EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R1401

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1401 af 25. august 2021 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 og (EU) 2020/1988 for så vidt angår de mængder, der må importeres under visse toldkontingenter

C/2021/6139

OJ L 302, 26.8.2021, p. 1–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/1401/oj

26.8.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1401

af 25. august 2021

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 og (EU) 2020/1988 for så vidt angår de mængder, der må importeres under visse toldkontingenter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 187 og artikel 223, stk. 3,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (2), særlig artikel 66, stk. 4, og

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr. 614/2009 (3), særlig artikel 9, stk. 1, litra a)-d), og artikel 16, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 (4) fastsættes reglerne for forvaltning af import- og eksporttoldkontingenter for landbrugsprodukter, der forvaltes ved en ordning med import- og eksportlicenser, og der fastsættes specifikke regler.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988 (5) fastsættes reglerne for forvaltningen af importtoldkontingenter, som skal anvendes i kronologisk orden efter datoerne for antagelse af toldangivelserne (»først til mølle«-princippet).

(3)

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Thailand om ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union, der blev indgået ved Rådets afgørelse (EU) 2021/1234 (6), ændrer visse toldkontingenter for så vidt angår den mængde produkter, der importeres fra Thailand.

(4)

Aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) af 1994 om ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union, der blev indgået ved Rådets afgørelse (EU) 2021/1213 (7), ændrer visse toldkontingenter for så vidt angår den mængde produkter, der importeres fra Argentina. Den ændrer også forvaltningsordningen for toldkontingenter under løbenummer 09.4099 og 09.4104 og indfører to nye toldkontingenter for fjerkræ med oprindelse i Argentina.

(5)

De ændringer, der foretages ved disse aftaler, bør afspejles i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 og (EU) 2020/1988.

(6)

Gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 og (EU) 2020/1988 bør derfor ændres.

(7)

Eftersom der er et presserende behov for at gennemføre aftalerne, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Det betyder, at de ændringer, der foretages ved nærværende forordning af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988, også finder anvendelse på toldkontingentperioder, der ikke er afsluttet på dagen for nærværende forordnings ikrafttræden. Ændringerne i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 bør anvendes fra den første licensansøgningsperiode efter denne forordnings ikrafttræden. Ændringer til toldkontingentmængderne under løbenummer 09.4412 og 09.4213, samt dem, der henviser til oprettelsen af toldkontingenter under løbenummer 09.4288, 09.4289 og 09.4290, bør dog finde anvendelse fra starten af de toldkontingentperioder, som påbegyndes efter denne forordnings ikrafttræden.

(8)

Der bør derfor fastsættes visse overgangsbestemmelser om den fortsatte anvendelse af artikel 38 og 40 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 for så vidt angår de igangværende toldkontingentperioder for toldkontingenter under løbenummer 09.4099 og 09.4104 indtil begyndelsen af den første toldkontingentperiode for toldkontingentet under løbenummer 09.4288, og indtil de igangværende toldkontingentperioder er tilpasset de mængder, der er til rådighed som følge af de ændringer, der foretages ved denne forordning.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761

I gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 38 og 40 udgår.

2)

Bilag I, II, III, VI og XII ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988

I gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)

Overskriften affattes således:

»Definitioner for toldkontingenter under løbenummer 09.0124, 09.0131, 09.0126, 09.0127, 09.0128, 09.0129 og 09.0130«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   For toldkontingenter under løbenummer 09.0126, 09.0127, 09.0128 og 09.0129 betragtes produkter, der henhører under KN-kode ex 0714 10 00, som produkter ud over pellets af mel eller groft mel henhørende under KN-kode 0714 10 00.«

2)

Bilag I ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Overgangsbestemmelser

1.   Artikel 38 og 40 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 finder fortsat anvendelse på de igangværende toldkontingentperioder for toldkontingenter under løbenummer 09.4099 og 09.4104.

2.   Medmindre andet er fastsat i bilag II-XII til gennemførelsesforordning (EU) 2020/761, skal forskellen på den nye mængde og de allerede tildelte mængder i tilfælde, hvor toldkontingentperioden for et givet toldkontingent allerede er begyndt på dagen for nærværende forordnings ikrafttræden på, gøres tilgængelige for ansøgninger, der indgives efter nærværende forordnings ikrafttræden.

Forskellen på den nye mængde fordeles, og de allerede tildelte mængder ligeligt mellem de resterende delperioder, når toldkontingentperioderne er opdelt i delperioder.

3.   Med henblik på gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988 er den disponible mængde for den resterende del af toldkontingentperioden, som ikke er afsluttet på dagen for nærværende forordnings ikrafttræden, forskellen på den nye mængde og de mængder, der allerede er tildelt inden nærværende forordnings ikrafttræden.

I tilfælde af at de mængder, der er fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988, øges, og hvis den relevante toldkontingentperiode allerede er begyndt og den tidligere disponible mængde opbrugt på dagen for denne forordnings ikrafttræden, tildeles de erhvervsdrivende forskellen på den nye mængde og den tidligere mængde i kronologisk orden efter datoen for antagelsen af toldangivelsen om overgang til fri omsætning. Erhvervsdrivende, der har importeret deres varer uden for kvoten inden denne forordnings ikrafttræden, får refunderet forskellen på den allerede betalte told.

I tilfælde af at de mængder, der er fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988, nedsættes, og hvis den relevante toldkontingentperiode allerede er begyndt og en større mængde end den mængde, der er ændret ved nærværende forordning, allerede er overgået til fri omsætning på dagen for nærværende forordnings ikrafttræden, skal de erhvervsdrivende ikke betale den fulde told for de mængder inden for kontingentet, der importeres ud over de nye disponible mængder.

Artikel 4

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, nr. 2) anvendes på de pågældende toldkontingenter fra den første licensansøgningsperiode efter denne forordnings ikrafttræden med undtagelse af nr. 1) og 4) samt nr. 5), litra b), g) og h), i bilag I til denne forordning, der vil finde anvendelse på toldkontingentperioden, som påbegyndes efter denne forordnings ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. august 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(3)  EUT L 150 af 20.5.2014, s. 1.

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 af 17. december 2019 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 510/2014 for så vidt angår forvaltningsordningen for toldkontingenter med licenser (EUT L 185 af 12.6.2020, s. 24).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988 af 11. november 2020 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 510/2014 for så vidt angår forvaltningen af importtoldkontingenter efter »først til mølle«-princippet (EUT L 422 af 14.12.2020, s. 4).

(6)  Rådets afgørelse (EU) 2021/1234 af 13. juli 2021 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Thailand i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (EUT L 274 af 30.7.2021, s. 55).

(7)  Rådets afgørelse (EU) 2021/1213 af 13. juli 2021 om indgåelse på Unionens vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (EUT L 264 af 26.7.2021, s. 1).


BILAG I

I bilag I, II, III, VI og XII til gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 foretages følgende ændringer:

1)

Bilag I ændres således:

a)

Rækkerne vedrørende toldkontingenterne med løbenumrene 09.4099 og 09.4104 udgår

b)

Følgende række indsættes efter rækken med toldkontingentet med løbenummer 09.4286:

»09.4288

Frugt og grøntsager

Import

EU: samtidig behandling

Nej

Ja

 

Nej«

c)

Følgende rækker indsættes efter rækken med toldkontingentet med løbenummer 09.4283:

»09.4289

Fjerkrækød

Import

EU: samtidig behandling

Ja

Kun hvis artikel 9, stk. 9, i delegeret forordning (EU) 2020/760 finder anvendelse

Indtil udløbet af toldkontingentperioden

Ja

09.4290

Fjerkrækød

Import

EU: samtidig behandling

Ja

Kun hvis artikel 9, stk. 9, i delegeret forordning (EU) 2020/760 finder anvendelse

Indtil udløbet af toldkontingentperioden

Ja«

2)

I tabellen i bilag II vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.4131 ændres mængden »269 214 000 kg« i rækken »Mængde i kg« til »276 440 000 kg«.

3)

I tabellen i bilag III vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.4168 ændres mængden »26 581 000 kg« i rækken »Mængde i kg« til »28 360 000 kg«.

4)

Bilag VI ændres således:

a)

Tabellerne vedrørende toldkontingenterne med løbenumrene 09.4099 og 09.4104 udgår

b)

Følgende tabel vedrørende toldkontingenterne med løbenummeret 09.4288 tilføjes:

»Løbenummer

09.4288

International aftale eller anden retsakt

Rådets afgørelse (EU) 2021/1213 om indgåelse på Unionens vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

Toldkontingentperiode

1. juni til 31. maj

Toldkontingentdelperioder

1. juni til 31. august

1. september til 30. november

1. december til 28. februar eller 29. februar

1. marts til 31. maj

Ansøgning om licens

I henhold til artikel 6, 7 og 8 i denne forordning

Varebeskrivelse

Friske eller kølede hvidløg henhørende under KN-kode 0703 20 00

Oprindelse

Argentina

Oprindelsesbevis ved ansøgning om licens I bekræftende fald, organ, der er bemyndiget til at udstede det

Nej

Oprindelsesbevis for overgang til fri omsætning

Nej

Mængde i kg

19 147 000 kg, fordelt på følgende måde:

0 kg for delperioden 1. juni til 31. august

0 kg for delperioden 1. september til 30. november

11 700 000 kg for delperioden 1. december til 28./29. februar

7 447 000 kg for delperioden 1. marts til 31. maj

KN-koder

0703 20 00

Toldsats inden for kontingentet

9,6 % værditold

Bevis for handel

Ja. 25 ton

Sikkerhed for importlicens

60 EUR pr. 1 000 kg

Særlige oplysninger, der skal angives i licensansøgningen og i licensen

I rubrik 8 i importlicensansøgningen og importlicensen anføres oprindelseslandet, og »ja« afkrydses i denne rubrik

Licensens gyldighedsperiode

I henhold til artikel 13 i denne forordning

Overdragelse af licens

Ja

Referencemængde

Nej

Erhvervsdrivende registreret i LORI-databasen

Nej

Særlige betingelser

Nej«

5)

Bilag XII ændres således:

a)

I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.4212 ændres mængden »68 385 000 kg« i rækken »Mængde i kg« til »81 968 000 kg«

b)

I tabellen vedrørende toldkontingenterne med løbenummeret 09.4213 foretages følgende ændringer:

i)

Rækken »Oprindelse« affattes således:

»Oprindelse

Alle tredjelande undtagen Brasilien, Thailand, Argentina og Det Forenede Kongerige«

ii)

I rækken »Mængde i kg« ændres mængden »824 000 kg« til »368 000 kg«

c)

I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.4215 ændres mængden »109 441 000 kg« i rækken »Mængde i kg« til »53 866 000 kg«

d)

I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.4254 ændres mængden »8 019 000 kg« i rækken »Mængde i kg« til »2 435 000 kg«

e)

I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.4255 ændres mængden »1 162 000 kg« i rækken »Mængde i kg« til »1 940 000 kg«

f)

I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.4257 ændres mængden »0 kg« i rækken »Mængde i kg« til »10 000 kg«

g)

I tabellen vedrørende toldkontingenterne med løbenummeret 09.4412 foretages følgende ændringer:

i)

Rækken »Oprindelse« affattes således:

»Oprindelse

Alle tredjelande undtagen Brasilien, Thailand, Argentina og Det Forenede Kongerige«

ii)

I rækken »Mængde i kg« ændres mængden »2 868 000 kg« til »788 000 kg«

h)

De følgende tabeller vedrørende toldkontingenterne med løbenumrene 09.4289 og 09.4290 tilføjes:

»Løbenummer

09.4289

International aftale eller anden retsakt

Rådets afgørelse (EU) 2021/1213 om indgåelse på Unionens vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

Toldkontingentperiode

1. januar til 31. december

Toldkontingentdelperioder

1. januar til 31. marts

1. april til 30. juni

1. juli til 30. september

1. oktober til 31. december

Ansøgning om licens

I henhold til artikel 6, 7 og 8 i denne forordning

Varebeskrivelse

Høns

Oprindelse

Argentina

Oprindelsesbevis ved ansøgning om licens I bekræftende fald, organ, der er bemyndiget til at udstede det

Nej

Oprindelsesbevis for overgang til fri omsætning

Ja. I overensstemmelse med artikel 57, 58 og 59 i forordning (EU) 2015/2447

Mængde i kg

2 080 000 kg, fordelt på følgende måde: 25 % for hver delperiode

KN-koder

0207 14 10

0207 14 50

0207 14 70

Toldsats inden for kontingentet

0 EUR

Bevis for handel

Ja. Bevis for handel kræves kun, når artikel 9, stk. 9, i delegeret forordning (EU) 2020/760 finder anvendelse. 25 ton

Sikkerhed for importlicens

50 EUR pr. 100 kg

Særlige oplysninger, der skal angives i licensansøgningen og i licensen

I rubrik 8 i importlicensansøgningen og importlicensen anføres oprindelseslandet, og »ja« afkrydses i denne rubrik

Licensens gyldighedsperiode

I henhold til artikel 13 i denne forordning

Overdragelse af licens

Ja

Referencemængde

Ja

Erhvervsdrivende registreret i LORI-databasen

Ja

Særlige betingelser

Nej


Løbenummer

09.4290

International aftale eller anden retsakt

Rådets afgørelse (EU) 2021/1213 om indgåelse på Unionens vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

Toldkontingentperiode

1. juli til 30. juni

Toldkontingentdelperioder

Nej

Ansøgning om licens

I henhold til artikel 6, 7 og 8 i denne forordning

Varebeskrivelse

Fjerkrækød, saltet eller i saltlage

Oprindelse

Argentina

Oprindelsesbevis ved ansøgning om licens I bekræftende fald, organ, der er bemyndiget til at udstede det

Nej

Oprindelsesbevis for overgang til fri omsætning

Ja. I overensstemmelse med artikel 57, 58 og 59 i forordning (EU) 2015/2447

Mængde i kg

456 000 kg

KN-koder

Ex02109939

Toldsats inden for kontingentet

15,4 %

Bevis for handel

Ja. Bevis for handel kræves kun, når artikel 9, stk. 9, i delegeret forordning (EU) 2020/760 finder anvendelse. 25 ton

Sikkerhed for importlicens

50 EUR pr. 100 kg

Særlige oplysninger, der skal angives i licensansøgningen og i licensen

I rubrik 8 i importlicensansøgningen og importlicensen anføres oprindelseslandet, og »ja« afkrydses i denne rubrik

Licensens gyldighedsperiode

I henhold til artikel 13 i denne forordning

Overdragelse af licens

Ja

Referencemængde

Ja

Erhvervsdrivende registreret i LORI-databasen

Ja

Særlige betingelser

Nej«


BILAG II

I bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988 foretages følgende ændringer:

1)

I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.0138 i afsnittet med overskriften »Toldkontingenter for korn« ændres mængden »306 812 000 kg« i rækken »Mængde« til »307 105 000 kg«.

2)

Afsnittet med overskriften »Toldkontingenter for forarbejdede frugter og grøntsager og vin« ændres således:

a)

(vedrører ikke den danske udgave)

b)

Inden tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.6715 indsættes følgende tabel vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.0067:

»Løbenummer

09.0067

Specifikt retsgrundlag

Rådets afgørelse (EU) 2021/1213 om indgåelse på Den Unionens vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 vedrørende ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

Varebeskrivelse og KN-kode

Druesaft og druemost til fremstilling af druesaft og/eller varer, der ikke henhører under vinsektoren såsom ikkealkoholdige drikkevarer, syltetøj og saucer:

ex 2009 61 90 (se Taric-koder)

ex 2009 69 11 (se Taric-koder)

ex 2009 69 19 (se Taric-koder)

ex 2009 69 51 (se Taric-koder)

ex 2009 69 90 (se Taric-koder)

Taric-kode

2009619010

2009691111

2009691119

2009691910

2009695110

2009699020

Oprindelse

Alle tredjelande undtagen Det Forenede Kongerige

Mængde

2 525 000 kg nettovægt

Toldkontingentperiode

1. september til 31. august

Toldkontingentdelperioder

Ikke relevant

Bevis for oprindelse

Ikke relevant

Toldsats inden for kontingentet

Den værditold, der er angivet for hver KN-kode, og for varer henhørende under KN-kode 2009 69 11 den specifikke told udtrykt i euro/kg, der er fastsat i Den Europæiske Unions fælles toldtarif:

For KN-kode ex 2009 61 90 : 22,4 % værditold

For KN-kode ex 2009 69 11 : 40 % værditold + 20,6 EUR pr. 100 kg nettovægt

For KN-kode ex 2009 69 19 : 40 % værditold

For KN-kode ex 2009 69 51 : 22,4 % værditold

For KN-kode ex 2009 69 90 : 22,4 % værditold

Sikkerhed, der skal stilles i henhold til artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2020/1987

Forskellen på toldsatsen inden for kontingentet og erga omnes-toldsatsen for tredjelande.

Særlige betingelser

Forarbejdningen af druesaften og druemosten skal finde sted senest seks måneder efter de pågældende varers overgang til fri omsætning«

3)

Afsnittet med overskriften »Toldkontingenter for oksekød« ændres således:

a)

I tabellen vedrørende toldkontingenterne med løbenumrene 09.0161 og 09.0162 ændres »20 % værditold« til »15 % værditold« i rækken »Toldsats inden for kontingentet«

b)

I tabellen vedrørende toldkontingenterne med løbenumrene 09.0163 og 09.0164 ændres »20 %« til »15 % « i rækken »Toldsats inden for kontingentet«.

4)

I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.2101, 09.2102, 09.2011 i afsnittet med overskriften »Toldkontingenter for fåre- og gedekød« ændres mængden »17 006 000 kg« i rækken »Mængde« til »19 090 000 kg«.


Top