(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 214/2013 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«). De gældende satser for antidumpingtolden varierer fra 0 % til 26,1 % (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der bevirkede, at de oprindelige foranstaltninger blev indført, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 215/2013 (3) indførte Rådet også en udligningstold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Kina. De gældende satser for udligningstolden varierer fra 13,7 % til 44,7 %.

(3)

Niveauet for de kombinerede toldsatser varierer fra 13,7 % til 58,3 %.

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende endelige antidumpingforanstaltninger (4) modtog Kommissionen den 13. december 2017 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«). Anmodningen blev indgivet af European Steel Association (»EUROFER«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 70 % af den samlede EU-produktion af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale (»ansøgeren«). Anmodningen var begrundet med, at de endelige antidumpingforanstaltningers udløb sandsynligvis ville medføre fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(5)

Den 14. marts 2018 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (5) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(6)

Ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 14. marts 2018 (6) offentliggjorde Kommissionen også en meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (7) af de endelige udligningsforanstaltninger over for den pågældende vare med oprindelse i Kina.

(7)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra 1. januar 2017 til 31. december 2017 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2014 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(8)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at deltage i undersøgelsen. Derudover underrettede Kommissionen officielt følgende parter om indledningen af udløbsundersøgelsen: ansøgeren, de kendte EU-producenter og deres relevante sammenslutninger, de kendte eksporterende producenter i Kina, de kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, de ikke forretningsmæssigt forbundne brugere i Unionen, som Kommissionen vidste, var berørt af sagen, samt myndighederne i eksportlandet.

(9)

Samtlige interesserede parter blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation inden for den tidsfrist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. De interesserede parter fik også lejlighed til skriftligt at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(10)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(11)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1. Forud for indledningen havde 21 EU-producenter afgivet de oplysninger, der var nødvendige i forbindelse med udtagningen af stikprøven, og erklæret sig villige til at samarbejde med Kommissionen. På denne baggrund havde Kommissionen udtaget en midlertidig stikprøve på tre producenter, som blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen med hensyn til produktionsmængde og salg af samme vare i Unionen. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 28 % af EU-erhvervsgrenens anslåede samlede produktion og for 27 % af EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der indkom ingen bemærkninger, og den foreløbige stikprøve blev derfor bekræftet. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(12)

I anmodningen om indledning af udløbsundersøgelsen blev der udpeget ni ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som blev opfordret til at indberette de stikprøveoplysninger, der blev anmodet om. Ingen af dem gav sig til kende.

(13)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, som fremgik af indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(14)

To eksporterende producenter returnerede stikprøveskemaerne, men ingen af dem fremstillede stålprodukter, der var overtrukket med organisk materiale, som defineret i indledningsmeddelelsen. En tredje eksporterende producent gav sig til kende seks uger efter fristen for besvarelse af stikprøveskemaet. Denne eksporterende producent fik status af interesseret part, men blev betragtet som ikke samarbejdsvillig, eftersom den hverken besvarede stikprøveskemaet eller forsøgte at besvare spørgeskemaet for eksporterende producenter.

(15)

Der var derfor intet samarbejde fra eksporterende producenter i Kina.

(16)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de tre EU-producenter i stikprøven, til ansøgeren og til den kinesiske regering. Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter i stikprøven og fra ansøgeren.

(17)

Kommissionen efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping og skade, og for at vurdere Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg på stedet hos følgende interesserede parter:

(18)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(19)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle eksporterende producenter i det pågældende land til at fremlægge de oplysninger, der blev anmodet om i bilag III til indledningsmeddelelsen, for så vidt angår de input, der blev anvendt til fremstilling af den undersøgte vare. De samme to eksporterende producenter, der indsendte besvarelser af stikprøveskemaet, indsendte også de oplysninger, der blev anmodet om i bilag III. Eftersom de ikke fremstillede den undersøgte vare, blev der ikke modtaget besvarelser, der var relevante i forbindelse med den undersøgte vare.

(20)

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anså for nødvendige til sin undersøgelse af de påståede væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sendte Kommissionen også et spørgeskema til den kinesiske regering. Der blev ikke modtaget noget svar fra den kinesiske regering.

(21)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen også alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge supplerende dokumentation for, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er hensigtsmæssig, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget bemærkninger eller supplerende dokumentation herfor fra den kinesiske regering eller de eksporterende producenter.

(22)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at i lyset af de tilgængelige oplysninger kunne den blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier.

(23)

Den 13. april 2018 offentliggjorde Kommissionen det første notat til sagen (»notat af 13. april 2018«) (8) med opfordringen til interesserede parter om at give deres mening til kende angående de relevante kilder, som Kommissionen kunne anvende til at fastsætte den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), andet led. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle faktorer i produktionen, såsom de materialer og den energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter anvender i produktionen af den undersøgte vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden seks mulige repræsentative lande: Argentina, Colombia, Malaysia, Mexico, Thailand og Sydafrika.

(24)

Kommissionen gav alle interesserede parter lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog kun bemærkninger fra ansøgeren. Hverken myndighederne i det pågældende land eller nogen af de eksporterende producenter fremsatte bemærkninger.

(25)

Kommissionen behandlede de bemærkninger, som ansøgeren havde modtaget, i notatet af 13. april 2018 i et andet notat af 3. juli 2018 vedrørende kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»notat af 3. juli 2018«) (9). Kommissionen fastsatte også listen over faktorer i produktionen og konkluderede, at Mexico på dette tidspunkt var det mest egnede repræsentative land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog kun bemærkninger fra ansøgeren. Denne forordning behandler disse bemærkninger.

(26)

Den 22. februar 2019 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at indføre antidumpingtold (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(27)

Ingen parter fremsatte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(28)

Den pågældende vare i denne undersøgelse er den samme som i den oprindelige undersøgelse, hvilket er visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, dvs. fladvalsede produkter af ulegeret og legeret stål (ikke rustfrit stål), der er malet, lakeret eller overtrukket med plast på mindst én side, eksklusive såkaldte »sandwichpaneler« af den art, der anvendes til bygninger og består af to ydre metalplader med en stabiliserende kerne af isoleringsmateriale mellem dem, undtagen varer med afsluttende overfladebehandling med zinkstøv (en zinkholdig maling med et indhold af zink på 70 vægtprocent eller derover) og undtagen varer med et substrat af metallisk coating af krom eller tin, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7210 70 80, ex 7212 40 80, ex 7225 99 00, ex 7226 99 70 (Taric-kode 7210708011, 7210708091, 7212408001, 7212408021, 7212408091, 7225990011, 7225990091, 7226997011 og 7226997091, og med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den undersøgte vare«).

(29)

Den undersøgte vare fremstilles ved at påføre fladvalsede produkter af stål en organisk belægning. Den organiske belægning tilføjer beskyttelse samt æstetiske og funktionelle egenskaber til stålprodukter.

(30)

Stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, anvendes hovedsagelig i bygge- og anlægssektoren og til videre forarbejdning i produkter, der anvendes i bygge- og anlægssektoren. Andre anvendelser omfatter husholdningsapparater.

(31)

Ingen af de interesserede parter fremsatte bemærkninger til samme vare. Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og i det repræsentative land Mexico, og den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-producenterne, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(32)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(33)

Som nævnt i betragtning 15, var der ingen kinesiske eksporterende producenter, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. De eksporterende producenter indsendte således ingen spørgeskemabesvarelser med oplysninger om eksempelvis eksportpriser og -omkostninger, hjemmemarkedspriser og -omkostninger, kapacitet, produktion, investeringer osv. På tilsvarende vis undlod den kinesiske regering og de eksporterende producenter at tage stilling til dokumentationen i sagsakterne, herunder arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om betydelige fordrejninger i Folkerepublikken Kinas økonomi med henblik på handelsbeskyttelsesundersøgelser (10) (»rapporten«) samt den yderligere dokumentation, som ansøgeren havde fremlagt, og som viste, at sådanne priser og omkostninger var påvirket af betydelige statslige indgreb. Derfor benyttede Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(34)

Kommissionen underrettede de kinesiske myndigheder og den tredje eksporterende producent, der er nævnt i betragtning 14, om anvendelsen af grundforordningens artikel 18, stk. 1, og gav dem lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger.

(35)

På dette grundlag blev de konklusioner vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, der er anført nedenfor, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, herunder navnlig på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse, i bemærkningerne fra interesserede parter og i de statistikker, der er tilgængelige i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(36)

For den nuværende undersøgelsesperiode viser de statistiske data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, at der blev importeret en lille mængde stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, til Unionen fra Kina, som udgjorde 6 338 ton, hvilket svarer til 0,1 % af det samlede EU-forbrug. Stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, blev dog importeret til 16 medlemsstater, og importen var fordelt ud over hele den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede derfor, at den faktiske import i den nuværende undersøgelsesperiode var repræsentativ, og undersøgte derfor, om dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

(37)

»Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(38)

Men »såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land, fordi der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier« og »skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste,« jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at baseret på de tilgængelige oplysninger og i lyset af den kinesiske regerings og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, hensigtsmæssig.

(39)

»Betydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). »Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(40)

»Hvis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c).

(41)

Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, kommentere eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på indledningsstadiet. I den forbindelse har Kommissionen udarbejdet rapporten, der viser, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt af specifikke sektorer (f.eks. stål og kemikalier). Rapporten blev føjet til sagsakterne på indledningsstadiet. Anmodningen indeholdt også en del relevant dokumentation, der kunne supplere rapporten.

(42)

I punkt 71 i anmodningen samt i bilag 18 hertil henviste ansøgeren til et dokument fra det amerikanske handelsministerium (»US-dokumentet«) (11). Ifølge US-dokumentet er stålsektoren klassificeret under »nøgle- og søjleindustrier«, som det er nødvendigt, at staten »bevarer en forholdsvis stærk kontrollerende indflydelse over«. US-dokumentet indeholder en henvisning til »SASAC-dokumentet« (12), hvori økonomiske sektorer inddeles i tre kategorier og forbundne underkategorier, afhængig af det opfattede behov for regeringskontrol, navnlig: 1) strategiske industrier, som »påvirker den nationale sikkerhed og livsnerven i økonomien«, som staten skal »bevare den absolutte kontrol over« 2) »nøgle- og søjleindustrier«, som staten skal »bevare en forholdsvis stærk kontrollerende indflydelse på« eller 3) andre industrier, som staten skal »bevare indflydelse på«. I SASAC-dokumentet fastsættes også et generelt mål om inden 2010 at have en gruppe af vigtige nøglevirksomheder med en ret stærk indflydelse, som er drivkraft for udviklingen af en industri, hvilket indebærer, at der skabes et solidt fundament for, at vigtige nøglevirksomheder inden for den petrokemiske industri og telekommunikations-, elektricitets-, søfarts- samt bygge- og anlægsindustrierne kan udvikle sig og blive til globale førende virksomheder, og for at vigtige nøglevirksomheder inden for bil-, maskin- og IT-industrierne kan blive til globale førende virksomheder.

(43)

Hvad angår de omkostninger til varmvalset og koldvalset stål, som er nødvendige for genvalsningsprocessen, henviste ansøgeren til tidligere EU-forordninger om indførelse af udligningstold (13), hvor Kommissionen fastslog, at der ydes subsidier til både varmvalset og koldvalset stål. Ifølge ansøgeren resulterede dette i kunstigt lave kostpriser for slutprodukterne. Desuden henviste ansøgeren til en rapport fra ThinkDesk (14) og fremførte, at denne rapport også indeholdt beviser for, at mange kinesiske producenter kunne tilbyde varmvalsede flade produkter af stål på det kinesiske marked til fordrejede priser.

(44)

Slutteligt hævdede ansøgeren også, at baseret på oplysninger fra Global Platts (15) er de nuværende kinesiske priser på hjemmemarkedet for varmvalset og koldvalset stål stadig lavere end de internationale priser.

(45)

Hvad angår zink og statsejede virksomheders dominans inden for minesektoren, fremlagde ansøgeren — ud over dokumentationen i rapporten — også dokumentation for, at der i øjeblikket i Kina er en eksportafgift på 30 % på zink (jf. punkt 87-89 i anmodningen samt bilag 18 hertil).

(46)

Ansøgeren hævdede endvidere, at der er betydelige fordrejninger inden for kemiske komponenter, hvilket igen medfører betydelige fordrejninger inden for maling og andre kemiske overfladebehandlingsprodukter, der anvendes til produktion af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale. De baserede sig på de beviser, der er indeholdt i rapporten (kapitel 16 »Kemisk sektor«). Navnlig blev det nævnt i rapporten — på grundlag af China Chemical Enterprise Management Association — at de største kemiske virksomheder (baseret på salgsindtægter i 2015) i Kina er statsejede virksomheder, herunder otte af de første ti største kemiske virksomheder (16). Desuden henviste ansøgeren til KPMG-rapporten i bilag 18 til anmodningen, som viste, at de 10 største kinesiske kemiske virksomheder er statsejede.

(47)

Hvad angår elektricitet, hævdede ansøgeren (i tillæg til rapporten), at producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, nyder godt af en fordelagtig elektricitetspris (17), og at Chongquing Wanda Steel Strip angiveligt har nydt godt af en lavere elektricitetstakst end den, der normalt gælder for store industrivirksomheder (18). Derudover har ansøgeren også fremlagt offentligt tilgængelige oplysninger, hvoraf det fremgår, at Shougang Group og Inner Mongolia Baotou Steel Union har nydt godt af elprissubsidier (19).

(48)

Hvad angår præferencelån og anden finansiel støtte, henviste ansøgeren (i tillæg til rapporten) til en nylig pressemeddelelse, hvori det blev påstået, at den kinesiske regerings kontrol over lokale banker er blevet yderligere styrket af udviklingen i lovgivningen i 2017 (20). Ansøgeren henviste også til konklusionen i US-dokumentet om, at sektoren »forbliver grundlæggende fordrejet både hvad angår risikovurdering og ressourceallokering. Derudover (…) tyder en analyse af rentedynamikken på, at rentesatserne stadig er tæt forbundet med de af regeringen offentliggjorte »referencesatser« og derfor endnu ikke er markedsbestemte. Bløde budgetbegrænsninger, priser, der ikke er fastsat ud fra armslængdeprincippet, implicitte statsgarantier og regeringsdirektiver, der direkte eller indirekte fordrejer den formelle banksektor, interbankmarkedet, obligationsmarkedet og »skyggebanksektoren«. Disse fordrejninger kan forbindes direkte til statsligt ejerskab og kontrol med statens gennemgribende og indgribende rolle i Kinas finansielle system« (21).

(49)

Ansøgeren mindede om, at Kommissionen i sine tidligere undersøgelser fastslog, at store producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, modtog subsidier i form af præferencelån, konvertering af gæld til egenkapital, tilførsel af egenkapital samt fritagelse for at betale udbytte til den kinesiske regering som hovedaktionær (22). Desuden identificerede ansøgeren en række andre producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, som ifølge deres årsrapporter havde nydt godt af præferencelån (23).

(50)

Slutteligt citerede ansøgeren en rapport udarbejdet af ThinkDesk, hvori der blev udpeget mindst seks producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, som havde fordel af statslige støtteforanstaltninger i form af gældsnedbringelse samt konvertering af gæld til egenkapital inden for den kinesiske stålindustri i årene 2016-2017. Disse foranstaltninger blev identificeret som subsidier af ThinkDesk (24).

(51)

I anmodningen blev der identificeret en række påståede yderligere fordrejninger i form af finanspolitisk støtte og lave miljøstandarder i Kina, som allerede var anført i rapporten. Ansøgeren henviste navnlig til Kommissionens tidligere undersøgelsesresultater vedrørende forskellige ordninger for fritagelse og nedsættelse af direkte skatter, som kunstigt reducerede stålvirksomhedernes skattepligtige indkomst, ordninger for indirekte skatter (moms) og importtold, samt forskellige (ad hoc) tilskudsordninger (25). Ansøgeren hævdede endvidere, at disse ordninger stadig er aktive og tilgængelige i dag.

(52)

Med hensyn til miljøstandarder henviste ansøgeren til OECD-rapporten i bilag 18 til anmodningen (26), hvori det hævdes, at den kinesiske regering yder indirekte støtte til stålproducenter ved at undlade at håndhæve grundlæggende miljøstandarder, i modsætning til EU-producenter, som er underlagt meget strengere miljøstandarder, navnlig i betragtning af den nylige udvikling, hvor REACH-forordningen forbyder løbende anvendelse af chromater i forbehandlingen i forbindelse med produktionen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale (jf. også punkt 12-16 i anmodningen).

(53)

Kommissionen vil undersøge, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger i Kina, eftersom der foreligger betydelige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen vil gøre dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse vil omfatte undersøgelse af de betydelige statslige indgreb i landets økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Som anført i betragtning 16-20, fremførte hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter bemærkninger/dokumentation, der enten støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten, samt den yderligere dokumentation, som ansøgeren har fremlagt, om forekomsten af betydelige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(54)

Selve grundlaget for det kinesiske økonomiske system — nemlig konceptet om »den socialistiske markedsøkonomi« — er i strid med ideen om markedskræfternes frie spil. Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen samt arbejdernes kollektive ejerskab«. Den statsejede økonomi betragtes som »den nationale økonomis førende kraft«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« (27). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en betydelig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske ejendomslovgivning er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, i henhold til hvilket det offentlige ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader dem at udvikle sig side om side med statens ejerskab (28).

(55)

Desuden er den socialistiske markedsøkonomi ifølge den relevante kinesiske lovgivning udviklet under ledelse af Kinas Kommunistiske Parti (KKP). Strukturerne i den kinesiske stat og i KKP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle, personlige), hvilket danner en strukturel overbygning, hvori KKP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik KKP en endnu mere fremtrædende rolle, fordi den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter den allerede eksisterende første sætning i bestemmelsen: »det socialistiske system er det grundlæggende system i Folkerepublikken Kina«, blev der indsat en sætning nr. 2 med følgende ordlyd: »Det, der kendetegner socialisme med kinesiske karaktertræk, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab.« (29) Dette illustrerer den ubestridte og konstant voksende kontrol, som KKP har med Kinas økonomiske system. Denne kontrol er en naturlig del af det kinesiske system og rækker ud over den sædvanlige situation i andre lande, hvor regeringer udøver en bred makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(56)

Den kinesiske stat udøver en interventionistisk økonomisk politik for at nå de mål, der er sammenfaldende med KKP's politiske dagsorden, snarere end at lade situationen afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (30). De kinesiske myndigheders interventionistiske økonomiske værktøjer er mangfoldige, herunder systemet for industriel planlægning, det finansielle system samt forskellige aspekter af de lovgivningsmæssige rammer.

(57)

På niveauet for den overordnede administrative kontrol er retningen for den kinesiske økonomi for det første underlagt et komplekst system for industriel planlægning, der påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Alle disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker, der berører alle forvaltningsniveauer. Planer på det provinsielle niveau er tilbøjelige til at være forholdsvis detaljerede, mens nationale planer har tendens til at opstille bredere mål. Planerne specificerer også værktøjskassen med henblik på at støtte de relevante industrier/sektorer samt tidsrammerne, inden for hvilke målene skal nås. Nogle planer indeholder stadig eksplicitte produktionsmål, mens dette var et fast element i tidligere planlægningscyklusser. I henhold til planerne udpeges der individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter, afhængig af i hvilken grad de opfylder regeringens prioriteter og specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). De erhvervsdrivende — både private og statsejede — skal foretage en effektfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter i henhold til de forhold, der pålægges dem i henhold til planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun, at planerne formelt er bindende. Det er afgørende, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer tilslutter sig planlægningssystemet, og at de anvender deres overdragede beføjelser i overensstemmelse hermed, således at de erhvervsdrivende bliver motiveret til at overholde de prioriteter, der er fastsat i planerne (se også afsnit 3.2.2.5) (31).

(58)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af statsejede forretningsbanker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker opretter og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske mål i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også afsnit 3.2.2.8) (32). Dette gælder også for andre dele af Kinas finansielle system, såsom markederne for aktier, obligationer, privat egenkapital osv. Selv om disse er mindre betydningsfulde end banksektoren, er disse dele af den finansielle sektor institutionelt og operationelt etableret på en måde, der ikke er gearet til at sikre, at de finansielle markeder er velfungerende, men i stedet til at sikre at staten og KKP har kontrol over og mulighed for at intervenere heri (33).

(59)

For det tredje er der gennem de lovgivningsmæssige rammer mange muligheder for statslig indgriben i økonomien. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper i området. Det er specifikt fastsat i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet gennem statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (34). På investeringsområdet bevarer den kinesiske regering ligeledes en betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer — samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer — anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at fremme industripolitiske mål, såsom opretholdelse af statskontrol over nøglesektorer eller styrkelse af den indenlandske industri (35).

(60)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. En sådan betydelig statslig indgriben er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i en fordrejning af en effektfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (36).

(61)

På baggrund af statslig indgriben samt dominansen af statsligt ejerskab i den kinesiske økonomiske model, tegner statsejede virksomheder sig for en væsentlig del af den kinesiske økonomi. Regeringen og KKP opretholder strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på statsejede virksomheder. Den statslige part udarbejder og fører aktivt tilsyn med gennemførelsen af generelle økonomiske politikker i de enkelte statsejede virksomheder og håndhæver også sin ret til at deltage i den operative beslutningstagning i statsejede virksomheder. Dette sker typisk gennem en personalerotation mellem offentlige myndigheder og statsejede virksomheder, gennem partimedlemmers deltagelse i statsejede virksomheders ledelsesfora og gennem particeller i virksomheder (se også afsnit 3.2.2.4) samt gennem udformningen af selskabsstrukturen i sektoren for statsejede virksomheder (37). Til gengæld nyder statsejede virksomheder godt af en særlig status i den kinesiske økonomi, hvilket medfører en række økonomiske fordele, navnlig beskyttelse mod konkurrence og præferenceadgang til relevante tilførsler, herunder finansiering (38).

(62)

Specielt inden for stålsektoren forekommer der stadig en betydelig grad af ejerskab fra den kinesiske regerings side. Mens den nominelle opdeling mellem antallet af statsejede og privatejede virksomheder anslås at være næsten ens, er fire ud af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger i top 10 over verdens største stålproducenter, dog statsejede virksomheder (39). Mens de ti største producenter kun tegnede sig for ca. 36 % af industriens samlede produktion i 2016, har den kinesiske regering et mål om at konsolidere 60-70 % af jern- og stålproduktionen hos ca. 10 store virksomheder inden 2025 (40). En sådan konsolidering kan medføre tvungne fusioner mellem rentable, private virksomheder og underpræsterende statsejede virksomheder (41).

(63)

Med den høje grad af statslig indgriben i stålindustrien og en stor andel af statsejede virksomheder i sektoren er selv privatejede stålproducenter forhindret i at operere på markedsvilkår. Både offentlige og privatejede virksomheder i stålsektoren er faktisk også underlagt politisk tilsyn og vejledning som beskrevet i afsnit 3.2.2.5.

(64)

Den statslige kontrol og indgriben over for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, er ikke udelukket fra den beskrevne generelle ramme. Mange af de store producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, er statsejede. De foreliggende oplysninger tyder således på, at producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i Kina er underlagt samme ejerskab, kontrol eller politiske tilsyn eller vejledning fra den kinesiske regerings side og således ikke drives i overensstemmelse med markedsprincipperne (42).

(65)

Ud over at udøve kontrol over økonomien gennem ejerskab af statsejede virksomheder og andre værktøjer er den kinesiske stat i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder (som fastsat i kinesisk lovgivning) kan anses for at afspejle de tilsvarende ejerskabsrettigheder (43), udgør KKP-celler i virksomheder — statsejede som private — en anden kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en KKP-afdeling i enhver virksomhed, og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere synes dette krav ikke altid at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. Siden (senest) 2016 har KKP imidlertid styrket dens krav på at kontrollere virksomhedsbeslutninger i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det indrapporteres også, at KKP udøver pres på private virksomheder om at prioritere »patriotisme« og om at følge partidisciplinen (44). I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 mio. privatejede virksomheder, og at KKP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsafgørelser inden for deres respektive virksomheder (45). Disse regler er generelt gældende inden for den kinesiske økonomi, herunder for producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, og leverandørerne af deres input.

(66)

Navnlig inden for stålsektoren (herunder den undersøgte vare og leverandørerne af de vigtigste input) ejes mange af de største stålproducenter (herunder producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale) af staten. Nogle nævnes specifikt i »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020« (46) som eksempler på resultaterne af den 12. femårige planlægningsperiode (f.eks. Baosteel, Anshan Iron and Steel, Wuhan Iron and Steel osv.). Offentligt tilgængelige dokumenter fra statsejede producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fremhæver nogle gange forbindelsen til den kinesiske stat. F.eks. erklærede Baoshan Iron & Steel (eller Baosteel) i den halvårlige beretning for 2016, »at virksomheden forpligtede sig til at matche den regionale 13. femårlige plan og nåede til bred enighed blandt lokale myndigheder om at dele ressourcer, forbinde byerhverv og skabe økologiske miljøer« (47). I den nylige antisubsidieundersøgelse af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina (48) fastslog Kommissionen, at tre af de fire grupper af eksporterende producenter i stikprøven var statsejede virksomheder. I alle tre grupper fungerede formændene for bestyrelsen eller direktøren også som udvalgssekretær for KKP-organisationen i gruppen.

(67)

Statens tilstedeværelse og indgreb på de finansielle markeder (se også afsnit 3.2.2.8) og forsyningen af råmaterialer og input har også en fordrejende virkning på markedet (49). Statens tilstedeværelse i virksomheder, herunder statsejede virksomheder, i stålsektoren og i andre sektorer (såsom finans- og inputsektorer) gør det således muligt for den kinesiske regering at påvirke priser og omkostninger.

(68)

Den kinesiske økonomis retning afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer, og de mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne hos de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i at ressourcer flyttes til sektorer, som regeringen har udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige, i stedet for at blive allokeret ud fra markedskræfterne (50).

(69)

Stålindustrien, herunder produktionen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, der er et avanceret stålprodukt, betragtes af den kinesiske regering som en nøgleindustri (51). Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der omhandler stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, såsom »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«. Ifølge planen er stålindustrien »en vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten« (52). De vigtigste opgaver og mål i denne plan omfatter alle aspekter af industriens udvikling (53).

(70)

I den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling (54) planlægges det at støtte virksomheder, der producerer stålprodukter i det højere varesegment (55). Planen fokuserer også på at opnå produktkvalitet, holdbarhed og pålidelighed ved at støtte virksomheder, der anvender teknologier i forbindelse med produktion af renere stål, præcisionsvalsning og kvalitetsforbedring (56).

(71)

Fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (2011-udgaven, 2013-ændring)« (57) (»fortegnelsen«) anfører jern og stål som tilskyndede industrier. I fortegnelsen opfordres især til »udvikling og anvendelse af teknologier til fremstilling og opgradering af stålprodukter med høj ydeevne og høj kvalitet, herunder men ikke begrænset til karosseriplader af høj styrke på mindst 600 MPa, stålrør til olie- og gastransmissioner af høj styrke, brede og tykke plader af høj styrke til skibe, skibsteknisk stål, plader af moderat tykkelse på mindst 420 MPa til bygninger, broer og andre strukturer, stål til jernbaneskinner til anvendelse ved høj hastighed og tung transport, siliciumstål med lavt jerntab og kraftig magnetisk induktion, korrosions- og slidbestandigt stål, legeret ressourcebesparende rustfrit stål (moderne ferritisk rustfrit stål, duplex rustfrit stål samt rustfrit stål med nitrogen), specielle stålstænger og valsetråd til basale højtydende komponenter (højtydende gear, bolte af mindst kvalitet 12.9, højstyrkefjeder, og rulle-/kuglelejer med lang levetid) samt smedede materialer af specialstål af høj kvalitet (værktøjs- og formstål, rustfrit stål og stål til maskiner, osv.).« Anvendelsen af fortegnelsen blev bekræftet i den nylige antisubsidieundersøgelse af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina (58).

(72)

Den kinesiske regering styrer yderligere udviklingen af sektoren ud fra en bred vifte af politiske redskaber og direktiver, der bl.a. er forbundet med: markedssammensætning og -omstrukturering, råmaterialer (59), investeringer, kapacitetseliminering, produktudvalg, udflytning, opgradering osv. Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer den kinesiske regering praktisk talt alle aspekter i udviklingen og driften af sektoren (60). Det nuværende problem med overkapacitet er nok den mest tydelige illustration af implikationerne af den kinesiske regerings politikker og de deraf følgende fordrejninger.

(73)

Alt i alt har den kinesiske regering indført foranstaltninger, der skal tilskynde de erhvervsdrivende til at opfylde de offentlige politiske målsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, der er et avanceret stålprodukt samt de råmaterialer, der anvendes til fremstilling heraf. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere normalt.

(74)

Det kinesiske konkurssystem synes ikke at være tilstrækkeligt til at opfylde sine egne hovedmål, f.eks. retten til retfærdigt at afvikle fordringer og gæld og at beskytte kreditorernes og debitorernes lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt er opbygget ud fra de samme principper som tilsvarende lovgivning i andre lande, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hæmsko for indgivelse af konkursbegæringer. Statens rolle i insolvensbehandlingen forbliver desuden stærk og aktiv og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (61).

(75)

Desuden er manglerne ved ordningen for ejendomsret særlig opsigtsvækkende i forhold til ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (62). Al jord ejes af den kinesiske stat (fællesejede landdistrikter og statsejede byområder). Tildelingen af jord afhænger udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jord gratis eller billigere end markedsvilkårene. (63) Myndighederne søger desuden ofte at nå specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer i forbindelse med tildeling af jord (64).

(76)

Derfor synes de kinesiske love om konkurs og ejendomsret ikke at fungere ordentligt, hvilket resulterer i fordrejninger, når insolvente virksomheder holdes i live, samt i forbindelse med levering og erhvervelse af jord i Kina. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes disse betragtninger også at være fuldt ud gældende i stålsektoren og mere specifikt med hensyn til stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale. Kommissionen har navnlig fastslået, at stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale (65), og dets råmateriale i form af varmvalset stål (66) har haft fordel af forsyningen af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag.

(77)

Et system med markedsbaseret løn kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere forhindres i at udøve deres rettigheder til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (67). I henhold til national lovgivning er det kun en enkelt fagforening, der er aktiv. Denne organisation er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder forbliver fortsat på et rudimentært niveau (68). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husholdningsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre fordele for lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og modtager en lavere indkomst end dem, der er i besiddelse af bopælsregistreringen (69). Disse resultater fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(78)

Der blev ikke fremlagt beviser for, at stålsektoren, herunder stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, ikke ville være omfattet af det kinesiske arbejdsretlige system. Sektoren for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostninger både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare) og indirekte (når de har adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

(79)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(80)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved statsejede bankers stærke position (70), som — ved tildeling af adgang til finansiering — tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. Ligesom de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat forbundet med staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i de store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af KKP) (71), og ligesom de ikkefinansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udarbejdet af regeringen. Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og under vejledning af statens industripolitikker (72). Dette forværres af de yderligere eksisterende regler, som dirigerer finansiering hen mod de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (73).

(81)

Selv om det anerkendes, at forskellige retlige bestemmelser henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den overvældende dokumentation, herunder resultaterne i undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(82)

Desuden er vurderinger af obligationer og kredit ofte fordrejet af en række forskellige grunde, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for den kinesiske regering, og af styrken af regeringens implicitte garantier. Overslag tyder kraftigt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale vurderinger.

(83)

Dette forværres af de yderligere eksisterende regler, som dirigerer finansiering hen mod de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (74). Dette resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(84)

For det andet er låneomkostninger blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Dette har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres gennem den seneste vækst i virksomhedernes gearing inden for den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at de mekanismer, der styrer banksystemet, ikke følger normale forretningsmæssige indstillinger.

(85)

Selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015 er prissignaler for det tredje stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger. Andelen af udlån til eller under referenceværdien udgør stadig 45 % af alle udlån, og anvendelsen af målrettede kreditter synes at være blevet øget, eftersom denne andel er steget markant siden 2015 på trods af en forværring af de økonomiske vilkår. De kunstigt lave rentesatser resulterer i for lave priser og dermed en overdreven anvendelse af kapital.

(86)

Samlet set tyder væksten i kreditter i Kina på en forværret effektivitet i kapitaltildelingen, uden at der er tegn på den kreditstramning, der kunne forventes på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er misligholdte lån steget kraftigt i de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har den kinesiske regering valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer håndteres derfor ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-selskaber«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital), uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(87)

På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige systemiske problemer og fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne.

(88)

Der blev ikke fremført dokumentation for, at stålsektoren, herunder stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, ville blive undtaget fra den ovenfor beskrevne statslige indgriben i det finansielle system. Tværtimod har en rapport fra ThinkDesk — fremlagt af ansøgeren — tydet på, at mange kinesiske producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, havde draget fordel af ikkemarkedsbaserede finansielle transaktioner. Kommissionen har også fastslået, at stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale (75), samt råmaterialet hertil — varmvalset stål (76) — har nydt godt af præferencelån, hvilket udgør subsidier. De betydelige offentlige indgreb i det finansielle system resulterer derfor i, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(89)

Kommissionen bemærkede, at de i rapporten beskrevne fordrejninger ikke er begrænset til stålsektoren i almindelighed eller sektoren for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i særdeleshed. Tværtimod viser de foreliggende oplysninger, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.2.2.1-3.2.2.5 samt i del A i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i afsnit 3.2.2.6-3.2.2.8 og i del B i rapporten.

(90)

For at kunne fremstille stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, er der behov for en bred række af input. Der er ingen dokumentation for, at disse input ikke stammer fra Kina. Når producenterne af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Inputleverandører anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejninger. De kan låne penge, der er genstand for fordrejninger hvad angår den finansielle sektor/kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(91)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, der ikke kan anvendes, men også omkostningerne til input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med allokering af kapital, land, arbejdskraft, energi og råmaterialer, er at finde over hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina, ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for betydelige fordrejninger. Det samme gælder for inputtene til input osv. Hverken den kinesiske regering eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter, der kunne modbevise dette, under denne undersøgelse.

(92)

Analysen i afsnit 3.2.2.2 til 3.2.2.9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets generelle økonomi såvel som inden for stålsektoren (herunder den pågældende vare), viste, at priser eller omkostninger, herunder omkostninger til råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke er et resultat af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af betydelig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra den kinesiske regering og de eksporterende producenter konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(93)

Kommissionen beregnede derfor udelukkende den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som (i dette tilfælde) var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit. Kommissionen mindede om, at ingen eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og at der ikke blev fremført nogen påstande om, at visse hjemmemarkedsomkostninger ikke var fordrejede, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), tredje led.

(94)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier:

(95)

Som forklaret i betragtning 24-25 oplyste Kommissionen i notatet af 13. april 2018 de interesserede parter om, at den havde identificeret seks mulige repræsentative lande: Argentina, Colombia, Malaysia, Mexico, Sydafrika og Thailand og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå andre lande.

(96)

Argentina, Colombia, Malaysia, Mexico, Sydafrika og Thailand betragtes af Verdensbanken som lande med samme økonomiske udviklingsniveau som Kina, dvs. de er alle klassificeret som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomst (i det følgende benævnt »BNI«).

(97)

Ansøgeren hævdede, at som følge af Mexicos medlemskab af NAFTA er landet en del af Det Nordamerikanske Frihandelsområde med et økonomisk udviklingsniveau, der er meget højere end Kinas, hvilket muligvis kan have indflydelse på omkostningerne i Mexico. Kommissionen foretog en analyse af hensigtsmæssigheden af de mulige repræsentative lande på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database om BNI. Ifølge denne opfylder Mexico betingelserne for at blive kvalificeret som en del af mellemindkomstlandene i den øverste halvdel, og landet har dermed et udviklingsniveau, der kan sammenlignes med Kinas. Denne kategori af lande omfatter lande med et BNI pr. indbygger på mellem 3 896 USD og 12 055 USD i 2017 (året med de seneste tilgængelige handelsoplysninger). Rangordningen gælder for de enkelte lande og ikke for grupper af lande, der er omfattet af frihandelsområder, toldunioner osv. Kommissionen fandt, at alle seks mulige repræsentative lande, der var identificeret, var lige sammenlignelige med Kina, hvad angår økonomisk udvikling. Denne påstand blev derfor afvist.

(98)

I notatet af 13. april 2018 anførte Kommissionen, at det var kendt, at produktionen af den undersøgte vare fandt sted i Argentina, Colombia, Malaysia, Mexico, Sydafrika og Thailand.

(99)

Kommissionen fandt, at for tre af landene — Argentina, Colombia og Thailand — var det nødvendigt med yderligere kontrol af tilgængeligheden af offentlige data, navnlig for så vidt angår offentlige finansielle data fra en producent af den undersøgte vare.

(100)

For Colombias og Thailands vedkommende blev der ikke fundet offentligt tilgængelige finansielle data fra en producent af den undersøgte vare. Hvad angår Argentina, vedrørte de offentligt tilgængelige finansielle oplysninger Ternium-gruppen, som producerede den undersøgte vare i Argentina. Det fremgik imidlertid ikke klart af de finansielle data, der var til rådighed for gruppen, hvilken del af oplysningerne, der vedrørte gruppens aktiviteter i Argentina, eftersom gruppen indberettede sine oplysninger for Argentina sammen med andre lande som f.eks. Bolivia, Chile, Paraguay og Uruguay. Dataene var derfor ikke tilstrækkeligt præcise til, at de kunne anvendes som passende referenceværdier.

(101)

I sine bemærkninger til notatet af 13. april 2018 gentog ansøgeren påstanden om, at Sydafrika ville være det mest hensigtsmæssige repræsentative land. Der var to producenter af den undersøgte vare. For en producent — Safal Steel (Pty) Ltd — var de finansielle data ikke offentligt tilgængelige. Selv om de finansielle data var tilgængelige for den anden — ArcelorMittal South Africa — var virksomheden tabsgivende både i undersøgelsesperioden og i hele den betragtede periode. Dette gjorde virksomheden uegnet til at blive valgt, eftersom de finansielle data hos en tabsgivende virksomhed ikke ville indeholde den fortjeneste, der skulle erstattes. Efter at Kommissionen ikke havde fundet andre producenter af den undersøgte vare med offentligt tilgængelige finansielle oplysninger i Sydafrika, anså den dette land for uhensigtsmæssigt som repræsentativt land.

(102)

I sine bemærkninger til notatet af 3. juli 2018 hævdede ansøgeren, at Kommissionen fejlagtigt afviste Sydafrika som et repræsentativt land, fordi den omstændighed, at producenten af den undersøgte vare var tabsgivende i ét år, ikke kunne være en afgørende faktor for udvælgelsen af et repræsentativt land.

(103)

Da Kommissionen havde et stort udvalg med hensyn til at vælge et repræsentativt land, besluttede den at vælge et, hvor der kunne hentes et rimeligt beløb til salgs- og administrationsomkostninger og generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste fra virksomhedens offentligt tilgængelige oplysninger i det pågældende land i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sidste afsnit.

(104)

Dét, at ArcelorMittal South Africa var tabsgivende, var derfor en afgørende faktor i Kommissionens vurdering af valget af det repræsentative land, og ansøgerens påstand blev afvist.

(105)

For så vidt angår Malaysia var finansielle data offentligt tilgængelige for CSC Steel Holdings Berhad, som er et datterselskab af den taiwanske virksomhed China Steel Corporation. CSC Steel Holdings Berhad fremstillede den undersøgte vare og havde overskud i den nuværende undersøgelsesperiode.

(106)

Ansøgeren hævdede, at det kunne føre til upålidelige data at anvende offentligt tilgængelige oplysninger fra udenlandskejede virksomheder. Kommissionen mener, at analysen af pålideligheden af de offentligt tilgængelige data skal foretages fra sag til sag. I den foreliggende sag var der ikke nogle oplysninger i den dokumentation, der var tilgængelig for Kommissionen, eller som var forelagt af ansøgeren, der kunne berettige, at de finansielle data fra SCS Steel Holdings Berhard ikke skulle tages i betragtning. Denne påstand blev derfor afvist.

(107)

For så vidt angår Mexico fandt Kommissionen offentligt tilgængelige data for Ternium-gruppen, navnlig i dens årsberetning for 2017. Denne gruppe er en producent af den undersøgte vare i Mexico, og Mexico tegner sig for mere end 55 % af det konsoliderede salg, der indberettes særskilt fra andre geografiske regioner. Ternium-gruppen var desuden overskudsgivende i den nuværende undersøgelsesperiode.

(108)

Kommissionen fandt derfor, at det endelige valg af repræsentativt land var mellem Malaysia og Mexico.

(109)

I sine bemærkninger henviste ansøgeren til USA's praksis med at anvende en sammenlægning af virksomheder, der er »aktive inden for metalsektoren«, som f.eks. aluminiumproducenter. Så vidt det var muligt, gav Kommissionen dog fortrinsret til offentligt tilgængelige oplysninger fra virksomheder, der producerer den undersøgte vare. Kommissionen vil kun overveje andre egnede alternativer, hvis der enten slet ikke er nogen produktion, eller hvis der er andre faktorer, som gør anvendelsen af virksomheder, der producerer den undersøgte vare, uegnet, i et land med et tilsvarende økonomisk udviklingsniveau. I den foreliggende sag var dette ikke nødvendigt, fordi der er egentlige producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, hvorfra der er offentligt tilgængelige data. Denne påstand blev derfor afvist.

(110)

Efter at have fastslået, at der var to mulige lande, der var egnede til at blive valgt som repræsentativt land — Mexico og Malaysia — vurderede Kommissionen deres niveau for social og miljømæssig beskyttelse for at vælge det bedste af dem, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(111)

Kommissionen fastslog, at Malaysia halter bagefter med hensyn til at overholde de relevante internationale arbejdsstandarder samt ratificering af ILO-konventionerne i bilag Ia til grundforordningen. Navnlig har Malaysia ikke ratificeret tre ud af de otte grundlæggende ILO-konventioner (om foreningsfrihed, afskaffelse af tvangsarbejde og ikkeforskelsbehandling). Desuden har Malaysia undertegnet, men ikke ratificeret en af de vigtigste miljøaftaler (79).

(112)

I modsætning hertil har Mexico en højere grad af overholdelse af ILO's arbejdsstandarder, eftersom landet ratificerede alle de vigtigste konventioner med undtagelse af konventionen om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger. Desuden har Mexico undertegnet og ratificeret alle større miljøkonventioner.

(113)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Mexico alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at blive betragtet som et egnet repræsentativt land. Navnlig har Mexico en betydelig produktion af den undersøgte vare og et fuldstændigt datasæt til rådighed for alle produktionsfaktorer, produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger samt fortjeneste. Desuden har Mexico et højere niveau angående social og miljømæssig beskyttelse.

(114)

I notatet af 3. juli 2018 informerede Kommissionen de interesserede parter om, at den ved beregningen af den normale værdi ville inkludere SA&G-omkostninger samt fortjeneste fra virksomheden Ternium S.A. Mexico i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), fjerde afsnit. Hertil kommer, at Kommissionen fra den samme virksomhed vil medtage en værdi for produktionsomkostninger for at dække omkostninger, der ikke er omfattet af ovennævnte produktionsfaktorer.

(115)

I sine bemærkninger til notatet af 3. juli 2018 hævdede ansøgeren, at det er bedre at anvende de ikkekonsoliderede data fra ArcelorMittal South Africa (en lokal virksomhed) i stedet for de konsoliderede data for Ternium-gruppen (en global koncern), hvor produktionen i Mexico udgør mere end 55 % af det konsoliderede salg. Dette argument var baseret på den observation, at ikkekonsoliderede data repræsenterede resultaterne hos den lokale virksomhed og ikke den globale koncern, og som sådan angiveligt bedre afspejlede de faste produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne samt fortjenesten i det repræsentative land. Eftersom dataene fra ArcelorMittal South Africa ikke kunne anvendes, da denne virksomhed var tabsgivende, var denne påstand imidlertid overflødig og blev derfor afvist.

(116)

I sine bemærkninger til notatet af 3. juli 2018 hævdede ansøgeren også, at selv om Mexico er et passende repræsentativt land, er Ternium S.A. Mexico en del af en international virksomhed, Ternium-gruppen, hvis finansielle data afspejler transaktioner i lande med et anderledes økonomisk udviklingsniveau.

(117)

Selv om Ternium-gruppen er en international virksomhed, konkluderede Kommissionen, at de offentligt tilgængelige data for Ternium S.A. Mexico var specifikke nok angående produktionen af den undersøgte vare i Mexico, og Kommissionen afviste derfor denne påstand. På baggrund af analysen i afsnit 3.2.3. besluttede Kommissionen at anvende de finansielle data fra Ternium S.A. Mexico, som er tilgængelige for 2017, og som således dækker den nuværende undersøgelsesperiode.

(118)

I sit notat af 3. juli 2018 anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende databasen Global Trade Atlas (»GTA«) til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer. Kommissionen anvendte Doing Business 2018 til elektricitetsomkostninger, nationale statistikker over naturgas, skattelovgivning i det føderale distrikt for omkostninger til vand samt finansielle data fra Ternium S.A. Mexico for at fastsætte SA&G-omkostninger, fortjeneste og produktionsomkostninger.

(119)

Som allerede nævnt i betragtning 23, forsøgte Kommissionen i notatet af 13. april 2018 at opstille en foreløbig liste over de produktionsfaktorer og kilder, der skulle anvendes til alle de produktionsfaktorer, som f.eks. materialer, energi og arbejdskraft, som den samarbejdsvillige eksporterende producent anvendte ved fremstillingen af den undersøgte vare.

(120)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sig på ansøgeren med henblik på at præcisere de produktionsfaktorer, der blev anvendt til fremstilling af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale. På grundlag af de oplysninger, der er offentligt tilgængelige på hjemmesiden for de kinesiske producenter af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, synes deres produktionsproces og de anvendte materialer netop at være identisk(e) med, hvad ansøgeren fremlagde.

(121)

Udgangspunktet i produktionsprocessen blev valgt til at være substratet eller basisrullen, eftersom ansøgerens produktionsproces blev påbegyndt herfra. På grundlag af de oplysninger, der blev indhentet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og som var de bedst tilgængelige oplysninger, fastslog Kommissionen desuden, at de eksporterende producenter også påbegyndte produktionen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, på grundlag af substratet. I den oprindelige sag var der ingen integrerede producenter, der samarbejdede.

(122)

I mangel af samarbejde havde Kommissionen ikke mere detaljerede toldkoder end de 6-cifrede HS-koder, som ansøgeren havde angivet. HS-koderne stemte fuldt overens med de mexicanske toldkoder.

(123)

I betragtning af alle de oplysninger, som ansøgeren har fremlagt, er følgende faktorer for produktion og HS-koder, hvor det er relevant, blevet udpeget:

Tabel 1

(124)

Ansøgeren bekræftede, at varmgalvaniserede stålruller hovedsagelig anvendes som substratet til den mest repræsentative type af den undersøgte vare. Da de eksporterende producenter ikke samarbejdede, og de interesserede parter ikke fremsatte bemærkninger, indsamlede Kommissionen derfor ikke oplysninger om andre mulige substrater, f.eks. varmvalsede eller koldvalsede stålruller.

(125)

Hvad angår metalbelægningen, bekræftede ansøgeren, at anvendelsen af zinkbelægning er mest udbredt. Da de eksporterende producenter ikke samarbejdede, og de interesserede parter ikke fremsatte bemærkninger, fandt Kommissionen det derfor ikke nødvendigt at indsamle data om metalbelægning ved hjælp af aluminium.

(126)

Det skal bemærkes, at substratets varmgalvaniserede stålruller allerede omfatter metalbelægning med enten zink eller zinklegeringer. Data om anvendelsen af metalbelægning blev kun indsamlet for at muliggøre justeringer i beregningen af den normale værdi på grundlag af de forskellige mængder af zink eller zinklegeringer, der anvendes til metalbelægning på de forskellige varetyper.

(127)

Ansøgerens dokumentation gjorde det ikke muligt at bestemme forbruget af tilbehør pr. enhed af den undersøgte vare. Ansøgeren behandlede tilbehøret som produktionsomkostninger. I mangel af disse oplysninger kunne Kommissionen derfor ikke fastsætte anvendelsesgrader og ikkefordrejede værdier for det anvendte tilbehør. Kommissionen fastslog imidlertid, at al tilbehør til sammen tegnede sig for en ubetydelig del af fremstillingsomkostningerne pr. ton af et færdigt produkt. For at tage behørigt hensyn til disse omkostninger ved beregningen af den beregnede normale værdi øgede Kommissionen de ikkefordrejede omkostninger ved fremstilling (som omfatter materialer, arbejdskraft, energi og vand) fra Mexico med en procentsats svarende til tilbehørets andel af fremstillingsomkostningerne, som fremlagt af ansøgeren. Kommissionen fandt, at denne metode i tilstrækkelig grad afspejlede tilbehørets andel af de samlede fremstillingsomkostninger i den beregnede normale værdi.

(128)

Ansøgeren rapporterede ikke om nogen anvendelse af LPG, hydrogen eller nitrogen. Disse oprindeligt identificerede produktionsfaktorer blev derfor ikke anvendt til at beregne den normale værdi.

(129)

Ansøgeren oplyste endvidere, at skrot, der blev produceret i produktionsprocessen for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, skulle tages med i betragtning. Med henblik herpå er det nødvendigt at identificere skrottets art og den tilsvarende HS-kode. I dette tilfælde blev der udpeget skrot af galvaniseret stål (se tabellen i betragtning 123).

(130)

I mangel af oplysninger om det mexicanske marked, anvendte Kommissionen importpriserne, hvad angår alle materialer og alt skrot. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne på importen fra alle tredjelande undtagen Kina. Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den konkluderede i betragtning 92, at det i det foreliggende tilfælde ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og omkostninger i Kina på grund af betydelige fordrejninger, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b). På grundlag af de foreliggende oplysninger og eftersom de interesserede parter ikke fremsatte modargumenter, fandt Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket Kina forblev importen fra andre tredjelande repræsentativ i intervallet fra 94 % til 100 % af de samlede mængder, der blev importeret til Mexico.

(131)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på materialer, som de blev leveret ved døren hos den eksporterende producents fabrik, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, lagde Kommissionen importtolden fra det repræsentative land, Mexico, til importprisen og tilføjede indenlandske transportomkostninger. Da de eksporterende producenter ikke udviste samarbejdsvilje, baserede Kommissionen sig på de oplysninger om indenlandske transportomkostninger, som ansøgeren havde fremlagt.

(132)

ILO's statistikker indeholdt oplysninger om de månedlige lønninger i fremstillingssektoren og om de ugentlige arbejdstimer i Mexico for den nuværende undersøgelsesperiode. Ansøgeren hævdede, at de data, der var tilgængelige for Sydafrika, kunne justeres for inflation ved hjælp af forbrugerprisindekset eller indeksene for arbejdskraftomkostninger i fremstillingssektoren, som blev offentliggjort af den sydafrikanske centralbank (South African Reserve Bank). Eftersom Kommissionen besluttede at anvende Mexico som et passende repræsentativt land, for hvilket der foreligger sådanne data, blev denne påstand dog overflødig.

(133)

Prisen på elektricitet var let tilgængelig i rapporten »Doing business 2018«. I denne rapport blev der anvendt en standardiseret metode til at identificere prisen på kWh i Mexico.

(134)

Alternativt overvejede Kommissionen at anvende de elektricitetstakster, der blev offentliggjort af elproducenter og -distributører i Mexico. I Mexico er CFE (Comisión Federal de Electricidad), der er en statsejet virksomhed, den dominerende leverandør af elektricitet.

(135)

Ansøgeren hævdede, at de elpriser, der angives i Doing Business 2018, synes at være kunstigt lave i forhold til de fleste andre lande, og foreslog derfor at anvende satserne i det område, hvor den undersøgte vare blev fremstillet, under hensyntagen til eventuelle justeringer for forsyningskanalen, de særlige afgifter og moms.

(136)

Ansøgeren fremlagde ikke tilstrækkelig dokumentation for, at sådanne justeringer for moms, særlige afgifter og forsyningskanaler er nødvendige og gældende for de kinesiske eksporterende producenter. Kommissionen afviste derfor denne påstand og besluttede at anvende de mest omfattende og utvetydige data fra Doing business 2018-rapporten.

(137)

Prisen på naturgas i Mexico findes i den statistiske database, der føres af Kommissionen for Energiforordningen (Comisión Reguladora de Energía). Oplysningerne dækker månederne fra juli til december 2017.

(138)

Ansøgeren hævdede, at i Sydafrika kunne importprisen pr. ton flydende naturgas (HS-kode 2711 11), der er hentet fra GTA-databasen, anvendes og efterfølgende konverteres til prisen pr. gigajoule. Eftersom Kommissionen besluttede at anvende Mexico som et repræsentativt land, for hvilket der foreligger sådanne data, blev denne påstand afvist.

(139)

Ud over de produktionsfaktorer, der er anført i notatet af 13. april 2018, har ansøgeren meddelt Kommissionen, at trykluft anvendes i produktionen af den undersøgte vare. Trykluft købes som flydende luft.

(140)

Kommissionen har fundet, at den relevante HS-kode for flydende luft er 2853 90. Denne HS-kode omfatter imidlertid en række andre kemikalier. Mexicos nationale toldtarif tyder på, at der ikke findes nogen yderligere detaljeret klassifikation. Data fra GTA-databasen ville derfor også omfatte import af andre uorganiske forbindelser (herunder destilleret vand, demineraliseret vand eller vand af tilsvarende renhedsgrad) og amalgamer, undtagen af ædle metaller.

(141)

Af de årsager, der er beskrevet i foregående betragtning, fandt Kommissionen, at anvendelsen af GTA-databasen var uhensigtsmæssig. Det bør erindres, at trykluft tegnede sig for en ubetydelig del af fremstillingsomkostningerne pr. ton af et færdigt produkt. For at tage hensyn til disse omkostninger ved beregningen af den ikkefordrejede normale værdi øgede Kommissionen de ikkefordrejede omkostninger ved fremstilling (som omfatter materialer, arbejdskraft, energi og vand) med en procentsats svarende til tryklufts andel af fremstillingsomkostningerne, som fremlagt af ansøgeren. Kommissionen fandt, at denne metode i tilstrækkelig grad afspejlede tryklufts andel af de samlede fremstillingsomkostninger i den beregnede normale værdi.

(142)

I Mexico træffes der beslutning om takster for vand på kommunalt plan. CONAGUA (Comisión Nacional del Agua), som er den statslige myndighed for vandregulering i Mexico, offentliggør desuden statistikker over vand i Mexico, som også giver et overblik over prisen på vand til industriel brug i udvalgte kommuner. Den seneste udgave er dog fra 2016 og dækker år 2015.

(143)

For at anvende de priser, der var gældende i den nuværende undersøgelsesperiode, anvendte Kommissionen derfor Mexico Citys takster for vand. Disse var let tilgængelige i skattelovgivningen i det føderale distrikt, som ændret i december 2016 og gældende fra 1. januar 2017.

(144)

For at fastsætte den beregnede normale værdi fulgte Kommissionen de to følgende skridt.

(145)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger. I mangel af samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side multiplicerede Kommissionen derefter de udnyttelsesfaktorer, der blev konstateret på niveauet for ansøgerens produktionsproces vedrørende materialer, arbejdskraft, energi og vand, ved hjælp af ikkefordrejede omkostninger pr. enhed i det repræsentative land Mexico. For de produktionsfaktorer, hvor ansøgeren ikke leverede nøjagtige udnyttelsesfaktorer (navnlig tilbehør og trykluft), lagde Kommissionen desuden en procentdel svarende til andelen af disse produktionsfaktorer ud af de fremstillingsomkostninger, som ansøgeren havde indberettet, til de ikkefordrejede direkte fremstillingsomkostninger.

(146)

For de ovenfor identificerede fremstillingsomkostninger tilføjede Kommissionen derefter produktionsomkostningerne, SA&G-omkostningerne samt fortjenesten hos Ternium S.A. Mexico. De blev identificeret på grundlag af Ternium S.A. Mexicos årsrapport for 2017 og blev udtrykt som følgende procentsatser:

(147)

Produktionsomkostninger (80) på 14,12 % lagt til fremstillingsomkostningerne (som dækker forbrug af materialer, arbejdskraft, energi og vand)

(148)

SA&G-omkostninger (81) på 12,56 % lagt til summen af fremstillings- og produktionsomkostninger

(149)

En fortjeneste (82) på 15,09 % lagt til summen af fremstillings- og produktionsomkostninger samt fortjeneste.

(150)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Da ingen eksporterende producenter samarbejdede, blev den normale værdi fastsat på landsplan og ikke separat for hver enkelt eksportør og producent.

(151)

På grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side blev eksportprisen fastsat på grundlag af cif-priser, som Eurostat havde justeret til ab fabrik-niveau.

(152)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sammenlignede Kommissionen den beregnede normale værdi med eksportprisen på grundlag af priserne ab fabrik.

(153)

På dette grundlag udgør de vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 134 %.

(154)

Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(155)

Som fastslået ovenfor blev det konstateret, at importen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fra Kina fandt sted til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode, men at importniveauet var forholdsvist begrænset. For fuldstændighedens skyld undersøgte Kommissionen også sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, de kinesiske eksporterende producenters prisadfærd på andre markeder, adgangen til andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.

(156)

Selv om importmængden af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fra Kina til Unionen, blev betragtet som repræsentativ, jf. konklusionen i betragtning 36, var den ret lille i den nuværende undersøgelsesperiode (ca. 0,1 % af det samlede EU-forbrug). Kommissionen besluttede derfor også at analysere oplysningerne om salg af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fra Kina til tredjelande for at bekræfte sin konklusion om fortsat dumping. Dumpingberegningerne blev foretaget ud fra priserne ved salg til tredjelande på grundlag af kinesiske eksportstatistikker.

(157)

Jf. betragtning 37-150 med henblik på den normale værdi for at vurdere dumping fra Kina til tredjelande.

(158)

Eftersom de kinesiske producenter ikke samarbejdede, blev eksportprisen til tredjelande baseret på data fra den kinesiske eksportdatabase, som oplyst af ansøgeren. Ud fra disse oplysninger, der blev fremlagt på fob-niveau i databasen, fratrak Kommissionen omkostningerne til håndtering ved havnen samt de indenlandske transportomkostninger i Kina, som anslået af ansøgeren, for at beregne eksportprisen ab fabrik.

(159)

Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi og eksportprisen til andre lande end Unionen på grundlag af priserne ab fabrik.

(160)

Ovennævnte sammenligning viste en landsdækkende dumpingmargen for eksport til alle tredjelande (undtagen Unionen) på 118 %, og den landsdækkende dumpingmargen for eksport til de fem vigtigste eksportmarkeder (Indien, Filippinerne, Den Russiske Føderation, Sydkorea og Vietnam) lå på mellem 112 % og 160 %. Dette bekræftede endvidere, at den dumpingmargen, der var fastsat for eksporten til Unionen, var rimelig på trods af de meget lave salgsmængder.

(161)

I betragtning af den manglende samarbejdsvilje blev produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne fra ansøgeren i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(162)

Produktionskapaciteten i Kina oversteg betydeligt de nuværende produktionsmængder. Ifølge CISA udgjorde produktionskapaciteten for farveovertrukket stål 40 mio. ton i 2013. Med en produktionsmængde på 7,5 mio. ton nåede kapacitetsudnyttelsen kun op på ca. 20 %. Hvis foranstaltningerne ophæves, har de kinesiske producenter en tilstrækkelig uudnyttet kapacitet — på skønsmæssigt 32,5 mio. ton — til at oversvømme EU-markedet — hvor forbruget er på 4,5 mio. ton — med dumpede stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale.

(163)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de kinesiske eksporterende producenter har betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at producere stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(164)

Der findes handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for kinesiske eksportører af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, i Indien, Malaysia, Pakistan, Tyrkiet og Vietnam, hvilket illustrerer den samme type prisadfærd, der er konstateret for den kinesiske eksport til Unionen.

(165)

Kommissionen konkluderede derfor, at hvis de nuværende foranstaltninger blev ophævet, var det sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville omdirigere deres eksport til Unionen til dumpingpriser.

(166)

I den nuværende undersøgelsesperiode lå EU-erhvervsgrenens salgspris over den kinesiske eksportpris — på cif-niveau til de fem vigtigste eksportmarkeder — med 194-338 EUR (eller 28-59 %) pr. ton af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, som beskrevet i betragtning 160. Prisen lå også over den gennemsnitlige kinesiske eksportpris på cif-niveau til alle tredjelande (undtagen Unionen) med 211-226 EUR (eller 31-33 %) pr. ton af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale. Den kinesiske eksport til de fem vigtigste eksportmarkeder udgjorde 48 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode.

(167)

Hvis foranstaltningerne ophæves, kunne de kinesiske eksporterende producenter muligvis omdirigere betydelige mængder af eksporten af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fra tredjelande til EU-markedet.

(168)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen også, at der, uanset om der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, er stor sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber.

(169)

Undersøgelsen viste, at importen fra Kina fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. På trods af de lave importmængder svarer de konstaterede dumpingmargener til dem, der blev konstateret ved undersøgelsen af Kinas eksport til tredjelande. På baggrund af de elementer, der er gennemgået i afsnit 3.3.2 til 3.3.4, konkluderede Kommissionen, at det er meget sandsynligt, at de kinesiske producenter vil eksportere betydelige mængder af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, til Unionen til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne udløber. Der er således tegn på sandsynlighed for fortsat dumping.

(170)

Under alle omstændigheder fandt Kommissionen også, at der var bevis for, at der sandsynligvis igen ville forekomme dumping, hvis foranstaltningerne udløber. Den uudnyttede kapacitet i Kina var betydelig i forhold til EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Derudover havde andre markeder indført antidumpingforanstaltninger over for importen af den undersøgte vare fra Kina. De kinesiske eksporterende producenters prisadfærd på tredjelandes markeder støtter sandsynligheden for fortsat dumpingimport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Endelig kan man på grund af EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og priser og den omstændighed, at andre markeder stadig er lukkede som følge af antidumpingforanstaltningerne, antage, at den kinesiske eksport og uudnyttede kapacitet sandsynligvis vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Kommissionen konkluderede derfor, at der var stor sandsynlighed for, at en ophævelse af antidumpingforanstaltningerne ville føre til øget eksport af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fra Kina til Unionen til dumpingpriser.

(171)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ville føre til en fortsættelse og — under alle omstændigheder — fornyet dumping.

(172)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, fremstillet af mere end 20 kendte EU-producenter, hvoraf nogle var indbyrdes forbundne. Flere af disse producenter tilhører stålproducerende grupper.

(173)

Den samlede EU-produktion blev anslået til at udgøre 4 752 003 ton i den nuværende undersøgelsesperiode på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven, samt oplysninger fra ansøgeren. De EU-producenter, der tegner sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(174)

Det fremgik af undersøgelsen, at en del af EU-erhvervsgrenen anvender sin produktion til bunden anvendelse, dvs. at den ofte blot overføres (uden faktura) og/eller leveres til overførselspriser inden for samme virksomhed eller gruppe af virksomheder med henblik på yderligere forarbejdning i aftagerindustrien. For at give et så fuldstændigt billede som muligt af EU-erhvervsgrenens situation blev der indhentet og analyseret data for alle aktiviteter i forbindelse med stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale.

(175)

Ligesom i den oprindelige undersøgelse (betragtning 68-69 heri) blev det fastslået, at økonomiske indikatorer som produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringer, lagerbeholdning, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og evnen til at rejse kapital afhænger af hele aktiviteten, uanset om produktionen er bestemt til bunden anvendelse eller sælges på det frie marked. Hvad angår salgsmængde og salgspriser på EU-markedet, markedsandel, vækst, eksportmængde og priser fokuseres der dog på situationen på det frie marked (hvilket udelukker bundne aktiviteter). Skadesindikatorerne blev således korrigeret for den kendte mængde af bunden anvendelse og salg hos EU-erhvervsgrenen, og bunden anvendelse og salg blev analyseret separat.

(176)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af i) importstatistikker på Taric-niveau ved hjælp af oplysninger, der blev indsamlet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, og ii) EU-erhvervsgrenens salgsmængder (inklusive bundne transaktioner) i Unionen som fremlagt af ansøgeren. Disse salgsmængder blev krydstjekket og, når det var nødvendigt, opdateret for de stikprøveudtagne EU-producenters vedkommende efter kontrolbesøg på stedet.

(177)

I den betragtede periode udviklede EU-forbruget sig som følger:

Tabel 2

(178)

I den betragtede periode steg EU-forbruget med 18 %.

(179)

Kommissionen fastsatte importmængden og priserne på grundlag af importstatistikker på Taric-niveau ved hjælp af oplysninger, der blev indhentet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6.

(180)

I den betragtede periode udviklede importen fra Kina til Unionen sig som følger:

Tabel 3

(181)

I den betragtede periode var importen fra Kina lav. Den kinesiske markedsandel svingede en smule i løbet af den betragtede periode og var på 0,1 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(182)

Importen er forblevet på et lavt niveau siden indførelsen af de midlertidige antidumpingforanstaltninger i september 2012. Det antages, at det lave importniveau er et resultat af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(183)

I den betragtede periode udviklede prisen på importen fra Kina til Unionen sig som følger:

Tabel 4

(184)

I den betragtede periode steg prisen på importen fra Kina med 87 %. Det kan med rimelighed antages, at denne tendens i det mindste delvist skyldes stigende priser på råmaterialer.

(185)

De gennemsnitlige salgspriser hos de samarbejdsvillige EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet blev sammenlignet med de gennemsnitlige priser på importen fra Kina. På grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side kunne der ikke foretages nogen pålidelig sammenligning varetype for varetype, og importstatistikkerne for den undersøgte vare som helhed blev anvendt til at fastsætte den gennemsnitlige kinesiske importpris. På grund af manglende samarbejde fra de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers side i denne udløbsundersøgelse blev der anvendt de skøn, der var indeholdt i anmodningen, over niveauet vedrørende justeringen for omkostninger efter importen.

(186)

På grundlag af denne metode viste sammenligningen, at importen af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode underbød EU-erhvervsgrenens priser med 27,8 % (dvs. meget lig det underbud, der blev konstateret under den oprindelige undersøgelse).

(187)

Desuden viste en analyse af de kinesiske eksportpriser ved salg til andre tredjelandsmarkeder, at Kinas salg på nogle af landets vigtigste eksportmarkeder foregik til priser, der svarer til eller endda var lavere end priserne ved salg til Unionen, hvilket således styrkede konklusionen om, at de kinesiske prisers nuværende niveau underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet.

(188)

Tabel 5 viser udviklingen i importen til Unionen fra tredjelande i den betragtede periode med hensyn til mængde og markedsandel og gennemsnitsprisen på denne import.

Tabel 5

(189)

I den betragtede periode steg importmængden fra tredjelande og nåede en markedsandel på 14,8 %. Størstedelen af denne import kom fra Indien og Korea, efterfulgt af Tyrkiet og Taiwan.

(190)

Generelt var gennemsnitsprisen på importen fra tredjelande højere end de gennemsnitlige priser, hvortil den kinesiske import kom ind i Unionen. Afhængigt af årene var gennemsnitsprisen for import fra tredjelande enten højere eller lavere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser i Unionen.

(191)

Undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen omfattede en vurdering af alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(192)

De makroøkonomiske indikatorer (produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, vækst, dumpingmargenernes størrelse og genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping) blev vurderet på niveauet for hele EU-erhvervsgrenen. Vurderingen blev baseret på oplysninger fra ansøgeren, som blev krydstjekket med de verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne i stikprøven.

(193)

Analysen af mikroøkonomiske indikatorer (lagerbeholdning, salgspriser, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at rejse kapital og lønninger) blev foretaget for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Vurderingen blev baseret på deres oplysninger, som blev behørigt efterprøvet under et kontrolbesøg på stedet.

(194)

Da en af de tre virksomheder i stikprøven ikke er repræsenteret af ansøgeren, jf. grundforordningens artikel 19, angives dataene i tabel 9 til 14 i intervaller for at sikre fortroligheden af følsomme forretningsoplysninger.

(195)

I den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse sig på følgende måde:

Tabel 6

(196)

I løbet af den betragtede periode var der en beskeden stigning i produktionsmængden (+ 8 %) og kapaciteten (+ 5 %), mens kapacitetsudnyttelsen steg med 2 % og dermed nåede op på 89 %.

(197)

I den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens salg i Unionen (inklusive bundne transaktioner) sig som følger:

Tabel 7

(198)

EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet steg med 14 % i den betragtede periode.

(199)

EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt til 84,9 % i løbet af den betragtede periode.

(200)

I løbet af den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens beskæftigelse og produktivitet sig på følgende måde:

Tabel 8

(201)

Både beskæftigelsen og produktiviteten blandt EU-producenternes arbejdsstyrke, målt som produktion (i ton) pr. ansat pr. år, steg i den betragtede periode. Disse stigninger afspejler den samlede stigning i produktion og salgsmængde.

(202)

EU-erhvervsgrenen formåede at drage fordel af væksten på EU-markedet, selv om de anlæg, der var blevet mere påvirket af den lavere kapacitetsudnyttelse, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse, stadig befinder sig i en genopretningsfase. EU-erhvervsgrenen bevarede betydelige markedsandele i hele den betragtede periode.

(203)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte dumpingen på et betydeligt niveau, jf. afsnit 3. Det skal bemærkes, at de kinesiske producenter i betydeligt omfang underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser, og at EU-erhvervsgrenen stadig befinder sig i en sårbar situation.

(204)

Eftersom mængden af dumpingimport fra Kina var meget lavere end i den oprindelige undersøgelsesperiode, konkluderede Kommissionen, at virkningen af dumpingmargenens størrelse på EU-erhvervsgrenen var meget mindre udtalt end i den oprindelige undersøgelse.

(205)

I den betragtede periode udviklede de stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger sig som følger:

Tabel 9

(206)

EU-producenterne øgede deres lagerbeholdninger i den betragtede periode. Denne indikator anses imidlertid ikke for at være særlig relevant med henblik på en vurdering af EU-producenternes økonomiske situation. Stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, produceres for det meste på bestilling. Under alle omstændigheder udgjorde lagerbeholdningerne kun omkring 2 % af det samlede salg i NUP.

(207)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen og de gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger for EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

(208)

I den betragtede periode lykkedes det EU-erhvervsgrenen at øge sine salgspriser med 11 %. Efter et prisfald mellem 2014 og 2015 og derefter mellem 2015 og 2016 steg priserne igen mellem 2016 og 2017. Både faldet og stigningen er tæt forbundet med ændringerne i priserne på råmaterialer.

(209)

Kommissionen fastsatte rentabiliteten for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved at udtrykke nettooverskuddet før skat af salget af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen som en procentdel af omsætningen ved dette salg. Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter.

(210)

I den betragtede periode holdt EU-erhvervsgrenen op med at være tabsgivende. Forbedringen af rentabiliteten hang nøje sammen med det forhold, at det lykkedes EU-erhvervsgrenen at øge sin salgs- og produktionsmængde samt sin salgspris i årene efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger. Rentabiliteten forblev dog under den målfortjeneste, der blev anset for at være sund og bæredygtig i den oprindelige undersøgelse (dvs. 6,7 %).

Tabel 12

(211)

I den betragtede periode afspejler udviklingen i likviditeten hovedsagelig udviklingen i EU-erhvervsgrenens samlede rentabilitet.

(212)

I den betragtede periode foretog EU-erhvervsgrenen regelmæssige og meget kapitalintensive investeringer i optimering og opgradering af de eksisterende produktionsanlæg. Desuden blev der foretaget betydelige investeringer for at opfylde lovkravene til miljøbeskyttelse og øget sikkerhed. Afhængigt af virksomheden blev investeringerne foretaget med henblik på omkostningsreduktion, energioptimering og/eller fornyelse af anlæg, der var blevet negativt påvirket af den lavere kapacitetsudnyttelse, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelsesperiode.

(213)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet i den betragtede periode fulgte nøje tendensen i rentabiliteten.

(214)

Siden foranstaltningerne blev indført er evnen til at rejse kapital blevet forbedret.

(215)

De gennemsnitlige lønniveauer steg lidt i den betragtede periode, men mindre end enhedsproduktionsomkostningerne.

(216)

Skadesanalysen viser, at EU-erhvervsgrenens situation blev betydeligt forbedret i den betragtede periode. Indførelsen af de endelige antidumpingforanstaltninger i marts 2013 gav EU-erhvervsgrenen mulighed for langsomt, men støt at genrejse sig efter de skadelige virkninger af dumpingen. Det forhold, at EU-erhvervsgrenen har haft stor fordel af foranstaltningerne, viser sig bl.a. ved en stigning i produktionen og EU-salgsmængderne, den positive likviditet og investeringsafkastet, ved at salgspriserne generelt er højere end enhedsproduktionsomkostningerne, den minimale stigning i arbejdskraftomkostningerne og en væsentligt forbedret rentabilitet.

(217)

Men selv om EU-erhvervsgrenen stort set har genrejst sig efter den tidligere skade og lader til at være på rette spor med hensyn til yderligere at forbedre sin tilstand på længere sigt, er EU-erhvervsgrenen stadig i en sårbar situation på grund af dens begrænsede rentabilitet, som stadig ligger under målfortjenesten.

(218)

Som det fremgår af afsnit 4.6, har EU-erhvervsgrenen i vid udstrækning genrejst sig efter den tidligere skade, som dumpingimporten fra Kina forvoldte. Ikke desto mindre vil det i dette afsnit blive undersøgt, om EU-erhvervsgrenens prekære situation vil blive yderligere forværret, hvilket vil føre til fornyet væsentlig skade, hvis foranstaltningen får lov at udløbe.

(219)

Hvis foranstaltningerne ophæves, forventes importmængden fra Kina at stige dramatisk. Det skal erindres, at importen i den oprindelige undersøgelsesperiode udgjorde over 702 000 ton, hvorimod den udgjorde 6 338 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(220)

Kinas overkapacitet inden for stålproduktion er velkendt (83). Ansøgeren har fremlagt data fra Plantfacts, der tydede på, at Kinas kapacitet inden for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, udgør 7 mio. ton (dvs. mere end 4 gange Kinas angivelige forbrug af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale). Dette lader til at være et konservativt skøn. Ansøgeren har også fremlagt detaljerede oplysninger fra 2013, hvoraf det fremgår, at Kinas produktionskapacitet for farveovertrukket stål i Kina ifølge CISA var på næsten 40 mio. ton i det pågældende år.

(221)

Selv om de kinesiske eksportmængder til Unionen faldt efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, fremstiller de kinesiske producenter betydelige mængder af den undersøgte vare og eksporterer mere end 80 % heraf. Ifølge data, der er offentliggjort af World Steel Association, producerede Kina mere end 8 mio. ton stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, pr. år i årene 2013-2014. En af de virksomheder, der støttede klagen, fremsendte tal fra China Metallurgical Newsletter fra China Metallurgical Information and Standardization Research Institute samt Metallurgical Council of the China Council for the Promotion of International Trade, hvori det blev skønnet, at i årene 2015-2017 producerede Kina ca. 8 mio. ton stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, hvert år. Af samme indlæg fra ansøgeren anslås det, at i perioden 2015-2017 var det kinesiske forbrug af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, på mellem 1,0-1,8 mio. ton om året.

(222)

Lige så vigtige som eksportmarkeder er for den kinesiske industri, har Kina dog flere og flere vanskeligheder med at få adgang til dem. Mellem 2016 og 2018 indførte lande som Indien, Malaysia, Vietnam, Pakistan eller Tyrkiet handelsbeskyttelsesforanstaltninger, der påvirkede stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Kina. For så vidt angår USA har stål (herunder også stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale) fra mange oprindelseslande — også Kina — siden januar 2018 været pålagt en toldsats på 25 % (84).

(223)

Unionen er det største marked for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, efter det asiatiske marked og det nord-/centralamerikanske marked.

(224)

Ifølge den kinesiske database eksporterede Kina i den seneste tid betydelige mængder til lande uden for Unionen til lave priser. I 2017 var de kinesiske fob-priser ved salg til Unionen 10,5 % højere end for eksempel til Korea, som er Kinas vigtigste eksportmarked for dette produkt. I den nuværende undersøgelsesperiode var de mængder, der blev eksporteret til lande uden for Unionen, større end EU-erhvervsgrenens samlede produktion og det angivelige EU-forbrug. På grund af EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til priser, åbenhed (der er ingen told på dette produkt) og et angiveligt øget forbrug, konkluderes det, at hvis foranstaltningerne ophæves, vil de kinesiske eksportører sandsynligvis omdirigere betydelige mængder af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, til det mere lukrative EU-marked. Det forhold, at Unionen for nylig indførte beskyttelsesforanstaltninger over for visse stålprodukter, herunder stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, ændrer ikke denne konklusion. Importmængderne under toldkontingenterne er fastsat til niveauer, der kan give Kina mulighed for at eksportere betydelige mængder af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale.

(225)

Som beskrevet i afsnit 4.3.2 underbød importen fra Kina på EU-markedet desuden betydeligt EU-producenternes priser i NUP, navnlig når der ses bort fra virkningen af antidumpingtolden.

(226)

Der er stor priskonkurrence inden for markedet for stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, eftersom konkurrencen hovedsagelig finder sted på grundlag af priser. Det potentielle pres på EU-erhvervsgrenens priser forværres yderligere af, at det kinesiske salg ifølge anmodningen normalt finder sted i relativt store mængder. Hvis billig import og dumpingimport sælges i betydelige mængder på EU-markedet, vil EU-producenterne miste store salgsmængder. Evnen til at rejse kapital og investere kan blive bremset, hvis EU-producenternes rentabilitet falder yderligere eller bliver negativ.

(227)

Kommissionen konkluderede derfor, at ophævelsen af foranstaltningerne over for importen fra Kina sandsynligvis vil føre til fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(228)

Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt ud fra en vurdering af de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens interesser på den ene side og importørernes og brugernes interesser på den anden side.

(229)

Der mindes om, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at være i strid med Unionens interesser i den oprindelige undersøgelse. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været gældende antidumpingforanstaltninger, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle unødigt negative virkninger på de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(230)

På dette grundlag blev det undersøgt, om det til trods for, at man var nået til en konklusion om fortsættelse af dumping og fornyet skade, kunne konkluderes, at det ikke ville være i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne i dette bestemte tilfælde.

(231)

Undersøgelsen viste, at hvis foranstaltningerne udløber, vil dette sandsynligvis få en betydelig negativ virkning på EU-erhvervsgrenen. EU-erhvervsgrenens situation ville hurtigt blive forværret i form af lavere salgsmængder og salgspriser, hvilket ville resultere i en stærk reduktion i rentabiliteten. En opretholdelse af foranstaltningerne vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen yderligere at udnytte sit potentiale på et EU-marked med lige konkurrencevilkår.

(232)

Det vil derfor være i EU-erhvervsgrenens interesse at antidumpingforanstaltningerne opretholdes.

(233)

Som nævnt i betragtning 12 blev ni kendte importører kontaktet i forbindelse med denne undersøgelse og opfordret til at samarbejde. Ingen af dem gav sig til kende eller samarbejdede på nogen måde i forbindelse med undersøgelsen.

(234)

Der mindes om, at det i den oprindelige undersøgelse blev konstateret, at eventuelle negative virkninger af indførelsen af foranstaltninger for importørerne ikke ville være uforholdsmæssige i betragtning af importørernes fortjeneste og forsyningskilder.

(235)

I den nuværende undersøgelse foreligger der ingen dokumentation i sagen, der tyder på det modsatte, og det kan derfor bekræftes, at de gældende foranstaltninger ikke har nogen væsentlig negativ indvirkning på importørernes finansielle situation, og at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke vil påvirke dem i urimelig grad.

(236)

Omkring 60 kendte brugere blev kontaktet i forbindelse med denne undersøgelse og opfordret til at samarbejde. Ingen brugere gav sig til kende eller samarbejdede på nogen måde i forbindelse med undersøgelsen.

(237)

Der mindes om, at i den oprindelige undersøgelse indsendte ti brugere besvarelser af spørgeskemaet. Det blev dengang konstateret, at i lyset af brugernes fortjeneste og forsyningskilder ville eventuelle negative virkninger af indførelsen af foranstaltninger for brugerne ikke være uforholdsmæssige.

(238)

I den nuværende undersøgelse er der ingen dokumentation i sagen, der tyder på, at de gældende foranstaltninger påvirkede dem negativt på nogen måde. Ansøgeren fremlagde faktisk dokumentation for, at vigtige brugere oplevede forbedringer i rentabiliteten i den undersøgte periode. Ifølge anmodningen har de gældende foranstaltninger ikke nogen betydelig indvirkning på brugere og forbrugere, eftersom stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, udgør en ubetydelig del af omkostningerne til varer i aftagerindustrierne (f.eks. 0,42 EUR af omkostningen til at fremstille en vaskemaskine eller 0,4 % af investeringen i en tom fabriksbygning).

(239)

På dette grundlag konkluderes det, at de gældende foranstaltninger ikke havde nogen væsentlig negativ virkning på brugernes finansielle situation, og at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke ville påvirke dem urimeligt.

(240)

Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke foreligger nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Kina.

(241)

Antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Kina bør derfor opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(242)

En virksomhed kan anmode om, at individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (85). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at anvende den toldsats, der gælder for den, bør der offentliggøres en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(243)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (86), er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned

(244)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af forordning 2016/1036, artikel 15, stk. 1 —