(1)

Den 14. februar 2020 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af ekstruderet aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen.

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 3. januar 2020 (»klagen«) af sammenslutningen European Aluminium (»klageren«). Klageren tegnede sig for mere end 25 % af den samlede produktion i Unionen af ekstruderet aluminium. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade.

(3)

På denne baggrund fandt Kommissionen, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser til at begrunde indledningen af undersøgelsen.

(4)

Efter en anmodning fra klageren, der var understøttet af den krævede dokumentation, gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1215 (2).

(5)

I indledningsmeddelelsen (3) opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen udtrykkeligt klageren, de kendte EU-producenter, de nationale aluminiumssammenslutninger i Unionen, de kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder, de kendte importører, de kendte forhandlere og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(6)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. De parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt.

(7)

Kommissionen modtog bemærkninger fra to importører (Airoldi og Kastens & Knauer) om indledning. Kommissionen har taget alle bemærkninger i betragtning og behandlet dem nedenfor.

(8)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(9)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den største repræsentative produktions- og salgsmængde på EU-markedet, som kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Denne stikprøve bestod af de fire største EU-producenter med hensyn til produktion og salg. De udvalgte producenter i stikprøven producerede og solgte en meget bred vifte af varer, herunder de fire basisvaretyper (stænger, massive profiler, hule profiler og rør), og tegnede sig for lige under 10 % af produktionen og salget på EU-markedet. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve.

(10)

European Aluminium gjorde gældende, at man ved at basere stikprøven på de største producenter ikke ville kunne fastslå skadens fulde omfang. Denne påstand var baseret på den kendsgerning, at mindre producenter repræsenterede den største produktions- og salgsmængde, og at disse virksomheder ikke opnåede stordriftsfordele som de største producenter. European Aluminium foreslog at lade yderligere to virksomheder indgå i stikprøven og hævdede også, at dette muliggjorde en bredere dækning af slutbrugermarkederne.

(11)

Kommissionen vurderede påstanden og besluttede at opretholde den oprindelige stikprøve. Selv om nogle få virksomheder, der kunne opfylde de retlige kriterier for at blive betragtet som SMV'er, indsendte stikprøveoplysninger, udgjorde de kun en marginal del af produktionen og salget i Unionen. De mindre producenter, som nævnes af European Aluminium, var reelt set for store til, at de kunne betegnes som SMV'er. Kommissionen havde således ingen objektiv grund til at revidere stikprøven eller medtage de to virksomheder, der var foreslået af European Aluminium.

(12)

Kommissionen fandt således, at stikprøven var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen på grundlag af de oplysninger, der var tilgængelige i sagsakterne.

(13)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(14)

Seks ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve af to importører på grundlag af den største repræsentative salgsmængde af de undersøgte varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina i undersøgelsesperioden. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte importører hørt om udtagningen af stikprøven. Kommissionen modtog ingen bemærkninger hertil.

(15)

Én importør (Airoldi Metalli S.p.A.) gjorde gældende, at store importører, navnlig fra Tyskland, ikke deltog i undersøgelsen, hvilket betyder, at den markedsanalyse, som Kommissionen har foretaget, både hvad angår skade og dumping, ikke afspejler industriens økonomiske forhold.

(16)

Alle importører blev underrettet om indledningen af undersøgelsen i forbindelse med den indledningsmeddelelse, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og de fik mulighed for at samarbejde og indgå i stikprøven. Derudover blev der, selv om importørernes samarbejdsvilje var lav, udvist samarbejdsvilje fra Tyskland, herunder en af importørerne i stikprøven.

(17)

Kommissionen fandt således, at stikprøven var repræsentativ på grundlag af de stikprøveoplysninger, der var tilgængelige i sagsakterne.

(18)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, som fremgik af indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation om at navngive og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(19)

37 eksporterende producenter i Kina afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven inden for den fastsatte frist. To af disse eksporterende producenter afgav de ønskede oplysninger efter den fastsatte frist. Deres svar blev taget i betragtning, men indgik ikke i stikprøven i den senere fase, da de ikke var blandt de største med hensyn til eksportmængde. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på tre samarbejdsvillige grupper af eksporterende producenter ud fra den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, og som udgjorde 28,1 % af den samlede eksport.

(20)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, hørte Kommissionen alle kendte eksporterende producenter af ekstruderet aluminium og de kinesiske myndigheder om stikprøveudtagningen. Kommissionen modtog ingen bemærkninger om den foreløbige udtagning.

(21)

22 eksporterende producenter i Kina tilkendegav, at de havde til hensigt at anmode om individuel undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3. Imidlertid indsendte kun to eksporterende producenter udfyldte spørgeskemaer inden for den fastsatte frist. På nuværende tidspunkt har Kommissionen ikke været i stand til at behandle disse anmodninger på grund af de tidsmæssige begrænsninger. Derfor vil den i den endelige fase af undersøgelsen afgøre, om den vil indrømme individuel undersøgelse.

(22)

Kommissionen anmodede følgende parter om at besvare spørgeskemaet (4):

(23)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de fire EU-producenter i stikprøven, sammenslutningen af EU-producenter, de to ikke forretningsmæssigt forbundne importører i stikprøven, en bruger (Alstom Holdings) og to grupper af eksporterende producenter: Haomei Group og Press Metal Group.

(24)

Liaoning Zhongwang Group besvarede ikke spørgeskemaet. I lyset af ovenstående meddelte Kommissionen den 1. april 2020 Liaoning Zhongwang Group, at den havde til hensigt at anvende bestemmelsen i grundforordningens artikel 18 på den. I denne skrivelse anmodede Kommissionen Liaoning Zhongwang Group om at fremsætte sine bemærkninger til anvendelsen af artikel 18 senest den 13. april 2020. Liaoning Zhongwang Group fremsatte ikke nogen bemærkninger. Stikprøven blev reduceret til to grupper af eksporterende producenter, der tegnede sig for 20,9 % af den samlede eksport.

(25)

I lyset af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere medlemsstater og af flere tredjelande, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg i den foreløbige fase i henhold til grundforordningens artikel 16.

(26)

Kommissionen krydstjekkede uden at aflægge kontrolbesøg alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at træffe foreløbige afgørelser. Kommissionen foretog krydstjek uden at aflægge kontrolbesøg af følgende virksomheder/parter:

(27)

Airoldi anmodede om, at undersøgelsen blev suspenderet på grund af udbruddet af covid-19, indtil situationen var forbedret, idet nedlukningsforanstaltningerne påvirkede deres ret til forsvar negativt (f.eks. fordi de ikke kunne tilgå deres egne registre eller ikke kunne afholde høringer med Kommissionen).

(28)

Anmodningen kunne ikke imødekommes. Der er navnlig intet retsgrundlag i grundforordningen, der giver Kommissionen mulighed for at suspendere undersøgelsen. Kommissionen er faktisk underlagt bindende frister for at afslutte undersøgelsen. Kommissionen har derfor ikke nogen skønsret til at træffe en sådan afgørelse. I erkendelse af de alvorlige vanskeligheder, som visse samarbejdsvillige virksomheder står over for, har Kommissionen udsendt en meddelelse om følgerne af covid-19-udbruddet, som giver en så stor yderligere fleksibilitet som muligt med hensyn til forlængelse af frister, under hensyntagen til de juridiske begrænsninger og behovet for at overholde de gældende frister. Som beskrevet i foregående afsnit krydstjekkede Kommissionen på afstand desuden oplysningerne fra parterne eller afholdt høringer ved hjælp af videokonference med interesserede parter på tilfredsstillende vis. Alle disse foranstaltninger sikrede, at parterne, herunder Airoldi, fuldt ud kunne udøve deres ret til forsvar og deltage i undersøgelsen.

(29)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2016 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(30)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forelå væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(31)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en mulig anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle eksporterende producenter i Kina til at fremlægge de oplysninger, der blev anmodet om i bilag III til indledningsmeddelelsen, for så vidt angår de input, der anvendes til fremstilling af ekstruderet aluminium. 33 kinesiske eksporterende producenter afgav de relevante oplysninger.

(32)

For at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse af de påståede væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fremsendte Kommissionen også et spørgeskema til regeringen i Folkerepublikken Kina (»GOC«). GOC besvarede imidlertid ikke dette spørgeskema. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina.

(33)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen også alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation for, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er hensigtsmæssig, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. To eksporterende producenter fremsatte bemærkninger vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger. Disse bemærkninger analyseres nærmere nedenfor i betragtning 74-89.

(34)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikke-fordrejede priser eller referenceværdier.

(35)

Den 16. marts 2020 offentliggjorde Kommissionen et første notat til sagen om kilderne til fastsættelsen af den normale værdi (»notatet af 16. marts 2020«), hvori den opfordrede interesserede parter til at give deres mening til kende angående de relevante kilder, som Kommissionen kan anvende til at fastsætte den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), andet afsnit. I dette notat opstillede Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, såsom materialer, energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter anvendte i produktionen af den pågældende vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, udpegede Kommissionen på daværende tidspunkt desuden følgende mulige repræsentative lande: Brasilien, Colombia, Ecuador, Den Islamiske Republik Iran, Kasakhstan, Malaysia, Mauritius, Mexico, Montenegro, Den Russiske Føderation, Serbien, Sri Lanka, Thailand og Tyrkiet.

(36)

Kommissionen gav alle interesserede parter lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra to kinesiske eksporterende producenter, klageren og en importør. GOC fremsatte ingen bemærkninger.

(37)

Kommissionen behandlede de bemærkninger, som den modtog vedrørende notatet af 16. marts, i det andet notat af 25. juni 2020 om kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»notatet af 25. juni 2020«). Kommissionen opstillede også en foreløbig liste over produktionsfaktorer og konkluderede, at den på det tidspunkt havde til hensigt at anvende Tyrkiet som det repræsentative land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger, og den modtog bemærkninger fra klageren, en eksporterende producentgruppe og en importør. Disse bemærkninger analyseres nærmere i betragtning 169-173.

(38)

Den undersøgte vare er stænger, profiler (også hule), rør, ikke samlede, også forarbejdet til brug i konstruktioner (f.eks. afkortede, borede, bøjede, skråtskårne, med gevind), fremstillet af aluminium, også ulegeret, med et indhold af aluminium på 99,3 % eller derunder.

(39)

Den undersøgte vare med oprindelse i Kina er i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7604 10 10, ex 7604 10 90, 7604 21 00, 7604 29 10, 7604 29 90, ex 7608 10 00, 7608 20 81, 7608 20 89 og ex 7610 90 90 (Taric-kode 7604101011, 7604109011, 7604109025, 7604109080, 7608100011, 7608100080 og 7610909010) (»den pågældende vare«). Disse KN- og Taric-koder anføres blot til orientering og har ingen bindende virkning for varens klassificering.

(40)

Den pågældende vare benævnes almindeligvis »ekstruderet aluminium« under henvisning til den mest almindelige fremstillingsproces, selv om den også kan fremstilles ved andre fremstillingsprocesser såsom valsning, smedning eller støbning.

(41)

Følgende varer er ikke omfattet af denne undersøgelse:

(42)

Den pågældende vare anvendes til en lang række formål. De vigtigste anvendelsesformål omfatter:

(43)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(44)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(45)

EU-markedet for den undersøgte vare består af stænger, rør og massive og hule profiler fremstillet af forskellige aluminiumlegeringer. Disse varer har forskellige dimensioner, og nogle varer færdiggøres ved hjælp af forskellige metoder som f.eks. trækning, skæring, formning osv. Disse varer sælges alle i forskellige brugerindustrier. De vigtigste brugerindustrier er bygge- og anlægsarbejde (ca. 50 %), transport (ca. 30 %), ingeniørarbejde (ca. 12 %) og forbrugerprodukter (ca. 8 %). Varerne sælges enten direkte til slutbrugerindustrierne eller via distributører.

(46)

Importen fra det pågældende land omfatter også de samme basisvaretyper og var fremstillet af en lignende type aluminiumslegeringer, dimensioner og typer af belægning. Prissammenligninger af de importerede varetyper med dem, der sælges af EU-producenterne i stikprøven, viste, at der for 95 % af de importerede varetyper var en direkte overensstemmelse med EU-erhvervsgrenens salg. Det var derfor klart, at konkurrencen mellem importen og EU-erhvervsgrenens salg var meget stor.

(47)

Megen import og EU-erhvervsgrenens salg fandt sted efter kundens individuelle specifikationer. Selv om disse varer kan anses for at være skræddersyede, har de dog samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og bør betragtes som én og samme vare i forbindelse med denne undersøgelse.

(48)

Visse interesserede parter hævdede, at den undersøgte vare ikke var klart defineret i indledningsmeddelelsen. Følgende argumenter blev fremsat:

(49)

Den undersøgte vare er blevet defineret ud fra fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. Det fremgår klart af definitionen, at alle stænger, profiler og rør, der indeholder højst 99,3 % aluminium, er omfattet af undersøgelsen.

(50)

Kommissionen bekræfter, at definitionen af den undersøgte vare i modsætning til visse interesserede parters opfattelse ikke var baseret på produktionsmetoder. Selv om ekstrudering er den mest almindelige produktionsmetode, er varer, der opfylder de fysiske, tekniske og kemiske egenskaber i varedefinitionen, omfattet, uanset produktionsmetoden.

(51)

Hvad angår den påståede udvidelse af varedefinitionen med udtrykket »fremstillet af aluminium«, skyldtes dette en mangelfuld læsning af varedefinitionen. Det relevante udtryk lyder således: »fremstillet af aluminium, også legeret«. Det er blot for at præcisere betingelsen »indeholdende højst 99,3 % aluminium«, at varer af både ulegeret aluminium og aluminiumlegeringer er omfattet, så længe de ikke indeholder mere end 99,3 % aluminium.

(52)

For så vidt angår den omstændighed, at KN-koderne anføres »kun til orientering« i indledningsmeddelelsen, hævdede parten, at indsættelsen af en så upræcis definition i den foreløbige eller endelige udgave af forordningen om indførelse af told ville udgøre en overtrædelse af almindelige EU-retlige principper. Ifølge denne part er fortolkningen af KN-koderne ikke bindende, og en sådan generel henvisning ville skade retssikkerheden for så vidt angår varedækningen. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at henvisningen til »kun til orientering« i indledningsmeddelelsen blev indført for at sikre, at den undersøgte vare defineres i overensstemmelse med den produktdefinition, der er indeholdt i indledningsmeddelelsen, i modsætning til definitionen i KN-koderne. I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, oprettede Kommissionen en række Taric-koder ved indledningen af denne undersøgelse, hvor de angivne KN-koder havde et bredere anvendelsesområde end den pågældende vare. Disse Taric-koder, som fremgår af betragtning 39, identificerer den pågældende vare i den dispositive del af denne forordning om midlertidig told.

(53)

Importøren Airoldi fremførte, at ekstruderet aluminium af hårde legeringer, særligt ikke-standardiserede hårde legeringer, burde udelukkes fra varedækningen, da EU-produktionen var langt fra at imødekomme den faktiske EU-efterspørgsel efter sådanne varer.

(54)

I den forbindelse viste undersøgelsen, at ekstruderet aluminium af hårde legeringer har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber som andre produkter, der er omfattet af definitionen af den pågældende vare. Airoldi fremlagde ingen dokumentation for forsyningsknaphed for denne varetype. Faktisk fandt Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen, herunder to af producenterne i stikprøven, investerede betydeligt i nye pressere til hårde legeringer i den betragtede periode og derfor er i stand til at levere en bred vifte af ekstruderet aluminium, herunder hårde legeringer.

(55)

Den eksporterende producent Fuyao Glass hævdede, at undersøgelsen hovedsagelig skulle rettes mod ekstruderet aluminium, der anvendes til bygge- og anlægsarbejde eller »til brug i konstruktioner«, og at varer, der fremstilles og eksporteres af Fuyao Glass, såsom bilrelateret tilbehør, bør udelukkes.

(56)

Fuyao Glass anførte endvidere, at det, når man ser nærmere på de forskellige kendetegn i de fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, fremstillingsprocessen, kvaliteten, distributionskanalerne, den manglende substituerbarhed og forskellige opfattelser hos forbrugerne samt forskelle i produktionsomkostninger og prisfastsættelse mellem varer med meget forskellige anvendelsesformål, ville kræve, at deres ekstruderede aluminium til dekorativ brug i biler udelukkes fra undersøgelsen.

(57)

Til støtte for deres påstand argumenterede Fuyao Glass for en række tekniske forskelle mellem de varer, der fremstilles og eksporteres af dem, og de varer, der anvendes i bygge- og anlægssektoren, f.eks. den anvendte type aluminiumlegering, visse specifikke produktionstrin, identifikationskoder, aldring, udseende, inspektion og emballering. Fuyao Glass har endvidere gjort gældende, at homogeniteten eller ligheden er et element, der skal tages hensyn til i varedefinitionen.

(58)

I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at Fuyao Glass ikke forklarede, hvorfor undersøgelsen kun skulle fokusere på ekstruderet aluminium anvendt til bygge- og anlægsarbejde eller »til brug i konstruktioner«, og ikke på ekstruderet aluminium, som anvendes af andre industrier. Ekstruderet aluminium anvendes i mange industrier, herunder bilindustrien, og de har alle de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. Selv om det er sandt, at der er visse forskelle mellem de forskellige former for ekstruderet aluminium hvad angår form og egenskaber, er det vigtigt at bemærke, at disse varer har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, såsom at de er fremstillet af aluminium, og at de anvendes som input (dvs. mellemprodukter) i fremstillingen af varer i efterfølgende produktionsled. Derfor hører de forskellige typer rent faktisk under den pågældende vare som beskrevet under varedefinitionen.

(59)

Visse eksporterende producenter (Jilin Qixing, Shandong Nollvetec Lightweight Equipment) og brugeren Alstom og dens sammenslutning UNIFE hævdede, at ekstruderet aluminium til jernbanetransportindustrien bør udelukkes fra undersøgelsen. Hovedpåstandene i denne forbindelse var, at dette er et lille kundeområde for EU-erhvervsgrenen, at brugeren ville blive uforholdsmæssigt påvirket, og at importen fra Kina er skræddersyede løsninger. Det blev også hævdet, at forskellige standarder og tekniske specifikationer finder anvendelse på ekstruderet aluminium i denne sektor, der adskiller den fra andre sektorer.

(60)

EU-erhvervsgrenen anfægtede denne anmodning om udelukkelse med den begrundelse, at EU-erhvervsgrenen har kapacitet til at fremstille varer til jernbanetransportindustrien. EU-erhvervsgrenen anførte også, at den undersøgte vare er bredt defineret, og at denne erhvervsgrens fysiske, kemiske og tekniske specifikationer indgår i denne definition.

(61)

Kommissionen afviste denne anmodning om udelukkelse, fordi der ikke er fremlagt overbevisende dokumentation for, at ekstruderet aluminium til jernbanetransportsektoren har anderledes grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. Alle brugersektorer og mange individuelle brugere har faktisk specifikke standarder og tekniske krav, hvilket betyder, at jernbanetransportindustrien blot er endnu en brugersektor snarere end en sektor med grunde til at blive udelukket fra foranstaltningerne. Tilsvarende kunne andre anmodninger baseret på specifikke tekniske standarder, som de importerede varer eller specifikke anvendelsesformål har overholdt, ikke accepteres, fordi overholdelsen af en specifik standard ikke i sig selv er årsag til udelukkelse fra varedefinitionen, hvis varen falder ind under den relevante definition. Det er uundgåeligt, at sektoren for ekstruderet aluminium, som er mere og mere fokuseret på skræddersyede produkter, vil have specifikke krav og standarder. Dette betyder dog ikke, at de har forskellige grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber.

(62)

Desuden er flere EU-producenter i stand til at imødekomme størstedelen af denne sektors efterspørgsel. Dette blev f.eks. bekræftet, for så vidt angår store stykker ekstruderet aluminium til jernbanevogne, hvor jernbanetransportindustrien oplyste, at tre producenter i Kina og én i Unionen var i stand til at dække deres behov.

(63)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen grund til at udelukke jernbanesektoren (eller en del af den) fra undersøgelsens varedækning.

(64)

Flere andre interesserede parter fremsatte bemærkninger til de produkter, som de fremstiller eller importerer, med anmodning om en præcisering af, hvorvidt de er omfattet af varedækningen. Selv om EU-erhvervsgrenen fremsatte bemærkninger til sådanne anmodninger i et notat til det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, bemærker Kommissionen, at sådanne afgørelser i sidste ende henhører under de nationale toldmyndigheders kompetence på importtidspunktet. Der vil blive lagt særlig vægt på dette spørgsmål i form af en mulig alternativ beskrivelse af den pågældende vare.

(65)

Som anført i betragtning 24 ovenfor samarbejdede Liaoning Zhongwang Group ikke i forbindelse med undersøgelsen. Virksomheden fremsatte heller ikke nogen bemærkninger til skrivelsen, hvorved den blev underrettet om, at Kommissionen havde til hensigt at anvende bestemmelsen i grundforordningens artikel 18.

(66)

Som anført i betragtning 32 blev undersøgelsen indledt på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Kommissionen sendte GOC to spørgeskemaer vedrørende forekomsten af fordrejninger (5) ved indledningen af undersøgelsen. GOC indsendte dog ikke noget svar. Kommissionen underrettede ved verbalnote af 25. marts 2020 GOC om, at den havde til hensigt at gøre brug af bestemmelsen i grundforordningens artikel 18 i denne henseende og opfordrede GOC til at fremsætte bemærkninger til anvendelsen af artikel 18. GOC fremsatte ingen bemærkninger.

(67)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »[d]en normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(68)

Men »(s)åfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier« og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(69)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssig.

(70)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastslår, at »[b]etydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(71)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), bl.a. tages hensyn til den ikke-udtømmende liste over elementer i den foregående bestemmelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af disse elementer på priserne på og omkostningerne ved den pågældende vare i eksportlandet. Da denne liste ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere elementer fra listen. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger i den i artikel 2, stk. 6a, litra a), anvendte betydning skal imidlertid træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende elementer i det eksporterende lands økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(72)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(73)

I henhold til denne bestemmelse har Kommissionen udsendt en landerapport om Kina (»rapporten«) (6), der viser, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jordarealer, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt af specifikke sektorer (f.eks. stål og kemikalier). Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase. Klagen indeholdt også en del relevant dokumentation, der supplerede rapporten. Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren.

(74)

Klagen indeholdt oplysninger om supplerende undersøgelser og rapporter med analyse af situationen for aluminiumsindustrien i Kina. En første kilde var den rapport om overkapacitet i Kina, der blev udarbejdet af EU's handelskammer i Kina (»rapporten fra EU-handelskammeret«), og som blev anvendt til at påvise forekomsten af den overskydende produktionskapacitet i Kina. For det andet noterede klageren sig OECD-dokumentet med titlen »Measuring distortions in international markets — The aluminium value chain« (»OECD-undersøgelsen«) (7), som nøje analyserer spørgsmålet om finansielle subsidier til virksomheder i aluminiumsindustrien samt det forhold, at eksportafgifter på primær aluminium og delvise momsnedsættelser på eksport af visse aluminiumsprodukter hæmmede eksport af primær aluminium og tilskyndede til produktion og eksport af halvfabrikata og færdige varer af aluminium, herunder ekstruderet aluminium. Endelig påpegede klageren, at Kommissionen i en nylig udløbsundersøgelse vedrørende antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Kina (8) bekræftede, at der forekom væsentlige fordrejninger, og at denne konstatering var af systemisk karakter og ikke begrænset til den pågældende vare i den pågældende undersøgelse, og at der ikke var grund til at fravige denne metode.

(75)

Som anført i betragtning 66 fremsatte GOC ikke bemærkninger og fremlagde ingen dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne i den indledende fase, herunder rapporten og de yderligere beviser fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(76)

Der blev fremsat bemærkninger hertil på vegne af to eksporterende producenter, GuangDong HaoMei New Materials Co. Ltd., og GuangDong King Metal Light Alloy Technology Co., Ltd. (Haomei og King Metal). For det første hævdede disse interesserede parter, at de subsidier, de modtog, var af minimal størrelse og fokuseret på opgradering af teknologi og IT. De eksporterende producenter hævdede endvidere, at den støtte, de modtog, var sammenlignelig med den støtte, der blev ydet i EU til højteknologiske virksomheder med henblik på at opnå mål af offentlig interesse, såsom opgradering af den teknologiske omstilling og digitalisering, og nævnte en række europæiske love om finansiel støtte til virksomheder.

(77)

Kommissionen minder om, at for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), analyseres den potentielle indvirkning af en eller flere af fordrejningerne i denne bestemmelse på priser og omkostninger i eksportlandet. Omkostningsstrukturen og prisdannelsesmekanismerne på andre markeder, herunder spørgsmål vedrørende finansiel støtte, f.eks. støtte ydet i Unionen, tages ikke i betragtning i denne sammenhæng. Kommissionen minder desuden om, at betydelige fordrejninger i Kina blev vurderet på nationalt plan. Derfor var de eksporterende producenter, som fremsatte bemærkninger, selv om de faktisk ikke modtog nogen væsentlig statslig finansiering, begge berettigede til finansiel støtte som beskrevet i afsnit 3.2.1.8 sammen med afsnit 3.2.1.5 nedenfor. Dette skyldes, som forklaret i afsnit 3.2.1.4, at begge eksporterende producenter, som alle virksomheder i aluminiumssektoren, var underlagt den kinesiske stats planlægnings- og vejledningsdokumenter og havde adgang til finansiering gennem det kinesiske finanssystem, der er beskrevet i afsnit 3.2.1.8. I denne forbindelse giver banker og andre finansieringsinstitutioner efter vejledning fra GOC mulighed for adgang til finansiering for markedsaktører, herunder producenter af aluminiumsprodukter, hvilket skaber et finansielt sikkerhedsnet for disse virksomheder og giver dem en yderligere fordel i forhold til deres modparter uden for Kina.

(78)

For det andet hævdede de eksporterende producenter, at klagen vedrørte væsentlige fordrejninger, der påvirkede priser og omkostninger meget generelt, og at disse elementer ikke var særlig relevante for dem. De eksporterende producenter fremførte, at Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, med henblik på at beregne den normale værdi kan vælge at anvende indenlandske omkostninger i det omfang, at det er positivt fastslået, at de ikke er fordrejede, på grundlag af nøjagtig og relevant dokumentation, og vurderingen bør foretages separat for hver eksportør og producent. Haomei og King Metal påstod, at den dokumentation for væsentlige fordrejninger, der er indeholdt i klagen, idet der trækkes på forskellige rapporter, generelt vedrørte den kinesiske økonomi og den kinesiske aluminiumssektor, og at den ikke automatisk gjaldt for de to eksporterende producenter.

(79)

Med hensyn til ovenstående bemærker Kommissionen, at forekomsten af væsentlige fordrejninger, der giver anledning til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er konstateret på nationalt plan. Hvis der er konstateret væsentlige fordrejninger, finder bestemmelserne i artikel 2, stk. 6a, anvendelse på alle eksporterende producenter i Kina. Under alle omstændigheder giver den samme bestemmelse i grundforordningen de eksporterende producenter mulighed for at påvise, at deres egne hjemmemarkedsomkostninger ikke påvirkes af væsentlige fordrejninger, og de kan da anvendes til beregningen af den normale værdi. Der er imidlertid ikke blevet fastsat nogen ikke-fordrejede hjemmemarkedsomkostninger på grundlag af nøjagtig og passende dokumentation, herunder inden for rammerne af bestemmelsen om interesserede parter i artikel 2, stk. 6a, litra c). Navnlig fremlagde de eksporterende producenter ikke nøjagtig og relevant dokumentation for ikke-fordrejede priser og omkostninger. På baggrund af undersøgelsesresultaterne i afsnit 3.2.1.10, og da der ikke foreligger relevant dokumentation for, at disse resultater ikke finder anvendelse på disse eksporterende producenters hjemmemarkedsomkostninger, blev denne påstand afvist.

(80)

For det tredje hævdede de eksporterende producenter, at både Kommissionens rapport og rapporten fra EU's handelskammer om sagen er meget generelle, da de omhandler generelle problemer i aluminiumsindustrien, som imidlertid ikke finder særlig anvendelse på Haomei og King Metal. Tilsvarende er OECD's undersøgelse koncentreret om de største producenter, og selv om der er tale om store statsstøttemodtagere i Kina, erkendes det i undersøgelsen, at andre producenter, herunder producenter af halvfabrikata, ikke nyder godt af den omfattende statsstøtte. Desuden modtager de to eksporterende producenter ikke uforholdsmæssigt meget statsstøtte, som beskrevet i detaljer i de modtagne bemærkninger med en oversigt over al statsstøtte modtaget af Haomei og King Metal. De to eksporterende producenter er derfor ikke omfattet af statsstøtten i samme omfang som de største producenter, og deres priser er dermed ikke fordrejede.

(81)

Kommissionen mindede om, at der er konstateret væsentlige fordrejninger for eksportlandet som helhed i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6a, litra b). Derfor er de tre rapporter, der anvendes til at vise, at der foreligger væsentlige fordrejninger, relevante for at opfylde kravene i artikel 2, stk. 6a, litra b). I henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), er det tilladt at anvende hjemmemarkedsomkostninger, hvis det med sikkerhed kan fastslås, at de ikke er fordrejede på de enkelte eksporterende producenters niveau. Det forhold, at de to eksporterende producenter ikke modtog subsidier på samme niveau som andre større producenter, er ikke relevant i dette tilfælde, som forklaret nærmere i betragtning 76-77.

(82)

De to eksporterende producenter fremførte desuden, at deres energipriser og lønomkostninger ikke var fordrejede, og at der ikke var dokumentation til at understøtte den påstand, at væsentlige fordrejninger påvirkede disse to produktionsfaktorer.

(83)

Som allerede forklaret i betragtning 77 fastslås det på nationalt plan, at der foreligger væsentlige fordrejninger, der giver anledning til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og bestemmelserne i artikel 2, stk. 6a, giver de eksporterende producenter mulighed for at påvise, at deres omkostninger på hjemmemarkedet ikke påvirkes af væsentlige fordrejninger, i hvilket tilfælde de kan anvendes til beregning af den normale værdi. I dette tilfælde er der imidlertid ikke blevet fastsat nogen ikke-fordrejede indenlandske energiomkostninger eller nationale lønninger på grundlag af nøjagtig og relevant dokumentation, herunder inden for rammerne af bestemmelsen om interesserede parter i artikel 2, stk. 6a, litra c). Ingen eksporterende producenter fremlagde dokumentation for, at deres energi- og arbejdskraftomkostninger ikke var fordrejede. Deres påstand i denne henseende blev derfor afvist.

(84)

Med hensyn til Kinas momsnedsættelse på eksport af visse aluminiumsprodukter anførte Haomei og King Metal, at de ikke drog fordel af momsnedsættelse for stænger, og at de kun nød godt af en skattenedsættelse på 10 % i selskabsskatten.

(85)

For det første fremlagde de eksporterende producenter, der fremsatte bemærkninger, ikke yderligere oplysninger om, hvorvidt andre varer, som de eksporterede, kunne være omfattet af en momsnedsættelse, ud over oplysninger om stænger. For det andet er Kinas politik for momsnedsættelse, som fastslået af Kommissionen i dens rapport, særlig relevant som dokumentation for fordrejninger af omkostningerne ved input (dvs. primær aluminium), der anvendes i produktionen af den pågældende vare. Det forhold, at Haomeis og King Metals eksport af visse aluminiumsprodukter ikke ville være fritaget for moms, ændrer ikke ved, at de priser på råmaterialer, de anvendte i produktionsprocessen, ville blive fordrejet som følge af momsfritagelsespolitikken på landsdækkende plan. De nævnte eksporterende producenter fremlagde ingen dokumentation for det modsatte. Derfor blev denne påstand afvist.

(86)

Desuden hævdede de to eksporterende producenter, at virksomhedernes handelsretlige vedtægter ikke nævner partikomitéens rolle, og at de var underlagt håndhævelse af konkurslove, selskabslove og ejendomslove. De hævdede, at der regelmæssigt blev gennemført revisioner af statsautoriserede revisorer, og at budgetterne var gennemsigtige og offentligt tilgængelige.

(87)

Kommissionen minder om, at alle kinesiske virksomheder i henhold til CCP's forfatning er forpligtet til at oprette particeller, som forklaret nærmere i betragtning 105. Det forhold, at der ikke var nogen specifikke bestemmelser i de to eksporterende producenters vedtægter, ændrer derfor ikke ved det forhold, at CCP påvirkede forretningsmæssige beslutninger i forbindelse med størstedelen af Kinas virksomheder gennem statslig tilstedeværelse i particeller (9). Dette bidrog til CCP's samlede indflydelse og kontrol over den kinesiske økonomi. Som følge heraf har en sådan statslig indgriben ikke blot påvirket de kinesiske eksporterende producenter, men også producenterne af råmaterialer og inputs, der anvendes af disse eksporterende producenter (herunder Haomei og King Metal), hvilket har medført, at priserne på disse inputs er blevet fordrejet. Der foreligger ingen dokumentation i sagen, som bestrider dette. For det andet har Kommissionen i afsnit 3.2.1.6, i overensstemmelse med kravene i artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, konstateret fordrejninger på nationalt plan med hensyn til håndhævelse af konkurslove, selskabslove og ejendomslovgivning. Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at de fordrejninger, der findes på nationalt plan, ikke gælder for de to eksporterende producenter. Begge påstande blev derfor afvist.

(88)

En anden eksporterende producent, nemlig Press Metal Group, fremsatte bemærkninger om forekomsten af væsentlige fordrejninger som reaktion på notatet af 16. marts 2020. Den eksporterende producent hævdede, at Kommissionen ikke burde indlede proceduren på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, før der rent faktisk blev konstateret væsentlige fordrejninger. Derfor bør Kommissionen ifølge denne eksportør ikke træffe foranstaltninger som f.eks. at sende spørgeskemaer i henhold til artikel 2, stk. 6a, og begynde at søge efter et repræsentativt land, før der er konstateret væsentlige fordrejninger.

(89)

Kommissionen præciserede, at selv om fastsættelsen af den faktiske forekomst af væsentlige fordrejninger og den konsekvente anvendelse af metoden omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), kun finder sted på tidspunktet for den midlertidige og/eller endelige fremlæggelse af oplysninger, indeholder artikel 2, stk. 6a, litra e), en forpligtelse til at indsamle de data, der er nødvendige for anvendelsen af denne metode, når undersøgelsen er blevet indledt på dette grundlag. I dette tilfælde anså Kommissionen den dokumentation, der var fremlagt af klageren, for de væsentlige fordrejninger for at være tilstrækkelig til at indlede undersøgelsen på dette grundlag. Dette blev tydeligt præciseret i indledningsmeddelelsens punkt 3 i overensstemmelse med forpligtelsen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e). Kommissionen tog derfor de nødvendige skridt til at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e). Denne procedure omfatter udsendelse af spørgeskemaer samt søgning efter eventuelle egnede repræsentative lande. Endvidere pålægger artikel 2, stk. 6a, litra e), andet afsnit, Kommissionen en yderligere forpligtelse til straks efter indledningen af proceduren at underrette parterne om de relevante kilder, som den agter at anvende i denne henseende. Dette udgør retsgrundlaget for de oplysninger, der anmodes om i spørgeskemaerne om notaterne om produktionsfaktorer, der er redegjort for i betragtning 35-37. På grundlag af alle disse elementer afviste Kommissionen påstanden.

(90)

Kommissionen undersøgte, om det var hensigtsmæssigt eller ej at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger i Kina, da der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den pågældende vare.

(91)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på idéen om en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen, og at arbejderne har et kollektivt ejerskab«. Den statsejede økonomi er »den nationale økonomis førende kraft«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« (10). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for betydelige statslige indgreb i økonomien; den giver faktisk udtrykkeligt mandat til sådanne indgreb. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, i henhold til hvilket det offentlige ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (11).

(92)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, fordi den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab« (12). Dette illustrerer den uanfægtede og stigende kontrol, som CCP udøver over Kinas økonomiske system. Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringen udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(93)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (13). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system samt de reguleringsmæssige rammer.

(94)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Alle disse planer dækker en omfattende og kompleks vifte af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer opstiller bredere mål. Planerne specificerer også de midler, der skal bruges til at støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målene skal nås. Nogle planer indeholder dog stadig eksplicitte mål for output, hvilket var et fast element i tidligere planlægningscyklusser. I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en effektiv tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Ikke kun på grund af planernes bindende karakter, men også på grund af, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tilskynder de økonomiske aktører til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også afsnit 3.2.1.5 nedenfor) (14).

(95)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af statsejede forretningsbanker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitikmål i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også afsnit 3.2.1.8 nedenfor) (15). Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkederne, obligationsmarkederne, private egenkapitalmarkeder. Desuden er disse dele af den finansielle sektor, bortset fra banksektoren, institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (16).

(96)

For det tredje tager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Arten af disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (17). På investeringsområdet har GOC ligeledes en betydelig kontrol over og indflydelse på, hvor og i hvilket omfang, der skal foretages både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, såsom opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (18).

(97)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil, hvilket resulterer i, at den effektive ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne forvrides (19).

(98)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(99)

GOC og CCP opretholder strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på virksomheder og navnlig statsejede virksomheder. Ikke nok med, at staten (og i mange henseender også CCP) aktivt udformer og fører tilsyn med gennemførelsen af generelle økonomiske politikker i de enkelte statsejede virksomheder, forbeholder den sig også ret til at deltage i de statsejede virksomheders operationelle beslutningstagning. Dette sker typisk gennem en rotation af ledere mellem offentlige myndigheder og statsejede virksomheder, gennem partimedlemmers deltagelse i statsejede virksomheders forvaltningsorganer og gennem particellers tilstedeværelse i virksomheder (se også afsnit 3.2.1.4) samt gennem udformningen af selskabsstrukturen i sektoren for statsejede virksomheder (20). Til gengæld har statsejede virksomheder en særlig status i den kinesiske økonomi, hvilket medfører en række økonomiske fordele, navnlig beskyttelse mod konkurrence og præferenceadgang til relevante input, herunder finansiering (21). De elementer, der tyder på, at der udøves offentlig kontrol med virksomheder i aluminiumssektoren, uddybes i afsnit 3.2.1.5.

(100)

I OECD-undersøgelsen, der er fremlagt som dokumentation af klageren, henvises der til statsejede virksomheder i aluminiumssektoren, som i deres lovpligtige meddelelser specifikt lægger vægt på, hvordan statsligt ejerskab påvirker relevante industripolitikker, og hvordan statsligt ejerskab udmønter sig i statsstøtte. Mere specifikt nævner en statsejet virksomhed i sit obligationsprospekt for 2016, at den er en af de 52 statsejede nøglevirksomheder, at den spiller en central rolle i udformningen og gennemførelsen af politikker i energisektoren, og at den modtager omfattende og bæredygtig støtte fra GOC. En anden statsejet virksomhed henviser i sit obligationsprospekt for 2017 til, at de respektive provinsmyndigheder kan udøve betydelig indflydelse på gruppen (22).

(101)

Kina er den største aluminiumsproducent i verden med en række store statsejede virksomheder blandt de største individuelle producenter i hele verden. Ifølge skøn tegner statsejede virksomheder sig for mere end 50 % af den samlede produktion af primær aluminium i Kina (23). En undersøgelse af den kinesiske industri for ikke jernholdigt metal peger også i retning af, at statsejede virksomheder tegner sig for en dominerende markedsandel på hjemmemarkedet (24). Selv om en forøgelse af kapaciteten i de seneste år til dels tilskrives privatejede virksomheder, ville en sådan kapacitetsforøgelse normalt også indebære forskellige former for (lokalt) statsligt engagement, som f.eks. en tolerance af ulovlig kapacitetsudvidelse (25). Desuden er aluminiumsproduktionskapaciteten hos de største statsejede virksomheder også steget, om end i mindre omfang (26).

(102)

Ud over at kontrollere de statsejede virksomheder har GOC også indflydelse på de privatejede virksomheder i Kina. Kommissionen fandt f.eks., at en af virksomhederne i stikprøven, Press Metal Group, har anerkendt modtagelse af finansiel støtte fra staten i de seneste år. Formanden for virksomhedens bestyrelse, Guan Baoqiang, udtalte: »Regeringen støtter omstillingen af vores virksomhed til intelligent fremstilling på forskellige områder. I 2011 nød datterselskabet til vores nyetablerede hightech-virksomhed godt af statslige præferencepolitikker, f.eks. skattelettelser osv. Sidste år indførte vi med henblik på at gøre produktionskæden mere intelligent og automatisk, avanceret intelligent udstyr i stor skala til en værdi af 100 mio. RMB, og regeringen bevilgede en teknologisk omstillingsstøtte. Nu vil vi spontant rette opmærksomheden mod regeringens støttepolitikker for industrien (27).«

(103)

I henhold til børsintroduktionsprospektet for den eksporterende producent Guangdong Haomei New Materials Co. Ltd. modtog virksomheden desuden løbende statsstøtte. I rapporteringsperioden modtog den eksporterende producent følgende beløb: 11 318 300 RMB i 2016, 17 020 800 RMB i 2017, 11 486 700 RMB i 2018. Disse overførsler udgjorde henholdsvis 11,28 %, 13,24 % og 11,16 % af virksomhedens fortjeneste. I denne forbindelse præciseres det i samme dokument, hvilken betydning disse tilskud har for virksomheden: »I løbet af rapporteringsperioden gav den statsstøtte, som virksomheden modtog, en vis finansieringsgaranti. Hvis man ser på statsstøtten/overskudsgraden, afhænger virksomhedens driftsresultat ikke i væsentlig grad af statsstøtte. Hvis virksomheden ikke kan modtage statsstøtte fremover, kan dette dog påvirke virksomhedens likviditet og driftsresultater« (28).

(104)

Med den høje grad af statslig indgriben i aluminiumsindustrien og en stor andel af statsejede virksomheder i sektoren er selv privatejede producenter forhindret i at operere på markedsvilkår. Både offentlige og privatejede virksomheder i aluminiumssektoren er faktisk underlagt politisk tilsyn og vejledning som beskrevet i afsnit 3.2.1.5 nedenfor.

(105)

Ud over at udøve kontrol med økonomien gennem ejerskab af statsejede virksomheder og andre værktøjer er GOC i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder (29), er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. I henhold til Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i alle virksomheder (med mindst tre CCP-medlemmer jf. CCP's forfatning (30)), og den enkelte virksomhed skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere synes dette krav ikke altid at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det forlyder også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at sætte »patriotisme« øverst og følge partidisciplinen (31). I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (32). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af aluminiumsprodukter og leverandørerne af input hertil.

(106)

Følgende er eksempler på ovennævnte tendens i retning af en stigende grad af indgriben fra GOC's side i aluminiumssektoren:

(107)

Som Kommissionen har konstateret i forbindelse med en anden undersøgelse af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Kina (33) ændrede en kinesisk statsejet aluminiumsproducent, China Aluminium International Engineering Corporation Limited (»Chalieco«), i 2017 sine vedtægter og gav particellerne i virksomheden en mere fremtrædende rolle. Den inkluderede et helt kapitel om partikomitéen, og artikel 113 heri anfører: »Når det handler om at træffe væsentlige virksomhedsbeslutninger, konsulterer bestyrelsen virksomhedens partikomité på forhånd« (34). I årsberetningen for 2017 (35) anførte Aluminum Corporation of China (»Chalco«), at en række bestyrelsesmedlemmer, tilsynsførende og den øverste ledelse — herunder formanden, den administrerende direktør og formanden for overvågningsudvalget — er medlemmer af CCP.

(108)

Med hensyn til en anden statsejet virksomhed i den kinesiske aluminiumssektor fastslog Kommissionen, at den administrerende direktør og virksomhedens formand, He Zhihui, havde posten som sekretær for kommunistpartiets komité, mens formanden for virksomhedens overvågningsudvalg, Ye Guohua, var medlem af kommunistpartiets komité.

(109)

Tætte forbindelser til staten og dens ideologi er også afspejlet i en online beskrivelse af en anden virksomhed — Xinfa Group. Virksomheden »retter sig efter Xi Jinpings socialistiske ideologi med kinesiske kendetegn i den nye æra« (36). Samtidigt blev formanden for Shandong Xinfa Group, Zhang Gang, i 2001 tildelt ærestitlen som »Enestående medlem af det kommunistiske parti i Shandong-provinsen« af provinsens CCP-komité. Han var også medlem af den 10. og 11. nationale folkekongres (37).

(110)

Ligeledes blev den administrerende direktør for den store producent China Hongqiao Group, Zhang Bo, valgt til medlem af den 12. samling i Shandong-provinsens folkekongres og fik i 2010 tildelt titlen »national eksemplarisk arbejder«. Samtidig beklæder Zhang Bo stillingerne som næstformand i China Nonferrous Metals Industry Association og formand for Shandong Aluminum Industry Association (38). Kommissionen konstaterede også, at Hongqiao Groups næstformand, Deng Wenqiang, var medlem af den 15., 16. og 17. samling i Zouping-distriktets folkekongres og den 9. og 10. samling i Binzhous folkekongres (39).

(111)

I et andet eksempel blev tilstedeværelsen af CCP i en af virksomhederne i stikprøven, Liaoning Zhongwang Group Co. Ltd., bekræftet af følgende oplysninger: »Blandt de syv medlemmer af gruppens partikomité fungerer sekretæren for partikomitéen som gruppens vicegeneraldirektør, og de øvrige seks medlemmer af partikomitéen besidder stillinger som henholdsvis vicegeneraldirektør og fabriksdirektør samt andre stillinger. Gruppens partikomité har sammen med gruppens ledelse etableret »fælles møder« og »regelmæssige tovejsmøder« samt andre systemer og skal på behørig vis give ledelsen feedback med hensyn til de udtalelser og forslag, der er indsamlet fra medarbejderne, med henblik på at skabe en vigtig reference for virksomhedens videnskabelige beslutningstagning. Partiets demokratiske centralisme skal gælde for virksomhedens beslutningstagning i vigtige spørgsmål, og partiets interne evalueringssystem skal indføres i virksomhedens personaleforvaltning for at sikre den videnskabelige beslutningstagning« (40).

(112)

Statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne (se også afsnit 3.2.1.8) samt med hensyn til leveringen af råmaterialer og input har endvidere en yderligere fordrejende virkning på markedet (41). Statens tilstedeværelse i virksomheder, herunder statsejede virksomheder, i aluminiumssektoren og i andre sektorer (såsom finans- og inputsektorer) gør det således muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.

(113)

I hvilken retning, den kinesiske økonomi bevæger sig, afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert enkelt administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive tildelt i overensstemmelse med markedskræfterne (42).

(114)

For eksempel spiller regeringen en central rolle i udviklingen af den kinesiske aluminiumssektor. Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der direkte eller indirekte vedrører sektoren, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. Gennem disse og andre instrumenter styrer og kontrollerer regeringen praktisk talt alle aspekter af aluminiumssektorens udvikling og funktion. Sådanne politikker har en væsentlig direkte eller indirekte indvirkning på produktionsomkostningerne for ekstruderet aluminium.

(115)

I overensstemmelse med Kommissionens konklusioner i sagen om visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Kina (43) finder følgende omstændigheder også anvendelse i den foreliggende sag vedrørende ekstruderet aluminium, som ligeledes er et aluminiumsprodukt i aftagerleddet:

(116)

Selv om den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling (44) ikke indeholder specifikke bestemmelser om aluminium, er tanken bag den for ikke jernholdigt metal-industrien i almindelighed en strategi til fremme af samarbejdet om international produktionskapacitet og produktion af udstyr. For at nå disse mål bekræftes det i planen, at den vil styrke den understøttende struktur i relation til beskatning, finansiering, forsikring, investeringer og finansieringsplatforme samt platforme for risikovurdering (45).

(117)

Den tilsvarende sektorplan, udviklingsplanen for ikke jernholdigt metal-industrien (2016-2020) (»Planen«), indeholder specifikke politikker og mål, som regeringen sigter mod at nå for en række ikke jernholdigt metal-industrier (46), herunder aluminium.

(118)

Planen har til formål at opgradere den række af varetyper, der produceres af den kinesiske aluminiumsindustri, bl.a. gennem støtte til innovation. Den opfordrer til en hurtig udvikling af systemet med blandet ejerskab og til fremme af de statsejede virksomheders levedygtighed. Den giver endvidere mulighed for at lagre ikke jernholdige metaller, forbedre forsyningssikkerheden, også for aluminium, og fastsætte specifikke kvantitative mål for en reduktion af energiforbruget, hvilket øger andelen af genvunden aluminium i produktionen samt kapacitetsudnyttelsen (47).

(119)

Planen fastlægger desuden strukturelle tilpasninger med strengere kontrol med nye anlæg til smeltning og afskaffelse af forældet kapacitet. Den indeholder bestemmelser om den geografiske fordeling af forarbejdningsanlæg, fokuserer på projekter, der har til formål at øge udnyttelsen af bauxit og aluminiumoxid, og dækker elforsynings- og prispolitikken (48).

(120)

Med denne brede vifte af foranstaltninger og politikker udgør planen en fortsættelse af justerings- og fornyelsesplanen for ikke jernholdigt metal-industrien fra 2009, som blev vedtaget for at afbøde de negative virkninger for ikke jernholdigt metal-industrien under finanskrisen. De vigtigste mål, der er fastsat i planen, omfatter bl.a. kontrol af produktionsmængde, omstrukturering, indkøb af råmaterialer, eksportafgiftspolitik, forsyningssikkerhed, lageropbygning, teknologisk innovation, finanspolitik samt planlægning og gennemførelse (49).

(121)

Et andet politikdokument, der er målrettet mod aluminiumssektoren, er standardvilkårene for aluminiumsindustrien, der blev udstedt af MIIT den 18. juli 2013 med henblik på at fremskynde strukturtilpasningen og begrænse en ukontrolleret udvidelse af kapaciteten for aluminiumssmeltning. I standardvilkårene indføres der minimumsproduktionsmængder for nye anlæg, kvalitetsstandarder og forsyningssikkerhed for importeret og indenlandsk produceret bauxit og aluminiumoxid. I standardvilkårene anføres det, at MIIT er den myndighed, der er ansvarlig for standardisering og forvaltning af aluminiumindustrien, samt for offentliggørelse af listen over virksomheder, der har tilladelse til at drive virksomhed i aluminiumindustrien (50).

(122)

I den vejledende udtalelse om at skabe et fremragende markedsmiljø, fremme den strukturelle tilpasning og omstille industrien for ikke-jernholdige metaller og øge fordelene udstedt af statsrådets administrationskontor i 2016 (2016/42) (51) anfører de kinesiske myndigheder som hovedmål at »optimere strukturen i industrien for ikke jernholdige metaller, skabe en grundlæggende balance mellem udbud og efterspørgsel for vigtige produktkategorier, fastholde udnyttelsesgraden for den elektrolytiske aluminiumproduktionskapacitet på over 80 %, øge kapaciteten til sikring af mineralressourcer for mineraler såsom kobber og aluminium betydeligt« (52). Dokumentet foreskriver også »streng kontrol med ny produktionskapacitet.« For at opnå dette er der fra statens side krav om: »at sikre gennemførelsen af absolut nødvendige nye (reformerede, udvidede) bygge- og anlægsprojekter med elektrolytisk aluminium, […] at anvendelse af socialt tilsyn og andre værktøjer, at intensivere tilsyns- og inspektionsindsatsen, strengt at undersøge og løse problemer vedrørende nye projekter med elektrolytisk aluminium, der er i strid med reglerne« (53). Disse bestemmelser viser, at GOC i vidt omfang griber ind i sektoren for ikke jernholdige metaller, herunder aluminiumssektoren.

(123)

Ovennævnte statslige indgriben i aluminiumssektorens funktion ved hjælp af planlægningsdokumenter afspejles også på provinsplan. For eksempel er det i henhold til Shandong-provinsens regerings meddelelse om gennemførelsesplanen for fremskyndelse af udviklingen af høj kvalitet af de syv energiintensive industrier (2018/248) af 6. november 2018 nødvendigt at »fremme en udvidelse af industrien for elektrolytisk aluminium« gennem følgende foranstaltninger: »yderligere forøgelse af andelen af »fine processing« og »deep processing« af elektrolytisk aluminium og aluminiumsforarbejdningsmaterialer, fremskyndelse og fremme af udvidelsen af aluminiumsindustrikæden til færdige produkter og produkter i den højere prisklasse, udvidelse af anvendelsen af avancerede aluminiumsmaterialer, forøgelse af aluminiumsforarbejdningsindustriens udviklingsmuligheder (54).«

(124)

Som anført af Kommissionen i dens rapport har staten grebet ind i aluminiumssektorens funktionsmåde i mange år, før ovennævnte politikdokumenter blev udstedt, hvilket f.eks. fremgår af retningslinjerne for fremskyndelse af omstruktureringen af aluminiumsindustrien (»omstruktureringsretningslinjerne«) (55), der blev udstedt af NDRC i april 2006. Sidstnævnte betragtede aluminium som et grundlæggende produkt i udviklingen af den nationale økonomi. I disse omstruktureringsretningslinjer hedder det, at der i forbindelse med gennemførelsen af politikken for industriel udvikling, der er godkendt af statsrådet, nås specifikke mål på visse områder. Der er tale om følgende områder: forøgelse af koncentrationen inden for industrien, sikring af adgang til finansiel kapital (jf. afsnit 3.2.1.8), industrigrenens organisation, nøje kontrol med eksport af elektrolytisk aluminium og afskaffelse af forældet kapacitet.

(125)

Kommissionen fandt desuden, at den kinesiske stat har grebet ind i de frie markedskræfter i sektoren for aluminiumsprodukter i tidligere led og således i produktionen af input og af input til input, som anvendes af producenterne af den pågældende vare. I den forbindelse hedder det f.eks. i meddelelsen om fremme af en velordnet udvikling af aluminiumoxidindustrien (2018/1655), der blev offentliggjort den 28. december 2018 af MIIT's administrationskontor (56), og som vedrører aluminiumoxid (som er et centralt input i fremstillingen af primær aluminium), at »med udgangspunkt i Xi Jinpings socialistiske ideologi med kinesiske kendetegn i en ny æra [skal alle relevante parter] foretage en omfattende og grundig gennemførelse af ånden i partiets 19. folkekongres, holde sig til den generelle orientering om stabilitet i fremskridtsorienteret arbejde, holde sig til det nye udviklingskoncept, fokusere på strukturreformer på udbudssiden, gøre fuld brug af markedets afgørende rolle med hensyn til at tildele midler, involvere regeringen bedre, […] opfylde behov for udvikling på hjemmemarkedet og fremme en velordnet og sund udvikling af aluminiumoxidindustrien« (57), Af samme dokument fremgår det, at »kommissionerne for provinsiel udvikling og reform og MIIT's administrationskontorer skal: følge med i den aktuelle udvikling i aluminiumoxidindustrien i deres region, kombinere deres regions økonomiske og sociale udvikling, industrigrundlag, markedsefterspørgsel samt energiforbrug og miljømæssige kapacitet, styrke den videnskabelige planlægning af udviklingen af aluminiumoxidindustrien, koordinere omfanget og strukturen af industriudviklingen i deres region, sikre projektdemonstrationer, nøje gennemføre konstruktionskravene, velordnet støtte projektkonstruktioner, styrke tilsynet med hele processen, sikre, at omfanget af industriudviklingen stemmer overens med efterspørgslen på hjemmemarkedet og den lokale bæreevne, forhindre forhastede projektkonstruktioner« (58). For at opnå sidstnævnte foreskriver dokumentet streng overvågning og inspektion: »I overensstemmelse med denne meddelelses krav foretager den nationale udviklings- og reformkommission, ministeriet for industri og informationsteknologi, sammen med China Nonferrous Metals Industry Association og andre relevante parter inspektioner af aluminiumoxidanlægsprojekter i form af skriftlige forespørgsler, undersøgelser og stikprøvekontrol. Hvis der opstår problemer, skal de nøje løses i overensstemmelse med de relevante regler« (59). De bestemmelser, der er beskrevet ovenfor, viser, i hvor høj grad staten griber ind i og kontrollerer det kinesiske marked for aluminiumoxid, som er et centralt input i fremstillingen af primær aluminium, som er det råmateriale, der anvendes af producenter af ekstruderet aluminium.

(126)

Et andet input til fremstilling af den pågældende vare er elektricitet, som udgør 2-3 % af produktionsomkostningerne for ekstruderet aluminium. I denne forbindelse fandt Kommissionen dokumentation for, at der var tale om statslige fordrejninger, der påvirkede prisen på den elektricitet, der leveres til kinesiske aluminiumsproducenter. Det blev navnlig fastslået, at staten greb ind til fordel for kinesiske producenter gennem differentierede, mere fordelagtige energipriser. I den vejledende udtalelse om at skabe et fremragende markedsmiljø, der fremmer den strukturelle tilpasning og omstilling i industrien for ikke jernholdige metaller, og øger de ovennævnte fordele, anerkendte de kinesiske myndigheder, at det er et politisk mål at »fortsætte gennemførelsen af politikken om differentierede elektricitetspriser, tilskynde støtteberettigede elektricitetsbrugere til at indgå aftaler direkte med elselskaber, fastsætte priser ved forhandling« (60). Kommissionen fastslog også, at der blev gennemført lignende politikker på provinsniveau. Eksempelvis i Yunnan-provinsen ifølge oplysninger fra China Industry Journal i november 2019: »Med henblik på gennemførelsen af planen har Yunnan udstedt særlige politikker som f.eks. »Gennemførelsesudtalelse om fremme af den integrerede udvikling af vandkraft og aluminiumsmaterialer« og »Planen om gennemførelse af præferencepriser for at fremme brugen af vandkraft«. Det synes at være klart, at enhver virksomhed, der bringer sin kapacitetskvote til Yunnan, vil nyde godt af politikken om »præferencepris og fuld overvæltning«, hvilket betyder, at den elektrolytiske aluminiumindustri i de første 5 år skal have en særlig fordelagtig elpris på 0,25 RMB pr. kWh. Med hensyn til »deep processing« af materialer gives der en særlig fordelagtig elpris på 0,20 RMB pr. kWh. Ifølge rapporter har Henan Shenhuo og Sichuan Qiyas integrerede projekter, der bringer kvoter, som skal bygges i Yunnan, allerede draget fordel af politikken om integrationsprojekter, og de har indgået relevante aftaler med lokale myndigheder, elnetvirksomheder og elproduktionsvirksomheder« (61).

(127)

Som endnu et eksempel på statslig indgriben på provinsplan og som allerede nævnt i Shandong-provinsens regerings meddelelse om gennemførelsesplanen for fremskyndelse af udviklingen af høj kvalitet af de syv energiintensive industrier har myndighederne udstedt mål for omstilling og opgradering for den elektrolytiske aluminiumsindustri med hensyn til energiforbrug: »Senest i 2022 skal elforbruget for elektrolytisk aluminium falde til ca. 12800 kWh pr. ton aluminium, den elektrolytiske »deep processing«-grad for elektrolytisk aluminium i provinsen skal nå op på ca. 50 %, og merværdien af aluminium pr. ton skal stige med mere end 30 % i gennemsnit« (62).

(128)

Med hensyn til håndhævelsen af bestemmelserne i ovennævnte planlægningsdokumenter spiller kinesiske brancheforeninger en vigtig rolle. Disse enheder skal sikre, at industrien gennemfører GOC's politikker. Dette ansvar bekræftes af, at de i deres aktiviteter arbejder tæt sammen med statslige myndigheder, hvilket afspejles i deres vedtægter. For aluminiumssektoren hedder det bl.a. i vedtægterne for den kinesiske sammenslutning af ikke jernholdigt metal-industrier, at »sammenslutningen overholder partiets grundlæggende linje og forskellige principper og politikker, overholder forfatningen, love, forskrifter og nationale politikker og overholder sociale og moralske værdier. Den holder sig til formålet om at tjene regeringen, industrien, virksomhederne og virksomhedsledere. Den etablerer og forbedrer mekanismen for selvregulering inden for sektoren. Den inddrager fuldt ud regeringens personale for at få bistand. Den bygger bro mellem regeringen og virksomheder.« (Artikel 3). I henhold til artikel 25 skal sammenslutningens formand, næstformand og generalsekretær som en første betingelse opfylde følgende: »Overholde partiets linje, principper og politikker og have gode politiske kvaliteter« (63).

(129)

På samme måde hedder det i vedtægterne for den kinesiske sammenslutning af ikke jernholdigt metal-industrier, at »sammenslutningen accepterer de forretningsmæssige retningslinjer samt tilsyn og forvaltning fra statsrådets tilsyns- og administrationskommission for statsejede aktiver, ministeriet for civile anliggender og den kinesiske sammenslutning af ikke jernholdigt metal-industrier« (artikel 4). Et af de faste elementer i sammenslutningens forretningsaktiviteter er også »aktivt at fremsætte forslag og udtalelser om udvikling af industrien, industripolitikker, love og regler i overensstemmelse med partiets og statens almindelige principper og opgaver vedrørende opbygningen af et socialistisk markedsøkonomisystem og under hensyntagen til industriens faktiske situation.« (Artikel 6). Endelig hedder det også i artikel 22, at sammenslutningens formand, næstformand og generalsekretær bl.a. skal opfylde følgende betingelser: »Overholde partiets linje, principper og politikker og have gode politiske kvaliteter« (64).

(130)

De talrige planer, direktiver og andre dokumenter vedrørende aluminium, der udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, viser således tydeligt den kinesiske regerings omfattende indgreb i aluminiumssektoren (65). Gennem disse og andre instrumenter styrer og kontrollerer regeringen praktisk talt alle aspekter af aluminiumssektorens udvikling og funktion.

(131)

Ud over planerne har de statslige indgreb i sektoren bl.a. fundet sted i form af eksportrelaterede foranstaltninger, herunder eksportafgifter, eksportkvoter, krav til eksportresultater og minimumskrav til eksportpriser for forskellige råmaterialer til aluminium.

(132)

GOC hæmmer yderligere eksporten af primær aluminium og dens input med henblik på at fremme aluminiumsprodukter med højere værditilvækst. Dette mål forfølges ved at give fuldstændige eller delvise momsnedsættelser på aluminiumsprodukter i aftagerleddet sammen med delvise momsnedsættelser og eksportafgifter på primær aluminium (66).

(133)

Som Kommissionen har konstateret (se betragtning 126), er prisen på vigtige input, såsom energi og elektricitet, påvirket af forskellige former for statslige indgreb (67). Andre former for statslige indgreb, der fører til markedsfordrejninger, omfatter lageropbygning gennem State Reserve Bureau og SHFE's rolle (68). Desuden er det i flere undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter blevet fastslået, at den kinesiske regering konsekvent har ydet forskellige typer statsstøtteforanstaltninger til aluminiumsproducenter (69). Den omfattende indgriben fra GOC's side i aluminiumssektoren har ført til overkapacitet (70), som nok er det tydeligste eksempel på implikationerne af GOC's politikker og de deraf følgende fordrejninger.

(134)

I OECD-undersøgelsen er der også blevet konstateret yderligere regeringsstøtte, der har indflydelse på markedskræfterne i aluminiumssektoren. En sådan støtte vil typisk tage form af input, navnlig elektricitet og primær aluminiumoxid, der sælges til priser under markedspriserne (71). OECD-undersøgelsen beskriver endvidere, hvordan GOC's mål for aluminiumssektoren omsættes til industripolitikker og specifikke foranstaltninger på provinsplan og lokalt plan, herunder f.eks. kapitaltilførsler, prioriteret besiddelse af rettigheder til mineralressourcer, statslige tilskud og subsidier eller skatteincitamenter (72).

(135)

Kort sagt har GOC truffet foranstaltninger til at tilskynde operatørerne til at overholde de offentlige politiske målsætninger om at støtte nøgleindustrier, herunder aluminiumssektoren, som omfatter fremstilling af ekstruderet aluminium, samt primær aluminium, som er det primære råmateriale til fremstilling af den pågældende vare (mere end 50 % af produktionsomkostningerne). Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(136)

Ifølge sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hæmsko for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (73).

(137)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særlig tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (74). Al jord ejes af den kinesiske stat (kollektivt ejet landbrugsjord og statsejet jord i byområder). Tildelingen afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der sigter mod at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jord gratis eller til priser under markedsværdien (75). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når der tildeles jord (76).

(138)

Producenter af ekstruderet aluminium er som producenter i andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner.

(139)

Denne konklusion underbygges af den foreløbige positive afgørelse, der blev truffet af det amerikanske handelsministerium, i forbindelse med undersøgelsen vedrørende udligningstold på importen af visse typer aluminiumsfolie fra Kina, som viste under anvendelse af faktiske oplysninger, at den kinesiske regerings tilrådighedsstillelse af jord mod utilstrækkeligt vederlag udgør et finansielt bidrag som omhandlet i afsnit 771 (5)(D) i toldtarifloven af 1930, som ændret (77).

(140)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formueretten i aluminiumssektoren, herunder for så vidt angår den pågældende vare.

(141)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive overenskomstforhandlinger (78). I henhold til national lovgivning er kun en enkelt fagforening aktiv. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive forhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat på et rudimentært niveau (79). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af systemet til registrering af husholdningerne, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser for lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har lavere indkomst end indehavere af bopælsregistrering (80). Disse resultater fører til en skævvridning af lønomkostningerne i Kina.

(142)

Der blev ikke fremlagt relevant dokumentation for, at aluminiumssektoren, herunder producenterne af ekstruderet aluminium, ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Aluminiumssektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller det vigtigste råmateriale til fremstillingen) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

(143)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(144)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved de statsejede bankers stærke stilling (81), som ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikke-finansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i de store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (82), og i lighed med de ikke-finansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af regeringen. I den forbindelse overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og under vejledning af statens industripolitikker (83). Dette forværres af yderligere eksisterende regler, som styrer finansiering hen til sektorer udpeget af regeringen som tilskyndede eller på anden måde vigtige (84).

(145)

Selv om det anerkendes, at forskellige retlige bestemmelser henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og forsigtighedsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(146)

Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder stærkt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger (85).

(147)

Dette forværres af yderligere eksisterende regler, som styrer finansiering hen til sektorer udpeget af regeringen som tilskyndede eller på anden måde vigtige (86). Dette resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(148)

I denne forbindelse henviser OECD-undersøgelsen til sporadisk dokumentation for, at visse aluminiumsproducenter i Kina har opnået finansiering på præferencevilkår, hvor finansieringsomkostningerne tilsyneladende er afkoblet fra den tilsvarende grad af virksomhedsgearing. Ifølge denne undersøgelse har én statsejet aluminiumsproducent udtrykkeligt anført i sit obligationsprospekt for 2016, at denne tiltrækker betydelig finansiel støtte fra kinesiske politisk styrede banker med en rentesats under benchmark. Tilsvarende henviser en anden statsejet producents obligationsprospekt for 2017 til de stærke forbindelser, som virksomheden har med de kinesiske banker, herunder de politisk styrede banker, der har forsynet virksomheden med billige finansieringskilder. OECD-undersøgelsen konkluderer i den forbindelse, at selv om der kan være mange årsager til, at rentesatserne er lave for disse virksomheder, kan kontrasten mellem dårlige finansielle indikatorer og lave rentesatser tyde på en potentiel underprissætning af den risiko, der er forbundet med disse låntagere (87).

(149)

For det andet er låneomkostninger blevet holdt kunstigt nede for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadigt lavere investeringsafkast. Dette illustreres ved den seneste vækst i virksomhedernes gearing i den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at mekanismerne i banksystemet ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner.

(150)

Selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015, er prissignaler for det tredje stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger. Andelen af udlån på eller under benchmark udgør faktisk stadig 45 % af alle udlån, og anvendelsen af målrettede kreditter synes at være blevet øget, eftersom denne andel er steget markant siden 2015 på trods af en forværring af de økonomiske vilkår. De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(151)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitaltildelingen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er misligholdte lån steget kraftigt inden for de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har GOC valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer håndteres derfor ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-virksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital), uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(152)

På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af væsentlige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne.

(153)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at aluminiumssektoren, herunder producenterne af ekstruderet aluminium, ville blive fritaget for de ovenfor beskrevne statslige indgreb i det finansielle system. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(154)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.2.1.1-3.2.1.5 samt i del A i rapporten, finder anvendelse i hele landet og i alle økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i afsnit 3.2.1.6-3.2.1.8 og i del B i rapporten.

(155)

Kommissionen minder om, at der er brug for en lang række inputmaterialer for at kunne fremstille ekstruderet aluminium. Ifølge dokumentationen i sagen indkøbte alle de stikprøveudtagne eksporterende producenter alle deres input i Kina. Når de kinesiske producenter af ekstruderet aluminium køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Inputleverandører anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokeringen. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(156)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for ekstruderet aluminium, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina, ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til inputtet osv. Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(157)

Analysen i afsnit 3.2.1.2-3.2.1.9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed samt i aluminiumssektoren (herunder den pågældende vare), viste, at priserne eller omkostningerne, for så vidt angår den pågældende vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC's side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(158)

Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit.

(159)

Kommissionen valgte det repræsentative land på grundlag af følgende kriterier:

(160)

Som forklaret i betragtning 31-37 har Kommissionen offentliggjort to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi.

(161)

I notatet af 16. marts 2020 gav Kommissionen detaljerede oplysninger om de ovennævnte kriterier og udarbejdede en liste med følgende lande som potentielle repræsentative lande: Brasilien, Colombia, Ecuador, Den Islamiske Republik Iran, Kasakhstan, Malaysia, Mauritius, Mexico, Montenegro, Den Russiske Føderation, Serbien, Sri Lanka, Thailand og Tyrkiet. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil. Kommissionen modtog bemærkninger vedrørende forskellige aspekter af udvælgelsen af det repræsentative land fra eksporterende producenter, EU-erhvervsgrenen og ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(162)

Kommissionen offentliggjorde derefter notatet af 25. juni 2020, hvori den behandlede de modtagne bemærkninger og informerede de interesserede parter om, at den på grundlag af kriterierne i betragtning 159 havde til hensigt at anvende Tyrkiet som repræsentativt land. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

(163)

En importør fremførte, at det ville være mere hensigtsmæssigt at sondre mellem bløde legeringer og hårde legeringer. Med denne sondring ville Tyrkiet være det egnede repræsentative land for bløde legeringer, mens Den Russiske Føderation ville være mere egnet for hårde legeringer.

(164)

For det første er varetyper ikke nødvendigvis afgørende for valget af et passende repræsentativt land. For det andet viste undersøgelsen, at ekstruderet aluminium fremstillet af begge typer legeringer fremstilles i Tyrkiet. Endelig fandtes Den Russiske Føderation, som anført i notatet af 25. juni 2020, ikke at være et egnet repræsentativt land i dette tilfælde som følge af eksportrestriktioner for aluminium (88).

(165)

Kommissionen bekræftede derfor, at Tyrkiet var det mest egnede repræsentative land i denne sag.

(166)

På grundlag af de interesserede parters oplysninger og andre relevante oplysninger i sagen opstillede Kommissionen i notatet af 16. marts 2020 en indledende liste over de produktionsfaktorer og kilder, der skulle anvendes for alle produktionsfaktorer, såsom materialer, energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter anvendte til fremstilling af den undersøgte vare.

(167)

Kommissionen udpegede også de kilder, der skal anvendes til at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a) (Global Trade Atlas (»GTA«), nationale statistikker osv.). I samme notat udpegede Kommissionen de koder i det harmoniserede system (HS) for produktionsfaktorer, som på grundlag af oplysninger fra de interesserede parter oprindeligt blev taget i betragtning med henblik på at indgå i GTA-analysen.

(168)

I notatet af 25. juni 2020 bekræftede Kommissionen, at den ville anvende GTA-data til at fastsætte ikke-fordrejede omkostninger til produktionsfaktorer, herunder råmaterialer. Kommissionen bekræftede endvidere, at den ville anvende data fra det tyrkiske statistiske institut til at fastsætte lønomkostninger, elomkostninger og gasomkostninger. Endelig underrettede Kommissionen også de interesserede parter om, at den med henblik på at fastslå de ikke-fordrejede SA&G og fortjeneste ville anvende følgende virksomheders finansielle oplysninger:

(169)

Efter notatet af 25. juni 2020 gjorde klageren gældende, at fortjenstmargenen på dette grundlag var for lav. Ifølge klageren bør et passende overskud før skat være 16 % og ikke 7,3 % som fastslået af Kommissionen. Efter klagerens mening var dette den fortjeneste, der kræves i betragtning af de meget betydelige løbende investeringer, der skal sikre aktivernes bæredygtighed på lang sigt.

(170)

Klageren tilføjede, at Kommissionen i tilfælde af, at den ikke ville acceptere at anvende den foreslåede fortjenestmargen på 16 %, burde udelukke de to tyrkiske virksomheder, der havde det laveste overskud, fra beregningen af den gennemsnitlige fortjenstmargen. Dette ville ifølge klageren være passende, da disse to virksomheder ikke opnåede den minimumsfortjeneste på 6 %, som kræves i grundforordningens artikel 7, stk. 2, litra c).

(171)

Kommissionen afviste denne påstand. I notatet af 25. juni 2020 redegjorde Kommissionen i detaljer for, hvordan den fortjeneste, der skal anvendes i de beregninger, der er baseret på fortjenesten for de fem tyrkiske virksomheder, der er opført i betragtning 168, er blevet fastslået. Kommissionen har allerede i denne forbindelse udelukket de virksomheder, der ikke har indberettet overskud. Alle de rentable virksomheder, der opfyldte de fastsatte kriterier, blev taget i betragtning, uanset om deres overskud blev anset for at være lavt eller højt, så længe de ikke var tabsgivende. Dette afspejler den gennemsnitlige fortjenstmargen i det repræsentative land i undersøgelsesperioden. Kommissionen bemærkede endvidere, at grundforordningens artikel 7, stk. 2c, finder anvendelse i forbindelse med målprisunderbud, mens Kommissionen i denne forbindelse søger at fastslå den ikke-fordrejede fortjeneste i oprindelseslandet.

(172)

Den eksporterende producent, Press Metal Group, fremførte, at priserne på London Metal Exchange (»LME«) repræsenterede en mere hensigtsmæssig ikke-fordrejet international pris for aluminium sammenlignet med GTA-dataene. Den eksporterende producent anførte dog, at den havde gennemgået de GTA-data for import til Tyrkiet, som er omfattet af Kommissionens regneark efter notatet af 25. juni 2020, og konstaterede, at GTA-dataene for aluminiumsprodukter i Tyrkiet generelt var i overensstemmelse med dem, der offentliggøres af LME.

(173)

En importør bemærkede, at kildedata for forskellige produktionsfaktorer (arbejdskraftomkostninger, gennemsnitlig fortjeneste og SA&G, elektricitet og gas) var baseret på oplysninger fra forskellige år. Kommissionen præciserer, at Kommissionen, når det er påkrævet, tager dette i betragtning ved beregningen ved at anvende eventuelle deflatorer til at fastsætte den relevante værdi for produktionsfaktorer i undersøgelsesperioden.

(174)

Kommissionen forsøgte at opstille en foreløbig liste over produktionsfaktorer og kilder, der skal anvendes i forbindelse med alle produktionsfaktorer, såsom materialer, energi og arbejdskraft, der anvendes i de eksporterende producenters fremstilling af den pågældende vare.

(175)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger til listen over produktionsfaktorer efter notatet af 25. juni 2020, hvori Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den havde modtaget fra interesserede parter, opstillede en liste over alle de tyrkiske varekoder svarende til de produktionsfaktorer, der anvendes i fremstillingen af den pågældende vare.

(176)

På grundlag af alle de oplysninger, som de interesserede parter har fremlagt, og som er blevet indsamlet i forbindelse med krydstjekkene uden at aflægge kontrolbesøg, er følgende produktionsfaktorer og koder, hvor det er relevant, blevet udpeget:

Tabel

Produktionsfaktorer og informationskilder

(177)

For alle råmaterialer og hjælpematerialer benyttede Kommissionen sig af importpriserne i det repræsentative land. Importprisen i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne på importen fra alle tredjelande undtagen Kina. Kommissionen besluttede at udelukke import fra Kina til det repræsentative land på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger dokumentation for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede disse priser. Ligeledes blev data om importen i det repræsentative land fra ikke-WTO-medlemmer, der er anført i bilag 1 til forordning (EU) 2015/755 (89), også udelukket. Efter at have udelukket denne import forblev importen fra andre tredjelande repræsentativ og lå på 97 % i gennemsnit af de samlede mængder, der blev importeret til Tyrkiet, for de produktionsfaktorer, der er anført i tabellen ovenfor.

(178)

Med henblik på at fastsætte ikke-fordrejede priser på råmaterialer som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen det repræsentative lands tilsvarende importafgifter. Kommissionen tilføjede på et senere tidspunkt i forbindelse med beregningen af de individuelle dumpingmargener de virksomhedsspecifikke indenlandske transportomkostninger til importprisen. De indenlandske transportomkostninger for alle råmaterialer var baseret på de efterprøvede data fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(179)

For råmaterialer med ubetydelige omkostninger, som virksomhederne ikke rapporterede i bilag III til indledningsmeddelelsen, blev sådanne omkostninger medtaget i de indirekte produktionsomkostninger som forklaret i betragtning 189. De produktionsfaktorer, der blev flyttet til indirekte produktionsomkostninger, blev opført i de virksomhedsspecifikke fremlæggelser af oplysninger.

(180)

Med henblik på at fastsætte referenceværdien for arbejdskraftomkostninger, som anført i notatet af 25. juni 2020, anvendte Kommissionen statistikkerne fra det tyrkiske statistiske institut.

(181)

Med hensyn til arbejdskraftomkostninger anførte Kommissionen i notatet af 25. juni 2020, at den havde til hensigt at anvende arbejdskraftomkostningerne pr. time i fremstillingssektoren i 2016 for så vidt angår den økonomiske aktivitet C.24 (fremstilling af metal (90)). Denne aktivitet svarer bedst til de identificerede NACE rev. 2 (91)- og NAICS (92)-koder og den kode, som de udvalgte tyrkiske virksomheder har indberettet. Disse er de seneste statistikker, der er til rådighed (93). Værdierne blev behørigt justeret ved at anvende det indenlandske producentprisindeks (94), som offentliggøres af det tyrkiske statistiske institut, som deflator.

(182)

Med henblik på at fastsætte referenceværdien for el- og gasomkostninger anvendte Kommissionen statistikkerne fra det tyrkiske statistiske institut.

(183)

Med hensyn til elektricitet anførte Kommissionen i sit notat af 25. juni 2020, at den havde til hensigt at anvende den gennemsnitlige elenhedspris for industrielle brugere, som fremgår af en pressemeddelelse fra det tyrkiske statistiske institut (95). Med hensyn til gasomkostninger anførte Kommissionen, at den havde til hensigt at anvende den gennemsnitlige gasenhedspris for industrielle brugere, som fremgår af samme pressemeddelelse. For både el og gas fratrak Kommissionen momsen og sænkede priserne til nettoniveauet. Da der ikke blev fremsat bemærkninger, vedtog Kommissionen denne fremgangsmåde.

(184)

Med hensyn til dieselpriser anvendte Kommissionen OECD's gennemsnitlige dieselpriser for industrisektoren i Tyrkiet (96).

(185)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal den beregnede normale værdi indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) samt til fortjeneste. Desuden skal der fastsættes en værdi for produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i produktionsfaktorerne. I notatet af 25. juni 2020 udpegede Kommissionen fem tyrkiske virksomheder, som er opført i betragtning 168.

(186)

For at opnå en ikke-fordrejet værdi for SA&G og fortjeneste anvendte Kommissionen den del af fremstillingsomkostningerne, som SA&G repræsenterer i disse fem tyrkiske virksomheders omkostningsstruktur. Kommissionen anvendte de tal, der blev indberettet i Orbis-databasen for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018. Kommissionen stillede disse data til rådighed for de interesserede parter som et bilag til notatet af 25. juni 2020.

(187)

Kommissionens fastsættelse af den normale værdi omfattede følgende skridt.

(188)

For det første fastsatte Kommissionen de ikke-fordrejede produktionsomkostninger (herunder forbrug af råmaterialer, arbejdskraft og energi). Den anvendte de ikke-fordrejede enhedsomkostninger på de stikprøveudtagne eksporterende producenters faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Produktionsomkostningerne blev reduceret med de ikke-fordrejede omkostninger ved biprodukter, der blev genanvendt i produktionsprocessen, som rapporteret af virksomhederne og kontrolleret af Kommissionen.

(189)

For det andet har Kommissionen med henblik på at nå frem til de ikke-fordrejede produktionsomkostninger tilføjet indirekte produktionsomkostninger. De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev forhøjet med de omkostninger ved råmaterialer og hjælpematerialer, der er omhandlet i betragtning 179, og blev efterfølgende udtrykt som en andel af de direkte fremstillingsomkostninger, som hver af de eksporterende producenter faktisk havde afholdt. Denne procentsats blev anvendt på de ikke-fordrejede produktionsomkostninger.

(190)

Endelig anvendte Kommissionen til beregningen ovenfor SA&G og den vejede gennemsnitlige fortjeneste for fem tyrkiske virksomheder som forklaret i betragtning 186 ovenfor.

(191)

SA&G udtrykt som en procentdel af produktionsomkostningerne og anvendt på de ikke-fordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 15,16 %.

(192)

Fortjenesten udtrykt i procent af produktionsomkostningerne og anvendt på de ikke-fordrejede produktionsomkostninger udgjorde 9,07 %, hvilket er højere end fortjenstmargenen udtrykt i procent af indtægterne i betragtning 169.

(193)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Kommissionen beregnede den normale værdi pr. varetype for de to samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven.

(194)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter eksporterede til Unionen på tre forskellige måder: direkte til uafhængige kunder gennem en forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen eller gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, der optræder som forhandler.

(195)

For direkte salg eller salg gennem en forretningsmæssigt forbundet forhandler til uafhængige kunder i Unionen blev eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen.

(196)

Med hensyn til eksportsalg gennem en forretningsmæssigt forbunden virksomhed, der fungerede som importør, blev eksportprisen beregnet på grundlag af den pris, hvortil den importerede vare første gang blev videresolgt til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Med hensyn til dette salg justerede Kommissionen prisen for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G, samt for fortjeneste.

(197)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen hos den samarbejdsvillige eksporterende producent på grundlag af priserne ab fabrik.

(198)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer af eksportprisen for transport, forsikring, håndtering og lastning, kreditomkostninger, bankgebyrer, andre importafgifter, rabatter ved årets udgang og den ikke-forretningsmæssigt forbundne forhandlers provision i et tredjeland.

(199)

Kommissionen foretog også en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), for forskellen i indirekte skatter mellem eksportsalget fra Kina til Unionen og den normale værdi, hvor indirekte skatter, såsom moms, er blevet fratrukket. Det blev i undersøgelsen konkluderet, at de eksporterende producenter i Kina har en momsforpligtelse på 17 % ved eksport, mens 0 % (stænger) eller 13 % (andre former for ekstruderet aluminium) refunderes. Forskellen i den indirekte beskatning, i dette tilfælde den moms, der delvis refunderes med hensyn til eksportsalg, blev derfor justeret i den normale værdi.

(200)

Desuden justerede Kommissionen én eksporterende producents eksportpris i forbindelse med forhandleren i tredjelandet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i). Justeringen beløb sig til provision, der bestod af agentens vederlag registreret i forhandlerens SA&G, den resterende del af forhandlerens SA&G og fortjeneste.

(201)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(202)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(203)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev beregnet som et vejet gennemsnit på grundlag af de margener, der var fastsat for de eksporterende producenter i stikprøven.

(204)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 34,9 %.

(205)

For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje blev fastlagt under hensyntagen til de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen og den samlede eksportmængde, jf. Eurostats importstatistikker, fra Kina til Unionen.

(206)

I dette tilfælde blev graden af samarbejdsvilje betragtet som værende lav, da importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for ca. 48 % af den samlede eksport til Unionen i undersøgelsesperioden. Desuden samarbejdede en eksporterende producent bevidst ikke ved at undlade at svare på spørgeskemaet, selv om den indvilligede i at indgå i stikprøven. På dette grundlag vurderede Kommissionen, at det var passende at fastlægge restdumpingmargenen på 48,0 %. Denne margen blev fastsat på niveau med den højeste dumpingmargen, der blev fastsat på grundlag af dataene fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(207)

Slutteligt fastsættes de midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, til følgende:

(208)

Den samme vare blev fremstillet af ca. 200 EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(209)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 3,3 mio. ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af EU-produktionsdataene fra European Aluminium, som blev krydstjekket for pålidelighed og fuldstændighed med oplysninger fra EU-producenterne, herunder dataene fra EU-producenterne i stikprøven.

(210)

For at afgøre, om EU-erhvervsgrenen led skade, og for at fastlægge forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation, undersøgte Kommissionen, hvorvidt og i hvilket omfang der i analysen skulle tages hensyn til den efterfølgende anvendelse af EU-erhvervsgrenens produktion af samme vare.

(211)

For at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt indhentede Kommissionen oplysninger om hele produktionen af ekstruderet aluminium og fastslog, om produktionen var bestemt til bunden anvendelse eller til det frie marked.

(212)

Kommissionen konstaterede, at en meget lille del af EU-producenternes samlede produktion var bestemt til bunden anvendelse, jf. tabel 1 nedenfor. Det bundne marked var stabilt på kun ca. 2 % af forbruget. Hvis det er relevant, vises tallene for det lille bundne marked og medtages i den samlede vurdering af denne indikator. For andre indikatorer, såsom produktion, kapacitet, produktivitet, beskæftigelse og lønninger, er tallene nedenfor de samlede tal, og der er ikke behov for en adskillelse af tallene.

(213)

Fuyao Glass gjorde gældende, at den endelige anvendelse af ekstruderet aluminium til dekorative formål i biler, hvis den ikke udelukkes fra varedækningen, bør tages i betragtning i alle aspekter af undersøgelsen, herunder en særskilt skadesvurdering. Som forklaret i betragtning 43-47 har disse former for ekstruderet aluminium samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber som dem, der har andre anvendelsesformål, og de hører derfor ind under den pågældende vare, og skadesvurderingen foretages for EU-erhvervsgrenen som helhed. Denne påstand blev derfor afvist.

(214)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget som nævnt i betragtning 209 på grundlag af European Aluminiums data for salg på EU-markedet plus importdata fra Eurostat.

(215)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbruget (ton)

(216)

Forbruget på det frie marked i Unionen steg med 7 % i løbet af den betragtede periode. En detaljeret analyse viser, at EU-markedet fra 2016 til 2018 voksede med 11 % fra ca. 3,0 til 3,3 mio. ton, og i 2019 faldt det med 4 procentpoint til omkring 3,2 mio. ton. Udsvingene og den samlede stigning i den betragtede periode skyldtes væksten i visse brugersektorer som f.eks. bilsektoren.

(217)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Den pågældende vare importeres hovedsagelig til EU-markedet under følgende KN-koder: 7604 21 00 (hule profiler), 7604 29 10 (stænger), 7604 29 90 (massive profiler), 7608 20 81 og 7608 20 89 (to typer rør, ikke svejsede) og 7610 90 90. Sidstnævnte kode omfatter forskellige strukturer af aluminium, dele af strukturer og samlesæt af aluminium (hvoraf ingen er den pågældende vare) samt visse typer af den pågældende vare, herunder stænger og profiler.

(218)

I klagen blev importen af den pågældende vare beregnet ved at anvende al import af de første fem koder, der er nævnt ovenfor, plus 95 % af KN-kode 7610 90 90 for import udelukkende med oprindelse i Kina. Begrundelsen for denne metode er, at import af kode 7610 90 90 fra Kina blev prissat til ca. 2 900 EUR pr. ton i undersøgelsesperioden, hvilket lå meget tæt op ad importen fra Kina af de øvrige fem KN-koder. Derimod blev importen fra andre lande foretaget til en gennemsnitspris på omkring 6 500 EUR pr. ton. Disse prisoplysninger tyder på, at importen fra Kina bestod af den pågældende vare, mens den for andre lande bestod af mere værdifulde produkter såsom strukturer, som ikke er den pågældende vare. Klageren anførte, at af forsigtighedshensyn bør 95 % af KN-kode 7610 90 90 betragtes som den pågældende vare.

(219)

Kommissionen undersøgte først sagen ved at undersøge handelsstrømmene på Taric-kodeniveau (10-cifrede varekoder). Disse oplysninger forelå fra indledningen af undersøgelsen (den 14. februar 2020). Disse data understøttede klagerens tilgang med hensyn til pris. Samtidig blev en stor del af importen fra Kina anmeldt under Taric-kode 7610909090, hvilket ikke er den pågældende vare. Kommissionen besluttede derfor at anmode om en udtalelse og data fra interesserede parter i et notat til sagsakterne. GD TAXUD og de nationale toldmyndigheder i medlemsstaterne blev ligeledes kontaktet for at anmode om yderligere data om denne kode fra deres registre.

(220)

To ikke forretningsmæssigt forbundne importører og European Aluminium afgav visse bemærkninger og data efter den yderligere anmodning om oplysninger.

(221)

De to ikke forretningsmæssigt forbundne importører anførte, at KN-kode 7610 90 90 normalt burde omfatte varer med en højere værdi, fordi koden bl.a. omfatter aluminiumskonstruktioner. Derfor kan de importpriser fra Kina, der er lavere end gennemsnittet, under denne kode vise, at der er medtaget en stor mængde ikke samlede varer for at nyde godt af en lavere konventionel told (6 %) i denne KN-kode end toldsatsen for toldposition 7604 og 7608 (7,5 %).

(222)

European Aluminium gjorde gældende, at importen med oprindelse i Kina under KN-kode 7610 90 90 overvejende består af ekstruderet aluminium, der er »forarbejdet til brug i konstruktioner«, og som er omfattet af varedækningen, fordi gennemsnitsprisen er den samme som for varer, der er angivet under KN-kode 7604 og 7608 (dvs. 2 770 EUR pr. ton), og gennemsnitsprisen ikke er på linje med gennemsnitsprisen for varer, der er angivet under KN-kode 7610 90 90, med oprindelse i alle andre tredjelande end Kina (dvs. 6 000 EUR pr. ton), hvilket svarer til den økonomiske merværdi af omdannelse af ekstruderet aluminium til konstruktioner.

(223)

De nationale toldmyndigheder i fire medlemsstater og GD TAXUD gav også mere detaljerede oplysninger om import. I den foreløbige fase af undersøgelsen er oplysninger fra andre medlemsstater imidlertid under behandling. Det blev derfor foreløbigt besluttet, at klagen repræsenterede de bedste tilgængelige oplysninger om importmængder og for alle de data, der er fremlagt og analyseret nedenfor, anvendes metoden i klagen til at fastslå importen til EU-markedet. Kommissionen anmoder imidlertid igen interesserede parter om at give sig til kende, så der kan træffes en endelig afgørelse om data, der er så fuldstændige som muligt.

(224)

Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af importmængden i forhold til forbrugsmængden på det frie marked i tabel 1.

(225)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 2

Importmængde (i ton) og markedsandel

(226)

Importen fra det pågældende land steg fra ca. 210 000 ton til omkring 310 000 ton i den betragtede periode, dvs. med 48 %.

(227)

Markedsandelen for denne import steg fra 6,9 % til 9,6 % i den betragtede periode, dvs. med 39 %.

(228)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat ved at anvende de KN-koder og den metode, der er nævnt i betragtning 217-223.

(229)

De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importpriser (EUR pr. ton)

(230)

Importpriserne fra Kina steg fra 2 812 til 2 912 EUR pr. ton i den betragtede periode, dvs. en stigning på 4 %. Denne udvikling bør ses i lyset af udviklingen i aluminiumsindekser på verdensplan, såsom LME-noteringerne for billets af aluminium i tabel 7. Billets af aluminium er det vigtigste råmateriale i den undersøgte vare. I samme periode steg LME-prisen for billets af aluminium med 10 % som vist i tabel 7. I undersøgelsesperioden var der på grundlag af de gennemsnitlige EU-priser i tabel 7 nedenfor en prisforskel mellem importen af samme vare og EU-priserne på omkring 20 %.

(231)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(232)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på over 25 %. De faktiske beregnede tal registreres ikke her af fortrolighedshensyn, men er blevet meddelt de pågældende samarbejdsvillige eksporterende producenter, og de er inden for intervallet 15 %-35 %. For omkring 99 % af mængden af de importerede varetyper blev der konstateret underbud. Alle stikprøveudtagne EU-producenters salg fandt sted direkte til uafhængige kunder uden forretningsmæssigt forbundne salgsenheder. Én eksporterende producent solgte til uafhængige kunder i Unionen uden forretningsmæssigt forbundne salgsenheder i Unionen. For så vidt angår den anden eksporterende producent, fandt størstedelen af dens salg sted gennem en forretningsmæssigt forbundet salgsenhed i Unionen. Da under halvdelen af den samlede eksport fra de eksporterende virksomheder i stikprøven blev justeret i henhold til artikel 2, stk. 9, fandt Kommissionen under alle omstændigheder, at der ville forekomme et betydeligt underbud for landet som helhed, også i betragtning af de observerede prisforskelle, der er nævnt i betragtning 230.

(233)

Én importør (Kastens & Knauer) hævdede, at den undersøgte vare omfatter ikke-standardiserede varer både til lav pris, standardpris og høj pris, som ikke bør sammenlignes med hinanden. Ifølge denne importør bør disse produkter ikke sammenlignes.

(234)

Som nævnt blev der anvendt et meget detaljeret prissammenligningssystem med anvendelse af produktformer og -dimensioner, forskellige typer belægning og typer af råmaterialelegeringer. Der blev fundet en høj grad af overensstemmelse mellem importerede varer og EU-erhvervsgrenens varer. Kommissionen bekræfter derfor, at det var muligt at foretage nøjagtige prissammenligninger på grundlag af detaljerede og objektive kriterier.

(235)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(236)

Som nævnt i betragtning 9 anvendte Kommissionen stikprøver til fastsættelse af den skade, som EU-erhvervsgrenen eventuelt har været udsat for.

(237)

Med henblik på vurderingen af skade sondrede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra data i svaret fra European Aluminium, som omfattede data vedrørende alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra data i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(238)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(239)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(240)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(241)

I hele den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 2 %. En detaljeret analyse viser, at EU-produktionen steg med 7 % fra 2016 til 2018, mens EU-produktionen faldt med 5 procentpoint i undersøgelsesperioden.

(242)

Den samlede stigning i den betragtede periode skyldtes væksten i efterspørgslen som beskrevet i tabel 1. EU-erhvervsgrenen formåede dog kun at øge sin produktion med 2 % i den betragtede periode, på et marked, der voksede med 7 %. EU-erhvervsgrenen var derfor ikke i stand til fuldt ud at drage fordel af væksten på markedet.

(243)

Produktionskapaciteten i Unionen blev øget med 4 % i den betragtede periode. Denne moderate kapacitetsforøgelse afspejler nogle EU-producenters forsøg på at øge kapaciteten for at matche vækstpotentialet for ekstruderet aluminium.

(244)

I den betragtede periode faldt kapacitetsudnyttelsen i Unionen med 2 %, fordi EU-producenterne ikke var i stand til at øge produktionen i takt med væksten på markedet.

(245)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

(246)

I hele den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde i Unionen med 2 %.

(247)

EU-salgsmængden på det frie marked steg også med 2 % i den betragtede periode. Fra 2016 til 2018 steg EU-salgsmængden på det frie marked med 7 % og faldt med 5 % i undersøgelsesperioden. EU-salget fulgte udviklingen i EU-produktionen meget tæt, fordi industrien i det store og hele driver et system med produktion efter ordre.

(248)

EU-erhvervsgrenens bundne marked (udtrykt i procent af det samlede EU-salg) var på ca. 2 % i hele den betragtede periode. Det lille bundne marked oplevede et fald på 8 % i den betragtede periode, men dette havde en marginal indvirkning på grund af dette markeds begrænsede størrelse.

(249)

Det fremgår følgeligt af faldet i markedsandelen for EU-salgsmængden, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at holde trit med væksten på EU-markedet i den betragtede periode.

(250)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

(251)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen steg med 8 % fra 2016 til 2018 i fuldtidsækvivalenter. Denne stigning blev efterfulgt af et fald på 7 % i undersøgelsesperioden. Igen følger denne udvikling i vid udstrækning udviklingen i produktionsmængden i tabel 4.

(252)

European Aluminium forklarede, at de udførte periodiske beskæftigelsesundersøgelser, som normalt var baseret på ca. 40 % af EU-produktionen. De tal, der nævnes ovenfor, er en ekstrapolering af dataene, således at hele erhvervsgrenen er dækket. Resultaterne af disse undersøgelser anses derfor for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen som helhed.

(253)

Da tallene for produktion og beskæftigelse fulgte hinanden tæt, forblev produktiviteten målt i ton pr. ansat stort set uændret.

(254)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(255)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(256)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgspriser i Unionen

(257)

Salgspriserne på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne parter (det frie marked) steg fra 3 053 EUR pr. ton til 3 619 EUR pr. ton i den betragtede periode, dvs. en stigning på 19 %.

(258)

Denne stigende tendens bør ses i lyset af den betydelige udvikling i industrien. For det første ændrede alle fire EU-producenter i stikprøven deres varesammensætning i løbet af den betragtede periode. Navnlig øgede EU-producenterne deres salg af produkter med høj merværdi, som har højere priser. Desuden steg markedspriserne på grund af stigninger i prisen på billets af aluminium, hvilket fremgår af LME's pris for 3 måneder leveret.

(259)

Enhedsproduktionsomkostningerne hos producenterne i stikprøven blev også i høj grad påvirket af LME-prisudviklingen og omfattede de yderligere omkostninger, som producenterne i stikprøven havde i forbindelse med omstillingen til produkter med højere merværdi.

(260)

Enhedsproduktionsomkostningerne steg med (20 %), dvs. med en højere sats end de gennemsnitlige priser på det frie EU-marked (19 %).

(261)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(262)

Gennemsnitslønnen pr. ansat steg med 2 % i løbet af den betragtede periode.

(263)

Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

(264)

Lagrene hos EU-producenterne i stikprøven voksede med 26 % i løbet af den betragtede periode. Slutlagrene som en procentdel af produktionen var dog lave i hele perioden. Dette skyldes, at sektoren for ekstruderet aluminium i almindelighed opererer på grundlag af produktion efter ordre. Denne indikator er derfor af mindre betydning i den samlede skadesanalyse.

(265)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(266)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Ekstraordinære omkostninger og urealiserede sikringsgevinster og -tab blev ikke medtaget i tallene i tabel 10. Rentabiliteten hos producenterne i stikprøven var positiv, men lav i hele den betragtede periode, og den faldt fra 4,9 % i 2016 til 2,0 % i undersøgelsesperioden. Denne udvikling viser et betydeligt pristryk. Som forklaret i betragtning 272 steg EU-producenternes omkostninger mere end deres priser. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at hæve priserne i samme omfang, da omkostningerne var stigende på grund af pristrykket forårsaget af importen fra Kina (både med hensyn til mængder og lave priser). I hele perioden var de kinesiske priser nemlig konsekvent lave og væsentligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser, hvilket begrænsede de prisstigninger, der ville have været forventet bl.a. som følge af stigende råmaterialeomkostninger og stigende efterspørgsel. Importen fra Kina var betydelig i den pågældende periode. Dette førte til lav og faldende rentabilitet.

(267)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten varierede. EU-producenterne i stikprøven havde en positiv, men lav likviditet i hele den betragtede periode. Likviditeten faldt med 77 % fra 2016 til 2018, men steg betydeligt i undersøgelsesperioden. Denne genrejsning var i høj grad baseret på en af de producenter i stikprøven, som konverterede store mængder af igangværende arbejde i begyndelsen af 2019 til salg af færdige varer i undersøgelsesperioden.

(268)

EU-producenterne fortsatte med at investere i den betragtede periode, hvilket fremgår af ovennævnte investeringstal. Investeringerne var på mellem 27 og 47 mio. EUR om året. Investeringerne blev hovedsagelig foretaget for at opnå effektivitetsgevinster og bevæge virksomhederne i retning mod produkter med høj merværdi og fokus på kunder. Dette blev anset for at være afgørende for, at producenterne i stikprøven kunne bevare konkurrenceevnen på markedet.

(269)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det udviklede sig negativt i den betragtede periode og faldt faktisk med 71 %. Denne negative udvikling viser, at selv om investeringerne fortsat foretages for at bevare konkurrenceevnen, er afkastet af disse investeringer faldet betydeligt i den betragtede periode.

(270)

Alle fire producenter i stikprøven er en del af store grupper af virksomheder, og de er fortsat med at rejse kapital til investeringer i den betragtede periode. Da investeringsafkastet imidlertid falder så hurtigt, er det klart, at evnen hos de producerende enheder i stikprøven til at rejse kapital i fremtiden er svækket.

(271)

Flere indikatorer viste en positiv tendens, såsom produktion, kapacitet, salgsmængde på EU-markedet og beskæftigelse. Den positive udvikling i disse indikatorer vedrørte imidlertid stigningen i forbruget, og sådanne indikatorer burde faktisk have oplevet en større stigning, hvis EU-erhvervsgrenen havde været i stand til at få fuldt udbytte af det voksende marked. Trods stigningen i salgsmængden tabte EU-erhvervsgrenen faktisk markedsandele på det frie marked.

(272)

Salgspriserne på det frie marked steg med 19 %. Disse prisstigninger fulgte imidlertid ikke omkostningsstigningerne (20 %). Denne udvikling skyldtes pristryk. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at hæve priserne i samme omfang, da omkostningerne var stigende på grund af pristrykket forårsaget af importen fra Kina, som underbød EU-erhvervsgrenens priser. I betragtning af, at rentabiliteten lå under målfortjenesten i hele den betragtede periode, og den kinesiske imports mængder og lave priser konkluderede Kommissionen, at prisstigninger var blevet trykket i hele den betragtede periode. Som følge heraf viste alle de finansielle resultatindikatorer, nemlig rentabilitet, investeringsafkast og likviditet en faldende tendens, og fortjenesten lå under målfortjenesten i hele den betragtede periode. Dette er særlig skadeligt, fordi markedet for den undersøgte vare voksede i den betragtede periode, men EU-erhvervsgrenen oplevede stadig lave og faldende overskud. På trods af at investeringerne blev fastholdt på så højt et niveau som muligt, for at konkurrencedygtigheden kunne bevares, var EU-erhvervsgrenen tydeligvis ikke i stand til at opnå fortjenstniveauer, som kunne tilskynde til fremtidige investeringer. Desuden fandt nedgangen i EU-erhvervsgrenen sted i en periode med vækst på EU-markedet. EU-erhvervsgrenen mistede 5 % af markedsandelen på et voksende marked og var tydeligvis ikke i stand til at drage fordel af væksten på EU-markedet.

(273)

Desuden skal det erindres, at EU-erhvervsgrenen betjener et mangfoldigt kundegrundlag, der har krav, som til stadighed udvikler sig. Det er afgørende, at EU-erhvervsgrenen fortsat investerer i FoU og kundeorienterede løsninger. Den hastigt forværrede udvikling i investeringsafkastet (-71 %) udgør derfor i sig selv en alvorlig trussel mod erhvervsgrenens fortsatte levedygtighed.

(274)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(275)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er: import fra tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, det bundne salg, råmaterialepriser og udviklingen i forbruget.

(276)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens situation falder sammen med en betydelig udbredelse af importen fra Kina, som konsekvent underbød EU-erhvervsgrenens priser og under alle omstændigheder undertrykte EU-markedets priser og skabte en årsagssammenhæng mellem de to.

(277)

Importmængden fra Kina steg (jf. tabel 2) fra ca. 209 000 ton i 2016 til ca. 310 000 ton i undersøgelsesperioden, dvs. med 48 %. Markedsandelen steg i samme periode fra 6,9 % til 9,6 %, hvilket er en stigning på 39 %. I samme periode (jf. tabel 5) steg EU-erhvervsgrenens salg på det frie marked med kun 2 %, og dens markedsandel faldt fra 85,1 % til 81,1 %, hvilket er et fald på 5 %. Salget på det mindre bundne marked faldt med 8 %. Dumpingimporten er steget støt fra år til år både i absolutte og relative tal. Som det fremgår af tabel 1, er forbruget på EU-markedet steget med 7 % i den betragtede periode. Det er imidlertid klart, at det hovedsagelig har været importen fra Kina, der drog fordel af denne vækst.

(278)

Priserne på dumpingimporten steg med 4 % i den betragtede periode (jf. tabel 3) fra 2 812 EUR pr. ton i 2016 til 2 912 EUR pr. ton i undersøgelsesperioden. I samme periode steg aluminiumspriserne på verdensplan med ca. 10 % (jf. LME-indekset i tabel 7). Desuden steg EU-erhvervsgrenens priser med 19 % i den betragtede periode, jf. tabel 7. Denne tabel viser imidlertid også, at EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige omkostninger steg med 20 % i samme periode. Endelig er den beregnede underbudsmargen for de eksporterende producenter på over 25 % i gennemsnit.

(279)

Som forklaret ovenfor er det nødvendigt at analysere stigningen i EU-erhvervsgrenens priser og omkostninger i lyset af ændringer i EU-erhvervsgrenens produktsammensætning og stigninger i aluminiumspriserne. Imidlertid var stigningerne i EU-erhvervsgrenens priser og dens forsøg på at bevæge sig i retning af flere varer med høj merværdi (som krævet af kunderne) ikke tilstrækkelige til at forhindre et yderligere fald i rentabiliteten af dens salg, som fortsat faldt i den betragtede periode. Dette skyldtes det nedadgående pres på markedspriserne som følge af den stigende mængde dumpingimport fra Kina til lave priser. Det blev derfor konkluderet, at importen fra Kina også forårsagede pristryk og forhindrede prisstigninger.

(280)

Én interesseret part (Airoldi) satte spørgsmålstegn ved, hvordan importen fra Kina, der udgjorde en begrænset markedsandel i undersøgelsesperioden, kunne have en så væsentlig indvirkning. I den forbindelse skal det bemærkes, at den undersøgte vare normalt sælges på kontraktbasis, hvor prisen er et vigtigt element, ofte det vigtigste. De lavpristilbud fra kinesiske eksporterende producenter, der findes på markedet, forklarer, hvorfor dette salg samlet set kunne have en så væsentlig indvirkning på markedspriserne. De kinesiske producenter solgte i undersøgelsesperioden både til forhandlere i Unionen og til slutbrugere. Dette betød, at deres negative indflydelse på markedspriserne kunne mærkes i alle markedets salgskanaler, og det gjaldt ikke blot priserne for salg af simple produkter til distributører.

(281)

EU-markedet for ekstruderet aluminium bliver gradvist mere fokuseret på at levere skræddersyede løsninger til kunder i forskellige industrier såsom bilindustrien, ingeniørarbejde, transport samt bygge- og anlægsarbejde. Denne udvikling betyder, at producenter, der leverer til EU-markedet, skal investere i FoU for nye produkter og levere komplekse løsninger til dækning af kundernes behov. Til trods for denne investering har EU-erhvervsgrenen imidlertid oplevet et gradvis tab af rentabilitet og markedsandele. Denne udvikling skyldes det betydelige pristryk fra de kinesiske eksporterende producenter.

(282)

Desuden er den kinesiske imports indtrængen i den betragtede periode ikke kun opnået på de dele af markedet, der køber simple råvarer. Der er klar dokumentation for, at kineserne gradvist trænger ind på markedet ved at øge deres tilstedeværelse på markedet for salg af kontrakter. Pris er ikke det eneste vigtige element i sådanne kontrakter, men det er klart, at ovennævnte underbudsmargener (over 25 %) spiller en central rolle i kundernes beslutningstagning.

(283)

Det blev derfor konkluderet, at importen fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. En sådan skade havde hovedsagelig indvirkning på priserne, men også på mængderne.

(284)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Import fra tredjelande

(285)

Importen fra Tyrkiet steg med 43 % i den betragtede periode, fra ca. 77 000 ton i 2016 til ca. 110 000 ton i undersøgelsesperioden. Markedsandelen for denne import steg fra 2,6 % i 2016 til 3,4 % i undersøgelsesperioden.

(286)

En samlet undersøgelse af importen af den undersøgte vare viser en gennemsnitspris på 3 448 EUR pr. ton for Tyrkiet i undersøgelsesperioden, hvilket er 18 % højere end den samlede gennemsnitlige pris på importen fra Kina på 2 912 EUR pr. ton. En mere detaljeret gennemgang af de forskellige KN-koder viser, at størstedelen af denne import (89 %) vedrørte henholdsvis KN-kode 7604 21 00 og 7604 29 90, som er hule og solide profiler. På grund af disse varetypers enorme betydning blev der foretaget en særskilt prissammenligning. Gennemsnitsprisen for disse profiler var 3 458 EUR pr. ton i undersøgelsesperioden. Dette er 19 % højere end gennemsnitsprisen for den kinesiske import under de samme to KN-koder for samme periode.

(287)

Importen fra andre tredjelande (hovedsagelig Rusland, Schweiz, Norge og Bosnien-Hercegovina) bestod også hovedsagelig af solide og hule profiler (69 %). Importen fra andre tredjelande steg i den betragtede periode med 16 % fra ca. 163 000 ton i 2016 til 189 000 ton i undersøgelsesperioden. Markedsandelen for denne import steg en smule fra 5,4 % i 2016 til 5,8 % i undersøgelsesperioden. Gennemsnitsprisen for denne import var 3 720 EUR pr. ton, hvilket er endnu højere end priserne fra Tyrkiet.

(288)

I betragtning af mængden, prisen og markedsandelen for importen fra Tyrkiet og andre tredjelande er deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen ikke af en sådan art, at de kan føre til en forringelse heraf.

(289)

EU-producenternes eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

EU-producenternes eksportresultater

(290)

EU-erhvervsgrenens eksport steg med 3 % i den betragtede periode fra ca. 202 000 ton i 2016 til ca. 208 000 i undersøgelsesperioden.

(291)

Gennemsnitsprisen for denne eksport steg med 11 % i den betragtede periode, dvs. fra 5 213 EUR pr. ton i 2016 til 5 797 EUR pr. ton i undersøgelsesperioden.

(292)

På baggrund af deres bidrag til EU-erhvervsgrenens samlede produktion og salg og i betragtning af den høje pris på denne eksport og dens stabile mængde står det klart, at denne eksport ikke ville have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.

(293)

Tabel 1 viser, at det frie EU-marked fra 2016 til 2018 voksede med 11 % fra ca. 3 til 3,35 mio. ton, og i undersøgelsesperioden faldt det med 4 procentpoint til ca. 3,2 mio. ton. Den samlede stigning i den betragtede periode viser, at der ikke var nogen nedgang i efterspørgslen.

(294)

I betragtning af, at forbruget steg i den betragtede periode, kunne det konkluderes, at udviklingen i forbruget ikke ville have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.

(295)

Som det fremgår af tabel 5, faldt EU-erhvervsgrenens salg til det bundne marked med 8 % i den betragtede periode. De mængder, der var tale om hvert år, var dog 2 % eller derunder af EU-erhvervsgrenens samlede salg.

(296)

I betragtning af det bundne markeds meget begrænsede størrelse ville dets udvikling ikke have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.

(297)

EU-erhvervsgrenens vigtigste råmateriale er billets af aluminiumlegeringer, selv om nogle producenter er mere integrerede og også fremstiller aluminiumlegeringer, der anvendes til fremstilling af ekstruderet aluminium.

(298)

Aluminiumspriserne fastsættes af LME og udgør omkring to tredjedele af omkostningerne ved typisk ekstruderet aluminium, selv om denne procentdel varierer afhængigt af kompleksiteten af det færdige solgte produkt.

(299)

Som det fremgår af tabel 7, steg LME's indekser for billets leveret fra 2016 til undersøgelsesperioden med 10 % i den betragtede periode. Dette ville betyde en stigning i produktionsomkostningerne på ca. 6-7 % for den undersøgte vare.

(300)

EU-erhvervsgrenen sælger dog sædvanligvis kontrakter, hvor den seneste LME-pris noteres sammen med omstillings- og leveringsomkostninger. EU-producenterne benytter sig derefter af risikoafdækningsfaciliteter for at have dækning mod forskellen mellem den aluminiumspris, der er noteret i kontrakten, og den faktiske købspris på aluminium.

(301)

I betragtning af, at aluminiumspriserne er fastsat ved hjælp af kontrakter, og at EU-erhvervsgrenen beskytter sig selv mod udsving i priserne på råmaterialer, var det klart, at stigninger i priserne på råmaterialer ikke ville have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.

(302)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Virkningen af alle andre faktorer på EU-erhvervsgrenens negative udvikling med hensyn til tab af markedsandele, prisunderbud og faldende rentabilitet, investeringsafkast og likviditet var næsten ikke-eksisterende.

(303)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden består hovedsagelig i tab af markedsandele, prisunderbud og pristryk og faldende rentabilitet, investeringsafkast og likviditet.

(304)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om den kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde i forbindelse med importen fra Kina til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, brugernes og andre relevante økonomiske aktørers.

(305)

Der er ca. 200 virksomheder, der producerer ekstruderet aluminium i Unionen. Indførelsen af foranstaltninger vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at genvinde tabte markedsandele og samtidig forbedre den lave rentabilitet i retning af, hvad der betragtes som bæredygtige niveauer.

(306)

EU-erhvervsgrenen beskæftiger omkring 40 000 arbejdstagere direkte, og mange flere er indirekte afhængige af den. Producenterne er spredt ud over hele EU.

(307)

Manglende foranstaltninger må forventes at få en væsentlig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen i form af yderligere pristryk og lavere salg og deraf følgende ringere rentabilitet og færre investeringer. Foranstaltningerne vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at udnytte det potentiale, den har på et EU-marked, genvinde tabte markedsandele og forbedre rentabiliteten til et niveau, der kan forventes under normale konkurrencevilkår.

(308)

Aluminium er meget lettere end stål og betragtes i Unionen som et vigtigt råmateriale med henblik på at gøre fremskridt hen imod opfyldelsen af de emissionsmål, der er fastsat i Parisaftalen (2015). Et eksempel herpå er den øgede brug af ekstruderet aluminium i bilindustrien, og det er af central betydning for etableringen af sektoren for elektriske køretøjer i Unionen.

(309)

Ud over at repræsentere EU-erhvervsgrenen repræsenterer European Aluminium også en stor del af sektoren for primær aluminium i Unionen. Omkring 20 % af den primære aluminium, der produceres i Unionen, bruges til ekstruderet aluminium. Sektoren for primær aluminium er også en stor arbejdsgiver i Unionen, og den er afhængig af sundheden hos dens kunder i afsætningsleddet. Sektorens vigtigste produktion for sektoren for ekstruderet aluminium er billets. Levedygtighed for disse leverandører i tidligere led vil også blive bragt i fare, hvis sektoren for ekstruderet aluminium aftager yderligere.

(310)

Der var kun meget lidt samarbejdsvilje hos importsektoren. Seks ikke forretningsmæssigt forbundne importører indsendte en stikprøveformular, der kun repræsenterede omkring 2 % af importen fra Kina.

(311)

Importørerne af ekstruderet aluminium i stikprøven er specialister inden for aluminiumsindustrien, og omkring 50 % af deres omsætning hidrørte fra ekstruderet aluminium. Importørerne købte omkring 50 % af deres ekstruderede aluminium fra det pågældende land, mens de øvrige 50 % stammede fra EU-erhvervsgrenen og andre tredjelande. Selv om ekstruderet aluminium fra Kina sædvanligvis blev pålagt en told på 6 %-7,5 %, var denne industri betydeligt mere rentabel end andre importerede produkter og mere rentabel end EU-erhvervsgrenen til trods for, at der er færre risici for den importerende sektor end for produktionssektoren.

(312)

Importørerne hævdede, at de ikke kan købe al deres ekstruderede aluminium fra EU-erhvervsgrenen, fordi erhvervsgrenen ikke kan levere hele det krævede sortiment. Mere specifikt anførte én importør (Airoldi), at de hovedsagelig importerer ekstruderet aluminium fremstillet af hårde legeringer, for hvilke de hævder, at der gælder længere leveringstider for EU-erhvervsgrenen. De hævder, at yderligere dokumentation for forsyningsmangler er, at visse varer er fritaget for told under autonome toldkontingenter. EU-erhvervsgrenen afviste denne påstand om forsyningsproblemer, idet den anførte, at erhvervsgrenen har uudnyttet kapacitet og kan levere alle de varer, som importører og EU-brugerindustrierne efterspørger, herunder ekstruderet aluminium fremstillet af hårde legeringer.

(313)

Ifølge oplysningerne i sagen synes der ikke at være mangel på bestemte produkter eller legeringer i Unionen. To af de EU-producenter, der indgik i stikprøven, fremstiller store mængder ekstruderet aluminium af hårde legeringer og har en betydelig uudnyttet kapacitet. EU-erhvervsgrenen fremlagde dokumentation for, at mange flere EU-producenter har kapacitet til at fremstille ekstruderet aluminium fra hårde legeringer. Desuden findes der alternative forsyningskilder i tredjelande.

(314)

Med hensyn til fritagelse for importafgifter er autonome toldkontingenter på i alt 3 000 ton af den pågældende vare i øjeblikket fritaget for told ved Rådets forordning (EU) 2019/2220 (97). EU-erhvervsgrenen forklarede, at den har anfægtet disse undtagelser med den begrundelse, at EU-erhvervsgrenen er i stand til at levere de specifikke varer, der er undtaget. En beslutning om det fortsatte behov for undtagelser forventes offentliggjort inden udgangen af 2020. I betragtning af, at den pågældende mængde er marginal (ca. 1 % af den samlede import i undersøgelsesperioden), er det ikke opfattelsen, at dette udgør et stort forsyningsproblem. Hvis der fremkommer yderligere oplysninger, vil dette spørgsmål blive taget op til fornyet overvejelse i undersøgelsens endelige fase.

(315)

Én importør (Airoldi) fremførte, at covid-19-pandemien er et tilfælde af force majeure, og at det ville være imod Unionens interesser at indføre antidumpingtold på importen af den pågældende vare. De fremførte endvidere, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at indføre told i 2020 baseret på situationen i 2019, eftersom 2020 er blevet påvirket af covid-19-epidemien. Den betragtede periode i denne undersøgelse er dog 2016-2019. Under normale omstændigheder bør begivenheder i 2020 ikke tages i betragtning i forbindelse med indførelsen af foranstaltninger, medmindre der har været en varig ændring af omstændighederne. Den dokumentation, der er indeholdt i forordningen om indførelse af registrering af import, tyder på, at presset fra importen i perioden fra marts til maj 2020 steg på EU-erhvervsgrenen. Der er ikke fremlagt dokumentation, som berettiger afslutning af undersøgelsen uden foranstaltninger af hensyn til Unionens interesser. Denne påstand blev derfor afvist. Airoldi har allerede modtaget et brev, hvori det forklares, at der ikke er noget retsgrundlag for at afslutte den nuværende undersøgelse på grund af force majeure som følge af covid-19-pandemien.

(316)

Airoldi gjorde også gældende, at EU-erhvervsgrenen anvender antidumpinginstrumentet til at styrke et påstået oligopol, hvilket er et misbrug af rettigheder i henhold til EU-domstolenes retspraksis. European Aluminium afviste kategorisk sådanne påstande. Der er imidlertid ingen tegn på, at EU-erhvervsgrenen har udvist konkurrencebegrænsende adfærd eller et misbrug af oligopol, og Airoldi har ikke fremlagt dokumentation vedrørende resultater i denne sammenhæng eller nogen analyse, der forklarer relevansen heraf i forbindelse med grundforordningen.

(317)

Antidumpingforanstaltningerne vil sandsynligvis få en vis negativ virkning for importører i Unionen, da foranstaltninger vedrørende importen fra Kina kan reducere omsætningen og rentabiliteten af deres handel med ekstruderet aluminium. Importørerne vil dog kunne vælte tolden over på deres kunder på grund af deres betydelige fortjenstmargener på omkring 7 %-13 %. De har også mulighed for at finde alternative forsyningskilder, herunder leverandører fra andre tredjelande og EU-erhvervsgrenen. Begge importører i stikprøven har faktisk en afbalanceret forsyningsstruktur og er ikke kun afhængige af import fra Kina. Begge importører i stikprøven har desuden betydelige aktiviteter, som ikke vedrører den undersøgte vare, og som ikke berøres af indførelsen af tolden. Kombinationen af andre aktiviteter, andre forsyningskilder for den undersøgte vare og muligheden for delvis overvæltning af tolden på deres kunder ville derfor betyde, at de ikke forretningsmæssigt forbundne importører ikke er uforholdsmæssigt hårdt ramt af indførelsen af foranstaltningerne.

(318)

Den undersøgte vare indkøbes af flere brugerindustrier, hovedsagelig byggeri, transport, ingeniørarbejde og andre, herunder forbrugerprodukter. Noget ekstruderet aluminium sælges til distributører, inden det videresælges til slutbrugere.

(319)

Selv om nogle brugere og deres sammenslutninger registrerede sig som interesserede parter, samarbejdede de fleste brugerindustrier ikke i forbindelse med undersøgelsen ved at besvare spørgeskemaet.

(320)

Der blev kun modtaget én besvarelse af spørgeskemaet fra Alstom Group, som køber ekstruderet aluminium til gruppens jernbanetransportvirksomhed. Alstom og Sammenslutningen af Europæiske Jernbaneindustrier (UNIFE) fremsatte også bemærkninger vedrørende spørgsmål af interesse for Unionen.

(321)

Ekstruderet aluminium er af stor betydning for jernbanetransportindustrien, fordi det er afgørende for moderniseringen af rullende materiel med henblik på at leve op til standarder for passagerers sikkerhed, modstandsdygtighed i forbindelse med ulykker og med hensyn til at hjælpe industrien med at reducere CO2-fodaftrykket ved at reducere vægten af det rullende materiel og øge brændstofeffektiviteten. Industrien forklarede, at den opbygger forbindelser med sine leverandører i både Unionen og Kina med henblik på produktion af ekstruderet aluminium, hvilket betyder, at det er uhensigtsmæssigt og medfører ekstra omkostninger at skifte leverandør. Desuden hævdede industrien, at et begrænset antal producenter i Unionen var i stand til at opfylde de særlige krav. Alstom påpegede, at nogle af dets produkter kun kunne leveres af tre producenter i Kina og én i Unionen. European Aluminium har hævdet, at dens medlemmer både har den kapacitet og den tekniske viden, der er nødvendige for at levere til jernbanetransportindustrien.

(322)

Kommissionen konkluderede, at det var uundgåeligt, at det ville have omkostningsmæssige konsekvenser for Alstom og andre virksomheder i denne industri at skifte leverandør. Indkøbene af den undersøgte vare foretaget af Alstom udgør imidlertid en ubetydelig procentdel af virksomhedens omsætning, og virksomheden køber fra flere forsyningskilder, herunder Kina og andre lande. Hvis Alstom besluttede at importere fra Kina og betale antidumpingtold ved import, ville beløbet for denne told derfor være en marginal ekstraomkostning på under 1 % af den tilsvarende omsætning.

(323)

Alstom og UNIFE gjorde også gældende, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger for ekstruderet aluminium i jernbanetransportindustrien ikke ville være i Unionens interesse, fordi:

(324)

Det forhold, at produkterne til jernbanetransportindustrien tegner sig for en mindre del af importen på EU-markedet, er imidlertid ikke specifikt for jernbanetransportindustrien. Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at pristrykket fra den kinesiske import ikke forekommer for ekstruderet aluminium i jernbanetransportindustrien eller kun forekommer i mindre omfang. Tværtimod havde den kinesiske import på grundlag af oplysningerne fra den eneste samarbejdsvillige bruger i jernbanetransportindustrien en meget højere markedsindtrængning i denne industri i undersøgelsesperioden end overordnet set, og denne markedsindtrængning udviklede sig meget hurtigere. De skadelige virkninger af importen af ekstruderet aluminium på jernbanetransportindustrien adskiller sig således ikke fra den skade, der forvoldes af andre varetyper, der er omfattet af undersøgelsen.

(325)

For så vidt angår bilindustrien, som er en af de vigtigste aftagerindustrier, var der ikke nogen samarbejdsvilje hos brugere i denne sektor. European Aluminium og de EU-producenter, der indgik i stikprøven, har oplyst, at ekstruderet aluminium spiller en stadig større rolle, navnlig med hensyn til det voksende marked for elektriske køretøjer, hvor ekstruderet aluminium er af stor betydning for nedbringelsen af køretøjets vægt og forøgelsen af dets rækkevidde. Disse oplysninger blev bekræftet ved hjælp af EU-erhvervsgrenens salgsdata og af offentligt tilgængelige oplysninger offentliggjort af automobilsammenslutningen. Det antages dog, at der gælder tilsvarende formildende faktorer for bilindustrien som i jernbaneindustrien:

(326)

For så vidt angår bygge- og anlægsvirksomhed, som er en af de vigtigste aftagerindustrier, var der ikke nogen samarbejdsvilje hos brugere i denne sektor. European Aluminium og de EU-producenter, der indgik i stikprøven, har bekræftet, at ekstruderet aluminium spiller en vigtig rolle og tegner sig for ca. 50 % af EU-forbruget. Disse oplysninger blev bekræftet ved henvisning til EU-erhvervsgrenens salgsdata. Salg af ekstruderet aluminium til bygge- og anlægssektoren tegnede sig for ca. 5 mia. EUR, men dette skal ses i forhold til bygge- og anlægssektorens enorme størrelse i Unionen. Ifølge de seneste oplysninger fra Eurostat udgjorde bygge- og anlægssektorens indkøb af varer og tjenesteydelser i 2018 1 277 mia. EUR, mens omsætningen udgjorde 1 874 mia. EUR (99). Indkøbene af ekstruderet aluminium tegner sig således for en ubetydelig del af bygge- og anlægssektorens omkostninger og omsætning.

(327)

Virkningerne af eventuelle foranstaltninger for denne sektor betragtes derfor samlet set som værende minimale. Det erkendes dog, at betydningen af ekstruderet aluminium for de forskellige markedsaktører i bygge- og anlægssektoren kan være anderledes. Som følge af manglende samarbejde foreligger der ingen detaljerede oplysninger.

(328)

Der blev ikke modtaget verificerbare data for de andre vigtigste brugersektorer, dvs. ingeniør- og forbrugerindustrier. Der er mange industrier i disse sektorer, og betydningen af ekstruderet aluminium og formildende faktorer for hver industri kendes ikke. Det kan derfor ikke udelukkes, at visse brugere, som ikke har samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, kan opleve visse skadelige virkninger som følge af foranstaltningerne. Der er imidlertid ingen oplysninger i sagsakterne, som understøtter eller kvantificerer disse virkninger.

(329)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre midlertidige foranstaltninger for importen af ekstruderet aluminium med oprindelse i Kina.

(330)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(331)

Først beregnede Kommissionen den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, uden fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a. I dette tilfælde ville skaden blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger, herunder de omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og af de ILO-konventioner, der er opført i bilag Ia til grundforordningen, og opnå en rimelig fortjeneste (»målfortjeneste«).

(332)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten:

(333)

European Aluminium og en af EU-producenterne hævdede, at det var nødvendigt med en målfortjeneste på mindst 16 %, fordi sektoren for ekstruderet aluminium kræver mange investeringer både i produktionsudstyr og i udvikling af produkter med kunder. En anden EU-producent hævdede, at den normale fortjeneste burde være over 8 %. Disse påstande blev understøttet af, at kundefokus bliver stadig vigtigere i denne sektor, og at yderligere investeringer af denne art er afgørende for sektorens fremtidige overlevelse. Denne investering er nødvendig for at kunne levere skræddersyede løsninger til kunderne i de vigtigste kundeindustrier (bilindustrien, ingeniørarbejde, transport og bygge- og anlægsarbejde).

(334)

Kommissionen undersøgte disse påstande sammen med de tilgængelige data i sagsakterne vedrørende kravene i grundforordningens artikel 7, stk. 2c, med henblik på at fastsætte målfortjenesten.

(335)

I betragtning af, at EU-erhvervsgrenens priser blev trykket i hele den betragtede periode som følge af dumpingimporten, som forklaret i betragtning 272 ovenfor, blev fortjenesten i denne periode ikke anset for at være et passende grundlag for at fastsætte målfortjenesten. Kommissionen undersøgte derfor EU-erhvervsgrenens rentabilitet før den betragtede periode, hvilket også skete i lyset af EU-erhvervsgrenens påstande vedrørende det høje investeringsniveau, som er nødvendigt i denne branche.

(336)

Med hensyn til den forventede fortjeneste under normale konkurrencevilkår bemærkede Kommissionen, at den finansielle krise før 2014 havde en negativ indvirkning på rentabiliteten, og at de kinesiske importniveauer fra 2014 og fremefter steg kraftigt og blev skadelige. 2014 anses derfor for at være det mest repræsentative år for rentabiliteten under normale konkurrencevilkår i denne industri. To af de fire producenter i stikprøven, Constellium Decin og Impol, opnåede en rentabilitet på mindst 10 % i 2014. Den tredje producent, Hydro Hungary, undergik på dette tidspunkt strukturelle ændringer, og derfor var dens rentabilitet ikke fuldt ud repræsentativ. Der foreligger ingen data for den fjerde producent i stikprøven, STEP G, der først blev grundlagt i 2015. På dette grundlag fandt Kommissionen, at en målfortjeneste på 10 % baseret på de rentabilitetsniveauer, der blev opnået i 2014, ville afspejle rentabilitetsniveauet før stigningen i importen fra det pågældende land og den rentabilitet, der kunne forventes under normale konkurrencevilkår.

(337)

På baggrund af EU-erhvervsgrenens påstande, jf. betragtning 333 ovenfor, undersøgte Kommissionen derefter, om dette niveau ville dække alle omkostninger og investeringer, forskning og udvikling (FoU) og innovation som påkrævet i artikel 7, stk. 2c.

(338)

De verificerede data vedrørende investeringer understøtter påstanden om, at sektoren for ekstruderet aluminium kræver store investeringer i både produktionsudstyr og udvikling af produkter med kunder. Trods den faldende rentabilitet steg investeringerne i den betragtede periode med 72 % for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, og de tegnede sig for over 4,4 % af omsætningen for virksomhederne i stikprøven gennem hele den betragtede periode og for 5,4 % i undersøgelsesperioden. Dette understøtter EU-erhvervsgrenens påstande om, at et betydeligt investeringsniveau konsekvent er nødvendigt for at forblive konkurrencedygtig og være i stand til at bevare kundefokus uafhængigt af den forretningsmæssige og økonomiske situation. I tilfælde af skadevoldende dumping, der påvirker de normale konkurrencevilkår og i sidste ende har en indvirkning på erhvervsgrenens rentabilitet, må dette investeringsniveau derfor tages i betragtning ved fastsættelsen af den relevante målfortjeneste. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at en målfortjeneste på 10 % ville dække investeringer, forskning og udvikling (FoU) og innovation i sektoren for ekstruderet aluminium og stadig efterlade en margen for fortjeneste for at kompensere for de andre produktionsfaktorer.

(339)

Selv om en sådan målfortjeneste på 10 % stort set er i overensstemmelse med det niveau, som en af EU-producenterne hævdede (et fortjenstniveau på over 8 %), hævdede European Aluminium og én anden EU-producent, at en målfortjeneste på mindst 16 % var nødvendig for at dække investeringerne. Selv om dette niveau faktisk blev opnået af en af virksomhederne i stikprøven i perioden 2014-2016, ville det kun afspejle den mest succesrige virksomhed med den mest avancerede produktsammensætning og et deraf følgende større investeringsbehov. 10 % afspejler derimod fuldstændig produktsammensætningen og investeringerne hos alle de EU-producenter, der indgik i stikprøven, og i sidste ende hele erhvervsgrenen. Påstanden vedrørende den højere målfortjeneste blev derfor afvist.

(340)

I betragtning af ovenstående mener Kommissionen, at en foreløbig fastsættelse af målfortjenesten til 10 % opfylder alle kravene i grundforordningens artikel 7, stk. 2c.

(341)

Kommissionen vurderede i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger opstået i henhold til multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt i henhold til ILO-konventioner opført i bilag Ia til grundforordningen, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen i henhold til artikel 11, stk. 2, anvendes. Kommissionen fastsatte en meromkostning på 0,04 %, som blev lagt til den ikke-skadevoldende pris. Et notat til dossieret om, hvordan Kommissionen beregnede denne yderligere omkostning, findes i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter.

(342)

Disse omkostninger omfattede de yderligere fremtidige omkostninger for at sikre overholdelse af EU's emissionshandelssystem (EU ETS). EU ETS er en hjørnesten i den politik, som EU fører med henblik på at overholde multilaterale miljøaftaler. Disse yderligere omkostninger blev beregnet på grundlag af de gennemsnitlige skønnede yderligere EU-emissionskvoter, som skal erhverves i den periode, hvor foranstaltningerne anvendes (2020-2024). De EU-emissionskvoter, der blev anvendt ved beregningen, blev fratrukket eventuelle gratis kvoter og blev justeret for at sikre, at de udelukkende vedrørte den undersøgte vare. Omkostningerne i forbindelse med EU-emissionskvoterne blev ekstrapoleret for at tage hensyn til de forventede prisudsving inden for den periode, hvor foranstaltningerne finder anvendelse. Kilden til disse fremskrevne priser er et dataudtræk af 7. juli 2020 fra Bloomberg New Energy Finance. Den gennemsnitlige fremskrevne pris for EU-emissionskvoter i denne periode er på 36,4 EUR pr. ton udledt CO2.

(343)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen en ikke-skadevoldende pris for samme vare for EU-erhvervsgrenen.

(344)

Kommissionen udregnede derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter, jf. beregningen af prisunderbud, og det vejede gennemsnit af den ikke-skadevoldende pris for samme vare, som de EU-producenter, der indgik i stikprøven, solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(345)

Med hensyn til restmargenen besluttede Kommissionen under hensyntagen til, at de kinesiske eksportørers samarbejdsvilje ikke var stor, og til andre overvejelser, som er forklaret i betragtning 206, at fastsætte restunderbudsmargenen til 65,6 %. Denne margen blev fastsat på niveau med den højeste underbudsmargen for en varetype, der sælges i repræsentative mængder, på grundlag af dataene fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(346)

Resultatet af disse beregninger fremgår af nedenstående tabel.

(347)

Som forklaret i indledningsmeddelelsen gav klageren Kommissionen tilstrækkelig dokumentation for, at der forekommer fordrejninger af priserne på råmaterialer i det pågældende land for så vidt angår den undersøgte vare. Disse fordrejninger synes at medføre priser, der er lavere end dem, der noteres på internationale markeder for samme vare. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, blev der i forbindelse med undersøgelsen derfor set nærmere på de påståede fordrejninger for at vurdere, om en eventuel told, der er lavere end dumpingmargenen, vil være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden.

(348)

Da de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe skaden, er højere end dumpingmargenerne, fandt Kommissionen imidlertid, at det på nuværende tidspunkt ikke var nødvendigt at behandle dette aspekt.

(349)

Efter ovennævnte vurdering konkluderede Kommissionen, at det er i Unionens interesse at fastsætte den midlertidige told, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2.

(350)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(351)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(352)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(353)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (100). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(354)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. De virksomheder, der er omfattet af individuel antidumpingtold, skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »alle andre virksomheder«.

(355)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge disse dokumenter for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er disse dokumenter ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.«

(356)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(357)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(358)

Som nævnt i betragtning 4 blev importen af ekstruderet aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina af Kommissionen underlagt registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4. Registreringen foregik således allerede i forhåndsfremlæggelsesperioden.

(359)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre.

(360)

Der er ikke truffet afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen. En sådan afgørelse vil blive truffet i den endelige fase.

(361)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(362)

To eksporterende producenter i stikprøven i Kina og andre interesserede parter, herunder en stikprøveudtagen importør, fremsatte deres bemærkninger. Bemærkningerne vedrørte ikke skrivefejl i beregningerne og vil om nødvendigt blive behandlet i den endelige fase.

(363)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis opfordrer Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(364)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —