EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R1996R(01)

Berigtigelse til Commission Implementing Regulation (EU) 2019/1996 of 28 November 2019 imposing a definitive anti-dumping duty on imports of certain prepared or preserved sweetcorn in kernels originating in the Kingdom of Thailand following an expiry review pursuant to Article 11(2) of Regulation (EU) 2016/1036 (Den Europæiske Unions Tidende L 310 af 2. december 2019)

OJ L 312, 3.12.2019, p. 101–122 (DA)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/1996/corrigendum/2019-12-03/oj

  The HTML format is unavailable in your User interface language.

3.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 312/101


Berigtigelse til Commission Implementing Regulation (EU) 2019/1996 of 28 November 2019 imposing a definitive anti-dumping duty on imports of certain prepared or preserved sweetcorn in kernels originating in the Kingdom of Thailand following an expiry review pursuant to Article 11(2) of Regulation (EU) 2016/1036

(Den Europæiske Unions Tidende L 310 af 2. december 2019)

Side 6:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1996 læses således:

»

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1996

af 28. november 2019

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Kongeriget Thailand efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 682/2007 (2) en endelig antidumpingtold på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2001 90 30 og ex 2005 80 00, med oprindelse i Thailand (»de endelige antidumpingforanstaltninger«). Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på mellem 3,1 % og 12,9 %.

(2)

Rådets forordning (EF) nr. 682/2007 blev ændret ved forordning (EF) nr. 954/2008 (3) for så vidt angår den told, der blev pålagt én virksomhed og »alle andre virksomheder«. Den ændrede told er på mellem 3,1 % og 14,3 %. Importen fra to thailandske eksporterende producenter, hvis tilsagn var blevet godtaget ved Kommissionens afgørelse 2007/424/EF (4), var undtaget fra tolden.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 847/2009 (5) vedtog Rådet, at pristilsagn med faste minimumsimportpriser ikke længere var egnede til at modvirke de skadevoldende virkninger af dumping. De godtagne tilsagn blev derfor trukket tilbage, og tilsagnene fra 10 andre thailandske eksporterende producenter blev afvist.

(4)

Ved forordning (EU) nr. 875/2013 (6) genindførte Rådet de endelige antidumpingforanstaltninger på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand efter en udløbsundersøgelse (»den foregående udløbsundersøgelse«).

(5)

Ved forordning (EU) nr. 307/2014 (7) ændrede Rådet efter en delvis interimsundersøgelse den antidumpingtold, der blev fastsat ved forordning (EU) nr. 875/2013 for River Kwai International Food Industry Co., Ltd.

(6)

Som svar på Domstolens domme af 14. december 2017 og 28. marts 2019, i henholdsvis sag T-460/14 og C-144/18 P, genoptog (8) Kommissionen den 29. august 2019 den antidumpingundersøgelse vedrørende importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand, der førte til vedtagelsen af forordning (EU) nr. 307/2014. Denne undersøgelse blev kun genoptaget for så vidt angår River Kwai International Food Industry Co. Ltd. og blev genoptaget på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden fandt sted.

1.2.   Anmodning om en udløbsundersøgelse

(7)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (9) af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«).

(8)

Anmodningen om den fornyede undersøgelse blev indgivet den 13. juni 2018 af Association Européenne des Transformateurs de Maïs Doux (»AETMD« eller »ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 50 % af den samlede EU-produktion af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner.

(9)

Anmodningen om en fornyet undersøgelse var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

1.3.   Indledning af en udløbsundersøgelse

(10)

Efter at have fastslået, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og efter at have hørt det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, indledte Kommissionen en udløbsundersøgelse vedrørende importen til Unionen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand (»det pågældende land«). Den 12. september 2018 offentliggjorde den en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (10) (»indledningsmeddelelsen«).

1.4.   Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(11)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2017 til den 30. juni 2018 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2015 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

1.5.   Interesserede parter

(12)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede endvidere specifikt ansøgerne, kendte EU-producenter, de kendte producenter og myndighederne i Thailand, kendte importører, brugere og forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(13)

De interesserede parter fik desuden mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

1.6.   Stikprøveudtagning

(14)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

1.6.1.   Stikprøveudtagning af EU-producenter

(15)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter.

(16)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på tre EU-producenter på grundlag af de største produktionsmængder i 2017 og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

(17)

Som følge af de modtagne bemærkninger erstattede Kommissionen en virksomhed fra den foreløbige stikprøve med den næststørste EU-producent. Denne virksomhed påviste, at den ikke havde de nødvendige ressourcer til at samarbejde i forbindelse med denne undersøgelse. Den endelig stikprøve af EU-producenter tegnede sig for mere end 60 % af den samlede anslåede EU-produktionsmængde. Der blev ikke modtaget andre bemærkninger. Kommissionen konkluderede, at stikprøven var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

1.6.2.   Stikprøveudtagning af importører

(18)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen. Kun én ikke forretningsmæssigt forbundet importør indgav de nødvendige oplysninger.

(19)

Det var derfor ikke nødvendigt at udtage en stikprøve af importører.

1.6.3.   Stikprøveudtagning af producenter i Thailand

(20)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte producenter i Thailand om at indgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kongeriget Thailands repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(21)

Tre producenter i det pågældende land indgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. Alle tre producenter eksporterede den undersøgte vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode og er derfor eksporterende producenter. De tegner sig for ca. 80 % af den samlede thailandske eksport til Unionen.

1.7.   Spørgeskemabesvarelser

(22)

Kopier af spørgeskemaerne blev gjort tilgængelige på Generaldirektoratet for Handels websted, da sagen blev indledt. Kommissionen sendte breve til de tre stikprøveudtagne EU-producenter, til den ikke forretningsmæssigt forbundne importør og til de tre eksporterende producenter, der indgav de ønskede oplysninger, og anmodede dem om at udfylde det spørgeskema, der var beregnet for dem.

(23)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter og de tre samarbejdsvillige producenter i det pågældende land.

(24)

Den ikke forretningsmæssigt forbundne importør besvarede ikke spørgeskemaet.

1.8.   Efterprøvning

(25)

Kommissionen indhentede og efterprøvede i samarbejde med de samarbejdsvillige parter alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping og deraf følgende skade, og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

 

EU-producenter

Bonduelle SA, Renescure, Frankrig

Conserve Italia SCA, San Lazzaro di Savena, Italien

Groupe d'aucy, Theix, Frankrig

 

Eksporterende producenter i Thailand

Karn Corn Co. Ltd, Kanchanaburi, Thailand

River Kwai International Food Industrial Company Limited (»RKI«), Kanchanaburi, Thailand

Siam Del Monte Co. Limited, Bangkok, Thailand.

2.   DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den undersøgte vare

(26)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og i den foregående udløbsundersøgelse, nemlig sukkermajs (Zea mays var. saccharata), i form af kerner, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, henhørende under KN-kode ex 2001 90 30 (Taric-kode 2001903010), og sukkermajs (Zea mays var. saccharata), i form af kerner, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2005 80 00 (Taric-kode 2005800010) (»sukkermajs«), med oprindelse i Thailand (»den undersøgte vare«).

(27)

Undersøgelsen har vist, at de forskellige typer af den undersøgte vare trods forskelle i konservering alle har samme grundlæggende biologiske og kemiske egenskaber og anvendes til samme formål.

2.2.   Samme vare

(28)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i den foregående udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende biologiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

den undersøgte vare

den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Thailand og

den vare, der produceres og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(29)

Disse varer anses derfor for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

3.   DUMPING

3.1.   Thailand

3.1.1.   Indledende bemærkninger

(30)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner fra Thailand, selv om den var på et lavere niveau end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2005). Ifølge Eurostat udgjorde importen af sukkermajs fra Thailand ca. 3,9 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 12,7 % i den oprindelige undersøgelse og 6 % i den foregående udløbsundersøgelse. I absolutte tal udgjorde importen fra Thailand 13 643 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette skete efter et fald i importen fra 41 973 ton i den oprindelige undersøgelse til 21 856 ton i den foregående udløbsundersøgelse.

3.1.2.   Dumping i den nuværende undersøgelsesperiode

3.1.2.1.   Normal værdi

(31)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver samarbejdsvillig eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder for hver eksporterende producent udgør mindst 5 % af dennes samlede eksportsalgsmængde af den undersøgte vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(32)

På denne baggrund var det samlede salg for den eneste eksporterende producent af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(33)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for den eksporterende producent med repræsentativt salg på hjemmemarkedet.

(34)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for denne samarbejdsvillige eksporterende producent på hjemmemarkedet for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i den nuværende undersøgelsesperiode udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen.

(35)

Kommissionen fastsatte derefter de varetyper, for hvilke hjemmemarkedssalget var repræsentativt, og de varetyper, for hvilke der ikke var noget hjemmemarkedssalg, eller hvor hjemmemarkedssalget ikke var repræsentativt.

(36)

For de varetyper, hvor der var et repræsentativt hjemmemarkedssalg, fastsatte Kommissionen dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i den nuværende undersøgelsesperiode med henblik på at beslutte, om det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes til beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(37)

Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

a)

salgsmængden af den varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og

b)

den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype er lig med eller højere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(38)

I dette tilfælde er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i den nuværende undersøgelsesperiode.

(39)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype for kun det rentable salg af varetyperne på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode, hvis:

a)

mængden af rentabelt salg af varetypen udgør højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype eller

b)

den vejede gennemsnitlige pris for denne varetype er lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(40)

Analysen af hjemmemarkedssalget for varetyper med et repræsentativt hjemmemarkedssalg viste, at den vejede gennemsnitlige salgspris var lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed. Den normale værdi beregnes derfor kun som et vejet gennemsnit af det rentable salg.

(41)

Hvis der var utilstrækkeligt eller intet salg af en varetype af samme vare i normal handel, eller hvis en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, beregnede Kommissionen den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(42)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til den samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige produktionsomkostninger for samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode:

a)

den samarbejdsvillige eksporterende producents vejede gennemsnitlige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i løbet af den nuværende undersøgelsesperiode og

b)

den samarbejdsvillige eksporterende producents vejede gennemsnitlige fortjeneste ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i den nuværende undersøgelsesperiode.

(43)

Produktionsomkostningerne blev justeret, hvor det var nødvendigt.

(44)

For de resterende to eksporterende producenter, som ikke solgte samme vare til forbrug på hjemmemarkedet, måtte den normale værdi beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(45)

Den normale værdi blev beregnet ved at lægge produktionsomkostningerne for hver varetype, der eksporteredes til Unionen, sammen med et rimeligt beløb for SA&G og fortjeneste.

(46)

For en af de to eksporterende producenter, der ikke solgte samme vare til forbrug på hjemmemarkedet, blev SA&G og fortjenesten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra b), baseret på det faktiske beløb, der skulle anvendes i forbindelse med produktion og salg i normal handel af den samme generelle varekategori for den pågældende eksporterende producent på hjemmemarkedet.

(47)

For den anden eksporterende producent, som hverken solgte samme vare eller samme generelle varekategori til forbrug på hjemmemarkedet, blev SA&G og fortjenesten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), fastsat til gennemsnittet af SA&G og fortjeneste for samme generelle varekategori beregnet for de to andre samarbejdsvillige eksporterende producenter. Denne metode sikrer, at det således fastsatte beløb til fortjeneste ikke overstiger den fortjeneste, som andre eksportører normalt opnår ved salg af varer af samme generelle kategori på hjemmemarkedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c).

3.1.2.2.   Eksportpris

(48)

Samtlige samarbejdsvillige eksporterende producenter eksporterede den undersøgte vare direkte til uafhængige kunder i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Eksportprisen var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den undersøgte vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

3.1.2.3.   Sammenligning

(49)

Kommissionen sammenlignede de eksporterende producenters normale værdi og eksportpris på grundlag af priserne ab fabrik.

(50)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed.

(51)

Der blev foretaget justeringer af eksportprisen for forskelle i omkostninger til transport, håndtering og lastning, kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner, hvor dette var relevant og behørigt begrundet.

(52)

Nedjusteringen af eksportprisen lå på mellem 1 % og 2 % for transportomkostninger, 0,5 % og 1,5 % for omkostninger til håndtering og lastning, 0 % og 0,5 % for kreditomkostninger, 0 % og 0,5 % for bankgebyrer og 0,5 % og 1,5 % for provisioner.

(53)

To eksporterende producenter fremsatte krav om et fradrag (positiv justering) i eksportprisen for en påstået toldkompensation, jf. »Andre faktorer«, i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k). De eksporterende producenter hævdede, at de modtager denne toldkompensation fra den thailandske regering, når den undersøgte vare sælges til eksport, herunder til EU-markedet.

(54)

De eksporterende producenter kunne godtgøre, at de får udbetalt et beløb svarende til under 0,5 % af fakturaværdien. De eksporterende producenter påviste imidlertid ikke nogen forbindelse mellem den modtagne toldkompensation og de importafgifter, der blev betalt for materialer, der indgik i den undersøgte vare. Kravet om en nedjustering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra k), blev derfor afvist.

(55)

Nedjusteringen af den normale værdi lå på mellem 1 % og 2 % for transportomkostninger og mellem 0,5 % og 1 % for kreditomkostninger.

(56)

En eksporterende producent krævede en justering af den normale værdi for forskelle i kreditomkostninger, som indrømmes for hjemmemarkedssalg, beregnet på grundlag af en kortfristet rente for kommercielle lån ydet af en forretningsbank i Thailand. Kommissionen bemærkede, at den rentesats, der blev fremsat krav om, var den maksimale teoretiske rentesats, som fandt anvendelse på en dato, der lå forud for den nuværende undersøgelsesperiode. Den var betydeligt højere end den faktiske rentesats, der skulle betales i henhold til en sammenlignelig kortfristet låneaftale, der fremgik af de årsregnskaber, der vedrørte den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen korrigerede derfor den krævede justering og baserede den på den faktisk anvendte rentesats for sammenlignelige transaktioner.

(57)

To eksporterende producenter påstod, at der burde anvendes en reduceret fortjenstmargen, hvis Kommissionen beregnede den normale værdi, for at afspejle det forhold, at mærkevarer (eget varemærke) på hjemmemarkedet har en højere fortjenstmargen end ikke-mærkevarer (dvs. ikke eget varemærke, typisk kundens varemærke) på EU-markedet.

(58)

I overensstemmelse med den oprindelige undersøgelse godtog Kommissionen disse påstande i det omfang, det var relevant, og foretog en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d). De nærmere oplysninger er blevet fremlagt for de pågældende virksomheder.

3.1.2.4.   Dumpingmargener

(59)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(60)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte en samarbejdsvillig eksporterende producent bemærkninger til beregningen af dennes dumpingmargen og påpegede en mulig regnefejl. I betragtning af disse bemærkninger justerede Kommissionen sin beregning for at rette regnefejlen og fastlagde den reviderede dumpingmargen for den pågældende samarbejdsvillige eksporterende producent. Kommissionen konkluderede, at den pågældende eksporterende producent ikke foretog dumping i den nuværende undersøgelsesperiode.

(61)

Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger vedrørende rettelsen af regnefejlen fremsatte en anden samarbejdsvillig eksporterende producent bemærkninger til virkningen af den reviderede beregning på dennes egen dumpingmargen. Disse bemærkninger blev indsendt for sent — fire dage efter fristen for at fremsætte bemærkninger — og der blev ikke fremlagt et ikke-fortroligt sammendrag af oplysningerne. Kommissionen kunne derfor ikke formelt tage disse bemærkninger i betragtninger. Under alle omstændigheder konstaterede Kommissionen, at bemærkningerne ikke ville have haft en indvirkning på den dumpingmargen, der tidligere var blevet fremlagt for den pågældende eksporterende producent.

(62)

Til trods for rettelsen af regnefejlen for en eksporterende producent forblev Kommissionens konklusion vedrørende dumping for hele landet generelt uændret. Det blev nemlig konstateret, at de to andre samarbejdsvillige eksporterende producenter, som tegnede sig for over 90 % af den samlede import af den pågældende vare til Unionen fra samarbejdsvillige eksporterende producenter, foretog dumping i væsentligt omfang i den nuværende undersøgelsesperiode.

(63)

Den landsdækkende dumpingmargen, som er baseret på den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for alle tre samarbejdsvillige eksporterende producenter, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, lå over minimalgrænsen (4,3 %). Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.   SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT DUMPING

(64)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne skulle blive ophævet. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Thailand og forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og prisniveauet i Unionen.

4.1.   Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Thailand

(65)

De oplysninger, som Kommissionen rådede over vedrørende produktion og uudnyttet kapacitet, består af data indgivet af de tre samarbejdsvillige thailandske eksporterende producenter, oplysninger indgivet af ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse og supplerende oplysninger indgivet af ansøgeren i løbet af proceduren.

(66)

En af de thailandske producenter, RKI, fremlagde særskilte produktions- og kapacitetstal for »halvfabrikata« og »færdigvarer«. Den eneste forskel mellem disse kategorier af varer var, at der for »færdigvarer« var påført en etiket på dåsen, mens dette ikke var tilfældet for »halvfabrikata«. Kommissionen anså kapaciteten for »halvfabrikata« for at være det mest relevante tal for den undersøgte vare, da kapaciteten for færdigvarer blev beregnet på grundlag af den nuværende brug af etiketteringsmaskinen, som kunne øges.

(67)

På grundlag af de oplysninger, der blev indhentet under kontrolbesøget, fandt Kommissionen desuden, at den udnyttelsesprocent, der blev anvendt ved beregningen af produktionskapaciteten for halvfabrikata for RKI, var for lav, og den blev derfor opjusteret.

(68)

Som følge heraf vurderede Kommissionen, at den uudnyttede kapacitet for de tre samarbejdsvillige eksporterende producenter var på ca. 70 000 ton af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode. Da de tre samarbejdsvillige producenter tegnede sig for ca. 45 % af den samlede anslåede forarbejdningskapacitet for alle de thailandske producenter, der er nævnt i anmodningen om en fornyet undersøgelse (300 000 ton), skønnede Kommissionen ved en ekstrapolering, at den samlede uudnyttede kapacitet for alle thailandske producenter ville være på ca. 150 000 ton. Dette udgør over 40 % af det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode og ca. 11 gange den samlede eksport fra Thailand af den undersøgte vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(69)

Det fremgik desuden af oplysningerne fra ansøgeren, at de mængder rå sukkermajs, der var til rådighed til forarbejdning i 2018, forventedes at ligge mellem 12,5 % og 25 % højere end i 2017 (11). Desuden investerede SunSweet Public Company Limited, en ikke samarbejdsvillig thailandsk producent af sukkermajs, 170,6 mio. THB (ca. 4,5 mio. EUR) i 2018 i maskiner og udstyr for at øge produktionskapaciteten og produktionseffektiviteten (12).

(70)

Kommissionen konkluderede derfor, at de thailandske producenter af sukkermajs har en omfattende uudnyttet kapacitet til at øge eksporten til EU-markedet, hvis de nuværende antidumpingforanstaltninger bortfalder.

4.2.   Forbindelsen mellem priser ved eksport til tredjelande og prisniveauet i Unionen

(71)

For at fastslå den mulige udvikling i importen ved antidumpingforanstaltningernes eventuelle bortfald analyserede Kommissionen EU-markedets tiltrækningskraft, for så vidt angår priser. Eftersom over 85 % af de samarbejdsvillige thailandske eksporterende producenters salg til EU-markedet bestod af store dåser med klassisk åbning, og omkring 42 % af den thailandske eksport til tredjelande også bestod af store dåser med klassisk åbning, fokuserede analysen på disse varetyper.

(72)

En sammenligning af denne type salg ab fabrik viste, at priserne på EU-markedet var ca. 20 % højere end priserne for samme varetype ved eksport til tredjelande. I betragtning af de betydeligt højere priser på EU-markedet er det klart, at det fortsat er et attraktivt marked for de thailandske eksporterende producenter. Denne konklusion er repræsentativ for alle de thailandske eksportører, da de samarbejdsvillige producenter, jf. betragtning 21, tegnede sig for ca. 80 % af den samlede thailandske eksport til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(73)

Kommissionen bemærkede også, at de thailandske eksporterende producenter, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, i gennemsnit var pålagt en højere antidumpingtold end de virksomheder, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Der er derfor større sandsynlighed for, at disse virksomheder vil øge eksporten til EU-markedet, hvis de nuværende antidumpingforanstaltninger får lov at udløbe.

(74)

De betydelige eksportmængder og markedsandele fra Thailand i den oprindelige undersøgelsesperiode (41 973 ton, 12,7 %) og den fortsatte eksport af den undersøgte vare fra Thailand til EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode (13 643 ton, 3,9 %) giver Kommissionen mulighed for at konkludere, at EU-markedet er attraktivt for producenter af den undersøgte vare i Thailand.

(75)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod de thailandske myndigheder, at eksportmængderne fra Thailand var faldet betydeligt (– 67 %) i forhold til den oprindelige undersøgelsesperiode. De påstod desuden, at EU-erhvervsgrenens markedsandel i den betragtede periode steg med 1 %, mens markedsandelen for den thailandske eksport til Unionen var uændret på 3,9 %, og at der derfor ikke var sandsynlighed for fortsat dumping.

(76)

De thailandske myndigheder anfægter dog hverken den kendsgerning, at den undersøgte vare i overvældende grad blev solgt til dumpingpriser i Unionen, eller at eksporten af den undersøgte vare fortsatte i betydelige mængder til trods for de gældende foranstaltninger. Kommissionen fastholder derfor sin konklusion om sandsynligheden for fortsat dumping.

(77)

De thailandske myndigheder påstod desuden, at justeringen af den thailandske produktionskapacitet og dermed den uudnyttede produktionskapacitet i betragtning 66-70 var uberettiget, uden dog at begrunde denne påstand. Den thailandske eksporterende producent, hvis produktionskapacitet var blevet justeret, anfægtede ikke justeringen. Påstanden blev derfor afvist.

(78)

De thailandske myndigheder påstod derudover, at da de thailandske eksportmængder kun tegnede sig for 0,9 % af de samarbejdsvillige thailandske eksporterende producenters samlede uudnyttede kapacitet, ville EU-markedet angiveligt ikke længere være attraktivt for de thailandske eksporterende producenter.

(79)

De thailandske eksportmængder tegnede sig dog faktisk for ca. 9 % (13) af den samlede uudnyttede kapacitet i Thailand. Dette bekræfter, at de thailandske eksporterende producenter fortsat eksporterer betydeligt mængder til Unionen til trods for de gældende foranstaltninger og har en betydelig uudnyttet kapacitet til at øge eksporten af den undersøgte vare, hvis foranstaltningerne bortfalder.

(80)

Hvis de gældende antidumpingforanstaltninger bortfalder, vil importen fra Thailand til Unionen derfor sandsynligvis stige betydeligt og til dumpingpriser.

4.3.   Konklusion

(81)

Kommissionen konkluderede således og særligt i lyset af den dumpingmargen, der blev fastsat i den nuværende undersøgelsesperiode, den betydelige uudnyttede kapacitet i Thailand samt EU-markedets tiltrækningskraft, at en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis vil føre til fortsat dumping, og at dumpingeksporten vil komme ind på EU-markedet i betydelige mængder. Det konkluderes derfor, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger får lov at udløbe.

5.   SKADE

5.1.   Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion

(82)

I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af ca. 20 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(83)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 376 000 ton ud fra oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen. Tre EU-producenter blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 15, og de tegnede sig for over 60 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

5.2.   EU-forbruget

(84)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget som summen af EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet og den samlede import til Unionen på grundlag af oplysninger fra Comext-databasen (Eurostat).

(85)

I løbet af den betragtede periode steg EU-forbruget en anelse med 2 %.

Tabel 1

EU-forbruget (ton)

 

2015

2016

2017

NUP

Samlet forbrug

343 325

347 950

354 821

348 682

Indeks (2015 = 100)

100

101

103

102

Kilde:Data indgivet af EU-erhvervsgrenen og efterprøvede spørgeskemabesvarelser

5.3.   Import fra det pågældende land

5.3.1.   Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(86)

Kommissionen fastsatte importmængden fra Thailand til Unionen på grundlag af data fra Comext-databasen (Eurostat) og markedsandelen for importen ved at sammenligne disse importmængder med EU-forbruget, jf. tabel 1.

(87)

Importen af den undersøgte vare til Unionen fra Thailand steg med 3 % fra 13 307 ton i 2015 til ca. 13 643 ton i den nuværende undersøgelsesperiode efter et fald på 12 % i 2016.

Tabel 2

Importmængde til Unionen fra Thailand (ton)

 

2015

2016

2017

NUP

Importmængde fra Thailand

13 307

11 674

12 341

13 643

Indeks (2015 = 100)

100

88

93

103

Kilde:Eurostat

(88)

De thailandske eksportørers tilsvarende markedsandel på EU-markedet udviklede sig på samme måde som importmængderne og var på 3,9 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

Tabel 3

Markedsandel for importen fra Thailand (%)

 

2015

2016

2017

NUP

Markedsandel for importen fra Thailand

3,9

3,4

3,5

3,9

Indeks (2015 = 100)

100

87

90

100

Kilde:Data indgivet af EU-erhvervsgrenen og efterprøvede spørgeskemabesvarelser

5.3.2.   Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud

(89)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Comext-databasen (Eurostat).

(90)

De gennemsnitlige importpriser på den undersøgte vare fra Thailand faldt med 15 % i den betragtede periode.

Tabel 4

Gennemsnitlig pris på importen fra Thailand (EUR/ton)

 

2015

2016

2017

NUP

Pris på importen fra Thailand

929

913

869

786

Indeks (2015 = 100)

100

98

94

85

Kilde:Eurostat

(91)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

a)

de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau og

b)

de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de stikprøveudtagne samarbejdsvillige thailandske producenter til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis (omkostninger, forsikring og fragt), med passende justeringer for konventionel told og importomkostninger inklusive losning og toldbehandling.

(92)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem –0,7 % og 4,25 % på EU-markedet i forbindelse med importen fra det pågældende land. Cirka 79 % af importmængderne fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Thailand underbød EU-erhvervsgrenens priser.

5.4.   Import fra andre tredjelande end Thailand

(93)

Importen af sukkermajs fra andre tredjelande end Thailand kom hovedsagelig fra USA og Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(94)

Markedsandelen for importen fra andre tredjelande faldt fra 2,2 % til 1,2 % i løbet af den betragtede periode. Den individuelle markedsandel for de to største eksportlande, bortset fra Thailand, forblev på under 1 %.

Tabel 5

Markedsandel for importen

 

2015

2016

2017

NUP

USA

0,9 %

0,8 %

0,6 %

0,6 %

Kina

0,6 %

0,4 %

0,3 %

0,4 %

Andre lande

0,7 %

0,5 %

0,2 %

0,2 %

I alt

2,2 %

1,7 %

1,1 %

1,2 %

Indeks (2015 = 100)

100

79

52

55

Kilde:Eurostat

5.5.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

5.5.1.   Generelle bemærkninger

(95)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(96)

Dette marked er bl.a. karakteriseret ved, at der findes to salgskanaler, dvs. salg under producentens eget mærke og salg under detailhandlerens mærke. Salg under den første salgskanal vil normalt medføre højere salgsomkostninger end den anden salgskanal, især med hensyn til markedsføring og reklame, og derigennem også højere salgspriser.

(97)

Undersøgelsen viste, at al konkurrerende import fra de stikprøveudtagne thailandske eksporterende producenter foregår i den anden kanal, altså salg under detailhandlerens mærke. Det blev derfor fundet hensigtsmæssigt i skadesanalysen, hvor det var relevant, at skelne mellem EU-erhvervsgrenens salg under eget mærke og salg under detailhandlerens mærke, da dumpingimporten konkurrerer med EU-erhvervsgrenens salg af samme varer under detailhandlerens mærke. Denne skelnen fandt sted især med hensyn til fastsættelsen af salgsmængder, salgspriser og rentabilitet. For fuldstændighedens skyld vises og analyseres de samlede tal imidlertid også i tabel 9, 13 og 16 (herunder både salg under eget mærke og under detailhandlerens mærke). EU-erhvervsgrenens salg under detailhandlerens mærke udgjorde i den nuværende undersøgelsesperiode ca. 67 % af EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde og ca. 57 % af dens salgsværdi.

(98)

Da sukkermajs kun forarbejdes i sommermånederne i Unionen, er en række skadesindikatorer næsten identiske for 2017 og den nuværende undersøgelsesperiode (1. juli 2017 til 30. juni 2018). Dette gælder navnlig produktion og produktionskapacitet.

(99)

Som nævnt i betragtning 14 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(100)

Med henblik på konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra de oplysninger, som EU-erhvervsgrenen havde indgivet, og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(101)

Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(102)

Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(103)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(104)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

5.5.2.   Makroøkonomiske indikatorer

5.5.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(105)

Fra et niveau på ca. 359 000 ton i 2015 faldt EU-erhvervsgrenens produktion med 5 % i den betragtede periode.

Tabel 6

EU-erhvervsgrenens produktion

 

2015

2016

2017

NUP

Produktion (ton)

359 250

343 539

376 337

376 437

Indeks (2015 = 100)

100

96

105

105

Kilde:Data indgivet af EU-erhvervsgrenen og efterprøvede spørgeskemabesvarelser

(106)

Produktionskapaciteten forblev stabil i den betragtede periode.

Tabel 7

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet

 

2015

2016

2017

NUP

Kapacitet (ton)

465 311

465 370

465 876

465 876

Indeks (2015 = 100)

100

100

100

100

Kilde:Data indgivet af EU-erhvervsgrenen og efterprøvede spørgeskemabesvarelser

(107)

Kapacitetsudnyttelsen fulgte samme tendens som produktionen og steg med 5 % i den betragtede periode til 81 %.

Tabel 8

EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse

 

2015

2016

2017

NUP

Kapacitetsudnyttelse (%)

77

74

81

81

Indeks (2015 = 100)

100

96

105

105

Kilde:Data indgivet af EU-erhvervsgrenen og efterprøvede spørgeskemabesvarelser

5.5.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(108)

EU-erhvervsgrenens salg af dens produktion med henblik på salg under detailhandlerens mærke til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet steg med 3 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

Tabel 9

EU-erhvervsgrenens salgsmængde

 

2015

2016

2017

NUP

EU-erhvervsgrenens salgsmængde (detailhandlerens mærke) til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i ton

214 495

219 646

225 522

220 839

Indeks (2015 = 100)

100

102

105

103

EU-erhvervsgrenens salgsmængde (eget og detailhandlerens mærke) til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i ton

322 501

330 246

338 455

330 875

Indeks (2015 = 100)

100

102

105

103

Kilde:Data indgivet af EU-erhvervsgrenen og efterprøvede spørgeskemabesvarelser

(109)

EU-erhvervsgrenens samlede salg (både under eget mærke og under detailhandlerens mærke) af dens produktion på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder fulgte samme mønster som salget under detailhandlerens mærke, dvs. det steg med 3 % i løbet af den betragtede periode.

(110)

EU-erhvervsgrenens markedsandel var på 94 % i 2015, og den steg med et procentpoint til 95 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

Tabel 10

EU-erhvervsgrenens markedsandel

 

2015

2016

2017

NUP

EU-erhvervsgrenens markedsandel (eget og detailhandlerens mærke) (i %)

94

95

95

95

Indeks (2015 = 100)

100

101

101

101

Kilde:Data indgivet af EU-erhvervsgrenen og efterprøvede spørgeskemabesvarelser

5.5.2.3.   Vækst

(111)

Mellem 2015 og den nuværende undersøgelsesperiode steg EU-forbruget svagt med 2 %, men EU-erhvervsgrenen formåede at øge sin markedsandel med 1 % gennem større salg.

5.5.2.4.   Beskæftigelse og produktivitet

(112)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt først med 11 % mellem 2015 og 2017 og steg derefter med 6 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode. Generelt set faldt EU-erhvervsgrenens beskæftigelsesniveau med 5 % i den betragtede periode, dvs. fra ca. 2 200 til ca. 2 100 fuldtidsækvivalenter (»FTÆ«).

Tabel 11

Beskæftigelse

 

2015

2016

2017

NUP

Beskæftigelse (i FTÆ)

2 203

1 993

1 964

2 092

Indeks (2015 = 100)

100

90

89

95

Kilde:Data indgivet af EU-erhvervsgrenen og efterprøvede spørgeskemabesvarelser

(113)

Produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, der måles som output (ton) pr. FTÆ pr. år, der som udgangspunkt var på 163 ton pr. FTÆ, faldt først med 17 % mellem 2015 og 2017 og faldt derefter med 7 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set steg produktiviteten med 10 % til 180 ton pr. FTÆ pr. år. Dette afspejler den øgede brug af avancerede maskiner på bekostning af manuelt arbejde.

Tabel 12

EU-produktiviteten

 

2015

2016

2017

NUP

Produktivitet (ton/FTÆ)

163

172

192

180

Indeks (2015 = 100)

100

106

117

110

Kilde:Data indgivet af EU-erhvervsgrenen og efterprøvede spørgeskemabesvarelser

5.5.2.5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(114)

Undersøgelsen har vist, at der fortsat finder dumping sted, og at omfanget af den landsdækkende dumpingmargen, jf. betragtning 63, ligger over minimalniveauet.

(115)

Samtidig forblev importen af den undersøgte vare, selv om den var forholdsvis begrænset, i den nuværende undersøgelsesperiode betydelig, nemlig på 3,9 %.

(116)

De makro- og mikroøkonomiske indikatorer, der blev undersøgt, viser, at selv om antidumpingforanstaltningerne delvis har opnået deres tilsigtede resultat ved at afhjælpe den skade, som EU-producenterne har lidt, er erhvervsgrenen stadig under konstant pres på grund af de thailandske eksporterende producenters lave priser.

(117)

Resultaterne i detailsegmentet, som er i direkte konkurrence med importen fra Thailand, viser ringe fortjeneste. EU-erhvervsgrenens salgspriser i dette markedssegment faldt med 8 % i den betragtede periode, mens produktionsomkostningerne steg med ca. 1 % i samme periode. EU-erhvervsgrenen har tydeligvis ikke har været i stand til at få dækket sine omkostninger, hvilket medførte væsentlige tab. Salget af sukkermajs under detailhandlerens mærke har stor betydning for EU-erhvervsgrenens sukkermajsaktivitet (ca. 67 % af EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde og ca. 57 % af salgsværdien), og dette har vejet tungt i den samlede rentabilitet. Der kan således ikke påvises nogen faktisk genrejsning efter tidligere dumping i detailsegmentet, og EU-erhvervsgrenen anses fortsat for at være sårbar.

5.5.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

5.5.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(118)

Enhedsprisen for EU-erhvervsgrenens salg af varer under detailhandlerens mærke til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt i den betragtede periode med 8 % til 1 114 EUR/ton.

(119)

EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet både under eget og detailhandlerens mærke til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt med 4 % i den betragtede periode til 1 311 EUR/ton.

Tabel 13

Enhedspris på EU-markedet

 

2015

2016

2017

NUP

Enhedspris i Unionen (detailhandlerens mærke) til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (EUR/ton)

1 204

1 106

1 095

1 114

Indeks (2015 = 100)

100

92

91

92

Enhedspris i Unionen (eget og detailhandlerens mærke) til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (EUR/ton)

1 365

1 291

1 289

1 311

Indeks (2015 = 100)

100

95

94

96

Kilde:Data indgivet af EU-erhvervsgrenen og efterprøvede spørgeskemabesvarelser

5.5.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(120)

Mellem 2015 og den nuværende undersøgelsesperiode steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 8 % på grund af en stigning i de samlede arbejdskraftomkostninger med 2 % og et fald i beskæftigelsen i FTE med 5 % i samme periode.

Tabel 14

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2015

2016

2017

NUP

Arbejdskraftomkostninger (EUR/FTÆ)

30 529

32 581

35 537

32 903

Indeks (2015 = 100)

100

107

116

108

Kilde:Data indgivet af EU-erhvervsgrenen og efterprøvede spørgeskemabesvarelser

FTÆ er en fuldtidsækvivalent.

5.5.3.3.   Lagerbeholdninger

(121)

EU-erhvervsgrenens slutlagre faldt i den betragtede periode. De faldt med 6 % i 2016 og 2017 og med 59 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Det skal dog bemærkes, at de store slutlagre i slutningen af et kalenderår skyldes den omstændighed, at høst og fremstilling af konserves normalt finder sted i slutningen af september hvert år. Lagrene fyldes derfor kun op i løbet af sommerhøsten og opbruges derefter i løbet af året, og det er således nødvendigt at foretage en separat vurdering af lagerbeholdningerne i den nuværende undersøgelsesperiode.

Tabel 15

Lagerbeholdninger

 

2015

2016

2017

NUP

Slutlagre (ton)

198 629

186 248

186 136

80 885

Indeks (2015 = 100)

100

94

94

41

Kilde:Data indgivet af EU-erhvervsgrenen og efterprøvede spørgeskemabesvarelser

5.5.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(122)

I den betragtede periode faldt rentabiliteten i forbindelse med EU-erhvervsgrenens salg af varer under detailhandlerens mærke, udtrykt som en procentdel af nettosalget, fra en fortjeneste på 5,2 % i 2015 til et tab på 0,7 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(123)

Rentabiliteten af EU-erhvervsgrenens salg af varer til både eget og detailhandlerens mærke faldt også fra 10 % i 2015 til 6,7 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Faldet er således knapt så kraftigt som for salg under detailhandlerens mærke alene. Faldet i rentabiliteten forklares ved, at salgspriserne i den betragtede periode faldt med 4 %, mens produktionsomkostningerne (overvejende ubehandlet sukkermajs og dåser) steg med 1 % i samme periode. EU-erhvervsgrenen har tydeligvis ikke været i stand til at få væltet de øgede produktionsomkostninger over på kunderne.

(124)

Investeringsafkastet udtrykt som fortjenesten i procent (for salg både under eget mærke og under detailhandlerens mærke) af nettoregnskabsværdien af investeringerne fulgte i det store hele ovennævnte tendens i rentabiliteten. Det faldt fra ca. 49 % i 2015 til 31,7 % i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. et fald på 35 % i den betragtede periode.

(125)

Nettolikviditeten fra driftsaktiviteterne var på ca. 17 mio. EUR i 2015. Den steg til ca. 24 mio. EUR i den nuværende undersøgelsesperiode (dvs. en stigning på 42 %). Ingen af EU-producenterne i stikprøven anførte, at de havde haft vanskeligt ved at rejse kapital.

Tabel 16

Rentabilitet og investeringsafkast

 

2015

2016

2017

NUP

EU-erhvervsgrenens rentabilitet (detailhandlerens mærke) (% af nettosalget)

5,2

–1,4

–2,6

–0,7

Indeks (2015 = 100)

100

27

50

13

Rentabilitet ved EU-salget (eget og detailhandlerens mærke) (% af nettosalget)

10,0

6,1

4,8

6,7

Indeks (2015 = 100)

100

61

48

67

Investeringsafkast (eget og detailhandlerens mærke) (fortjeneste i % af nettoregnskabsværdien af investeringerne)

49,0

27,3

23,7

31,7

Indeks (2015 = 100)

100

56

48

65

Kilde:Data indgivet af EU-erhvervsgrenen og efterprøvede spørgeskemabesvarelser

Tabel 17

Likviditet

 

2015

2016

2017

NUP

Likviditet (eget og detailhandlerens mærke) (EUR)

17 197 966

32 293 239

16 496 604

24 404 977

Indeks (2015 = 100)

100

188

96

142

Kilde:Data indgivet af EU-erhvervsgrenen og efterprøvede spørgeskemabesvarelser

(126)

EU-erhvervsgrenens årlige investeringer i produktionen af samme vare steg støt i den betragtede periode fra ca. 4 mio. EUR i 2015 til ca. 8 mio. EUR i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. en stigning på 85 %. Investeringerne blev foretaget med henblik på fornyelse af eksisterende udstyr og forøgelse af produktiviteten.

Tabel 18

Investeringer

 

2015

2016

2017

NUP

Nettoinvesteringer (EUR)

4 446 615

5 622 002

7 744 202

8 232 340

Indeks (2015 = 100)

100

126

174

185

Kilde:Data indgivet af EU-erhvervsgrenen og efterprøvede spørgeskemabesvarelser

5.6.   Konklusion vedrørende EU-erhvervsgrenens situation

(127)

En række indikatorer udviklede sig negativt mellem 2015 og den nuværende undersøgelsesperiode. Investeringsafkastet faldt ligesom rentabiliteten af salget, og beskæftigelsen faldt med 5 %. Importen fra Thailand steg med en faldende gennemsnitspris. Ekstremt gode høstudbytter i 2014 resulterede i store lagerbeholdninger i 2015. I samme periode havde lavprisimporten fra Thailand en endnu mere negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen. Som reaktion herpå reducerede EU-erhvervsgrenen sine priser og produktionen i 2016 samtidig med en nedbringelse af lagrene, hvilket påvirkede deres rentabilitet negativt. Kun i 2017 var EU-erhvervsgrenen i stand til at øge produktionen, men rentabiliteten var på det laveste niveau i betragtning af forsinkelsen på et kalenderår mellem produktion og salg.

(128)

EU-erhvervsgrenens salg af sukkermajs under detailhandlerens mærke var tabsgivende i størstedelen af den betragtede periode. Salget under detailhandlers mærke er nødvendigt for EU-erhvervsgrenen, da det tegner sig for mere end halvdelen af erhvervsgrenens salg. I betragtning af omfanget af salget under detailhandlers mærke i forhold til den samlede salgsværdi faldt den samlede rentabilitet fra 10 % til 6,7 %.

(129)

Visse indikatorer viste en positiv udvikling. Kapacitetsudnyttelsen steg med 81 %. Likviditeten og investeringerne steg også betydeligt. EU-erhvervsgrenens salgsmængde af varer under detailhandlers mærke, som er i direkte konkurrence med den thailandske import, steg med 3 %. Det samlede salg for begge segmenter steg med samme procentsats. Det skal dog bemærkes, at den thailandske import forhindrede EU-erhvervsgrenen i at vælte omkostningsstigningerne over på kunderne, og EU-erhvervsgrenen var derfor ikke i stand til at nå en tilfredsstillende rentabilitet med henblik på at opretholde en betydelig markedsandel på et marked, hvor kun EU-erhvervsgrenens varer og den thailandske import konkurrerer, da importen fra andre tredjelande er spredt og ubetydelig.

(130)

EU-erhvervsgrenens situation er forskellig afhængig af de to segmenter (detailhandlerens mærke og eget mærke). På den ene side er EU-erhvervsgrenen i segmentet for egne mærker ikke udsat for stærk direkte konkurrence. Mærkeindehaverne står stærkt, og markedet er konsolideret. På den anden side er de detailhandlende prissættere i detailsegmentet. På grund af konkurrencen fra den thailandske import er priserne konstant under pres. På den baggrund er det vanskeligere for EU-producenterne at vælte stigningerne i produktionsomkostningerne (hovedsagelig sukkermajs og dåser) over på detailhandlere på grund af det pristryk, der udøves af den thailandske import.

(131)

EU-erhvervsgrenen har tilsyneladende været i stand til at øge sin markedsandel ved at prioritere mængderne og ikke priserne. Der kan imidlertid ikke ses bort fra, at EU-erhvervsgrenen i størstedelen af den betragtede periode og hovedparten af dens sukkermajs (detailhandlerens mærke) har været tabsgivende.

(132)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte de thailandske myndigheder og to eksporterende producenter, at de stigende mængder af import af sukkermajs fra Kina til lavere importpriser snarere udgjorde en potentiel trussel end den thailandske import.

(133)

Selv om den kinesiske import har en lavere gennemsnitlig pris, var importmængderne i den nuværende undersøgelsesperiode stadig ubetydelige (en markedsandel på 0,4 %), og denne import blev derfor ikke taget i betragtning i forbindelse med skadesanalysen. Denne påstand blev afvist.

(134)

De thailandske myndigheder og de to eksporterende producenter fremførte desuden, at EU-erhvervsgrenens utilstrækkelige resultater navnlig skyldtes vejrforholdene i Europa i 2018. De to eksporterende producenter henviste til en avisartikel (14) om majshøsten i 2018. Kommissionen bemærker for det første, at sukkermajshøsten i 2018 ikke påvirker EU-erhvervsgrenens resultater i den betragtede periode (som endte i juni 2018), da salget indtil juni 2018 er baseret på høsten i det foregående år. For det andet er artiklen ikke relevant, da majs i modsætning til sukkermajs er en anden plante, som ikke anvendes til at fremstille den undersøgte vare.

(135)

EU-erhvervsgrenen påstod, at der i forbindelse med skadesanalysen burde skelnes mellem store dåser, der sælges i segmentet for detailhandlerens mærke, hvor de thailandske eksporterende producenter havde en markedsandel på mellem 20 % og 30 %, og hvor EU-erhvervsgrenen havde en lav rentabilitet og led væsentlig skade.

(136)

Som omhandlet i betragtning 96 er markedet for sukkermajs kendetegnet ved, at de findes to salgskanaler, nemlig detailhandlerens mærke og eget mærke. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 9, og som det var tilfældet i den oprindelige undersøgelse, der førte til indførelsen af tolden, er skadesanalysen baseret på EU-erhvervsgrenens samlede resultater (eget mærke og detailhandlerens mærke) samt for så vidt angår detailhandlerens mærke på en række skadesindikatorer (rentabilitet, salgsmængder og salgspriser). Der er ingen ændrede omstændigheder, som ville kunne berettige anvendelsen af en anden metode. Derfor blev påstanden afvist.

(137)

Skadesbilledet for EU-erhvervsgrenen er blandet. Antidumpingforanstaltningerne har delvis opfyldt deres mål ved at afhjælpe noget af den skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen som følge af dumpingimporten fra Thailand. Når man tager hensyn særligt til den lave rentabilitet, er EU-erhvervsgrenens situation dog generelt stadig skrøbelig.

(138)

Kommissionen konkluderede derfor, at EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode led skade i et vist omfang, men at den ikke kunne betegnes som væsentlig i den i grundforordningens artikel 3, stk. 5, omhandlede betydning.

6.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE

(139)

Kommissionen konkluderede i betragtning 138, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyet skade som følge af dumpingimporten fra Thailand, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Ud fra de tendenser, der er beskrevet ovenfor, har antidumpingforanstaltningerne til dels opnået deres tilsigtede resultat ved at afhjælpe EU-producenternes skade. EU-erhvervsgrenen befinder sig imidlertid stadig i en sårbar og udsat situation, hvilket fremgår af den negative udvikling i en række skadesindikatorer.

(140)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i det pågældende land, EU-markedets tiltrækningskraft og virkningen af importen fra det pågældende land på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

6.1.   Uudnyttet produktions-/forarbejdningskapacitet

(141)

Som nævnt i betragtning 68-70 har de thailandske eksportører en betydelig uudnyttet kapacitet og kan derfor på kort tid øge deres eksport. Dertil kommer, at den uudnyttede forarbejdningskapacitet i Thailand anslås til ca. 150 000 ton, hvilket er ca. 10 gange så meget som den thailandske eksport til Unionen.

6.2.   EU-markedets tiltrækningskraft

(142)

På grund af de mere fordelagtige priser på EU-markedet i forhold til visse tredjelandsmarkeder, jf. betragtning 72, er det sandsynligt, at væsentlige mængder, der på nuværende tidspunkt eksporteres til disse lande, vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne udløber.

(143)

På denne baggrund vil de thailandske eksporterende producenter — hvis foranstaltningerne ophæves — sandsynligvis øge deres tilstedeværelse på EU-markedet i form af både importmængder og markedsandele og til dumpingpriser, der vil udøve et øget pristryk på EU-erhvervsgrenens salgspriser.

6.3.   Virkning på EU-erhvervsgrenen

(144)

Den forventede tilstrømning af store mængder thailandsk import, som underbyder priserne, vil medføre, at EU-erhvervsgrenen vil være tvunget til at reducere sin produktion betydeligt eller sætte sine priser ned. Selv et lavt underbud har en betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet, hvilket fremgår af analysen af salg under detailhandlerens mærke i betragtning 122 og 123.

(145)

I betragtning af EU-erhvervsgrenens sårbarhed vil fald i produktionsmængder og salgspriser give sig udtryk i en meget hurtig forringelse af erhvervsgrenens rentabilitet og andre resultatindikatorer.

6.4.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fornyet skade

(146)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at der er sandsynlighed for fortsat væsentlig skade, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(147)

To eksporterende producenter anførte, at der ikke er sandsynlighed for fornyet væsentlig skade, da Kommissionen ikke fremlagde tilstrækkelige faktiske oplysninger til bevis herfor, især fordi EU-markedet ikke er det vigtigste og foretrukne marked for den undersøgte vare, og da de eksisterende økonomiske indikatorer viser en positiv udvikling. Dette aspekt blev også fremført af de thailandske myndigheder.

(148)

Beviserne for sandsynlighed for fornyet skade er nærmere uddybet i betragtning 139-145, hvor Kommissionen gennemførte en prospektiv analyse for at vurdere sandsynligheden for fornyet skade. Denne analyse er ikke udelukkende baseret på den aktuelle situation på det vigtigste og foretrukne marked for den undersøgte vare og EU-erhvervsgrenens resultater, men behandler den sandsynlige situation på EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne bortfalder. Påstanden blev derfor afvist.

7.   UNIONENS INTERESSER

(149)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de involverede parters interesser. Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.

7.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(150)

Som nævnt i betragtning 139 befinder EU-erhvervsgrenen sig stadig i en skrøbelig og udsat situation. Den kunne anvende den lettelse, der opstår ved en videreføring af foranstaltningerne, til at hæve sine salgspriser (især for detailhandlerens mærke) og dermed dække de øgede produktionsomkostninger. Dette ville give EU-erhvervsgrenen mulighed for at forbedre den finansielle situation.

7.2.   Forbrugeres og detailhandleres interesser

(151)

I den foregående udløbsundersøgelse blev det konkluderet, at detailhandlerne ikke ville blive uforholdsmæssigt hårdt ramt, selv om foranstaltningerne ville blive forlænget.

(152)

I den nuværende undersøgelse fandt Kommissionen ingen beviser for, at dette har ændret sig siden den foregående udløbsundersøgelse. Der var ingen detailhandlere, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen eller hævdede, at denne konklusion ikke længere var gyldig. Kommissionen konkluderede følgelig, at de gældende foranstaltninger ikke havde nogen væsentlig negativ virkning på detailhandlernes finansielle situation, og at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke ville påvirke dem urimeligt.

(153)

Hvad angår forbrugerne, er den gennemsnitlige udgift til sukkermajs pr. husholdning meget begrænset. I betragtning af de nuværende foranstaltningernes beskedne niveau vil virkningerne af en opretholdelse af foranstaltningerne sandsynligvis blive ubetydelig for forbrugerne.

(154)

Det konkluderes derfor, at de foreslåede foranstaltninger næppe vil påvirke detailhandlernes og forbrugernes situation i Unionen væsentligt.

7.3.   Risiko for forsyningsproblemer/konkurrence på EU-markedet

(155)

EU-forbruget forblev stabilt på omkring 365 000 ton. EU-erhvervsgrenens kapacitet lå konstant over EU-efterspørgslen i den betragtede periode og var på ca. 466 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenen har tilsyneladende en uudnyttet kapacitet til at øge produktionen i tilfælde af øget efterspørgsel. Importen fra andre tredjelande, navnlig USA og Kina, kan også dække en del af efterspørgslen. Antidumpingforanstaltningerne har ikke til formål at stoppe importen fra Thailand til Unionen. I betragtning af antidumpingforanstaltningernes lave niveau kan det forventes, at den thailandske import fortsat vil have en vis markedsandel på EU-markedet.

(156)

Ud fra ovenstående kan det ikke konkluderes, at en opretholdelse af antidumpingforanstaltningerne med sandsynlighed vil føre til forsyningsproblemer på EU-markedet eller til en begrænsning af konkurrencen på EU-markedet.

7.4.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(157)

Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke var nogen tvingende årsager i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare.

8.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(158)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand opretholdes.

(159)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(160)

I henhold til artikel 109 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (15) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(161)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 afgav ikke nogen udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af sukkermajs (Zea mays var. saccharata), i form af kerner, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, henhørende under KN-kode ex 2001 90 30 (Taric-kode 2001903010), og sukkermajs (Zea mays var. saccharata), i form af kerner, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2005 80 00 (Taric-kode 2005800010), med oprindelse i Kongeriget Thailand.

2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af følgende virksomheder:

Virksomhed

Antidumpingtold (%)

Taric-tillægskode

Karn Corn Co Ltd, 68 Moo 7 Tambol Saentor, Thamaka, Kanchanaburi 711 30, Thailand

3,1

A789

Kuiburi Fruit Canning Co., Ltd, 236 Krung Thon Muang Kaew Building, Sirindhorn Rd., Bangplad, Bangkok 10700, Thailand

14,3

A890

Malee Sampran Public Co., Ltd Abico Bldg. 401/1 Phaholyothin Rd., Lumlookka, Pathumthani 12130, Thailand

12,8

A790

River Kwai International Food Industry Co., Ltd, 99 Moo 1 Thanamtuen Khaupoon Road Kaengsian, Muang, Kanchanaburi 71000 Thailand

12,8

A791

Sun Sweet Co., Ltd, 9 M. 1, Sanpatong, Chiang Mai 50120, Thailand

11,1

A792

Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der er opført i bilaget

12,9

A793

Alle andre virksomheder

14,3

A999

3.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Artikel 1, stk. 2, kan ændres med henblik på at tilføje en ny eksporterende producent og lade denne producent være omfattet af den vejede gennemsnitlige antidumpingtold, der finder anvendelse for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse, hvis en ny eksporterende producent i Thailand over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at:

a)

denne ikke eksporterede den i stk. 1 omhandlede vare til Unionen i perioden mellem 1. januar 2005 og 31. december 2005 (den oprindelige undersøgelsesperiode)

b)

denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen eksportør eller producent i Thailand, der ved denne forordning er pålagt antidumpingforanstaltninger, og

c)

denne enten faktisk har eksporteret den undersøgte vare til Unionen eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

«

Redaktionel note: Bilaget findes på side 28 i EUT L 310 af 2.12.2019.


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 682/2007 af 18. juni 2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand (EUT L 159 af 20.6.2007, s. 14).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 954/2008 af 25. september 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 682/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 1).

(4)  Kommissionens afgørelse 2007/424/EF af 18. juni 2007 om godtagelse af tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand (EUT L 159 af 20.6.2007, s. 42).

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 847/2009 af 15. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 682/2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand (EUT L 246 af 18.9.2009, s. 1).

(6)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 875/2013 af 2. september 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 244 af 13.9.2013, s. 1).

(7)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 307/2014 af 24. marts 2014 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 875/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand, efter en interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 91 af 27.3.2014, s. 1).

(8)  Meddelelse efter dommene af 14. december 2017 og 28. marts 2019, henholdsvis i sag T-460/14 og C-144/18 P vedrørende Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 307/2014 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 875/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand (EUT C 291 af 29.8.2019, s. 3).

(9)  Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger (EUT C 440 af 21.12.2017, s. 21).

(10)  Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Kongeriget Thailand (EUT C 322 af 12.9.2018, s. 4).

(11)  IEG Vu-artikel af 24.10.18 i AETMD's indlæg af 29.3.2019, bilag 8.

(12)  AETMD's indlæg af 29.3.2019.

(13)  Eksport af 13 643 ton af den undersøgte vare (jf. tabel 2) sammenlignet med en samlet uudnyttet kapacitet på 150 000 ton.

(14)  https://www.lemonde.fr/economie/article/2018/10/20/la-roumanie-vampirise-le-marche-europeen-du-mais_5372297_3234.html?xtmc=dracula&xtcr=1.

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).


Top