Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R1978

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1978 af 26. november 2019 om ændring af forordning (EF) nr. 1238/95 for så vidt angår de gebyrer, som skal betales til EF-Sortsmyndigheden

EUT L 308 af 29.11.2019, p. 58–61 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/1978/oj

29.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 308/58


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1978

af 26. november 2019

om ændring af forordning (EF) nr. 1238/95 for så vidt angår de gebyrer, som skal betales til EF-Sortsmyndigheden

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse (1), særlig artikel 113,

efter høring af EF-Sortsmyndighedens administrationsråd, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det fastlægges i artikel 3, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1238/95 (2), at præsidenten for EF-Sortsmyndigheden (»sortsmyndigheden«) kan tillade andre former for betaling af gebyrer og tillægsgebyrer, og der opstilles en liste over disse former for betaling. For at styrke fleksibiliteten og forenkle processerne er det hensigtsmæssigt at medtage en sådan liste over former for betaling i de regler om arbejdsgangen, som er fastsat af sortsmyndighedens administrationsråd på baggrund af artikel 36, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 2100/94.

(2)

I artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1238/95 fastsættes den dato, der anses for datoen for sortsmyndighedens modtagelse af betalingen. På baggrund af erfaringer med behandling af betalinger er det nødvendigt at præcisere, at det fulde overførselsbeløb skal være indgået på sortsmyndighedens bankkonto for at sikre, at der ikke er nogen udestående forpligtelser over for sortsmyndigheden.

(3)

I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1238/95 skal den person, der foretager en indbetaling til sortsmyndigheden, skriftligt angive sit navn og betalingsformålet. Hvis sortsmyndigheden ikke kan fastslå betalingsformålet, opfordrer den den person, der har foretaget betalingen til inden for en frist på to måneder skriftligt at angive betalingsformålet. For at øge effektiviteten af håndteringen af betalinger bør denne frist reduceres fra to måneder til én måned.

(4)

Ansøgningsgebyret fastsættes ved artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1238/95. For at fremme anvendelsen af sortsmyndighedens elektroniske onlineansøgningssystem bør gebyret for indgivelse af ansøgninger på anden måde, f.eks. papiransøgninger, øges fra 650 EUR til 800 EUR. De praktiske erfaringer har desuden vist, at anvendelsen af det elektroniske onlineansøgningssystem ville være mere effektivt, hvis det blev suppleret med obligatorisk anvendelse af sortsmyndighedens papirløse kommunikationsplatform ved kommunikation med sortsmyndigheden.

(5)

I henhold til artikel 7, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1238/95 tilbageholder sortsmyndigheden 150 EUR af ansøgningsgebyret, hvis ansøgningen ikke er gyldig i henhold til artikel 50 i forordning (EF) nr. 2100/94. For at mindske den administrative byrde bør hele ansøgningsgebyret tilbagebetales.

(6)

I forbindelse med det årlige gebyr fastsættes det i artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1238/95, at myndigheden ikke tilbagebetaler betalinger, der er foretaget for at opretholde gyldigheden for EF-sortsbeskyttelsen. Erfaringerne viser, at der for at fremme gennemsigtigheden kan blive tale om en tilbagebetaling, hvis sortsmyndigheden har modtaget en returnering mellem betalingsdatoen og årsdagen for datoen for tildeling.

(7)

I bilag I til forordning (EF) nr. 1238/95 fastlægges de gebyrer, der skal betales til sortsmyndigheden for tilrettelæggelse og gennemførelse af den tekniske afprøvning af en sort, der er omfattet af en ansøgning om EF-sortsbeskyttelse (»afprøvningsgebyret«).

(8)

Sortsmyndighedens administrationsråd har besluttet at følge princippet om 100 % omkostningsdækning, således at prøvningsmyndighederne modtager godtgørelse på baggrund af gennemsnittet af de faktiske omkostninger ved afprøvningerne.

(9)

Erfaringerne med teknisk afprøvning viser, at afprøvningsgebyrerne for visse gebyrgrupper kan ændre sig over tid. De gebyrer, der opkræves af sortsmyndigheden, bør derfor afspejle det samlede beløb af de gebyrer for de respektive gebyrgrupper, som sortsmyndigheden skal betale til prøvningsmyndighederne. Gebyrerne i bilag I til forordning (EF) nr. 1238/95 bør derfor ændres for alle de pågældende gebyrgrupper.

(10)

Forordning (EF) nr. 1238/95 bør derfor ændres.

(11)

Denne forordning bør finde anvendelse fra den 1. april 2020 for at give myndigheden og interessenterne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig disse ændringer.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Sortsbeskyttelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1238/95 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 3, stk. 2, affattes således:

»2.   Sortsmyndighedens præsident kan tillade andre former for betaling i overensstemmelse med de regler om arbejdsgangen, som skal fastlægges i henhold til artikel 36, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 2100/94.«

2)

Artikel 4, stk. 1, affattes således:

»1.   Betalte gebyrer og tillægsgebyrer anses for at være modtaget ved sortsmyndigheden på den dato, på hvilken det fulde beløb for overførslen som omhandlet i artikel 3, stk. 1, er indgået på en af sortsmyndighedens bankkonti.«

3)

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»2.   Hvis sortsmyndigheden ikke kan fastslå betalingsformålet, opfordrer den den person, der har foretaget betalingen til inden for en frist på én måned skriftligt at angive betalingsformålet. Hvis betalingsformålet ikke er meddelt inden for denne frist, anses betalingen for ikke at have fundet sted, og beløbet returneres til den person, der har foretaget betalingen.«

4)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   En ansøger om EF-sortsbeskyttelse (»ansøgeren«) betaler et gebyr på 450 EUR for behandlingen af en ansøgning, som er indgivet elektronisk via en webformular gennem sortsmyndighedens onlineansøgningssystem.

Ansøgeren skal acceptere de vilkår og betingelser for anvendelse af sikre platforme for elektronisk kommunikation, der vedligeholdes af sortsmyndigheden, og skal anvende den platform til indgivelse af de ansøgninger, der er omhandlet i første afsnit, og andre dokumenter, modtagelse af meddelelser og dokumenter sendt fra myndigheden, besvarelse af disse meddelelser og udførelse af andre tiltag.

Ansøgeren betaler et ansøgningsgebyr på 800 EUR for behandlingen af en ansøgning, som er indgivet på anden måde end gennem sortsmyndighedens onlineansøgningssystem.«

b)

Stk. 7 affattes således:

»7.   Er ansøgningsgebyret modtaget, men ansøgningen ikke gyldig efter artikel 50 i grundforordningen, tilbagebetaler myndigheden ansøgningsgebyret, når den underretter ansøgeren om manglerne i ansøgningen.«

5)

Artikel 9, stk. 4, affattes således:

»4.   Sortsmyndigheden tilbagebetaler ingen betalinger i forbindelse med det årlige gebyr, der er foretaget for opretholdelse af gyldigheden for EF-sortsbeskyttelsen, medmindre myndigheden har modtaget en returnering af en EF-sortsbeskyttelse mellem betalingsdatoen og årsdagen for indrømmelsen af EF-beskyttelsen, jf. stk. 2, litra b). Returneringer modtaget efter årsdagen for indrømmelsen af EF-beskyttelsen tages ikke i betragtning for disse betalinger.«

6)

Bilag I erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. april 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)   EFT L 227 af 1.9.1994, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1238/95 af 31. maj 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 for så vidt angår fastsættelsen af gebyrer til EF-Sortsmyndigheden (EFT L 121 af 1.6.1995, s. 31).


BILAG

»BILAG I

Gebyrer for teknisk afprøvning som omhandlet i artikel 8

Det gebyr, der skal betales for teknisk afprøvning af en sort efter artikel 8, fastlægges i overensstemmelse med tabellen:

(EUR)

 

Gebyrgruppe

Gebyr

Landbrugsgruppe

1

Kartoffel

2 050

2

Raps

2 150

3

Græsser

2 920

4

Andre landbrugsarter

1 900

Frugtgruppe

5

Æble

3 665

6

Jordbær

3 400

7

Andre frugtarter

3 460

Prydplantegruppe

8

Prydplanter med en levende referencepopulation, drivhusafprøvning

2 425

9

Prydplanter med en levende referencepopulation, afprøvning i fri luft

2 420

10

Prydplanter uden en levende referencepopulation, drivhusafprøvning

2 400

11

Prydplanter uden en levende referencepopulation, afprøvning i fri luft

2 200

12

Prydplanter, specielle plantesundhedsbetingelser

3 900

Grøntsagsgruppe

13

Grøntsager, drivhusafprøvning

2 920

14

Grøntsager, afprøvning i fri luft

2 660 «


Top