(1)

Coronavirussen (covid-19) har hurtigt udviklet sig fra en dramatisk medicinsk nødsituation til et alvorligt økonomisk stød, som har potentiale til at udvikle sig til en systemisk finansiel krise. Det er hverken sikkert, hvor længe denne krise vil vare, eller hvor alvorlig den vil være. Det står klart, at der er behov for, at de finansielle institutter opretholder et tilstrækkeligt stort kapitalbeløb til at afbøde systemiske risici og bidrage til den økonomiske genopretning.

(2)

En række medlemmer af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), dvs. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (3) (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (4) (EIOPA), Den Europæiske Centralbank (5) (ECB) og en lang række nationale myndigheder har tilskyndet banker, forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber i Unionen til at afholde sig fra at foretage frivillige udbetalinger (f.eks. udbytte, bonusser og tilbagekøb af aktier, der har til formål at aflønne aktionærer). Disse foranstaltninger kan øge den finansielle sektors modstandsdygtighed, styrke dens kapacitet til at yde lån til realøkonomien i stresssituationer og mindske risikoen for nødlidende finansielle institutioner som følge af covid-19-relaterede risici.

(3)

ESRB er ansvarlig for makrotilsynet med det finansielle system i Unionen og bør bidrage til et velfungerende indre marked og dermed sikre, at finanssektoren yder et bæredygtigt bidrag til den økonomiske vækst. ESRB bifalder og støtter fuldt ud EU-institutionernes initiativer, men finder det også nødvendigt at udstede en henstilling for at sikre, at finansielle institutioner i hele den finansielle sektor, der kan udgøre en risiko for den finansielle stabilitet, opretholder et højt kapitalniveau.

(4)

Denne henstilling anerkender bankernes procykliske adfærd samt det faktum, at de spiller en afgørende rolle i økonomien. Den tilsigter at begrænse bankernes overskud og kapitalfordeling med henblik på at øge deres modstandsdygtighed under krisen og fremme den nødvendige långivning til realøkonomien. Den tilsigter også at mindske risikoen for, at aktionærer og den øverste ledelse foretager ændringer i kapitalfordelingen til deres egen fordel i tilfælde, hvor regeringerne støtter bankerne under krisen. Hvis bankerne anvender udbyttebetalinger som et signal om styrke til markedet, kan sådanne foranstaltninger desuden underminere de mere forsigtige finansielle institutioners relative position, som kan blive stigmatiseret. Sidstnævnte taler for en bredt anlagt, koordineret og obligatorisk indsats. Investeringsselskaber er opført på listen over finansielle institutioner i henhold til denne henstilling, da de spiller en vigtig rolle for markedets funktion og kan indebære tilsvarende risici for bankerne.

(5)

I denne henstilling anerkendes den risiko, som denne krise indebærer for forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers solvens. Det er sandsynligt, at der vil ske en reduktion af pengestrømme fra nye virksomheder kombineret med højere passiver som følge af en længere periode med meget lave renter og lavere afkast i fremtiden. I betragtning af, at forsikrings- og genforsikringsselskaber spiller en afgørende rolle i den finansielle sektor, er der også en risiko ved en fælles strategi for risikobegrænsning som f.eks. salg af erhvervsobligationer med højere afkast, som kan forstærkes ved store nedjusteringer. Desuden gælder det samme argument, som bankerne har fremført om, at udbyttebetalinger er et signal om styrke til markedet, og den deraf følgende stigmatisering af begrænsninger vedrører også forsikrings- og genforsikringsselskaber.

(6)

Denne henstilling er udformet med henblik på at omfatte centrale modparter (CCP'er) på grund af deres systemisk vigtige rolle i forbindelse med clearing af transaktioner på det finansielle marked. Ved at opretholde yderligere egne indtægter vil CCP'er være i stand til at dække tab, som ikke er følge af misligholdelse, hvilket er særlig relevant med hensyn til operationel risiko, som CCP'er dækker med deres egne indtægter i stedet for end bidrag fra clearingmedlemmer. Denne henstilling sikrer sammenhæng på tværs af finansielle institutioner på et tidspunkt, hvor CCP'ernes indtægter kan drage fordel af større mængder af markedstransaktioner og vil, hvor det er relevant, gøre det muligt for CCP'erne at øge deres risiko på frivillig basis i lyset af de generelt øgede risici som følge af højere volatilitet på de finansielle markeder. Endelig forventes det, at opretholdelsen af kapitalgrundlaget i CCP'erne vil reducere sandsynligheden for at anvende skatteydernes penge i tilfælde af tab (i forbindelse med misligholdelse eller ej) i en tid, hvor de offentlige udgifter allerede er særligt pressede. Generelt er det vigtigt, at CCP'erne bevarer tilstrækkelige og forudfinansierede egne indtægter i tillæg til initialmarginer og misligholdelsesfonde.

(7)

Denne henstilling har til formål at omfatte de finansielle institutioners handlinger, der fører til en reduktion af størrelsen og kvaliteten af deres kapitalgrundlag eller en reduktion af deres tabsabsorberingskapacitet i den COVID-19-relaterede krise. Dette omfatter udlodning af udbytte, tilbagekøb af ordinære aktier og udbetaling af variabel aflønning. Hvis en finansiel institution ønsker at erstatte ordinære aktier, er det i overensstemmelse med denne henstilling.

(8)

Denne henstilling anerkender principperne for det indre marked og den vækstfremmende rolle, som fri kapitalbevægelser og risikodeling inden for Unionen, spiller. Det tilsigtes i henstillingen, at der tages højde for risici for potentielle negative eksternaliteter i forbindelse med grænseoverskridende finansielle institutioners beslutninger i kriseramte tider. En tilflugt mod sikkerhed eller en præference for hjemmemarkedet, som ofte opstår i tider med finansiel uro, kan have negative konsekvenser for de lokale økonomier. I denne henstilling slås advokeres der for, at de relevante myndigheder indgår i en dialog, når de overvejer at indføre restriktioner for udbetaling for datterselskaber af finansielle institutioner i Unionen.

(9)

De lovgivningsmæssige rammer varierer på tværs af sektorer og medlemsstater, og de relevante myndigheder bør overveje at anvende alle de tilsynsværktøjer, de har til rådighed, både i henhold til EU-lovgivningen og national lovgivning, såsom henstillinger eller retningslinjer, for at nå målene i denne henstilling, i det omfang det er tilladt ved lov.

(10)

Denne henstilling indeholder en liste over finansielle institutioner, der som minimum bør være underlagt disse begrænsninger. Det står myndighederne frit for at pålægge andre finansielle institutioner, der yder lån til realøkonomien, f.eks. finansielle leasingselskaber, begrænsningerne.

(11)

Denne henstilling har til formål at støtte de tidligere initiativer fra ECB, EBA, EIOPA og de nationale myndigheder og styrke argumenterne for en ensartet tilgang i hele Unionen og på tværs af de forskellige segmenter i den finansielle sektor, samtidig med at der tages hensyn til disse segmenters kritiske rolle for realøkonomien i krisetider. Det endelige mål er at beholde tilstrækkelige niveauer af kapital og tabsabsorberende kapacitet i de finansielle institutioner med henblik på at afbøde virkningerne af den nuværende krise og dermed bidrage til en mere gnidningsløs genopretning for den fælleseuropæiske økonomi som helhed.

(12)

Denne henstilling berører ikke de pengepolitiske mandater for centralbankerne i EU.

(13)

Henstillinger fra ESRB offentliggøres efter, at adressaterne er blevet underrettet, og efter at Det Almindelige Råd har underrettet Rådet for Den Europæiske Union om sin hensigt herom, og efter at Rådet har haft lejlighed til at svare —

a)

udlodning af udbytte eller uigenkaldeligt tilsagn om at udlodde udbytte

b)

tilbagekøb af ordinære aktier

c)

indføre en forpligtelse til at udbetale variabel løn til væsentlige risikotagere

1.

1.

2.

1.

2.