EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021H0729(23)

Rådets henstilling af 18. juni 2021 med Rådets udtalelse om Rumæniens konvergensprogram for 2021

ST/9248/2021/INIT

OJ C 304, 29.7.2021, p. 107–110 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.7.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 304/107


RÅDETS HENSTILLING

af 18. juni 2021

med Rådets udtalelse om Rumæniens konvergensprogram for 2021

(2021/C 304/23)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,

som har hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 20. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul. Den generelle undtagelsesklausul som fastsat i artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 samt artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (2) letter samordningen af budgetpolitikker i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag. I nævnte meddelelse redegjorde Kommissionen for, at betingelserne for at aktivere den generelle undtagelsesklausul i lyset af det forventede alvorlige økonomiske tilbageslag som følge af covid-19-pandemien var opfyldt. Den 23. marts 2020 tilsluttede medlemsstaternes finansministre sig Kommissionens vurdering. Den generelle undtagelsesklausul har givet medlemsstaterne budgetmæssig fleksibilitet til at håndtere covid-19-krisen. Den har lettet samordningen af budgetpolitikker i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag. Aktiveringen af klausulen giver mulighed for en midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning for hver medlemsstat, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. Den 17. september 2020 bebudede Kommissionen i sin meddelelse om den årlige strategi for bæredygtig vækst for 2021, at den generelle undtagelsesklausul fortsat ville være aktiveret i 2021.

(2)

Den 3. april 2020 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2020/509 (3) og fastslog, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Rumænien på grund af manglende opfyldelse af underskudskriteriet i 2019. Dette var baseret på regeringens ajourførte finanspolitiske mål, mens den efterfølgende offentliggørelse af et offentligt underskud på 4,3 % af BNP bekræftede overtrædelsen. Overskridelsen af traktatens referenceværdi på 3 % af BNP var resultatet af en løbende akkumulering af finanspolitiske ubalancer som følge af en ekspansiv finanspolitik siden 2016 i en periode med stærk økonomisk vækst. Den 3. april 2020 fremsatte Rådet også en henstilling (4) med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud i Rumænien til ophør senest i 2022.

(3)

Den 20. juli 2020 vedtog Rådet en henstilling (5) (»Rådets henstilling af 20. juli 2020«). Det henstillede, at Rumænien skulle føre en finanspolitik, der er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 3. april 2020, og samtidig træffe alle nødvendige foranstaltninger til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning.

(4)

NextGenerationEU, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil sikre en bæredygtig, inklusiv og retfærdig genopretning. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (6), der oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten, trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten vil yde finansiel bistand til gennemførelsen af reformer og investeringer og vil således bidrage med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den vil bidrage til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne og den digitale omstilling, ligesom den vil styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den vil også hjælpe med at genetablere en gunstigere situation for de offentlige finanser på kort sigt og gøre dem mere holdbare på mellemlang og lang sigt, ligesom den vil styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt.

(5)

Den 3. marts 2021 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker nærmere politiske retningslinjer for at lette samordningen af finanspolitikkerne og udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer. I denne meddelelse indtog Kommissionen også den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2021 konkluderede Kommissionen den 2. juni 2021, at betingelserne for fortsat at anvende den generelle undtagelsesklausul i 2022 og deaktivere den fra 2023 var opfyldt. Der vil fortsat blive taget hensyn til landespecifikke forhold efter deaktiveringen af den generelle undtagelsesklausul.

(6)

Den 5. maj 2021 fremlagde Rumænien sit konvergensprogram for 2021, dvs. efter fristen i artikel 8 i forordning (EF) nr. 1466/97.

(7)

Ifølge opgørelser fra Eurostat udgjorde Rumæniens offentlige underskud i 2020 9,2 % af bruttonationalproduktet (BNP), mens den offentlige gæld steg til 47,3 % af BNP. Den årlige ændring i den primære budgetsaldo udgjorde -3,6 % af BNP, inklusive diskretionære budgetforanstaltninger på 1,5 % af BNP til støtte for økonomien og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. Rumænien har også ydet likviditetsstøtte til virksomheder og husholdninger (såsom garantier og skatteudsættelser, som ikke har nogen direkte og umiddelbar budgetvirkning) svarende til skønsvis 4 % af BNP. Den faktiske anvendelse af de offentlige garantier i 2020 anslås af Kommissionen til at svare nogenlunde til 1½ % af BNP.

(8)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, forekommer realistisk i 2021 og 2022. Ifølge konvergensprogrammet for 2021 ventes realvæksten i BNP at udgøre 5,0 % i 2021 og 4,8 % i 2022. I begge år forventes den indenlandske efterspørgsel med en kraftig vækst i forbruget og investeringerne at blive den vigtigste drivkraft. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2021 ventes væksten i Rumænien at ligge lidt over prognosen i konvergensprogrammet for 2021 med 5,1 % i 2021 og 4,9 % i 2022, hvilket også skyldes den indenlandske efterspørgsel.

(9)

Ifølge konvergensprogrammet for 2021 forventer regeringen, at det offentlige underskud vil falde fra 9,2 % af BNP i 2020 til 8 % af BNP i 2021, mens gældskvoten forventes at stige til 50,8 % af BNP i 2021. Ifølge konvergensprogrammet for 2021 ventes ændringen i den primære budgetsaldo i 2021 i forhold til niveauet før krisen (2019) at udgøre 3,3 % af BNP, hvilket afspejler de diskretionære budgetforanstaltninger på 1,5 % af BNP til støtte for økonomien og virkningerne af de automatiske stabilisatorer. Disse fremskrivninger er på linje med dem i Kommissionens forårsprognose 2021.

(10)

Som reaktion på covid-19-pandemien og det dermed forbundne økonomiske tilbageslag har Rumænien truffet budgetmæssige foranstaltninger til at styrke sundhedssystemets kapacitet, inddæmme covid-19-pandemien og yde hjælp til de personer og brancher, der er særlig hårdt ramt. Denne stærke politiske reaktion har afbødet faldet i BNP, hvilket på sin side har begrænset stigningen i det offentlige underskud og den offentlige gæld. De foranstaltninger, som Rumænien har truffet i 2020 og 2021, er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i 2020 og 2021, er af midlertidig karakter eller opvejes af udlignende foranstaltninger. Samtidig har de ekspansive foranstaltninger, der blev vedtaget før covid-19-pandemien, haft en vedvarende finanseffekt. Disse foranstaltninger omfattede navnlig stigninger i pensionsudgifter og andre sociale udgifter samt skattenedsættelser.

(11)

Konvergensprogrammet for 2021 bygger på en antagelse om, at tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til reformer og investeringer udgør 0,1 % af BNP i 2021, 0,6 % af BNP i 2022, 1,2 % af BNP i 2023, 1,2 % af BNP i 2024, 0,9 % af BNP i 2025 og 0,9 % af BNP i 2026. Konvergensprogrammet for 2021 bygger desuden på den antagelse, at lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten udgør 2,3 % af BNP i 2025 og 2,5 % af BNP i 2026. Kommissionens forårsprognose 2021 omfatter kun tilskuddene i budgetfremskrivningerne, da lånene i konvergensprogrammet for 2021 antages at begynde efter Kommissionens forårsprognose 2021.

(12)

De betydelige overførsler fra EU-budgettet (bl.a. fra genopretnings- og resiliensfaciliteten) bør medregnes i det relevante udgiftsaggregat for at give et korrekt billede af den overordnede finanspolitiske kurs på nuværende tidspunkt. Den overordnede finanspolitiske kurs bestemmes således ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og kriserelaterede midlertidige nødforanstaltninger), inklusive udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler. Foruden den overordnede finanspolitiske kurs er formålet med analysen også at undersøge, om den nationale finanspolitik er forsigtig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling. Derfor fokuseres der særligt på udviklingen i nationalt finansierede primære løbende udgifter og investeringer.

(13)

Ifølge konvergensprogrammet for 2021 forventes Rumæniens offentlige underskud at falde til 6,2 % af BNP i 2022, primært som følge af ophævelsen af de midlertidige støtteforanstaltninger, der er blevet vedtaget i 2020 og 2021. Den offentlige gældskvote ventes at stige til 52,9 % af BNP i 2022. Disse fremskrivninger er mindre gunstige end dem i Kommissionens forårsprognose 2021. På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2021 og på grundlag af den specifikke metode, der afspejler ovennævnte udfordringer, ventes den overordnede finanspolitiske kurs — som omfatter virkningerne på den samlede efterspørgsel i 2022 af investeringer, der finansieres af både det nationale budget og EU-budgettet, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten — at ligge på -0,5 % af BNP (7). Det positive bidrag fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,4 procentpoint af BNP. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag på 0,1 procentpoint af BNP (8). Nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) skønnes at indebære et neutralt bidrag.

(14)

Ifølge de mellemfristede budgetplaner i konvergensprogrammet for 2021 forventes det offentlige underskud at falde fra 4,4 % i 2023 til 2,9 % af BNP i 2024. Det offentlige underskud ventes derfor ikke længere at overstige traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 2024. På grundlag af konvergensprogrammet for 2021 ventes den overordnede finanspolitiske kurs — som også omfatter virkningerne på den samlede efterspørgsel af investeringer, der finansieres af både det nationale budget og EU-budgettet, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten — at udgøre 0,6 % af BNP i 2023 og 2024 i gennemsnit. Det positive bidrag fra udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,2 procentpoint af BNP. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et kontraktivt bidrag på 0,1 procentpoint af BNP (9). Nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) skønnes at indebære et kontraktivt bidrag på 0,8 procentpoint af BNP. Den gennemsnitlige nominelle potentielle vækst over 10 år skønnes på nuværende tidspunkt at være på 5¾ % (10). Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som derfor vil kunne øge Rumæniens potentielle vækst.

(15)

Den offentlige gældskvote forventes at stige til 53,3 % af BNP i 2023 og falde til 52,4 % af BNP i 2024. I lyset af den meget kraftige gældsudvikling på mellemlang sigt, som hovedsagelig skyldes det store forventede underskud i 2022 og mindre gunstige finansieringsvilkår sammenlignet med andre medlemsstater, lader risiciene for den finanspolitiske holdbarhed i Rumænien til at være betydelige på mellemlang sigt, hvilket også fremgår af den seneste analyse af gældsholdbarheden.

(16)

Den 2. juni 2021 forelagde Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling til Rumænien vedrørende korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2024. Ifølge denne henstilling bør Rumænien nå et mål for det offentlige underskud på 8,0 % af BNP i 2021, 6,2 % af BNP i 2022, 4,4 % af BNP i 2023 og 2,9 % af BNP i 2024, hvilket ud fra Kommissionens prognose er i overensstemmelse med en nominel vækst i de primære offentlige nettoudgifter på 3,4 % i 2021, 1,3 % i 2022, 0,9 % i 2023 og 0,0 % i 2024. Dette svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,7 % af BNP i 2021, 1,8 % af BNP i 2022, 1,7 % af BNP i 2023 og 1,5 % af BNP i 2024.

(17)

Rådet har vurderet konvergensprogrammet for 2021 og Rumæniens opfølgning på Rådets henstilling af 20. juli 2020,

HENSTILLER, AT RUMÆNIEN:

1.   

fører en finanspolitik, der er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 18. juni 2021 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Rumænien til ophør (11).

Udfærdiget i Luxembourg, den 18. juni 2021.

På Rådets vegne

J. LEÃO

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6).

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2020/509 af 3. april 2020 om et uforholdsmæssigt stort underskud i Rumænien (EUT L 110 af 8.4.2020, s. 58).

(4)  Rådets henstilling af 3. april 2020 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Rumænien til ophør (EUT C 116 af 8.4.2020, s. 1).

(5)  Rådets henstilling af 20. juli 2020 om Rumæniens nationale reformprogram for 2020 og med Rådets udtalelse om Rumæniens konvergensprogram for 2020 (EUT C 282 af 26.8.2020, s. 149).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(7)  Hvis indikatoren er negativ, betyder det, at de primære udgifter er steget kraftigere end den økonomiske vækst på mellemlang sigt, hvilket er tegn på en ekspansiv finanspolitik.

(8)  Andre nationalt finansierede investeringsudgifter skønnes at indebære et neutralt bidrag.

(9)  Andre nationalt finansierede investeringsudgifter skønnes at indebære et neutralt bidrag.

(10)  Anslået af Kommissionen i overensstemmelse med den i fællesskab aftalte metode.

(11)  Se side XX i denne EUT.


Top