1.   Med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning udøver de kompetente myndigheder de beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv 2013/36/EU og i denne forordning.

2.   Med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning udøver afviklingsmyndigheder de beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (*1) og i denne forordning.

3.   Med henblik på at sikre overholdelse af kravene vedrørende kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver samarbejder de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne.

4.   Med henblik på at sikre overholdelse inden for deres respektive kompetenceområder sørger Den Fælles Afviklingsinstans, der er oprettet ved artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (*2), og Den Europæiske Centralbank for så vidt angår spørgsmål vedrørende de opgaver, der overdrages til den ved Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (*3), for regelmæssig og pålidelig udveksling af relevante oplysninger.

1.   Moderinstitutter i Unionen overholder ottende del på grundlag af deres konsoliderede situation.

Store datterselskaber af moderinstitutter i Unionen offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 450, 451, 451a og 453 på individuelt niveau eller, hvis det er relevant i henhold til denne forordning og direktiv 2013/36/EU, på delkonsolideret niveau.

2.   Institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII'er, eller som er en del af et G-SII, overholder artikel 437a og artikel 447, litra h), på grundlag af deres afviklingskoncerns konsoliderede situation.

3.   Stk. 1, første afsnit, finder hverken anvendelse på moderinstitutter i Unionen, finansielle moderholdingselskaber i Unionen, blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller afviklingsenheder, hvis de er omfattet af tilsvarende oplysninger, som et moderselskab etableret i et tredjeland har givet på konsolideret niveau.

Stk. 1, andet afsnit, finder ikke anvendelse på datterselskaber af moderselskaber, der er etableret i et tredjeland, hvis disse datterselskaber anses for store datterselskaber.

4.   Finder artikel 10 anvendelse, overholder det i nævnte artikel omtalte centrale organ ottende del på grundlag af det centrale organs konsoliderede situation. Artikel 18, stk. 1, finder anvendelse på det centrale organ, og de tilknyttede institutter betragtes som datterselskaber af det centrale organ.

1.   Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, skal kræves at opfylde de i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 fastsatte krav på konsolideret eller delkonsolideret niveau for at sikre, at de ordninger, processer og mekanismer, som kræves i disse bestemmelser, er ensartede og velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på overholdelse af disse bestemmelser.

2.   Institutter anvender en supplerende risikovægt i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 270a, når nærværende forordnings artikel 92 anvendes på konsolideret eller delkonsolideret niveau, hvis bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 overtrædes af en enhed, der er etableret i et tredjeland, og som indgår i konsolideringen i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 18, såfremt overtrædelsen er væsentlig i forhold til koncernens generelle risikoprofil.«

1.   De institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, som skal opfylde kravene i afdeling 1 i dette kapitel på grundlag af deres konsoliderede situation, foretager fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber. Denne artikels stk. 3-6 og stk. 9 finder ikke anvendelse, når sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), finder anvendelse på grundlag af et instituts, et finansielt holdingselskabs eller et blandet finansielt holdingselskabs konsoliderede situation eller på grundlag af en likviditetsundergruppes delkonsoliderede situation, jf. artikel 8 og 10.

Institutter, der skal opfylde kravene i artikel 92a eller 92b på konsolideret niveau, foretager med henblik på artikel 11, stk. 3a, fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber i de relevante afviklingskoncerner.

2.   Accessoriske servicevirksomheder medtages i konsolideringen i de tilfælde og efter de metoder, der er foreskrevet i nærværende artikel.

3.   Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan konsolideringen skal foretages.

4.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed stiller krav om pro rata-konsolidering i forhold til kapitalandelen i institutter og finansieringsinstitutter, der forvaltes af en virksomhed, som indgår i konsolideringen, sammen med en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, når disse virksomheders ansvar er begrænset til den kapitalandel, som de besidder.

5.   I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 4 nævnte bestemmer de kompetente myndigheder, om og hvordan der foretages konsolidering. De kan navnlig tillade eller foreskrive brug af den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af tilsyn på konsolideret niveau.

6.   De kompetente myndigheder bestemmer, om og hvordan der foretages konsolidering i følgende tilfælde:

De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode, der er fastsat i artikel 22, stk. 7, 8 og 9, i direktiv 2013/34/EU. Anvendelsen af denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.

7.   Hvis et institut har et datterselskab, som er en anden virksomhed end et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed, anvender den for dette datterselskab eller disse kapitalinteresser den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det tilsyn på konsolideret niveau.

Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder tillade eller kræve, at institutter anvender en anden metode for sådanne datterselskaber eller kapitalinteresser, herunder den metode, der kræves i henhold til de gældende regnskabsregler, forudsat at:

8.   De kompetente myndigheder kan kræve fuld konsolidering eller pro rata-konsolidering af et datterselskab eller en virksomhed, hvori et institut har kapitalinteresser, når dette datterselskab eller denne virksomhed ikke er et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

9.   EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser, hvorefter konsolideringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3-6 og stk. 8.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

1.   Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis disse institutter har et institut eller et finansieringsinstitut som datterselskab i et tredjeland eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed.

2.   Uanset nærværende artikels stk. 1 kan institutter, der er datterselskaber, vælge ikke at anvende bestemmelserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster tilhørende deres datterselskaber og kapitalinteresser i tredjelande udgør mindre end 10 % af datterselskabets samlede aktiver og ikkebalanceførte poster.«

1.   Den fulde værdi af supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mere end fem år betragtes som supplerende kapitalposter.

2.   I hvilket omfang supplerende kapitalinstrumenter kan betragtes som supplerende kapitalposter i løbet af de sidste fem år af instrumenternes løbetid, beregnes ved at gange det resultat, der fremkommer ved beregningen i litra a), med det beløb, der er omhandlet i litra b):

1.   Nedskrivningsrelevante passivposter består af følgende, medmindre de falder ind under en af de kategorier af udelukkede passiver, der er anført i denne artikels stk. 2, og i det omfang, der er anført i artikel 72c:

2.   Følgende passiver er udelukket fra nedskrivningsrelevante passivposter:

Med henblik på første afsnit, litra l), anses gældsinstrumenter med optioner på førtidig indfrielse, der kan udnyttes efter udstederens eller indehaverens valg, og gældsinstrumenter med variabel rente, der er afledt af en bredt anvendt referencerente, som f.eks. Euribor eller Libor, ikke for at være gældsinstrumenter med indbyggede derivater alene på grund af disse træk.

1.   Passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, såfremt de opfylder betingelserne i denne artikel, og kun i det omfang, der er anført i denne artikel.

2.   Passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

Kun de dele af passiver, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a), betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.

Hvis nogle af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, i henhold til national lovgivning om insolvens er efterstillet almindelige usikrede fordringer, bl.a. på grund af at de besiddes af en kreditor, der har snævre forbindelser til skyldneren, at kreditor er eller har været aktionær, i et kontrol- eller koncernforhold, medlem af ledelsesorganet eller beslægtet med nogen af disse personer, må efterstillelsen med henblik på nærværende artikels første afsnit, litra d), ikke vurderes med henvisning til fordringer, der følger af sådanne udelukkede passiver.

3.   Ud over passiverne, jf. nærværende artikels stk. 2, kan afviklingsmyndigheden tillade, at passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter op til et samlet beløb, som ikke overstiger 3,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3 og 4, såfremt:

4.   Afviklingsmyndigheden kan tillade, at passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i tillæg til de passiver, der er omhandlet i stk. 2, såfremt:

5.   Afviklingsmyndigheden må kun tillade et institut at medtage passiver omhandlet i enten stk. 3 eller 4 som nedskrivningsrelevante passivposter.

6.   Afviklingsmyndigheden hører den kompetente myndighed, når den undersøger, om denne artikels betingelser er opfyldt.

7.   EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være i fuld overensstemmelse med den i artikel 28, stk. 5, og artikel 52, stk. 2, litra a), omhandlede delegerede retsakt.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest 28. december 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

1.   Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en restløbetid på mindst ét år betragtes fuldt ud som nedskrivningsrelevante passivposter.

Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en restløbetid på mindre end et år betragtes ikke som nedskrivningsrelevante passivposter.

2.   Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter en option på indfrielse, som indehaveren kan udøve inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, defineres instrumentets løbetid med henblik på stk. 1 som den tidligst mulige dato, hvor indehaveren kan udøve optionen på indfrielse og anmode om indfrielse eller tilbagebetaling af instrumentet.

3.   Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter et incitament for udstederen til at opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe instrumentet inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, defineres instrumentets løbetid med henblik på stk. 1 som den tidligst mulige dato, hvor udstederen kan udøve optionen og anmode om indfrielse eller tilbagebetaling af instrumentet.

4.   Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter optioner på førtidig indfrielse, der kun kan udnyttes efter udstederens valg inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, men hvor de bestemmelser, der regulerer instrumenterne, ikke indeholder et incitament til, at instrumentet opkræves, indfries, tilbagebetales eller genkøbes før dets udløb, og ikke indeholder optioner på indfrielse eller tilbagebetaling, der kan udnyttes efter indehavernes valg, defineres instrumentets løbetid med henblik på stk. 1 som den oprindelige løbetid.

1.   Institutter, der er omfattet af artikel 92a, fradrager i de nedskrivningsrelevante passivposter følgende:

2.   Med henblik på denne afdeling behandles alle instrumenter, der er sidestillet med nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med undtagelse af instrumenter, der er sidestillet med instrumenter, der anerkendes som nedskrivningsrelevante passiver i henhold til artikel 72b, stk. 3 og 4.

3.   Med henblik på denne afdeling kan institutterne beregne værdien af besiddelserne af de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der er omhandlet i artikel 72b, stk. 3, på følgende måde:

hvor:

4.   Såfremt et moderinstitut i Unionen eller et moderinstitut i en medlemsstat, som er omfattet af artikel 92a, har direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i et eller flere datterselskaber, som ikke tilhører den samme afviklingskoncern som det pågældende moderinstitut, kan moderinstituttets afviklingsmyndighed under passende hensyn til udtalelsen fra eventuelt berørte datterselskabers afviklingsmyndigheder tillade, at moderinstituttet fradrager sådanne besiddelser ved at fratrække en lavere værdi fastsat af moderinstituttets afviklingsmyndighed. Den tilpassede værdi skal mindst være lig med værdien (m) beregnet på følgende måde:

Såfremt det tillades moderinstituttet at fradrage den tilpassede værdi i henhold til første afsnit, skal forskellen mellem værdien af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der er omhandlet i første afsnit, og denne tilpassede værdi fradrages af datterselskabet.

1.   Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra c), beregner institutterne det relevante beløb, der skal fradrages, ved at multiplicere det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den faktor, der fremkommer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:

2.   Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i fem arbejdsdage eller derunder, fra de i stk. 1, litra a), omhandlede beløb og fra beregningen af faktoren i henhold til stk. 1, litra b).

3.   Det beløb, der skal fradrages i henhold til stk. 1, fordeles på hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument i en G-SII-enhed, der besiddes af instituttet. Institutterne beregner den del af hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument, som fradrages i henhold til stk. 1, ved at multiplicere det i litra a) omhandlede beløb med den i litra b) omhandlede andel:

4.   Værdien af de i artikel 72e, stk. 1, litra c), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i nærværende artikels stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iii), fradrages ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3 og, hvor det er relevant, kravene i tredje del, afsnit IV.

5.   Institutterne beregner den del af hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument, som risikovægtes i henhold til stk. 4, ved at multiplicere værdien af de besiddelser, der skal risikovægtes i henhold til stk. 4, med den andel, der følger af beregningen i stk. 3, litra b).

1.   Institutterne kan beslutte ikke at fradrage en udpeget del af deres direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som samlet og målt på lang bruttobasis er lig med eller mindre end 5 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i artikel 32-36, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

2.   Beløb for poster, som ikke fradrages i henhold til stk. 1, er omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende poster i handelsbeholdningen.

3.   Såfremt betingelserne i stk. 1 ikke længere opfyldes for besiddelser, som ikke fradrages i henhold til nævnte stykke, fradrages besiddelserne i henhold til artikel 72g uden anvendelse af undtagelserne i artikel 72h og 72i.

1.   Et institut skal have den kompetente myndigheds forudgående tilladelse til at gøre følgende:

2.   Et institut skal indhente forudgående tilladelse fra afviklingsmyndigheden til at opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som ikke er omfattet af stk. 1, før det kontraktlige udløbstidspunkt.«

1.   Den kompetente myndighed giver tilladelse til, at et institut reducerer, opkræver, indfrier, tilbagebetaler eller genkøber egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, eller til, at det reducerer, distribuerer eller omklassificerer overkurs ved emission i tilknytning hertil, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

Hvis et institut træffer tilstrækkelige foranstaltninger med hensyn til sin evne til at drive virksomhed med et kapitalgrundlag, der overstiger de beløb, der er fastlagt i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, kan den kompetente myndighed give dette institut en generel forhåndstilladelse til at træffe enhver af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 77, stk. 1, med forbehold af kriterier, der sikrer, at sådanne fremtidige foranstaltninger vil være i overensstemmelse med betingelserne i litra a) og b) i dette stykke. Denne generelle forhåndstilladelse gives kun for en nærmere fastsat periode på højst et år, hvorefter den kan forlænges. Den generelle forhåndstilladelse gives kun for et bestemt på forhånd fastsat beløb, som fastsættes af den kompetente myndighed. For egentlige kernekapitalinstrumenter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 3 % af den relevante udstedelse, og det må ikke overstige 10 % af det beløb, hvormed den egentlige kernekapital overstiger summen af egentlige kernekapitalkrav fastlagt i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, med en margen, som den kompetente myndighed anser for nødvendig. For hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 10 % af den relevante udstedelse, og det må ikke overstige 3 % af den samlede værdi af udestående hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, alt efter hvad der er relevant.

De kompetente myndigheder trækker den generelle forhåndstilladelse tilbage, hvis et institut overtræder et af de kriterier, der ligger til grund for tilladelsen.

2.   Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvarlighed i forhold til instituttets indtjeningsevne i henhold til stk. 1, litra a), tager de kompetente myndigheder hensyn til, i hvilket omfang disse erstatningskapitalinstrumenter vil være mere omkostningsfulde for instituttet end de kapitalinstrumenter eller den overkurs ved emission, som de skal erstatte.

3.   Såfremt et institut træffer en foranstaltning som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra a), og det i henhold til gældende national ret er forbudt at nægte indfrielse af egentlige kernekapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 27, kan den kompetente myndighed fravige betingelserne i stk. 1, forudsat at den kompetente myndighed kræver, at instituttet i passende omfang begrænser indfrielsen af sådanne instrumenter.

4.   De kompetente myndigheder kan give tilladelse til, at et institut opkræver, indfrier, tilbagebetaler eller genkøber hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter eller overkurs ved emission i tilknytning hertil i en periode på fem år efter deres udstedelsesdato, såfremt betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:

5.   EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juli 2013.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

1.   Afviklingsmyndigheden giver tilladelse til, at et institut opkræver, indfrier, tilbagebetaler eller genkøber nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

Hvis et institut træffer tilstrækkelige foranstaltninger med hensyn til sin evne til at drive virksomhed med et kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der overstiger værdien af de krav, der er fastlagt i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, kan afviklingsmyndigheden efter at have hørt den kompetente myndighed give dette institut en generel forhåndstilladelse til at opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med forbehold af kriterier, der sikrer, at sådanne fremtidige foranstaltninger vil være i overensstemmelse med betingelserne i litra a) og b). Denne generelle forhåndstilladelse gives kun for en nærmere fastsat periode på højst et år, hvorefter den kan forlænges. Den generelle forhåndstilladelse gives for et bestemt på forhånd fastsat beløb, som fastsættes af afviklingsmyndigheden. Afviklingsmyndighederne underretter de kompetente myndigheder om generelle forhåndstilladelser, som de giver.

Afviklingsmyndigheden trækker den generelle forhåndstilladelse tilbage, hvis et institut overtræder et af de kriterier, der ligger til grund for tilladelsen.

2.   Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvarlighed i forhold til instituttets indtjeningsevne i henhold til stk. 1, litra a), tager afviklingsmyndighederne hensyn til, i hvilket omfang disse erstatningskapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante erstatningspassiver vil være mere omkostningsfulde for instituttet end dem, som de skal erstatte.

3.   EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

Med hensyn til nærværende stykkes første afsnit, litra d), skal udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard være i fuld overensstemmelse med den i artikel 78 omhandlede delegerede retsakt.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. december 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

1.   Med forbehold af artikel 93 og 94 og undtagelserne, jf. nærværende artikels stk. 2, skal institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII'er eller er en del af et G-SII, til enhver tid overholde følgende krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:

2.   Kravene, jf. stk. 1, finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

3.   Når den sum, der følger af anvendelsen af kravet i nærværende artikels stk. 1, litra a), på hver afviklingsenhed inden for det samme G-SII, overstiger det krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er beregnet i henhold til artikel 12a i denne forordning, kan afviklingsmyndigheden for moderinstituttet i Unionen efter at have hørt de øvrige relevante afviklingsmyndigheder træffe foranstaltninger i henhold til artikel 45d, stk. 4, eller artikel 45h, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU.

1.   Institutter, som er væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er, og som ikke er afviklingsenheder, skal til enhver tid opfylde krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver svarende til 90 % af de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastsat i artikel 92a.

2.   Med henblik på at opfylde stk. 1 tages hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter kun i betragtning, hvis disse instrumenter ejes af tredjelands-G-SII'ets øverste moderselskab og er udstedt direkte eller indirekte gennem andre enheder inden for samme koncern, forudsat at alle sådanne enheder er etableret i samme tredjeland som det øverste moderselskab eller i en medlemsstat.

3.   Et nedskrivningsrelevant passivinstrument tages kun i betragtning med henblik på overholdelse af stk. 1, hvis det opfylder alle følgende supplerende betingelser:

1.   Uanset artikel 92, stk. 3, litra b), kan institutterne beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til nærværende artikels stk. 2, såfremt omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den sidste dag i måneden:

2.   Når begge betingelser i stk. 1, litra a) og b), er opfyldt, kan institutterne beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter på følgende måde:

3.   Institutterne beregner omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter på grundlag af data fra den sidste dag i hver måned med henblik på stk. 1 i overensstemmelse med følgende krav:

4.   Når begge betingelser i denne artikels stk. 1, litra a) og b), er opfyldt, finder artikel 102, stk. 3 og 4, artikel 103 og 104b, i denne forordning ikke anvendelse, uanset betingelserne i artikel 74 og 83 i direktiv 2013/36/EU.

5.   Institutterne underretter de kompetente myndigheder, hvis de beregner eller ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til stk. 2.

6.   Et institut, der ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne i stk. 1, underretter straks den kompetente myndighed herom.

7.   Et institut ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende sine handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til stk. 2 inden for tre måneder fra, at et af følgende indtræffer:

8.   Hvis et institut er ophørt med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende sine handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til denne artikel, må det kun beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende sine handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til denne artikel, når det over for den kompetente myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i stk. 1 er blevet opfyldt i en uafbrudt periode på et år.

9.   Institutterne må ikke indgå, købe eller sælge en position i handelsbeholdningen alene for at overholde en af betingelserne i stk. 1 ved den månedlige vurdering.«

1.   Institutterne har klart definerede politikker og procedurer for den generelle forvaltning af handelsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omhandler som minimum:

2.   Instituttet skal ved forvaltningen af sine positioner eller porteføljer af positioner i handelsbeholdningen opfylde alle følgende krav:

1.   Institutterne skal have klart definerede politikker til fastlæggelse af de særlige omstændigheder, der kan begrunde, at en position i handelsbeholdningen omklassificeres til en position uden for handelsbeholdningen, eller omvendt at en position uden for handelsbeholdningen omklassificeres til en position i handelsbeholdningen, med henblik på beregningen af deres kapitalgrundlagskrav på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde. Institutterne reviderer disse politikker mindst en gang om året.

EBA overvåger omfanget af tilsynspraksis og udsteder retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 senest den 28. juni 2024 for betydningen af særlige omstændigheder med henblik på nærværende stykkes første afsnit. Indtil EBA udsteder disse retningslinjer, underretter de kompetente myndigheder EBA om og begrunder deres afgørelser om, hvorvidt et institut tillades at omklassificere en position, jf. nærværende artikels stk. 2.

2.   De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til, at en position i handelsbeholdningen omklassificeres til en position uden for handelsbeholdningen, eller omvendt at en position uden for handelsbeholdningen omklassificeres til en position i handelsbeholdningen, med henblik på beregningen af et instituts kapitalgrundlagskrav, såfremt instituttet har forelagt de kompetente myndigheder skriftlig dokumentation for, at beslutningen om at omklassificere den pågældende position følger af særlige omstændigheder, som er i overensstemmelse med de politikker, som instituttet har fastlagt i henhold til nærværende artikels stk. 1. Til dette formål fremlægger instituttet tilstrækkelig dokumentation for, at positionen ikke længere opfylder betingelsen for at blive klassificeret som en position i handelsbeholdningen eller en position uden for handelsbeholdningen, jf. artikel 104.

Beslutningen omhandlet i første afsnit skal være godkendt af ledelsen.

3.   Hvis den kompetente myndighed har givet tilladelse til omklassificering af en position i overensstemmelse med stk. 2, skal det institut, som har modtaget denne tilladelse:

4.   Instituttet beregner nettoændringen i værdien af dets kapitalgrundlagskrav som følge af omklassificering af positionen som forskellen mellem kapitalgrundlagskravene umiddelbart efter omklassificeringen og kapitalgrundlagskravene umiddelbart før omklassificeringen, hver især beregnet i overensstemmelse med artikel 92. Ved beregningen tages der ikke hensyn til virkningerne af andre faktorer end omklassificeringen.

5.   Omklassificeringen af en position i henhold til denne artikel er uigenkaldelig.

1.   Med henblik på indberetningskravene i artikel 430b etablerer institutterne handelsenheder og henregner hver af deres positioner i handelsbeholdningen til en af disse handelsenheder. Positioner i handelsbeholdningen henføres kun til samme handelsenhed, hvis de opfylder den fastlagte forretningsstrategi for handelsenheden og løbende forvaltes og overvåges i henhold til nærværende artikels stk. 2.

2.   Institutters handelsenheder skal til enhver tid opfylde alle følgende krav:

3.   Uanset stk. 2, litra b), kan et institut tilknytte en dealer til mere end én handelsenhed, forudsat at instituttet godtgør over for den kompetente myndighed, at tilknytningen har fundet sted på grund af forretnings- eller ressourcemæssige hensyn, og at tilknytningen bevarer de øvrige kvalitative krav, der er fastsat i denne artikel, og som gælder for dealere og handelsenheder.

4.   Institutterne underretter de kompetente myndigheder om, hvordan de efterlever stk. 2. De kompetente myndigheder kan kræve, at et institut ændrer sine handelsenheders struktur eller organisation med henblik på overholdelse af denne artikel.«

1.   En eksponering eller en del af en eksponering, som er fuldt sikret ved pant i fast ejendom, tildeles en risikovægt på 100 %, hvis betingelserne i artikel 125 eller 126 ikke er opfyldt, med undtagelse af dele af eksponeringen, som tildeles en anden eksponeringsklasse. Den del af eksponeringen, som overstiger låneværdien af den faste ejendom, tildeles den risikovægt, der finder anvendelse på den involverede modparts usikrede eksponeringer.

Den del af en eksponering, der betragtes som fuldt ud sikret ved fast ejendom, må ikke være større end den pantsatte del af markedsværdien eller af belåningsværdien af den pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurdering af belåningsværdien.

1a.   Medlemsstaterne udpeger en myndighed, som skal være ansvarlig for anvendelsen af stk. 2. Denne myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed.

Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, er den kompetente myndighed, sørger den for, at de relevante nationale organer og myndigheder, der har et makroprudentielt mandat, underrettes behørigt om, at den kompetente myndighed har til hensigt at gøre brug af denne artikel, og inddrages på passende vis i vurderingen af bekymringer om den finansielle stabilitet i dens medlemsstat, jf. stk. 2.

Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, ikke er den kompetente myndighed, vedtager medlemsstaten de nødvendige bestemmelser for at sikre passende koordinering og udveksling af oplysninger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed med henblik på korrekt anvendelse af denne artikel. Myndighederne skal navnlig pålægges at arbejde tæt sammen og udveksle alle de oplysninger, der kan være nødvendige for en fyldestgørende udførelse af de opgaver, der er pålagt den udpegede myndighed i henhold til denne artikel. Dette samarbejde skal sigte mod at undgå enhver form for overlappende eller inkonsistente handlinger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed samt at sikre, at samspillet med andre foranstaltninger, navnlig foranstaltninger, som er truffet i henhold til artikel 458 i denne forordning og artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, tages behørigt i betragtning.

2.   På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 430a, og andre relevante indikatorer vurderer den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1a, med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år, om risikovægten på 35 % for eksponeringer over for et eller flere ejendomssegmenter, der er sikret ved pant i beboelsesejendom som omhandlet i artikel 125 beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område, og risikovægten på 50 % for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom som omhandlet i artikel 126 beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område er passende ud fra:

Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1a, på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, konkluderer, at de risikovægte, der er omhandlet i artikel 125, stk. 2, eller artikel 126, stk. 2, ikke i tilstrækkelig grad afspejler den reelle risiko, der er forbundet med et eller flere ejendomssegmenter af eksponeringer, som er fuldt ud sikret ved pant i beboelsesejendom eller i erhvervsejendom beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område, og hvis den mener, at utilstrækkeligheden af risikovægtene kan indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet i dens medlemsstat, kan den øge risikovægtene for disse eksponeringer inden for de intervaller, der er fastsat i nærværende stykkes fjerde afsnit, eller indføre strengere kriterier end dem, der er fastsat i artikel 125, stk. 2, eller artikel 126, stk. 2.

Den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1a, underretter EBA og ESRB om eventuelle tilpasninger af de risikovægte og kriterier, der anvendes i henhold til dette stykke. Inden for en måned fra modtagelsen af denne underretning afgiver EBA og ESRB udtalelse til den pågældende medlemsstat. EBA og ESRB offentliggør risikovægtene og kriterierne for de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 125 og 126 og artikel 199, stk. 1, litra a), som gennemført af den relevante myndighed.

Med henblik på nærværende stykkes andet afsnit kan den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1a, fastsætte risikovægtene inden for følgende intervaller:

3.   Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1a, fastsætter højere risikovægte eller strengere kriterier i henhold til stk. 2, andet afsnit, har institutterne en overgangsperiode på seks måneder til at anvende dem.

4.   EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastsætte de strenge kriterier for vurdering af den belåningsværdi, der er omhandlet i stk. 1, og de typer faktorer, der skal tages hensyn til ved vurdering af hensigtsmæssigheden af de risikovægte, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

5.   ESRB kan i form af henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 og i tæt samarbejde med EBA give de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1a, vejledning om følgende:

6.   Institutterne i en medlemsstat anvender de risikovægte og kriterier, som en anden medlemsstats myndigheder har fastsat i overensstemmelse med stk. 2, på alle deres hertil svarende eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom og beliggende i en eller flere dele af denne medlemsstat.«

1.   Institutterne beregner den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU ved at multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer beregnet efter de metoder, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, med den procentdel af andele eller aktier, som disse institutter besidder.

2.   Når betingelserne i denne artikels stk. 3 er opfyldt, kan institutterne anvende transparensmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 1, eller mandatmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 2.

Med forbehold af artikel 132b, stk. 2, skal institutter, som ikke anvender transparensmetoden eller mandatmetoden, tildele en risikovægt på 1 250 % (»fallbackmetoden«) til deres eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU.

Institutterne kan beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er ved at kombinere de metoder, der er omhandlet i dette stykke, såfremt betingelserne for anvendelsen af disse metoder er opfyldt.

3.   Institutterne kan fastlægge den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer ved hjælp af de i artikel 132a omhandlede metoder, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

Uanset nærværende stykkes første afsnit, litra a), kan multilaterale og bilaterale udviklingsbanker og andre institutter, der sammen med multilaterale eller bilaterale udviklingsbanker investerer i en CIU, fastlægge den risikovægtede værdi af denne CIU's eksponeringer ved hjælp af de i artikel 132a omhandlede metoder, forudsat at betingelserne i nærværende stykkes første afsnit, litra b) og c), er opfyldt, og at CIU'ens investeringsmandat begrænser den type aktiver, som CIU'en kan investere i, til aktiver, der fremmer bæredygtig udvikling i udviklingslandene.

Institutterne underretter deres kompetente myndighed om, hvilke CIU'er, de anvender den i andet afsnit omhandlede behandling på.

Hvis et institut fastlægger den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer i overensstemmelse med mandatmetoden, kan CIU'ens eller CIU-administrationsselskabets indberetning til instituttet uanset første afsnit, litra c), nr. i), begrænses til CIU'ens investeringsmandat og eventuelle ændringer heraf og kan kun foretages, når instituttet påtager sig eksponering mod CIU'en for første gang, og når der er en ændring i CIU'ens investeringsmandat.

4.   Institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer ved hjælp af metoderne omhandlet i artikel 132a, kan benytte beregninger udført af en tredjepart, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

Institutter, som benytter tredjeparters beregninger, skal multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, der fås ved disse beregninger, med en faktor på 1,2.

Uanset andet afsnit finder faktoren på 1,2 ikke anvendelse, hvis instituttet har uindskrænket adgang til de detaljerede beregninger foretaget af tredjepart. Instituttet fremlægger efter anmodning disse beregninger for den kompetente myndighed.

5.   Hvis et institut anvender metoderne omhandlet i artikel 132a til at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer (»niveau 1-CIU«), og en eller flere af niveau 1-CIU'ens underliggende eksponeringer er en eksponering i form af andele eller aktier i en anden CIU (»niveau 2-CIU«), kan den risikovægtede værdi af niveau 2-CIU'ens eksponeringer beregnes ved hjælp af enhver af de tre metoder omhandlet i denne artikels stk. 2. Instituttet kan kun bruge transparensmetoden til at beregne de risikovægtede værdier af CIU'ers eksponeringer på niveau 3 og efterfølgende niveauer, hvis det anvendte denne metode til beregningen på det foregående niveau. I alle andre scenarier skal det anvende fallbackmetoden.

6.   Den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer beregnet ved hjælp af transparensmetoden og mandatmetoden, der er fastsat i artikel 132a, stk. 1 og 2, kan ikke overstige den risikovægtede værdi af denne CIU's eksponeringer beregnet ved hjælp af fallbackmetoden.

7.   Uanset denne artikels stk. 1 kan institutter, der anvender transparensmetoden i henhold til artikel 132a, stk. 1, beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU ved at multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 111 med risikovægten () beregnet efter den formel, der er fastsat i artikel 132c, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

1.   Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, gennemgår institutter, der har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer, disse eksponeringer med henblik på at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, idet alle CIU'ens underliggende eksponeringer risikovægtes, som om de var disse institutters direkte besiddelser.

2.   Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, kan institutter, der ikke har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer til at anvende transparensmetoden, beregne den risikovægtede værdi af disse eksponeringer i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i CIU'ens mandat og relevant lovgivning.

Institutterne foretager beregningerne omhandlet i første afsnit ud fra den antagelse, at CIU'en først påtager sig eksponeringer i det maksimale omfang, der er tilladt ifølge dens mandat eller relevant lovgivning, i form af de eksponeringer, der medfører de højeste kapitalgrundlagskrav, og derefter fortsætter med at påtage sig eksponeringer i faldende orden, indtil den maksimale samlede eksponeringsgrænse er nået, og at CIU'en anvender gearing i det maksimale omfang, der er tilladt ifølge dens mandat eller relevant lovgivning, hvis det er relevant.

Institutterne foretager beregningerne omhandlet i første afsnit ved hjælp af de metoder, der er fastsat i dette kapitel, i kapitel 5, og i dette afsnits kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5.

3.   Uanset artikel 92, stk. 3, litra d), kan institutter, der beregner den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer i overensstemmelse med stk. 1 og 2, beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditværdijusteringsrisikoen for derivateksponeringer for denne CIU som et beløb svarende til 50 % af kapitalgrundlagskravet for disse derivateksponeringer beregnet i henhold til kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5.

Uanset første afsnit kan et institut fra beregningen af kapitalgrundlagskravet for kreditværdijusteringsrisiko udelukke derivateksponeringer, som ikke ville være underlagt dette krav, hvis instituttet havde påtaget sig disse direkte.

4.   EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan institutterne skal beregne den risikovægtede værdi af eksponeringer omhandlet i stk. 2, hvis et eller flere input, der kræves til denne beregning, ikke er tilgængelige.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. marts 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

1.   Fra beregningerne omhandlet i artikel 132 kan institutterne udelukke egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der besiddes af en CIU, som institutterne fradrager i henhold til henholdsvis artikel 36, stk. 1, artikel 56, 66 og 72e.

2.   Fra beregningerne omhandlet i artikel 132 kan institutterne udelukke eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er, jf. artikel 150, stk. 1, litra g) og h), og i stedet behandle disse eksponeringer som fastsat i artikel 133.

1.   Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for deres ikkebalanceførte poster, der har potentiale til at blive konverteret til eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU, ved at multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 111 med følgende risikovægt:

a)

for alle eksponeringer, for hvilke institutterne anvender en af metoderne i artikel 132a hvor = risikovægten i = indekset for CIU'en RWAEi = beløbet beregnet i overensstemmelse med artikel 132a for en CIUi = eksponeringsværdien af eksponeringerne i CIUi Ai = regnskabsværdien af aktiverne i CIUi, og EQi = regnskabsværdien af aktierne i CIUi

2.   Institutterne beregner eksponeringsværdien af et minimumsværditilsagn, der opfylder betingelserne i denne artikels stk. 3, som den diskonterede nutidsværdi af det garanterede beløb ved hjælp af en misligholdelsesrisikofri diskonteringsfaktor. Institutterne kan reducere eksponeringsværdien af minimumsværditilsagnet med ethvert indregnet tab vedrørende minimumsværditilsagnet i henhold til den gældende regnskabsstandard.

Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for ikkebalanceførte eksponeringer, der hidrører fra minimumsværditilsagn, og som opfylder alle betingelserne i denne artikels stk. 3, ved at multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer med en konverteringsfaktor på 20 % og den risikovægt, der fremkommer i henhold til artikel 132 eller 152.

3.   Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi for ikkebalanceførte eksponeringer, der hidrører fra minimumsværditilsagn i overensstemmelse med stk. 2, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

1.   Institutterne beregner de risikovægtede værdier af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er ved at multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer beregnet efter de metoder, der er omhandlet i stk. 2 og 5, med den procentdel af andele eller aktier, som disse institutter besidder.

2.   Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, gennemgår institutter, der har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer, disse underliggende eksponeringer med henblik på at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, idet alle CIU'ens underliggende eksponeringer risikovægtes, som om de var disse institutters direkte besiddelser.

3.   Uanset artikel 92, stk. 3, litra d), kan institutter, der beregner den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer i overensstemmelse med stk. 1 og 2, beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditværdijusteringsrisikoen for derivateksponeringer for denne CIU som et beløb svarende til 50 % af kapitalgrundlagskravet for disse derivateksponeringer beregnet i henhold til kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5.

Uanset første afsnit kan et institut fra beregningen af kapitalgrundlagskravet for kreditværdijusteringsrisiko udelukke derivateksponeringer, som ikke ville være underlagt dette krav, hvis instituttet havde påtaget sig disse direkte.

4.   Institutter, der anvender transparensmetoden i henhold til denne artikels stk. 2 og 3, og som opfylder betingelserne for delvis anvendelse på permanent basis anvendelse i henhold til artikel 150, eller som ikke opfylder betingelserne for at anvende metoderne omhandlet i dette kapitel eller en eller flere af metoderne i kapitel 5 for alle eller dele af CIU'ens underliggende eksponeringer, beregner de risikovægtede værdier af deres eksponeringer og forventede tab i overensstemmelse med følgende principper:

Hvis instituttet med henblik på anvendelse af første afsnit, litra a), ikke kan sondre mellem private equity-eksponeringer, børsnoterede eksponeringer og andre aktieeksponeringer, skal det behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer.

5.   Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, kan institutter, der ikke har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer, beregne den risikovægtede værdi af disse eksponeringer ved hjælp af mandatmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 2. For eksponeringerne nævnt i denne artikels stk. 4, litra a), b) og c), anvender institutterne imidlertid de der anførte metoder.

6.   Med forbehold af artikel 132b, stk. 2, anvender institutter, som ikke anvender transparensmetoden i henhold til denne artikels stk. 2 og 3 eller mandatmetoden i henhold til denne artikels stk. 5, fallbackmetoden omhandlet i artikel 132, stk. 2.

7.   Institutterne kan beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er ved at kombinere de metoder, der er omhandlet i denne artikel, såfremt betingelserne for anvendelsen af disse metoder er opfyldt.

8.   Institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer ved hjælp af metoderne omhandlet i stk. 2, 3, 4 og 5, kan benytte beregninger udført af en tredjepart, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

Institutter, som benytter tredjeparters beregninger, skal multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, der fås ved disse beregninger, med en faktor på 1,2.

Uanset andet afsnit finder faktoren på 1,2 ikke anvendelse, hvis instituttet har uindskrænket adgang til de detaljerede beregninger foretaget af tredjepart. Instituttet skal efter anmodning fremlægge disse beregninger for den kompetente myndighed.

9.   Med henblik på denne artikel finder artikel 132, stk. 5 og 6, og artikel 132b anvendelse. Med henblik på denne artikel finder artikel 132c anvendelse med de risikovægte, der beregnes i overensstemmelse med kapitel 3 i dette afsnit.«

1.   Institutterne skal foretage deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD), forudsat at kravene i afdeling 6 i dette kapitel er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, jf. artikel 143. For udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer fastsættes en LGD-værdi på 75 %. Hvis et institut er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), kan instituttet anvende sit eget LGD-estimat.

2.   Ufinansieret kreditrisikoafdækning kan anerkendes ved justering af sandsynlighed for misligholdelse (PD)- eller tab givet misligholdelse (LGD)-estimaterne, forudsat at kravene i artikel 183, stk. 1, 2 og 3, er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, enten for at støtte en enkelt eksponering eller en pulje af eksponeringer. Et institut må ikke for garanterede eksponeringer anvende en justeret PD eller LGD, som medfører, at den justerede risikovægt bliver lavere end risikovægten for en sammenlignelig direkte eksponering mod garantistilleren.

3.   Med henblik på artikel 154, stk. 2, fastsættes tab givet misligholdelse (LGD) for den i artikel 153, stk. 3, nævnte sammenlignelige direkte eksponering mod udbyderen af kreditafdækningen til enten et tab givet misligholdelse (LGD) vedrørende en ikkeafdækket facilitet i relation til garantistilleren eller låntagers ikkeafdækkede facilitet afhængigt af, om der, såfremt både garantistilleren og låntageren misligholder deres forpligtelser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens struktur indikerer, at størrelsen af det beløb, der inddrives, vil afhænge af henholdsvis garantistillerens eller låntagerens finansielle situation.

4.   De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i beboelsesejendom, og som ikke drager fordel af garantier fra centralregeringer, må ikke være lavere end 10 %.

De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i erhvervsejendom, og som ikke drager fordel af garantier fra centralregeringer, må ikke være lavere end 15 %.

5.   Medlemsstaterne udpeger en myndighed, som skal være ansvarlig for anvendelsen af stk. 6. Denne myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed.

Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, er den kompetente myndighed, sørger den for, at de relevante nationale organer og myndigheder, der har et makroprudentielt mandat, underrettes behørigt om, at den kompetente myndighed har til hensigt at gøre brug af denne artikel, og inddrages på passende vis i vurderingen af bekymringer om den finansielle stabilitet i dens medlemsstat, jf. stk. 6.

Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af denne artikel, ikke er den kompetente myndighed, vedtager medlemsstaten de nødvendige bestemmelser for at sikre passende koordinering og udveksling af oplysninger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed med henblik på korrekt anvendelse af denne artikel. Myndighederne skal navnlig pålægges at arbejde tæt sammen og udveksle alle de oplysninger, der kan være nødvendige for en fyldestgørende udførelse af de opgaver, der er pålagt den udpegede myndighed i henhold til denne artikel. Dette samarbejde skal sigte mod at undgå enhver form for overlappende eller inkonsistente handlinger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed samt at sikre, at samspillet med andre foranstaltninger, navnlig foranstaltninger, som er truffet i henhold til artikel 458 i denne forordning og artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, tages behørigt i betragtning.

6.   På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 430a, og andre relevante indikatorer og under hensyntagen til den fremadrettede markedsudvikling for fast ejendom skal den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5, med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år vurdere, om LGD-mindsteværdierne i nærværende artikels stk. 4 er passende for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom, der er beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område.

Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke, konkluderer, at de LGD-mindsteværdier, der er omhandlet i stk. 4, ikke er tilstrækkelige, og hvis den mener, at utilstrækkeligheden af LGD-værdierne kan indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet i dens medlemsstat, kan den fastsætte højere LGD-mindsteværdier for disse eksponeringer beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område. Disse højere mindsteværdier kan også anvendes for et eller flere ejendomssegmenter af sådanne eksponeringer.

Den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, underretter EBA og ESRB, inden den træffer den afgørelse, der er omhandlet i dette stykke. Inden for en måned fra modtagelsen af denne underretning afgiver EBA og ESRB udtalelse til den pågældende medlemsstat. EBA og ESRB offentliggør LGD-værdierne.

7.   Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, fastsætter højere LGD-mindsteværdier i henhold til stk. 6, har institutter en overgangsperiode på seks måneder til at anvende dem.

8.   EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser, som den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, skal tage i betragtning ved vurdering af hensigtsmæssigheden af LGD-værdier som en del af den vurdering, der er omhandlet i stk. 6.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

9.   ESRB kan i form af henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 og i tæt samarbejde med EBA give de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 5, vejledning om følgende:

10.   Institutterne i en medlemsstat anvender de højere LGD-mindsteværdier, som en anden medlemsstats myndigheder har fastsat i overensstemmelse med stk. 6, på alle deres hertil svarende eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom beliggende i en eller flere dele af denne medlemsstat.«

1.   Institutterne kan kun anvende aktiederivater, som er total return swaps eller i økonomisk henseende kan sidestilles hermed, som anerkendt kreditrisikoafdækning med henblik på intern afdækning.

Hvis et institut køber kreditrisikoafdækning i form af en total return swap og registrerer de modtagne nettobetalinger fra denne swap som nettoindkomst, men ikke registrerer modsvarende fald i værdien af det aktiv, der afdækkes, enten gennem nedsættelse af dagsværdien eller ved tillæg til reserverne, betragtes nævnte kreditrisikoafdækning ikke som anerkendt kreditrisikoafdækning.

2.   Hvis et institut benytter et aktiederivat til intern afdækning, skal den kreditrisiko, der lægges over på handelsbeholdningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at den interne afdækning kan betragtes som anerkendt kreditrisikoafdækning med henblik på dette kapitel.

Hvis intern afdækning foretages i overensstemmelse med første afsnit, og kravene i dette kapitel er opfyldt, anvender institutterne reglerne i afdeling 4-6 i dette kapitel til beregning af den risikovægtede værdi af eksponeringerne og forventede tab i forbindelse med erhvervelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning.«

1.   Et institut kan beregne eksponeringsværdien af sine derivatpositioner i overensstemmelse med metoden i afdeling 4, såfremt omfanget af dets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den sidste dag i måneden:

2.   Et institut kan beregne eksponeringsværdien af sine derivatpositioner i overensstemmelse med metoden i afdeling 5, såfremt omfanget af dets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering med anvendelse af data fra den sidste dag i måneden:

3.   Med henblik på stk. 1 og 2 beregner institutterne omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter på grundlag af data fra den sidste dag i hver måned i overensstemmelse med følgende krav:

4.   Uanset stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant, og hvis derivataktiviteterne på konsolideret niveau ikke overstiger tærsklerne i stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant, kan et institut, der er medtaget i konsolideringen, og som ville skulle anvende metoden i afdeling 3 eller 4, fordi det overstiger disse tærskler på individuelt niveau, med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse i stedet vælge at anvende den metode, der ville finde anvendelse på konsolideret niveau.

5.   Institutterne underretter de kompetente myndigheder om de metoder omhandlet i afdeling 4 eller 5, som de anvender eller ophører med at anvende til at beregne eksponeringsværdien af deres derivatpositioner.

6.   Institutterne må ikke indgå en derivattransaktion eller købe eller sælge et derivatinstrument alene for at overholde en af betingelserne i stk. 1 og 2 ved den månedlige vurdering.

1.   Et institut, der ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2, underretter straks den kompetente myndighed herom.

2.   Et institut ophører med at beregne eksponeringsværdierne af sine derivatpositioner i overensstemmelse med afdeling 4 eller 5, alt efter hvad der er relevant, senest tre måneder efter en af følgende:

3.   Når et institut er ophørt med at beregne eksponeringsværdierne af sine derivatpositioner i overensstemmelse med afdeling 4 eller 5, alt efter hvad der er relevant, kan det kun genoptage beregningen af eksponeringsværdierne af sine derivatpositioner som fastsat i afdeling 4 eller 5, når det over for den kompetente myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2, er blevet opfyldt i en uafbrudt periode på et år.«

1.   Et institut kan beregne en enkelt eksponeringsværdi på nettinggruppeniveau for alle de transaktioner, der er omfattet af en kontraktlig nettingaftale, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

Hvis en af betingelserne i første afsnit ikke er opfyldt, behandler instituttet hver transaktion, som om den var en separat nettinggruppe.

2.   Institutterne beregner eksponeringsværdien af en nettinggruppe ved hjælp af standardmetoden for modpartskreditrisiko på følgende måde:

3.   Eksponeringsværdien af en nettinggruppe, der er omfattet af en kontraktlig margenaftale, kan ikke overstige eksponeringsværdien af den samme nettinggruppe, som ikke er omfattet af nogen form for margenaftale.

4.   Hvis flere margenaftaler finder anvendelse på den samme nettinggruppe, henfører institutterne hver margenaftale til den gruppe af transaktioner i nettinggruppen, som denne margenaftale kontraktligt finder anvendelse på, og beregner en eksponeringsværdi særskilt for hver af disse grupperede transaktioner.

5.   Institutterne kan fastsætte eksponeringsværdien af en nettinggruppe, der opfylder alle følgende betingelser, til nul:

6.   I en nettinggruppe erstatter institutterne en transaktion, som er en finit lineær kombination af købte eller solgte call- eller put-optioner, med alle de enkelte optioner, der udgør denne lineære kombination, betragtet som en enkelt transaktion, med henblik på beregning af eksponeringsværdien af nettinggruppen i overensstemmelse med denne afdeling. Enhver sådan kombination af optioner behandles som en individuel transaktion i den nettinggruppe, som kombinationen indgår i, med henblik på beregning af eksponeringsværdien.

7.   Eksponeringsværdien af en kreditderivattransaktion, der udgør en lang position i det underliggende instrument, kan begrænses til størrelsen af den udestående ubetalte præmie, såfremt den behandles som sin egen nettinggruppe, som ikke er omfattet af en margenaftale.

1.   Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for nettinggrupper, som ikke er omfattet af en margenaftale, efter følgende formel:

2.   Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for enkelte nettinggrupper, som er omfattet af en margenaftale, efter følgende formel:

3.   Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for flere nettinggrupper, som er omfattet af samme margenaftale, efter følgende formel:

hvor

Med henblik på første afsnit kan NICAMA beregnes på handelsniveau, på nettinggruppeniveau eller på niveauet for alle de nettinggrupper, der er omfattet af margenaftalen, afhængigt af hvilket niveau margenaftalen finder anvendelse på.

1.   Med henblik på denne afdeling beregner institutterne størrelsen af sikkerheden for VM, VMMA, NICA og NICAMA ud fra alle følgende krav:

2.   Ved beregningen af den volatilitetsjusterede værdi af stillet sikkerhed omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra d), erstatter institutterne formlen i artikel 223, stk. 2, med følgende formel:

3.   Med henblik på stk. 1, litra d), fastsætter institutterne den likvidationsperiode, der er relevant for beregningen af den volatilitetsjusterede værdi af modtaget eller stillet sikkerhed i overensstemmelse med en af følgende tidshorisonter:

1.   Institutterne henfører hver transaktion i en nettinggruppe til en af følgende risikokategorier med henblik på at fastlægge nettinggruppens potentielle fremtidige eksponering som omhandlet i artikel 278: