(1)

Udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester kan udpege centrale kontaktpunkter til, på vegne af de udpegende institutter, at sikre overholdelsen af bestemmelser om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og lette de kompetente myndigheders tilsyn. Medlemsstaterne kan kræve, at der udpeges et centralt kontaktpunkt, når udbydere af betalingstjenester eller udstedere af elektroniske penge leverer tjenester gennem virksomheder etableret på deres område i en anden form end filialer, men ikke når disse leverer tjenester uden at have en etableret virksomhed.

(2)

Udpegning af et centralt kontaktpunkt til at sikre overholdelse af bestemmelser om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme synes begrundet i de tilfælde, hvor størrelsen og omfanget af den aktivitet, der udøves af udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge gennem virksomheder etableret i en anden form end filialer, når eller overstiger visse tærskler. Disse tærskler bør fastsættes på et niveau, der står i et rimeligt forhold til målet med direktiv (EU) 2015/849, med henblik på at lette de kompetente myndigheders tilsyn med sådanne virksomheders overholdelse, på vegne af det udpegende institut, af lokale forpligtelser vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og samtidig undgå, at udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge pålægges en urimelig regelbyrde.

(3)

Kravet om at udpege et centralt kontaktpunkt forekommer også begrundet i de tilfælde, hvor en medlemsstat eksempelvis med udgangspunkt i en vurdering af den risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der knytter sig til visse kategorier af udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge, finder, at de pågældende virksomheders aktivitet indebærer en øget risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Medlemsstaterne bør ikke pålægges en pligt til at udarbejde en risikovurdering af individuelle institutter med henblik herpå.

(4)

I særlige undtagelsestilfælde når medlemsstaterne har rimelig grund til at antage, at der knytter sig en særlig høj risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme til en bestemt udbyder af betalingstjenester eller udsteder af elektroniske penge, som driver virksomheder etableret på deres område, bør de kunne kræve, at denne udbyder eller udsteder udpeger et centralt kontaktpunkt, selv om den ikke overskrider tærsklerne i denne forordning eller tilhører en kategori af institutter, som har pligt til at udpege et centralt kontaktpunkt på grundlag af medlemsstatens vurdering af risikoen for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

(5)

Når der udpeges et centralt kontaktpunkt, bør dette på vegne af den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester sikre, at den pågældende udbyders eller udsteders virksomheder overholder de gældende bestemmelser om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Med henblik herpå bør det centrale kontaktpunkt have et indgående kendskab til de gældende bestemmelser om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og bistå med udarbejdelsen og gennemførelsen af politikker og procedurer på området.

(6)

Det centrale kontaktpunkt bør bl.a. fungere som centralt bindeled mellem den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester og dennes virksomheder samt mellem udstederen af elektroniske penge eller udbyderen af betalingstjenester og de kompetente myndigheder i den medlemsstat, som virksomhederne er etableret i, med henblik på at lette tilsynet hermed.

(7)

Medlemsstaterne bør på grundlag af deres overordnede vurdering af den risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der knytter sig til aktiviteten for de udbydere af betalingstjenester eller udstedere af elektroniske penge, som er etableret på deres område i en anden form end filialer, have mulighed for at fastslå, at de centrale kontaktpunkter skal udføre yderligere funktioner som led i deres opgave med at sikre overholdelse af de lokale bestemmelser om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Det kunne navnlig være relevant for medlemsstaterne at kræve, at de centrale kontaktpunkter på vegne af den udpegende udsteder af elektroniske penge eller udbyder af betalingstjenester indberetter alle mistænkelige transaktioner til den finansielle efterretningsenhed i den værtsmedlemsstat, virksomheden er etableret i.

(8)

Det er op til hver medlemsstat at fastslå, hvorvidt de centrale kontaktpunkter bør antage en bestemt form. Hvis en medlemsstat har fastslået, hvilken form de centrale kontaktpunkter skal antage, bør den sikre, at kravene er forholdsmæssige og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målet om overholdelse af bestemmelserne om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og lette tilsynet.

(9)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som de europæiske tilsynsmyndigheder (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) har forelagt Kommissionen.

(10)

De europæiske tilsynsmyndigheder har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, de har analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved og anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat efter artikel 37 i henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2), (EU) nr. 1094/2010 (3) og (EU) nr. 1095/2010 (4), om en udtalelse —