(1)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og andre rådgivende organer, samt enhver rådgivning fra de rådgivende råd.

(2)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2. Desuden bør de samlede tilladte fangstmængder (TAC'erne) for bestande, der er omfattet af flerårige planer, fastsættes i overensstemmelse med målene og foranstaltningerne i disse planer. I henhold til nævnte forordnings artikel 16, stk. 1, skal fiskerimulighederne fordeles blandt medlemsstaterne på en sådan måde, at de sikrer de enkelte medlemsstater relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(3)

TAC'erne bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, ligesom der skal tages hensyn til de holdninger, der er kommet til udtryk under høringen af interessenter, navnlig på møderne med de rådgivende råd.

(4)

I henhold til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 har alle bestande, der er underlagt fangstbegrænsninger, været omfattet af landingsforpligtelsen siden den 1. januar 2019, selv om der gælder visse undtagelser. I nævnte forordnings artikel 16, stk. 2, fastsættes det, at når landingsforpligtelsen indføres for en fiskebestand, skal fiskerimulighederne afspejle fangsterne i stedet for landingerne. Kommissionen har på grundlag af fælles henstillinger, der er forelagt af medlemsstaterne, i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 vedtaget en række delegerede forordninger med nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i form af specifikke planer for udsmid.

(5)

Ved fastsættelsen af fiskerimulighederne for bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen, bør der tages hensyn til, at udsmid i princippet ikke længere er tilladt. De bør derfor fastsættes på grundlag af det tal for samlede fangster, der er angivet i Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES) rådgivning (i stedet for tallet for ønskede fangster). De mængder, der som en undtagelse fra landingsforpligtelsen fortsat må smides ud, bør trækkes fra førnævnte tal for de samlede fangster.

(6)

ICES har for visse bestande anbefalet nulfangst. Hvis TAC'erne for disse bestande imidlertid fastsættes på det niveau, der er angivet i den videnskabelige rådgivning, vil forpligtelsen til at lande alle fangster, herunder bifangster af de pågældende bestande i blandet fiskeri, blive en hindring for fiskeriet som følge af »choke species-effekten«. For at finde den rette balance mellem opretholdelsen af fiskeriet, i betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af en afbrydelse, og behovet for at opnå en god biologisk status for de pågældende bestande, bør der under hensyntagen til de vanskeligheder, der er forbundet med at befiske alle bestande i et blandet fiskeri på det niveau, der giver det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), fastsættes specifikke TAC'er for bifangster af disse bestande. Disse TAC'er bør fastsættes på niveauer, der sikrer en reduktion af dødeligheden for disse bestande, og tilskynder til at forbedre selektiviteten og undgå uønskede bifangster af disse bestande. For at reducere fangsterne af bestande, som der er fastsat bifangst-TAC'er for, bør fiskerimulighederne for de former for fiskeri, hvori fisk fra disse bestande fanges, fastsættes på et niveau, som bidrager til, at sårbare bestandes biomasse genoprettes til bæredygtige niveauer. Der bør ligeledes fastsættes tekniske foranstaltninger og kontrolforanstaltninger, der er uløseligt knyttet til fiskerimulighederne, for at hindre ulovligt udsmid.

(7)

For så vidt muligt at sikre udnyttelsen af fiskerimulighederne i det blandede fiskeri i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør der etableres en pulje til kvoteudveksling for medlemsstater, der ikke har en kvote til dækning af deres uundgåelige bifangster.

(8)

Ifølge artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472 (2) om en flerårig plan for de vestlige farvande skal målet for fiskeridødeligheden for de bestande, der er opført i nævnte forordnings artikel 1, stk. 1, opretholdes inden for de fiskeridødelighedsintervaller, der giver MSY (FMSY-intervaller), som defineret i nævnte forordnings artikel 2, nr. 2). Den samlede fiskeridødelighed for havbars (Dicentrarchus labrax) i ICES-afsnit 8a og 8b bør derfor fastsættes i overensstemmelse med MSY-rådgivningen fra ICES og FMSY-værdien under hensyntagen til fangsterne i såvel det erhvervsmæssige som det rekreative fiskeri, herunder udsmid. FMSY-værdien er den fiskeridødelighedsværdi, der resulterer i MSY på lang sigt. De relevante medlemsstater (Frankrig og Spanien) bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at fiskeridødeligheden som følge af det fiskeri, der udøves af deres flåder og fritidsfiskere, ikke overstiger FMSY-værdien, jf. artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2019/472.

(9)

Foranstaltningerne vedrørende det rekreative fiskeri efter havbars bør videreføres under hensyntagen til den betydelige indvirkning, som dette fiskeri har på de pågældende bestande. Kommissionen foreslår, at fangstbegrænsningerne opretholdes i overensstemmelse den videnskabelige rådgivning. Det bør være forbudt at anvende faststående garn, da disse redskaber ikke er tilstrækkeligt selektive og sandsynligvis fanger flere fisk, end det er tilladt i henhold til de fastsatte fangstbegrænsninger. Under hensyntagen til miljømæssige, sociale og økonomiske forhold, navnlig erhvervsfiskernes afhængighed af de berørte bestande i kystsamfundene, udgør foranstaltningerne for havbars en passende balance mellem erhvervsfiskernes og fritidsfiskernes interesser. Foranstaltningerne gør det navnlig muligt for fritidsfiskerne at fiske, fordi der tages højde for dette fiskeris indvirkning på bestandene.

(10)

Den 4. november 2021 afgav ICES videnskabelig rådgivning om europæisk ål (Anguilla anguilla) i hele dens naturlige udbredelsesområde. ICES anbefalede, at der ved anvendelse af forsigtighedsprincippet bør være nulfangst i alle habitater i 2022. Dette gælder både rekreative og erhvervsmæssige fangster og omfatter fangster af glasål til udsætning og akvakultur. I overensstemmelse med denne rådgivning anses det for hensigtsmæssigt at opretholde den sammenhængende forbudsperiode på tre måneder for alt ålefiskeri, mens Kommissionen gennemfører en interessenthøring om europæisk ål i 2022. Forbuddet bør gælde for alt fiskeri som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 28), i forordning (EU) nr. 1380/2013. Medlemsstaterne bør fastsætte den sammenhængende forbudsperiode på tre måneder, som bør lægges i perioderne med den største migration af europæisk ål, og indberette den med understøttende oplysninger til Kommissionen senest den 1. juni 2022.

(11)

Den videnskabelige rådgivning om ansjos (Engraulis encrasicolus) i ICES-underområde 8 (Biscayabugten) for 2022 blev først offentliggjort af ICES den 17. december 2021. Da der er behov for at have en TAC fra fangstårets begyndelse den 1. januar 2022, bør der fastsættes en foreløbig TAC. Denne TAC bør fastsættes til 24 000 ton og omfatte perioden fra den 1. januar 2022 til den 30. juni 2022. Et sådant niveau svarer nogenlunde til fangsterne af denne bestand i perioden fra den 1. januar 2021 til den 30. juni 2021.

(12)

I ICES-afsnit 8c, 8d og 8e og underområde 9 og 10 og i EU-farvande i CECAF 34.1.1 forvaltes tre forskellige tungearter under en enkelt TAC. Da fiskerimulighederne for en af disse bestande, dvs. for almindelig tunge (Solea solea) i ICES-afsnit 8c og 9a, bør fastsættes i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) 2019/472, bør der fastsættes en særskilt fangstbegrænsning for denne art i overensstemmelse med MSY-rådgivningen.

(13)

Den videnskabelige rådgivning for bestandene af Elasmobranchii (hajer, rokker osv.) lyder på nulfangst som følge af deres ringe bevaringsstatus. Desuden betyder høje overlevelsesrater, at udsmid ikke anses for at øge fiskeridødeligheden, men derimod vil være til gavn for deres bevaringsstatus. Det bør derfor være forbudt at fiske efter disse arter. I henhold til artikel 15, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder landingsforpligtelsen ikke anvendelse på arter, som det er forbudt at fiske efter.

(14)

Den flerårige plan for Nordsøen blev fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973 (3) og trådte i kraft i 2018. Den flerårige plan for de vestlige farvande blev fastlagt ved forordning (EU) 2019/472 og trådte i kraft i 2019. Fiskerimulighederne for de bestande, der er anført i nævnte forordningers artikel 1, stk. 1, bør fastsættes i overensstemmelse med målene (FMSY-intervallerne) og de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i nævnte forordninger. FMSY-intervallerne er angivet i den relevante rådgivning fra ICES. Når der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, bør fiskerimulighederne for bifangstbestande fastsættes i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen som anført i forordning (EU) 2018/973 og (EU) 2019/472.

(15)

I henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2018/973 skal der — hvis den videnskabelige rådgivning viser, at gydebiomassen for en bestand, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 1, stk. 1, ligger under grænsereferencepunktet for biomasse (Blim) — træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genopretning af bestanden til over de niveauer, der kan give MSY. De afhjælpende foranstaltninger kan navnlig omfatte en indstilling af det målrettede fiskeri efter den pågældende bestand og en passende reduktion af fiskerimulighederne for disse eller andre bestande i fiskeriet.

(16)

TAC'erne for almindelig tun (Thunnus thynnus) i den østlige del af Atlanterhavet og Middelhavet bør fastsættes i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1627 (4).

(17)

For bestande, som der mangler tilstrækkelige eller pålidelige data for med henblik på udarbejdelse af størrelsesoverslag, bør forvaltningsforanstaltningerne og TAC-niveauerne følge den forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, der er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 1380/2013, samtidig med at der tages hensyn til bestandsspecifikke faktorer, navnlig de tilgængelige oplysninger om bestandenes udvikling og betragtninger vedrørende det blandede fiskeri.

(18)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (5) fastsættes der supplerende betingelser for forvaltningen fra år til år af TAC'er, herunder fleksibilitetsbestemmelser gældende for bestande, der er omfattet af henholdsvis en præventiv eller en analytisk TAC (artikel 3 og 4). I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af nævnte forordnings artikel 3 eller 4, navnlig på grundlag af deres biologiske tilstand. I 2014 blev der ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 indført endnu en mekanisme for årsbaseret fleksibilitet for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om en fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer og hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og være til skade for bestandenes biologiske tilstand, bør artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 ikke anvendes.

(19)

Hvis en TAC kun tildeles én medlemsstat, bør den berørte medlemsstat i henhold til artikel 2, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bemyndiges til at fastlægge denne TAC. Det bør sikres, at medlemsstaten ved fastlæggelsen af TAC-niveauet handler i fuld overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks principper og regler.

(20)

Den maksimale tilladte fiskeriindsats for 2022 bør fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, 6, 7 og 9 i og bilag I til forordning (EU) 2016/1627.

(21)

For at sikre fuld udnyttelse af fiskerimulighederne bør det være tilladt at benytte en vis fleksibilitet mellem visse af TAC-områderne for så vidt angår den samme biologiske bestand.

(22)

For visse arter, som f.eks. bestemte hajarter, vil selv et begrænset fiskeri kunne udgøre en alvorlig risiko for deres bevarelse. Fiskerimulighederne for sådanne arter bør derfor begrænses helt i form af et generelt forbud mod fiskeri efter dem.

(23)

På den 12. konference mellem parterne i konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr, som blev afholdt i Manila den 23.-28. oktober 2017, blev en række arter tilføjet til konventionens lister over beskyttede arter i nævnte konventions tillæg I og II. Disse arter bør derfor beskyttes i forbindelse med EU-fiskerfartøjers fiskeri i alle farvande, og tredjelandsfiskerfartøjers fiskeri i EU-farvande.

(24)

De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved denne forordning, skal udnyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (6), særlig nævnte forordnings artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af denne forordning.

(25)

Unionens TAC for hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides) i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 berører ikke Unionens holdning til den passende EU-andel af dette fiskeri.

(26)

På årsmødet i 2021 vedtog Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) en bevarelsesforanstaltning for de to bestande af rødfisk (Sebastes marinus og Sebastes mentella) i Irmingerhavet og de tilstødende farvande, ifølge hvilken direkte fiskeri efter disse bestande er forbudt. NEAFC har desuden udstedt forbud mod fiskeri i det område, hvor rødfisk samles, for at minimere bifangster. Disse foranstaltninger, som er baseret på ICES-rådgivningen om nulfangst, bør gennemføres i EU-retten. NEAFC var ikke i stand til at vedtage en henstilling om rødfisk i ICES-underområde 1 og 2. For denne bestand bør den relevante TAC fastsættes i overensstemmelse med den EU-holdning, der er givet udtryk for i NEAFC.

(27)

For hellefisk i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 bør der under hensyntagen til den videnskabelige rådgivning fra ICES for 2022 fastsættes en TAC på 1 766 ton.

(28)

På sit årsmøde i 2021 besluttede Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) at opretholde de nuværende TAC'er for almindelig tun, sværdfisk (Xiphias gladius), blå marlin (Makaira nigricans), hvid marlin (Tetrapturus albidus), gulfinnet tun (Thunnus albacares) og blåhaj (Prionace glauca) i 2022. ICCAT fastsatte også en TAC for storøjet tun (Thunnus obesus) på 62 000 ton for 2022. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(29)

For at reducere fiskeridødeligheden for ungfisk af arterne storøjet tun og gulfinnet tun fastsatte ICCAT også en maksimal grænse på 300 anordninger til tiltrækning af fisk (FAD'er) pr. fartøj i 2022 og en forbudsperiode for anvendelsen af FAD'er. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(30)

ICCAT vedtog også en 15-årig genopretningsplan for hvid tun (Thunnus alalunga) i Middelhavet fra 2022 til 2036. For 2022 fastsatte ICCAT TAC'en for hvid tun i Middelhavet til 2 500 ton. Desuden vedtog ICCAT en TAC for nordatlantisk hvid tun på 37 801 ton for perioden 2022-2023 på grundlag af fangstreglen med henblik på at vedtage en langsigtet forvaltningsprocedure for denne bestand. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(31)

På sit årsmøde i 2021 vedtog ICCAT også en genopretningsplan for nordatlantisk makohaj (Isurus oxyrinchus), der fanges i forbindelse med andre ICCAT-fiskerier, for at sætte en stopper for overfiskning og gradvis opnå et biomasseniveau, der er tilstrækkeligt til at understøtte MSY senest i 2070. Genopretningsplanen omfatter et toårigt forbud mod opbevaring fra 2022. Den samlede fiskeridødelighed blev fastsat til højst 250 ton, indtil ny videnskabelig rådgivning foreligger. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(32)

I henhold til flere ICCAT-henstillinger kan Unionen efter anmodning overføre en bestemt procentdel af sin uudnyttede kvote af fiskerimuligheder fra 2020 til 2022. Indtil disse ICCAT-henstillinger gennemføres i EU-retten, bør de enkelte medlemsstaters kvoter for visse bestande fastsættes på grundlag af en samlet EU-kvote for 2022 som fastsat af ICCAT, inden ICCAT foretager nogen overførelse af uudnyttede kvoter eller nedsættelser for overfiskede mængder. Justeringer af de enkelte medlemsstaters kvoter for 2022, der afspejler eventuelle overførsler og nedsættelser, bør foretages på et senere tidspunkt på grundlag af EU-reglerne om overførsel og nedsættelser, såsom forordning (EF) nr. 847/96, artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller artikel 105 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

(33)

Nordlig hvid tun blev overfisket af nogle medlemsstater i 2019, hvilket førte til overfiskning af Unionens samlede kvote og anvendelse af en nedsættelse fra ICCAT, selv om andre medlemsstater ikke opbrugte deres individuelle kvoter samme år. For at rette op på denne særlige situation bør Rådets forordning (EU) 2021/92 (7) ændres, således at der fastsættes kvoter for nordlig hvid tun for de enkelte medlemsstater i overensstemmelse med princippet om relativ stabilitet og på grundlag af Unionens samlede kvote, som ICCAT har fastsat for 2021, inden der foretages eventuelle justeringer som følge af medlemsstaters overfiskning eller underfiskning. Kvotejusteringer bør derefter anvendes på grundlag af EU-reglerne om overførsel og nedsættelser, såsom forordning (EF) nr. 847/96, artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller artikel 105 i forordning (EF) nr. 1224/2009, for at sikre, at Unionens samlede kvote for nordlig hvid tun tager hensyn til de justeringer, som ICCAT har foretaget.

(34)

På årsmødet i 2021 vedtog parterne i Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR) fangstbegrænsninger for mål- og bifangstarter for perioden fra den 1. december 2021 til den 30. november 2022. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(35)

På årsmødet i 2021 reviderede Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (IOTC) de tidligere vedtagne bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Disse foranstaltninger bør allerede gennemføres i EU-retten. De reviderede fangstbegrænsninger for gulfinnet tun blev først bekræftet af IOTC's sekretariat efter udløbet af den officielle indsigelsesfrist den 17. december 2021. De reviderede fangstbegrænsninger for gulfinnet tun bør gennemføres i EU-retten på et senere tidspunkt.

(36)

Årsmødet i Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) finder sted den 24.-28. januar 2022. Indtil årsmødet har fundet sted, og der er truffet afgørelse om TAC'erne for 2022, bør de gældende foranstaltninger i SPRFMO-konventionsområdet, som er funktionelt tilknyttet til TAC'erne, derfor opretholdes foreløbigt.

(37)

På sit årsmøde i 2021 vedtog Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) nye bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for tropisk tunfisk for perioden 2022-2024, som omfattede en revision af antallet af aktive FAD'er. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(38)

På sit årsmøde i 2021 fastsatte Kommissionen for Bevarelse af Sydlig Tun (CCSBT) den årlige TAC for sydlig tun (Thunnus maccoyii) for en treårig periode (2021-2023) på samme niveau som for den foregående treårsperiode. Denne foranstaltning bør gennemføres i EU-retten.

(39)

På sit årsmøde i 2021 besluttede Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav (SEAFO) at bibeholde de fleste af de nuværende TAC'er for de vigtigste arter under dens kompetenceområde indtil dens årsmøde i 2023. TAC'erne for sort patagonisk isfisk (Dissostichus eleginoides) og røde dybvandskrabber (Chaceon spp.) blev reduceret en smule i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(40)

På årsmødet i 2021 besluttede Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC) at bibeholde de gældende foranstaltninger, der finder anvendelse i WCPFC-konventionsområdet. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(41)

Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) vedtog på sit 43. årsmøde i 2021 en række fiskerimuligheder for 2022 for visse bestande i NAFO-konventionsområdets underområde 1-4. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(42)

På det 8. møde mellem parterne i fiskeriaftalen for det sydlige Indiske Ocean (SIOFA), der fandt sted i 2021, blev det besluttet at bibeholde de TAC'er, der blev vedtaget i 2020, for de bestande, der er omfattet af denne aftale. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(43)

For så vidt angår fiskerimulighederne for arktiske krabber (Chionoecetes spp.) i området omkring Svalbard indrømmes alle parter ved traktaten af 9. februar 1920 angående Spitzbergen (Svalbard) (»Paristraktaten af 1920«) lige og ikkeforskelsbehandlende adgang til ressourcerne i området omkring Svalbard, herunder også med hensyn til fiskeri. Unionens syn på denne adgang, hvad angår fiskeri efter arktiske krabber på kontinentalsoklen omkring Svalbard, er anført i en række verbalnoter til Norge, hvoraf de seneste er dateret den 26. februar 2021 og den 28. juni 2021. For at sikre, at udnyttelsen af arktiske krabber i området omkring Svalbard bringes i overensstemmelse med sådanne forvaltningsmæssige regler om ikkeforskelsbehandling, der måtte være fastsat af Norge, under hvis højhedsområde og jurisdiktion området i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers havretskonvention og Paristraktaten af 1920 hører, bør det fastsættes, hvor mange fartøjer der har tilladelse til at udøve det pågældende fiskeri. Fordelingen af disse fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne er begrænset til 2022. Der mindes om, at hovedansvaret i Unionen for at sikre overholdelsen af gældende ret ligger hos flagmedlemsstaten.

(44)

Da drøftelserne med Norge om lige og ikkeforskelsbehandlende adgang til Svalbardfarvandene for EU-flåder, der fisker efter torsk (Gadus morhua) i dette område, er i gang og bør være afsluttet i begyndelsen af 2022, er det hensigtsmæssigt, at Unionen for første kvartal 2022 fastsætter en foreløbig EU-kvote. Størrelsen af denne foreløbige kvote bør fastsættes til 4 500 ton under hensyntagen til fiskeriets sæsonbestemte karakter. Kvoterne bør tildeles medlemsstaterne i overensstemmelse med Rådets afgørelse 87/277/EØF (8) med forbehold af de tilpasninger, der er nødvendige som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og forholdet mellem niveauet for Unionens foreløbige kvote og niveauet for Unionens andel af bestanden.

(45)

Der bør i overensstemmelse med Unionens erklæring til Den Bolivariske Republik Venezuela om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst (9) fastsættes fiskerimuligheder for snapperarter for Venezuela i EU-farvande.

(46)

Eftersom visse bestemmelser skal anvendes kontinuerligt, bør bestemmelserne i denne forordning vedrørende forbud og lukkede perioder — for at undgå retsusikkerhed i perioden mellem udgangen af 2022 og ikrafttrædelsesdatoen for forordningen om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2023 — fortsat finde anvendelse i begyndelsen af 2023, indtil forordningen om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2023 træder i kraft.

(47)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår bemyndigelse af de enkelte medlemsstater til at benytte sig af ordningen med fiskeriindsatstildelinger i overensstemmelse med en kW-dage-ordning, for så vidt angår tildelingen af ekstra havdage for endeligt ophør med fiskeri og bedre videnskabelig observatørdækning og for så vidt angår fastlæggelsen af formater for regneark til indsamling og videresendelse af information vedrørende overførsel af havdage mellem fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag. Kommissionen bør udøve disse beføjelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10).

(48)

For at undgå afbrydelser i fiskeriet og sikre EU-fiskernes udkomme bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2022 med undtagelse af bestemmelserne vedrørende fiskeriindsatsbegrænsninger, som bør anvendes fra den 1. februar 2022, og visse bestemmelser vedrørende specifikke områder, som bør anvendes fra en bestemt dato. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.

(49)

Visse internationale foranstaltninger, der skaber eller begrænser fiskerimuligheder for Unionen, blev vedtaget af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) ultimo 2021 og fandt anvendelse, før denne forordning træder i kraft. De bestemmelser, der gennemfører sådanne foranstaltninger i EU-retten, bør derfor finde anvendelse med tilbagevirkende kraft. Da fangståret i CCAMLR-konventionsområdet løber fra den 1. december til den 30. november, og visse fiskerimuligheder eller forbud i CCAMLR-konventionsområdet derfor fastsættes for den periode, der begynder den 1. december 2021, bør de relevante bestemmelser i denne forordning finde anvendelse fra denne dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke princippet om berettiget forventning, da det ikke er tilladt for CCAMLR-medlemmer at fiske i CCAMLR-konventionsområdet uden tilladelse. Desuden bør medlemsstaterne i overensstemmelse med ICCAT's regler sikre, at deres fartøjer ikke anvender FAD'er i de sidste 15 dage før forbudsperiodens begyndelse, dvs. fra den 17. december 2021 og frem.

(50)

Den Blandede Komité har efter proceduren i partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union på den ene side og Naalakkersuisut og Danmarks regering på den anden side og protokollen om implementering af denne aftale (11) fastsat niveauet for Unionens fiskerimuligheder i grønlandske farvande i 2022. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(51)

I 2021 afholdt Unionen, Det Forenede Kongerige og Norge trilaterale konsultationer om seks bestande, der deles og i fællesskab forvaltes i Nordsøen, med henblik på at nå til enighed om forvaltningen af disse bestande, herunder om fiskerimulighederne for det kommende år. Disse konsultationer blev gennemført mellem den 28. oktober og den 10. december 2021 på grundlag af Unionens holdning, som Rådet var nået til enighed om. Resultatet af konsultationerne blev dokumenteret i et aftalt protokollat, der blev undertegnet af både Unionens, Det Forenede Kongeriges og Norges delegationschef den 10. december 2021. Det foreslås derfor, at de relevante fiskerimuligheder fastsættes på det niveau, der er aftalt med Det Forenede Kongerige og Norge, sammen med de øvrige bestemmelser i det aftalte protokollat.

(52)

I 2021 afholdt Unionen og Norge bilaterale konsultationer om to bestande, der deles og i fællesskab forvaltes i Skagerrak, med henblik på at nå til enighed om forvaltningen af disse bestande, herunder om fiskerimulighederne for det kommende år, samt om udveksling af fiskerimuligheder. Disse konsultationer blev gennemført mellem den 8. november og den 10. december 2021 på grundlag af Unionens holdning, som Rådet var nået til enighed om. Resultatet af konsultationerne blev dokumenteret i tre aftalte protokollater, der blev undertegnet af Unionens og Norges delegationschef den 10. december 2021. Det foreslås derfor at fastsætte de relevante fiskerimuligheder, som gennemfører det aftalte protokollat med Norge, sammen med de øvrige bestemmelser i den skriftlige protokol.

(53)

Fiskerimulighederne for torsk i Nordsøen bør fastsættes for at sikre lige vilkår for EU-operatører og for at sikre genopretning af denne bestand. Funktionelt tilknyttede foranstaltninger, der er aftalt i fællesskab med Det Forenede Kongerige og Norge, bør opretholdes for at muliggøre genopretning og langsigtet bæredygtig forvaltning af bestanden.

(54)

ICES bemærkede i 2019, at fangsterne af sild (Clupea harengus) i afsnit 3a bør være så tæt på nul som muligt, da fangst af vårgydende sild i den vestlige del af Østersøen ville være uundgåelig uden yderligere område- eller tidsbegrænsning i sildefiskeriet. De seneste oplysninger fra ICES viser den stigende sammenblanding af vårgydende sild i den vestlige del af Østersøen med nordsøsild i Skagerrak og Nordsøen, hvor størstedelen af fangsterne af vårgydende sild i den vestlige del af Østersøen nu forekommer i Skagerrak og i mindre grad i den østlige del af Nordsøen.

(55)

I det aftalte protokollat fra de bilaterale konsultationer mellem Unionen og Norge om Skagerrak forpligter Unionen sig til at begrænse sine faktiske fangster i Skagerrak til 969 ton, mens Norge indvilligede i at overføre mindst 95 % af sin kvote til Nordsøen for at beskytte vårgydende sild i den vestlige del af Østersøen. Det foreslås derfor at begrænse de samlede fangster fra C (HER/03A.)- og D (HER/03A-BC)-flåderne for de relevante medlemsstater ved at tilføje en fodnote med en særlig betingelse til TAC-tabellerne for disse kvoter, samtidig med at kvoteniveauet i tabellerne opretholdes for at afspejle den relative stabilitet og regulere den dermed forbundne fleksibilitet mellem områder. For Norges vedkommende vil de maksimale faktiske fangster, der kan finde sted i Unionens farvande i ICES-afsnit 3a, svare til 167 ton (5 % af landets kvote).

(56)

I henhold til punkt 13.11 i det aftalte protokollat fra de bilaterale konsultationer mellem Unionen og Norge om Skagerrak bør Norge og Unionen kunne fiske op til 100 % af deres sildekvote i Skagerrak i Nordsøen for at beskytte vårgydende sild i den vestlige del af Østersøen. I afventning af afslutningen af de bilaterale konsultationer med Det Forenede Kongerige for 2022, kunne det den 20. december ikke bekræftes, at fleksibiliteten mellem områder ind i Det Forenede Kongeriges farvande for 2022 for HER/03A ville blive opretholdt. Det er derfor nødvendigt at gøre det klart, at fleksibilitet mellem områder ind i Det Forenede Kongeriges farvande ikke vil finde anvendelse i de relevante fodnoter for C-flåderne, før Unionen og Det Forenede Kongerige er nået til enighed om en sådan fleksibilitet i de bilaterale konsultationer mellem disse to parter.

(57)

I punkt 13.12 i det aftalte protokollat fra de bilaterale konsultationer mellem Unionen og Norge om Skagerrak meddelte Unionen, at det havde til hensigt at anvende en vis fleksibilitet i Nordsøområderne 4a og 4b svarende til EU's andel på 5,7 % af A flådeniveauet eller 21 038 ton.

(58)

Unionen afholdt hvert år bilaterale konsultationer med Færøerne om udveksling af kvoter og gensidig adgang for 2022. Disse konsultationer ledte i 2021 ikke til indgåelsen af en aftale.

(59)

I henhold til artikel 498, stk. 2, i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (12) (»handels- og samarbejdsaftalen«) skal Unionen og Det Forenede Kongerige årligt afholde konsultationer med henblik på senest den 10. december hvert år at nå til enighed om TAC'erne for det følgende år for de bestande, der er opført i bilag 35 til handels- og samarbejdsaftalen. I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 499, stk. 2, skal parterne, hvis der ikke nås til enighed om sådanne TAC'er senest den 20. december, fastsætte foreløbige TAC'er.

(60)

De bilaterale konsultationer med Det Forenede Kongerige blev afsluttet den 21. december. Dette var for sent til, at resultatet kunne medtages i denne forordning, eftersom den bør finde anvendelse fra den 1. januar 2022. Rådet bør derfor under fuld overholdelse af De Forenede Nationers havretskonvention og kyststaternes rettigheder og forpligtelser samt deres højhedsområde og jurisdiktion fastsætte foreløbige TAC'er, der skal fiskes i EU-farvande og internationale farvande og farvande, som tredjelande giver EU-fiskerfartøjer adgang til. Resultatet af konsultationerne i medfør af handels- og samarbejdsaftalens artikel 498, jf. den skriftlige protokol undertegnet den 21. december 2021, bør afspejles i en ændring af denne forordning, som bør vedtages hurtigst muligt.

(61)

De foreløbige TAC'er bør have til formål at give EU-operatører retssikkerhed og sikre fortsat bæredygtigt fiskeri, indtil en sådan ændring er vedtaget.

(62)

Denne tilgang er baseret på artikel 499, stk. 2, i handels- og samarbejdsaftalen, hvori det fastsættes, at hvis der for en bestand, der er opført i bilag 35 til nævnte aftale eller i bilag 36, tabel A og B, til nævnte aftale, fortsat ikke er opnået enighed om en TAC, fastsætter hver part en foreløbig TAC svarende til det niveau, der anbefales af ICES, og den anvendes fra den 1. januar. I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 499, stk. 3, 4 og 5, skal TAC'erne for særlige bestande fastsættes uanset nævnte artikels stk. 2 efter de retningslinjer, som Specialudvalget om Fiskeri skulle have vedtaget senest den 1. juli 2021.

(63)

Som en generel indstilling bør de foreløbige fiskerimuligheder for Unionen derfor baseres på rådgivningen fra ICES for 2022. De bør svare til Unionens andel som fastlagt i henhold til handels- og samarbejdsaftalen.

(64)

Med forbehold af og under hensyntagen til at der ikke foreligger retningslinjer for særlige bestande, bør TAC'erne for disse bestande være i overensstemmelse med handels- og samarbejdsaftalens artikel 499.

(65)

De foreløbige TAC'er bør også være i overensstemmelse med den gældende EU-lovgivning, navnlig artikel 4, artikel 5, stk. 3, og artikel 8 i forordning (EU) 2019/472 og artikel 4, artikel 5, stk. 3, og artikel 7 i forordning (EU) 2018/973.

(66)

ICES har for visse bestande forelagt videnskabelig rådgivning om nulfangst. Hvis der blev fastsat foreløbige TAC'er for disse bestande på det niveau, der er angivet i den videnskabelige rådgivning, vil forpligtelsen til at lande alle fangster, herunder bifangster fra de pågældende bestande, i blandet fiskeri føre til »choke species-effekten«. For at ramme den rette balance mellem fortsat fiskeri i betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser og behovet for at opnå en god biologisk status for de pågældende bestande bør der under hensyntagen til vanskelighederne med at befiske alle bestande i et blandet fiskeri på MSY-niveau på samme tid, fastsættes foreløbige bifangst-TAC'er for disse bestande. Disse TAC'er bør fastsættes på et niveau, der reducerer fiskeridødeligheden for disse bestande, og som giver incitament til at forbedre selektiviteten og undgå fangster af de pågældende bestande. For at reducere fangsterne af bestande, som der er fastsat foreløbige bifangst-TAC'er for, bør fiskerimulighederne for de fiskerier, hvori der fanges fisk fra disse bestande, fastsættes på et niveau, som bidrager til, at sårbare bestandes biomasse genoprettes til bæredygtige niveauer.

(67)

Som en generel indstilling bør de foreløbige TAC'er fastsættes på grundlag af en videreførelse af de TAC'er, som Rådet har vedtaget for 2021, ved at anvende en andel på 25 % af disse TAC-niveauer for 2021 for at dække første kvartal af 2022. Denne indstilling foregriber ikke de endelige TAC'er.

(68)

Bestande, for hvilke der bør anvendes en højere procentsats end 25 %, bør fastlægges på grundlag af en analyse af medlemsstaternes kvoteudnyttelse i første kvartal af de sidste fire år (2018-2021). De foreløbige TAC'er er blevet vurderet i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til de EU-andele, der er fastsat i handels- og samarbejdsaftalen og overstiger ikke de endelige TAC'er, som er aftalt med Det Forenede Kongerige. Disse forhøjelser af de foreløbige TAC'er bør være i overensstemmelse med rådgivningen fra ICES, den gældende EU-retlige ramme og handels- og samarbejdsaftalen. De vil gøre det muligt for EU-fiskerfartøjer at udnytte de fiskerimuligheder, som de har ret til, og som de ellers ville blive afskåret fra, idet fiskeriet efter de pågældende bestande er sæsonbestemt.

(69)

Dette niveau anses i princippet for at være tilstrækkeligt for EU-fiskerfartøjer som minimum indtil den 31. marts 2022.

(70)

Unionen har hørt Det Forenede Kongerige om tilgangen til fastsættelse af foreløbige TAC'er.

(71)

Nordeuropæisk havbars er en bestand, der deles med Det Forenede Kongerige, hvorfor der bør fastsættes foreløbige foranstaltninger for første kvartal af 2022 for denne bestand, indtil gennemførelsen af resultatet af konsultationerne med Det Forenede Kongerige.

(72)

For at tage hensyn til anvendelsen af landingsforpligtelsen og stille kvoter til rådighed for visse bifangster for medlemsstater uden en kvote bør der fastlægges en kvoteudvekslingsmekanisme for en række bestande.

(73)

Forbudsperioderne for fiskeri efter tobisarter (Ammodytes spp.) med visse trukne redskaber i ICES-afsnit 2a og 3a og ICES-underområde 4 bør videreføres for at gøre det muligt at beskytte gydepladser og begrænse fangsterne af ungfisk —