EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R1912

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/1912 af 4. december 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 hvad angår visse fritagelser for transaktioner inden for Fællesskabet

ST/12849/2018/INIT

OJ L 311, 7.12.2018, p. 10–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/1912/oj

7.12.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 311/10


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1912

af 4. december 2018

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 hvad angår visse fritagelser for transaktioner inden for Fællesskabet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 397,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen meddelte i sin meddelelse af 7. april 2016 om en handlingsplan for moms, at den har til hensigt at fremsætte et forslag om et endeligt merværdiafgiftssystem (moms) for den grænseoverskridende samhandel mellem virksomheder i medlemsstaterne. Rådet opfordrede i sine konklusioner af 8. november 2016 Kommissionen til i mellemtiden at foretage visse forbedringer af EU's momsregler for grænseoverskridende transaktioner, bl.a. med henblik på fritagelse af transaktioner inden for Fællesskabet.

(2)

I direktiv 2006/112/EF fastsættes en række betingelser for at momsfritage levering af varer i forbindelse med visse transaktioner inden for Fællesskabet. En af disse betingelser er, at varerne skal forsendes eller transporteres fra en medlemsstat til en anden.

(3)

Det forhold, at medlemsstaterne har en meget forskellig tilgang til anvendelsen af disse fritagelser i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, har dog medført vanskeligheder og retsusikkerhed for virksomhederne. Dette strider mod målet om at øge samhandelen inden for Fællesskabet og afskaffe de fiskale grænser. Det er derfor vigtigt at præcisere og harmonisere de betingelser, der gælder for fritagelserne.

(4)

Da grænseoverskridende momssvig primært er knyttet til fritagelsen for leveringer inden for Fællesskabet, er det nødvendigt at specificere visse situationer, hvor varer bør anses for at være blevet forsendt eller transporteret fra leveringsmedlemsstatens område.

(5)

For at give virksomhederne en praktisk løsning og samtidig skabe vished for skattemyndighederne bør der indføres to simple formodninger i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 (2).

(6)

Forenklingsordningerne for konsignationslagre bør ledsages af passende registreringsforpligtelser for at sikre, at de anvendes korrekt.

(7)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 foretages følgende ændringer:

1)

I kapitel VIII indsættes følgende afdeling:

»Afdeling 2a

Fritagelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet

(Artikel 138-142 i direktiv 2006/112/EF)

Artikel 45a

1.   Med henblik på anvendelsen af fritagelserne i artikel 138 i direktiv 2006/112/EF formodes varer at være blevet forsendt eller transporteret fra en medlemsstat til steder uden for dens område, men inden for Fællesskabet, hvis der foreligger et af følgende tilfælde:

a)

sælgeren anfører, at varerne er blevet forsendt eller transporteret af vedkommende selv eller af en tredjemand for dennes regning, og enten sælgeren er i besiddelse af mindst to separate beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, jf. stk. 3, litra a), og som er udstedt af to forskellige parter, der er uafhængige af hinanden, af sælgeren og af erhververen, eller sælgeren er i besiddelse af et af de dokumenter, der er omhandlet i stk. 3, litra a), sammen med et af de beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, jf. stk. 3, litra b), som bekræfter forsendelsen eller transporten, og som er udstedt af to forskellige parter, der er uafhængige af hinanden, af sælgeren og af erhververen

b)

sælgeren er i besiddelse af følgende:

i)

en skriftlig erklæring fra erhververen, hvoraf det fremgår, at varerne er blevet forsendt eller transporteret af erhververen selv eller af en tredjemand for erhververens regning, og hvori varernes bestemmelsesmedlemsstat angives. Denne skriftlige erklæring skal angive udstedelsesdatoen, erhververens navn og adresse, mængden og arten af varerne, datoen og stedet for varernes ankomst, i tilfælde af levering af transportmidler transportmidlets registreringsnummer, og identifikation af den person, der modtog varerne på erhververens vegne, og

ii)

mindst to separate beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, jf. stk. 3, litra a), og som er udstedt af to forskellige parter, der er uafhængige af hinanden, af sælgeren og af erhververen, eller et af de dokumenter, der er omhandlet i stk. 3, litra a), sammen med et af de beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, jf. stk. 3, litra b), som bekræfter forsendelsen eller transporten, og som er udstedt af to forskellige parter, der er uafhængige af hinanden, af sælgeren og af erhververen.

Erhververen forelægger sælgeren den skriftlige erklæring, der er omhandlet i litra b, nr. i), senest den tiende dag i måneden efter leveringen.

2.   En skattemyndighed kan afvise en formodning, der fremsættes i henhold til stk. 1.

3.   Med henblik på stk. 1 accepteres følgende som bevis på forsendelse eller transport:

a)

dokumenter vedrørende varernes forsendelse eller transport, såsom et undertegnet CMR-dokument eller ledsagedokument, et konnossement, et luftfragtbrev, en faktura fra transportøren af varerne

b)

følgende dokumenter:

i)

en forsikringspolice vedrørende varernes forsendelse eller transport eller bankbilag for betalingen af varernes forsendelse eller transport

ii)

officielle dokumenter, der er udstedt af en offentlig myndighed, såsom en notar, og som bekræfter varernes ankomst i bestemmelsesmedlemsstaten

iii)

en kvittering, der er udstedt af en oplagshaver i bestemmelsesmedlemsstaten, og som bekræfter varernes oplagring i denne medlemsstat.«

2)

I kapitel X indsættes følgende afdeling:

»Afdeling 1a

Almindelige forpligtelser

(Artikel 242-243 i direktiv 2006/112/EF)

Artikel 54a

1.   Det register, der er omhandlet i artikel 243, stk. 3, i direktiv 2006/112/EF, og som skal føres af enhver afgiftspligtig person, der overfører varer i henhold til konsignationsaftaler, skal indeholde følgende oplysninger:

a)

den medlemsstat, hvorfra varerne blev forsendt eller transporteret, og datoen for forsendelsen eller transporten af varerne

b)

momsregistreringsnummeret på den afgiftspligtige person, til hvem varerne er bestemt, udstedt af den medlemsstat, hvortil varerne forsendes eller transporteres

c)

den medlemsstat, hvortil varerne forsendes eller transporteres, oplagshaverens momsregistreringsnummer, adressen på det lager, hvor varerne oplagres ved ankomsten, og datoen for varernes ankomst til lageret

d)

værdien, en beskrivelse og angivelse af mængden af de varer, der ankom til lageret

e)

momsregistreringsnummeret på den afgiftspligtige person, som erstatter den person, der er omhandlet i litra b) i dette stykke, på de betingelser, der er nævnt i artikel 17a, stk. 6, i direktiv 2006/112/EF

f)

afgiftsgrundlaget, en beskrivelse og angivelse af mængden af de leverede varer og datoen for leveringen af varerne, jf. artikel 17a, stk. 3, litra a), i direktiv 2006/112/EF, og køberens momsregistreringsnummer

g)

afgiftsgrundlaget, en beskrivelse og angivelse af mængden af varerne og den dato, hvor en af betingelserne, og den pågældende grund i overensstemmelse med artikel 17a, stk. 7, i direktiv 2006/112/EF er til stede

h)

værdien, en beskrivelse og angivelse af mængden af de returnerede varer og datoen for returneringen af varerne, jf. artikel 17a, stk. 5, i direktiv 2006/112/EF.

2.   Det register, der er omhandlet i artikel 243, stk. 3, i direktiv 2006/112/EF, og som skal føres af enhver afgiftspligtig person, til hvem varerne leveres i henhold til konsignationsaftaler, skal indeholde følgende oplysninger:

a)

momsregistreringsnummeret på den afgiftspligtige person, som overfører varerne i henhold til konsignationsaftaler

b)

beskrivelsen og angivelsen af mængden af de varer, der er bestemt til vedkommende

c)

den dato, hvor de varer, der er bestemt til vedkommende, ankommer til lageret

d)

afgiftsgrundlaget, en beskrivelse og angivelse af mængden af de leverede varer til vedkommende og den dato, hvor erhvervelsen af varer inden for Fællesskabet, jf. artikel 17a, stk. 3, litra b), i direktiv 2006/112/EF foretages

e)

beskrivelsen og angivelsen af mængden af varerne og den dato, hvor varerne blev fjernet fra lageret efter instruks fra den afgiftspligtige person, der er nævnt i litra a)

f)

beskrivelsen og angivelsen af mængden af de varer, der er ødelagt eller mangler, og datoen for ødelæggelse, tab eller tyveri af de varer, der forinden var ankommet til lageret, eller den dato, hvor det blev konstateret, at varerne var ødelagt eller manglede.

Hvis varerne forsendes eller transporteres i henhold til konsignationsaftaler til en anden oplagshaver end den afgiftspligtige person, til hvem varerne er bestemt til levering, er det ikke nødvendigt, at den pågældende afgiftspligtige persons register indeholder de oplysninger, der er nævnt i litra c), e), og f) i første afsnit.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2018.

På Rådets vegne

H. LÖGER

Formand


(1)  EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(2)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 77 af 23.3.2011, s. 1).


Top