(1)

I henhold til artikel 54, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 (1) skal der i tilfælde, hvor der forudses indsættelse af hold fra den europæiske grænse- og kystvagt i tredjelande i tiltag, hvor holdmedlemmerne har udøvende beføjelser, eller hvor andre tiltag i tredjelande nødvendiggør det, indgås en statusaftale mellem Unionen og tredjelandet. Denne statusaftale bør omfatte alle aspekter, der er nødvendige for at gennemføre tiltagene.

(2)

Rådet bemyndigede den 16. oktober 2017 Kommissionen til at indlede forhandlinger med Montenegro om en statusaftale om tiltag, som gennemføres af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i Montenegro (»aftalen«).

(3)

Forhandlingerne blev afsluttet med positivt resultat ved paraferingen af aftalen den 5. februar 2019.

(4)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (2). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(5)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (3). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(6)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne afgørelse til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(7)

Aftalen bør derfor undertegnes og den knyttede fælleserklæring bør godkendes —