This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32021R0984
Commission Implementing Regulation (EU) 2021/984 of 17 June 2021 amending Implementing Regulation (EU) 2020/466 as regards the period of application of temporary measures (Text with EEA relevance)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/984 af 17. juni 2021 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/466 for så vidt angår anvendelsesperioden for midlertidige foranstaltninger (EØS-relevant tekst)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/984 af 17. juni 2021 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/466 for så vidt angår anvendelsesperioden for midlertidige foranstaltninger (EØS-relevant tekst)
C/2021/4252
EUT L 216 af 18.6.2021, p. 202–203
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 01/09/2021
18.6.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 216/202 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/984
af 17. juni 2021
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/466 for så vidt angår anvendelsesperioden for midlertidige foranstaltninger
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (1), særlig artikel 141, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EU) 2017/625 er der fastsat regler for bl.a. medlemsstaternes kompetente myndigheders gennemførelse af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter. Ved forordningen tillægges Kommissionen også beføjelse til ved en gennemførelsesretsakt at vedtage hensigtsmæssige midlertidige foranstaltninger til begrænsning af risici for menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærden, hvis den har dokumentation for en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats kontrolsystem. |
(2) |
For at tage højde for de særlige omstændigheder, der skyldes den aktuelle krise i forbindelse med coronavirussygdommen (covid-19), giver Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/466 (2) medlemsstaterne mulighed for at anvende midlertidige foranstaltninger i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter. |
(3) |
Medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at på baggrund af krisen i relation til covid-19 vil der efter den 1. juli 2021 fortsat være visse alvorlige forstyrrelser i medlemsstaternes kontrolsystemer, navnlig på grund af problemer med at gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter vedrørende officielle certifikater og officielle attester med hensyn til flytning af dyr og varer til Unionen og inden for Unionen. |
(4) |
For at afhjælpe disse alvorlige forstyrrelser, som sandsynligvis vil fortsætte i de kommende måneder, og lette tilrettelæggelsen og gennemførelsen af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i under covid-19-krisen bør anvendelsesperioden for gennemførelsesforordning (EU) 2020/466 forlænges indtil den 1. september 2021. |
(5) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2020/466 bør derfor ændres. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I artikel 6, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2020/466 ændres datoen »1. juli 2021« til »1. september 2021«.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 2. juli 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juni 2021.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/466 af 30. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger til begrænsning af risici for menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærden i forbindelse med visse alvorlige forstyrrelser i medlemsstaternes kontrolsystemer som følge af coronavirussygdommen (covid-19) (EUT L 98 af 31.3.2020, s. 30).