This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020R1713
Commission Implementing Regulation (EU) 2020/1713 of 16 November 2020 amending Implementing Regulation (EU) 2019/1382 amending certain Regulations imposing anti-dumping or anti-subsidy measures on certain steel products subject to safeguard measures
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1713 af 16. november 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1382 om ændring af visse forordninger om indførelse af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger over for visse stålprodukter omfattet af beskyttelsesforanstaltninger
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1713 af 16. november 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1382 om ændring af visse forordninger om indførelse af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger over for visse stålprodukter omfattet af beskyttelsesforanstaltninger
C/2020/7872
EUT L 384 af 17.11.2020, pp. 6–8
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
17.11.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 384/6 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1713
af 16. november 2020
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1382 om ændring af visse forordninger om indførelse af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger over for visse stålprodukter omfattet af beskyttelsesforanstaltninger
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/477 af 11. marts 2015 om de foranstaltninger, Unionen kan træffe med hensyn til den kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 (2) indførte Kommissionen beskyttelsesforanstaltninger, for så vidt angår visse stålprodukter, i en periode på tre år. Disse foranstaltninger gennemføres i form af toldkontingenter, der finder anvendelse i bestemte perioder, hvor der skal betales en told på 25 % på import ud over kontingentet, når importen overstiger en bestemt tærskel, som svarer til det gennemsnitlige importniveau i årene 2015 til 2017. |
|
(2) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/1382 (3) indførte Kommissionen en mekanisme til at forhindre den samtidige anvendelse af denne told på import ud over kontingentet og med antidumping- og/eller udligningsforanstaltninger, der også gælder for visse stålprodukter. |
|
(3) |
Med henblik herpå er der i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1382 anført antidumping- og antisubsidieforanstaltninger vedrørende varer, der også er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger på det pågældende tidspunkt, med angivelse af den antidumping- og/eller antisubsidietold, der bør finde anvendelse, når ovennævnte toldkontingent træder i kraft. |
|
(4) |
Den 6. oktober 2020 indførte Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/1408 (4) en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede plader og ruller af rustfrit stål med oprindelse i Indonesien, Folkerepublikken Kina og Taiwan. |
|
(5) |
Som anført i betragtning 310 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1408 gælder den mekanisme, der forhindrer den samtidige anvendelse af foranstaltninger for disse varer, da de også er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger (varekategori nr. 8). Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1382 bør derfor ændres med henblik på at medtage gennemførelsesforordning (EU) 2020/1408. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget for handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) 2019/1382 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I bilag 1.B »Liste over de forordninger, som har indført antidumping- og antisubsidieforanstaltninger over for de varer, der er genstand for beskyttelsesforanstaltningen« tilføjes følgende nr.: »19) KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1408 af 6. oktober 2020 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse varmvalsede plader og ruller af rustfrit stål med oprindelse i Indonesien, Folkerepublikken Kina og Taiwan (EUT L 325 af 7.10.2020, s. 26).« |
|
2) |
I bilag 2 »Antidumping- og/eller udligningstoldsatser, der finder anvendelse samtidig med beskyttelsestolden for samme vare« tilføjes følgende bilag 2.18: »BILAG 2.18 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1408 af 6. oktober 2020 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse varmvalsede plader og ruller af rustfrit stål med oprindelse i Indonesien, Folkerepublikken Kina og Taiwan (EUT L 325 af 7.10.2020, s. 26).
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. november 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 83 af 27.3.2015, s. 11.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 af 31. januar 2019 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 31 af 1.2.2019, s. 27).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1382 af 2. september 2019 om ændring af visse forordninger om indførelse af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger over for visse stålprodukter omfattet af beskyttelsesforanstaltninger (EUT L 227 af 3.9.2019, s. 1).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1408 af 6. oktober 2020 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse varmvalsede plader og ruller af rustfrit stål med oprindelse i Indonesien, Folkerepublikken Kina og Taiwan (EUT L 325 af 7.10.2020, s. 26).