EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R1829

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1829 af 30. oktober 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU for så vidt angår tærskelværdierne for vareindkøbs-, bygge- og anlægs- og tjenesteydelseskontrakter samt projektkonkurrencer (EØS-relevant tekst)

C/2019/7692

OJ L 279, 31.10.2019, p. 27–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2019/1829/oj

31.10.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 279/27


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/1829

af 30. oktober 2019

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU for så vidt angår tærskelværdierne for vareindkøbs-, bygge- og anlægs- og tjenesteydelseskontrakter samt projektkonkurrencer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (1), særlig artikel 17, stk. 4, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse 2014/115/EU (2) godkendte Rådet protokollen om ændring af aftalen om offentlige udbud (3) (»aftalen«), som blev indgået inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen. Aftalen er et plurilateralt instrument, hvis formål er gensidigt at åbne markederne for offentlige udbud blandt parterne. Den finder anvendelse på enhver indkøbskontrakt til en værdi af mindst de beløb (»tærskelværdier«), der er fastsat i aftalen og udtrykt i særlige trækningsrettigheder.

(2)

Direktiv 2014/25/EU skal bl.a. gøre det muligt for de ordregivende enheder, der anvender direktivet, samtidig at opfylde forpligtelserne i henhold til aftalen. I henhold til artikel 17, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU skal Kommissionen hvert andet år kontrollere, at tærskelværdierne for kontrakter og projektkonkurrencer, der er fastsat i artikel 15, litra a) og b), i nævnte direktiv, svarer til de tærskelværdierne, der er fastsat i aftalen. Eftersom værdien af de tærskler, der beregnes i henhold til artikel 17, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, afviger fra værdien af de tærskler, der er fastsat i artikel 15, litra a) og b), i nævnte direktiv, er det nødvendigt at justere disse tærskelværdier.

(3)

Direktiv 2014/25/EU bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 15 i direktiv 2014/25/EU foretages følgende ændringer:

1)

I litra a) ændres »443 000 EUR« til »428 000 EUR«.

2)

I litra b) ændres »5 548 000 EUR« til »5 350 000 EUR«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. oktober 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243.

(2)  Rådets afgørelse 2014/115/EU af 2. december 2013 om indgåelse af protokollen om ændring af aftalen om offentlige udbud (EUT L 68 af 7.3.2014, s. 1).

(3)  EUT L 68 af 7.3.2014, s. 2.


Top