Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R0994

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/994 af 24. juni 2022 om gennemførelse af forordning (EU) 2022/879 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine

EUT L 167I af 24.6.2022, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/994/oj

24.6.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 167/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/994

af 24. juni 2022

om gennemførelse af forordning (EU) 2022/879 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2022/879 af 3. juni 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (1), særlig artikel 1, nr. 21),

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 3. juni 2022 vedtog Rådet forordning (EU) 2022/879, som ændrede Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 (2) og indførte yderligere restriktive foranstaltninger for at suspendere udsendelsesaktiviteter i Unionen eller rettet mod Unionen fra visse medieforetagender, der er omhandlet i bilag VI til forordning (EU) 2022/879. I henhold til artikel 1, nr. 21), i forordning (EU) 2022/879 finder sådanne foranstaltninger for så vidt angår et eller flere af disse medieforetagender anvendelse, under forudsætning af at Rådet træffer afgørelse herom ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.

(2)

Efter gennemgang af de pågældende tilfælde har Rådet konkluderet, at de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2f i forordning (EU) nr. 833/2014, bør finde anvendelse fra den 25. juni 2022 for så vidt angår alle de enheder, der er opført på listen i bilag VI til forordning (EU) 2022/879 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2f i forordning (EU) nr. 833/2014 finder anvendelse fra den 25. juni 2022 for så vidt angår alle de enheder, der er opført på listen i bilag VI til forordning (EU) 2022/879.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2022.

På Rådets vegne

J.-Y. LE DRIAN

Formand


(1)   EUT L 153 af 3.6.2022, s. 53.

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 229 af 31.7.2014, s. 1).


Top