(1)

Kultur, kunst, kulturarv og kulturel mangfoldighed er af stor værdi for det europæiske samfund ud fra et kulturelt, uddannelsesmæssigt, demokratisk, miljømæssigt, socialt, menneskeretligt og økonomisk synspunkt og bør fremmes og støttes. Både i Romerklæringen af 25. marts 2017 og under Det Europæiske Råd den 14. og 15. december 2017 erklæredes det, at uddannelse og kultur er nøglen til at opbygge rummelige og sammenhængende samfund for alle og til at bevare den europæiske konkurrenceevne.

(2)

I artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) anføres det, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører et mindretal. Disse værdier er fælles for medlemsstaterne i et samfund, hvor pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd er gældende. Disse værdier er yderligere bekræftet og formuleret i de rettigheder, friheder og principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), der har samme juridiske værdi som traktaterne, jf. artikel 6 i TEU. Navnlig er ytrings- og informationsfriheden og friheden for kunst og videnskab nedfældet i henholdsvis chartrets artikel 11 og 13.

(3)

I artikel 3 i TEU fastsættes det yderligere, at Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd, og at den bl.a. skal respektere medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles.

(4)

Meddelelsen fra Kommissionen af 22. maj 2018 med titlen »En ny europæisk kulturdagsorden« fastsætter desuden mål for de kulturelle og kreative sektorer. Den sigter mod at udnytte styrkerne ved kultur og kulturel mangfoldighed til at skabe social samhørighed og social velfærd ved at fremme den grænseoverskridende dimension af de kulturelle og kreative sektorer og fremme deres evne til at vokse, til at opmuntre til kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse og innovation, til at skabe beskæftigelse og vækst samt til at styrke internationale kulturelle forbindelser. Sammen med andre af Unionens programmer og fonde vil programmet Et Kreativt Europa (»programmet«) støtte den nye europæiske kulturdagsorden. Kulturens og den kunstneriske udfoldelses iboende værdi bør bevares og fremmes, og kunstnerisk virksomhed bør være af central betydning for programmet. Dette er også i overensstemmelse med UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, der trådte i kraft den 18. marts 2007, og som Unionen og dens medlemsstater er parter i.

(5)

For at fremme dette fælles område med kulturel mangfoldighed for Europas befolkning er det vigtigt at fremme den tværnationale udbredelse af kunstneriske og kulturelle værker, samlinger og produkter ved at tilskynde til dialog og kulturel udveksling samt tværnational mobilitet for kunstnere og fagfolk på det kulturelle og kreative område.

(6)

Beskyttelse og forbedring af kulturarven fremmer fri deltagelse i kulturlivet i overensstemmelse med De Forenede Nationers (FN’s) verdenserklæring om menneskerettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Kulturarven spiller derfor en vigtig rolle i opbygningen af et fredeligt og demokratisk samfund, i processerne for bæredygtig udvikling og ved fremme af den kulturelle mangfoldighed.

(7)

Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed er baseret på friheden til kunstnerisk udfoldelse, kunstneres og kulturaktørers kapacitet og kompetencer, eksistensen af blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer og kunstneres og kulturaktørers evne til at skabe, forny og producere deres værker og distribuere dem til et større og mere forskelligartet europæisk publikum. Dette udvider de kulturelle og kreative sektorers forretningspotentiale, øger adgang til og fremme af kreativt indhold, kunstrelateret forskning og kreativitet og bidrager til bæredygtig vækst og jobskabelse. Desuden bidrager fremme af kreativitet og ny viden til at styrke konkurrenceevnen og til at sætte gang i innovationen i de industrielle værdikæder. Unionens rige kulturelle og sproglige mangfoldighed er et vigtigt aktiv for det europæiske projekt. Samtidig er det europæiske kulturelle og kreative marked kendetegnet ved særlige geografiske forhold, sproglige forhold eller begge, hvilket kan forårsage markedsfragmentering. Der er derfor behov for at fortsætte bestræbelserne på at sikre, at de kulturelle og kreative sektorer fuldt ud drager fordel af Unionens indre marked og navnlig af det digitale indre marked.

(8)

Den digitale omstilling udgør et paradigmeskift for de kulturelle og kreative sektorer. Den har ændret vaner, relationer og produktions- og forbrugsmodeller. Dette indebærer en række udfordringer. Samtidig giver den digitale omstilling de kulturelle og kreative sektorer nye muligheder med hensyn til skabelse af, distribution af og adgang til europæiske værker, hvilket gavner det europæiske samfund som helhed. Programmet bør tilskynde de kulturelle og kreative sektorer til at udnytte disse muligheder.

(9)

Programmet bør tage hensyn til de kulturelle og kreative sektorers dobbelte karakter og anerkende både kulturens iboende og kunstneriske værdi og disse sektorers økonomiske værdi, herunder disse sektorers bredere samfundsmæssige bidrag til vækst, konkurrenceevne, kreativitet og innovation. Programmet bør også tage hensyn til kulturens positive virkning på interkulturel dialog, social samhørighed og formidling af viden. Dette kræver stærke europæiske kulturelle og kreative sektorer, navnlig en dynamisk europæisk audiovisuel industri med tanke på dens evne til at nå ud til et forskelligartet publikum og dens økonomiske betydning, herunder dens økonomiske betydning for andre kreative sektorer. Imidlertid er konkurrencen på de globale audiovisuelle markeder blevet yderligere intensiveret som følge af uddybningen af den digitale omstilling, f.eks. ændringer i medieproduktion og -forbrug samt globale platformes styrkede position, hvad angår distribution af indhold. Der er derfor behov for at øge støtten til den europæiske industri.

(10)

Som EU-aktionen vedrørende de europæiske kulturhovedstæder, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU (4), (»de europæiske kulturhovedstæder«) illustrerer, spiller de kulturelle og kreative sektorer en vigtig rolle med hensyn til at styrke og puste nyt liv i Unionens territorier. På denne måde er de kulturelle og kreative sektorer centrale drivkræfter for fremme af kvalitetsbaseret turisme samt regional, lokal og bymæssig udvikling i hele Unionen.

(11)

For at programmet skal kunne virke, bør det tage hensyn til den specifikke karakter af og de specifikke udfordringer for de forskellige kulturelle og kreative sektorer, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov gennem skræddersyede tilgange inden for et programområde, der er dedikeret til den audiovisuelle sektor (»programområdet Media«), et programområde, der er dedikeret til de andre kulturelle og kreative sektorer (»programområdet Kultur«) og et tværsektorielt programområde (»det tværsektorielle programområde«).

(12)

Programmet bør støtte aktioner og aktiviteter med en europæisk merværdi, som supplerer regionale, nationale og internationale programmer og politikker samt andre EU-programmer og -politikker og har en positiv virkning på de europæiske borgere, og bør støtte udvikling og fremme af tværnationalt samarbejde og tværnationale udvekslinger inden for de kulturelle og kreative sektorer. Gennem disse aktioner og aktiviteter bidrager programmet til at styrke europæisk identitet og europæiske værdier og samtidig fremme kulturel og sproglig mangfoldighed.

(13)

Musik i alle dens former og udtryk, og især moderne musik og livemusik, er en væsentlig del af Unionens kulturelle, kunstneriske og økonomiske landskab og arv. Den indgår som et element i social samhørighed og udgør et centralt middel til at styrke økonomisk og kulturel udvikling. Programområdet Kultur bør derfor tage musikbranchen i betragtning.

(14)

Programområdet Kultur bør anspore til netværkssamarbejde mellem kreative samfund og fremme grænseoverskridende og tværfagligt samarbejde ved hjælp af forskellige færdigheder såsom kunstneriske, kreative, digitale og teknologiske færdigheder.

(15)

Det tværsektorielle programområde sigter mod at udnytte potentialet for samarbejde mellem forskellige kulturelle og kreative sektorer samt at håndtere de fælles udfordringer, som de står over for. Der kan opnås fordele i form af videnoverførsel og administrativ effektivitet ved en fælles tværgående tilgang. I den forbindelse bidrager programkontorerne til at nå programmets mål og dets gennemførelse.

(16)

Det er nødvendigt med en EU-indsats i den audiovisuelle sektor for at supplere Unionens politikker vedrørende det digitale indre marked. Dette vedrører navnlig moderniseringen af den ophavsretlige ramme ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/789 (5) og (EU) 2019/790 (6) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (7), ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 (8). Direktiv (EU) 2019/789 og (EU) 2019/790 tilstræber at styrke kapaciteten hos europæiske audiovisuelle aktører til at skabe, finansiere, producere og formidle værker, der indtager en fremtrædende plads i forskellige medier (f.eks. TV, biografer eller video on demand), og som er tilgængelige og tiltrækker publikum i et mere åbent og konkurrencepræget marked i og uden for Europa. Disse direktiver har også til formål at skabe en velfungerende markedsplads for skabende kunstnere og rettighedshavere, navnlig for pressepublikationer og onlineplatforme, og sikre rimeligt vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere, hvilket er aspekter, der bør tages hensyn til i hele programmet. Desuden bør støtten øges for at tage højde for den seneste markedsudvikling, navnlig globale distributionsplatformes styrkede position sammenlignet med de nationale TV-selskaber, der traditionelt investerer i produktionen af europæiske værker. Eftersom som markedsforholdene og audiovisuelle aktører fortsat udvikler sig, bør der fastsættes specifikke kriterier for definitionen af uafhængige produktionsselskaber i forbindelse med gennemførelsen af programmet.

(17)

Programmet bør gøre det muligt for organisationer i den kulturelle og kreative sektor at deltage heri så bredt som muligt og for disse organisationer at få adgang til programmet på den bredest mulige måde, uanset deres geografiske oprindelse Programmet bør støtte disse organisationer og de bedste talenter, uanset hvor de befinder sig, så de kan være aktive på tværs af grænser og internationalt. Programområdet Media bør tage hensyn til forskelle imellem landene for så vidt angår produktion og distribution af audiovisuelt indhold samt adgang til audiovisuelt indhold og tendenser vedrørende forbrug af audiovisuelt indhold, navnlig deres sproglige og geografiske karakteristika, og derved skabe mere lige vilkår, udvide deltagelsen af og øge samarbejdet mellem medlemsstater med forskellige audiovisuelle kapaciteter og støtte europæiske talenter, uanset hvor de befinder sig, så de kan være aktive på tværs af grænser og internationalt. Der bør også tages hensyn til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(18)

De særlige aktioner under programmet såsom EU-tiltaget vedrørende det europæiske kulturarvsmærke, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU (9), (»det europæiske kulturarvsmærke«), de europæiske kulturarvsdage, europæiske priser for moderne musik, rock- og popmusik, litteratur, kulturarv og arkitektur og de europæiske kulturhovedstæder er nået direkte ud til millioner af europæiske borgere, har demonstreret de sociale og økonomiske gevinster ved europæiske kulturpolitikker og bør derfor fortsættes og udvides, når det er muligt. Programområdet Kultur bør støtte netværksaktiviteter mellem steder, der har fået tildelt det europæiske kulturarvsmærke. Muligheden for at udvide de europæiske priser til nye områder og sektorer, navnlig teater, bør også overvejes.

(19)

Kultur er nøglen til at styrke rummelige og sammenhængende samfund. I forbindelse med migrationsspørgsmål og integrationsudfordringer spiller kultur en grundlæggende rolle med hensyn til at tilbyde muligheder for interkulturel dialog og at integrere migranter og flygtninge og hjælpe dem med at føle sig som en del af værtssamfundet og udvikle gode relationer mellem migranter og nye samfund.

(20)

For at bidrage til et rummeligt samfund bør programmet fremme og øge den kulturelle deltagelse i hele Unionen, navnlig for så vidt angår personer med handicap og personer fra dårligt stillede grupper.

(21)

I overensstemmelse med Davoserklæringen af 22. januar 2018 med titlen »Towards a high-quality Baukultur for Europe« (»Baukultur« af høj kvalitet for Europa) bør der tages skridt til at fremme en ny, integreret tilgang til udformning af et bygget miljø af høj kvalitet, som er forankret i kulturen, som styrker social samhørighed, som sikrer et bæredygtigt miljø og som bidrager til sundhed og velfærd i befolkningen som helhed. Ved denne tilgang bør der ikke udelukkende lægges vægt på byområder, men også på perifere områders og landdistrikters sammenkobling. Begrebet baukultur omfatter alle faktorer, der har en direkte indflydelse på livskvaliteten for borgere og lokalsamfund, og derved fremmer inklusion, sammenhængskraft og bæredygtighed på meget konkret vis.

(22)

Ytringsfrihed og kunstnerisk frihed er kernen i dynamiske kulturelle og kreative sektorer. Navnlig nyhedsmediesektoren har brug for et frit, mangfoldigt og pluralistisk medielandskab. Sammen med direktiv 2010/13/EU bør programmet således fremme et frit, mangfoldigt og pluralistisk medielandskab og tilskynde til krydsninger og tværgående aktiviteter til støtte for nyhedsmediesektoren. Programmet bør yde støtte til nye mediefagfolk og styrke udviklingen af kritisk tænkning blandt borgerne ved at fremme mediekendskab.

(23)

Programmet bør også stimulere interessen for og forbedre adgangen til europæiske audiovisuelle værker, navnlig gennem foranstaltninger til publikumsudvikling, herunder filmkundskab.

(24)

Kunstneres og kulturarbejderes mobilitet på tværs af grænserne under programområdet Kultur kan bidrage til bedre forbundne, stærkere og mere bæredygtige kulturelle og kreative sektorer i Unionen, da dette er en måde at fremskynde udvikling af færdigheder og læringskurven i de kulturelle og kreative sektorer, at forbedre interkulturel bevidsthed og at fremme grænseoverskridende fælles skabelse, samproduktion og udbredelse og formidling af værker.

(25)

Samarbejdsprojekterne, navnlig mindre projekter, bør i betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for de kulturelle og kreative sektorer, være kernen i programområdet Kultur. Kommissionen bør derfor lette deltagelsen i programmet ved at gennemføre en væsentlig forenkling af de bureaukratiske procedurer, hovedsagelig i ansøgningsfasen, og, for mindre projekters vedkommende, ved at muliggøre højere medfinansieringssatser.

(26)

I tråd med artikel 8 og 10 i TEUF bør programmet i alle sine aktiviteter støtte integration af kønsaspektet og af målsætningerne om ikkeforskelsbehandling og bør, når det er relevant, fastsætte passende kriterier for kønsbalance. Kvinder er aktivt engageret i kulturelle og kreative sektorer som forfattere, fagfolk, lærere, kunstnere og publikum. Det er imidlertid mindre sandsynligt, at kvinder beklæder stillinger med beslutningsansvar i kulturelle, kunstneriske og kreative institutioner. Derfor bør programmet fremme kvindelige talenter for at støtte kvinders kunstneriske og erhvervsmæssige karrierer.

(27)

Under hensyntagen til den fælles meddelelse af 8. juni 2016 med titlen »En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser«, som blev godkendt ved Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2017 om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2018-budgetforslaget (10), og Rådets konklusioner af 24. maj 2017 om en strategisk EU-tilgang til internationale kulturelle forbindelser bør europæiske finansieringsinstrumenter og især programmet anerkende betydningen af kulturen i internationale forbindelser samt dens rolle i forbindelse med fremme af europæiske værdier ved hjælp af særlige og målrettede aktioner, der er udformet til at have en klar EU-indvirkning på den globale scene.

(28)

I tråd med meddelelsen fra Kommissionen af 22. juli 2014 med titlen »På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa« bør de relevante politikker og instrumenter sikre de varige resultater af det europæiske år for kulturarv 2018, som på en vellykket og effektiv måde integrerede kultur i andre politikområder, navnlig gennem en deltagelsesbaseret tilgang til forvaltning, ved at frembringe den langsigtede og bæredygtige værdi af Europas kulturarv og udvikle en mere integreret tilgang til dens bevarelse og værdsættelse og støtte til den bæredygtige beskyttelse, genopbygningen, tilpasningen til nye anvendelser og fremme af dens værdier gennem bevidstgørelse og netværksaktiviteter. I kultursektoren bør det overvejes at støtte kunstnere, skabende kunstnere og kunsthåndværkere, der har færdigheder inden for traditionelle håndværk med tilknytning til restaurering af kulturarv. Navnlig i den audiovisuelle sektor er kulturarvsværker en afgørende kilde til erindring og kulturel mangfoldighed og repræsenterer potentielle markedsmuligheder. I denne forbindelse bidrager audiovisuelle arkiver og biblioteker til bevarelse, genanvendelse og ny markedsudvikling for kulturarvsværker.

(29)

I tråd med meddelelsen fra Kommissionen af 10. marts 2020 med titlen »En ny industristrategi for Europa« bør Unionen udnytte sine stærke sider, navnlig sin mangfoldighed, sine talenter, sine værdier, sin levevis og sine innovatorer og skabere.

(30)

Programmets succes bygger på udviklingen af innovative og effektive projekter, der skaber god praksis med hensyn til tværnationalt europæisk samarbejde i de kulturelle og kreative sektorer. Sådanne succeshistorier bør så vidt muligt fremhæves for at opfordre til støtte til nye forretningsmodeller og færdigheder, fremme traditionel kunnen samt omsætte kreative og tværfaglige løsninger til økonomisk og social værdi.

(31)

På visse betingelser bør programmet være åbent for deltagelse af medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik og Unionens strategiske partnere.

(32)

Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (11), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(33)

Tredjelande bør sigte mod fuldt ud at deltage i programmet. Tredjelande, der ikke opfylder betingelserne for at deltage i programområdet Media og det tværsektorielle programområde, men som deltager i programområdet Kultur, bør imidlertid have mulighed for at oprette og støtte programkontorer for at fremme programmet i deres land og stimulere det grænseoverskridende samarbejde inden for de kulturelle og kreative sektorer.

(34)

Undtagelser fra forpligtelsen til at opfylde betingelserne i direktiv 2010/13/EU bør underlægges kontrol og indrømmes til lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i behørigt begrundede tilfælde under hensyntagen til det audiovisuelle markeds særlige situation i det pågældende land og graden af integration i den europæiske audiovisuelle politikramme. Fremskridt hen imod opnåelsen af målene i direktiv 2010/13/EU bør overvåges regelmæssigt. Desuden bør deltagelse i aktioner, der finansieres af programområdet Media, fastlægges fra sag til sag i det eller de relevante arbejdsprogrammer.

(35)

Programmet bør fremme samarbejde mellem Unionen og internationale organisationer såsom UNESCO, Europarådet, herunder Eurimages og Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium (»observatoriet«), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret. Programmet bør også støtte Unionens forpligtelse vedrørende FN’s mål for bæredygtig udvikling, især den kulturelle dimension. For så vidt angår den audiovisuelle sektor bør programmet sikre Unionens bidrag til observatoriets arbejde.

(36)

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og nå FN’s mål for bæredygtig udvikling har programmet til formål at bidrage til at integrere klimaforanstaltninger og til at nå et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamål. I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt som en plan for bæredygtig vækst bør aktionerne i henhold til denne forordning overholde princippet om ikke at gøre skade. Relevante foranstaltninger bør blive fastlagt og iværksat under gennemførelsen af programmet, uden at programmets grundlæggende karakter ændres, og de bør blive revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(37)

Med henblik på forenkling og effektivitet bør Kommissionen kunne opdele budgetmæssige forpligtelser i årlige trancher. I så fald bør Kommissionen udbetale de årlige trancher under gennemførelsen af programmet under hensyn til fremskridtene for de aktioner, der modtager finansiel bistand, deres anslåede behov og de disponible budgetmidler. Kommissionen bør meddele støttemodtagerne en vejledende tidsplan for forpligtelsen for de enkelte årlige trancher.

(38)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (12) (»finansforordningen«) og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet.

(39)

»LUX — Europa-Parlamentets og Det Europæiske Filmakademis europæiske publikumsfilmpris« har gjort sig gældende som en særlig europæisk pris, der fremmer og formidler europæiske film, som afspejler europæisk identitet og værdier uden for de nationale grænser, og som bygger på samarbejde med et fællesskab af anerkendte filmskabere og europæiske filmorganisationer og -netværk.

(40)

Siden det blev oprettet, har Det Europæiske Ungdomsorkester udviklet en enestående ekspertise med hensyn til at fremme adgang til musik såvel som interkulturel dialog, gensidig respekt og forståelse gennem kultur, samtidig med at det har støttet unge musikeres internationale karriereudvikling og uddannelse. Det særlige ved Det Europæiske Ungdomsorkester er, at det er et europæisk orkester, der er oprettet på baggrund af en beslutning fra Europa-Parlamentet, og som overskrider kulturelle grænser og består af unge musikere, der er udvalgt i hele Europa på grundlag af seriøse kunstneriske kriterier gennem en grundig og gennemsigtig årlig udvælgelsesprøve i alle medlemsstaterne. Dette særlige bidrag til Europas kulturelle mangfoldighed og identitet bør anerkendes for eksempel ved at fastsætte aktioner, som Det Europæiske Ungdomsorkester og lignende europæiske kulturelle enheder kan ansøge om at deltage i. Der bør være mulighed for flerårig finansiering til sådanne enheder for at sikre, at de fungerer stabilt.

(41)

Organisationer i de kulturelle og kreative sektorer, der dækker et stort geografisk område i Europa, og hvis aktiviteter omfatter levering af kulturelle tjenesteydelser direkte til de europæiske borgere, og som derigennem har potentiale til at have direkte indvirkning på den europæiske identitet, bør være berettigede til EU-støtte.

(42)

For at sikre en effektiv tildeling af midler fra Unionens almindelige budget er det nødvendigt at sikre at alle aktioner og aktiviteter, der gennemføres under programmet, har europæisk merværdi. Det er også nødvendigt at sikre, at de komplementerer medlemsstaternes aktiviteter. Der bør sigtes mod at opnå sammenhæng, komplementaritet og synergier med finansieringsprogrammer, der støtter politikområder med tætte forbindelser til hinanden, idet det sikres, at potentielle støttemodtagere er opmærksomme på de forskellige finansieringsmuligheder, samt med horisontale politikker såsom Unionens konkurrencepolitik.

(43)

Finansiel støtte bør anvendes til at afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og aktioner bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked.

(44)

Det er vigtigt, at programmet tager fat på de strukturelle udfordringer i Europas kulturelle og kreative sektorer, som er blevet forværret af covid-19-pandemien. Programmet omfatter den grundlæggende rolle, som europæisk kultur og europæiske medier spiller for borgernes velfærd og for at sætte dem i stand til at træffe informerede beslutninger. Programmet bør sammen med andre relevante EU-finansieringsprogrammer og Next Generation EU støtte genopretningen af de kulturelle og kreative sektorer på kort sigt, øge deres modstandsdygtighed og konkurrenceevne på længere sigt for bedst muligt at håndtere eventuelle større kriser i fremtiden og understøtte deres digitale og økologiske omstilling.

(45)

Programmets politiske mål forfølges også gennem finansielle instrumenter og budgetgarantier inden for rammerne af politikområderne i Invest EU-programmet 2021-2027, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (13), og som blandt andet fortsat letter adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder og organisationer fra de kulturelle og kreative sektorer.

(46)

Indvirkning, kvalitet og effektivitet i forbindelse med gennemførelsen af projekter under programmet bør være centrale evalueringskriterier ved udvælgelsen af de pågældende projekter. Under hensyntagen til den tekniske ekspertise, der er nødvendig for at vurdere forslag inden for rammerne af programmets specifikke aktioner, kan medlemmer af udvalg til evaluering af sådanne forslag (»evalueringsudvalg«) bestå af eksterne eksperter. Ved udvælgelsen af de nationale eksperter bør der tages behørigt hensyn til deres faglige baggrund og det pågældende udvalgs kønsbalance.

(47)

Programmet bør indeholde et realistisk og overkommeligt system af kvalitative og kvantitative præstationsindikatorer, der kan ledsage aktionerne og løbende overvåge deres præstation. En sådan overvågning samt informations- og kommunikationsaktioner vedrørende programmet og dets aktioner bør ske på grundlag af programmets tre områder.

(48)

I betragtning af betydningen og kompleksiteten af at indsamle og analysere data og måle kulturpolitikkernes indvirkning bør Kommissionen bidrage til at indsamle dokumentation og statistiske data om tendenserne og udviklingen i de kulturelle og kreative sektorer ved at gøre brug af sin og andre relevante forskningsinstitutioners ekspertise, og Kommissionen bør regelmæssigt rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om de indsamlede data.

(49)

Programmet bør oprettes for en periode på syv år, så dets varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 som fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (14) (»den flerårige finansielle ramme 2021-2027«).

(50)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (15), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(51)

Finansforordningen finder anvendelse på programmet. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder regler for tilskud, også til tredjeparter, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af nationale eksperter.

(52)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at nå aktionernes specifikke mål og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og behovet for administrativ forenkling, navnlig i ansøgningsprocessen, til gavn for alle involverede parter samt den forventede risiko for manglende overholdelse. I forbindelse med et sådant valg bør anvendelse af faste beløb, enhedsomkostninger og faste takster samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1, overvejes.

(53)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (16) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (17), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (18) og (EU) 2017/1939 (19) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har OLAF i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (20). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(54)

Det bør være muligt at tildele kvalitetsforslag til aktioner, der er støtteberettigede i henhold til programmet, men som ikke kan finansieres i henhold hertil på grund af budgetmæssige begrænsninger, »Seal of Excellence«-mærket baseret på et specifikt sæt kriterier. »Seal of Excellence«-mærket anerkender forslagets kvalitet og forenkler søgningen efter alternativ finansiering inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling eller Den Europæiske Socialfond Plus. For aktioner, der kan tildeles »Seal of Excellence«-mærket, bør der gives yderligere oplysninger i forbindelse med de relevante indkaldelser af forslag.

(55)

I betragtning af artikel 349 i TEUF og under hensyntagen til meddelelse fra Kommissionen af 24. oktober 2017 med titlen »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi« bør de i nævnte artikel omhandlede regioners specifikke bidrag til den kulturelle mangfoldighed i Unionen samt deres rolle med hensyn til at fremme udvekslinger, herunder gennem mobilitet, og samarbejde med personer og organisationer fra tredjelande, navnlig fra deres nabolande, værdsættes. I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU (21) og under hensyntagen til de oversøiske landes og territoriers bidrag til Unionens internationale kulturelle indflydelse kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier, opnå finansiering under overholdelse af programmets regler og mål og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under. På den måde bør befolkningen i lige så høj grad kunne nyde godt af de konkurrencefordele, som de kulturelle og kreative industrier kan tilbyde, navnlig økonomisk vækst og beskæftigelse.

(56)

For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opnåelsen af dets mål bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår udvikling af en overvågnings- og evalueringsramme og revision af programindikatorerne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (22). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(57)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, i kan der ydes tilskud til en allerede påbegyndt foranstaltning, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte foranstaltningen inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Dog er omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, ikke berettigede til EU-finansiering, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. I overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 193, stk. 4, i er omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, heller ikke berettigede til EU-finansiering for så vidt angår driftstilskud, og tilskudsaftalen skal være undertegnet senest fire måneder efter begyndelsen af tilskudsmodtagerens regnskabsår. For at undgå enhver afbrydelse af EU-støtte, der kan være til skade for Unionens interesser, bør det være muligt i finansieringsafgørelsen at fastsætte, i en begrænset periode ved begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og kun i behørigt begrundede tilfælde, at aktiviteter og omkostninger er støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om disse aktiviteter er gennemført og disse omkostninger er påløbet, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.

(58)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrative byrde undgås, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af programmets virkninger i praksis.

(59)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på vedtagelse af arbejdsprogrammerne. Disse gennemførelsesbeføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (23). Som fastsat i denne forordning bør tidsfristerne navnlig være forholdsmæssige og give udvalgsmedlemmerne mulighed for tidligt og effektivt at gennemgå udkastet til gennemførelsesretsakt og give udtryk for deres synspunkter.

(60)

Der bør sikres en korrekt afslutning af programmet Et Kreativt Europa for perioden 2014-2020, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 (24), (»programmet for perioden 2014-2020«), navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, f.eks. finansiering af teknisk og administrativ bistand. Fra den 1. januar 2021 bør teknisk og administrativ bistand om nødvendigt sikre, at aktioner, som ikke er afsluttet under programmet for perioden 2014-2020 inden den 31. december 2020, kan forvaltes.

(61)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og respekterer de principper, der er anerkendt i navnlig chartret. Forordningen tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem mænd og kvinder og retten til ikkeforskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering som fastsat i chartrets artikel 21 og 23. Denne forordning er også i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

(62)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres tværnationale karakter, det omfattende omfang af og brede geografiske anvendelsesområde for de mobilitets- og samarbejdsaktiviteter, der finansieres, deres virkninger på adgangen til læringsmobilitet og mere generelt på Unionens integration samt deres styrkede internationale dimension bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(63)

Forordning (EU) nr. 1295/2013 bør derfor ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

(64)

For at sikre kontinuitet i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og lade gennemførelsen starte fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft så hurtigt som muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021 —