EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019H0903(14)

Kommissionens henstilling af 18. juni 2019 om udkastet til Letlands integrerede nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

C/2019/4414

OJ C 297, 3.9.2019, p. 52–55 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

3.9.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 297/52


KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 18. juni 2019

om udkastet til Letlands integrerede nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030

(2019/C 297/14)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 (»forordningen om forvaltning«) skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen et udkast til en integreret national energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 i overensstemmelse artikel 3, stk. 1, og bilag I i nævnte forordning. De første udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner skulle forelægges inden den 31. december 2018.

(2)

Den 28. december 2018 forelagde Letland sit udkast til en national energi- og klimaplan. Forelæggelsen af dette udkast er det grundlæggende, første skridt i den iterative proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at færdiggøre de integrerede nationale energi- og klimaplaner og sikre deres efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge forordning (EU) 2018/1999 skal Kommissionen vurdere udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen har foretaget en omfattende vurdering af det lettiske udkast til en integreret national energi- og klimaplan, idet de relevante elementer i forordning (EU) 2018/1999 er blevet taget i betragtning. Denne vurdering (2) offentliggøres sammen med nærværende henstilling. Nedenstående henstillinger er baseret på denne vurdering.

(4)

Kommissionens henstillinger kan navnlig vedrøre i) ambitionsniveauet for målsætninger, mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet samt omfanget af elektricitetssammenkobling, som medlemsstaten sigter mod at opnå i 2030, ii) politikker og foranstaltninger, der vedrører målsætninger på medlemsstats- og EU-plan, og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser, iii) eventuelle yderligere politikker og foranstaltninger, der kan være påkrævet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner, og iv) samspillet mellem og konsekvensen i de eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.

(5)

Under udarbejdelsen af henstillingerne har Kommissionen på den ene side taget hensyn til behovet for at summere visse kvantificerede planlagte bidrag fra alle medlemsstater med henblik på at vurdere ambitionen på EU-plan og på den anden side behovet for at give den berørte medlemsstat tilstrækkelig tid til at tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger, før den færdiggør sin integrerede nationale energi- og klimaplan.

(6)

Kommissionens henstillinger vedrørende medlemsstaternes ambitioner for vedvarende energi er baseret på en metode, der er beskrevet i bilag II til forordning (EU) 2018/1999, og som er baseret på objektive kriterier.

(7)

For så vidt angår energieffektivitet er Kommissionens henstillinger baseret på vurderingen af det nationale ambitionsniveau som afspejlet i udkastet til den integrerede nationale energi- og klimaplan, sammenlignet med det samlede indsatsniveau, der er nødvendigt for at nå Unionens mål, idet de fremlagte oplysninger om særlige nationale forhold tages i betragtning, hvis det er relevant. De endelige nationale bidrag på energieffektivitetsområdet bør afspejle potentialet for omkostningseffektivitet for så vidt angår energibesparelser og støttes af en stærk langsigtet bygningsrenoveringsstrategi og foranstaltninger til gennemførelse af den energispareforpligtelse, der er fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3). Medlemsstaterne bør ligeledes vise, at de har anvendt princippet om »energieffektivitet først« korrekt ved navnlig at forklare, hvordan energieffektivitet på omkostningseffektiv vis bidrager til at nå de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og energiforsyningssikkerhed samt til at bekæmpe energifattigdom.

(8)

Ifølge forordningen om forvaltning skal medlemsstaterne fremlægge et generelt overblik over de investeringer, som er påkrævet for at indfri de målsætninger, mål og bidrag, der er opstillet i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og en generel vurdering af kilderne til disse investeringer. De nationale energi- og klimaplaner bør sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger med henblik på at skabe investeringssikkerhed.

(9)

Samtidig har Kommissionen som led i det europæiske semester 2018-2019 sat stærk fokus på medlemsstaternes energi- og klimarelaterede investeringsbehov. Dette afspejles i landerapporten 2019 for Letland (4) og i Kommissionen henstilling med henblik på Rådets henstilling til Letland (5), som er en del af det europæiske semester. I sine seneste konklusioner og henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester tog Kommissionen sin vurdering af udkastene til de integrerede nationale energi- og klimaplaner i betragtning. Kommissionens henstillinger supplerer de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester. Medlemsstaterne bør også sikre, at deres integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

(10)

Dertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen om forvaltning skal tage behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i deres udkast til de integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal indgives til Kommissionen inden den 31. december 2019, og at en medlemsstat, hvis denne ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal begrunde dette og offentliggøre begrundelsen.

(11)

Hvis det er relevant, bør medlemsstaterne indberette de samme data i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og efterfølgende ajourføringer, som de indberetter til Eurostat eller Det Europæiske Miljøagentur. Brugen af samme kilde og, hvis det er muligt af europæiske statistikker, er ligeledes afgørende for at beregne referencescenariet for modellering og prognoser. Anvendelse af europæiske statistikker vil gøre det lettere at sammenligne de data og prognoser, der bruges i de integrerede nationale energi- og klimaplaner.

(12)

Alle elementer i bilag I til forordning (EU) 2018/1999 skal inkluderes i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. I den forbindelse bør den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning af de planlagte politikker og foranstaltninger vurderes. Offentlige interessenter og andre interessenter skal inddrages i forberedelsen af den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan. Disse og andre elementer er beskrevet i detaljer i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med nærværende henstilling (6).

(13)

I den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan bør Letland tage hensyn til de politiske vekselvirkninger, navnlig synergierne mellem dimensionerne dekarbonisering, energisikkerhed og det indre marked med princippet om »energieffektivitet først« ved at forklare, hvordan energieffektivitet bidrager til 1) omkostningseffektiv opnåelse af de nationale mål for en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi, 2) energiforsyningssikkerhed og 3) afbødning af energifattigdom. En anden forbindelse, der skal tages fat på, er brugen af biomasse til energiformål og virkningen af de registrerede emissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. På samme måde skal målsætningerne under dimensionen forskning, innovation og konkurrenceevne underbygge den indsats, der er planlagt for energiunionens andre dimensioner. Der kan også tages fat på klimaændringernes konsekvenser for energisektoren.

(14)

Den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan vil med fordel kunne indeholde en omfattende analyse af, hvor sektoren for lavemissionsteknologier p.t. er positioneret på det globale marked, og således fremhæve områder med konkurrencefordele og eventuelle udfordringer og udpege målbare målsætninger for fremtiden, og de politikker og foranstaltninger, der skal til for at nå dem, idet der etableres passende forbindelser til erhvervs- og industripolitikken. Den vil desuden have gavn af et bedre samspil med den cirkulære økonomi, hvor potentialet for reduktion af drivhusgasemissionerne understreges.

(15)

Kommissionens henstillinger til Letland er underbygget af den vurdering af Letlands udkast til en integreret national energi- og klimaplan, som offentliggøres sammen med denne henstilling (7)

HENSTILLER HERMED, AT LETLAND TAGER SKRIDT MOD AT:

1.

Videreudvikle sin strategi for at nå landets 2030-mål for reduktion af drivhusgasemissioner for sektorer uden for EU's emissionshandelssystem på 6 % sammenlignet med 2005. Dette omfatter en yderligere præcisering af de nødvendige skridt mod gennemførelse af de beskrevne politikker og en analyse af den rolle, som arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug spiller, baseret på regnskabsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (8).

2.

Betydeligt hæve ambitionsniveauet for 2030 til en andel af vedvarende energi på mindst 50 % som landets bidrag til Unionens 2030-mål for vedvarende energi, jf. formlen i bilag II til forordning (EU) 2018/1999. Inkludere en vejledende forløbskurve i den endelige integrerede nationale energi- og klimaplan, som når alle referencepunkterne, jf. artikel 4, litra a), nr. 2), i forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med denne andel, med henblik på behovet for at øge indsatsniveauet og nå målet i fællesskab. Fremlægge detaljerede og kvantificerede politikker og foranstaltninger, der er i overensstemmelse med forpligtelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (9) og muliggør en rettidig og omkostningseffektiv opfyldelse af tilsagnet. Sikre, at 2020-målet for vedvarende energi som fastsat i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (10) nås fuldstændigt og bevares som referencescenarie fra 2021 og fremefter, og forklare, hvordan det er hensigten at nå og bevare en sådan referenceandel. Fremlægge detaljerede foranstaltninger for at nå det vejledende mål for opvarmnings- og kølingssektoren, jf. artikel 23 i direktiv (EU) 2018/2001, og transportmålet i artikel 25 i samme direktiv. Fremlægge flere detaljer om den befordrende ramme for VE-egetforbrug og VE-fællesskaber, jf. artikel 21 og 22 i direktiv (EU) 2018/2001.

3.

Øge ambitionsniveauet, især hvad angår reduktion af primærenergiforbruget, og støtte det med politikker og foranstaltninger, der kan give yderligere energibesparelser med henblik på at nå Unionens 2030-mål for energieffektivitet. Give en mere detaljeret beskrivelse af de planlagte politikker, navnlig vedrørende bygge- og transportsektoren, såvel som konkrete skøn over energibesparelser ved de eksisterende og planlagte politiske foranstaltninger frem til 2030 og tidsplaner for de ledsagende investeringer.

4.

Præcisere foranstaltninger, der støtter energisikkerhedsmålsætninger vedrørende diversificering og reduktion af energiafhængighed, herunder foranstaltninger, der sikrer fleksibilitet, herunder en vurdering af, hvordan de foreslåede politikker og foranstaltninger sikrer, at målet om reduktion af energiafhængigheden nås. Tage den regionale kontekst i betragtning i vurderingen af elektricitetssektorens ressourcetilstrækkelighed.

5.

Fastsætte fremadskuende målsætninger og mål vedrørende markedsintegration, især hvad angår foranstaltninger til udvikling af mere konkurrencedygtige engros- og detailmarkeder.

6.

Præcisere de nationale målsætninger og finansieringsmål inden for forskning, innovation og konkurrenceevne, især for så vidt angår energiunionen, der skal nås mellem 2020 og 2030, så de er nemme at måle, er egnede til formålet og kan støtte gennemførelsen af målene inden for andre dimensioner af den integrerede nationale energi- og klimaplan. Underbygge sådanne målsætninger med specifikke og tilstrækkelige politikker og foranstaltninger, herunder dem, som skal udvikles i samarbejde med andre medlemsstater såsom den europæiske strategiske energiteknologiplan.

7.

Intensivere det allerede gode regionale samarbejde med de øvrige baltiske lande (Estland og Litauen), udvide det til at omfatte nye områder og øge den geografiske rækkevidde, så det omfatter de nordiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige). Fokus for de regionale udvekslinger bør ligge på det indre energimarked og energisikkerhed med henblik på ændringerne i elsystemet, så disse kan imødekomme større andele af elektricitet fra vedvarende energikilder, hvilket vil øge elektricitetsimporten/-eksporten og behovet for fleksibilitet i systemet, og på dekarbonisering af transportsektoren og det regionale forskningssamarbejde.

8.

Angive alle energisubsidier, herunder navnlig til fossile brændstoffer, og de trufne foranstaltninger og planer for deres udfasning.

9.

Supplere analysen af samspillet med politikken for luftkvalitet og emissioner med en redegørelse for virkningerne for luftforureningen i forskellige scenarier og en fremlæggelse af underbyggende oplysninger og overvejelser vedrørende synergier og kompromiser.

10.

Bedre integrere aspekter vedrørende en rimelig og fair omstilling, navnlig ved at give en mere detaljeret beskrivelse af de sociale, beskæftigelsesmæssige og kompetencemæssige virkninger af de planlagte målsætninger, politikker og foranstaltninger. Inkludere en vurdering af energifattigdomssituationen og mål for nedbringelse og/eller begrænsning heraf sammen med politikker og foranstalninger som påkrævet i forordning (EU) 2018/1999.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juni 2019.

På Kommissionens vegne

Miguel ARIAS CAÑETE

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1.

(2)  SWD(2019) 265.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(4)  SWD(2019) 1013 final.

(5)  COM(2019) 514 final af 5.6.2019.

(6)  SWD(2019) 265.

(7)  SWD(2019) 265.

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).


Top