(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til det sociale Portotilsagn underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Cypern blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2022«) den 5. april 2022 og den fælles beskæftigelsesrapport den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (5) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (6) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (7) med Rådets udtalelse om Cyperns stabilitetsprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (8). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (9) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 17. maj 2021 indgav Cypern sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 20. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Cyperns genopretnings- og resiliensplan (10). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Cypern på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 5. maj 2022 fremlagde Cypern sit nationale reformprogram for 2022 og den 2. maj 2022 sit stabilitetsprogram for 2022 i overensstemmelse med fristen i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2022 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Cyperns halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Cypern 2022. Heri foretages der en vurdering af Cyperns fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Cyperns gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Cyperns fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

Kommissionen har fortaget en dybdegående undersøgelse for Cypern efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjorde resultatet heraf den 23. maj 2022. Kommissionen konkluderede, at Cypern er berørt af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Navnlig forværredes det store underskud på betalingsbalancens løbende poster betydeligt under covid-19-krisen, hvilket belastede den allerede høje udenlandsgæld og offentlige og private gæld yderligere, samtidig med at mængden af misligholdte lån i den finansielle sektor fortsat er stor, selv om den er faldet betydeligt.

(13)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (11) henstillede Rådet, at Cypern i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Cypern skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat faldt Cyperns offentlige underskud fra 5,8 % af BNP i 2020 til 1,7 % i 2021. Cyperns finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger faldt fra 3,6 % af BNP i 2020 til 3,0 % i 2021. De foranstaltninger, som Cypern har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var enten af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger. Ifølge data valideret af Eurostat faldt den offentlige gæld fra 115,0 % af BNP i 2020 til 103,6 % af BNP i 2021.

(14)

Det makroøkonomiske scenario, ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2022, er realistisk. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 2,7 % i 2022 og 3,8 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 ventes derimod en lavere realvækst i BNP på 2,3 % i 2022 og 3,5 % i 2023, ifølge Kommissionens prognose hovedsagelig som følge af en forventet svagere udenlandsk efterspørgsel, hvilket betyder et negativt bidrag fra nettoeksporten i forhold til et dæmpet bidrag i stabilitetsprogrammet for 2022. Regeringen forventer i sit stabilitetsprogram for 2022, at Cypern vil nå en budgetstilling i balance i 2022 og et budgetoverskud på 0,4 % af BNP i 2023. Forbedringen i 2022 afspejler hovedsagelig afviklingen af de fleste nødforanstaltninger. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote falde til 93,9 % i 2022 og yderligere til 88,2 % inden 2023. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at udgøre henholdsvis 0,3 % og 0,2 % af BNP i 2022 og 2023. Dette er lavere end de saldi, der blev fremskrevet i stabilitetsprogrammet for 2022, primært på grund af mere konservative fremskrivninger af skatteindtægterne ifølge Kommissionens prognose. Ifølge Kommissionens forårsprognose for 2022 forventes en stort set uændret offentlig gældskvote på 93,9 % i 2022 og 88,8 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) ud fra det nuværende skøn at være på 2,6 %. Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Cyperns potentielle vækst.

(15)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 3,0 % af BNP i 2021 til 0,4 % af BNP i 2022. Det offentlige underskud påvirkes af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås til 0,2 % af BNP i 2022 og forventes udfaset i 2023 (12). Disse foranstaltninger består primært af sociale overførsler til mindrebemidlede husholdninger, nedsættelser af de indirekte skatter på energiforbrug og prislofter på detail- og engrospriser. Disse foranstaltninger er meldt ud som værende af midlertidig karakter. Hvis energipriserne imidlertid forbliver høje i 2023, kan nogle af disse foranstaltninger videreføres. Nogle af disse foranstaltninger er ikke målrettede, navnlig nedsættelsen af afgiftssatsen for husholdningernes elregninger, nedsættelsen af forbrugertaksterne og nedsættelsen af punktafgifterne på olie. Det offentlige underskud påvirkes også af omkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,1 % af BNP i 2022 og 0,2 % 2023 (13).

(16)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Cypern i 2022 fastholder en understøttende finanspolitisk kurs, som omfatter finanseffekten af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opretholder nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede også, at Cypern, når den økonomiske situation tillader det, skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(17)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der er indeholdt i Cyperns stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være kontraktiv med + 0,9 % af BNP, hvorimod Rådet henstillede en understøttende finanspolitisk kurs (14). Cypern agter løbende at støtte genopretningen ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,7 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et kontraktivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,6 procentpoint i 2022 (15). Cypern planlægger derfor ikke at opretholde nationalt finansierede investeringer. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et bidrag på 1,1 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter den yderligere virkning af foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (0,1 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP).

(18)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på + 0,1 % af BNP under antagelse af en uændret politik (16). Cypern ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,3 procentpoint af BNP i forhold til 2022. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et kontraktivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,1 procentpoint i 2023 (17). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et overvejende neutralt bidrag på 0,1 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter virkningerne af udfasningen af foranstaltningerne til at håndtere stigningen i energipriserne (0,2 % af BNP) og yderligere omkostninger til midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP).

(19)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventes det offentlige overskud gradvist at stige til 1,5 % af BNP i 2024 og til 1,7 % i 2025. Det offentlige underskud ventes derfor at forblive under 3 % af BNP inden for programmets tidshorisont. I disse fremskrivninger antages det, at der vil ske et fald i visse offentlige udgifter, navnlig subsidier, og at væksten i andre vil blive begrænset, herunder forbrug i produktionen og sociale overførsler i naturalier. Der forventes også et fald i de offentlige investeringer i procent af BNP, efter at de er toppet i 2022. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventes den offentlige gældskvote at falde inden 2025, nærmere bestemt til 81 % i 2024 og 76,7 % i 2025. Ifølge Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være middel på mellemlang sigt.

(20)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2 i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse bidrager til at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Cypern i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. De vedrører navnlig offentlige finanser og sundhedspleje, arbejdsmarkeds- og socialpolitik, uddannelse og færdigheder, offentlige og private investeringer og den grønne og den digitale omstilling samt strukturreformer med henblik på at forbedre den offentlige sektors funktion, bekæmpe korruption og lette nedbringelsen af misligholdte lån i banksektoren.

(21)

Gennemførelsen af Cyperns genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Cypern omfatter et beløb, der svarer til 41 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, mens foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 23 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Cypern med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end genopretnings- og resiliensplanen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(22)

Cypern forelagde partnerskabsaftalen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (18), og de øvrige programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken den 30. december 2021. Cypern skal i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 tage hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes.

(23)

Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, står Cypern også over for en yderligere udfordring med hensyn til forvaltningen af statsejede virksomheder. Der er mangler i forvaltningssystemet for så vidt angår internationale standarder (f.eks. retningslinjerne for virksomhedsledelse i statsejede virksomheder fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og Verdensbankens værktøjskasse for virksomhedsledelse i statsejede virksomheder), hvilket påvirker Cyperns produktivitet og erhvervsklima. Navnlig vil øget gennemsigtighed og større ansvarlighed for de finansielle resultater og offentlige mål øge de statsejede virksomheders effektivitet. Det vil gennemførelsen af bedste praksis såsom en meritbaseret og gennemsigtig proces for udnævnelser til statsejede virksomheders ledelsesorganer og flytning af ejerskabsfunktionen fra politikorienterede fagministerier til et særligt centralt organ ligeledes. En åbning af kommercielt levedygtige markeder, hvor statsejede virksomheder i øjeblikket har en dominerende stilling (f.eks. på energimarkedet), vil gøre disse markeder mere effektive, fremskynde den grønne og den digitale omstilling og være med til at diversificere økonomien. Ved at træffe foranstaltninger vedrørende statsejede virksomheder vil forvaltningspraksis i Cypern blive mere effektiv og markedet for lokale og udenlandske virksomheder mere retfærdigt og gennemsigtigt. Dette er i overensstemmelse med målene i den langsigtede strategi for Cypern og den handlingsplan, der understøtter den (inden for rammerne af initiativet for modernisering af statsejede virksomheder og skabelse af de rette incitamenter til innovation og effektivitet). De politiske tiltag, der har til formål at forbedre forvaltningen af statsejede virksomheder, kan bidrage til at nedbringe den offentlige gæld, da en bedre forvaltning af disse vil øge den offentlige sektors effektivitet. Det kan også bidrage til at forbedre erhvervsklimaet og øge den potentielle vækst.

(24)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(25)

Cyperns vedvarende energikilders fulde potentiale kan frigøres og udnyttelsen heraf fremskyndes yderligere, navnlig ved at strømline tilladelsesprocedurerne og investere yderligere i solcelleanlæg. Cypern anvender i øjeblikket ingen gas, mens olie udgør 85,6 % af energimikset. I betragtning af de store udsving i energipriserne på de globale markeder er det afgørende for den cypriotiske økonomis bæredygtighed at mindske den store afhængighed af olie. Landet er helt afhængig af import af olie, men kun 1 % af den kommer fra Rusland, hvilket er langt under EU-gennemsnittet på 23 % (19). For at diversificere energiforsyningen og mindske afhængigheden af import vil Cypern med fordel kunne fremskynde udviklingen af en infrastruktur til import af gas, der kan være brintkompatibel i fremtiden, gassammenkoblinger, som også er klar til brint i fremtiden, samt elsammenkoblinger med henblik på at lette øget anvendelse af vedvarende energikilder. Desuden giver de offshore-gasfelter, der er opdaget for nylig, Cypern en vigtig mulighed for yderligere at udbygge sin energiuafhængighed sideløbende med indsatsen for at fremskynde foranstaltninger vedrørende vedvarende energi og energieffektivitet. Det anbefales så vidt muligt at fremtidssikre nye gasrelaterede infrastruktur- og netinvesteringer, således at de gøres mere bæredygtige på lang sigt ved at tilbyde fremtidige anvendelsesmuligheder for bæredygtige brændstoffer. Derudover kan energieffektivitetspolitikkerne udvides og fremskyndes, herunder inden for transport. Energieffektivitetsforanstaltninger forventes også at bidrage til at afhjælpe den energifattigdom, som en stor del af befolkningen oplever (20,9 %), bl.a. ved at anvende samhørighedsmidler, når det er relevant. Ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner, mere anvendelse af vedvarende energi og øget energieffektivitet skal øges yderligere, hvis Cypern skal opfylde Fit for 55-målene.

(26)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Cypern vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning i de hårdest ramte områder. Cypern vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (20), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(27)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2022, og dets holdning (21) afspejles i henstilling 1.

(28)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions virkemåde henstillede Rådet, at euromedlemsstaterne træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2022. For Cyperns vedkommende afspejles dette især i henstilling 1 og 2.

(29)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og dens vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2022 og stabilitetsprogrammet for 2022. Dets henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1, 2, 3 og 4. Henstilling 1 og 2 bidrager også til gennemførelsen af henstillingen om euroområdet fra 2022, navnlig den første og fjerde henstilling vedrørende euroområdet. De finanspolitiske tiltag, der er nævnt i henstilling 1, bidrager bl.a. til at håndtere ubalancer relateret til den store offentlige gæld. De politiske tiltag, der er omhandlet i henstilling 2 bidrager bl.a. til at afhjælpe ubalancer i forbindelse med den store private gæld ved at begrænse den private sektors alt for store låntagning. De afhjælper også ubalancer i forbindelse med den store offentlige gæld og underskuddet på de løbende poster ved at diversificere økonomien samt ubalancer i forbindelse med den store mængde misligholdte lån. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 3, bidrager bl.a. til at håndtere ubalancer relateret til den store offentlige gæld ved at øge det offentliges effektivitet og øge væksten på lang sigt samt til den private gæld og udlandsgælden ved at øge væksten på lang sigt. De politikker, der henvises til i henstilling 4, bidrager bl.a. til at afhjælpe sårbarheder i forbindelse med den store udlandsgæld på længere sigt,