EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R0817

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af »Erasmus+»: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (EØS-relevant tekst)

PE/32/2021/INIT

OJ L 189, 28.5.2021, p. 1–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/817/oj

28.5.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 189/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/817

af 20. maj 2021

om oprettelse af »Erasmus+»: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Investering i læringsmobilitet for alle, uanset baggrund og midler, samt i samarbejde og innovativ politikudvikling på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne er nøglen til at opbygge inklusive og sammenhængende samfund med modstandskraft og til at opretholde Unionens konkurrenceevne og er så meget desto vigtigere i en verden med hurtige og omfattende forandringer som følge af den teknologiske revolution og globaliseringen. Desuden bidrager en sådan investering også til at styrke den europæiske identitet og de europæiske værdier og til en mere demokratisk Union.

(2)

I meddelelsen af 14. november 2017 med titlen »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur« skitserede Kommissionen sin vision om at arbejde hen imod oprettelsen senest i 2025 af et europæisk uddannelsesområde, hvor læring ikke vil være hæmmet af landegrænser. Denne meddelelse beskrev en vision om en Union, hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat for at studere og lære er blevet standarden, hvor det at tale to andre sprog ud over ens modersmål er blevet normen, og hvor mennesker har en stærk bevidsthed om deres identitet som europæere samt om Europas kulturarv og dens mangfoldighed. I den forbindelse fremhævede Kommissionen behovet for at fremme det velafprøvede Erasmus+-program i alle de kategorier af lærende, som det allerede dækker, med henblik på at nå ud til lærende med færre muligheder.

(3)

Betydningen af uddannelse og ungdom for Unionens fremtid afspejles i meddelelsen fra Kommissionen af 14. februar 2018 med titlen »En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020«. Denne meddelelse understregede nødvendigheden af at indfri de løfter, som medlemsstaterne gav på det sociale topmøde om fair job og vækst i Göteborg den 17. november 2017, herunder gennem fuld gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder (4), som blev højtideligt proklameret og undertegnet den 17. november 2017 af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og princip 1 heri, som vedrører uddannelse og livslang læring. Denne meddelelse fremhævede behovet for at forbedre mobilitets- og udvekslingsområdet, herunder gennem et væsentlig styrket, mere inklusivt og udvidet Erasmus+-program, hvilket Det Europæiske Råd også opfordrede til i sine konklusioner af 14. december 2017.

(4)

Princip 1 i den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter, at alle har ret til inklusiv uddannelse og livslang læring af høj kvalitet med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede overgange på arbejdsmarkedet. Den europæiske søjle for sociale rettigheder fremhæver også betydningen af dagtilbud af høj kvalitet og af at sikre lige muligheder for alle.

(5)

I Bratislavaerklæringen, som blev undertegnet den 16. september 2016, understregede lederne fra 27 medlemsstater deres vilje til at skabe bedre muligheder for unge. I Romerklæringen, som blev undertegnet den 25. marts 2017, forpligtede lederne af 27 medlemsstater og af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Kommissionen sig til at arbejde hen imod en Union, hvor unge får den bedste uddannelse og kan studere og finde beskæftigelse på hele kontinentet, og som bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed.

(6)

I Kommissionens rapport af 31. januar 2018 om midtvejsevaluering af Erasmus+ (2014-2020), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 (5), (»programmet for perioden 2014-2020«) blev det bekræftet, at oprettelsen af et samlet program for uddannelse, ungdom og idræt havde resulteret i en betydelig forenkling, rationalisering og synergivirkning i forvaltningen af dette program, men det blev konkluderet, at der er behov for flere forbedringer for yderligere at styrke effektiviteten af programmet for 2014-2020. Under høringerne som led i nævnte midtvejsevaluering og høringerne om det fremtidige program opfordrede medlemsstaterne og interessenter kraftigt til kontinuitet i Erasmus+-programmets anvendelsesområde, arkitektur og gennemførelsesmekanismer og opfordrede samtidig til en række forbedringer såsom at gøre Erasmus+-programmet mere inklusivt, enklere og nemmere at håndtere for støttemodtagerne. Medlemsstaterne og interessenterne gav også udtryk for deres fulde opbakning til at fastholde Erasmus+-programmet som en helhed og understøttet af paradigmet om livslang læring. I dets beslutning af 2. februar 2017 om gennemførelsen af Erasmus+ (6) bifaldt Europa-Parlamentet den integrerede struktur af programmet for perioden 2014-2020 og opfordrede Kommissionen til fuldt ud at udnytte dette programs dimension om livslang læring ved at fremme og opmuntre til tværsektorielt samarbejde i Erasmus+-programmet. Medlemsstaterne og interessenterne fremhævede også behovet for yderligere at styrke Erasmus+-programmets internationale dimension.

(7)

Den åbne offentlige høring i 2018 om EU-finansiering på området for værdier og mobilitet bekræftede disse vigtige resultater i rapporten om midtvejsevaluering af programmet for perioden 2014-2020 og understregede behovet for at gøre det fremtidige program mere inklusivt, fortsat fokusere på prioriteterne om modernisering af uddannelsessystemerne og styrke prioriteringerne om fremme af europæisk identitet, aktivt medborgerskab og deltagelse i det demokratiske liv.

(8)

I meddelelsen af 2. maj 2018 med titlen »Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer — Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027« opfordrede Kommissionen til øgede investeringer i mennesker og et skarpere »ungdomsfokus« i den næste flerårige finansielle ramme. I denne meddelelse anerkendte Kommissionen, at Erasmus+-programmet har været en af Unionens mest synlige succeshistorier. I meddelelsen af 27. maj 2020 med titlen »EU-budgettet som drivkraft bag genopretningsplanen for Europa« anerkendte Kommissionen den rolle, som Erasmus+-programmet spiller med hensyn til at gøre Unionen mere modstandsdygtig og tackle de socioøkonomiske udfordringer. Den bekræftede desuden sit tilsagn om et betydeligt styrket Erasmus+-program. Dette vil gøre det muligt for flere mennesker at flytte til et andet land for at lære eller arbejde og vil gøre det muligt for programmet at have fokus på inklusion og på at nå ud til flere personer med færre muligheder.

(9)

På denne baggrund er det nødvendigt at oprette Erasmus+: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt (»programmet«) som opfølgningsprogram til programmet for perioden 2014-2020. Den integrerede karakter af programmet for perioden 2014-2020, der omfatter læring i alle sammenhænge, uanset om de er formelle, ikkeformelle eller uformelle, og i alle faser af livet, bør styrkes for at fremme fleksible læringsforløb og dermed give mennesker mulighed for at tilegne sig og forbedre den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er nødvendige for at udvikle sig som individer og møde udfordringerne og få optimalt udbytte af mulighederne i det 21. århundrede.

(10)

Programmet bør oprettes for en periode på syv år, så dets varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027, der er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (7) (»den flerårige finansielle ramme 2021-2027«).

(11)

Programmet bør i endnu højere grad kunne bidrage til gennemførelsen af Unionens politiske målsætninger og prioriteter på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne. En sammenhængende tilgang til livslang læring er afgørende for at forvalte forskellige overgange, som borgerne vil støde på i løbet af deres liv. En sådan tilgang bør fremmes gennem et effektivt tværsektorielt samarbejde. Med en sådan tilgang som udgangspunkt bør programmet stadig være tæt knyttet til den overordnede strategiske ramme for Unionens politiske samarbejde på uddannelses- og ungdomsområderne, herunder de politiske dagsordener for skoler, videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse, samtidig med at det styrker og udvikler nye synergier med andre relevante EU-programmer og politikområder.

(12)

Programmet er et centralt element i opbygningen af et europæisk uddannelsesområde. Som opfølgning af meddelelsen af 14. november 2017 med titlen »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur« mindede Kommissionen i meddelelsen af 30. september 2020 om »Etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025« om, at Erasmus+-programmet fortsat bidrager til at nå målene om inklusiv uddannelse og livslang læring af høj kvalitet og til at forberede Unionen på at klare den digitale og grønne omstilling. Programmet bør kunne bidrage til efterfølgeren af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet og den ajourførte europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed fastlagt i meddelelsen fra Kommissionen af 1. juli 2020 med et fælles engagement i den strategiske betydning af færdigheder, nøglekompetencer og viden med henblik på at fastholde arbejdspladser og støtte vækst, konkurrenceevne, innovation og social samhørighed, i overensstemmelse med Rådets henstilling af 22. maj 2018 (8). Programmet bør bidrage til gennemførelsen af handlingsplanen for digital uddannelse fastlagt i meddelelsen fra Kommissionen af 30. september 2020 med titlen »Handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 — Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder«. Programmet bør tage hensyn til den nødvendige digitale transformation af uddannelse, ungdom og idræt. Programmet bør også støtte medlemsstaternes bestræbelser på at nå målene i Pariserklæringen af 17. marts 2015 om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkeforskelsbehandling ved hjælp af uddannelse.

(13)

I overensstemmelse med EU-strategien for unge 2019-2027 (9), rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2019-2027, der bygger på meddelelsen fra Kommissionen af 22. maj 2018 med titlen »Engagement. Netværk. Mobilisering: En ny EU-strategi for unge«, bør programmet støtte ungdomsarbejde af høj kvalitet, værktøjer og systemer til uddannelse af ungdomsarbejdere, validering af ikkeformel og uformel læring samt kvalitetsorienterede tilgange til at give ungdomsorganisationer indflydelse. Programmet bør støtte en inklusiv og bred EU-ungdomsdialog, hvis prioriteter er styret af unges behov.

(14)

Programmet bør tage hensyn til den relevante EU-arbejdsplan for sport, som er rammen for samarbejde på EU-plan på idrætsområdet. Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet mellem den relevante EU-arbejdsplan for idræt og de tiltag, der støttes inden for rammerne af programmet på idrætsområdet. Der er behov for at fokusere navnlig på breddeidræt, idet der tages højde for idrættens vigtige rolle i forbindelse med at fremme fysisk aktivitet og en sund livsstil, personlige relationer, social inklusion og ligestilling. Programmet bør støtte læringsmobiliteten for idrætsmedarbejdere, primært inden for breddeidræt. Medarbejdere inden for idræt, der ikke er breddeidræt, herunder medarbejdere, der er engageret i tosporede idræts- og ikkeidrætsrelaterede karrierer, kan også øge læringseffekten og videnoverførslen for medarbejdere og organisationer inden for breddeidrætten. Programmet bør derfor kunne støtte læringsmobiliteten for medarbejdere inden for idræt, der ikke er breddeidræt, hvis sådanne medarbejderes deltagelse kan gavne breddeidrætten. Programmet bør bidrage til at fremme fælles europæiske værdier gennem idræt, god forvaltningsskik og integritet i idræt, bæredygtig udvikling samt uddannelse og færdigheder inden for og gennem idræt. Almennyttige idrætsarrangementer, der støttes af programmet, bør opnå en europæisk dimension og virkning.

(15)

Programmet bør kunne støtte alle studieområder og bør navnlig bidrage til at styrke Unionens innovationskapacitet ved at støtte aktiviteter, der hjælper folk til at udvikle den viden og de færdigheder, kompetencer og holdninger, de har brug for inden for fremtidsorienterede studieområder eller fag såsom naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik (STEAM), klimaændringer, miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling, ren energi, kunstig intelligens, robotteknologi, dataanalyse, design og arkitektur samt digitale færdigheder og mediekendskab. Innovation kan fremmes gennem alle læringsmobilitets- og samarbejdstiltag, uanset om de forvaltes direkte eller indirekte.

(16)

Synergier med Horisont Europa-programmet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (10) (»Horisont Europa«), bør sikre, at de kombinerede ressourcer fra programmet og Horisont Europa anvendes til at støtte aktiviteter med henblik på at styrke og modernisere de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa. Horisont Europa vil navnlig, hvor det er relevant, supplere programmets støtte til initiativet om europæiske universiteter som led i udviklingen af nye fælles og integrerede langsigtede og bæredygtige strategier for uddannelse, forskning og innovation. Synergier med Horisont Europa vil bidrage til at fremme integration af uddannelse og forskning, navnlig på videregående uddannelsesinstitutioner.

(17)

Nye og fremspirende teknologier giver betydelige muligheder for læring og udveksling og har vist sig at være særligt vigtige under covid-19-pandemien. Ud over fysisk læringsmobilitet, der fortsat er programmets kernetiltag, bør virtuelle formater, f.eks. virtuel læring, fremmes for at supplere eller støtte fysisk læringsmobilitet, tilbyde meningsfulde læringsmuligheder til dem, der er ude af stand til fysisk at rejse til et andet land end deres bopælsland, eller fremme udvekslinger gennem innovative læringsformater. Hvor det er relevant, bør virtuelt samarbejde fremmes inden for rammerne af programmet. Kommissionen bør, hvor det er muligt og relevant, sikre, at de virtuelle læringsværktøjer, der udvikles inden for rammerne af programmet, gøres tilgængelige for den brede offentlighed.

(18)

I opfyldelsen af sine mål bør programmet være mere inklusivt ved at forbedre deltagelsen blandt personer med færre muligheder. En række foranstaltninger vil kunne bidrage til at øge deltagelsen i programmet af personer med færre muligheder, herunder bedre og mere målrettet opsøgende arbejde, kommunikation, rådgivning og bistand, forenklede procedurer, mere fleksible former for læringsmobilitet og øget samarbejde med små organisationer, navnlig førstegangsdeltagende organisationer og lokale græsrodsorganisationer, der arbejder direkte med dårligt stillede lærende i alle aldre. Det er vigtigt at anerkende, at en lav deltagelsesfrekvens blandt personer med færre muligheder har forskellige årsager og afhænger af forskellige forhold. Der bør derfor inden for en EU-dækkende ramme af sådanne foranstaltninger, der har til formål at øge deltagelsen blandt personer med færre muligheder, udarbejdes handlingsplaner for inklusion, der er skræddersyet til målgrupperne og de særlige forhold i hver medlemsstat.

(19)

I nogle tilfælde er personer med færre muligheder mindre tilbøjelige til at deltage i programmet af finansielle årsager, enten på grund af deres økonomiske situation eller de højere deltagelsesomkostninger, som deres særlige situation medfører, som det ofte er tilfældet for personer med handicap. I sådanne tilfælde vil målrettet finansiel støtte kunne gøre det lettere for dem at deltage. Kommissionen bør derfor sikre, at der indføres sådanne finansielle støtteforanstaltninger, herunder gennem eventuelle tilpasninger af tilskud på nationalt plan. Ekstra omkostninger forbundet med foranstaltninger til lettelse af inklusion bør ikke kunne anvendes som begrundelse for at afslå en ansøgning.

(20)

For at gøre programmet mere tilgængeligt for førstegangsdeltagende organisationer og organisationer med mindre administrativ kapacitet og gøre programmet nemmere at håndtere for støttemodtagerne bør der træffes en række foranstaltninger for at forenkle programprocedurerne på gennemførelsesniveau. I den forbindelse bør programmets informationsteknologisystemer være brugervenlige og give let adgang til de muligheder, som programmet tilbyder. Ligeledes bør de fastsatte procedurer til gennemførelse af programmet være ensartede og enkle, og de bør ledsages af støtteforanstaltninger og oplysninger af høj kvalitet. Med henblik herpå bør der afholdes regelmæssige møder i netværket af nationale agenturer.

(21)

I meddelelsen af 14. november 2017 med titlen »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur« fremhævede Kommissionen, at uddannelse, kultur og idræt spiller en central rolle med hensyn til at fremme aktivt medborgerskab og fælles værdier blandt de yngste generationer. En styrkelse af den europæiske identitet og fremme af enkeltpersoners og civilsamfundets aktive deltagelse i demokratiske processer er af afgørende betydning for Europas og vore demokratiske samfunds fremtid. Udlandsophold med henblik på at studere, lære og arbejde eller deltage i ungdoms- og idrætsaktiviteter bidrager til at styrke denne europæiske identitet i al dens mangfoldighed. Det forstærker følelsen af at være en del af et kulturelt fællesskab og fremmer interkulturel læring, kritisk tænkning og aktivt medborgerskab blandt mennesker i alle aldre. Deltagerne i læringsmobilitetsaktiviteter bør blive involveret i deres lokalsamfund og engagere sig i lokalsamfundene i deres værtsland for at dele deres erfaringer. Programmet bør støtte aktiviteter med henblik på at styrke alle aspekter af kreativitet inden for uddannelse og ungdom og styrke den enkeltes nøglekompetencer.

(22)

Programmet bør kun støtte tiltag og aktiviteter, som skaber en potentiel europæisk merværdi. Udtrykket »europæisk merværdi« skal forstås bredt og kan vises på forskellige måder, såsom hvor tiltag eller aktiviteter har en tværnational karakter, navnlig med hensyn til læringsmobilitet og samarbejde med henblik på at opnå en bæredygtig systemisk virkning, komplementerer eller fremmer synergier med andre programmer og politikker på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan eller bidrager til en effektiv udnyttelse af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer.

(23)

Programmets internationale dimension bør fremmes og have til formål at tilbyde flere muligheder for læringsmobilitet, samarbejde og politisk dialog med tredjelande, der ikke er associeret med programmet. Med udgangspunkt i den vellykkede gennemførelse af internationale videregående uddannelses- og ungdomsaktiviteter under de foregående programmer på uddannelses- og ungdomsområderne bør de internationale læringsmobilitetsaktiviteter udvides til at omfatte andre sektorer såsom erhvervsuddannelse og idræt. For at øge disse aktiviteters gennemslagskraft er det vigtigt at styrke synergierne mellem programmet og EU-instrumenterne for foranstaltninger udadtil såsom instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, som oprettes ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentets og Rådet om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009, og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III), som oprettes ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentets og Rådet om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III). EU-instrumenterne for foranstaltninger udadtil bør sigte mod at øge mulighederne, navnlig for enkeltpersoner og organisationer fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, og navnlig støtte kapacitetsopbygning i disse lande, udvikling af færdigheder og mellemfolkelige udvekslinger, samtidig med at der tilbydes flere muligheder for samarbejde, læringsmobilitet og politisk dialog.

(24)

Den grundlæggende arkitektur for programmet for perioden 2014-2020, som var opdelt i tre kapitler, nemlig uddannelse, ungdom og idræt, og var struktureret omkring tre nøgletiltag, har vist sig at fungere godt og bør bibeholdes. Der bør indføres forbedringer for at strømline og rationalisere de tiltag, der støttes af programmet. Der bør også sikres stabilitet og kontinuitet med hensyn til forvaltnings- og gennemførelsesformer. Samlet set bør mindst 75 % af programmets budget gennemføres under indirekte forvaltning af de nationale agenturer. Det omfatter tiltag såsom læringsmobilitet på alle områder inden for uddannelse, ungdom og idræt samt samarbejdspartnerskaber, herunder mindre partnerskaber på uddannelses- og ungdomsområderne. Hvor det er relevant, bør der indføres særlige ordninger for direkte forvaltning for tiltag, der omfatter EU-dækkende netværk og europæiske organisationer under nøgletiltag 2 og 3, bortset fra mindre partnerskaber.

(25)

Programmet bør gennemføre et sæt tiltag for at støtte læringsmobilitet, samarbejde mellem organisationer og institutioner, politikudvikling og samarbejde og Jean Monnet-tiltag. Denne forordning bør fastsætte disse tiltag og beskrivelsen heraf, herunder de aktiviteter, der vil kunne gennemføres under disse tiltag i løbet af programmeringsperioden.

(26)

Programmet bør udbygge de eksisterende muligheder for læringsmobilitet, navnlig i de sektorer, hvor programmet vil kunne skabe de største effektivitetsgevinster, med henblik på at udvide rækkevidden af sådanne muligheder og opfylde den store uopfyldte efterspørgsel. Dette bør navnlig ske ved at øge og lette læringsmobiliteten for studerende på videregående uddannelser, skoleelever, lærende inden for voksenuddannelse og lærende inden for erhvervsuddannelse såsom lærlinge og praktikanter, herunder med henblik på opkvalificering og omskoling. Nyuddannede og personer, der for nylig har opnået kvalifikationer fra erhvervsuddannelse, bør kunne deltage i læringsmobilitet. Nyuddannedes deltagelse i læringsmobilitet bør baseres på objektive kriterier, og der bør sikres ligebehandling. Læringsmobilitetsmulighederne for unge, der deltager i ikkeformelle læringsaktiviteter, bør også udvides for at nå ud til flere unge. Læringsmobilitet for personale på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne bør også styrkes i betragtning af mobilitetens løftestangseffekt. Læringsmobilitetsmuligheder bør kunne antage forskellige former, herunder praktikophold, lærlingeuddannelser, ungdomsudveksling, skoleudveksling, undervisning eller deltagelse i en faglig udviklingsaktivitet, og bør baseres på de forskellige sektorers specifikke behov. Programmet bør støtte kvalitet i læringsmobilitet, herunder kvalitet på grundlag af de principper, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 (11) og Rådets henstilling af 28. juni 2011 (12), 20. december 2012 (13), 15. marts 2018 (14), 26. november 2018 (15) og 24. november 2020 (16).

(27)

I overensstemmelse med visionen om et reelt europæisk uddannelsesområde bør programmet også sætte skub i læringsmobilitet og udvekslinger og fremme deltagelse af studerende på videregående uddannelser i uddannelsesmæssige og kulturelle aktiviteter og idrætsaktiviteter ved at støtte digitalisering af processer gennem f.eks. initiativet med det europæiske studiekort. I den forbindelse bør Kommissionen udvikle initiativet med det europæiske studiekort, navnlig for studerende på videregående uddannelser, der deltager i programmet. Initiativet med det europæiske studiekort kan være et vigtigt skridt i retning af at virkeliggøre læringsmobilitet for alle ved at gøre det muligt for videregående uddannelsesinstitutioner at sende og modtage flere studerende på videregående uddannelser med henblik på udveksling og ved samtidig fortsat at øge kvaliteten i læringsmobiliteten for studerende på videregående uddannelser og ligeledes lette deres adgang til forskellige tjenester såsom biblioteker, transport og indkvartering forud for deres fysiske ankomst til institutionen i udlandet.

(28)

Programmet bør tilskynde unge til at deltage i det demokratiske liv i Europa, herunder ved at støtte aktiviteter, der bidrager til uddannelse i medborgerskab og samfundsdeltagelsesprojekter, så unge kan engagere sig og lære at deltage i samfundslivet og dermed skabe større bevidsthed om europæiske fælles værdier, herunder grundlæggende rettigheder, samt europæisk historie og kultur, ved at bringe unge og beslutningstagere sammen på lokalt og nationalt plan og på EU-plan og ved at bidrage til den europæiske integrationsproces.

(29)

På grundlag af evalueringen og videreudviklingen af DiscoverEU-initiativet, der blev iværksat som en forberedende foranstaltning i 2018, bør programmet give unge flere muligheder for at opdage alle destinationer i Europa gennem læringserfaringer i udlandet. Unge, navnlig dem med færre muligheder, bør have chancen for at få en kortvarig førstegangserfaring individuelt eller i en gruppe med at rejse gennem Europa som led i en uformel og ikkeformel uddannelsesaktivitet, der sigter mod at fremme deres følelse af at være en del af Unionen og gøre det muligt for dem at opdage dens kulturelle og sproglige mangfoldighed. Deltagere bør udvælges på grundlag af klare og gennemsigtige kriterier. Gennemførelsesorganer bør fremme foranstaltninger, der sikrer, at DiscoverEU-initiativet er inklusivt og geografisk afbalanceret, hvad angår både tildelte rejsekort og besøgte medlemsstater, og som støtter aktiviteter med en stærk læringsdimension. I den forbindelse bør programmet gennem målrettede foranstaltninger såsom opsøgende aktiviteter, informationsmøder forud for afrejsen og arrangementer for unge også anspore til valg af mindre besøgte medlemsstater og udkantsområder. Andre transportmidler bør overvejes, hvis jernbanetransport ikke er tilgængelig eller er meget upraktisk, under hensyntagen til navnlig den specifikke situation på bestemmelsesstedet. DiscoverEU-initiativet bør søge at skabe forbindelser til relevante lokale, regionale, nationale og europæiske initiativer såsom EU-tiltaget med titlen »Den europæiske kulturhovedstad«, de europæiske ungdomshovedstæder, de europæiske frivillighovedstæder og de europæiske miljøhovedstæder.

(30)

Sprogindlæring bidrager til gensidig forståelse og mobilitet i og uden for Unionen, og sprogkompetencer er væsentlige færdigheder i livet og på jobbet. Programmet bør derfor styrke sprogindlæring, herunder i relevant omfang nationale tegnsprog, herunder gennem øget brug af onlineværktøjer, idet e-læring kan tilbyde yderligere fordele for sprogindlæring i form af tilgængelighed og fleksibilitet. For at sikre en bred og inklusiv adgang til programmet er det samtidig vigtigt, at flersprogethed er et nøgleprincip i gennemførelsen af programmet.

(31)

Programmet bør støtte foranstaltninger, der styrker samarbejdet mellem institutioner og organisationer, der er aktive på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne, og dermed anerkende institutionernes og organisationernes grundlæggende rolle med at give borgerne den viden og de færdigheder og kompetencer, de har brug for i en verden i forandring, samt hjælpe institutionerne og organisationerne med i tilstrækkelig grad at udnytte deres potentiale for innovation, kreativitet og iværksætteri, navnlig i den digitale økonomi.

(32)

I konklusionerne af 14. december 2017 opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til at arbejde videre med en række initiativer med henblik på at tage det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet et skridt videre, bl.a. ved at fremme udviklingen af »Europæiske Universiteter« bestående af »bottom up«-netværk af universiteter i hele Unionen senest i 2024. I konklusionerne af 28. juni 2018 tilskyndede Det Europæiske Råd til samarbejde mellem forskning, innovation og uddannelse, herunder gennem initiativet om europæiske universiteter. Programmet bør støtte disse Europæiske Universiteter i at udarbejde fælles langsigtede strategier for uddannelse, forskning og innovation af høj kvalitet og for tjenester til samfundet.

(33)

Bruggekommunikéet af 7. december 2010 om et styrket europæisk samarbejde om erhvervsrettet uddannelse for perioden 2011-2020 opfordrede til at støtte erhvervsekspertise med henblik på intelligent og bæredygtig vækst. I meddelelsen af 18. juli 2017 med titlen »Styrkelse af innovation i Europas regioner: strategier for robust, inklusiv og bæredygtig vækst« opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at sammenkoble erhvervsuddannelse med innovationssystemer inden for rammerne af intelligente specialiseringsstrategier på regionalt plan. Programmet bør give mulighed for tage disse opfordringer op og støtte udviklingen af tværnationale platforme af erhvervsekspertisecentre, som indgår i lokale og regionale strategier for bæredygtig vækst, innovation og konkurrenceevne. Disse ekspertisecentre bør fungere som drivkraft for faglige færdigheder af høj kvalitet i forbindelse med sektormæssige udfordringer og samtidig støtte overordnede strukturelle ændringer og socioøkonomiske politikker i Unionen.

(34)

Brugervenlige onlineplatforme og værktøjer til virtuelt samarbejde kan spille en vigtig rolle med hensyn til at støtte gennemførelsen af uddannelses- og ungdomspolitik i Unionen. For at øge udbredelsen af virtuelle samarbejdsaktiviteter bør programmet støtte mere systematisk og sammenhængende brug af onlineplatforme som eTwinning, School Education Gateway, den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa, Den Europæiske Ungdomsportal og onlineplatforme for videregående uddannelse og om nødvendigt eventuelle andre onlineplatforme, der oprettes på uddannelses- og ungdomsområderne.

(35)

Programmet bør i overensstemmelse med relevante EU-rammer og -værktøjer bidrage til at lette gennemsigtighed og anerkendelsen af kompetencer, færdigheder og kvalifikationer samt overførsel af merit eller enheder for læringsresultater for at fremme kvalitetssikring og støtte validering af ikkeformel og uformel læring, forvaltning af færdigheder og vejledning. I denne forbindelse bør programmet også yde støtte til kontaktpunkter og netværk nationalt og på EU-plan, der letter tværeuropæisk udveksling samt udvikling af fleksible læringsforløb på tværs af forskellige områder inden for uddannelse og ungdom og på tværs af formelle og ikkeformelle rammer. Programmet bør også yde støtte til Bolognaprocessen.

(36)

Programmet bør udnytte potentialet hos tidligere deltagere i Erasmus+-programmet og støtte dermed forbundne aktiviteter, navnlig fra Erasmus+-alumnenetværk, ambassadører og Europeers, ved at tilskynde dem til at fremme programmet med henblik på at øge deltagelse.

(37)

Som et middel til at sikre samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker, bør personer i forskellige aktivitetssektorer såsom den offentlige og den private sektor, landbruget og erhvervslivet tilbydes læringsmobililitetsmuligheder for at give dem en læringserfaring i udlandet, der sætter dem i stand til på alle tidspunkter i deres liv at vokse og udvikle sig både personligt, navnlig ved at udvikle en bevidsthed om deres europæiske identitet og en forståelse for den europæiske kulturelle mangfoldighed, og fagligt, herunder ved at tilegne sig arbejdsmarkedsrelevante færdigheder. Programmet bør være et indgangspunkt til Unionens tværnationale mobilitetsordninger med en stærk læringsdimension, der forenkler udbuddet af sådanne ordninger for støttemodtagerne og dem, der deltager i disse aktiviteter. Opskaleringen af projekter under programmet bør lettes. Der bør træffes særlige foranstaltninger for at hjælpe iværksættere af programmets projekter med at ansøge om tilskud eller udvikle synergier med støtte fra fondene vedrørende samhørighedspolitikken og fra programmerne vedrørende migration, sikkerhed, retlige anliggender og medborgerskab, sundhed, medier og kultur samt frivilligt arbejde. Det bør være muligt at tildele projektforslag af høj kvalitet, der ikke kan finansieres inden for rammerne af programmet på grund af budgetmæssige begrænsninger, et »Seal of Excellence«-mærke baseret på et begrænset antal kriterier. »Seal of Excellence«-mærket anerkender forslagets kvalitet og forenkler søgningen efter alternativ finansiering inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som oprettes ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, (»Den Europæiske Fond for Regionaludvikling«) eller Den Europæiske Socialfond Plus, som oprettes ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om Den Europæiske Socialfond Plus (»Den Europæiske Socialfond Plus«).

(38)

Det er vigtigt at stimulere undervisning, læring og forskning i europæiske integrationsspørgsmål, herunder Unionens fremtidige udfordringer og muligheder, og fremme drøftelserne om disse spørgsmål med støtte fra Jean Monnet-tiltag på området for videregående uddannelse og på andre uddannelsesområder, navnlig ved hjælp af uddannelse af lærere og personale. Det er særlig vigtigt at skabe en europæisk følelse af at høre til og et europæisk engagement i lyset af udfordringerne for de fælles værdier, som Unionen bygger på, og som udgør en del af en fælles europæisk identitet, og i betragtning af at borgerne udviser ringe engagement. Programmet bør fortsat bidrage til udviklingen af høj kvalitet i europæiske integrationsstudier. Det er hensigtsmæssigt, at fremskridtene for de institutioner, der finansieres under Jean Monnet-tiltag, med hensyn til at opfylde programmets mål overvåges og evalueres regelmæssigt. Der bør tilskyndes til udveksling mellem disse institutioner og andre institutioner på nationalt eller tværnationalt niveau med fuld respekt for deres akademiske frihed.

(39)

For at afspejle betydningen af at imødegå klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (17) og nå De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling, har programmet til hensigt at bidrage til at integrere klimaindsatsen og til realisering af et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamål. I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt som en plan for bæredygtig vækst bør tiltagene i henhold til denne forordning overholde princippet om ikke at gøre skade, uden at programmets grundlæggende karakter ændres. Relevante foranstaltninger bør under gennemførelsen af programmet identificeres og iværksættes samt revurderes som led i den relevante evaluerings- og revisionsproces. Det er også hensigtsmæssigt at måle relevante foranstaltninger, der bidrager til klimamål, herunder dem, der har til formål at mindske programmets indvirkning på miljøet.

(40)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb som omhandlet i punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (18), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. Denne finansieringsramme omfatter et beløb på 0,5 mia. EUR i faste 2018-priser i overensstemmelse med den fælles erklæring af 16. december 2020 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om styrkelse af særprogrammer og tilpasning af basisretsakter (19).

(41)

Inden for en grundlæggende ramme, der skal forvaltes af de nationale agenturer på uddannelsesområdet, bør der fastsættes en fordeling af minimumstildelinger pr. sektor for følgende sektorer med henblik på at sikre, at en kritisk masse af bevillinger når de tilsigtede output og resultater i hver af disse sektorer: videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, skoleuddannelse og voksenuddannelse.

(42)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (20) (»finansforordningen«) finder anvendelse på programmet. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(43)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at nå tiltagenes specifikke mål og levere resultater, navnlig under hensyntagen til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Når dette valg foretages, bør anvendelse af faste beløb, enhedsomkostninger og faste takster samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1, overvejes. De budgetmæssige tildelinger til at gennemføre de tiltag, der forvaltes af de nationale agenturer, bør være ledsaget af tilstrækkelig støtte til de nationale agenturers driftsomkostninger i form af et administrationsgebyr for at sikre effektiv og holdbar gennemførelse af de delegerede forvaltningsopgaver. Principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling som omhandlet i finansforordningen bør respekteres ved gennemførelsen af programmet.

(44)

Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (21), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Tredjelandes fulde deltagelse i programmet bør være underlagt de betingelser, der er fastsat i specifikke aftaler om tredjelandets deltagelse i programmet. Fuld deltagelse indebærer desuden forpligtelsen til at oprette et nationalt agentur og forvaltning af visse af programmets tiltag under indirekte forvaltning. Retlige enheder fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, bør kunne deltage i visse af programmets tiltag, som fastlagt i det arbejdsprogram og de indkaldelser af forslag, der offentliggøres af Kommissionen. Ved gennemførelsen af programmet kan der tages højde for specifikke ordninger med hensyn til deltagelse af retlige enheder fra europæiske mikrostater.

(45)

I lyset af artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i overensstemmelse med meddelelsen fra Kommissionen af 24. oktober 2017 med titlen »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi« bør programmet tage hensyn til de særlige forhold i de regioner i den yderste periferi, der er omhandlet i nævnte artikel. Der bør træffes foranstaltninger til at øge deltagelsen for regionerne i den yderste periferi i alle tiltag, herunder ved hjælp af finansiel støtte, hvor det er relevant, til læringsmobilitet. Mobilitetsudvekslinger og samarbejde mellem personer og organisationer fra disse regioner og tredjelande, navnlig deres nabolande, bør fremmes. Sådanne foranstaltninger bør overvåges og evalueres løbende.

(46)

I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU (22) kan personer og enheder, som er hjemmehørende i oversøiske lande eller territorier, opnå finansiering under overholdelse af programmets regler og mål og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, med hvilken det pågældende oversøiske land eller territorium er forbundet. Begrænsningerne som følge af disse landes eller territoriers afsides beliggenhed bør tages i betragtning ved programmets gennemførelse. Disse landes eller territoriers deltagelse i programmet bør overvåges og evalueres regelmæssigt.

(47)

I overensstemmelse med finansforordningen bør Kommissionen vedtage arbejdsprogrammer og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom. Arbejdsprogrammerne bør fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for deres gennemførelse i overensstemmelse med programmets generelle og specifikke mål, udvælgelses- og tildelingskriterierne for tilskud samt alle øvrige krævede elementer. Arbejdsprogrammer og eventuelle ændringer hertil bør vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren.

(48)

For at vurdere fremskridtene med og foretage mulige forbedringer af gennemførelsen af programmet bør Kommissionen foretage en foreløbig evaluering af programmet. Denne foreløbige evaluering bør ledsages af en endelig evaluering af programmet for 2014-2020, og relevante erfaringer fra denne evaluering bør også indgå i den foreløbige evaluering. Ud over en vurdering af programmets samlede effektivitet og præstation er det særlig vigtigt, at der i den foreløbige evaluering foretages en grundig vurdering af gennemførelsen af nye initiativer og af de inklusions- og forenklingsforanstaltninger, der er indført. Kommissionen bør, hvor det er relevant, på grundlag af den foreløbige evaluering forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget enhver evaluering.

(49)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (23) bør programmet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Derfor bør bestemmelser, der vedtages gennem tilknyttede delegerede retsakter, ikke medføre en væsentlig yderligere byrde for medlemsstaterne. Overvågningskrav bør omfatte specifikke, målbare og realistiske indikatorer, som kan måles over tid, som grundlag for evaluering af programmets virkninger i praksis.

(50)

Passende former for opsøgende arbejde, offentliggørelse og formidling af mulighederne og resultaterne af de tiltag, der støttes af programmet, bør sikres på lokalt, nationalt og europæisk plan og bør tage hensyn til de vigtigste målgrupper på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne samt, hvor det er relevant, en bred vifte af andre målgrupper såsom karrierevejledningstjenester og arbejdsformidlinger, kulturelle organisationer, virksomheder og fonde. Det opsøgende arbejde, offentliggørelsen og formidlingen bør foregå via alle de organer, der gennemfører programmet, og bør, hvor det er relevant, få støtte fra andre relevante interessenter. Endvidere bør Kommissionen regelmæssigt i hele programmets livscyklus involvere en bred vifte af interessenter, herunder organisationer, der deltager i programmet, for at lette udvekslingen af god praksis og projektresultater og indsamle feedback om programmet. De nationale agenturer bør indbydes til at deltage i denne proces.

(51)

For at opnå større gennemslagskraft i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem de kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens initiativ, bør de finansielle midler, der er tildelt kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, også bidrage til formidlingen af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører programmets mål.

(52)

For at sikre at denne forordning gennemføres effektivt og virkningsfuldt, bør programmet gøre optimal brug af de gennemførelsesmekanismer, der allerede er på plads. Gennemførelsen af programmet bør derfor overlades til Kommissionen og til nationale agenturer. Hvor det er praktisk muligt og or at maksimere effektiviteten bør de nationale agenturer være de samme som dem, der er udpeget til forvaltningen af programmet for perioden 2014-2020. Omfanget af den forudgående overensstemmelsesvurdering bør begrænses til de krav, der er nye og specifikke for programmet, medmindre andet er berettiget såsom i tilfælde af alvorlige mangler eller utilstrækkelig præstation fra det pågældende nationale agenturs side.

(53)

For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og retssikkerhed i hver medlemsstat eller hvert tredjeland, der er associeret med programmet, bør den nationale myndighed udpege et uafhængigt revisionsorgan. For at maksimere effektiviteten bør de uafhængige revisionsorganer, hvis det er praktisk muligt, være de samme som dem, der er udpeget i henhold til programmet for perioden 2014-2020.

(54)

Medlemsstaterne bør tilstræbe at vedtage alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer, der vil kunne forhindre adgang til eller være til gene for et velfungerende program. Dette omfatter så vidt muligt, og uden at det berører EU-retten om tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold, løsning af problemer, der vanskeliggør opnåelsen af visa og opholdstilladelser.

(55)

Præstationsrapporteringssystemet bør sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og til evaluering indsamles effektivt, virkningsfuldt, rettidigt og med en passende detaljeringsgrad. Disse oplysninger bør kommunikeres til Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med relevante databeskyttelsesregler.

(56)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (24).

(57)

For at forenkle kravene for støttemodtagerne bør der i størst mulig udstrækning anvendes forenklede tilskud i form af finansiering gennem faste beløb, enhedsomkostninger og faste takster. Forenklede tilskud til støtte af læringsmobilitet inden for rammerne af programmet som defineret af Kommissionen bør tage hensyn til leve- og opholdsomkostningerne i værtslandet. Kommissionen og de nationale agenturer i afsenderlandene bør have mulighed for at justere disse tilskud på grundlag af objektive kriterier, navnlig med henblik på at sikre personer med færre muligheder adgang til programmet. Medlemsstaterne bør også tilskyndes til, i overensstemmelse med national ret, at fritage disse tilskud fra eventuelle skatter og sociale afgifter; tilskud, som ydes til enkeltpersoner af offentlige eller private retlige enheder, bør behandles på samme måde.

(58)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (25) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (26), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (27) og (EU) 2017/1939 (28) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har OLAF i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (29). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(59)

Det er nødvendigt at sikre komplementaritet og sammenhæng mellem programmets tiltag, herunder dem, der ikke har tværnational eller international karakter, og aktiviteter, der iværksættes af medlemsstaterne, samt med andre EU-aktiviteter, navnlig dem, der vedrører uddannelse, kultur og medier, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri og erhvervsliv, digital politik, landbrug og udvikling af landdistrikter med fokus på unge landbrugere, miljø og klima, samhørighed, regionalpolitik, migration, sikkerhed og internationalt samarbejde og udvikling.

(60)

Selv om de retlige rammer under programmet for perioden 2014-2020 gjorde det muligt for medlemsstaterne og regionerne at skabe synergier i den foregående programmeringsperiode 2014-2020 mellem nævnte program og andre EU-instrumenter såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde, som også støtter den kvalitative udvikling af uddannelses- og ungdomssystemerne i Unionen, har dette potentiale hidtil været underudnyttet, hvilket begrænser de systemiske virkninger af projekter og indvirkningen på politik. Der bør være effektiv kommunikation og effektivt samarbejde på nationalt plan mellem de nationale organer, der er ansvarlige for forvaltningen af disse forskellige instrumenter, for at maksimere deres respektive virkning. Programmet bør give mulighed for et aktivt samarbejde med disse instrumenter, navnlig for at sikre, at der, hvis det er relevant, træffes passende finansielle støtteforanstaltninger for at støtte personer med færre muligheder.

(61)

For at optimere merværdien af de investeringer, der helt eller delvist finansieres via EU-budgettet, bør der tilstræbes synergier, navnlig mellem programmet og andre EU-programmer, herunder fonde, der gennemføres under delt forvaltning. For at maksimere disse synergier bør der sikres centrale støttemekanismer, herunder kumulativ finansiering i et tiltag fra programmet og et andet EU-program, så længe en sådan kumulativ finansiering ikke overstiger de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget. Med henblik herpå bør denne forordning fastsætte passende regler, navnlig om muligheden for at anmelde de samme omkostninger eller udgifter pro rata for programmet og et andet EU-program.

(62)

For om nødvendigt at tilpasse sig udviklingen på de relevante områder og for at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opnåelsen af dets mål bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår at ændre bilag I til denne forordning ved at lave tilføjelser til beskrivelsen af programmets tiltag og at ændre bilag II til denne forordning med hensyn til programmets præstationsindikatorer og for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(63)

Det er hensigtsmæssigt at sikre en korrekt afslutning af programmet for perioden 2014-2020, navnlig med hensyn til videreførelsen af flerårige forvaltningsforanstaltninger, såsom finansieringen af teknisk og administrativ bistand. Fra den 1. januar 2021 bør den tekniske og administrative bistand om nødvendigt sikre den fortsatte forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet under programmet for perioden 2014-2020 senest den 31. december 2020.

(64)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Forordningen tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til ligestilling mellem kvinder og mænd og retten til ikkeforskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, og at fremme anvendelsen af chartrets artikel 21 og 23. I overensstemmelse med chartrets artikel 13 bør det også sikres, at den akademiske frihed respekteres af de lande, der modtager midler inden for rammerne af programmet.

(65)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Hvor Unionens bidrag har form af faste beløb, enhedsomkostninger eller faste takster, bør størrelsen af den finansielle støtte revideres regelmæssigt og om nødvendigt tilpasses i overensstemmelse med finansforordningen, idet der, hvor det er relevant, tages hensyn til leve- og opholdsomkostningerne i værtslandet samt rejseudgifter. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet.

(66)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, er det muligt at yde tilskud til en allerede påbegyndt foranstaltning, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte foranstaltningen inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Dog er omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, ikke berettigede til EU-finansiering, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. I overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 193, stk. 4, er omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, heller ikke berettigede til EU-finansiering for så vidt angår driftstilskud, og tilskudsaftalen skal i så fald være undertegnet senest fire måneder efter begyndelsen af tilskudsmodtagerens regnskabsår. For at undgå enhver afbrydelse af EU-støtte, der vil kunne være til skade for Unionens interesser, bør det i finansieringsafgørelsen for en begrænset periode i begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og kun i behørigt begrundede tilfælde være muligt at fastsætte, at aktiviteter og omkostninger er støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv hvis disse aktiviteter er gennemført og disse omkostninger er påløbet, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet.

(67)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af programmets tværnationale karakter, det omfattende omfang af og brede geografiske anvendelsesområde for de læringsmobilitets- og samarbejdsaktiviteter, der finansieres, dets virkninger på adgangen til læringsmobilitet og mere generelt på Unionens integration samt programmets styrkede internationale dimension bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(68)

Forordning (EU) nr. 1288/2013 bør derfor ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

(69)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og gøre det muligt at starte på gennemførelse fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021—

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning opretter Erasmus+, programmet for Unionens indsats på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne (»programmet«) for perioden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027.

Den fastsætter programmets mål, budgettet for perioden 2021-2027, formerne for EU-finansiering og reglerne for ydelse af sådan finansiering.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»livslang læring«: læring i enhver form, uanset om den er formel, ikkeformel eller uformel, i alle faser af livet, som resulterer i øget eller ajourført viden, øgede eller ajourførte færdigheder, kompetencer og holdninger eller deltagelse i samfundet set i et personligt, samfundsmæssigt, kulturelt, socialt eller beskæftigelsesmæssigt perspektiv, herunder udbydelse af rådgivnings- og vejledningstjenester; det omfatter førskoleundervisning og børnepasning, almen uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse, voksenuddannelse, ungdomsarbejde og andre læringssammenhænge uden for formel uddannelse, og det fremmer typisk tværsektorielt samarbejde og fleksible læringsforløb

2)

»læringsmobilitet«: at flytte fysisk fra bopælslandet til et andet land for at gennemføre studier, kurser eller ikkeformel eller uformel læring

3)

»virtuel læring«: tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer gennem brug af informations- og kommunikationsteknologimidler, der giver deltagere mulighed for at have en meningsfuld tværnational eller international læringserfaring

4)

»ikkeformel læring«: læring, der finder sted uden for formel uddannelse gennem planlagte aktiviteter i form af mål for og tid afsat til læring, og hvor en form for støtte til læring er til stede

5)

»uformel læring«: læring som følge af daglige aktiviteter og erfaringer, som ikke er tilrettelagt eller struktureret hvad angår mål, tid eller støtte til læring; den kan være utilsigtet set fra den lærendes perspektiv

6)

»unge«: personer i alderen 13-30 år

7)

»breddeidræt«: fysiske fritidsaktiviteter, der udøves regelmæssigt på ikkeprofessionelt niveau af personer i alle aldre med sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige eller sociale formål

8)

»studerende på videregående uddannelse«: en person, der er indskrevet på en videregående uddannelsesinstitution, herunder på uddannelser af kort varighed, bachelor, master og ph.d.-niveau eller tilsvarende, eller en person, der er nyuddannet fra en sådan institution

9)

»personale«: en person, der på enten fagligt eller frivilligt grundlag deltager i uddannelse eller ikkeformel læring på alle niveauer, og omfatter professorer, lærere, herunder børnehaveklasselærere, erhvervslærere, skoleledere, ungdomsarbejdere, idrætsmedarbejdere, personale inden for førskoleundervisning og børnepasning, administrativt personale og andre fagfolk, der regelmæssigt er involveret i at fremme læring

10)

»idrætsmedarbejder«: en person, der deltager i instruktion, træning og forvaltning af et idrætshold eller individuelle idrætsfolk, enten på lønnet eller på frivilligt grundlag

11)

»lærende på erhvervsuddannelse«: en person, der er indskrevet på en erhvervsrettet grunduddannelse eller videreuddannelse på ethvert niveau fra sekundært niveau til postsekundært niveau, eller en person, som for nylig har afsluttet eller opnået en kvalifikation fra et sådant program

12)

»elev«: en person, der er indskrevet som lærende på en institution, der udbyder almen uddannelse på alle niveauer fra førskoleundervisning og børnepasning til ungdomsuddannelser, eller en person, der undervises uden for de institutionelle rammer, og som de nationale kompetente myndigheder betragter som berettiget til at deltage i programmet på deres respektive områder

13)

»voksenuddannelse«: alle former for ikkeerhvervsrettet uddannelse for voksne efter den grundlæggende uddannelse, uanset om denne er formel, ikkeformel eller uformel

14)

»tredjeland«: et land, der ikke er en medlemsstat

15)

»partnerskab«: en aftale indgået mellem en gruppe af institutioner eller organisationer med det formål at gennemføre fælles aktiviteter eller projekter

16)

»fælles masteruddannelse under Erasmus Mundus«: en integreret uddannelse, der tilbydes af mindst to videregående uddannelsesinstitutioner, og som resulterer i et enkelt eksamensbevis eller flere eksamensbeviser, der udstedes og underskrives i fællesskab af alle de deltagende institutioner, og som anerkendes officielt i de lande, hvor de deltagende institutioner er beliggende

17)

»international«: ethvert tiltag, der involverer mindst ét tredjeland, der ikke er associeret med programmet

18)

»virtuelt samarbejde«: enhver form for samarbejde, der bruger informations- og kommunikationsteknologimidler for at lette og støtte relevante tiltag i programmet

19)

»videregående uddannelsesinstitution«: en institution, som i overensstemmelse med national ret eller praksis tilbyder anerkendte grader eller andre anerkendte kvalifikationer på videregående niveau, uanset hvorledes denne institution benævnes, eller en sammenlignelig institution på videregående niveau, som af de nationale myndigheder betragtes som berettiget til at deltage i programmet, på deres respektive områder

20)

»tværnational«: ethvert tiltag, der involverer mindst to lande, der enten er medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet

21)

»aktivitet med henblik på unges samfundsdeltagelse«: en aktivitet uden for formel uddannelse, der gennemføres af uformelle grupper af unge eller ungdomsorganisationer, og som er kendetegnet ved en ikkeformel eller uformel læringstilgang

22)

»ungdomsarbejder«: en person, der på enten fagligt eller frivilligt grundlag deltager i ikkeformel læring og støtter unge mennesker i deres personlige socialpædagogiske og faglige udvikling og udviklingen af deres kompetencer; det omfatter personer, som planlægger, styrer, koordinerer og gennemfører aktiviteter på ungdomsområdet

23)

»EU's ungdomsdialog«: dialogen mellem unge og ungdomsorganisationer og politiske og andre beslutningstagere samt eksperter, forskere og andre civilsamfundsaktører efter behov; den tjener som forum for fortløbende fælles overvejelse af og høring om prioriteterne og alle områder med relevans for unge

24)

»retlig enhed«: en fysisk person eller en i henhold til national ret, EU-retten eller folkeretten oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person som omhandlet i finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)

25)

»personer med færre muligheder«: personer, der af økonomiske, sociale, kulturelle, geografiske eller helbredsmæssige årsager, på grund af deres migrantbaggrund eller af årsager såsom handicap eller uddannelsesmæssige vanskeligheder eller af andre grunde, herunder grunde, der kunne give anledning til forskelsbehandling i henhold til artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, står over for en række hindringer, som forhindrer dem i at få effektiv adgang til muligheder inden for rammerne af programmet

26)

»national myndighed«: en eller flere myndigheder, der på nationalt plan er ansvarlig for overvågningen af og kontrollen med forvaltningen af programmet i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er associeret med programmet

27)

»nationalt agentur«: et eller flere organer med ansvar for at forvalte gennemførelsen af programmet på nationalt plan i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er associeret med programmet

28)

»førstegangsdeltagende institution«: en organisation eller institution, der som enten koordinator eller partner ikke tidligere har modtaget støtte til en given type af tiltag, der er støttet af programmet eller programmet for perioden 2014-2020.

Artikel 3

Programmets mål

1.   Programmets generelle mål er gennem livslang læring at støtte menneskers uddannelsesmæssige, faglige og personlige udvikling på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne i og uden for Europa og dermed bidrage til bæredygtig vækst, kvalitetsjob og social samhørighed, til fremme af innovation og til styrkelse af den europæiske identitet og det europæiske aktive medborgerskab. Programmet skal være et centralt element i opbygningen af et europæisk uddannelsesområde og støtte gennemførelsen af europæisk strategisk samarbejde på uddannelsesområdet, herunder de underliggende sektorrelaterede dagsordener, fremme samarbejdet om ungdomspolitikken under EU-strategien for unge 2019-2027 og udvikle den europæiske dimension i idræt.

2.   Programmet har de specifikke mål at fremme:

a)

læringsmobilitet for enkeltpersoner og grupper samt samarbejde, kvalitet, inklusion og lighed, ekspertise, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på uddannelsesområdet

b)

ikkeformel og uformel læringsmobilitet og aktiv samfundsdeltagelse blandt unge samt samarbejde, kvalitet, inklusion, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på ungdomsområdet

c)

læringsmobilitet for idrætsmedarbejdere samt samarbejde, kvalitet, inklusion, kreativitet og innovation blandt idrætsorganisationer og i politikker på idrætsområdet.

3.   Programmets mål forfølges gennem følgende tre nøgletiltag, der hovedsageligt er af enten tværnational eller international karakter:

a)

læringsmobilitet (»nøgletiltag 1«)

b)

samarbejde mellem organisationer og institutioner (»nøgletiltag 2«), og

c)

støtte til politikudvikling og samarbejde (»nøgletiltag 3«).

Programmets mål forfølges desuden gennem Jean Monnet-tiltag som fastsat i artikel 8.

De tiltag, der støttes inden for rammerne af programmet, er fastsat i kapitel II (uddannelse), kapitel III (ungdom) og kapitel IV (idræt). Bilag I indeholder beskrivelsen af disse tiltag. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33 for at ændre nævnte bilag ved om nødvendigt at lave tilføjelser til beskrivelsen af tiltagene for at tilpasse dem til udviklingen på de relevante områder.

Artikel 4

Europæisk merværdi

1.   Under programmet ydes der alene støtte til tiltag og aktiviteter, som skaber en potentiel europæisk merværdi, og som bidrager til at nå de programmål, der er fastsat i artikel 3.

2.   Den europæiske merværdi af programmets tiltag og aktiviteter sikres eksempelvis gennem deres:

a)

tværnationale karakter, navnlig med hensyn til læringsmobilitet og samarbejde med henblik på at opnå en bæredygtig systemisk indvirkning

b)

komplementaritet og synergi med andre programmer og politikker på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan

c)

bidrag til en effektiv udnyttelse af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer.

KAPITEL II

UDDANNELSE

Artikel 5

Nøgletiltag 1 Læringsmobilitet

1.   På uddannelsesområdet støtter programmet følgende tiltag under nøgletiltag 1:

a)

læringsmobilitet for studerende og personale på videregående uddannelser

b)

læringsmobilitet for lærende og personale på erhvervsuddannelser

c)

læringsmobilitet for elever og personale på skoler

d)

læringsmobilitet for lærende og personale på voksenuddannelser.

2.   Læringsmobilitet i henhold til denne artikel kan ledsages af virtuel læring og foranstaltninger såsom sprogstøtte, forberedende besøg, træning og virtuelt samarbejde. Læringsmobilitet kan erstattes af virtuel læring for personer, som ikke er i stand til at deltage i læringsmobilitet.

Artikel 6

Nøgletiltag 2 Samarbejde mellem organisationer og institutioner

På uddannelsesområdet støtter programmet følgende tiltag under nøgletiltag 2:

a)

partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af praksis, herunder mindre partnerskaber til at fremme bredere og mere inklusiv adgang til programmet

b)

ekspertisepartnerskaber, navnlig Europæiske Universiteter, platforme for erhvervsekspertisecentre og fælles masteruddannelser under Erasmus Mundus

c)

innovationspartnerskaber med sigte på at styrke Europas innovationskapacitet

d)

brugervenlige onlineplatforme og -værktøjer til virtuelt samarbejde, herunder støttetjenester til eTwinning og til den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa, samt værktøjer til lettelse af læringsmobilitet, herunder det europæiske studiekortsinitiativ.

Artikel 7

Nøgletiltag 3 Støtte til politikudvikling og samarbejde

På uddannelsesområdet støtter programmet følgende tiltag under nøgletiltag 3:

a)

udarbejdelse og gennemførelse af Unionens generelle og sektorspecifikke dagsordener på uddannelsesområdet, herunder med støtte til Eurydicenetværket eller andre relevante organisationers aktiviteter og støtte til Bolognaprocessen

b)

EU-værktøjer og -foranstaltninger, der fremmer kvalitet, gennemsigtighed og anerkendelse af kompetencer, færdigheder og kvalifikationer (30)

c)

politisk dialog og samarbejde med relevante interessenter, herunder EU-dækkende netværk, europæiske organisationer og internationale organisationer på uddannelsesområdet

d)

foranstaltninger, der bidrager til høj kvalitet og inklusion i gennemførelsen af programmet

e)

samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker

f)

formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet.

Artikel 8

Jean Monnet-tiltag

Programmet støtter undervisning, læring, forskning og debatter vedrørende den europæiske integration, herunder Unionens fremtidige udfordringer og muligheder, gennem følgende tiltag:

a)

Jean Monnet-tiltaget på området for videregående uddannelse

b)

Jean Monnet-tiltaget på andre uddannelsesområder

c)

støtte til følgende institutioner, der forfølger et mål af europæisk interesse: Det Europæiske Universitetsinstitut, Firenze, herunder Skolen for Tværnational Forvaltning; Europakollegiet (afdelingerne i Brügge og Natolin); Det Europæiske Institut for Offentlig Forvaltning, Maastricht; Det Europæiske Retsakademi, Trier; Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov, Odense; og Det Internationale Center for Europæisk Uddannelse, Nice.

KAPITEL III

UNGDOM

Artikel 9

Nøgletiltag 1 Læringsmobilitet

1.   På ungdomsområdet støtter programmet følgende tiltag under nøgletiltag 1:

a)

unges læringsmobilitet

b)

aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse

c)

DiscoverEU-aktiviteter

d)

læringsmobilitet for ungdomsarbejdere.

2.   Tiltagene i henhold til stk. 1 kan ledsages af virtuel læring og foranstaltninger såsom sprogstøtte, forberedende besøg, træning og virtuelt samarbejde. Læringsmobilitet kan erstattes af virtuel læring for personer, som ikke er i stand til at deltage i læringsmobilitet.

Artikel 10

Nøgletiltag 2 Samarbejde mellem organisationer og institutioner

På ungdomsområdet støtter programmet følgende tiltag under nøgletiltag 2:

a)

partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af praksis, herunder mindre partnerskaber til at fremme bredere og mere inklusiv adgang til programmet

b)

innovationspartnerskaber med sigte på at styrke Europas innovationskapacitet

c)

brugervenlige onlineplatforme og -værktøjer til virtuelt samarbejde.

Artikel 11

Nøgletiltag 3 Støtte til politikudvikling og samarbejde

På ungdomsområdet støtter programmet følgende tiltag under nøgletiltag 3:

a)

udarbejdelse og gennemførelse af Unionens politiske dagsorden på ungdomsområdet, eventuelt med støtte fra Youth Wiki-netværket

b)

EU-værktøjer og -foranstaltninger, der fremmer kvalitet og gennemsigtighed i og anerkendelse af kompetencer og færdigheder, navnlig via Youthpass

c)

politisk dialog og samarbejde med relevante interessenter, herunder EU-dækkende netværk, europæiske organisationer og internationale organisationer på ungdomsområdet, EU's ungdomsdialog og støtte til Det Europæiske Ungdomsforum

d)

foranstaltninger, der bidrager til høj kvalitet og inklusion i gennemførelsen af programmet, herunder støtte til Eurodesknetværket

e)

samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker

f)

formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet.

KAPITEL IV

IDRÆT

Artikel 12

Nøgletiltag 1 Læringsmobilitet

1.   På idrætsområdet støtter programmet idrætsmedarbejderes læringsmobilitet under nøgletiltag 1.

2.   Læringsmobilitet i henhold til denne artikel kan ledsages af virtuel læring og foranstaltninger såsom sprogstøtte, forberedende besøg, træning og virtuelt samarbejde. Læringsmobilitet kan erstattes af virtuel læring for personer, som ikke er i stand til at deltage i læringsmobilitet.

Artikel 13

Nøgletiltag 2 Samarbejde mellem organisationer og institutioner

På idrætsområdet støtter programmet følgende tiltag under nøgletiltag 2:

a)

partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af praksis, herunder mindre partnerskaber til at fremme bredere og mere inklusiv adgang til programmet

b)

almennyttige idrætsarrangementer, der tager sigte på yderligere at udvikle idrættens europæiske dimension og fremme spørgsmål af relevans for breddeidrætten.

Artikel 14

Nøgletiltag 3 Støtte til politikudvikling og samarbejde

På idrætsområdet støtter programmet følgende tiltag under nøgletiltag 3:

a)

udarbejdelse og gennemførelse af Unionens politiske dagsorden for idræt og fysisk aktivitet

b)

politisk dialog og samarbejde med relevante interessenter, herunder europæiske organisationer og internationale organisationer på idrætsområdet

c)

foranstaltninger, der bidrager til høj kvalitet og inklusion i gennemførelsen af programmet

d)

samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker

e)

formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet.

KAPITEL V

INKLUSION

Artikel 15

Inklusionsstrategi

Kommissionen udarbejder senest den 29. november 2021 en ramme for inklusionsforanstaltninger for at øge deltagelsen blandt personer med færre muligheder og retningslinjer for gennemførelsen af sådanne foranstaltninger. Disse retningslinjer ajourføres efter behov henover programmets varighed. På grundlag af rammen af inklusionsforanstaltninger og med særlig fokus på de specifikke udfordringer vedrørende adgangen til programmet i national sammenhæng udarbejdes der handlingsplaner for inklusion, som udgør en integrerende del af de nationale agenturers arbejdsprogrammer. Kommissionen overvåger regelmæssigt gennemførelsen af disse handlingsplaner for inklusion.

Artikel 16

Finansielle støtteforanstaltninger for inklusion

1.   Kommissionen sikrer, hvor det er relevant, at der træffes finansielle støtteforanstaltninger, herunder forfinansiering, for at lette deltagelsen af personer med færre muligheder, navnlig personer, hvis deltagelse hindres af finansielle årsager. Støtteniveauet baseres på objektive kriterier.

2.   For at sikre personer med færre muligheder bedre adgang og for at sikre en gnidningsløs gennemførelse af programmet justerer eller tillader Kommissionen de nationale agenturer at justere tilskuddene til læringsmobilitets inden for rammerne af programmet, hvor der er behov herfor.

3.   Omkostningerne ved foranstaltninger, der letter eller støtter inklusion, må ikke benyttes som begrundelse for at afslå en ansøgning inden for rammerne af programmet.

KAPITEL VI

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 17

Budget

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 udgør 24 574 000 000 EUR i løbende priser.

2.   Som følge af den programspecifikke justering, der er fastsat i artikel 5 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093, forhøjes det beløb, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1, med en supplerende tildeling på 1 700 000 000 EUR i faste 2018-priser som angivet i bilag II til nævnte forordning.

3.   Den vejledende fordeling af det beløb, der er fastsat i stk. 1, fastsættes til:

a)

20 396 420 000 EUR, svarende til 83 % af beløbet fastsat i denne artikels stk. 1, til tiltag på uddannelsesområdet som omhandlet i artikel 5-8, fordelt som følger:

i)

mindst 7 057 161 320 EUR, svarende til 34,6 % af det samlede beløb fastsat i dette stykkes litra a), til tiltag som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), og til tiltag som omhandlet i artikel 6, litra a), der gennemføres på området for videregående uddannelse

ii)

mindst 4 385 230 300 EUR, svarende til 21,5 % af det samlede beløb fastsat i dette stykkes litra a), til tiltag som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), og til tiltag som omhandlet i artikel 6, litra a), der gennemføres på erhvervsuddannelsesområdet

iii)

mindst 3 100 255 840 EUR, svarende til 15,2 % af det samlede beløb fastsat i dette stykkes litra a), til tiltag som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c), og til tiltag som omhandlet i artikel 6, litra a), der gennemføres på skoleuddannelsesområdet

iv)

mindst 1 182 992 360 EUR, svarende til 5,8 % af det samlede beløb fastsat i dette stykkes litra a), til tiltag som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra d), og artikel 6, litra a), der gennemføres på voksenuddannelsesområdet

v)

mindst 367 135 560 EUR, svarende til 1,8 % af det samlede beløb fastsat i dette stykkes litra a), til Jean Monnet-tiltag som omhandlet i artikel 8

vi)

mindst 3 467 391 400 EUR, svarende til 17 % af det samlede beløb fastsat i dette stykkes litra a), til tiltag, der fortrinsvis forvaltes direkte, og til horisontale aktiviteter som omhandlet i artikel 5, stk. 2, artikel 6, litra b), c) og d), og artikel 7

vii)

836 253 220 EUR, svarende til 4,1 % af det samlede beløb fastsat i dette stykkes litra a), til en fleksibilitetsmargen, der kan anvendes til at støtte alle tiltag som omhandlet i kapitel II

b)

2 531 122 000 EUR, svarende til 10,3 % af beløbet fastsat i denne artikels stk. 1, til tiltag på ungdomsområdet som omhandlet i artikel 9, 10 og 11

c)

466 906 000 EUR, svarende til 1,9 % af beløbet fastsat i denne artikels stk. 1, til tiltag på idrætsområdet som omhandlet i artikel 12, 13 og 14

d)

mindst 810 942 000 EUR, svarende til 3,3 % af beløbet fastsat i denne artikels stk. 1, som et bidrag til dækning af de nationale agenturers driftsomkostninger, og

e)

368 610 000 EUR, svarende til 1,5 % af beløbet fastsat i denne artikels stk. 1, til programstøtte.

4.   Den supplerende tildeling i stk. 2 gennemføres i overensstemmelse med den vejledende fordeling, der er fastsat i stk. 3, på et pro rata-grundlag.

5.   Ud over den i denne artikels stk. 1 og 2 fastsatte beløb og for at fremme programmets internationale dimension tildeles et supplerende finansielt bidrag fra en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — globalt Europa — og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 og fra en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) til at støtte tiltag, der gennemføres og forvaltes i overensstemmelse med nærværende forordning. Dette bidrag finansieres i overensstemmelse med de forordninger, som opretter disse instrumenter.

6.   De midler, der skal forvaltes af nationale agenturer, tildeles på grundlag af befolkningens størrelse og leveomkostningerne i den pågældende medlemsstat, afstanden mellem medlemsstaternes hovedstæder og præstationer. Kommissionen fastsætter disse kriterier og de tilgrundliggende formler nærmere i arbejdsprogrammet omhandlet i artikel 22. Disse formler skal så vidt muligt undgå betydelige reduktioner i det årlige budget, som medlemsstaterne tildeles fra år til år, og skal begrænse uforholdsmæssigt store ubalancer i de tildelte tilskud mest muligt. Midler skal tildeles baseret på præstation for at fremme effektiv anvendelse af ressourcer. Kriterierne til måling af præstation baseres på de senest tilgængelige data.

7.   De beløb, der er fastsat i stk. 1 og 2, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse såsom forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.

8.   Midler, som er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på anmodning af den pågældende medlemsstat overføres til programmet på de betingelser, der er fastsat i artikel 26 i en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (»forordningen om fælles bestemmelser for perioden 2021-2027«). Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte afsnits litra c). Disse midler anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat.

Artikel 18

Former for EU-finansiering og gennemførelsesmetoder

1.   Programmet gennemføres på en ensartet måde ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), eller under indirekte forvaltning med organer som omhandlet i nævnte forordnings artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c).

2.   Programmet kan tilvejebringe finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, priser og udbud.

3.   Bidrag til en gensidig forsikringsmekanisme kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og den betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Artikel 37, stk. 7, i forordning (EU) 2021/695 finder anvendelse.

KAPITEL VII

DELTAGELSE I PROGRAMMET

Artikel 19

Tredjelande, der er associeret med programmet

1.   Programmet er åbent for deltagelse af følgende tredjelande:

a)

medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

b)

tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande

c)

lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådets afgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande

d)

andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik aftale om tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at aftalen:

i)

sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne

ii)

fastsætter betingelserne for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrationsomkostninger

iii)

ikke tildeler tredjelandet beslutningskompetence med hensyn til EU-programmet

iv)

garanterer Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.

De bidrag, der er omhandlet i første afsnit, litra d), nr. ii), udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5.

2.   De i stk. 1 anførte lande kan kun deltage i programmet i dets helhed, og forudsat de opfylder alle de forpligtelser, som denne forordning pålægger medlemsstaterne.

Artikel 20

Tredjelande, der ikke er associeret med programmet

I behørigt begrundede tilfælde i Unionens interesse kan de af programmets tiltag, der er omhandlet i artikel 5-7, artikel 8, litra a) og b), og artikel 9-14, også være åbne for deltagelse af retlige enheder fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet.

Artikel 21

Regler for direkte og indirekte forvaltning

1.   Programmet er åbent for deltagelse af offentlige og private retlige enheder, der er aktive på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne.

2.   Ved udvælgelser i forbindelse med både direkte og indirekte forvaltning kan medlemmer af evalueringsudvalget være eksterne eksperter, jf. finansforordningens artikel 150, stk. 3, tredje afsnit.

3.   Offentlige retlige organer samt institutioner og organisationer på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne, der har modtaget over 50 % af deres årlige indtægter fra offentlige kilder i løbet af de foregående to år, betragtes som værende i besiddelse af den nødvendige finansielle, faglige og administrative kapacitet til at gennemføre aktiviteter inden for rammerne af programmet. Det kræves ikke, at de fremlægger yderligere dokumentation som bevis for denne kapacitet.

4.   Kommissionen kan udsende fælles indkaldelser med tredjelande, der ikke er associeret med programmet, eller deres organisationer og agenturer med henblik på at finansiere projekter på grundlag af modsvarende midler. Projekter kan evalueres og udvælges gennem fælles evaluerings- og udvælgelsesprocedurer, som skal aftales mellem de involverede finansierende organisationer eller agenturer under overholdelse af principperne i finansforordningen.

KAPITEL VIII

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING OG EVALUERING

Artikel 22

Arbejdsprogram

Programmet gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel 110. Arbejdsprogrammer skal indeholde en angivelse af det beløb, der er tildelt hver enkelt tiltag, og fordelingen af midler mellem medlemsstaterne og de tredjelande, der er associeret med programmet, til tiltag, der skal forvaltes af de nationale agenturer. Kommissionen vedtager arbejdsprogrammer ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 34.

Artikel 23

Overvågning og rapportering

1.   Indikatorer til rapportering om programmets fremskridt hen imod opnåelsen af de i artikel 3 fastlagte generelle og specifikke mål er fastsat i bilag II.

2.   For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opnåelsen af dets mål tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33 for at ændre bilag II med hensyn til indikatorerne i overensstemmelse med programmets mål og for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme.

3.   Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og til evaluering indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt og med en passende detaljeringsgrad.

Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvor det er hensigtsmæssigt, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 24

Evaluering

1.   Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.   Når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog under alle omstændigheder senest den 31. december 2024, foretager Kommissionen en foreløbig evaluering af programmet. Denne foreløbige evaluering ledsages endvidere af en endelig evaluering af programmet for perioden 2014-2020, som skal indgå i den foreløbige evaluering. Ved den foreløbige evaluering af programmet vurderes programmets samlede effektivitet og præstation, herunder for så vidt angår nye initiativer og gennemførelsen af inklusions- og forenklingsforanstaltninger.

3.   Uden at det berører kravene i kapitel X og de nationale agenturers forpligtelser fastsat i artikel 27, indsender medlemsstaterne senest den 31. maj 2024 en rapport til Kommissionen om programmets gennemførelse og indvirkning på deres respektive områder.

4.   Hvor det er relevant og på grundlag af midtvejsevalueringen, forelægger Kommissionen et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning.

5.   Ved afslutningen af gennemførelsesperioden, dog under alle omstændigheder senest den 31. december 2031, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmets resultater og indvirkning.

6.   Kommissionen fremsender alle evalueringer, der er foretaget i medfør af denne artikel, herunder den foreløbige evaluering, og sine bemærkninger hertil til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

KAPITEL IX

INFORMATION, KOMMUNIKATION OG FORMIDLING

Artikel 25

Information, kommunikation og formidling

1.   De nationale agenturer udvikler i samarbejde med Kommissionen en sammenhængende strategi med henblik på effektivt opsøgende arbejde og formidling og udnyttelse af resultaterne af aktiviteter, der er støttet under de tiltag, de forvalter under programmet. De nationale agenturer bistår Kommissionen ved dens generelle opgave med formidling af oplysninger om programmet, herunder oplysninger om tiltag og aktiviteter, der forvaltes på nationalt plan og på EU-plan, og dets resultater. De nationale agenturer informerer de relevante målgrupper om tiltagene og aktiviteterne i deres respektive lande.

2.   Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

3.   Retlige enheder inden for de sektorer, som er omfattet af programmet, skal bruge navnet »Erasmus+« i forbindelse med kommunikation og formidling af oplysninger om programmet.

4.   Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, vedrørende tiltag, der iværksættes i henhold til programmet og vedrørende de opnåede resultater. Kommissionen sikrer, at programmets resultater, hvis det er relevant, gøres offentligt tilgængelige og formidles bredt med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis blandt interessenter og programmets støttemodtagere.

5.   De finansielle midler, der er tildelt programmet, skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målene fastsat i artikel 3.

KAPITEL X

FORVALTNINGS- OG REVISIONSSYSTEM

Artikel 26

National myndighed

1.   Senest den 29. juni 2021 underretter medlemsstaterne via en formel meddelelse, som fremsendes af deres permanente repræsentation, Kommissionen om den eller de personer, der er bemyndiget til at handle på deres vegne som national myndighed med henblik på denne forordning. Hvor en national myndighed erstattes i programmets løbetid, underretter den pågældende medlemsstat omgående Kommissionen herom i overensstemmelse med den samme procedure.

2.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige og hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for programmets tilfredsstillende drift, herunder, hvor det er muligt, foranstaltninger til løsning af problemer, der vanskeliggør opnåelsen af visa eller opholdstilladelser.

3.   Senest den 29. august 2021 udpeger den nationale myndighed et nationalt agentur for programmets varighed. En national myndighed må ikke udpege et ministerium som nationalt agentur. Nationale myndigheder kan udpege flere end ét nationalt agentur. I fald der er mere end ét nationalt agentur, etablerer medlemsstaterne en passende mekanisme for koordineret forvaltning af gennemførelsen af programmet på nationalt plan, navnlig for at sikre sammenhængende og omkostningseffektiv gennemførelse af programmet og effektiv kontakt med Kommissionen i denne forbindelse og for at lette eventuel overførsel af midler mellem de nationale agenturer, så der er mulighed for fleksibilitet og bedre anvendelse af de midler, der tildeles medlemsstaterne. Hver medlemsstat bestemmer selv, hvordan den tilrettelægger forholdet mellem den nationale myndighed og det nationale agentur, herunder opgaver såsom udarbejdelsen af det nationale agenturs årlige arbejdsprogram. Den nationale myndighed giver Kommissionen en passende forudgående overensstemmelsesvurdering af, at det nationale agentur overholder bestemmelserne i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. v) eller vi), og artikel 154, stk. 1-5, og EU-kravene til interne kontrolstandarder for nationale agenturer og regler for deres forvaltning af programmidler til tilskud.

4.   Den nationale myndighed udpeger et uafhængigt revisionsorgan som omhandlet i artikel 29.

5.   Den nationale myndighed baserer sin forudgående overensstemmelsesvurdering på sine egne kontroller og revisioner eller på kontroller og revisioner foretaget af det i artikel 29 omhandlede uafhængige revisionsorgan. Hvor det nationale agentur udpeget for programmet er det samme som det nationale agentur udpeget for programmet for perioden 2014-2020, kan omfanget af den forudgående overensstemmelsesvurdering begrænses til de krav, der er nye og specifikke for programmet, medmindre andet er berettiget.

6.   I tilfælde af, at Kommissionen afviser udpegningen af det nationale agentur på grundlag af den forudgående overensstemmelsesvurdering, eller hvis det nationale agentur ikke overholder de minimumskrav, Kommissionen har fastlagt, sikrer den nationale myndighed, at de nødvendige afhjælpende foranstaltninger iværksættes, så det nationale agentur kan overholde minimumskravene, eller udpeger et andet organ til nationalt agentur.

7.   Den nationale myndighed overvåger og fører tilsyn med programmets forvaltning på nationalt plan. Den underretter og hører Kommissionen i god tid, inden der træffes beslutninger, som kan have betydelig indvirkning på forvaltningen af programmet, navnlig vedrørende medlemsstatens nationale agentur.

8.   Den nationale myndighed tilvejebringer tilstrækkelig medfinansiering til driften af det nationale agentur for at sikre, at programmet forvaltes i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

9.   På grundlag af det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring, udtalelsen herom fra det uafhængige revisionsorgan og Kommissionens analyse af det nationale agenturs regeloverholdelse og præstation giver den nationale myndighed hvert år Kommissionen oplysninger om sine overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet.

10.   Den nationale myndighed tager ansvaret for den korrekte forvaltning af de EU-midler, som Kommissionen overfører til det nationale agentur inden for rammerne af programmet.

11.   I tilfælde af uregelmæssigheder, forsømmelighed eller svig, som kan tillægges det nationale agentur, eller af alvorlige mangler eller utilstrækkelig præstation fra det nationale agenturs side, og såfremt dette giver anledning til krav fra Kommissionen mod det nationale agentur, tilbagebetaler den nationale myndighed de midler, der ikke er dækning for, til Kommissionen.

12.   I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 11, kan den nationale myndighed på eget initiativ eller efter Kommissionens anmodning tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur. Ønsker den nationale myndighed at tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur af andre begrundede årsager, meddeler den Kommissionen tilbagekaldelsen mindst seks måneder inden den forventede ophørsdato for det nationale agenturs udpegelse. I så fald indgår den nationale myndighed og Kommissionen en formel aftale om specifikke overgangsforanstaltninger med tidspunkter for disse.

13.   I tilfælde af tilbagekaldelse som omhandlet i stk. 12 udfører den nationale myndighed de nødvendige kontroller med hensyn til de EU-midler, der er overladt til det nationale agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, og sikrer at disse midler og alle dokumenter og forvaltningsværktøjer, der kræves for at forvalte programmet, uhindret overføres til det nye nationale agentur. Den nationale myndighed sikrer, at det nationale agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, modtager den nødvendige finansielle støtte til fortsat at gennemføre sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt agentur.

14.   På Kommissionens anmodning udpeger den nationale myndighed de institutioner eller organisationer eller de typer institutioner og organisationer, der skal betragtes som berettiget til at deltage i specifikke programtiltag på dets område.

Artikel 27

Nationalt agentur

1.   Det nationale agentur skal:

a)

have status som juridisk person eller være en del af en retlig enhed, som har status som juridisk person, og være underlagt den pågældende medlemsstats ret

b)

råde over tilstrækkelig forvaltningskapacitet, tilstrækkeligt personale og tilstrækkelig infrastruktur til at varetage sine opgaver og sikre effektiv forvaltning af programmet og forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midler

c)

have operationelle og retlige ressourcer til at anvende de administrative og kontraktlige bestemmelser samt bestemmelser om økonomisk forvaltning, som er fastlagt på EU-plan

d)

stille tilstrækkelig økonomisk garanti, helst udstedt af en offentlig myndighed, svarende til det niveau af EU-midler, det får til opgave at forvalte.

2.   Det nationale agentur er ansvarligt for at forvalte alle projektfaser for de tiltag, det forvalter som fastsat i arbejdsprogrammerne som omhandlet i denne forordnings artikel 22, i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c).

3.   Det nationale agentur skal have den fornødne ekspertise til at dække alle programmets sektorer. Hvor en medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet, har mere end et nationalt agentur, skal de pågældende nationale agenturer kollektivt have den fornødne ekspertise til at dække alle programmets sektorer.

4.   Det nationale agentur tildeler tilskud til støttemodtagere som omhandlet i finansforordningens artikel 2, nr. 5, i form af en tilskudsaftale som nærmere bestemt af Kommissionen for det berørte programtiltag.

5.   Det nationale agentur aflægger hvert år rapport til den nationale myndighed og Kommissionen i overensstemmelse med finansforordningens artikel 155. Det nationale agentur er ansvarligt for gennemførelsen af Kommissionens bemærkninger efter dens analyse af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom.

6.   Det nationale agentur må ikke uddelegere opgaver i forbindelse med programmet eller budgetgennemførelsen, som det har fået tildelt, til tredjepart uden forudgående skriftlig godkendelse fra den nationale myndighed og Kommissionen. Det nationale agentur er eneansvarligt for opgaver delegeret til en tredjepart.

7.   Såfremt et nationalt agenturs udpegelse tilbagekaldes, er det nationale agentur fortsat retligt ansvarligt for opfyldelsen af sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt agentur.

8.   Det nationale agentur er ansvarligt for at forvalte og afslutte de finansielle aftaler vedrørende programmet for perioden 2014-2020, der stadig er åbne ved programmets iværksættelse.

Artikel 28

Europa-Kommissionen

1.   På grundlag af overensstemmelseskravene til nationale agenturer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, vurderer Kommissionen de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer, navnlig på grundlag af den forudgående overensstemmelsesvurdering som den nationale myndighed har fremsendt, det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, idet der tages hensyn til de årlige oplysninger fremsendt af den nationale myndighed om dets overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet.

2.   Senest to måneder efter at Kommissionen har modtaget den forudgående overensstemmelsesvurdering, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, fra den nationale myndighed, meddeler Kommissionen sin godkendelse, betingede godkendelse eller afvisning af det udpegede nationale agentur. Først når den forudgående overensstemmelsesvurdering er godkendt, indgår Kommissionen i et kontraktforhold med det nationale agentur. I tilfælde af betinget godkendelse kan Kommissionen træffe rimelige sikkerhedsforanstaltninger i kontraktforholdet til det nationale agentur.

3.   Kommissionen stiller hvert år følgende programmidler til rådighed for det nationale agentur:

a)

midler til tilskud i den pågældende medlemsstat til de programtiltag, som det nationale agentur har til opgave at forvalte

b)

et finansielt bidrag til dækning af det nationale agenturs programforvaltningsopgaver, som fastlægges på grundlag af beløbet for de EU-midler til tilskud, der er overladt til det nationale agentur

c)

hvis det er relevant, supplerende midler til foranstaltninger i henhold til artikel 7, litra d), artikel 11, litra d), og artikel 14, litra c).

4.   Kommissionen opstiller kravene til det nationale agenturs arbejdsprogram. Kommissionen stiller først programmidler til rådighed for det nationale agentur, når den formelt har godkendt det nationale agenturs arbejdsprogram.

5.   Efter vurderingen af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom fremsender Kommissionen sin udtalelse og sine bemærkninger herom til det nationale agentur og den nationale myndighed.

6.   I tilfælde af, at Kommissionen ikke kan godkende den årlige forvaltningserklæring eller udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, eller i tilfælde af at det nationale agentur ikke gennemfører Kommissionens bemærkninger på tilfredsstillende måde, kan Kommissionen gennemføre de sikkerhedsforanstaltninger og korrigerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med finansforordningens artikel 131.

7.   Kommissionen sikrer i samarbejde med de nationale agenturer, at de procedurer, der indføres for at gennemføre programmet, er konsekvente og enkle, og at oplysninger er af høj kvalitet. I denne henseende holdes der regelmæssigt møder med netværket af nationale agenturer for at sikre en konsekvent gennemførelse af programmet i alle medlemsstater og alle tredjelande, der er associeret med programmet.

8.   Kommissionen sikrer, at de informationsteknologisystemer, der er nødvendige for at gennemføre programmets mål fastsat i artikel 3, navnlig under indirekte forvaltning, udvikles korrekt og rettidigt og på en sådan måde, at de giver let adgang og er brugervenlige. Programmet støtter udvikling, drift og vedligeholdelse af sådanne informationsteknologisystemer.

Artikel 29

Uafhængigt revisionsorgan

1.   Det uafhængige revisionsorgan udsteder en revisionsudtalelse om den årlige forvaltningserklæring som omhandlet i finansforordningens artikel 155, stk. 1. Den udgør grundlaget for den generelle sikkerhed i henhold til finansforordningens artikel 127.

2.   Det uafhængige revisionsorgan:

a)

skal have de nødvendige faglige kvalifikationer til at foretage revisioner i den offentlige sektor

b)

skal sikre, at dets revisioner tager hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder

c)

må ikke være i interessekonflikt med hensyn til den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af; det uafhængige revisionsorgan skal navnlig være driftsmæssigt uafhængigt af den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af.

3.   Det uafhængige revisionsorgan giver Kommissionen og dens repræsentanter samt Revisionsretten fuld adgang til alle dokumenter og rapporter, der udgør grundlaget for den revisionsudtalelse, som det udsteder om det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring.

Artikel 30

Principper for kontrolsystemet

1.   Ved gennemførelsen af tiltag, der finansieres i henhold til denne forordning, træffer Kommissionen egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og økonomiske sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.   Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller med hensyn til de programtiltag og -aktiviteter, der forvaltes af de nationale agenturer. Den fastsætter minimumskrav til det nationale agenturs og det uafhængige revisionsorgans kontroller.

3.   Det nationale agentur er ansvarligt for den primære kontrol af støttemodtagerne med hensyn til de tiltag, det forvalter som fastsat i arbejdsprogrammerne som omhandlet i artikel 22. Disse kontroller skal give rimelig sikkerhed for, at de tildelte tilskud anvendes efter hensigten og under overholdelse af de gældende EU-regler.

4.   Med hensyn til programmidler, der overføres til de nationale agenturer, sikrer Kommissionen korrekt koordination af sine kontroller med de nationale myndigheder og de nationale agenturer på grundlag af princippet om én enkelt revision og efter en risikobaseret analyse. Dette stykke finder ikke anvendelse på undersøgelser foretaget af OLAF.

Artikel 31

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvor et tredjeland deltager i programmet i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

KAPITEL XI

KOMPLEMENTARITET

Artikel 32

Kumulativ og alternativ finansiering

1.   Programmet gennemføres således, at der sikres overordnet sammenhæng og komplementaritet mellem programmet og andre EU-politikker, -instrumenter og -fonde, navnlig vedrørende uddannelse, kultur og medier, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri- og erhvervsliv, digital politik, landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø og klima, samhørighed, regionalpolitik, migration, sikkerhed og internationalt samarbejde og udvikling.

2.   Et tiltag, som har modtaget et bidrag i henhold til programmet, kan også modtage et bidrag fra et andet EU-program, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for det relevante EU-program gælder for det tilsvarende bidrag til tiltaget. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget. Støtten fra de forskellige EU-programmer kan beregnes pro rata i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

3.   Projektforslag kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling eller Den Europæiske Socialfond Plus i overensstemmelse med artikel 73, stk. 4, i forordningen om fælles bestemmelser for perioden 2021-2027, hvis de er blevet tildelt et »Seal of Excellence«-mærke i henhold til dette program ved at opfylde følgende kumulative betingelser:

a)

de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet

b)

de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag, og

c)

de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger.

KAPITEL XII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 33

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3 og 23, tillægges Kommissionen for hele programmets løbetid.

3.   Den i artikel 3 og 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af den beføjelse, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3 og 23 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 34

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Udvalget kan holde møde i specifikke sammensætninger for at behandle sektorspecifikke spørgsmål. Hvor det er relevant, og i overensstemmelse med udvalgets forretningsorden og på ad hoc-basis, kan eksterne eksperter, herunder repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, indbydes til at deltage i møderne som observatører.

3.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 35

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1288/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 36

Overgangsbestemmelser

1.   Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringen af tiltag, der er iværksat i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013, som fortsat finder anvendelse på disse tiltag, indtil de afsluttes.

2.   Programmets finansieringsramme kan også dække udgifterne til teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013.

3.   I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), og som en undtagelse til nævnte forordnings artikel 193, stk. 4, kan aktiviteter, der støttes i henhold til nærværende forordning, og de underliggende omkostninger, som er påløbet i 2021, i behørigt begrundede tilfælde, som angives i finansieringsafgørelsen, betragtes som støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om de pågældende aktiviteter er gennemført og de pågældende omkostninger er påløbet, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet. Tilskudsaftalerne vedrørende driftstilskud for regnskabsåret 2021 kan undtagelsesvis undertegnes senest seks måneder efter begyndelsen af tilskudsmodtagerens regnskabsår.

4.   Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på EU-budgettet ud over 2027 til dækning af de udgifter, som fremgår af artikel 17, stk. 7, for at muliggøre forvaltning af tiltag og aktiviteter, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

5.   Medlemsstaterne sikrer på nationalt plan en uhindret overgang mellem de tiltag, der er gennemført under programmet for perioden 2014-2020, og de tiltag, der skal gennemføres under programmet.

Artikel 37

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2021

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

A. P. ZACARIAS

Formand


(1)  EUT C 62 af 15.2.2019, s. 194.

(2)  EUT C 168 af 16.5.2019, s. 49.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019 (EUT C 108 af 26.3.2021, s. 965) og Rådets førstebehandlingsholdning af 13.4.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 18.5.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+»: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).

(6)  EUT C 252 af 18.7.2018, s. 31.

(7)  Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).

(8)  Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1).

(9)  EUT C 456 af 18.12.2018, s. 1.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet (EUT L 394 af 30.12.2006, s. 5).

(12)  Rådets henstilling af 28. juni 2011 — Unge på vej — flere unge i læringsmobilitet (EUT C 199 af 7.7.2011. s. 1).

(13)  Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1).

(14)  Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1).

(15)  Rådets henstilling af 26. november 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet (EUT C 444 af 10.12.2018, s. 1).

(16)  Rådets henstilling af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (EUT C 417 af 2.12.2020, s. 1).

(17)  EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.

(18)  EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(19)  EUT C 444 I af 22.12.2020, s. 1.

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(21)  EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(22)  Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).

(23)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(26)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(27)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(28)  Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(29)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(30)  Navnlig: den fælles ramme for bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europas), den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (EQAVET), det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET), det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS), det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser (EQAR), Den Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikringsorganisationer inden for Videregående Uddannelse (ENQA), det europæiske netværk af informationscentre i Europaregionen og nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse i Den Europæiske Union og Euroguidancenetværket.


BILAG I

BESKRIVELSE AF TILTAG FASTSAT I KAPITEL II, III OG IV

1.   NØGLETILTAG 1 — LÆRINGSMOBILITET

1.1.

Læringsmobilitet: kort- eller langsigtet mobilitet, gruppemobilitet eller individuel mobilitet vedrørende forskellige tematiske områder og studieretninger, herunder fremtidsorienterede områder såsom det digitale område, klimaændringer, ren energi og kunstig intelligens.

1.2.

Aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse: aktiviteter, der har til formål at hjælpe unge med at engagere sig og lære at deltage i samfundslivet, øge bevidstheden om europæiske fælles værdier og fremme dialogen mellem unge og beslutningstagere på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan.

1.3.

DiscoverEU: uformel og ikkeformel uddannelsesaktivitet med en stærk læringskomponent og en inklusiv dimension i form af en læringserfaring og rejser i hele Europa for at fremme en følelse af tilhørsforhold til Unionen og gøre det muligt for deltagerne at opleve Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed.

2.   NØGLETILTAG 2 — SAMARBEJDE MELLEM ORGANISATIONER OG INSTITUTIONER

2.1.

Partnerskaber med henblik på samarbejde: forskellige samarbejdsaktiviteter, som gennemføres i fællesskab af organisationer og institutioner fra forskellige lande, navnlig med henblik på at udveksle og udvikle nye idéer og praksis, dele og konfrontere praksis og metoder samt udvikle og styrke netværkspartnere. Dette tiltag omfatter mindre partnerskaber, der specifikt har til formål at fremme en bredere og mere inklusiv adgang til programmet gennem aktiviteter med lavere tilskudsbeløb, kortere varighed og enklere administrative krav.

2.2.

Ekspertisepartnerskaber: forskellige partnerskabsprojekter og netværk af uddannelsesinstitutioner og -udbydere, der har til formål at fremme ekspertise og en styrket international dimension samt at udvikle langsigtede strategier til forbedring af kvaliteten på systemisk plan på alle uddannelsesområder, navnlig gennem fælles udviklet innovativ praksis og pædagogik, en høj grad af indlejret mobilitet og et stærkt fokus på tværfaglighed, dvs.:

2.2.1.

alliancer mellem videregående uddannelsesinstitutioner (Europæiske Universiteter), der udvikler fælles langsigtede strategier for uddannelse af høj kvalitet, forskning og innovation samt for tjenester til samfundet på grundlag af en fælles vision og fælles værdier, høje mobilitetsniveauer og et stærkt fokus på tværfaglighed og åbne studieprogrammer, der kombinerer moduler i forskellige lande

2.2.2.

partnerskaber mellem udbydere af erhvervsuddannelse (platforme for erhvervsekspertisecentre) forankret i lokale og regionale strategier for bæredygtig vækst, innovation og konkurrenceevne, der i fællesskab arbejder på tværnationale erhvervsprogrammer af høj kvalitet med fokus på at opfylde nuværende og nye sektorspecifikke færdighedsbehov

2.2.3.

integrerede uddannelser (fælles masteruddannelser under Erasmus Mundus), der tilbydes af videregående uddannelsesinstitutioner, som er etableret i Europa og andre lande i verden, og som fremmer ekspertise inden for videregående uddannelse og verdensomspændende internationalisering.

Det i punkt 2.2. omhandlede tiltag kan også støtte partnerskabsprojekter og -alliancer til fremme af ekspertise på skoleuddannelses- og voksenuddannelsesområderne.

2.3.

Innovationspartnerskaber: partnerskaber på uddannelses- og ungdomsområderne til udvikling af innovativ praksis, dvs.:

2.3.1.

alliancer: strategisk samarbejde mellem nøgleaktører på uddannelses-, erhvervs- og forskningsområderne, der fremmer innovation og modernisering af uddannelsessystemerne

2.3.2.

projekter, der fremmer innovation, kreativitet, e-deltagelse og socialt iværksætteri på uddannelses- og ungdomsområderne.

2.4.

Almennyttige idrætsarrangementer: arrangementer, der enten afholdes i et enkelt land eller samtidigt i flere lande for at øge bevidstheden om idrættens rolle på forskellige områder såsom social inklusion, lige muligheder og sundhedsfremmende fysisk aktivitet.

2.5.

Onlineplatforme og -værktøjer til virtuelt samarbejde på uddannelses- og ungdomsområderne.

3.   NØGLETILTAG 3 — STØTTE TIL POLITIKUDVIKLING OG SAMARBEJDE

3.1.

Udarbejdelse og gennemførelse af Unionens generelle og sektorspecifikke uddannelsesdagsordener, der består af en bred vifte af aktiviteter, som har til formål at inspirere og støtte politikker og strategier på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne, herunder europæiske politiske dagsordener og strategier inden for de forskellige uddannelsessektorer samt på ungdoms- og idrætsområdet, herunder aktiviteter til støtte for det politiske samarbejde på europæisk plan. Dette tiltag omfatter også støtte til politikeksperimenter på europæisk plan, støtte til aktiviteter, der har til formål at adressere nye udfordringer inden for forskellige tematiske områder, samt støtte til videnindsamling, herunder undersøgelser og studier.

3.2.

Støtte til EU-værktøjer og -foranstaltninger, der fremmer kvaliteten, gennemsigtigheden og anerkendelsen af kompetencer, færdigheder og kvalifikationer, herunder aktiviteter, der har til formål at lette overførsel af merit, fremme kvalitetssikring, fremme validering af ikkeformel og uformel læring, herunder forvaltning af færdigheder og vejledning, samt støtte til relevante organer, netværk og værktøjer, der letter udveksling inden for gennemsigtighed og anerkendelse.

3.3.

Politisk dialog på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne og samarbejde med relevante interessenter, herunder en bred vifte af aktiviteter såsom konferencer og andre typer arrangementer, støtte til samarbejde med internationale organisationer samt støtte til funktionen af EU-ungdomsdialogen, EU-dækkende netværk og europæiske organisationer, der forfølger en generel EU-interesse.

3.4.

Foranstaltninger, der bidrager til høj kvalitet og inklusion i gennemførelsen af programmet, herunder støtte til aktiviteter og organer, såsom ressourcecentre, infonet samt uddannelses- og samarbejdsaktiviteter, der forbedrer gennemførelsen af programmet, opbygger nationale agenturers kapacitet, styrker strategisk gennemførelse og udnytter potentialet hos tidligere deltagere i Erasmus+-programmet og andre informationsformidlere som positive rollemodeller.

3.5.

Samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker, herunder støtte til aktiviteter til fremme af synergi og komplementaritet med andre EU-instrumenter og nationale instrumenter samt fremme af samarbejde med de strukturer, der gennemfører sådanne instrumenter.

3.6.

Formidlings- og oplysningsaktiviteter, der har til formål at informere borgere og organisationer om -programmet og politikker på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne.

4.   JEAN MONNET-TILTAG

4.1.

Jean Monnet-tiltaget på området for videregående uddannelse: støtte til videregående uddannelsesinstitutioner i og uden for Unionen gennem Jean Monnet-moduler, professorater og ekspertisecentre samt gennem Jean Monnet-projekter og netværksaktiviteter.

4.2.

Jean Monnet-tiltaget på andre uddannelsesområder: aktiviteter, der har til formål at fremme kendskabet til EU-spørgsmål på uddannelsesinstitutioner såsom skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner.

4.3.

Støtte til de udpegede institutioner, der er omhandlet i artikel 8, litra c).


BILAG II

INDIKATORER

Målingerne af de kvantitative indikatorer opdeles, hvor det er relevant, efter land, køn og type af tiltag og aktivitet.

1.

Områder, der skal overvåges

Deltagelse i læringsmobilitet

Organisationer og institutioner med en styrket europæisk og international dimension

2.

Elementer, der skal måles

2.1.

Nøgletiltag 1 — læringsmobilitet

2.1.1.

Antallet af deltagere i aktiviteter med henblik på læringsmobilitet under nøgletiltag 1

2.1.2.

Antallet af organisationer og institutioner, der deltager i programmet under nøgletiltag 1

2.1.3.

Antallet af deltagere i virtuelle læringsaktiviteter under nøgletiltag 1

2.1.4.

Andelen af deltagere, der mener, at de har haft gavn af deres deltagelse i aktiviteter med henblik på læringsmobilitet under nøgletiltag 1

2.1.5.

Andelen af deltagere, der mener, at deres europæiske tilhørsfølelse er blevet styrket af at deltage i aktiviteter under nøgletiltag 1

2.2.

Nøgletiltag 2 — Samarbejde mellem organisationer og institutioner

2.2.1.

Antallet af organisationer og institutioner, der deltager i programmet under nøgletiltag 2

2.2.2.

Andelen af organisationer og institutioner, der mener, at de har udviklet praksis af høj kvalitet som følge af deres deltagelse i nøgletiltag 2

2.2.3.

Antallet af brugere af virtuelle samarbejdsplatforme, der modtager støtte under nøgletiltag 2

2.3.

Nøgletiltag 3 — Støtte til politikudvikling og samarbejde

2.3.1.

Antallet af organisationer og institutioner, der deltager i tilskudstiltag under nøgletiltag 3

2.4.

Inklusion

2.4.1.

Antallet af personer med færre muligheder, der deltager i aktiviteter under nøgletiltag 1

2.4.2.

Antallet af førstegangsdeltagende organisationer og institutioner, der deltager i programmet under nøgletiltag 1 og 2

2.5.

Forenkling

2.5.1.

Antallet af mindre partnerskaber, der modtager støtte under nøgletiltag 2

2.5.2.

Andelen af organisationer og institutioner, der mener, at procedurerne for deltagelse i programmet er forholdsmæssige og enkle

2.6.

Klimabidrag

2.6.1.

Andelen af aktiviteter, der omhandler klimamål under nøgletiltag 1

2.6.2.

Andelen af projekter, der omhandler klimamål under nøgletiltag 2.


Top