(1)

Investering i læringsmobilitet for alle, uanset baggrund og midler, samt i samarbejde og innovativ politikudvikling på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne er nøglen til at opbygge inklusive og sammenhængende samfund med modstandskraft og til at opretholde Unionens konkurrenceevne og er så meget desto vigtigere i en verden med hurtige og omfattende forandringer som følge af den teknologiske revolution og globaliseringen. Desuden bidrager en sådan investering også til at styrke den europæiske identitet og de europæiske værdier og til en mere demokratisk Union.

(2)

I meddelelsen af 14. november 2017 med titlen »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur« skitserede Kommissionen sin vision om at arbejde hen imod oprettelsen senest i 2025 af et europæisk uddannelsesområde, hvor læring ikke vil være hæmmet af landegrænser. Denne meddelelse beskrev en vision om en Union, hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat for at studere og lære er blevet standarden, hvor det at tale to andre sprog ud over ens modersmål er blevet normen, og hvor mennesker har en stærk bevidsthed om deres identitet som europæere samt om Europas kulturarv og dens mangfoldighed. I den forbindelse fremhævede Kommissionen behovet for at fremme det velafprøvede Erasmus+-program i alle de kategorier af lærende, som det allerede dækker, med henblik på at nå ud til lærende med færre muligheder.

(3)

Betydningen af uddannelse og ungdom for Unionens fremtid afspejles i meddelelsen fra Kommissionen af 14. februar 2018 med titlen »En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020«. Denne meddelelse understregede nødvendigheden af at indfri de løfter, som medlemsstaterne gav på det sociale topmøde om fair job og vækst i Göteborg den 17. november 2017, herunder gennem fuld gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder (4), som blev højtideligt proklameret og undertegnet den 17. november 2017 af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og princip 1 heri, som vedrører uddannelse og livslang læring. Denne meddelelse fremhævede behovet for at forbedre mobilitets- og udvekslingsområdet, herunder gennem et væsentlig styrket, mere inklusivt og udvidet Erasmus+-program, hvilket Det Europæiske Råd også opfordrede til i sine konklusioner af 14. december 2017.

(4)

Princip 1 i den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter, at alle har ret til inklusiv uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange på arbejdsmarkedet. Den europæiske søjle for sociale rettigheder fremhæver også betydningen af dagtilbud af høj kvalitet og af at sikre lige muligheder for alle.

(5)

I Bratislavaerklæringen, som blev undertegnet den 16. september 2016, understregede lederne fra 27 medlemsstater deres vilje til at skabe bedre muligheder for unge. I Romerklæringen, som blev undertegnet den 25. marts 2017, forpligtede lederne af 27 medlemsstater og af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Kommissionen sig til at arbejde hen imod en Union, hvor unge får den bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse på hele kontinentet, og som bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed.

(6)

I Kommissionens rapport af 31. januar 2018 om midtvejsevaluering af Erasmus+ (2014-2020), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 (5), (»programmet for perioden 2014-2020«) blev det bekræftet, at oprettelsen af et samlet program for uddannelse, ungdom og idræt havde resulteret i en betydelig forenkling, rationalisering og synergivirkning i forvaltningen af dette program, men det blev konkluderet, at der er behov for flere forbedringer for yderligere at styrke effektiviteten af programmet for 2014-2020. Under høringerne som led i nævnte midtvejsevaluering og høringerne om det fremtidige program opfordrede medlemsstaterne og interessenter kraftigt til kontinuitet i Erasmus+-programmets anvendelsesområde, arkitektur og gennemførelsesmekanismer og opfordrede samtidig til en række forbedringer såsom at gøre Erasmus+-programmet mere inklusivt, enklere og nemmere at håndtere for støttemodtagerne. Medlemsstaterne og interessenterne gav også udtryk for deres fulde opbakning til at fastholde Erasmus+-programmet som en helhed og understøttet af paradigmet om livslang læring. I dets beslutning af 2. februar 2017 om gennemførelsen af Erasmus+ (6) bifaldt Europa-Parlamentet den integrerede struktur af programmet for perioden 2014-2020 og opfordrede Kommissionen til fuldt ud at udnytte dette programs dimension om livslang læring ved at fremme og opmuntre til tværsektorielt samarbejde i Erasmus+-programmet. Medlemsstaterne og interessenterne fremhævede også behovet for yderligere at styrke Erasmus+-programmets internationale dimension.

(7)

Den åbne offentlige høring i 2018 om EU-finansiering på området for værdier og mobilitet bekræftede disse vigtige resultater i rapporten om midtvejsevaluering af programmet for perioden 2014-2020 og understregede behovet for at gøre det fremtidige program mere inklusivt, fortsat fokusere på prioriteterne om modernisering af uddannelsessystemerne og styrke prioriteringerne om fremme af europæisk identitet, aktivt medborgerskab og deltagelse i det demokratiske liv.

(8)

I meddelelsen af 2. maj 2018 med titlen »Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer — Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027« opfordrede Kommissionen til øgede investeringer i mennesker og et skarpere »ungdomsfokus« i den næste flerårige finansielle ramme. I denne meddelelse anerkendte Kommissionen, at Erasmus+-programmet har været en af Unionens mest synlige succeshistorier. I meddelelsen af 27. maj 2020 med titlen »EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa« anerkendte Kommissionen den rolle, som Erasmus+-programmet spiller med hensyn til at gøre Unionen mere modstandsdygtig og tackle de socioøkonomiske udfordringer. Den bekræftede desuden sit tilsagn om et betydeligt styrket Erasmus+-program. Dette vil gøre det muligt for flere mennesker at flytte til et andet land for at lære eller arbejde og vil gøre det muligt for programmet at have fokus på inklusion og på at nå ud til flere personer med færre muligheder.

(9)

På denne baggrund er det nødvendigt at oprette Erasmus+: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt (»programmet«) som opfølgningsprogram til programmet for perioden 2014-2020. Den integrerede karakter af programmet for perioden 2014-2020, der omfatter læring i alle sammenhænge, uanset om de er formelle, ikkeformelle eller uformelle, og i alle faser af livet, bør styrkes for at fremme fleksible læringsforløb og dermed give mennesker mulighed for at tilegne sig og forbedre den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er nødvendige for at udvikle sig som individer og møde udfordringerne og få optimalt udbytte af mulighederne i det 21. århundrede.

(10)

Programmet bør oprettes for en periode på syv år, så dets varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027, der er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (7) (»den flerårige finansielle ramme 2021-2027«).

(11)

Programmet bør i endnu højere grad kunne bidrage til gennemførelsen af Unionens politiske målsætninger og prioriteter på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne. En sammenhængende tilgang til livslang læring er afgørende for at forvalte forskellige overgange, som borgerne vil støde på i løbet af deres liv. En sådan tilgang bør fremmes gennem et effektivt tværsektorielt samarbejde. Med en sådan tilgang som udgangspunkt bør programmet stadig være tæt knyttet til den overordnede strategiske ramme for Unionens politiske samarbejde på uddannelses- og ungdomsområderne, herunder de politiske dagsordener for skoler, videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse, samtidig med at det styrker og udvikler nye synergier med andre relevante EU-programmer og politikområder.

(12)

Programmet er et centralt element i opbygningen af et europæisk uddannelsesområde. Som opfølgning af meddelelsen af 14. november 2017 med titlen »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur« mindede Kommissionen i meddelelsen af 30. september 2020 om »Etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025« om, at Erasmus+-programmet fortsat bidrager til at nå målene om inklusiv uddannelse og livslang læring af høj kvalitet og til at forberede Unionen på at klare den digitale og grønne omstilling. Programmet bør kunne bidrage til efterfølgeren af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet og den ajourførte europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed fastlagt i meddelelsen fra Kommissionen af 1. juli 2020 med et fælles engagement i den strategiske betydning af færdigheder, nøglekompetencer og viden med henblik på at fastholde arbejdspladser og støtte vækst, konkurrenceevne, innovation og social samhørighed, i overensstemmelse med Rådets henstilling af 22. maj 2018 (8). Programmet bør bidrage til gennemførelsen af handlingsplanen for digital uddannelse fastlagt i meddelelsen fra Kommissionen af 30. september 2020 med titlen »Handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 — Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder«. Programmet bør tage hensyn til den nødvendige digitale transformation af uddannelse, ungdom og idræt. Programmet bør også støtte medlemsstaternes bestræbelser på at nå målene i Pariserklæringen af 17. marts 2015 om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkeforskelsbehandling ved hjælp af uddannelse.

(13)

I overensstemmelse med EU-strategien for unge 2019-2027 (9), rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2019-2027, der bygger på meddelelsen fra Kommissionen af 22. maj 2018 med titlen »Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge«, bør programmet støtte ungdomsarbejde af høj kvalitet, værktøjer og systemer til uddannelse af ungdomsarbejdere, validering af ikkeformel og uformel læring samt kvalitetsorienterede tilgange til at give ungdomsorganisationer indflydelse. Programmet bør støtte en inklusiv og bred EU-ungdomsdialog, hvis prioriteter er styret af unges behov.

(14)

Programmet bør tage hensyn til den relevante EU-arbejdsplan for sport, som er rammen for samarbejde på EU-plan på idrætsområdet. Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet mellem den relevante EU-arbejdsplan for idræt og de tiltag, der støttes inden for rammerne af programmet på idrætsområdet. Der er behov for at fokusere navnlig på breddeidræt, idet der tages højde for idrættens vigtige rolle i forbindelse med at fremme fysisk aktivitet og en sund livsstil, personlige relationer, social inklusion og ligestilling. Programmet bør støtte læringsmobiliteten for idrætsmedarbejdere, primært inden for breddeidræt. Medarbejdere inden for idræt, der ikke er breddeidræt, herunder medarbejdere, der er engageret i tosporede idræts- og ikkeidrætsrelaterede karrierer, kan også øge læringseffekten og videnoverførslen for medarbejdere og organisationer inden for breddeidrætten. Programmet bør derfor kunne støtte læringsmobiliteten for medarbejdere inden for idræt, der ikke er breddeidræt, hvis sådanne medarbejderes deltagelse kan gavne breddeidrætten. Programmet bør bidrage til at fremme fælles europæiske værdier gennem idræt, god forvaltningsskik og integritet i idræt, bæredygtig udvikling samt uddannelse og færdigheder inden for og gennem idræt. Almennyttige idrætsarrangementer, der støttes af programmet, bør opnå en europæisk dimension og virkning.

(15)

Programmet bør kunne støtte alle studieområder og bør navnlig bidrage til at styrke Unionens innovationskapacitet ved at støtte aktiviteter, der hjælper folk til at udvikle den viden og de færdigheder, kompetencer og holdninger, de har brug for inden for fremtidsorienterede studieområder eller fag såsom naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik (STEAM), klimaændringer, miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling, ren energi, kunstig intelligens, robotteknologi, dataanalyse, design og arkitektur samt digitale færdigheder og mediekendskab. Innovation kan fremmes gennem alle læringsmobilitets- og samarbejdstiltag, uanset om de forvaltes direkte eller indirekte.

(16)

Synergier med Horisont Europa-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (10) (»Horisont Europa«), bør sikre, at de kombinerede ressourcer fra programmet og Horisont Europa anvendes til at støtte aktiviteter med henblik på at styrke og modernisere de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa. Horisont Europa vil navnlig, hvor det er relevant, supplere programmets støtte til initiativet om europæiske universiteter som led i udviklingen af nye fælles og integrerede langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, forskning og innovation. Synergier med Horisont Europa vil bidrage til at fremme integration af uddannelse og forskning, navnlig på videregående uddannelsesinstitutioner.

(17)

Nye og fremspirende teknologier giver betydelige muligheder for læring og udveksling og har vist sig at være særligt vigtige under covid-19-pandemien. Ud over fysisk læringsmobilitet, der fortsat er programmets kernetiltag, bør virtuelle formater, f.eks. virtuel læring, fremmes for at supplere eller støtte fysisk læringsmobilitet, tilbyde meningsfulde læringsmuligheder til dem, der er ude af stand til fysisk at rejse til et andet land end deres bopælsland, eller fremme udvekslinger gennem innovative læringsformater. Hvor det er relevant, bør virtuelt samarbejde fremmes inden for rammerne af programmet. Kommissionen bør, hvor det er muligt og relevant, sikre, at de virtuelle læringsværktøjer, der udvikles inden for rammerne af programmet, gøres tilgængelige for den brede offentlighed.

(18)

I opfyldelsen af sine mål bør programmet være mere inklusivt ved at forbedre deltagelsen blandt personer med færre muligheder. En række foranstaltninger vil kunne bidrage til at øge deltagelsen i programmet af personer med færre muligheder, herunder bedre og mere målrettet opsøgende arbejde, kommunikation, rådgivning og bistand, forenklede procedurer, mere fleksible former for læringsmobilitet og øget samarbejde med små organisationer, navnlig førstegangsdeltagende organisationer og lokale græsrodsorganisationer, der arbejder direkte med dårligt stillede lærende i alle aldre. Det er vigtigt at anerkende, at en lav deltagelsesfrekvens blandt personer med færre muligheder har forskellige årsager og afhænger af forskellige forhold. Der bør derfor inden for en EU-dækkende ramme af sådanne foranstaltninger, der har til formål at øge deltagelsen blandt personer med færre muligheder, udarbejdes handlingsplaner for inklusion, der er skræddersyet til målgrupperne og de særlige forhold i hver medlemsstat.

(19)

I nogle tilfælde er personer med færre muligheder mindre tilbøjelige til at deltage i programmet af finansielle årsager, enten på grund af deres økonomiske situation eller de højere deltagelsesomkostninger, som deres særlige situation medfører, som det ofte er tilfældet for personer med handicap. I sådanne tilfælde vil målrettet finansiel støtte kunne gøre det lettere for dem at deltage. Kommissionen bør derfor sikre, at der indføres sådanne finansielle støtteforanstaltninger, herunder gennem eventuelle tilpasninger af tilskud på nationalt plan. Ekstra omkostninger forbundet med foranstaltninger til lettelse af inklusion bør ikke kunne anvendes som begrundelse for at afslå en ansøgning.

(20)

For at gøre programmet mere tilgængeligt for førstegangsdeltagende organisationer og organisationer med mindre administrativ kapacitet og gøre programmet nemmere at håndtere for støttemodtagerne bør der træffes en række foranstaltninger for at forenkle programprocedurerne på gennemførelsesniveau. I den forbindelse bør programmets informationsteknologisystemer være brugervenlige og give let adgang til de muligheder, som programmet tilbyder. Ligeledes bør de fastsatte procedurer til gennemførelse af programmet være ensartede og enkle, og de bør ledsages af støtteforanstaltninger og oplysninger af høj kvalitet. Med henblik herpå bør der afholdes regelmæssige møder i netværket af nationale agenturer.

(21)

I meddelelsen af 14. november 2017 med titlen »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur« fremhævede Kommissionen, at uddannelse, kultur og idræt spiller en central rolle med hensyn til at fremme aktivt medborgerskab og fælles værdier blandt de yngste generationer. En styrkelse af den europæiske identitet og fremme af enkeltpersoners og civilsamfundets aktive deltagelse i demokratiske processer er af afgørende betydning for Europas og vore demokratiske samfunds fremtid. Udlandsophold med henblik på at studere, lære og arbejde eller deltage i ungdoms- og idrætsaktiviteter bidrager til at styrke denne europæiske identitet i al dens mangfoldighed. Det forstærker følelsen af at være en del af et kulturelt fællesskab og fremmer interkulturel læring, kritisk tænkning og aktivt medborgerskab blandt mennesker i alle aldre. Deltagerne i læringsmobilitetsaktiviteter bør blive involveret i deres lokalsamfund og engagere sig i lokalsamfundene i deres værtsland for at dele deres erfaringer. Programmet bør støtte aktiviteter med henblik på at styrke alle aspekter af kreativitet inden for uddannelse og ungdom og styrke den enkeltes nøglekompetencer.

(22)

Programmet bør kun støtte tiltag og aktiviteter, som skaber en potentiel europæisk merværdi. Udtrykket »europæisk merværdi« skal forstås bredt og kan vises på forskellige måder, såsom hvor tiltag eller aktiviteter har en tværnational karakter, navnlig med hensyn til læringsmobilitet og samarbejde med henblik på at opnå en bæredygtig systemisk virkning, komplementerer eller fremmer synergier med andre programmer og politikker på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan eller bidrager til en effektiv udnyttelse af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer.

(23)

Programmets internationale dimension bør fremmes og have til formål at tilbyde flere muligheder for læringsmobilitet, samarbejde og politisk dialog med tredjelande, der ikke er associeret med programmet. Med udgangspunkt i den vellykkede gennemførelse af internationale videregående uddannelses- og ungdomsaktiviteter under de foregående programmer på uddannelses- og ungdomsområderne bør de internationale læringsmobilitetsaktiviteter udvides til at omfatte andre sektorer såsom erhvervsuddannelse og idræt. For at øge disse aktiviteters gennemslagskraft er det vigtigt at styrke synergierne mellem programmet og EU-instrumenterne for foranstaltninger udadtil såsom instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, som oprettes ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentets og Rådet om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009, og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III), som oprettes ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentets og Rådet om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III). EU-instrumenterne for foranstaltninger udadtil bør sigte mod at øge mulighederne, navnlig for enkeltpersoner og organisationer fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, og navnlig støtte kapacitetsopbygning i disse lande, udvikling af færdigheder og mellemfolkelige udvekslinger, samtidig med at der tilbydes flere muligheder for samarbejde, læringsmobilitet og politisk dialog.

(24)

Den grundlæggende arkitektur for programmet for perioden 2014-2020, som var opdelt i tre kapitler, nemlig uddannelse, ungdom og idræt, og var struktureret omkring tre nøgletiltag, har vist sig at fungere godt og bør bibeholdes. Der bør indføres forbedringer for at strømline og rationalisere de tiltag, der støttes af programmet. Der bør også sikres stabilitet og kontinuitet med hensyn til forvaltnings- og gennemførelsesformer. Samlet set bør mindst 75 % af programmets budget gennemføres under indirekte forvaltning af de nationale agenturer. Det omfatter tiltag såsom læringsmobilitet på alle områder inden for uddannelse, ungdom og idræt samt samarbejdspartnerskaber, herunder mindre partnerskaber på uddannelses- og ungdomsområderne. Hvor det er relevant, bør der indføres særlige ordninger for direkte forvaltning for tiltag, der omfatter EU-dækkende netværk og europæiske organisationer under nøgletiltag 2 og 3, bortset fra mindre partnerskaber.

(25)

Programmet bør gennemføre et sæt tiltag for at støtte læringsmobilitet, samarbejde mellem organisationer og institutioner, politikudvikling og samarbejde og Jean Monnet-tiltag. Denne forordning bør fastsætte disse tiltag og beskrivelsen heraf, herunder de aktiviteter, der vil kunne gennemføres under disse tiltag i løbet af programmeringsperioden.

(26)

Programmet bør udbygge de eksisterende muligheder for læringsmobilitet, navnlig i de sektorer, hvor programmet vil kunne skabe de største effektivitetsgevinster, med henblik på at udvide rækkevidden af sådanne muligheder og opfylde den store uopfyldte efterspørgsel. Dette bør navnlig ske ved at øge og lette læringsmobiliteten for studerende på videregående uddannelser, skoleelever, lærende inden for voksenuddannelse og lærende inden for erhvervsuddannelse såsom lærlinge og praktikanter, herunder med henblik på opkvalificering og omskoling. Nyuddannede og personer, der for nylig har opnået kvalifikationer fra erhvervsuddannelse, bør kunne deltage i læringsmobilitet. Nyuddannedes deltagelse i læringsmobilitet bør baseres på objektive kriterier, og der bør sikres ligebehandling. Læringsmobilitetsmulighederne for unge, der deltager i ikkeformelle læringsaktiviteter, bør også udvides for at nå ud til flere unge. Læringsmobilitet for personale på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne bør også styrkes i betragtning af mobilitetens løftestangseffekt. Læringsmobilitetsmuligheder bør kunne antage forskellige former, herunder praktikophold, lærlingeuddannelser, ungdomsudveksling, skoleudveksling, undervisning eller deltagelse i en faglig udviklingsaktivitet, og bør baseres på de forskellige sektorers specifikke behov. Programmet bør støtte kvalitet i læringsmobilitet, herunder kvalitet på grundlag af de principper, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 (11) og Rådets henstilling af 28. juni 2011 (12), 20. december 2012 (13), 15. marts 2018 (14), 26. november 2018 (15) og 24. november 2020 (16).

(27)

I overensstemmelse med visionen om et reelt europæisk uddannelsesområde bør programmet også sætte skub i læringsmobilitet og udvekslinger og fremme deltagelse af studerende på videregående uddannelser i uddannelsesmæssige og kulturelle aktiviteter og idrætsaktiviteter ved at støtte digitalisering af processer gennem f.eks. initiativet med det europæiske studiekort. I den forbindelse bør Kommissionen udvikle initiativet med det europæiske studiekort, navnlig for studerende på videregående uddannelser, der deltager i programmet. Initiativet med det europæiske studiekort kan være et vigtigt skridt i retning af at virkeliggøre læringsmobilitet for alle ved at gøre det muligt for videregående uddannelsesinstitutioner at sende og modtage flere studerende på videregående uddannelser med henblik på udveksling og ved samtidig fortsat at øge kvaliteten i læringsmobiliteten for studerende på videregående uddannelser og ligeledes lette deres adgang til forskellige tjenester såsom biblioteker, transport og indkvartering forud for deres fysiske ankomst til institutionen i udlandet.

(28)

Programmet bør tilskynde unge til at deltage i det demokratiske liv i Europa, herunder ved at støtte aktiviteter, der bidrager til uddannelse i medborgerskab og samfundsdeltagelsesprojekter, så unge kan engagere sig og lære at deltage i samfundslivet og dermed skabe større bevidsthed om europæiske fælles værdier, herunder grundlæggende rettigheder, samt europæisk historie og kultur, ved at bringe unge og beslutningstagere sammen på lokalt og nationalt plan og på EU-plan og ved at bidrage til den europæiske integrationsproces.

(29)

På grundlag af evalueringen og videreudviklingen af DiscoverEU-initiativet, der blev iværksat som en forberedende foranstaltning i 2018, bør programmet give unge flere muligheder for at opdage alle destinationer i Europa gennem læringserfaringer i udlandet. Unge, navnlig dem med færre muligheder, bør have chancen for at få en kortvarig førstegangserfaring individuelt eller i en gruppe med at rejse gennem Europa som led i en uformel og ikkeformel uddannelsesaktivitet, der sigter mod at fremme deres følelse af at være en del af Unionen og gøre det muligt for dem at opdage dens kulturelle og sproglige mangfoldighed. Deltagere bør udvælges på grundlag af klare og gennemsigtige kriterier. Gennemførelsesorganer bør fremme foranstaltninger, der sikrer, at DiscoverEU-initiativet er inklusivt og geografisk afbalanceret, hvad angår både tildelte rejsekort og besøgte medlemsstater, og som støtter aktiviteter med en stærk læringsdimension. I den forbindelse bør programmet gennem målrettede foranstaltninger såsom opsøgende aktiviteter, informationsmøder forud for afrejsen og arrangementer for unge også anspore til valg af mindre besøgte medlemsstater og udkantsområder. Andre transportmidler bør overvejes, hvis jernbanetransport ikke er tilgængelig eller er meget upraktisk, under hensyntagen til navnlig den specifikke situation på bestemmelsesstedet. DiscoverEU-initiativet bør søge at skabe forbindelser til relevante lokale, regionale, nationale og europæiske initiativer såsom EU-tiltaget med titlen »Den europæiske kulturhovedstad«, de europæiske ungdomshovedstæder, de europæiske frivillighovedstæder og de europæiske miljøhovedstæder.

(30)

Sprogindlæring bidrager til gensidig forståelse og mobilitet i og uden for Unionen, og sprogkompetencer er væsentlige færdigheder i livet og på jobbet. Programmet bør derfor styrke sprogindlæring, herunder i relevant omfang nationale tegnsprog, herunder gennem øget brug af onlineværktøjer, idet e-læring kan tilbyde yderligere fordele for sprogindlæring i form af tilgængelighed og fleksibilitet. For at sikre en bred og inklusiv adgang til programmet er det samtidig vigtigt, at flersprogethed er et nøgleprincip i gennemførelsen af programmet.

(31)

Programmet bør støtte foranstaltninger, der styrker samarbejdet mellem institutioner og organisationer, der er aktive på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne, og dermed anerkende institutionernes og organisationernes grundlæggende rolle med at give borgerne den viden og de færdigheder og kompetencer, de har brug for i en verden i forandring, samt hjælpe institutionerne og organisationerne med i tilstrækkelig grad at udnytte deres potentiale for innovation, kreativitet og iværksætteri, navnlig i den digitale økonomi.

(32)

I konklusionerne af 14. december 2017 opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at arbejde videre med en række initiativer med henblik på at tage det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet et skridt videre, bl.a. ved at fremme udviklingen af »Europæiske Universiteter« bestående af »bottom up«-netværk af universiteter i hele Unionen senest i 2024. I konklusionerne af 28. juni 2018 tilskyndede Det Europæiske Råd til samarbejde mellem forskning, innovation og uddannelse, herunder gennem initiativet om europæiske universiteter. Programmet bør støtte disse Europæiske Universiteter i at udarbejde fælles langsigtede strategier for uddannelse, forskning og innovation af høj kvalitet og for tjenester til samfundet.

(33)

Bruggekommunikéet af 7. december 2010 om et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse for perioden 2011-2020 opfordrede til at støtte erhvervsekspertise med henblik på intelligent og bæredygtig vækst. I meddelelsen af 18. juli 2017 med titlen »Styrkelse af innovation i Europas regioner: strategier for robust, inklusiv og bæredygtig vækst« opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at sammenkoble erhvervsuddannelse med innovationssystemer inden for rammerne af intelligente specialiseringsstrategier på regionalt plan. Programmet bør give mulighed for tage disse opfordringer op og støtte udviklingen af tværnationale platforme af erhvervsekspertisecentre, som indgår i lokale og regionale strategier for bæredygtig vækst, innovation og konkurrenceevne. Disse ekspertisecentre bør fungere som drivkraft for faglige færdigheder af høj kvalitet i forbindelse med sektormæssige udfordringer og samtidig støtte overordnede strukturelle ændringer og socioøkonomiske politikker i Unionen.

(34)

Brugervenlige onlineplatforme og værktøjer til virtuelt samarbejde kan spille en vigtig rolle med hensyn til at støtte gennemførelsen af uddannelses- og ungdomspolitik i Unionen. For at øge udbredelsen af virtuelle samarbejdsaktiviteter bør programmet støtte mere systematisk og sammenhængende brug af onlineplatforme som eTwinning, School Education Gateway, den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa, Den Europæiske Ungdomsportal og onlineplatforme for videregående uddannelse og om nødvendigt eventuelle andre onlineplatforme, der oprettes på uddannelses- og ungdomsområderne.

(35)

Programmet bør i overensstemmelse med relevante EU-rammer og -værktøjer bidrage til at lette gennemsigtighed og anerkendelsen af kompetencer, færdigheder og kvalifikationer samt overførsel af merit eller enheder for læringsresultater for at fremme kvalitetssikring og støtte validering af ikkeformel og uformel læring, forvaltning af færdigheder og vejledning. I denne forbindelse bør programmet også yde støtte til kontaktpunkter og netværk nationalt og på EU-plan, der letter tværeuropæisk udveksling samt udvikling af fleksible læringsforløb på tværs af forskellige områder inden for uddannelse og ungdom og på tværs af formelle og ikkeformelle rammer. Programmet bør også yde støtte til Bolognaprocessen.

(36)

Programmet bør udnytte potentialet hos tidligere deltagere i Erasmus+-programmet og støtte dermed forbundne aktiviteter, navnlig fra Erasmus+-alumnenetværk, ambassadører og Europeers, ved at tilskynde dem til at fremme programmet med henblik på at øge deltagelse.

(37)

Som et middel til at sikre samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker, bør personer i forskellige aktivitetssektorer såsom den offentlige og den private sektor, landbruget og erhvervslivet tilbydes læringsmobililitetsmuligheder for at give dem en læringserfaring i udlandet, der sætter dem i stand til på alle tidspunkter i deres liv at vokse og udvikle sig både personligt, navnlig ved at udvikle en bevidsthed om deres europæiske identitet og en forståelse for den europæiske kulturelle mangfoldighed, og fagligt, herunder ved at tilegne sig arbejdsmarkedsrelevante færdigheder. Programmet bør være et indgangspunkt til Unionens tværnationale mobilitetsordninger med en stærk læringsdimension, der forenkler udbuddet af sådanne ordninger for støttemodtagerne og dem, der deltager i disse aktiviteter. Opskaleringen af projekter under programmet bør lettes. Der bør træffes særlige foranstaltninger for at hjælpe iværksættere af programmets projekter med at ansøge om tilskud eller udvikle synergier med støtte fra fondene vedrørende samhørighedspolitikken og fra programmerne vedrørende migration, sikkerhed, retlige anliggender og medborgerskab, sundhed, medier og kultur samt frivilligt arbejde. Det bør være muligt at tildele projektforslag af høj kvalitet, der ikke kan finansieres inden for rammerne af programmet på grund af budgetmæssige begrænsninger, et »Seal of Excellence«-mærke baseret på et begrænset antal kriterier. »Seal of Excellence«-mærket anerkender forslagets kvalitet og forenkler søgningen efter alternativ finansiering inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som oprettes ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, (»Den Europæiske Fond for Regionaludvikling«) eller Den Europæiske Socialfond Plus, som oprettes ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om Den Europæiske Socialfond Plus (»Den Europæiske Socialfond Plus«).

(38)

Det er vigtigt at stimulere undervisning, læring og forskning i europæiske integrationsspørgsmål, herunder Unionens fremtidige udfordringer og muligheder, og fremme drøftelserne om disse spørgsmål med støtte fra Jean Monnet-tiltag på området for videregående uddannelse og på andre uddannelsesområder, navnlig ved hjælp af uddannelse af lærere og personale. Det er særlig vigtigt at skabe en europæisk følelse af at høre til og et europæisk engagement i lyset af udfordringerne for de fælles værdier, som Unionen bygger på, og som udgør en del af en fælles europæisk identitet, og i betragtning af at borgerne udviser ringe engagement. Programmet bør fortsat bidrage til udviklingen af høj kvalitet i europæiske integrationsstudier. Det er hensigtsmæssigt, at fremskridtene for de institutioner, der finansieres under Jean Monnet-tiltag, med hensyn til at opfylde programmets mål overvåges og evalueres regelmæssigt. Der bør tilskyndes til udveksling mellem disse institutioner og andre institutioner på nationalt eller tværnationalt niveau med fuld respekt for deres akademiske frihed.

(39)

For at afspejle betydningen af at imødegå klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (17) og nå De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling, har programmet til hensigt at bidrage til at integrere klimaindsatsen og til realisering af et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamål. I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt som en plan for bæredygtig vækst bør tiltagene i henhold til denne forordning overholde princippet om ikke at gøre skade, uden at programmets grundlæggende karakter ændres. Relevante foranstaltninger bør under gennemførelsen af programmet identificeres og iværksættes samt revurderes som led i den relevante evaluerings- og revisionsproces. Det er også hensigtsmæssigt at måle relevante foranstaltninger, der bidrager til klimamål, herunder dem, der har til formål at mindske programmets indvirkning på miljøet.

(40)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb som omhandlet i punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (18), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. Denne finansieringsramme omfatter et beløb på 0,5 mia. EUR i faste 2018-priser i overensstemmelse med den fælles erklæring af 16. december 2020 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om styrkelse af særprogrammer og tilpasning af basisretsakter (19).

(41)

Inden for en grundlæggende ramme, der skal forvaltes af de nationale agenturer på uddannelsesområdet, bør der fastsættes en fordeling af minimumstildelinger pr. sektor for følgende sektorer med henblik på at sikre, at en kritisk masse af bevillinger når de tilsigtede output og resultater i hver af disse sektorer: videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, skoleuddannelse og voksenuddannelse.

(42)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (20) (»finansforordningen«) finder anvendelse på programmet. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(43)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at nå tiltagenes specifikke mål og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Når dette valg foretages, bør anvendelse af faste beløb, enhedsomkostninger og faste takster samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1, overvejes. De budgetmæssige tildelinger til at gennemføre de tiltag, der forvaltes af de nationale agenturer, bør være ledsaget af tilstrækkelig støtte til de nationale agenturers driftsomkostninger i form af et administrationsgebyr for at sikre effektiv og holdbar gennemførelse af de delegerede forvaltningsopgaver. Principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling som omhandlet i finansforordningen bør respekteres ved gennemførelsen af programmet.

(44)

Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (21), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Tredjelandes fulde deltagelse i programmet bør være underlagt de betingelser, der er fastsat i specifikke aftaler om tredjelandets deltagelse i programmet. Fuld deltagelse indebærer desuden forpligtelsen til at oprette et nationalt agentur og forvaltning af visse af programmets tiltag under indirekte forvaltning. Retlige enheder fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, bør kunne deltage i visse af programmets tiltag, som fastlagt i det arbejdsprogram og de indkaldelser af forslag, der offentliggøres af Kommissionen. Ved gennemførelsen af programmet kan der tages højde for specifikke ordninger med hensyn til deltagelse af retlige enheder fra europæiske mikrostater.

(45)

I lyset af artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i overensstemmelse med meddelelsen fra Kommissionen af 24. oktober 2017 med titlen »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi« bør programmet tage hensyn til de særlige forhold i de regioner i den yderste periferi, der er omhandlet i nævnte artikel. Der bør træffes foranstaltninger til at øge deltagelsen for regionerne i den yderste periferi i alle tiltag, herunder ved hjælp af finansiel støtte, hvor det er relevant, til læringsmobilitet. Mobilitetsudvekslinger og samarbejde mellem personer og organisationer fra disse regioner og tredjelande, navnlig deres nabolande, bør fremmes. Sådanne foranstaltninger bør overvåges og evalueres løbende.

(46)

I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU (22) kan personer og enheder, som er hjemmehørende i oversøiske lande eller territorier, opnå finansiering under overholdelse af programmets regler og mål og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, med hvilken det pågældende oversøiske land eller territorium er forbundet. Begrænsningerne som følge af disse landes eller territoriers afsides beliggenhed bør tages i betragtning ved programmets gennemførelse. Disse landes eller territoriers deltagelse i programmet bør overvåges og evalueres regelmæssigt.

(47)

I overensstemmelse med finansforordningen bør Kommissionen vedtage arbejdsprogrammer og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom. Arbejdsprogrammerne bør fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for deres gennemførelse i overensstemmelse med programmets generelle og specifikke mål, udvælgelses- og tildelingskriterierne for tilskud samt alle øvrige krævede elementer. Arbejdsprogrammer og eventuelle ændringer hertil bør vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren.

(48)

For at vurdere fremskridtene med og foretage mulige forbedringer af gennemførelsen af programmet bør Kommissionen foretage en foreløbig evaluering af programmet. Denne foreløbige evaluering bør ledsages af en endelig evaluering af programmet for 2014-2020, og relevante erfaringer fra denne evaluering bør også indgå i den foreløbige evaluering. Ud over en vurdering af programmets samlede effektivitet og præstation er det særlig vigtigt, at der i den foreløbige evaluering foretages en grundig vurdering af gennemførelsen af nye initiativer og af de inklusions- og forenklingsforanstaltninger, der er indført. Kommissionen bør, hvor det er relevant, på grundlag af den foreløbige evaluering forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget enhver evaluering.

(49)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (23) bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Derfor bør bestemmelser, der vedtages gennem tilknyttede delegerede retsakter, ikke medføre en væsentlig yderligere byrde for medlemsstaterne. Overvågningskrav bør omfatte specifikke, målbare og realistiske indikatorer, som kan måles over tid, som grundlag for evaluering af programmets virkninger i praksis.

(50)

Passende former for opsøgende arbejde, offentliggørelse og formidling af mulighederne og resultaterne af de tiltag, der støttes af programmet, bør sikres på lokalt, nationalt og europæisk plan og bør tage hensyn til de vigtigste målgrupper på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne samt, hvor det er relevant, en bred vifte af andre målgrupper såsom karrierevejledningstjenester og arbejdsformidlinger, kulturelle organisationer, virksomheder og fonde. Det opsøgende arbejde, offentliggørelsen og formidlingen bør foregå via alle de organer, der gennemfører programmet, og bør, hvor det er relevant, få støtte fra andre relevante interessenter. Endvidere bør Kommissionen regelmæssigt i hele programmets livscyklus involvere en bred vifte af interessenter, herunder organisationer, der deltager i programmet, for at lette udvekslingen af god praksis og projektresultater og indsamle feedback om programmet. De nationale agenturer bør indbydes til at deltage i denne proces.

(51)

For at opnå større gennemslagskraft i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem de kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens initiativ, bør de finansielle midler, der er tildelt kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, også bidrage til formidlingen af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører programmets mål.

(52)

For at sikre at denne forordning gennemføres effektivt og virkningsfuldt, bør programmet gøre optimal brug af de gennemførelsesmekanismer, der allerede er på plads. Gennemførelsen af programmet bør derfor overlades til Kommissionen og til nationale agenturer. Hvor det er praktisk muligt og or at maksimere effektiviteten bør de nationale agenturer være de samme som dem, der er udpeget til forvaltningen af programmet for perioden 2014-2020. Omfanget af den forudgående overensstemmelsesvurdering bør begrænses til de krav, der er nye og specifikke for programmet, medmindre andet er berettiget såsom i tilfælde af alvorlige mangler eller utilstrækkelig præstation fra det pågældende nationale agenturs side.

(53)

For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og retssikkerhed i hver medlemsstat eller hvert tredjeland, der er associeret med programmet, bør den nationale myndighed udpege et uafhængigt revisionsorgan. For at maksimere effektiviteten bør de uafhængige revisionsorganer, hvis det er praktisk muligt, være de samme som dem, der er udpeget i henhold til programmet for perioden 2014-2020.

(54)

Medlemsstaterne bør tilstræbe at vedtage alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer, der vil kunne forhindre adgang til eller være til gene for et velfungerende program. Dette omfatter så vidt muligt, og uden at det berører EU-retten om tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold, løsning af problemer, der vanskeliggør opnåelsen af visa og opholdstilladelser.

(55)

Præstationsrapporteringssystemet bør sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og til evaluering indsamles effektivt, virkningsfuldt, rettidigt og med en passende detaljeringsgrad. Disse oplysninger bør kommunikeres til Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med relevante databeskyttelsesregler.

(56)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (24).

(57)

For at forenkle kravene for støttemodtagerne bør der i størst mulig udstrækning anvendes forenklede tilskud i form af finansiering gennem faste beløb, enhedsomkostninger og faste takster. Forenklede tilskud til støtte af læringsmobilitet inden for rammerne af programmet som defineret af Kommissionen bør tage hensyn til leve- og opholdsomkostningerne i værtslandet. Kommissionen og de nationale agenturer i afsenderlandene bør have mulighed for at justere disse tilskud på grundlag af objektive kriterier, navnlig med henblik på at sikre personer med færre muligheder adgang til programmet. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til, i overensstemmelse med national ret, at fritage disse tilskud fra eventuelle skatter og sociale afgifter; tilskud, som ydes til enkeltpersoner af offentlige eller private retlige enheder, bør behandles på samme måde.

(58)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (25) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (26), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (27) og (EU) 2017/1939 (28) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har OLAF i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (29). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(59)

Det er nødvendigt at sikre komplementaritet og sammenhæng mellem programmets tiltag, herunder dem, der ikke har tværnational eller international karakter, og aktiviteter, der iværksættes af medlemsstaterne, samt med andre EU-aktiviteter, navnlig dem, der vedrører uddannelse, kultur og medier, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri og erhvervsliv, digital politik, landbrug og udvikling af landdistrikter med fokus på unge landbrugere, miljø og klima, samhørighed, regionalpolitik, migration, sikkerhed og internationalt samarbejde og udvikling.

(60)

Selv om de retlige rammer under programmet for perioden 2014-2020 gjorde det muligt for medlemsstaterne og regionerne at skabe synergier i den foregående programmeringsperiode 2014-2020 mellem nævnte program og andre EU-instrumenter såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde, som også støtter den kvalitative udvikling af uddannelses- og ungdomssystemerne i Unionen, har dette potentiale hidtil været underudnyttet, hvilket begrænser de systemiske virkninger af projekter og indvirkningen på politik. Der bør være effektiv kommunikation og effektivt samarbejde på nationalt plan mellem de nationale organer, der er ansvarlige for forvaltningen af disse forskellige instrumenter, for at maksimere deres respektive virkning. Programmet bør give mulighed for et aktivt samarbejde med disse instrumenter, navnlig for at sikre, at der, hvis det er relevant, træffes passende finansielle støtteforanstaltninger for at støtte personer med færre muligheder.

(61)

For at optimere merværdien af de investeringer, der helt eller delvist finansieres via EU-budgettet, bør der tilstræbes synergier, navnlig mellem programmet og andre EU-programmer, herunder fonde, der gennemføres under delt forvaltning. For at maksimere disse synergier bør der sikres centrale støttemekanismer, herunder kumulativ finansiering i et tiltag fra programmet og et andet EU-program, så længe en sådan kumulativ finansiering ikke overstiger de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget. Med henblik herpå bør denne forordning fastsætte passende regler, navnlig om muligheden for at anmelde de samme omkostninger eller udgifter pro rata for programmet og et andet EU-program.

(62)

For om nødvendigt at tilpasse sig udviklingen på de relevante områder og for at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opnåelsen af dets mål bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår at ændre bilag I til denne forordning ved at lave tilføjelser til beskrivelsen af programmets tiltag og at ændre bilag II til denne forordning med hensyn til programmets præstationsindikatorer og for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(63)

Det er hensigtsmæssigt at sikre en korrekt afslutning af programmet for perioden 2014-2020, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, såsom finansieringen af teknisk og administrativ bistand. Fra den 1. januar 2021 bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre den fortsatte forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet under programmet for perioden 2014-2020 senest den 31. december 2020.

(64)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Forordningen tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem kvinder og mænd og retten til ikkeforskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, og at fremme anvendelsen af chartrets artikel 21 og 23. I overensstemmelse med chartrets artikel 13 bør det også sikres, at den akademiske frihed respekteres af de lande, der modtager midler inden for rammerne af programmet.

(65)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Hvor Unionens bidrag har form af faste beløb, enhedsomkostninger eller faste takster, bør størrelsen af den finansielle støtte revideres regelmæssigt og om nødvendigt tilpasses i overensstemmelse med finansforordningen, idet der, hvor det er relevant, tages hensyn til leve- og opholdsomkostningerne i værtslandet samt rejseudgifter. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet.

(66)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, er det muligt at yde tilskud til en allerede påbegyndt foranstaltning, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte foranstaltningen inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Dog er omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, ikke berettigede til EU-finansiering, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. I overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 193, stk. 4, er omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, heller ikke berettigede til EU-finansiering for så vidt angår driftstilskud, og tilskudsaftalen skal i så fald være undertegnet senest fire måneder efter begyndelsen af tilskudsmodtagerens regnskabsår. For at undgå enhver afbrydelse af EU-støtte, der vil kunne være til skade for Unionens interesser, bør det i finansieringsafgørelsen for en begrænset periode i begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og kun i behørigt begrundede tilfælde være muligt at fastsætte, at aktiviteter og omkostninger er støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv hvis disse aktiviteter er gennemført og disse omkostninger er påløbet, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.

(67)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af programmets tværnationale karakter, det omfattende omfang af og brede geografiske anvendelsesområde for de læringsmobilitets- og samarbejdsaktiviteter, der finansieres, dets virkninger på adgangen til læringsmobilitet og mere generelt på Unionens integration samt programmets styrkede internationale dimension bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(68)

Forordning (EU) nr. 1288/2013 bør derfor ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

(69)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og gøre det muligt at starte på gennemførelse fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021—