

I henhold til artikel 66, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 og artikel 79, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 finder disse forordninger anvendelse fra den dato, der er fastsat i denne afgørelse. Ligeledes finder de bestemmelser om en ny type indberetning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere i Schengeninformationssystemet, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860, anvendelse fra den dato, der er fastsat i denne afgørelse, jf. artikel 20 i nævnte forordning.

(8)

Da Kommissionen skal fastsætte en fremtidig dato for idriftsættelse af Schengeninformationssystemet, er der ikke behov for en mellemliggende periode mellem datoen for offentliggørelsen af denne afgørelse og datoen for dens ikrafttræden. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen.

(9)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltog Danmark ikke i vedtagelsen af forordning (EU) 2018/1861 og (EU) 2018/1862, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordning (EU) 2018/1861 og (EU) 2018/1862 imidlertid bygger på Schengenreglerne, meddelte Danmark i overensstemmelse med artikel 4 i nævnte protokol den 26. april 2019 sin beslutning om at gennemføre forordning (EU) 2018/1861 og (EU) 2018/1862 i national ret. Danmark er derfor i medfør af international ret forpligtet til at gennemføre denne afgørelse.

(10)

Irland deltager i denne afgørelse, for så vidt som den vedrører forordning (EU) 2018/1862, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF (4) sammenholdt med Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1745 (5).

(11)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (6), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G), i Rådets afgørelse 1999/437/EF (7).

(12)

For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (9) og artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/149/RIA (10).

(13)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (11), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (12) og artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/349/EU (13).

(14)

For så vidt angår Bulgarien og Rumænien udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005, og bør sammenholdes med Rådets afgørelse 2010/365/EU (14) og (EU) 2018/934 (15).

(15)

For så vidt angår Cypern udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 —