(1)

I henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 882/2004 kan Kommissionen om fornødent anbefale koordinerede kontrolplaner, der tilrettelægges på ad hoc-basis, med henblik på at bestemme prævalensen af farer i foderstoffer, fødevarer og dyr.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 (2) er der fastsat generelle krav til sikkerheden ved materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer (i det følgende benævnt »materialer i kontakt med fødevarer«), navnlig vedrørende afgivelse til fødevarer af bestanddele af materialer i kontakt med fødevarer. Der er desuden fastsat særforanstaltninger for grupper af materialer i kontakt med fødevarer i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 5, stk. 1. Især er der for plastmaterialer i kontakt med fødevarer udarbejdet en liste over godkendte stoffer i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 (3). Nogle af disse godkendte stoffer er også underlagt restriktioner, herunder specifikke migrationsgrænser (SMG), som begrænser migrationen af disse stoffer over i eller over på fødevarer.

(3)

Oplysninger fra det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF), indberettet i henhold til artikel 50 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (4), viser flere tilfælde af manglende overholdelse for så vidt angår migration af visse stoffer fra materialer i kontakt med fødevarer. Der foreligger imidlertid på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne bestemme prævalensen i fødevarer af disse stoffer, der migrerer fra materialer i kontakt med fødevarer.

(4)

Primære aromatiske aminer (PAA) er en familie af forbindelser, hvoraf nogle er kræftfremkaldende, mens andre mistænkes for at være det. PAA kan dannes i materialer i kontakt med fødevarer fra godkendte stoffer, fra forekommende urenheder eller fra nedbrydningsprodukter samt fra brug af azofarvestoffer til farvning af materialer. Det er i bilag II til forordning (EU) nr. 10/2011 fastsat, at sådanne PAA ikke må migrere fra plastmaterialer og -genstande til fødevarer eller fødevaresimulatorer. I forbindelse med det arbejde, der er udført af Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC), har man også fastslået, at PAA forekommer i farvede papirservietter i koncentrationer, der gør overvågning relevant.

(5)

Stoffet formaldehyd (MKF-stof nr. 98) er godkendt på EU-plan til brug ved fremstilling af plastmaterialer i kontakt med fødevarer. Det er dog underlagt en SMG på 15 mg/kg (udtrykt som total formaldehyd og hexamethylentetramin).

(6)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 284/2011 (5) er der fastsat særlige betingelser og nærmere procedurer for import af plastkøkkenredskaber af polyamid og melamin med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina og Hongkong, herunder en bestemmelse om obligatorisk fysisk kontrol af 10 % af sendingerne. Forordningen blev vedtaget på baggrund af et stort antal tilfælde af manglende overholdelse forårsaget af afgivelse af høje koncentrationer af PAA fra polyamidplastmaterialer i kontakt med fødevarer og formaldehyd fra melaminplastmaterialer i kontakt med fødevarer.

(7)

En dataanalyse af nyere dato baseret på den kontrol, der foretages ved import til Den Europæiske Union og rapporteret i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 284/2011, viser et fald i omfanget af manglende overholdelse for disse produkter. Ikke desto mindre fremgår det af RASFF-data, baseret på resultaterne af analyser af prøver udtaget på markedet, at nogle af disse produkter stadig ikke overholder gældende krav. De foreliggende oplysninger viser også, at produkterne ikke kun kommer fra Kina og Hongkong. Der bør derfor, ud over den kontrol, der foretages i henhold til forordning (EU) nr. 284/2011, også føres kontrol med indholdet af PAA og formaldehyd.

(8)

Stoffet melamin (MKF-stof nr. 239) er også godkendt til brug ved fremstilling af plastmaterialer i kontakt med fødevarer og er underkastet en SMG på 2,5 mg/kg. Ud over formaldehyd er der også rapporteret om migration af melamin fra plastkøkkenredskaber af melamin. Der bør derfor føres kontrol med koncentrationerne af migrerende melamin fra de samme prøver.

(9)

Stoffet phenol (MKF-stof nr. 241) er godkendt til anvendelse som monomer til fremstilling af plastmaterialer i kontakt med fødevarer og kan også anvendes til fremstilling af andre typer materialer, der kommer i kontakt med fødevarer, herunder epoxyharpikser, der anvendes i lakker og overfladebehandlingsmidler. Plastmaterialer i kontakt med fødevarer er underkastet en SMG på 3 mg/kg, som blev indført ved Kommissionens forordning (EU) 2015/174 (6) på grundlag af en genevaluering foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«). Autoriteten nedsatte i sin udtalelse det tolerable daglige indtag (TDI) fra 1,5 mg/kg legemsvægt til 0,5 mg/kg legemsvægt, idet autoriteten bemærkede, at der er mange kilder til eksponering for phenol ud over materialer i kontakt med fødevarer, som kan bidrage til eksponeringsniveauer ved eller over TDI. Der bør derfor føres kontrol med indholdet af phenol i lyset af potentielle overskridelser af TDI.

(10)

Stoffet 2,2-bis(4-hydroxyphenyl)propan (MKF-stof nr. 151), der er almindeligt kendt som bisphenol A (BPA), er godkendt til anvendelse som monomer til fremstilling af plastmaterialer i kontakt med fødevarer, men anvendes også til fremstilling af andre materialer og genstande, der kommer i kontakt med fødevarer, herunder epoxyharpikser, der anvendes i lakker og overfladebehandlingsmidler. Der blev for nylig, ved Kommissionens forordning (EU) 2018/213 (7), indført en ny SMG på 0,05 mg/kg for plastmaterialer i kontakt med fødevarer — og denne SMG finder tillige anvendelse på lakker og overfladebehandlingsmidler — på grundlag af en genevaluering foretaget af autoriteten, som nåede frem til en konklusion om et lavere midlertidigt tolerabelt dagligt indtag (tTDI) sammenlignet med den tidligere TDI. Der bør derfor føres kontrol med disse materialer i kontakt med fødevarer med henblik på at fastslå, om migrationen af BPA opfylder gældende krav på baggrund af den nye SMG.

(11)

Der er andre bisphenoler end BPA, der kan anvendes i eller migrere fra materialer i kontakt med fødevarer. Især anvendes 4,4'-dihydroxydiphenylsulfon, almindeligt kendt som bisphenol S (BPS, MKF-stof nr. 154) som en monomer til fremstilling af polyethersulfonplast og er godkendt til fremstilling af plastmaterialer i kontakt med fødevarer i Unionen med en SMG på 0,05 mg/kg. Der foreligger ikke oplysninger af nyere dato om stoffets mulige migration til fødevarer, og de oplysninger, der foreligger om dets mulige anvendelse eller migration fra lakerede eller overfladebehandlede materialer i kontakt med fødevarer er ufuldstændige. Det er derfor hensigtsmæssigt at kontrollere materialer, hvorfra BPS potentielt kan migrere, med henblik på at kontrollere prævalensen af BPS, der migrerer til fødevarer.

(12)

Phthalatestere (phthalater) er en gruppe af stoffer, der er almindeligt anvendt som blødgørere og tekniske hjælpestoffer. Fem phthalater er godkendt til anvendelse i plastmaterialer i kontakt med fødevarer, nemlig dibutylphthalat (DBP, MKF-stof nr. 157), butylbenzylphthalat (BBP, MKF-stof nr. 159), di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP, MKF-stof nr. 283), diisononylphthalat (DINP, MKF-stof nr. 728) og diisodecylphthalat (DIDP, MKF-stof nr. 729). Disse phthalater er, sammen med en række andre stoffer, omfattet af grupperestriktionen SMG (T) på 60 mg/kg. Der gælder desuden individuelle SMG'er for DBP, BBP og DEHP, mens DINP og DIDP er underkastet en grupperestriktion på 9 mg/kg. Der er også, i bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (8), fastsat begrænsninger for koncentrationen af disse fem phthalater i småbørnsartikler til at spise med. Ud over resultaterne fra RASFF, som viser manglende overholdelse af SMG'erne, kan phthalater, som ikke er godkendt til anvendelse i plastmaterialer i kontakt med fødevarer, stadig forekomme i sådanne materialer og migrere til fødevarer. Der bør derfor føres kontrol med indholdet af phthalater i lyset af potentiel manglende overholdelse.

(13)

Ud over phthalater anvendes der også andre stoffer, der ikke er phthalater, som blødgørere i materialer i kontakt med fødevarer. Epoxideret sojaolie (ESBO, MKF-stof nr. 532) samt 1,2-cyclohexandicarboxylatdiisononylester (DINCH, MKF-stof nr. 775) og terephthalsyre-bis(2-ethylhexyl)ester (DEHTP eller DOTP, MKF-stof nr. 798) er godkendt til brug ved fremstilling af plastmaterialer i kontakt med fødevarer og indgår i gruppe-SMG'en (T) på 60 mg/kg. Derudover er både DEHTP og ESBO omfattet af individuelle SMG'er på 60 mg/kg, undtagen når der er tale om tætningsmateriale af PVC, der anvendes til forsegling af glas med mad til spædbørn og småbørn, hvor SMG'en for ESBO er på 30 mg/kg. Medlemsstaterne og Schweiz har i deres arbejde tidligere identificeret problemer med overholdelsen af gældende krav for så vidt angår migration af ESBO fra låg til glas. Da der også er noget, der tyder på, at DINCH og DEHTP kan anvendes som erstatning for phthalater, og der kun foreligger få eller ingen oplysninger om migration af dem til fødevarer, bør der føres kontrol med prævalensen af disse stoffer, der migrerer til fødevarer.

(14)

Per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) er en gruppe forbindelser, der omfatter perfluoroctansyre (PFOA) og perfluoroctansulfonat (PFOS). Disse fluorforbindelser anvendes, på grund af deres amfifile egenskaber, ved fremstilling af vand- og fedtafvisende overfladebehandlingsmidler såsom dem, der anvendes på papir- og papbaserede fødevareemballagematerialer. Oplysninger fra nogle medlemsstater tyder på potentielle problemer med koncentrationerne af disse stoffer i overfladebehandlede papir- og papbaserede emballagematerialer. Desuden fastsættes der, ved Kommissionens forordning (EU) 2017/1000 (9), fra den 4. juli 2020 begrænsninger for anvendelsen af PFOA til fremstilling og markedsføring af artikler, herunder materialer og genstande i kontakt med fødevarer. Prævalensen af disse stoffer i materialer i kontakt med fødevarer bør derfor undersøges nærmere.

(15)

Metaller og legeringer anvendes i materialer og genstande i kontakt med fødevarer, herunder køkkenredskaber og bordservice samt fødevareforarbejdningsudstyr. Der er fastsat en række SMG'er på EU-plan for metaller, der migrerer fra plastmaterialer i kontakt med fødevarer; oplysninger fra RASFF viser imidlertid, på grundlag af risikovurderinger eller national lovgivning, en række tilfælde af manglende overholdelse for køkkenartikler og bordservice af metal. Eftersom farerne ved visse metaller såsom bly og cadmium er veldefinerede, bør der foretages kontrol med migration af metaller til fødevarer, ligesom der bør sikres en bedre forståelse af prævalensen af migration af metaller, især fra importerede materialer og genstande i kontakt med fødevarer samt traditionelle produkter og kunsthåndværk.

(16)

For at sikre, at plastmaterialer i kontakt med fødevarer generelt er inerte og sikre, er der fastsat en samlet migrationsgrænse med det formål at begrænse afgivelsen af ikke-flygtige bestanddele til fødevarer, herunder partikler såsom mikrofibre. Da der på grund af miljøproblemer presses på for at få udskiftet konventionelle plastmaterialer og -genstande, anvendes additiver fra naturlige kilder som fyldstoffer i kombination med plast for at reducere miljøpåvirkningerne. Med henblik på at verificere, at der er fulgt god fremstillingspraksis, og at de pågældende plastmaterialer og genstande i kontakt med fødevarer er tilstrækkeligt inerte, bør der foretages kontrol af den samlede migration.

(17)

For at sikre en ensartet anvendelse af denne henstilling og for at opnå pålidelige og sammenlignelige resultater af kontrollen bør EU-referencelaboratoriet for materialer i kontakt med fødevarer bistå medlemsstaterne med at implementere denne henstilling som fornødent.

(18)

Med henblik på at tilvejebringe den størst mulige mængde oplysninger om prævalensen af stoffer, der migrerer fra materialer i kontakt med fødevarer, bør medlemsstaterne også tilskyndes til at indsende relevante data af nyere dato, der er fremkommet inden anvendelsen af denne henstilling. For at sikre, at disse resultater er pålidelige og i overensstemmelse med dem, der genereres som led i dette kontrolprogram, bør kun resultater, der er opnået ved at følge de relevante regler vedrørende prøveudtagning og analyse af materialer i kontakt med fødevarer samt lovbestemmelser om offentlig kontrol, rapporteres.

(19)

Hovedformålet med denne henstilling er at bestemme prævalensen af stoffer, der migrerer til fødevarer fra materialer og genstande i kontakt med fødevarer, eller prævalensen af stofferne i de pågældende materialer eller genstande; det er ikke hensigten at bidrage til forståelsen af eksponeringsniveauerne. Dataene bør derfor indsendes i et fælles format for at sikre, at de koordineres og samles på en ensartet måde.

(20)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør, i det omfang det er hensigtsmæssigt, overveje håndhævelsesforanstaltninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og procedurer.

(21)

De oplysninger, der fremkommer om prævalensen af disse stoffer som et resultat af denne henstilling, bør anvendes til at afgøre, om der er behov for en eventuel fremtidig indsats, navnlig for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og forbrugernes interesser. En sådan fremtidig indsats vil kunne omfatte yderligere kontrolforanstaltninger for stoffer fra plastmaterialer, der allerede er omfattet af særlige EU-foranstaltninger. Resultaterne vil desuden kunne bidrage til at opnå et informationsgrundlag for overvejelser om fremtidige prioriteter i forbindelse med evalueringen af lovgivningen om materialer i kontakt med fødevarer, navnlig for materialer, der ikke er omfattet af særlige EU-foranstaltninger.

(22)

Denne koordinerede kontrolplan implementeres, uden at det berører anden offentlig kontrol, der gennemføres af medlemsstaterne som led i deres nationale kontrolprogrammer, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 882/2004 —

1.

2.

3.

4.

5.