EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R0568

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/568 af 23. april 2020 om at gøre udførslen af visse varer betinget af fremlæggelse af en udførselstilladelse

C/2020/2684

OJ L 129, 24.4.2020, p. 7–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

No longer in force, Date of end of validity: 25/05/2020

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/568/oj

24.4.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 129/7


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/568

af 23. april 2020

om at gøre udførslen af visse varer betinget af fremlæggelse af en udførselstilladelse

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/479 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for udførsel (1), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 15. marts 2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2020/402 (2) om at gøre udførslen af visse varer betinget af fremlæggelse af en udførselstilladelse i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2015/479. Nævnte gennemførelsesforordning blev ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/426 af 19. marts 2020 (3).

(2)

Forordning (EU) 2020/402 og ændringen hertil finder anvendelse i en begrænset periode på seks uger.

(3)

Da den epidemiologiske krise forårsaget af covid-19-sygdommen fortsætter, er efterspørgslen i Unionen efter personlige værnemidler, som består af beskyttelsesmasker (og kirurgiske masker), handsker, beskyttelsesbriller, ansigtsskærme og overalls, fortsat meget høj og rent faktisk fortsat stigende. Efterspørgslen efter visse typer personlige værnemidler har navnlig medført mangler på det indre marked. På grund af deres karakter og de forhold, der gør sig gældende, er sådanne værnemidler varer af væsentlig betydning, da det er nødvendigt at forebygge yderligere spredning af sygdommen og beskytte lægepersonale, der behandler smittede patienter.

(4)

Der gøres løbende bestræbelser på at bidrage til at sikre en hurtig og tilstrækkelig forsyning af værnemidler i hele Unionen. Produktionskapaciteten for personlige værnemidler er blevet forøget. Kommissionen har afsluttet et fælles udbud vedrørende personlige værnemidler med deltagelse af 25 medlemsstater. Disse initiativer har vist sig at være vellykkede, og værnemidlerne skal efter planen stilles til rådighed to uger efter, at medlemsstaterne har underskrevet kontrakterne med tilbudsgiverne.

(5)

Under EU-civilbeskyttelsesmekanismen har Europa-Kommissionen besluttet at oprette et strategisk rescEU-beredskabslager af medicinsk udstyr såsom respiratorer og beskyttelsesmasker for at hjælpe EU-landene i forbindelse med covid-19-pandemien. Denne reserve, som udelukkende finansieres af Kommissionen via direkte tilskud, vil komme til at befinde sig i en eller flere medlemsstater.

(6)

Kommissionen har også oprettet en clearingcentral, herunder for personlige værnemidler, med det formål at koordinere indsatsen for at matche udbud og efterspørgsel i EU og fremme et velfungerende indre marked.

(7)

Trods disse foranstaltninger og i betragtning af de øgede behov for personlige værnemidler i Unionen er efterspørgslen stadig større end udbuddet i Unionen, navnlig hvad angår visse typer personlige værnemidler, som er afgørende for at forhindre sygdommen i at sprede sig og at behandle patienterne.

(8)

I lyset af disse bestræbelser på at afhjælpe den kritiske situation med mangel på visse typer personlige værnemidler i Unionen er det berettiget at træffe yderligere foranstaltninger for at bidrage til at afhjælpe og forebygge mangel på personlige værnemidler.

(9)

Disse foranstaltninger, der har til formål at beskytte sundheden og påvirke samhandelen, bør være målrettede, stå i rimeligt forhold til målet og være gennemsigtige og midlertidige.

(10)

I en fælles erklæring af 26. marts understregede medlemmerne af Det Europæiske Råd, at vedtagelsen af afgørelsen om tilladelse til udførsel af personlige værnemidler bør føre til fuldstændig og effektiv ophævelse af alle former for interne forbud eller restriktioner.

(11)

Det er ikke Unionens hensigt at begrænse udførslen mere end absolut nødvendigt, og Unionen ønsker også at opretholde princippet om international solidaritet i denne situation med en global pandemi. Unionens foranstaltninger bør derfor være forholdsmæssige og sikre, at udførsel fortsat er mulig, forudsat at der gives forudgående tilladelse. Med henblik herpå bør medlemsstaterne udstede udførselstilladelser under særlige omstændigheder, hvis den pågældende forsendelse ikke udgør nogen trussel mod det faktiske behov for personlige værnemidler i Unionen og tjener til at opfylde et legitimt behov for officiel eller faglig medicinsk anvendelse i et tredjeland. I modsætning hertil bør medlemsstaterne ikke tillade udførsel, der ville skabe spekulativ fordrejning og tjene til opbygning af lagre og hamstring af vigtige værnemidler blandt personer med begrænsede eller ingen objektive behov.

(12)

Et udførselstilladelsessystem bør afhjælpe eller forhindre en situation med mangel på vigtige varer inden for Unionens grænser. Hovedformålet med et sådant system vil være at beskytte folkesundheden i Unionen.

(13)

Valget af administrative bestemmelser om disse tilladelser bør overlades til medlemsstaterne i den periode, hvor dette midlertidige system anvendes.

(14)

Baseret på princippet om international solidaritet bør medlemsstaterne tillade udførsel for at muliggøre levering af nødforsyninger i forbindelse med humanitær bistand.

(15)

Medlemsstaterne bør velvilligt overveje at give tilladelse, når udførslen er bestemt til statslige organer, offentlige organer og andre offentligretlige organer, som har ansvaret for at distribuere personlige værnemidler eller stille sådanne værnemidler til rådighed for personer, der er berørt af eller er udsat for risiko i forbindelse med covid-19, eller som er involveret i bekæmpelsen af covid-19-udbruddet.

(16)

Der bør kun gives tilladelse, hvis udførselsmængden ikke er så stor, at den udgør en trussel mod tilgængeligheden af personlige værnemidler på den pågældende medlemsstats marked eller andre steder i Unionen, for så vidt angår opfyldelse af formålet med denne forordning. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kontakte den clearingcentral, der er oprettet af Kommissionen, inden der udstedes en sådan tilladelse. Medlemsstaterne skal dog ikke kontakte clearingcentralen i tilfælde af tilladelser til nødforsyninger i forbindelse med humanitær bistand.

(17)

Når medlemsstaterne træffer afgørelse om, hvorvidt der skal udstedes en udførselstilladelse, bør de også tage hensyn til Unionens og medlemsstaternes opfyldelse af en forsyningsforpligtelse under fælles udbud eller rescEU, støtte til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) aktiviteter, støtte til reaktioner på krisesituationer, som er koordineret på EU-plan, eller tredjelandes eller internationale organisationers anmodninger om bistand.

(18)

Der bør også tages hensyn til graden af markedsintegration for de pågældende varer mellem dele af Unionens toldområde og andre lande eller områder, uanset om den er opnået i henhold til en ordning om oprettelse af et frihandelsområde eller af andre årsager såsom geografisk nærhed eller historiske bånd. Det ville ligeledes være kontraproduktivt at forstyrre tæt integrerede værdikæder og distributionsnet, der er etableret på grundlag af sådanne ordninger eller på anden måde, navnlig når der er tale om nabolande og -økonomier.

(19)

Denne forordning bør finde anvendelse på visse typer personlige værnemidler. For at sikre sammenhæng bør beskrivelsen af de typer personlige værnemidler, der er omfattet af det tilladelsessystem, der er fastsat i denne forordning, bringes i overensstemmelse med de tilsvarende specifikationer for de værnemidler, der er omfattet af det fælles udbud, hvori de specifikke behov i Unionen udpeges. KN-koderne bør kun angives til orientering.

(20)

Clearingcentralen har til formål at sikre, at udbuddet er tilstrækkeligt til at dække efterspørgslen efter alle typer personlige værnemidler på EU-markedet. På dette grundlag kan der opstå et behov for at revidere anvendelsesområdet for bilag I og de varer, der er omfattet af denne forordning. En revision af anvendelsesområdet bør baseres på en løbende vurdering af behovene for kritisk udstyr til bekæmpelsen af covid-19 og en potentiel mangel. Der bør lægges særlig vægt på varer, der er omfattet af fælles udbud, samt de varer, der er omfattet af EU's civilbeskyttelsesordning, f.eks. andre typer personlige værnemidler, respiratorer og laboratorieprodukter (testkits).

(21)

Det indre marked for medicinsk udstyr og personlige værnemidler er tæt forbundet med markeder uden for Unionens grænser, og det samme gælder dets produktionsværdikæder og distributionsnet. Dette er navnlig tilfældet for Den Europæiske Frihandelssammenslutnings medlemsstater og landene i det vestlige Balkan, som indgår i en proces med dyb integration med Unionen. I betragtning af de tætte forbindelser mellem produktionsværdikæderne og distributionsnettene vil det være uhensigtsmæssigt at gøre udførsel af visse former for personlige værnemidler til disse lande betinget af, at der kan fremlægges en udførselstilladelse, når dette udstyr/disse værnemidler er af afgørende betydning for at forhindre yderligere spredning af sygdommen og beskytte det lægepersonale, der behandler smittede patienter. Sådanne lande bør derfor udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde.

(22)

Samtidig bør de oversøiske lande og territorier, der er opført i bilag II til traktaten, samt Færøerne, Andorra, San Marino, Vatikanstaten og Gibraltar udelukkes fra kravet om udførselstilladelse, da de er særligt afhængige af forsyningskæderne i storbyerne i de medlemsstater, de er knyttet til, eller af nabomedlemsstaternes forsyningskæder.

(23)

Denne forordning bør finde anvendelse på udførsel af EU-varer fra Unionens toldområde. Lande, der er en del af dette toldområde, behøver derfor ikke at være undtaget for at modtage ubegrænsede forsendelser fra Unionen. Dette er navnlig tilfældet for Fyrstendømmet Monaco (4). Omvendt bør områder tilhørende medlemsstater, der specifikt er udelukket fra Unionens toldområde, ikke være omfattet af kravet om en udførselstilladelse og bør derfor også være undtaget. Dette gælder områderne Büsingen, Helgoland, Livigno, Ceuta og Melilla. Ligeledes bør udførsel til en medlemsstats kontinentalsokkel eller den eksklusive økonomiske zone, som en medlemsstat har erklæret i henhold til UNCLOS, undtages fra anvendelsen af denne forordning.

(24)

Foranstaltningerne i denne forordning bør ikke finde anvendelse på handel mellem Unionens medlemsstater. I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 127, stk. 3, betragtes Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland som en medlemsstat og ikke som et tredjeland i overgangsperioden.

(25)

Nogle af de ovennævnte lande opretholder på nuværende tidspunkt udførselsrestriktioner på personlige værnemidler.

(26)

Myndighederne i de lande og områder, der er udelukket fra udførselstilladelsessystemet, bør give passende garantier for, at de vil kontrollere deres egen udførsel af de pågældende varer for at undgå at undergrave det mål, der forfølges ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/402. Kommissionen bør nøje overvåge dette aspekt.

(27)

For at undgå at undergrave formålet med denne forordning bør myndighederne i de lande og territorier, der ikke er omfattet af forordningen, gøre sådan udførsel til Unionen tilgængelig.

(28)

For regelmæssigt at vurdere situationen og for at sikre gennemsigtighed og konsekvens bør medlemsstaterne indberette deres beslutninger om at udstede udførselstilladelser eller afvise anmodninger om udførselstilladelser til Kommissionen. Kommissionen bør gøre disse oplysninger offentligt tilgængelige regelmæssigt under passende hensyntagen til deres fortrolige karakter.

(29)

Krav om forudgående tilladelse er af ekstraordinær karakter og bør være målrettede og af begrænset varighed. For at sikre, at foranstaltningerne ikke er gældende længere end nødvendigt, bør de gælde i 30 dage. På grundlag af udviklingen, både med hensyn til spredningen af covid-19-sygdommen og balancen mellem udbud og efterspørgsel, bør Kommissionen regelmæssigt tage situationen op til fornyet overvejelse og overveje behovet for at afkorte eller forlænge varigheden af foranstaltningerne efter behov.

(30)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2015/479 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»udførsel«: en eksportprocedure som omhandlet i artikel 269 i forordning (EU) nr. 952/2013

2)

»Den Europæiske Unions toldområde«: det område, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EU) nr. 952/2013.

Artikel 2

Udførselstilladelse

1.   En udførselstilladelse, der er i overensstemmelse med formularen i bilag II, kræves for udførsel af de i bilag I opførte personlige værnemidler, uanset om de har oprindelse i Unionen eller ej. En sådan tilladelse er begrænset til EU-varer (5) og er ikke påkrævet for ikke-EU-varer. Den gives af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor eksportøren er etableret, og udstedes skriftligt eller med elektroniske midler.

2.   Der kræves en udførselstilladelse for al udførsel, og denne skal forelægges, når varerne angives til udførsel og senest ved varernes frigivelse.

3.   Hvis en gyldig udførselstilladelse ikke fremlægges, er udførslen af sådanne varer forbudt.

4.   Udførsel til Republikken Albanien, Andorra, Bosnien-Hercegovina, Færøerne, Gibraltar, Republikken Island, Kosovo (6), Fyrstendømmet Liechtenstein, Montenegro, Kongeriget Norge, Republikken Nordmakedonien, Republikken San Marino, Serbien, Det Schweiziske Forbund, Vatikanstaten og de oversøiske lande og territorier, der er anført i bilag II til traktaten, er ikke omfattet af foranstaltningerne i stk. 1 og 2. Det samme gælder udførsel til Büsingen, Helgoland, Livigno, Ceuta og Melilla.

5.   Udførsel til faciliteter beliggende på en medlemsstats kontinentalsokkel eller den eksklusive økonomiske zone, der er erklæret af en medlemsstat i henhold til UNCLOS, er ikke omfattet af foranstaltningerne i stk. 1 og 2.

6.   Baseret på princippet om solidaritet tillader medlemsstaterne udførsel til anvendelse i tredjelande for at muliggøre levering af nødforsyninger i forbindelse med humanitær bistand. Medlemsstaterne hastebehandler ansøgninger om udførselstilladelser hurtigst muligt og senest to arbejdsdage efter den dato, hvor alle de krævede oplysninger er blevet forelagt de kompetente myndigheder.

7.   Medlemsstaterne bør velvilligt overveje at give tilladelse, når udførslen er bestemt til statslige organer, offentlige organer og andre offentligretlige organer, som har ansvaret for at distribuere personlige værnemidler eller stille sådanne værnemidler til rådighed for personer, der er berørt af eller er udsat for risiko i forbindelse med covid-19, eller som er involveret i bekæmpelsen af covid-19-udbruddet. Der bør kun gives tilladelse, hvis udførselsmængden ikke er så stor, at den udgør en trussel mod tilgængeligheden af de i bilag I opførte personlige værnemidler på den pågældende medlemsstats marked eller andre steder i Unionen. Med henblik herpå underretter medlemsstaterne før meddelelse af en sådan tilladelse Kommissionen på følgende e-mailadresse: SG-CCH@ec.europa.eu. Efter at have modtaget underretningen afgiver Kommissionen en udtalelse inden for 48 timer.

Artikel 3

Proceduremæssige aspekter

1.   Hvis de i bilag I opførte personlige værnemidler befinder sig i en eller flere andre medlemsstater end den, hvor ansøgningen om udførselstilladelse er blevet indgivet, skal dette fremgå af ansøgningen. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvortil ansøgningen om udførselstilladelse er blevet indgivet, skal øjeblikkeligt høre de kompetente myndigheder i den eller de pågældende medlemsstater, hvor varerne befinder sig, og fremlægge relevante oplysninger. Den eller de hørte medlemsstater skal så hurtigt som muligt og inden for fem arbejdsdage tilkendegive eventuelle indsigelser, som den eller de måtte have mod, at der gives en sådan tilladelse, og sådanne indsigelser er bindende for den medlemsstat, hvortil ansøgningen er indgivet.

2.   Medlemsstaterne behandler ansøgninger om udførselstilladelser hurtigst muligt, men skal træffe afgørelse senest fem arbejdsdage efter den dato, hvor alle de krævede oplysninger er blevet forelagt de kompetente myndigheder. Under særlige omstændigheder og af behørigt begrundede årsager kan denne periode forlænges med en periode på yderligere fem arbejdsdage.

3.   Når medlemsstaterne beslutter, om der skal gives en tilladelse i henhold til denne forordning, skal de tage hensyn til alle relevante betragtninger, herunder, hvis det er relevant, om udførslen f.eks. har til formål:

at opfylde leveringsforpligtelser i henhold til en fælles udbudsprocedure i overensstemmelse med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU (7)

at støtte opbygningen af rescEU-beredskabslageret af medicinske modforanstaltninger eller personlige værnemidler, der har til formål at bekæmpe alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, jf. Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 (8)

at reagere på anmodninger om bistand rettet til og behandlet af EU-civilbeskyttelsesmekanismen og støtte samordnede støtteforanstaltninger koordineret af den integrerede mekanisme for politisk kriserespons (IPCR), Kommissionen eller andre EU-institutioner

at bidrage til støtteorganisationers vedtægtsmæssige aktiviteter i udlandet, som er beskyttet under Genevekonventionen, for så vidt at de ikke hindrer evnen til at arbejde som en national støtteorganisation

at støtte aktiviteterne i Verdenssundhedsorganisationens netværk for indberetning af og indsats over for sygdomsudbrud på verdensplan (GOARN)

at levere varer til EU-medlemsstaternes aktiviteter i udlandet, herunder militære operationer, internationale politimissioner og/eller civile internationale fredsbevarende missioner

at levere varer til Unionens og medlemsstaternes delegationer i udlandet.

4.   Medlemsstaterne kan tage hensyn til andre elementer såsom graden af markedsintegration for de pågældende varer, uanset om den er opnået i henhold til ordninger, der etablerer et frihandelsområde med det påtænkte eksportland, eller ej samt geografisk nærhed.

5.   Ved afgørelsen af, om der skal udstedes en udførselstilladelse, sikrer medlemsstaterne, at forsyningerne i Unionen er tilstrækkelige til at dække efterspørgslen efter de i bilag I opførte personlige værnemidler. Der kan således kun udstedes udførselstilladelser, hvis forsendelsen ikke udgør en trussel mod disse varers tilgængelighed på den pågældende medlemsstats marked eller andre steder i Unionen. For at kunne vurdere situationen bedst muligt underretter medlemsstaterne Kommissionen på følgende e-mailadresse: SG-CCH@ec.europa.eu, navnlig når den planlagte udførselsmængde kan skabe en mangelsituation.

6.   Kommissionen afgiver en udtalelse inden for 48 timer efter modtagelse af anmodningen.

7.   Medlemsstaterne kan beslutte at anvende elektroniske dokumenter til behandlingen af ansøgninger om udførselstilladelse.

Artikel 4

Meddelelser

1.   Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om udstedte tilladelser og afslag.

2.   Meddelelserne skal indeholde følgende elementer:

a)

den kompetente myndigheds navn og kontaktoplysninger

b)

eksportørens identitet

c)

destinationsland

d)

endelig modtager

e)

accept af eller afslag på udstedelse af udførselstilladelse

f)

varekode

g)

mængde

h)

enheder og varebeskrivelse.

Meddelelsen sendes elektronisk til følgende adresse: TRADE-EXPORTAUTHORISATIONPPE@ec.europa.eu.

3.   Kommissionen offentliggør disse oplysninger om de tilladelser, der er udstedt og givet afslag på, under behørig hensyntagen til den fortrolige karakter af de indsendte data.

Artikel 5

Revisionsklausul

Kommissionen overvåger situationen og reviderer om nødvendigt denne forordnings anvendelsesperiode og varedækning hurtigst muligt under hensyntagen til udviklingen i den epidemiologiske krise forårsaget af covid-19-sygdommen og balancen mellem udbud og efterspørgsel på markedet i Unionen.

Artikel 6

Afsluttende bestemmelser

Denne forordning træder i kraft den 26. april 2020. Den anvendes i en periode på 30 dage.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 83 af 27.3.2015, s. 34.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/402 af 14. marts 2020 om at gøre udførslen af visse varer betinget af fremlæggelse af en udførselstilladelse (EUT L 77 I af 15.3.2020, s. 1).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/426 af 19. marts 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/402 om at gøre udførslen af visse varer betinget af fremlæggelse af en udførselstilladelse (EUT L 84 I af 20.3.2020, s. 1).

(4)  Jf. artikel 4, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(5)  For så vidt angår udelukkede transaktioner, henvises der til artikel 269, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1) med ændringer.

(6)  Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1).

(8)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 af 8. april 2019 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU for så vidt angår rescEU-kapaciteter og om ændring af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/762/EU (EUT L 99 af 10.4.2019, s. 41).


BILAG I

Værnemidler

De i dette bilag opførte værnemidler er i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 (1) eller Rådets direktiv 93/42/EØF, medicinsk udstyr i klasse I (2).

Kategori

Beskrivelse

KN-koder

Beskyttelsesbriller og ‐skærme

Beskyttelse mod potentielt smittefarligt materiale

Omslutter øjnene og øjenomgivelserne

Kompatible med forskellige typer af helmasker med filtrerende apparatdel og ansigtsmasker

Gennemsigtige linser

Genanvendelige (kan rengøres og desinficeres) eller engangsprodukter

Kan omslutte ansigtshuden.

ex 9004 90 10

ex 9004 90 90

Værnemidler til beskyttelse af næse og mund

Masker, som beskytter bæreren mod potentielt smittefarligt materiale eller forhindrer bæreren i at sprede sådant materiale

Genanvendelige (kan rengøres og desinficeres) eller engangsprodukter

Kan omfatte en ansigtsskærm

Også forsynet med udskifteligt filter.

ex 6307 90 98

ex 9020 00 00

Beskyttelsesbeklædning

Ikke-steril beklædning (f.eks. kittel eller dragt), som beskytter bæreren mod potentielt smittefarligt materiale eller forhindrer bæreren i at sprede sådant materiale.

Genanvendelige (kan rengøres og desinficeres) eller engangsprodukter.

ex 3926 20 00

ex 4015 90 00

ex 6113 00

ex 6114

ex 6210 10 10

6210 10 92

ex 6210 10 98

ex 6210 20 00

ex 6210 30 00

ex 6210 40 00

ex 6210 50 00

ex 6211 32 10

ex 6211 32 90

ex 6211 33 10

ex 6211 33 90

ex 6211 39 00

ex 6211 42 10

ex 6211 42 90

ex 6211 43 10

ex 6211 43 90

ex 6211 49 00

ex 9020 00 00


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 af 9. marts 2016 om personlige værnemidler og om ophævelse af Rådets direktiv 89/686/EØF (EUT L 81 af 31.3.2016, s. 51).

(2)  Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr (EFT L 69 af 12.7.1993, s. 1).


BILAG II

Ansøgning om udførselstilladelse som omhandlet i artikel 2

Når medlemsstaterne giver udførselstilladelser, vil de søge at sikre, at tilladelsens art fremgår af den formular, der udstedes. Denne udførselstilladelse er gyldig i alle Den Europæiske Unions medlemsstater indtil dens udløbsdato.

DEN EUROPÆISKE UNION

Udførsel af personlige værnemidler (forordning (EU) 2020/568)

1.

Eksportør

(EORI-nummer, hvis relevant)

2.

Tilladelsesnummer

3.

Udløbsdato

4.

Udstedende myndighed

5.

Destinationsland

6.

Endelig modtager

6a.

Anvendes udførslen til et af de i artikel 3 anførte formål, eller skal udførslen muliggøre levering af nødforsyninger i forbindelse med humanitær bistand som omhandlet i artikel 2, stk. 6?

7.

Varekode

8.

Mængde

9.

Enhed

10.

Beskrivelse af varerne

11.

Sted

7.

Varekode

8.

Mængde

9.

Enhed

10.

Beskrivelse af varerne

11.

Sted

7.

Varekode

8.

Mængde

9.

Enhed

10.

Beskrivelse af varerne

11.

Sted

7.

Varekode

8.

Mængde

9.

Enhed

10.

Beskrivelse af varerne

11.

Sted

12.

Underskrift, sted og dato, stempel

Forklarende bemærkninger til udførselstilladelsesformularen

Alle rubrikker skal udfyldes, medmindre andet fremgår.

Rubrik 7 til 11 gentages fire gange for at muliggøre ansøgninger om tilladelse til fire forskellige varer.

Rubrik 1

Eksportør

Fulde navn og adresse på den eksportør, som tilladelsen udstedes til + EORI-nummer, hvis relevant.

Rubrik 2

Tilladelsesnummer

Tilladelsesnummeret udfyldes af den myndighed, som udsteder udførselstilladelsen, og har følgende format: XXyyyy999999, hvor XX er geonomenklaturkoden  (1) bestående af to bogstaver for den udstedende medlemsstat, yyyy er det firecifrede udstedelsesår for tilladelsen, og 999999 er et sekscifret nummer, som er unikt for den pågældende XXyyyy-kombination og tildeles af den udstedende myndighed.

Rubrik 3

Udløbsdato

Den udstedende myndighed kan fastsætte en udløbsdato for tilladelsen. Denne udløbsdato kan højst være 30 dage efter denne forordnings ikrafttræden.

Hvis den udstedende myndighed ikke fastsætter nogen udløbsdato, udløber tilladelsen senest 30 dage efter denne forordnings ikrafttræden.

Rubrik 4

Udstedende myndighed

Fulde navn og adresse på den myndighed i medlemsstaten, der udstedte udførselstilladelsen.

Rubrik 5

Destinationsland

Geonomenklaturkoden bestående af to bogstaver for destinationslandet for de varer, som tilladelsen er udstedt for.

Rubrik 6

Endelig modtager

Fulde navn og adresse på den endelige modtager af varerne, hvis denne er kendt på udstedelsestidspunktet + EORI-nummer, hvis relevant. Hvis den endelige modtager ikke er kendt på udstedelsestidspunktet, udfyldes rubrikken ikke.

Rubrik 6a

Anvendes udførslen til et af de i artikel 3 anførte formål, eller skal udførslen muliggøre levering af nødforsyninger i forbindelse med humanitær bistand som omhandlet i artikel 2, stk. 6?

Hvis udførslen anvendes til et af de i artikel 3 anførte formål, eller hvis udførslen skal muliggøre levering af nødforsyninger i forbindelse med humanitær bistand som omhandlet i artikel 2, stk. 6, bør dette anføres.

Rubrik 7

Varekode

Den numeriske kode fra det harmoniserede system eller den kombinerede nomenklatur  (2), hvorunder de varer, der skal udføres, er klassificeret på tidspunktet for tilladelsens udstedelse.

Rubrik 8

Mængde

Mængden af varer målt ved hjælp af den enhed, der er angivet i rubrik 9.

Rubrik 9

Enhed

Den måleenhed, hvori den i rubrik 8 anførte mængde, er udtrykt. Følgende enheder anvendes: »P/ST« for varer, der tælles i stk. (f.eks. masker).

Rubrik 10

Beskrivelse af varerne

En beskrivelse i almindeligt sprog, som er præcis nok til at muliggøre identifikation af varerne.

Rubrik 11

Sted

Geonomenklaturkoden for den medlemsstat, hvor varerne befinder sig. Hvis varerne befinder sig i medlemsstaten for den udstedende myndighed, skal denne rubrik ikke udfyldes.

Rubrik 12

Underskrift, stempel, sted og dato

Den udstedende myndigheds underskrift og stempel. Sted og dato for udstedelsen af tilladelsen.


(1)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7).

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).


Top