EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D0490

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2021/490 af 12. marts 2021 om det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2020 (ECB/2021/8)

OJ L 101, 23.3.2021, p. 107–109 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/490/oj

23.3.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/107


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2021/490

af 12. marts 2021

om det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2020 (ECB/2021/8)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), særlig artikel 30, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med ikrafttrædelsen af Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2019/2155 (ECB/2019/37) (2), som ændrer Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1163/2014 (ECB/2014/41) (3), kræver Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke længere forudbetaling af de årlige tilsynsgebyrer fra og med gebyrperioden 2020. Gebyrerne opkræves først efter udgangen af den relevante gebyrperiode, når de faktiske årlige omkostninger er blevet fastsat.

(2)

I henhold til artikel 5, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 1163/2014 (ECB/2014/41) beregnes de årlige tilsynsgebyrer, der pålægges enhederne under tilsyn, på grundlag af ECB's årlige omkostninger. Størrelsen af de årlige omkostninger bestemmes på grundlag af størrelsen af de årlige udgifter, som udgøres af de udgifter, som ECB har afholdt i den relevante gebyrperiode, og som er direkte eller indirekte knyttet til dens tilsynsopgaver.

(3)

Med henblik på beregningen af de årlige tilsynsgebyrer, som skal betales af de signifikante enheder og signifikante koncerner under tilsyn og de mindre signifikante enheder og mindre signifikante koncerner under tilsyn, bør de samlede omkostninger i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EU) nr. 1163/2014 (ECB/2014/41) fordeles på grundlag af de omkostninger, der vedrører de relevante funktioner, som varetager det direkte tilsyn med signifikante enheder og signifikante koncerner under tilsyn og det indirekte tilsyn med mindre signifikante enheder og mindre signifikante koncerner.

(4)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1163/2014 (ECB/2014/41) bør der også tages højde for eventuelle gebyrer vedrørende tidligere gebyrperioder, som ikke kunne inddrives, modtagne rentebetalinger i overensstemmelse med artikel 14 og visse andre modtagne eller tilbagebetalte beløb i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i den forordning, i forbindelse med fastsættelsen af de årlige omkostninger. I overensstemmelse med overgangsordningerne for gebyrperioden 2020, som er fastsat i artikel 17a i forordning (EU) nr. 1163/2014 (ECB/2014/41), tages et eventuelt overskud eller underskud fra gebyrperioden 2019, som fastsættes ved at fratrække de faktiske påløbne årlige omkostninger for den gebyrperiode fra de anslåede årlige omkostninger, der er opkrævet for den gebyrperiode, i betragtning ved fastsættelsen af de årlige omkostninger for gebyrperioden 2020.

(5)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1163/2014 (ECB/2014/41) offentliggøres det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for hver enkelt kategori af enheder under tilsyn og koncerner under tilsyn på ECB's websted senest fire måneder efter udløbet af hver gebyrperiode —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse finder definitionerne i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (4) og forordning (EU) nr. 1163/2014 (ECB/2014/41) anvendelse.

Artikel 2

Det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2020

1.   Det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2020 udgør 514 314 706 EUR, beregnet som angivet i bilaget.

2.   Hver kategori af enheder under tilsyn og koncerner under tilsyn betaler følgende samlede beløb af de årlige tilsynsgebyrer:

a)

signifikante enheder under tilsyn og signifikante koncerner under tilsyn: 476 526 421 EUR

b)

mindre signifikante enheder under tilsyn og mindre signifikante koncerner under tilsyn: 37 788 285 EUR.

Artikel 3

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på femtedagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 12. marts 2021.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)  EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.

(2)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2019/2155 af 5. december 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1163/2014 om tilsynsgebyrer (ECB/2019/37) (EUT L 327 af 17.12.2019, s. 70).

(3)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1163/2014 af 22. oktober 2014 om tilsynsgebyrer (ECB/2014/41) (EUT L 311 af 31.10.2014, s. 23).

(4)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1).


BILAG

Beregning af det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2020

(EUR)

 

Signifikante enheder under tilsyn og signifikante koncerner under tilsyn

Mindre signifikante enheder under tilsyn og mindre signifikante koncerner under tilsyn

I alt

Faktiske årlige omkostninger for 2020

499 068 832

36 199 368

535 268 200

Overskud/underskud fra 2019

–23 076 537

1 082 290

–21 994 246

Beløb der skal tages højde for i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1163/2014 (ECB/2014/41)

 

 

 

Gebyrer vedrørende tidligere gebyrperioder, som ikke kunne inddrives

 

 

 

Modtagne rentebetalinger i overensstemmelse med artikel 14 i ovennævnte forordning

–42 819

–22 829

–65 648

Modtagne eller tilbagebetalte beløb i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i ovennævnte forordning

576 944

529 456

1 106 401

I ALT

476 526 421

37 788 285

514 314 706

(I alt stemmer ikke nødvendigvis på grund af afrunding)


Top