Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D1799

Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1799 af 11. oktober 2021 om ændring af afgørelse (FUSP) 2018/1544 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben

ST/11784/2021/INIT

EUT L 361 af 12.10.2021, p. 51–51 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/1799/oj

12.10.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 361/51


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2021/1799

af 11. oktober 2021

om ændring af afgørelse (FUSP) 2018/1544 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 15. oktober 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/1544 (1) om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben.

(2)

Afgørelse (FUSP) 2018/1544 finder anvendelse indtil den 16. oktober 2021. På grundlag af en gennemgang af nævnte afgørelse bør de deri fastsatte restriktive foranstaltninger forlænges indtil den 16. oktober 2022.

(3)

Afgørelse (FUSP) 2018/1544 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 8 i afgørelse (FUSP) 2018/1544 affattes således:

»Artikel 8

Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 16. oktober 2022. Denne afgørelse tages løbende op til fornyet vurdering. Den forlænges eller ændres, alt efter hvad der er relevant, hvis Rådet skønner, at dens mål ikke er nået.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 11. oktober 2021.

På Rådets vegne

J. PODGORŠEK

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1544 af 15. oktober 2018 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben (EUT L 259 af 16.10.2018, s. 25).


Top