1)

Punkt 1 affattes således:

»1.   FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

Bestemmelse af animalske bestanddele i foder skal udføres ved lysmikroskopi eller PCR (polymerasekædereaktion) i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i dette bilag.

Disse to metoder gør det muligt at påvise tilstedeværelsen af animalske bestanddele i forblandinger, fodermidler og foderblandinger. De gør det imidlertid ikke muligt at beregne mængden af sådanne bestanddele i forblandinger, fodermidler og foderblandinger. Begge metoder har en påvisningsgrænse under 0,1 % (w/w).

PCR-metoden gør det muligt at identificere, hvilken taksonomisk gruppe animalske bestanddele, der er til stede i forblandinger, fodermidler og foderblandinger, tilhører.

Disse metoder skal finde anvendelse i forbindelse med kontrollen med anvendelsen af forbuddene i artikel 7, stk. 1, i og bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 (*) og artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (**).

Afhængigt af hvilken type foder der afprøves, kan disse metoder anvendes inden for en enkelt operationel protokol, enten alene eller tilsammen i overensstemmelse med de standardprocedurer (»SOP'er«), som er fastsat af EU-referencelaboratoriet for animalske proteiner i foderstoffer (EURL-AP) og offentliggjort på dets websted (***).

(*)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1)."

(**)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1)."

(***)  https://www.eurl.craw.eu/legal-sources-and-sops/method-of-reference-and-sops/.«"

2)

Punkt 2.1 affattes således:

»2.1.   Lysmikroskopi

2.1.1.   Princip

Animalske bestanddele, der kan være til stede i forblandinger, fodermidler og foderblandinger, som er sendt til analyse, identificeres ud fra typiske kendetegn, der kan identificeres ved mikroskopi (f.eks. muskelfibre og andre kødpartikler, brusk, knogler, horn, hår, børster, kutikulafragmenter fra hvirvelløse dyr, trakeale strukturer fra insekter, blodprodukter, mælkefedtkugler, lactosekrystaller, fjer, æggeskaller, fiskeben og skæl).

Der foretages mikroskopiske undersøgelser efter klargøring af prøver ved sedimentering.

Prøverne underkastes følgende sedimenteringstrin:

2.1.2.   Reagenser og udstyr

2.1.2.1.   Reagenser

2.1.2.1.1.   Koncentreringsmiddel

2.1.2.1.2.   Farvningsreagens

2.1.2.1.3.   Monteringsmedier

2.1.2.1.4.   Monteringsmedier med farvende egenskaber

2.1.2.1.5.   Skyllevæsker

2.1.2.1.6.   Blegemiddel

2.1.2.2.   Udstyr

—

Konisk glasskilletragt med et rumindhold på 250 ml med teflon eller slebet stophane ved keglens bund. Stophanens åbning skal have en diameter på ≥ 4 mm. Alternativt — kun for enkelt TCE-sedimentering — kan et glasbæger med konisk bund anvendes, forudsat at laboratoriet har dokumenteret, at påvisningsniveauet svarer til det, der opnås ved at benytte den koniske glasskilletragt. Skilletragt

2.1.3.   Udtagning og klargøring af prøver

2.1.3.1.   Prøveudtagning

Der skal anvendes en repræsentativ prøve, som er udtaget i overensstemmelse med bilag I.

2.1.3.1.1.   Tørring af prøver

Prøver med et vandindhold på over 14 % skal tørres inden håndteringen i overensstemmelse med bilag III.

2.1.3.1.2.   Sigtning af prøver på forhånd

For at indsamle oplysninger om mulig miljøforurening af foderet anbefales det at sigte (1 mm-sigte) foder i pilleform og kerner på forhånd og derefter forberede, analysere og indberette separat om begge fraktionerne, som skal anses for at være forskellige prøver.

2.1.3.2.   Forholdsregler

For at undgå krydskontaminering på laboratoriet skal alt genanvendeligt udstyr rengøres omhyggeligt før brugen. Skilletragtens dele adskilles inden rengøring. Skilletragtens dele og glasudstyr forvaskes manuelt og vaskes derefter i en vaskemaskine. Sigter rengøres ved brug af en børste med stive syntetiske børster. Det anbefales at foretage en afsluttende rengøring af sigter med acetone og komprimeret luft efter sigtning af fedtholdigt materiale, som f.eks. fiskemel.

2.1.3.3.   Klargøring af prøver, der består af fedt eller olie

Følgende protokol følges for klargøring af prøver, der består af fedt:

Samme protokol, med undtagelse af første og fjerde led, anvendes til klargøring af prøver, der består af olie.

2.1.3.4.   Klargøring af andre prøver end fedt eller olie

2.1.4.   Mikroskopisk undersøgelse

2.1.4.1.   Præparering af objektglas

Der forberedes præparater af sedimentet og, afhængigt af laborantens valg, af enten flotatet eller råmaterialet. Hvis det er relevant udelukkende med henblik på påvisning af bestanddele af hvirvelløse landdyr, præpareres objektglassene med det endelige flotat, der er opnået som beskrevet i punkt 2.1.3.4.4. Begge fraktioner (den fine og den grove) klargøres. De testportioner af fraktioner, der udstryges på objektglas, skal være repræsentative for hele fraktionen.

Der præpareres et tilstrækkeligt antal objektglas for at sikre, at en fuldstændig undersøgelsesprotokol, jf. punkt 2.1.4.2, kan gennemføres.

Objektglas monteres med passende monteringsmedium i overensstemmelse med de standardprocedurer, der er fastsat af EURL-AP og offentliggjort på dets websted. Objektglassene skal være dækket med dækglas.

2.1.4.2.   Observationsflowdiagram vedrørende påvisning af animalske partikler i foderblandinger, fodermidler og forblandinger.

De præparerede objektglas skal observeres i overensstemmelse med observationsflowdiagrammerne i diagram 1 og 2.

Mikroskopiobservationerne udføres med sammensat mikroskop på sedimentet og, afhængigt af laborantens valg, på enten flotatet eller råmaterialet. Med henblik på påvisning af bestanddele af hvirvelløse landdyr, udføres der desuden observationer af det endelige flotat, der er opnået som beskrevet i punkt 2.1.3.4.4 i overensstemmelse med diagram 3. Stereomikroskop kan benyttes som supplement til sammensat mikroskop for de grove fraktioner. Hvert objektglas skal screenes i sin helhed ved forskellige forstørrelser. Nærmere oplysninger om, hvordan flowdiagrammerne skal anvendes, er beskrevet i en standardprocedure, der er fastsat af EURL-AP og offentliggjort på dets websted.

Minimumsantallet af objektglas, der skal observeres på hvert enkelt trin i observationsflowdiagrammerne, skal overholdes strengt, medmindre det ikke med hele fraktionsmaterialet er muligt at nå op på det fastsatte antal objektglas, f.eks. hvis der ikke er fremkommet noget sediment. Højst 6 objektglas pr. bestemmelse skal observeres til registrering af partikelantallet.

Hvis der forberedes yderligere præparater af flotatet eller råmaterialet ved anvendelse af et mere specifikt monteringsmedium med farvende egenskaber, jf. punkt 2.1.2.1.4, med henblik på yderligere karakterisering af strukturerne (f.eks. fjer, hår, muskler eller blodpartikler), som er blevet påvist på objektglas præpareret med andre monteringsmedier, jf. punkt 2.1.2.1.3, tælles antallet af partikler på basis af en række objektglas pr. bestemmelse, dog højst 6 objektglas, inklusive de supplerende objektglas med et mere specifikt monteringsmedium. De yderligere præparater, der fremstilles af det endelige flotat, der er opnået som beskrevet i punkt 2.1.3.4.4, til påvisning af bestanddele af hvirvelløse landdyr, tages ikke i betragtning ved identifikationen af andre typer (landlevende hvirveldyr og fisk).

For at lette identifikationen af partiklernes type og oprindelse kan laboranten bruge støtteværktøjer såsom beslutningsstøttesystemer, billedbiblioteker og referenceprøver.

Diagram 1

Observationsflowdiagram efter enkelt TCE-sedimentering til påvisning af andre animalske partikler end fra hvirvelløse landdyr i foderblandinger, fodermidler og forblandinger (første bestemmelse)

Diagram 2

Observationsflowdiagram efter enkelt TCE-sedimentering til påvisning af andre animalske partikler end fra hvirvelløse landdyr i foderblandinger, fodermidler og forblandinger (anden bestemmelse)

Diagram 3

Observationsflowdiagram efter dobbelt PE/TCE-sedimentering til påvisning af bestanddele af hvirvelløse landdyr i foderblandinger, fodermidler og forblandinger

2.1.4.3.   Antal bestemmelser

Bestemmelserne udføres på forskellige delprøver på 50 g pr. stk.

Hvis der efter den første bestemmelse, der er gennemført i overensstemmelse med observationsflowdiagrammet i diagram 1 (eller diagram 3, hvis det er relevant), ikke er påvist nogen animalske partikler, er det ikke nødvendigt med en yderligere bestemmelse, og resultatet af analysen indberettes med anvendelse af den ordlyd, der er fastsat i punkt 2.1.5.1.

Hvis der efter den første bestemmelse, der er gennemført i overensstemmelse med observationsflowdiagrammet i diagram 1, påvises et eller flere animalske partikler af en given type (dvs. landlevende hvirveldyr eller fisk), og typen af de fundne partikler bekræfter prøvens deklarerede indhold, er det ikke nødvendigt med en yderligere bestemmelse. Hvis antallet af animalske partikler af en given type, der er påvist ved denne førstebestemmelse, er større end 5, indberettes resultatet af analysen pr. dyretype med anvendelse af den ordlyd, der er fastsat i punkt 2.1.5.3. Ellers indberettes resultatet af analysen pr. dyretype med anvendelse af den ordlyd, der er fastsat i punkt 2.1.5.2.

Hvis der efter den første bestemmelse, der er gennemført i overensstemmelse med observationsflowdiagrammet i diagram 3, påvises mere end 5 partikler af hvirvelløse landdyr, er det ikke nødvendigt med endnu en bestemmelse, og resultatet af analysen indberettes med anvendelse af den ordlyd, der er fastsat i punkt 2.1.5.3 for den pågældende type.

I alle andre tilfælde, også hvis laboratoriet ikke har modtaget nogen indholdsdeklaration, skal der gennemføres endnu en bestemmelse ud fra en ny delprøve. Hvis summen af animalske partikler af en given type, der er påvist ved den anden bestemmelse, der er gennemført i overensstemmelse med observationsflowdiagrammet i diagram 2 (eller diagram 3, hvis det er relevant), er større end 10, indberettes resultatet af analysen med anvendelse af den ordlyd, der er fastsat i punkt 2.1.5.3. Ellers indberettes resultatet af analysen pr. dyretype med anvendelse af den ordlyd, der er fastsat i punkt 2.1.5.2.

2.1.5.   Angivelse af resultaterne

Ved indberetningen af resultaterne skal laboratoriet angive, hvilken type materiale analysen er blevet udført på (sediment, flotat, endeligt flotat eller råmateriale). Det skal klart fremgå af indberetningen, hvor mange bestemmelser der er blevet foretaget, og om der ikke er foretage sigtning af fraktionerne inden præpareringen af objektglas, jf. punkt 2.1.3.4.3, første led, tredje afsnit, eller punkt 2.1.3.4.4, tredje led.

Laboratorierapporten skal mindst indeholde oplysninger om tilstedeværelsen af bestanddele fra landlevende hvirveldyr og fra fisk.

De forskellige tilfælde indberettes på følgende måde.