This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022R1190
Regulation (EU) 2022/1190 of the European Parliament and of the Council of 6 July 2022 amending Regulation (EU) 2018/1862 as regards the entry of information alerts into the Schengen Information System (SIS) on third-country nationals in the interest of the Union
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1190 af 6. juli 2022 om ændring af forordning (EU) 2018/1862 for så vidt angår indlæsning i Schengeninformationssystemet (SIS) af indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere i Unionens interesse
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1190 af 6. juli 2022 om ændring af forordning (EU) 2018/1862 for så vidt angår indlæsning i Schengeninformationssystemet (SIS) af indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere i Unionens interesse
PE/16/2022/REV/1
EUT L 185 af 12.7.2022, pp. 1–9
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
12.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 185/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/1190
af 6. juli 2022
om ændring af forordning (EU) 2018/1862 for så vidt angår indlæsning i Schengeninformationssystemet (SIS) af indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere i Unionens interesse
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 88, stk. 2, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Schengeninformationssystemet (SIS) er et vigtigt redskab til opretholdelse af et højt sikkerhedsniveau inden for Unionens område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, eftersom det støtter det operationelle samarbejde mellem nationale kompetente myndigheder, navnlig grænsevagter, politi, toldmyndigheder, immigrationsmyndigheder og myndigheder med ansvar for forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 (2) udgør retsgrundlaget for SIS for så vidt angår forhold, der er omfattet af anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V, kapitel 4 og 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). |
|
(2) |
SIS-indberetninger indeholder oplysninger om en bestemt person eller genstand samt instrukser til myndighederne om, hvad de skal gøre, når den pågældende person eller genstand er lokaliseret. Indberetninger om personer og genstande, der er indlæst i SIS, stilles til rådighed i realtid direkte for alle slutbrugere hos en medlemsstats kompetente myndigheder, der er bemyndiget til at søge i SIS i henhold til forordning (EU) 2018/1862. Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (3), nationale medlemmer af Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 (4), og holdene under den europæiske grænse- og kystvagt, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 (5), er også bemyndiget til at tilgå og søge i oplysninger i SIS i henhold til deres respektive mandater og i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1862. |
|
(3) |
Europol spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af grov kriminalitet og terrorisme ved at levere analyser og trusselsvurderinger til støtte for de kompetente nationale myndigheders efterforskning. Europol varetager denne rolle blandt andet ved hjælp af SIS og gennem udveksling af supplerende oplysninger med medlemsstaterne om SIS-indberetninger. Medlemsstaterne bør i forbindelse med bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme løbende koordinere behandlingen af oplysninger og indlæsningen af indberetninger i SIS. |
|
(4) |
I betragtning af den globale karakter af grov kriminalitet og terrorisme er de oplysninger, som tredjelande og internationale organisationer indhenter om gerningsmænd til grov kriminalitet og terrorisme og om personer, der er mistænkt for at have begået grov kriminalitet og terrorisme, stadig mere relevante for Unionens indre sikkerhed. Nogle af disse oplysninger, navnlig hvis den pågældende er tredjelandsstatsborger, deles kun med Europol, som behandler oplysningerne og deler resultatet af sin analyse med medlemsstaterne. |
|
(5) |
Det operationelle behov for at stille verificerede oplysninger fra et tredjeland til rådighed for frontlinjemedarbejdere, navnlig grænsevagter og politifolk, er bredt anerkendt. De relevante slutbrugere i medlemsstaterne har imidlertid ikke altid adgang til disse værdifulde oplysninger, bl.a. fordi medlemsstaterne som følge af national ret ikke altid er i stand til at indlæse indberetninger i SIS på grundlag af sådanne oplysninger. |
|
(6) |
For at afhjælpe manglerne vedrørende deling af oplysninger om grov kriminalitet og terrorisme, navnlig om fremmedkrigere, hvor overvågning af deres bevægelser er afgørende, er det nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne på forslag af Europol er i stand til i SIS at indlæse indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere i Unionens interesse med henblik på at stille de pågældende oplysninger, der er meddelt af tredjelande og internationale organisationer, til rådighed direkte og i realtid for frontlinjemedarbejdere i medlemsstaterne. |
|
(7) |
Med henblik herpå bør der i SIS oprettes en særlig kategori af indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere i Unionens interesse (»indberetninger med oplysninger«). Sådanne indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere bør i Unionens interesse indlæses i SIS af medlemsstaterne efter eget skøn og efter deres kontrol og analyse af Europols forslag for at informere slutbrugere, der foretager en søgning i SIS, om, at den berørte person mistænkes for at være involveret i en strafbar handling, der henhører under Europols kompetence, og for at medlemsstaterne og Europol kan få bekræftet, at den person, der er genstand for indberetningen med oplysninger, er lokaliseret, og for at indhente yderligere oplysninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1862 som ændret ved nærværende forordning. |
|
(8) |
For at den medlemsstat, som Europol foreslog at indlæse en indberetning med oplysninger, kan vurdere, om en bestemt sag er egnet, relevant og vigtig nok til at retfærdiggøre indlæsning af denne indberetning med oplysninger i SIS, og for at bekræfte oplysningskildens pålidelighed og korrektheden af oplysningerne om den berørte person, bør Europol dele alle de oplysninger, som det ligger inde med om sagen, med undtagelse af oplysninger, der tydeligvis er indhentet i åbenbar strid med menneskerettighederne. Navnlig bør Europol dele resultaterne af krydstjek med dataene i sine databaser, oplysninger om dataenes korrekthed og pålidelighed og sin analyse af, om der er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at den berørte person har begået, deltaget i eller har til hensigt at begå en strafbar handling, der henhører under Europols kompetence. |
|
(9) |
Europol bør straks underrette medlemsstaterne, hvis det har relevante uddybende eller ændrede oplysninger vedrørende dets forslag om at indlæse en indberetning med oplysninger i SIS eller dokumentation, der lader formode, at oplysninger i dets forslag er faktuelt ukorrekte eller er blevet lagret ulovligt, med henblik på at sikre SIS-datas lovlighed, fuldstændighed og rigtighed. Europol bør også straks til den indberettende medlemsstat videregive uddybende eller ændrede oplysninger vedrørende en indberetning med oplysninger, der blev indlæst i SIS på forslag af Europol, for at give den indberettende medlemsstat mulighed for at færdiggøre eller ændre indberetningen med oplysninger. Europol bør navnlig handle, hvis det bliver opmærksomt på, at de oplysninger, der er modtaget fra et tredjelands myndigheder eller en international organisation, var ukorrekte eller blev meddelt til Europol til ulovlige formål, f.eks. hvis udvekslingen af oplysningerne om personen var begrundet i politiske årsager. |
|
(10) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 og (EU) 2018/1725 (6) bør finde anvendelse på Europols behandling af personoplysninger i forbindelse med dets udførelse af sine opgaver i medfør af nærværende forordning. |
|
(11) |
Forberedelserne til gennemførelsen af indberetninger med oplysninger bør ikke have nogen indvirkning på brugen af SIS. |
|
(12) |
Målene for denne forordning, nemlig oprettelse og regulering af en særlig kategori af indberetninger, som medlemsstaterne på forslag af Europol i Unionens interesse indlæser i SIS med henblik på udveksling af oplysninger om personer, der er involveret i grov kriminalitet eller terrorisme, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres karakter bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
|
(13) |
Denne forordning overholder fuldt ud de grundlæggende rettigheder og de principper, som er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) og i TEU. I denne forordning overholdes navnlig fuldt ud kravene om beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 16 i TEUF, chartrets artikel 8 og de gældende databeskyttelsesbestemmelser. Denne forordning har endvidere til formål at garantere et sikkert miljø for alle personer, der opholder sig på Unionens område. |
|
(14) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen. |
|
(15) |
Irland deltager i denne forordning i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19 om schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF (7) og Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1745 (8). |
|
(16) |
For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (9), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra G), i Rådets afgørelse 1999/437/EF (10). |
|
(17) |
For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (11), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra G), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/149/RIA (12). |
|
(18) |
For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (13), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra G), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/349/EU (14). |
|
(19) |
For så vidt angår Bulgarien og Rumænien, udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005, og bør sammenholdes med Rådets afgørelse 2010/365/EU (15) og (EU) 2018/934 (16). |
|
(20) |
For så vidt angår Kroatien, udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011, og bør sammenholdes med Rådets afgørelse (EU) 2017/733 (17). |
|
(21) |
For så vidt angår Cypern, udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003. |
|
(22) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 41, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1725. |
|
(23) |
Forordning (EU) 2018/1862 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) 2018/1862 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 3 ændres således:
|
|
2) |
Artikel 20 ændres således:
|
|
3) |
Artikel 24, stk. 1, affattes således: »1. Hvis en medlemsstat finder, at det ikke er foreneligt med dens nationale ret, dens internationale forpligtelser eller væsentlige nationale hensyn at lade en indberetning, der er indlæst i overensstemmelse med artikel 26, 32, 36 eller 37a, få virkning, kan den anmode om, at indberetningen forsynes med en påtegning om, at den handling, der skal foretages på grundlag af indberetningen, ikke vil blive foretaget på dens område. Påtegningen indsættes af den indberettende medlemsstats SIRENE-kontor.« |
|
4) |
Følgende kapitel indsættes: » KAPITEL IXa Indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere i Unionens interesse Artikel 37a Formål med og betingelser for at indlæse indberetninger 1. Medlemsstaterne kan på forslag af Europol om at indlæse en indberetning med oplysninger på grundlag af oplysninger modtaget fra tredjelandes myndigheder eller internationale organisationer indlæse indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere i Unionens interesse (»indberetninger med oplysninger«) i SIS som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra t), i forordning (EU) 2016/794. Europol underretter sin databeskyttelsesansvarlige, hvor Europol fremsætter et sådant forslag. 2. Indberetninger med oplysninger indlæses i SIS med henblik på at informere slutbrugere, der foretager en søgning i SIS, om tredjelandsstatsborgeres formodede deltagelse i terrorhandlinger eller anden grov kriminalitet, der er anført i bilag I til forordning (EU) 2016/794, med det formål at indhente de oplysninger, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 37b. 3. Europol må kun foreslå, at indberetninger med oplysninger indlæses i SIS i følgende tilfælde, og forudsat at det har kontrolleret, at betingelserne i stk. 4 er opfyldt:
4. Europol må kun foreslå, at indberetninger med oplysninger indlæses i SIS, når det har fastslået, at indberetningen med oplysninger er nødvendig og berettiget, ved at sikre, at begge følgende betingelser er opfyldt:
5. Europol stiller de oplysninger om den bestemte sag, som det ligger inde med, og resultatet af den vurdering, der er omhandlet i stk. 3 og 4, til rådighed for medlemsstaterne, og foreslår, at en eller flere medlemsstater indlæser en indberetning med oplysninger i SIS. Hvis Europol har modtaget relevante uddybende eller ændrede oplysninger vedrørende dets forslag om at indlæse en indberetning med oplysninger, eller hvis Europol er i besiddelse af dokumentation, der lader formode, at oplysningerne i dets forslag om at indlæse en indberetning med oplysninger er faktuelt ukorrekte eller er blevet lagret ulovligt, underretter det straks medlemsstaterne herom. 6. Europols forslag om at indlæse indberetninger med oplysninger kontrolleres og analyseres af den medlemsstat, som Europol foreslog at indlæse sådanne indberetninger. Sådanne indberetninger med oplysninger indlæses i SIS efter denne medlemsstats eget skøn. 7. Når der indlæses indberetninger med oplysninger i SIS i overensstemmelse med denne artikel, giver den indberettende medlemsstat de øvrige medlemsstater og Europol meddelelse om denne indlæsning ved udveksling af supplerende oplysninger. 8. Hvor medlemsstaterne beslutter ikke at indlæse indberetningen med oplysninger efter Europols forslag, og de relevante betingelser er opfyldt, kan de beslutte at indlæse en anden type indberetning om den samme person. 9. Medlemsstaterne underretter de øvrige medlemsstater og Europol om resultatet af kontrollen og analysen af oplysningerne i Europols forslag, jf. stk. 6, og om, hvorvidt oplysningerne er blevet indlæst i SIS, senest 12 måneder efter, at Europol har foreslået at indlæse en indberetning med oplysninger. Med henblik på første afsnit indfører medlemsstaterne en mekanisme til regelmæssig rapportering. 10. Hvis Europol er i besiddelse af relevante uddybende eller ændrede oplysninger vedrørende en indberetning med oplysninger, videregiver det straks disse oplysninger ved udveksling af supplerende oplysninger til den indberettende medlemsstat, så denne kan færdiggøre, ændre eller slette indberetningen med oplysninger. 11. Hvis Europol er i besiddelse af dokumentation, der lader formode, at oplysninger, der er indlæst i SIS i henhold til stk. 1, er faktuelt ukorrekte eller er blevet lagret ulovligt, underretter det ved udveksling af supplerende oplysninger den indberettende medlemsstat herom hurtigst muligt og senest to hverdage efter, at det fik kendskab til denne dokumentation. Den indberettende medlemsstat kontrollerer oplysningen og retter eller sletter om nødvendigt straks den pågældende oplysning. 12. Hvis der er tydelige tegn på, at de genstande, der er omhandlet i artikel 38, stk. 2, litra a), b), c), e), g), h), j) og k), eller andre betalingsmidler end kontanter, har forbindelse til en person, der er genstand for en indberetning med oplysninger i henhold til denne artikels stk. 1, kan der indlæses indberetninger om disse genstande for at lokalisere personen. I sådanne tilfælde skal indberetningen med oplysninger sammenkobles med indberetningen om genstanden i overensstemmelse med artikel 63. 13. Medlemsstaterne indfører de nødvendige procedurer for indlæsning, ajourføring og sletning af indberetninger med oplysninger i SIS i overensstemmelse med denne forordning. 14. Europol fører registre over sine forslag om indlæsning af indberetninger med oplysninger i SIS i henhold til denne artikel og aflægger hver sjette måned rapport til medlemsstaterne om de indberetninger med oplysninger, der er indlæst i SIS, og om de tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke har indlæst indberetningerne med oplysninger. 15. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på fastsættelse og udarbejdelse af de regler, der er nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og søge i de oplysninger, der er omhandlet denne artikels stk. 11. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 76, stk. 2. Artikel 37b Foretagelse af handlingen på grundlag af en indberetning med oplysninger 1. I tilfælde af et hit på en indberetning med oplysninger indsamler og meddeler den fuldbyrdende medlemsstat alle eller en del af følgende oplysninger til den indberettende medlemsstat:
2. Den fuldbyrdende medlemsstat meddeler de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, til den indberettende medlemsstat ved udveksling af supplerende oplysninger. 3. Denne artikels stk. 1 finder også anvendelse, når den person, der er genstand for en indberetning med oplysninger, befinder sig på området for den medlemsstat, som indlæste indberetningen med oplysninger i SIS med henblik på at underrette Europol i overensstemmelse med artikel 48, stk. 8, litra b). 4. Den fuldbyrdende medlemsstat sikrer diskret indsamling af så mange af de i stk. 1 omhandlede oplysninger som muligt under de rutinemæssige aktiviteter, som dens nationale kompetente myndigheder udfører. Indsamlingen af sådanne oplysninger må ikke skade kontrollens diskrete karakter, og genstanden for indberetningen med oplysninger må ikke på nogen måde gøres opmærksom på, at der findes en sådan indberetning.« |
|
5) |
Artikel 43, stk. 3, affattes således: »3. Der kan også søges på fingeraftryksoplysninger i SIS i forbindelse med indberetninger, der er indlæst i overensstemmelse med artikel 26, 32, 36, 37a og 40, ved anvendelse af fuldstændige eller ufuldstændige sæt af fingeraftryk eller håndfladeaftryk, der er fundet på et gerningssted under efterforskning af grov kriminalitet eller terrorhandlinger, hvor det med en høj grad af sandsynlighed kan fastslås, at disse sæt af aftryk tilhører en gerningsmand, og såfremt søgningen foretages samtidigt i medlemsstatens relevante nationale fingeraftryksdatabaser.« |
|
6) |
Artikel 48 ændres således:
|
|
7) |
Artikel 53 ændres således:
|
|
8) |
Artikel 54, stk. 3, affattes således: »3. Indberetninger om genstande, der er indlæst i overensstemmelse med artikel 26, 32, 34, 36 og 37a, undersøges i henhold til artikel 53, hvis de er knyttet til en indberetning om en person. Sådanne indberetninger opbevares kun, så længe indberetningen om den pågældende person opbevares.« |
|
9) |
Artikel 55 ændres således:
|
|
10) |
Artikel 56 ændres således:
|
|
11) |
I artikel 74 indsættes følgende stykke: »5a. Medlemsstaterne, Europol og eu-LISA forelægger Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at bidrage til den evaluering og de rapporter, der er omhandlet i artikel 68 i forordning (EU) 2016/794.« |
|
12) |
I artikel 79 tilføjes følgende stykke: »7. Kommissionen vedtager en afgørelse om fastsættelse af den dato, fra hvilken medlemsstaterne kan begynde at indlæse, ajourføre og slette indberetninger med oplysninger i SIS i overensstemmelse med denne forordnings artikel 37a, efter at den har kontrolleret, at følgende betingelser er opfyldt:
Kommissionens afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. (*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1190 af 6. juli 2022 om ændring af forordning (EU) 2018/1862 for så vidt angår indlæsning i Schengeninformationssystemet (SIS) af indberetninger med oplysninger om tredjelandsstatsborgere i Unionens interesse (EUT L 185 af 12.7.2022, s. 1).« " |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den dato, der fastsættes i henhold til artikel 79, stk. 7, i forordning (EU) 2018/1862, med undtagelse af artikel 1, nr. 12), i nærværende forordning, som anvendes fra den 1. august 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 6. juli 2022.
På Europa-Parlamentets vegne
R. METSOLA
Formand
På Rådets vegne
M. BEK
Formand
(1) Europa-Parlamentets holdning af 8.6.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 27.6.2022.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens afgørelse 2010/261/EU (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 56).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(7) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
(8) Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1745 af 18. november 2020 om iværksættelse af bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende databeskyttelse og om midlertidig iværksættelse af visse bestemmelser i Schengenreglerne for Irland (EUT L 393 af 23.11.2020, s. 3).
(9) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(10) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(11) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(12) Rådets afgørelse 2008/149/RIA af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 50).
(13) EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
(14) Rådets afgørelse 2011/349/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 1).
(15) Rådets afgørelse 2010/365/EU af 29. juni 2010 om anvendelse af Schengenreglernes bestemmelser om Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 166 af 1.7.2010, s. 17).
(16) Rådets afgørelse (EU) 2018/934 af 25. juni 2018 om anvendelse af de resterende bestemmelser i Schengenreglerne om Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 165 af 2.7.2018, s. 37).
(17) Rådets afgørelse (EU) 2017/733 af 25. april 2017 om anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne for så vidt angår Schengeninformationssystemet i Republikken Kroatien (EUT L 108 af 26.4.2017, s. 31).