(1)

Unionen har sat sig som mål at sikre borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer. Dette mål bør nås ved hjælp af blandt andet passende foranstaltninger med henblik på at forebygge og bekæmpe kriminalitet, herunder organiseret kriminalitet og terrorisme.

(2)

Dette mål kræver, at der uden for domsstaten tages hensyn til oplysninger om straffedomme afsagt i medlemsstaterne i forbindelse med en ny straffesag, som fastsat i Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA (2), samt for at forebygge nye lovovertrædelser.

(3)

Dette mål forudsætter udveksling af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. En sådan udveksling af oplysninger reguleres og fremmes af reglerne i Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA (3) og af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), som er indført ved Rådets afgørelse 2009/316/RIA (4).

(4)

Den eksisterende retlige ramme for ECRIS tager imidlertid ikke i tilstrækkelig grad højde for alle forhold i forbindelse med anmodninger vedrørende tredjelandsstatsborgere. Selv om det allerede er muligt at udveksle oplysninger om tredjelandsstatsborgere gennem ECRIS, findes der ingen fælles EU-procedure eller -mekanisme, der sikrer, at dette kan ske effektivt, hurtigt og korrekt.

(5)

I Unionen indsamles oplysninger om tredjelandsstatsborgere ikke, som det er tilfældet for medlemsstaternes statsborgere, men lagres udelukkende i de medlemsstater, hvor straffedommene er afsagt. Et fuldstændigt overblik over en tredjelandsstatsborgers tidligere lovovertrædelser kan derfor kun sikres, hvis der anmodes om sådanne oplysninger fra alle medlemsstater.

(6)

Sådanne »generelle anmodninger« pålægger alle medlemsstater en uforholdsmæssig tung administrativ byrde, herunder også de medlemsstater, der ikke ligger inde med oplysninger om den pågældende tredjelandsstatsborger. I praksis får denne byrde medlemsstaterne til at afholde sig fra at anmode om oplysninger om tredjelandsstatsborgere fra andre medlemsstater, hvilket i alvorlig grad hæmmer udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og dermed begrænser deres adgang til strafferegisteroplysninger til oplysninger, der er lagret i deres nationale register. Som følge heraf øges risikoen for, at udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne er ineffektiv og ufuldstændig.

(7)

For at forbedre situationen har Kommissionen fremsat et forslag, som førte til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816 (5), der opretter et centralt system på EU-plan, der indeholder personoplysninger om domfældte tredjelandsstatsborgere og dermed gøre det muligt at bestemme de medlemsstater, der ligger inde med oplysninger om deres tidligere straffedomme (»ECRIS-TCN«).

(8)

ECRIS-TCN vil gøre det muligt for en medlemsstats centrale myndighed omgående og effektivt at finde ud af, i hvilke andre medlemsstater der er lagret strafferegisteroplysninger om en tredjelandsstatsborger, således at den eksisterende ECRIS-ramme kan anvendes til at anmode om strafferegisteroplysninger fra de pågældende medlemsstater i overensstemmelse med rammeafgørelse 2009/315/RIA.

(9)

Udveksling af oplysninger om straffedomme er vigtig for enhver strategi til bekæmpelse af kriminalitet og af terrorisme. Det ville bidrage til den strafferetlige respons på radikalisering, der fører til terrorisme og voldelig ekstremisme, hvis medlemsstaterne udnyttede ECRIS fuldt ud.

(10)

For at øge brugbarheden af oplysninger om straffedomme og udelukkelser som følge af idømmelse af straffedomme for seksuelle lovovertrædelser mod børn fastlagde Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU (6) en forpligtelse for medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der med henblik på rekruttering af en person til en stilling, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn, videregives oplysninger om eksistensen af straffedomme for seksuelle lovovertrædelser mod børn, der er indført i strafferegistret, eller om udelukkelser i forbindelse med disse straffedomme, i overensstemmelse med procedurerne i rammeafgørelse 2009/315/RIA. Formålet med denne mekanisme er at sikre, at en person, der er dømt for en seksuel lovovertrædelse mod børn, ikke kan skjule denne straffedom eller udelukkelse med henblik på at udføre en professionel aktivitet, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn i en anden medlemsstat.

(11)

Dette direktiv har til formål at indføre de nødvendige ændringer i rammeafgørelse 2009/315/RIA, som vil muliggøre en effektiv udveksling af oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere via ECRIS. Det forpligter medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at straffedomme ledsages af oplysninger om domfældtes nationalitet eller nationaliteter, for så vidt som medlemsstaterne råder over disse oplysninger. Det indfører også procedurer for besvarelse af anmodninger om oplysninger, sikrer, at en udskrift fra strafferegistret, som en tredjelandsstatsborger anmoder om, suppleres med oplysninger fra andre medlemsstater, og fastsætter de tekniske ændringer der er nødvendige for at få systemet til udveksling af oplysninger til at virke.

(12)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (7) bør finde anvendelse på kompetente nationale myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (8) bør finde anvendelse på nationale myndigheders behandling af personoplysninger, når behandlingen ikke hører ind under direktiv (EU) 2016/680.

(13)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af rammeafgørelse 2009/315/RIA bør principperne i afgørelse 2009/316/RIA indarbejdes i rammeafgørelsen, og Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (9).

(14)

Den fælles kommunikationsinfrastruktur, der anvendes til udveksling af strafferegisteroplysninger, bør være de sikrede transeuropæiske telematiktjenester mellem administrationer (sTESTA), enhver videreudvikling heraf eller ethvert andet sikkert netværk.

(15)

Uanset muligheden for at bruge Unionens finansielle programmer i overensstemmelse med de gældende regler bør hver medlemsstat afholde sine egne omkostninger ved gennemførelse, administration, brug og vedligeholdelse af sin strafferegisterdatabase og ved gennemførelse, administration, brug og vedligeholdelse af de tekniske tilpasninger, der er nødvendige for at bruge ECRIS.

(16)

Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og friheder forankret navnlig i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til adgang til domstolsprøvelse og administrativ prøvelse, princippet om lighed for loven, ret til en retfærdig rettergang, uskyldsformodningen og det generelle forbud mod forskelsbehandling. Dette direktiv bør gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(17)

Målet for dette direktiv, nemlig at sikre en hurtig og effektiv udveksling af korrekte strafferegisteroplysninger om tredjelandsstatsborgere, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan ved at indføre fælles regler bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(18)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(19)

I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(20)

I medfør af artikel 3 og 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 har Det Forenede Kongerige meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

(21)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (10) og afgav en udtalelse den 13. april 2016 (11).

(22)

Rammeafgørelse 2009/315/RIA bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —