(1)

I artikel 38-48 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 (2) fastsættes der supplerende regler de bestemmelser om forgrønnelsesmetoder, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 1307/2013.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2393 (3) om ændring af adskillige bestemmelser om forgrønnelsesmetoder som fastsat ved forordning (EU) nr. 1307/2013, trådte i kraft den 30. december 2017. Ændringerne vedrørende forgrønnelsesmetoderne har fundet anvendelse siden den 1. januar 2018. Med henblik på at præcisere og sikre sammenhængen mellem operatørernes relevante forpligtelser kræver disse ændringer, at visse bestemmelser i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 skal tilpasses.

(3)

Hvis medlemsstaterne beslutter, at græsdækkede arealer, der ikke er pløjet op i fem år eller mere, betragtes som permanente græsarealer i henhold til artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013, som ændret ved forordning (EU) 2017/2393, eller de beslutter, at permanente græsarealer kan omfatte andre arter, f.eks. bestemte buske eller træer, i henhold til nævnte afsnits litra b), eller de beslutter at visse arealer, der kan afgræsses, betragtes som permanente græsarealer i henhold til nævnte afsnits litra c), bør de om nødvendigt tilpasse deres referenceandel for at tage hensyn til eventuelle betydelige virkninger på denne andel ved at anvende disse beslutninger.

(4)

Som følge af, at medlemsstaterne i henhold til artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1307/2013, som ændret ved forordning (EU) 2017/2393, fik mulighed for at beslutte, at arealer, der er dækket af græs, og som ikke er pløjet op i fem år eller mere, kan betragtes som permanente græsarealer, kan et græsareal miste sin status som permanent græsareal ikke alene som følge af omlægning til markafgrøder, men også som følge af pløjning. Artikel 44, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 bør tilpasses for at afspejle denne nye mulighed.

(5)

I artikel 3, nr. 9, litra b), nr. i), i forordning (EU) 2017/2393 indføres tre nye typer miljømæssige fokusområder ved at udvide den nuværende liste med arealer med elefantgræs, arealer med Silphium perfoliatum og braklagt jord til nektarplanter (pollen- og nektarrige arter). Betragtning 45 i forordning (EU) nr. 1307/2013 fremhæver vigtigheden af, at miljømæssige fokusområder etableres på en sammenhængende måde. Det er derfor nødvendigt at præcisere forholdet mellem de nyligt indførte typer miljømæssige fokusområder og de områder, som allerede eksisterer.

(6)

Hvad for det første angår »braklagt jord til nektarplanter«, som var en del af den type miljømæssigt fokusområde, der benævnes »braklagt jord«, bør de eksisterende forvaltningskrav til sidstnævnte type fortsat finde anvendelse. Navnlig bør forbuddet mod landbrugsproduktion, mindstevarigheden, som skal fastsættes af medlemsstaterne, og forbuddet mod anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der er fastsat for »braklagt jord«, også finde anvendelse på »braklagt jord til nektarplanter«, selvom det er tilladt at så nektarplanter på arealer, der hører under dette nye miljømæssige fokusområde.

(7)

Herudover for at fjerne den tvivl, der kan opstå ved at indføre en ny type miljømæssigt fokusområde, og for at imødegå risikoen for, at afgrøder, der normalt anvendes til produktion, sås på de pågældende arealer, bør det i lyset af biodiversitetsmålet for de miljømæssige fokusområder og i tråd med kravet om ingen produktion præciseres, at sådanne arealer ikke bør indeholde jord med afgrøder, der almindeligvis dyrkes med henblik på at blive høstet.

(8)

Eftersom der i bilag X til forordning (EU) nr. 1307/2013, som ændret ved forordning (EU) 2017/2393, tildeles en større vægtningsfaktor for det nye miljømæssige område »braklagt jord til nektarplanter«, jf. artikel 46, stk. 2, litra m), i forordning (EU) nr. 1307/2013, end til »arealer, der ligger brak«, som omhandlet i artikel 46, stk. 2, litra a), i den nævnte forordning, bør forskellen mellem de to typer miljømæssige fokusområder præciseres. Navnlig med henblik på at sikre retssikkerheden for landbrugere vedrørende de arter, der betragtes som pollen- og nektarrige arter og således som »nektarplanter« i henhold til artikel 46, stk. 2, første afsnit, litra m), i forordning (EU) nr. 1307/2013, bør der udarbejdes en liste over sådanne arter. I betragtning af de forskellige agronomiske betingelser, der gør sig gældende, og de forskellige arter, der findes i Unionen, bør det overlades til medlemsstaterne at vælge, hvilke arter der egner sig. Invasive ikkehjemmehørende arter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 (4) bør dog ikke anvendes i disse områder, da de udgør en risiko for den naturlige biodiversitet ved blandt andet at hindre samspillet mellem hjemmehørende planter og bestøvere.

(9)

For at disse arealer skal være til størst mulig nytte for biodiversiteten, bør medlemsstaterne kunne fastsætte eventuelle og supplerende forvaltningskrav, såsom blandinger af forskellige arter. Eftersom forekomsten af ikke-fremherskende græsarter og bistader ikke påvirker biodiversiteten på braklagt jord til nektarplanter, bør det være tilladt at sætte bistader op på disse arealer.

(10)

For at beskytte og forbedre biodiversiteten i overensstemmelse med målsætningerne for »forgrønnelse« bør der fastsættes forvaltningskrav vedrørende anvendelsen af kemiske produkter (mineralsk gødning og plantebeskyttelsesmidler) i de nye typer af miljømæssige fokusområder med elefantgræsog silphium perfoliatum. Navnlig under hensyntagen til plantebeskyttelsesmidlers forholdsvis større skadevirkning på biodiversiteten bør anvendelsen af midlerne på disse arealer forbydes, idet kun bør være tilladt at anvende dem i det første år for at bidrage til arternes etablering. Delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 bør derfor ændres.

(11)

Nærværende forordning bør anvendes på støtteansøgninger vedrørende kalenderår fra og med den 1. januar 2018. Dog skal der tages hensyn til den tid, som de nationale myndigheder og landbrugerne har behov for til at tilpasse sig til kravene fastsat i nærværende forordning om de miljømæssige fokusområder, og de tilsvarende ændringer bør først anvendes på støtteansøgninger vedrørende kalenderår fra og med den 1. januar 2019 —