EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R1845

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2018/1845 af 21. november 2018 om udøvelse af skøn i henhold til artikel 178, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til grænsen for vurdering af, hvor væsentlig en gældsforpligtelse i restance er (ECB/2018/26)

EUT L 299 af 26.11.2018, p. 55–57 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 26/11/2018

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1845/oj

26.11.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 299/55


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) 2018/1845

af 21. november 2018

om udøvelse af skøn i henhold til artikel 178, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til grænsen for vurdering af, hvor væsentlig en gældsforpligtelse i restance er (ECB/2018/26)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), særlig artikel 4, stk. 3, artikel 6 og artikel 9, stk. 1 og 2,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (2), særlig artikel 178, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/171 af 19. oktober 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for væsentlighedsgrænsen for gældsforpligtelser i restance (3), navnlig artikel 1 til 3 og artikel 6,

under henvisning til den offentlige høring og analyse, som er foretaget i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1024/2013,

under henvisning til forslag fra Tilsynsrådet, som er godkendt i overensstemmelse med artikel 26, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1024/2013, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Centralbank har beføjelse til at vedtage forordninger i henhold til artikel 132 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Endvidere tillægger traktatens artikel 132 og artikel 34 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), ved at henvise til ESCB-statuttens artikel 25.2, ECB lovgivningsmæssige beføjelser, i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre specifikke opgaver vedrørende politikker, der angår tilsyn med kreditinstitutter.

(2)

EU-lovgivningen vedrørende tilsynskrav for kreditinstitutter indeholder bestemmelser om de valgmuligheder og skøn, som de kompetente myndigheder kan udøve.

(3)

ECB er i henhold til relevant EU-ret den kompetente myndighed i de deltagende medlemsstater med henblik på udførelsen af de mikroprudentielle opgaver inden for rammerne af Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM), i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013, for så vidt angår kreditinstitutter, der er klassificeret som signifikante i overensstemmelse med forordningens artikel 6, stk. 4, og del IV og artikel 147, stk. 1, i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (4). ECB har derfor alle de beføjelser og forpligtelser, som tilkommer de kompetente myndigheder i henhold til relevant EU-ret. ECB har navnlig beføjelse til at udøve de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten.

(4)

ECB udfører sine tilsynsmæssige opgaver inden for rammerne af SSM, hvilket bør sikre, at Unionens politik vedrørende tilsyn med kreditinstitutter gennemføres på en konsekvent og effektiv måde, at det fælles regelsæt for finansielle tjenesteydelser anvendes på samme måde på kreditinstitutter i alle berørte medlemsstater, og at de pågældende kreditinstitutter er underlagt tilsyn af højeste kvalitet. ECB bør i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver tage behørigt hensyn til de mange forskellige typer kreditinstitutter og deres størrelse og forretningsmodeller samt de systemiske fordele, som diversitet i Unionens banksektor giver.

(5)

Opgaven med at sikre en konsekvent anvendelse af tilsynsmæssige krav på kreditinstitutter i de medlemsstater, der deltager i SSM, er et særligt mål med forordning (EU) nr. 1024/2013 og forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) og er overdraget til ECB.

(6)

I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1024/2013 anvender ECB al relevant EU-ret, og såfremt denne EU-ret består af direktiver, den nationale lovgivning til gennemførelse af disse direktiver. Hvis den relevante EU-ret består af forordninger, og hvis disse forordninger for nærværende udtrykkeligt giver medlemsstaterne valgmuligheder og skøn, anvender ECB også den nationale lovgivning om udøvelse af disse valgmuligheder og skøn. De nationale bestemmelser bør ikke påvirke den fælles tilsynsmekanismes smidige funktion, for hvilken ECB er ansvarlig.

(7)

Sådanne valgmuligheder og skøn omfatter ikke de valgmuligheder og skøn, som i henhold til EU-retten er tildelt de kompetente myndigheder, som kun ECB har kompetence til at udøve og i givet fald bør udøve.

(8)

Under udøvelsen af valgmuligheder og skøn skal ECB iagttage de generelle principper i EU-lovgivningen, navnlig principperne om ligebehandling, proportionalitet og de berettigede forventninger, som kreditinstitutter under tilsyn har.

(9)

Hvad angår de berettigede forventninger, som kreditinstitutter under tilsyn har, anerkender ECB, at der er behov for overgangsperioder, hvorunder ECB's udøvelse af skøn afviger betydeligt fra den måde, hvorpå de kompetente nationale myndigheder har ageret, før denne forordning trådte i kraft. I den forbindelse bør både de kreditinstitutter, som anvender standardmetoden, og de, som anvender den interne ratingbaserede metode, indrømmes en passende overgangsperiode. Kreditinstitutterne skal derfor anvende den i denne forordning fastsatte grænse for vurdering af, hvor væsentlig en gældsforpligtelse i restance er, senest den 31. december 2020 og skal før den 1. juni 2019 informere ECB om den præcise dato, på hvilken de vil begynde at anvende denne grænse.

(10)

I henhold til artikel 178, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 har de kompetente myndigheder beføjelse til at fastsætte en grænse for vurderingen af, hvor væsentlig en gældsforpligtelse i restance er, som omhandlet i artikel 178, stk. 1, litra b). Under fastsættelsen af en sådan grænse bør ECB tage højde for kriterierne, som er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/171.

(11)

ECB mener, at grænsen i denne forordning for vurdering af, hvor væsentlig en gældsforpligtelse i restance er, som omhandlet i artikel 178, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, afspejler et rimeligt risikoniveau, og at en anvendelse heraf vil gøre det lettere at sammenligne kapitalkravene i kreditinstitutterne under tilsyn.

(12)

I henhold til artikel 143, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (5) skal de kompetente myndigheder offentliggøre måden, hvorpå de i EU-retten disponible valgmuligheder og skøn kan udøves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

ECB udøver hermed det skøn, som i henhold til artikel 178, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 tillægges de kompetente myndigheder med hensyn til grænsen for vurdering af, hvor væsentlig en gældsforpligtelse i restance er. Denne forordning finder udelukkende anvendelse på kreditinstitutter, der er klassificeret som signifikante i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1024/2013, og del IV og artikel 147, stk. 1, i forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) og uafhængigt af, hvilken metode de anvender ved beregningen af deres risikovægtede eksponeringer.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 575/2013, artikel 2 i forordning (EU) nr. 1024/2013 og artikel 2 i forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) anvendelse.

Artikel 3

Artikel 178, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013: grænse for vurdering af, hvor væsentlig en gældsforpligtelse i restance er

1.   I henhold til artikel 178, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 skal kreditinstitutter vurdere, hvor væsentlig en gældsforpligtelse i restance er på grundlag af følgende grænse, som består af to komponenter:

a)

en grænse i form af summen af alle beløb i restance, som låntager skylder kreditinstituttet, moderselskabet til kreditinstituttet eller et af dets datterselskaber (herefter »gældsforpligtelsen i restance«), på:

i)

for detaileksponeringer, op til 100 EUR

ii)

for andre eksponeringer end detaileksponeringer, op til 500 EUR, og

b)

en grænse i form af beløbet for gældsforpligtelsen i restance i forhold til det samlede beløb for alle balanceførte eksponeringer mod denne låntager for kreditinstituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber, bortset fra aktieeksponeringer, på 1 %.

2.   For kreditinstitutter, som anvender den definition af misligholdelse, der er fastsat i artikel 178, stk. 1, første afsnit, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 575/2013, på detaileksponeringer på niveau af en individuel kreditfacilitet, finder grænsen fastsat i stk. 1 anvendelse på den individuelle kreditfacilitet, som kreditinstituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber har ydet låntager.

3.   Misligholdelse anses for at foreligge, når begge de i stk. 1, litra a) og b) fastsatte grænser er overskredet 90 dage i træk.

Artikel 4

Dato for anvendelse af væsentlighedsgrænsen

Kreditinstitutter skal anvende den i denne forordning fastsatte grænse for vurdering af, hvor væsentlig en gældsforpligtelse i restance er, senest den 31. december 2020. De har pligt til at informere ECB før den 1. juni 2019 om den præcise dato, på hvilken de vil begynde at anvende denne grænse.

Artikel 5

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i henhold til traktaterne.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 21. november 2018.

For ECB's Styrelsesråd

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.

(2)  EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.

(3)  EUT L 32 af 6.2.2018, s. 1.

(4)  Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).


Top