EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R2455

Kommissionens forordning (EU) 2022/2455 af 8. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 1217/2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse kategorier af forsknings- og udviklingsaftaler (EØS-relevant tekst)

C/2022/8868

OJ L 321, 15.12.2022, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2455/oj

15.12.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 321/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2022/2455

af 8. december 2022

om ændring af forordning (EU) nr. 1217/2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse kategorier af forsknings- og udviklingsaftaler

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2821/71 af 20. december 1971 om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis (1),

efter offentliggørelse af udkast til denne forordning (2),

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af forordning (EØF) nr. 2821/71 har Kommissionen beføjelse til ved forordning og i henhold til artikel 101, stk. 3, i TEUF at erklære, at artikel 101, stk. 1, i TEUF ikke finder anvendelse på visse kategorier af forsknings- og udviklingsaftaler.

(2)

I Kommissionens forordning (EU) nr. 1217/2010 (3) defineres kategorier af forsknings- og udviklingsaftaler, som Kommissionen anser for normalt at opfylde betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3. Nævnte forordning udløber den 31. december 2022.

(3)

Den 5. september 2019 iværksatte Kommissionen en evaluering af forordning (EU) nr. 1217/2010. Ifølge de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med evalueringen, har forordning (EU) nr. 1217/2010 været et nyttigt instrument, og reglerne deri er fortsat af relevans for interessenterne. På grundlag af evalueringen igangsatte Kommissionen den 7. juni 2021 en konsekvensanalyse af politikmulighederne for vedtagelse af en ny gruppefritagelsesforordning for forsknings- og udviklingsaftaler.

(4)

For at give Kommissionen tilstrækkelig tid til at gennemføre processen for vedtagelse af en ny gruppefritagelsesforordning for forsknings- og udviklingsaftaler og i medfør af Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2821/71 bør anvendelsesperioden for forordning (EU) nr. 1217/2010 forlænges med seks måneder.

(5)

Forordning (EU) nr. 1217/2010 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1217/2010 affattes således:

»Den udløber den 30. juni 2023.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EFT L 285 af 29.12.1971, s. 46. Med virkning fra den 1. december 2009 er EF-traktatens artikel 81 (tidligere EØF-traktatens artikel 85) blevet til artikel 101 i TEUF. De to sæt bestemmelser er i det væsentlige identiske. I denne forordning skal henvisninger til artikel 85 i EØF-traktaten eller artikel 81 i EF-traktaten læses som henvisninger til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvor det er relevant.

(2)  EUT C 405 af 21.10.2022, s. 53.

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1217/2010 af 14. december 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse kategorier af forsknings- og udviklingsaftaler (EUT L 335 af 18.12.2010, s. 36).


Top