Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R1013

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1013 af 17. juli 2018 om indførelse af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter

C/2018/4555

OJ L 181, 18.7.2018, p. 39–83 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/1013/oj

18.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/39


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1013

af 17. juli 2018

om indførelse af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (1), særlig artikel 5 og 7,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (2), særlig artikel 3 og 4,

efter høring af udvalget for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat i henhold til henholdsvis artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2015/478 og artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2015/755, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   BAGGRUND

(1)

Den 26. marts 2018 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om indledning af en beskyttelsesundersøgelse vedrørende importen af 26 kategorier af stålprodukter (2018/C 111/10) (3) i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen besluttede at indlede undersøgelsen på grundlag af tilstrækkelige beviser for, at importen af disse varer kan forårsage eller true med at forårsage alvorlig skade for de berørte EU-producenter.

(2)

Den 28. juni offentliggjorde Kommissionen også en meddelelse, hvorved undersøgelsen blev udvidet til at omfatte to yderligere varekategorier (4).

(3)

De oplysninger, som Kommissionen råder over som følge af den gældende mekanisme for forudgående tilsyn med stål (5) og fra kilder i EU-erhvervsgrenen, viste, at en stigende tendens i importen af disse varekategorier og de aktuelle truende økonomiske og handelsmæssige forhold, herunder situationen i EU's stålindustri, berettigede til en grundig undersøgelse.

(4)

Endvidere var der som følge af foranstaltninger over for importen af stål vedtaget af Amerikas Forenede Stater (»USA«) i henhold til Section 232 i Trade Expansion Act of 1962 (»Section 232«) en stor risiko for yderligere importstigninger som følge af handelsomlægning.

(5)

Disse omstændigheder kan i en situation med vedvarende global overkapacitet være til fare for EU's stålindustri, der stadig er sårbar over for en sandsynlig umiddelbart forestående stigning i importen, og som er ved at reetablere sig efter skaden som følge af urimelig handelspraksis, hvilket illustreres ved det store antal handelsbeskyttelsesforanstaltninger, der på det seneste er truffet på verdensplan over for stålprodukter.

(6)

Den 11. april 2018 offentliggjorde Kommissionen et »notat til sagen«, som indeholder vigtige importstatistikker og tilgængelige skadesindikatorer. I forbindelse med dette »notat til sagen« modtog Kommissionen 41 bemærkninger fra tredjelande, nationale sammenslutninger og individuelle stålvirksomheder.

(7)

En række interesserede parter har hævdet, at Kommissionen undlod på en passende og rettidig måde at fremlægge den dokumentation, der var grundlaget for indledningen af beskyttelsesundersøgelsen. Det blev gjort gældende, at ved denne undladelse havde de interesserede parter ikke fået mulighed for fuldt ud at udøve deres ret til forsvar. Nærmere bestemt hævdede en række interesserede parter, at det »notat til sagen«, der blev stillet til rådighed den 11. april 2018, ikke indeholdt oplysninger om EU's salg, eksport og forbrug eller den samlede EU-produktion.

(8)

I modsætning til disse påstande indeholdt »notatet til sagen« faktiske data om EU's salg og forbrug og den samlede EU-produktion. Endvidere mener Kommissionen, at de vigtigste elementer og den dokumentation, der var til rådighed, var tilstrækkeligt opsummeret både i indledningsmeddelelsen offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og i meddelelsen af undersøgelsen over for WTO i henhold til artikel 12.1, litra a), i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.

(9)

Kommissionen er derfor af den opfattelse, at den har opfyldt sine retlige forpligtelser til at sikre en passende beskyttelse af de interesserede parters ret til forsvar. Under alle omstændigheder har de interesserede parter stadig mulighed for at udøve deres rettigheder under den resterende del af undersøgelsen.

(10)

For at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at udføre en tilbundsgående undersøgelse, fremsendte Kommissionen spørgeskemaer til de kendte EU-producenter og til alle eksporterende producenter, importører og brugere af de undersøgte varer, som anmodede herom inden for fristerne i indledningsmeddelelsen. Disse parter blev lige som tredjelande også opfordret til at fremsætte alle relevante bemærkninger. Kommissionen modtog 222 besvarelser på spørgeskemaerne og 74 indlæg.

II.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG DEN TILSVARENDE ELLER DIREKTE KONKURRERENDE VARE

(11)

Kommissionen indledte beskyttelsesundersøgelsen vedrørende 26 kategorier af stålprodukter, der importeres til Unionen, og den 28. juni blev anvendelsesområdet udvidet med to yderligere varekategorier ved en meddelelse om ændring af indledningsmeddelelsen (6). De 28 varekategorier (»den pågældende vare« eller »de pågældende varekategorier«) er alle omfattet af den mekanisme for forudgående tilsyn, som Kommissionen indførte i maj 2016. De er også omfattet af USA's toldmæssige foranstaltninger i henhold til Section 232. De pågældende varekategorier sammen med de KN-koder, hvorunder disse varer i øjeblikket tariferes, er angivet i bilag I.

(12)

I denne foreløbige vurdering konkluderer Kommissionen, at de 28 varekategorier, der er fremstillet af EU-producenterne (»samme vare« eller »samme varekategorier«), ligner eller konkurrerer direkte med de pågældende varekategorier. Både varer fremstillet i EU og de importerede pågældende varer har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, de har samme anvendelsesformål, og oplysninger om deres priser og kvalitet er let tilgængelige, de sælges desuden gennem tilsvarende eller identiske salgskanaler til kunden, der køber eller kan købe dem hos både nationale og udenlandske eksportører. Derfor er der en stærk konkurrence mellem de pågældende varekategorier og de varer, der fremstilles af EU-producenterne under de tilsvarende kategorier.

(13)

Kommissionen har også konstateret i denne foreløbige analyse, at der er en væsentlig indbyrdes sammenhæng og en stærk konkurrence mellem varer tariferet i forskellige varekategorier og også mellem varer på forskellige produktionstrin inden for visse kategorier, idet nogle af kategorierne indeholder de vigtigste råvarer eller -materialer til fremstilling af andre varer i andre varekategorier.

(14)

En række eksempler illustrerer denne indbyrdes sammenhæng og konkurrence inden for og mellem varekategorierne. F.eks. fremstilles varmvalsede bredbånd af plader og rulles til bånd, eller de fremstilles i flad form på kvartovalseværker. Ved at opskære bånd i afpassede længder, fremstilles der plader. Smalle bånd fremstilles enten direkte eller ved langskæring af varmvalsede bredbånd. Varmvalsede flade produkter anvendes også til fremstilling af rør til den petrokemiske industri, og koldvalsede flade produkter anvendes efterfølgende af fabrikanter af svejsede rør. En stor del af de varmvalsede bredbånd, der fremstilles, forarbejdes yderligere til fremstilling af koldvalsede bånd, som er tyndere og har en bedre overfladebehandling. En betydelig del af de koldvalsede produkter er overtrukket med metal, med tin eller chrom til konservesindustrien eller med zink (7).

(15)

Mange producenter i Unionen er aktive inden for fremstillingen af de fleste af de ovennævnte varer. F.eks. fremstiller Arcelor Mittal ikke kun varm- og koldvalsede plader og bånd, men overtrækker også en række stålprodukter og fremstiller plader. På samme måde fremstiller virksomheder som Voest Alpine og Tata Steel varm- og koldvalsede plader og bånd og også overtrukne stålprodukter fremstillet af disse varer.

(16)

Som følge heraf kan konkurrencepresset i betragtning af graden af den indbyrdes sammenhæng endvidere let flyttes fra en vare til en anden. Hvis der eksempelvis indføres handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for en vare, f.eks. båndstål, kan denne forarbejdes yderligere i det samme land og eksporteres under en anden form for at undgå yderligere foranstaltninger og stadig konkurrere med indenlandske varer. Det er heller ikke udelukket, at tredjelande importerer nogle af disse varer til lav pris og forarbejder dem, inden de geneksporterer dem til Unionen.

(17)

Som følge af den indbyrdes sammenhæng og indbyrdes forbindelse og i betragtning af det forhold, at — jf. nedenstående forklaring — den potentielle handelsomlægning, der skyldes foranstaltningerne i henhold til Section 232, gælder for alle varekategorier, idet disse foranstaltninger anvendes horisontalt på alle stålprodukter uden hensyntagen til form, størrelse og sammensætning, blev analysen med henblik på en midlertidig fastlæggelse udført både globalt for alle 28 varekategorier som den pågældende vare (dvs. stål i forskellige former og størrelser), og også enkeltvis for den enkelte varekategori (8).

III.   EU-PRODUCENTERNE

(18)

De fleste af EU's producenter er medlem af Foreningen af Europæiske Stålproducenter (»Eurofer«) eller for rørprodukter medlem af European Steel Tube Association (»ESTA«). Disse to industrisammenslutninger tegner sig for mere end 95 % af EU's stålproduktion. Deres medlemmer befinder sig i næsten alle medlemsstater.

(19)

På vegne af deres medlemmer har disse industrisammenslutninger meddelt Kommissionen, at de støtter indledningen af beskyttelsesundersøgelsen og vedtagelsen af foranstaltninger, der også skal tackle handelsomlægningen forårsaget af foranstaltningerne i henhold til Section 232, som alvorligt forstyrrer stålmarkedet, der endnu ikke helt har reetableret sig efter krisen i stålindustrien.

IV.   STIGNING I IMPORTEN

(20)

På grundlag af oplysninger fra Eurostat, mekanismen for forudgående tilsyn med stål og EU-erhvervsgrenens oplysninger har Kommissionen foretaget en foreløbig analyse af stigningen i importen af de pågældende varer i perioden 2013-2017. Kommissionen har også undersøgt udviklingen i importen i første kvartal af 2018 med henblik på at bekræfte den nylige stigning i importen.

(21)

Den samlede import af de pågældende varer har udviklet sig som følger:

 

2013

2014

2015

2016

2017

Import (1 000 ton)

18 861

22 437

27 164

29 778

30 573

Indeks 2013 = 100

100

119

144

158

162

Markedsandel (%)

12,7

14,4

16,9

17,9

18,0

Kilde: Eurostat.

(22)

Overordnet set steg importen af de 28 varekategorier samlet i absolutte tal med 62 % i perioden 2013-2017. Importstigningen var særlig markant frem til 2016. Efterfølgende fortsatte importen med at stige og holdt sig på et meget højt niveau.

(23)

Langt hovedparten af importen for de forskellige varekategorier, der er omfattet af undersøgelsen, viste også en stigning i absolutte tal i løbet af de sidste fem år. Eksempelvis er importen for de største kategorier (varekategori 1, 4 og 7) steget med henholdsvis 45 %, 168 % og 78 %.

(24)

Der var imidlertid ingen stigning for fem varekategorier, nemlig nr. 10, 11, 19, 24 og 27. Kommissionen finder derfor, at disse varekategorier i denne fase bør udelukkes fra anvendelsesområdet for de midlertidige foranstaltninger. Dog forbeholder Kommissionen sig retten til at inkludere disse fem varekategorier i anvendelsesområdet for de endelige foranstaltninger og vil i den forbindelse fortsat overvåge importen inden for disse kategorier. Udviklingen i importen for hver varekategori er gengivet i bilag II.

(25)

Ud over udelukkelsen på dette stadium af ovennævnte varekategorier har Kommissionen også overvejet at udelukke visse lande fra foranstaltningernes anvendelsesområde i tråd med konklusionerne i betragtning 121. Kommissionen har derfor udelukket importen af disse varekategorier fra ovennævnte lande fra resten af sin foreløbige analyse og gennemgået importudviklingen.

(26)

På dette grundlag har importen af de varer, der er berørt af den foreløbige afgørelse, udviklet sig som følger:

 

2013

2014

2015

2016

2017

Import (1 000 ton)

17 367

20 764

25 556

28 174

29 122

Indeks 2013 = 100

100

120

147

162

168

Markedsandel (%)

12,1

13,8

16,5

17,5

17,8

Kilde: Eurostat.

(27)

Importen steg i absolutte tal med 68 % i perioden 2013-2017 med markedsandele, der steg fra 12,1 % til 17,80 %. Den største stigning fandt sted i perioden 2013-2016, men importen fortsatte med at stige og forblev på et højt niveau i 2017.

(28)

Tendensen til stigende import fortsætter i 2018. Sammenlignes første kvartal af 2018 med første kvartal af 2017 svarer den samlede importstigning til 10 %. For ni varekategorier er stigningen på mere end 20 %, og for én af disse kategorier (kategori 13) er stigningen på mere end 100 %. Desuden fandt denne stigning sted allerede før ikrafttrædelsen af foranstaltningerne i henhold til Section 232.

(29)

Kommissionen konkluderer derfor, at der har været en pludselig, kraftig og betydelig stigning i importen i absolutte tal for 23 varekategorier. Desuden fortsætter stigningen i importen i første kvartal af 2018, og den forventes at blive endnu større i betragtning af den forventede handelsomlægning som følge af foranstaltningerne i henhold til Section 232.

V.   UFORUDSET UDVIKLING

(30)

Kommissionen har foreløbigt fastslået, at ovennævnte stigning i importen af stålprodukter i Unionen har været resultatet af en uforudset udvikling, som udspringer af en række faktorer, der skaber og øger ubalancer i den internationale handel med de pågældende varer.

(31)

For det første er den nominelle globale stålproduktionskapacitet mere end fordoblet siden 2000 fra et niveau på 1,05 mia. ton i 2000 til 2,29 mia. ton i 2016 og har i 2017 opretholdt et meget højt niveau (2,27 mia. ton) (9). Desuden var den faktiske globale stålproduktion i 2016 (1,6 mia. ton) stadig 100 mio. ton højere end den globale efterspørgsel efter stål (1,5 mia. ton). Følgelig har der i de seneste år været en betydelig kløft mellem den nominelle globale kapacitet og produktion og mellem produktion og efterspørgsel, hvilket har skabt en hidtil uset overkapacitet på det globale stålmarked, der har varet ved til trods for de foranstaltninger, der er truffet for at indskrænke denne. Endvidere steg den samlede produktion i 2017 med over 5 % på grund af det økonomiske opsving, men den globale efterspørgsel efter stål i 2018 vil kun udvise en moderat vækst med en forventet yderligere afdæmpning for 2019. Der var tegn på bedring i 2017, men der er stadig betydelige risici.

(32)

Stålvirksomhederne er fortsat økonomisk sårbare, da der som nævnt ovenfor er vedvarende strukturelle ubalancer i stålsektoren. Disse ubalancer forstærkes af konkurrenceforvridende subsidier og statslige støtteforanstaltninger (10). I betragtning af de store faste omkostninger i stålsektoren, opretholdt mange stålproducenter især i lande, hvor staten fordrejer de normale markedskræfter, kapacitetsudnyttelsen på et højt niveau og oversvømmede tredjelandes markeder med deres varer til lave priser, når varerne ikke kunne absorberes af det hjemlige forbrug. Dette har resulteret i øget import i Unionen og et generelt pristryk. Importpriserne har generelt underbudt EU-erhvervsgrenens priser i 2017 baseret på en sammenligning af gennemsnitspriser for hver enkelt varekategori. En sådan sammenligning af gennemsnitspriser afspejler ikke nødvendigvis alle de forhold, der kan have indflydelse på sammenligneligheden, men giver alligevel et godt fingerpeg om det generelle prisniveau for importen sammenlignet med Unionens priser. Underbuddet blev fastsat for 17 varekategorier og varierer mellem 1,2 % og 23 %.

(33)

For det andet er den ovennævnte virkning blevet forstærket af handelsbegrænsende praksis på markeder i tredjelande. Siden 2014/2015 er flere lande faktisk som reaktion på ovennævnte overforsyning af stål og den markedsforvridende praksis begyndt at gøre større brug af handelspolitik og handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i stålsektoren for at beskytte deres egne producenter. Mexico, Sydafrika, Indien og Tyrkiet har anvendt importtoldsatsstigninger fra 2,5 % til 40 % for en række stålprodukter, herunder bl.a. varmvalset og koldvalset stål, flade produkter af stål f.eks. bånd og også rebars. Disse varer importeredes typisk i større mængder i undersøgelsesperioden. Endvidere fortsatte tredjelande i 2017 med at indføre handelsbegrænsende foranstaltninger: Nogle lande indførte minimumsimportpriser (Indien), nogle fastsatte bindende nationale standarder for stål (Indonesien), og andre indførte krav om lokalt indhold, herunder gennem offentlige indkøb (USA).

(34)

Dertil kommer, at anvendelsen af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter er steget støt. Baseret på WTO's statistik steg gennemsnittet til 117 i perioden 2015-2016, mens der i perioden 2011-2013 i gennemsnit var blevet indledt ca. 77 stålrelaterede undersøgelser pr. år. I februar 2018 havde USA 169 antidumping- og udligningstoldbestemmelser vedrørende stål samt 25 igangværende undersøgelser, som kan føre til en endnu mere restriktiv situation for importen af stål til USA (11). Da USA er et af verdens største stålimporterende lande — der repræsenterer ca. 13,1 % af verdens stålimport (i 2016) — mærkes virkningen af et så stort antal afbødende foranstaltninger på handelsområdet kraftigt på verdensplan.

(35)

For det tredje er det sandsynligt, at de ulovlige og restriktive foranstaltninger i henhold til Section 232 set i lyset af den fremherskende vedvarende globale overkapacitet og i kraft af deres omfang og anvendelsesområde vil forårsage en væsentlig handelsomlægning af stålprodukter til Unionen. USA har beregnet, at indførelsen af en generel told, jf. foranstaltningerne i henhold til Section 232, hvor næsten intet land er udelukket, bør reducere importen med ca. 13 mio. ton, svarende til 7 % af EU-forbruget (12). EU-markedet er generelt et meget attraktivt marked for stålprodukter, både med hensyn til efterspørgsel og priser. Nogle af de vigtigste eksportører til USA er også traditionelle leverandører af stål til Unionen, og der er ingen tvivl om, at disse lande og andre lande, hvis eksport og produktion vil blive påvirket af de amerikanske foranstaltninger og den forventede deraf følgende handelsomlægning vil omdirigere deres eksport til Unionen. Selv en delvis omlægning af ovennævnte handelsstrømme til Unionen vil uundgåeligt medføre et nyt pristryk og prisunderbud på EU-markedet, hvilket vil bringe priserne ned på et niveau, der kan sammenlignes med 2016, med betydelige negative konsekvenser for rentabiliteten i EU's stålindustri. Endelig bør det bemærkes, at den yderligere stigning i importen, som risikerer at forværre den økonomiske situation i Unionens stålindustri endnu mere, især kan komme fra lande, der for øjeblikket ikke er omfattet af antidumping- og udligningsforanstaltninger.

(36)

Følgelig har ovenstående uforudsete udviklinger ført og vil fortsat føre til en klar stigning i importen af stål til Unionen.

VI.   TRUSSEL OM ALVORLIG SKADE

1.   Den globale situation i Unionens stålindustri

(37)

Med henblik på at formulere sin foreløbige afgørelse om, hvorvidt der foreligger beviser for alvorlig skade eller trussel om alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen for den pågældende vare, der vurderes, har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2015/478 og artikel 6 i forordning (EU) 2015/755 undersøgt udviklingen inden for forbrug, produktion, kapacitetsudnyttelse, salg, markedsandel, priser, rentabilitet, lagerbeholdninger, afkast på investeret kapital, likviditet og beskæftigelse for den pågældende vare for årene 2013 til 2017 (i afventning af indsamling af data for 2018).

(38)

Denne analyse er blevet gennemført på verdensplan, og også individuelt for de 23 varekategorier, der udviser en stigning i importmængderne (»de varer/varekategorier, der vurderes«). Som forklaret i afsnit II ovenfor finder Kommissionen en sådan global og omfattende analyse passende i denne undersøgelse i betragtning af den indbyrdes sammenhæng, den indbyrdes forbindelse og graden af konkurrence mellem de forskellige varer set fra et udbuds- og efterspørgselssynspunkt.

(39)

Hvis man ser på den samlede situation, udviklede EU-forbruget, EU-producenternes salg og den tilsvarende markedsandel sig som følger:

(1 000 ton)

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug

144 908

152 146

157 236

163 100

166 244

Indeks 2013 = 100

100

105

109

113

115

Salg på hjemmemarkedet

125 808

129 261

129 542

132 717

134 542

Indeks 2013 = 100

100

103

103

105

107

Markedsandele (%)

86,8

85,0

82,4

81,4

80,9

Kilde: Eurostat og data fra erhvervsgrenen.

(40)

Forbruget af varer, der vurderes, steg støt hvert år i perioden 2013-2017 og med 15 % generelt. EU-producenternes salg steg også, men i langt mindre omfang end EU-forbruget, dvs. med kun 7 %. Som følge heraf kunne EU-producenterne derfor ikke udnytte den stigende efterspørgsel i Unionen og tabte markedsandele, nemlig fra 86,8 % til 80,9 %. Det bør erindres, at importen i samme periode steg med 68 %.

(41)

På grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne udviklede produktionen og produktionskapaciteten sig som følger:

(1 000 ton)

2013

2014

2015

2016

2017

EU-produktion

184 912

190 687

192 493

194 369

200 650

Indeks 2013 = 100

100

103

104

105

109

Produktionskapacitet

257 331

257 138

258 056

260 171

265 353

Indeks 2013 = 100

100

100

100

101

103

Kapacitetsudnyttelse (%)

71,9

74,2

74,6

74,7

75,6

Kilde: Data fra erhvervsgrenen.

(42)

Produktionskapaciteten steg med 3 % i perioden 2013-2017, men mindre end produktionsniveauet, som steg med 9 %. Kapacitetsudnyttelsen steg som følge heraf fra 72 % til 76 %.

(43)

De samarbejdsvillige virksomheders lagerbeholdninger steg generelt med 20 % i perioden 2013-2017.

(1 000 ton)

2013

2014

2015

2016

2017

Lagerbeholdninger

11 006

11 896

12 391

12 117

13 222

Indeks 2013 = 100

100

108

113

110

120

Kilde: spørgeskemabesvarelser.

(44)

EU-producenternes enhedssalgspriser, rentabilitet og likviditet udviklede sig som følger:

 

2013

2014

2015

2016

2017

Enhedssalgspris (EUR/ton)

673,5

652,8

616,9

572,9

681,5

Indeks 2013 = 100

100

97

92

85

101

Rentabilitet

– 1,0 %

0,9 %

0,9 %

2,2 %

6,2 %

Likviditet (mio. EUR)

3 133

4 975

6 519

5 386

6 141

Indeks 2013 = 100

100

159

208

172

196

Kilde: spørgeskemabesvarelser.

(45)

I perioden 2013-2016 var der et markant pristryk på EU-markedet: Enhedssalgspriserne faldt med 15 %. Det bør erindres, at importen også steg betydeligt i denne periode. Den gennemsnitlige enhedssalgspris kom sig dog i 2017 og nåede et niveau svarende til 2013. Den samlede rentabilitet forblev på et meget lavt niveau i perioden 2013-2016. På trods af et betydeligt fald i priserne kunne EU-erhvervsgrenen ikke desto mindre reducere sine produktionsomkostninger i 2016 i en sådan grad, at det lykkedes den at få en lille fortjeneste på 2,2 %. Situationen forbedrede sig midlertidigt i 2017. Salgspriserne steg med næsten 20 % mellem 2016 og 2017 og nåede niveauet for 2013. EU-erhvervsgrenen opnåede en fortjeneste på 6,2 %, da produktionsomkostningerne (råvarerne) trods en stigning forblev lavere end i 2013. Den samlede likviditet for EU-erhvervsgrenen steg med ca. 60 %.

(46)

Med hensyn til beskæftigelsen mistede EU-producenterne af de varekategorier, der vurderes, næsten 10 000 arbejdspladser over den femårige periode.

 

2013

2014

2015

2016

2017

Beskæftigelse (fuldtidsækvivalenter)

189 265

183 470

182 136

182 162

181 303

Indeks 2013 = 100

100

97

96

96

96

Kilde: spørgeskemabesvarelser.

2.   Situationen for de enkelte varekategorier

(47)

Ud over den samlede analyse af situationen for den pågældende vare generelt set, som Kommissionen anser for at være det rette synspunkt for vurderingen af nødvendigheden af beskyttelsesforanstaltninger i denne undersøgelse, har Kommissionen også vurderet situationen for de enkelte varekategorier for at bekræfte ovennævnte tendenser opdelt på de enkelte kategorier.

(48)

Når man betragter de enkelte varekategorier, er situationen mere broget, men udviser generelt samme tendenser. De økonomiske indikatorer er anført individuelt og efter varekategorier i bilag III.

(49)

EU-forbruget for alle på nær to varekategorier er steget i de sidste fem år. Denne stigning forblev beskeden for nogle enkelte varer med en forøgelse på kun 2 %, men var langt mere markant for andre med en stigning på op til 169 %.

(50)

Salgsmængderne var generelt stabile i perioden 2013-2017 eller steg i nogle tilfælde en smule, men med undtagelse af tre varekategorier steg de ikke så meget som EU-forbruget. Som følge heraf var der et fald i markedsandele i denne femårsperiode for alle varer på nær tre.

(51)

Produktionsniveauet steg generelt for 18 ud af 23 af de enkelte varer ligesom kapacitetsudnyttelsen.

(52)

Hvad angår priserne, var der et betydeligt prisfald for hver enkelt vare (undtagen for en vare, der var genstand for antidumpingtold i form af en minimumsimportpris) i perioden 2013-2016. Priserne kom sig igen i 2017 i kraft af et generelt opsving på stålmarkedet, men også som følge af de forskellige handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, der blev truffet over for illoyal prispolitik og subsidieret import. For 16 varer var prisniveauet lavere i 2017 end i 2013. Det skal bemærkes, at det gennemsnitlige importprisniveau var næsten systematisk lavere end EU-priserne for alle år og for alle varekategorier.

(53)

For så vidt angår fortjeneste, blev alle varekategorier solgt med tab eller med en meget begrænset fortjeneste indtil 2016. Kun syv varer kunne reetablere sig og opnå en fortjeneste på over 6 % i 2017. Disse varer er væsentlige i kraft af EU's produktionsmængde, og seks af dem er i øjeblikket omfattet af (nylige) antidumping- eller udligningsforanstaltninger. Bemærk, at disse foranstaltninger kun vedrører visse oprindelseslande. Alle andre varer forblev enten tabsgivende (tre varer) eller var kun knap rentable (13 varer). Det er opfattelsen, at niveauet for fortjeneste på under 6 % er utilstrækkeligt til at dække de investeringer, der er nødvendige for at opretholde denne aktivitet, eftersom Kommissionen i størstedelen af de seneste undersøgelser har anvendt et niveau på ca. 8 % som et tilstrækkeligt niveau for fortjeneste i denne sektor for at kunne dække investeringerne. Hvad angår likviditeten forværredes denne for halvdelen af varerne i 2013-2017, og for seks varer var likviditeten endog negativ i 2017. Afkastet på investeret kapital var fortsat lavt i perioden 2013-2016, men blev siden forbedret for størstedelen af varekategorierne, selv om afkastet for fem varer stadig var negativt i 2017.

(54)

For så vidt angår lagerbeholdninger, steg de for 17 varekategorier. Kun lagerbeholdningerne for fem varekategorier faldt, og for én varekategori forblev beholdningen på samme niveau i perioden.

(55)

Ovenstående analyse bekræfter, at situationen for EU's stålindustri forværredes betydeligt i perioden 2013-2016. Dette skete ved et fald i markedsandele og ved et betydeligt pristryk, der forhindrede erhvervsgrenen i at nyde godt af lavere råvareomkostninger. Disse tendenser eksisterede både på globalt og på individuelt vareniveau. Situationen forbedrede sig delvist i 2017. Mange varekategorier er stadig under et niveau med bæredygtig fortjeneste, men nogle har forbedret sig sandsynligvis som følge af den nylige indførelse af antidumping- og antisubsidieforanstaltninger. Globalt set og for de enkelte varekategorier er det derfor opfattelsen, at EU-erhvervsgrenen stadig er skrøbelig og sårbar over for en yderligere stigning i importen, navnlig hvis import fra lande, der er omfattet af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, erstattes af anden import, der er omlagt fra det amerikanske marked som følge af foranstaltningerne i henhold til Section 232.

(56)

Det er f.eks. typisk tilfældet for varekategori 1, 2 og 4, som er vigtige af hensyn til Unionens efterspørgsel, men også fordi disse varekategorier (navnlig kategori 1 og 2) anvendes som råvare i fremstillingen af andre stålprodukter. For kategori 1, 2 og 4 var den finansielle situation negativ i 2016, men blev positiv i 2017 efter indførelsen af antidumping- og antisubsidieforanstaltninger over for en række lande, bl.a. Kina og Rusland. Importen fra disse lande er imidlertid blevet erstattet for nylig, delvis af import fra Indien, Korea og Tyrkiet, hvor de to sidstnævnte også er en vigtig leverandør til USA. I første kvartal af 2018, dvs. før indførelsen af foranstaltningerne i USA, steg Unionens import allerede for varekategori 1 i forhold til første kvartal 2017, og denne stigning skyldes hovedsagelig import fra Tyrkiet.

(57)

Det er sandsynligt, at en yderligere stigning i importen af stål til Unionen vil forhindre EU-erhvervsgrenen, som endnu ikke helt har reetableret sig, i at drage fordel af den positive virkning af de seneste handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger.

3.   Trussel om alvorlig skade

(58)

I stålmeddelelsen fra marts 2016 (13) konkluderede Kommissionen, at EU's stålindustri står over for en række alvorlige udfordringer som følge af global overkapacitet, en drastisk stigning i den globale eksport og en hidtil uset bølge af illoyal handelspraksis.

(59)

Sideløbende hermed har Unionen for at afhjælpe den skade, der er forårsaget af illoyal handelsimport, indført en række antidumping- og antisubsidieforanstaltninger over for importen af stålprodukter. I alt er der i øjeblikket ikke mindre end 19 antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger over for unfair import af 14 varekategorier, der undersøges, fra forskellige lande. I undersøgelsesperioden, dvs. 2013-2017, blev det gennem 13 nye undersøgelser konstateret, at EU's stålindustri havde lidt væsentlig skade som følge af illoyal handelspraksis (eller der var trussel om skade i et tilfælde).

(60)

Som anført i betragtning 55 er EU-erhvervsgrenen stadig skrøbelig og sårbar over for en yderligere stigning i importen. Den nylige amerikanske beslutning om ikke at udelukke EU-eksporten fra anvendelsesområdet for foranstaltningerne i henhold til Section 232 vil sandsynligvis reducere EU-producenternes evne til at eksportere deres varer til USA og gøre dem endnu mere sårbare.

(61)

Stålimporten er steget betydeligt og forblev på et højt niveau i 2017. Den yderligere stigning i importen i 2018 — navnlig fra lande eller eksportører, som ikke er omfattet af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger — vil sandsynligvis forhindre, at erhvervsgrenen reetablerer sig helt igen og drager fordel af disse foranstaltninger. EU's stålindustri anses bestemt for stadig at være sårbar over for yderligere stigninger i importen.

(62)

I mangel af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger er det sandsynligt, at situationen vil udvikle sig til en reel alvorlig skade i den nærmeste fremtid.

(63)

På det grundlag har Kommissionen i henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2015/478 og artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) 2015/755 undersøgt stigningstakten i eksporten til Unionen og sandsynligheden for, at den disponible kapacitet udnyttes til eksport til Unionen.

(64)

For det første som konkluderet ovenfor steg importen til Unionen betydeligt i perioden 2013-2017, dvs. med 68 % på verdensplan. Stigningen var særlig markant frem til 2016, men importen fortsatte med at stige i den efterfølgende periode, om end i et langsommere tempo. Som fremhævet i betragtning 37 og 82 for så vidt angår kritiske forhold — steg importen igen betydeligt med næsten 10 % i første kvartal af 2018. Stigningstakten for importen er derfor vigtig.

(65)

For det andet forventes det i en situation med global overkapacitet i en række lande, at de restriktive foranstaltninger i henhold til Section 232 i kraft af deres omfang og anvendelsesområde sandsynligvis vil forårsage en væsentlig handelsomlægning af stålprodukter til Unionen.

(66)

USA har tilkendegivet, at man agter at reducere importen med ca. 13 mio. ton, og har som følge heraf i marts 2018 indført en tillægsimporttold på 25 % over for importen af et meget stort antal stålprodukter. Den mængde stål, der ikke længere vil blive eksporteret til USA, vil uundgåeligt blive omdirigeret til andre tredjelande.

(67)

Nogle af de vigtigste eksportører til USA er også traditionelle stålleverandører til Unionen. Det er mere end sandsynligt, at disse lande sammen med andre aktører i vid udstrækning vil være villige til at omdirigere deres eksport til Unionen. EU-markedet er reelt set et meget attraktivt marked for stålprodukter både med hensyn til efterspørgsel og priser. Faktisk er EU efter Kina, men før USA, et af de vigtigste markeder for stål, hvor efterspørgslen er steget i de seneste år, og hvor priserne nu også er kommet sig.

(68)

På den baggrund vil en betydelig stigning i udbuddet på EU-markedet som følge af en importtilstrømning medføre et generelt pristryk, hvilket vil føre til prisniveauer, der er sammenlignelige med niveauerne i 2016 med betydelige negative konsekvenser for rentabiliteten i EU's stålindustri.

4.   Konklusioner

(69)

Under disse omstændigheder og på baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at selv om EU's stålindustri for visse varekategoriers vedkommende i 2017 er delvis reetableret, især på grund af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, er den finansielle situation for størstedelen af de varekategorier, der vurderes, stadig et godt stykke under de bæredygtige niveauer, hvilket betyder, at EU-erhvervsgrenen fortsat er sårbar over for en ny stigning i importen. Kommissionen konkluderer derfor, at EU's stålindustri befinder sig i en situation, hvor der er trussel om alvorlig skade for de 23 varekategorier, der vurderes.

VII.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1.   Stigning i importen

(70)

Kommissionen har truffet en foreløbig afgørelse, om at der er en årsagssammenhæng mellem den øgede import af den vare, der vurderes, på den ene side og en trussel om alvorlig skade på den anden side, på følgende grundlag.

(71)

For det første skal det bemærkes, at de varer, der fremstilles af EU-producenterne, er samme vare eller konkurrerer direkte med de pågældende varer. De har de samme grundlæggende egenskaber, anvendelsesformål og sælges gennem tilsvarende eller identiske salgskanaler og konkurrerer i høj grad på prisen.

(72)

Som forklaret i afsnit IV og VI har EU-producenterne lidt i form af tab af markedsandele og et betydeligt pristryk, som førte til et negativt eller uholdbart niveau hvad angår fortjenesten. For nogle varer synes der at være en umiddelbart forestående fare for alvorlig skade, selv om producenterne har rejst sig igen.

(73)

I perioden 2013-2017 steg importen af den pågældende vare betydeligt, hvilket fjernede EU-markedsandele på grund af lavere prisniveauer end EU-producenternes. Faktisk steg markedsandelen for importen generelt fra 12,2 % til 17,6 %, og importpriserne forblev næsten systematisk lavere end salgspriserne i Unionen for hver enkelt vare.

(74)

Årsagssammenhængen mellem den forøgede import og EU-producenternes situation var særlig markant i perioden 2013-2016, da lavprisimporten toppede (+ 62 %), og EU-producenternes priser faldt med 15 %. For kategori 13 var faldet i priserne endog på 20 %, hvorimod det for kategori 1 og 3 var på henholdsvis 19 % og 18 %. Som følge heraf befandt EU-producenterne af samme varer sig enten i en tabsgivende situation, eller de var blot tæt på break even. I 2017 forblev importen på et højt niveau og fortsatte med at underbyde priserne til trods for en generel prisstigning. EU-priserne reetablerede sig, men ikke tilstrækkeligt for en række varer, som fortsat blev solgt med tab eller formindsket fortjeneste.

(75)

Selv om fortjenesten for visse varekategorier kom sig igen, er deres situation stadig sårbar. Ud fra udviklingen i de seneste år er disse varekategorier faktisk særligt følsomme over for pristryk, og enhver yderligere stigning i lavprisimporten, vil have en væsentlig negativ virkning på deres situation.

(76)

I den forbindelse er det opfattelsen, at de restriktive foranstaltninger, som USA har truffet i henhold til Section 232 i Trade Expansion Act, kan forventes at forårsage en umiddelbart forestående alvorlig skade for EU-producenterne i betragtning af deres omfang og rækkevidde.

(77)

Kommissionen konkluderer derfor foreløbigt, at for så vidt angår de 23 varekategorier, der vurderes, er der en årsagssammenhæng mellem den øgede import, presset på EU's priser på stålmarkedet og truslen om alvorlig skade for EU-producenterne.

2.   Andre kendte faktorer

(78)

For at sikre, at den alvorlige skade ikke kan tilskrives andre faktorer end stigningen i importen, har Kommissionen udført en foreløbig analyse for at fastslå, hvorvidt andre faktorer kan have bidraget til den alvorlige skade for EU-producenterne.

(79)

Den globale overkapacitet blev anset for at have spillet en rolle i den forstand, at den fremmede billig import til Unionen. Forbruget af de berørte stålprodukter øgedes og kunne derfor ikke svække årsagssammenhængen.

(80)

Kommissionen vurderede også, om den alvorlige skade kunne tilskrives importen af de pågældende varer fra medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Som et resultat af EØS-aftalen mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og EØS-medlemsstaterne (Norge, Island og Liechtenstein) på den anden side har Unionen etableret en tæt økonomisk integration med markederne i EØS-landene og med erhvervsgrenen for de pågældende varer. Erhvervsgrenen på disse markeder er veludviklet og mættet, hvorfor det er opfattelsen, at udelukkelsen af varer med oprindelse i EØS-medlemslandene fra beskyttelsesforanstaltningerne vil have ringe (eller ingen) indvirkning på importen af varerne. Andelen af denne import ud af den samlede import er således begrænset (EØS-andelen af importen er på omkring 1,5 % med en tilsvarende markedsandel på 0,3 % i alt), mens importen fra disse lande faktisk har bidraget for visse varekategoriers vedkommende til en stigning i importen (den samlede import fra disse lande viser en stigning på ca. 9 %). Derudover er EØS-medlemslandene traditionelt mindre leverandører af den pågældende vare til USA, hvilket betyder, at risikoen for en handelsomlægning foreløbigt også er blevet fastslået som begrænset. Under henvisning til de traditionelt mindre leveringer til USA, erhvervsgrenens modenhed på EØS-markederne og den dermed forbundne begrænsede risiko for handelsomlægning, der følger heraf, finder Kommissionen, at importen af de pågældende varer fra EØS-medlemslandene kun meget marginalt, hvis overhovedet, kan have bidraget til truslen om alvorlig skade.

(81)

Følgelig har Kommissionen ikke konstateret andre faktorer, som kunne svække årsagssammenhængen mellem stigningen i importen og den alvorlige skade for EU-producenterne. Ikke desto mindre vil der blive gennemført en mere detaljeret undersøgelse af alle faktorer, der har eller kan have bidraget til skaden i den resterende del af undersøgelsen.

VIII.   KRITISK SITUATION

(82)

Som anført ovenfor er Unionens stålproducenter globalt set i en situation med trussel om skade, og den alvorlige skade er klart umiddelbart forestående. For nogle enkelte varekategorier er der allerede tegn på alvorlig skade. En yderligere stigning i importen vil sandsynligvis få betydelige negative virkninger for den økonomiske situation for EU-erhvervsgrenen som helhed.

(83)

Kommissionen har undersøgt, om der foreligger kritiske forhold, hvor en forsinkelse kunne forårsage en skade, som vanskeligt vil kunne udbedres. Det blev navnlig undersøgt, om importen fortsat er steget i den seneste periode.

(84)

En sammenligning mellem importen af stålprodukter i første kvartal 2018 og første kvartal 2017 viser, at for 18 ud af de 23 varekategorier steg importen med 26 %. Denne stigning i importen er således betydeligt større end i perioden 2016-2017, hvor den var på ca. 2 %.

(85)

Tolden på 25 % i henhold til afdeling 232 om stålprodukter blev indført den 23. marts 2018. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere den fulde virkning af de amerikanske foranstaltninger i form af en handelsomlægning. Øget import til Unionen i første kvartal af 2018 kunne dog ses som en foregribelse af virkningerne heraf, og dermed give et godt fingerpeg om, hvad der kunne være den potentielle fremtidige udvikling af Unionens import efter indførelsen af de amerikanske foranstaltninger.

(86)

Den 30. maj 2018 besluttede USA også, at foranstaltningerne i henhold til Section 232 bør håndhæves over for Unionen, Mexico og Canada. Kommissionen mener, at dette er endnu et kritisk element, da det ikke blot vil begrænse Unionens eksport, men også øge risikoen for en handelsomlægning fra de to andre store stålproducerende lande.

(87)

I betragtning af den sårbare erhvervsgren og i betragtning af den seneste stigning i importen vil endnu et overudbud af stålprodukter på EU-markedet og det heraf følgende pres på priserne uden tvivl have alvorlige følger for EU-producenternes situation.

(88)

Kommissionen er derfor af den opfattelse, at på grund af den reelle risiko for en handelsomlægning og den yderligere restriktion af importen til USA fra vigtige stålproducerende lande er der tale om kritiske forhold, hvor en forsinkelse i vedtagelsen af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger vil forårsage skader, som vanskeligt vil kunne udbedres. Kommissionen konkluderer derfor, at der straks bør træffes midlertidige beskyttelsesforanstaltninger.

IX.   UNIONENS INTERESSER

(89)

I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2015/478 er det blevet undersøgt, om der er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre midlertidige foranstaltninger i dette særlige tilfælde til trods for den foreløbige konklusion om trussel om alvorlig skade. Analysen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder også EU-producenternes, importørernes og brugernes interesser.

(90)

EU-erhvervsgrenen består af mere end 40 producenter i mange forskellige medlemsstater i Unionen og beskæftigede mere end 180 000 personer direkte i forbindelse med de 25 pågældende varer i perioden 2013-2017. Det er blevet fastslået, at EU-erhvervsgrenen står over for en trussel om alvorlig skade forårsaget af en stigning i importen. Der mindes om, at EU-erhvervsgrenen ikke nød godt af en stigning i forbruget, og at EU-erhvervsgrenen i økonomisk henseende stadig er skrøbelig og sårbar over for yderligere stigninger i importen. Stålindustriens strategiske betydning har længe været anerkendt (14). Det er i EU's interesse at have en sund og konkurrencedygtig stålindustri. Det er klart, at hvis der ikke træffes foranstaltninger, vil både priserne og EU-producenternes markedsandel falde yderligere, hvilket vil føre til faldende produktion, øgede finansielle tab og tab af arbejdspladser, såvel i stålindustrien som i dermed forbundne erhvervsgrene. Indførelsen af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger vil midlertidigt afhjælpe den alvorlige skade og lette EU-erhvervsgrenens tilpasning.

(91)

Brugere og importører søger generelt den lavest mulige stålpris, og det er klart, at priserne vil være lavere uden foranstaltninger. Det er imidlertid også i deres egen interesse at have en konkurrencedygtig og levedygtig EU-stålindustri, der er i stand til at imødekomme deres fremtidige behov.

(92)

På den baggrund har flere interesserede parter i undersøgelsen hævdet, at det ikke ville være i Unionens interesse at indføre midlertidige beskyttelsesforanstaltninger. De hævder, at foranstaltninger næsten helt sikkert vil føre til forsyningsproblemer og derfor vil placere EU-erhvervsgrenen i en stærkere forhandlingsposition med hensyn til at lægge pres på priserne. De fremførte yderligere, at forsyningskilderne allerede er begrænsede efter indførelsen af antidumping- og antisubsidieforanstaltninger, og at varer, som ikke kan skaffes hos EU-producenter, eller som ikke findes i tilstrækkelig mængde eller har de korrekte tekniske specifikationer, skal udelukkes fra beskyttelsesforanstaltninger.

(93)

For at finde den rette balance mellem forskellige legitime interesser, og eftersom truslen om alvorlig skade i denne sag hovedsageligt er knyttet til eksistensen af handelsomlægning, mener Kommissionen, at formen af beskyttelsesforanstaltningerne skulle kunne bevare historiske importniveauer, og at kun import ud over dette niveau bør være underlagt disse. I denne henseende garanterer en ordning med toldkontingenter, hvor der ikke indføres hindringer for traditionelle handelsstrømme, at beskyttelsesforanstaltningerne er i overensstemmelse med Unionens interesser. En sådan foranstaltning vil forhindre de negative virkninger af handelsomlægning for EU-erhvervsgrenen og samtidig bevare traditionelle forsyningskilder og en effektiv konkurrence på stålmarkedet.

(94)

Under disse omstændigheder mener Kommissionen, at risikoen for, at den vedtagne foranstaltning udløser forsyningsproblemer eller en prisstigning ikke er væsentlig. Desuden bør påstanden, om at visse specifikke varekategorier skal udelukkes fra beskyttelsesforanstaltninger, da de ikke kan skaffes hos EU-producenterne eller ikke findes i tilstrækkelig mængde eller har de korrekte tekniske specifikationer, afvises, eftersom de traditionelle handelsstrømme vil blive garanteret.

(95)

Derfor konkluderer Kommissionen foreløbigt, at Unionens interesser kræver, at der vedtages midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i den særlige form af en toldstigning, som anvendes ud over de traditionelle handelsstrømme på grundlag af varekategorier.

X.   KONKLUSIONER OG VEDTAGELSE AF MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

1.   Vedtagelse af midlertidige foranstaltninger

(96)

Det blev foreløbigt konkluderet, at EU's stålindustri befinder sig i en situation, hvor der er trussel om alvorlig skade for de 23 varekategorier, der vurderes, og at denne situation sandsynligvis vil føre til en faktisk alvorlig skade i den nærmeste fremtid. I lyset af de kritiske forhold konkluderes det, at der bør træffes midlertidige beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre skader på EU's stålindustri, som vanskeligt vil kunne udbedres inden afslutningen af den nuværende undersøgelse.

2.   Foranstaltningernes form og omfang

(97)

Hvad angår valget af den hensigtsmæssige foranstaltningsform, fandt Kommissionen følgende tre elementer. For det første forventes den alvorlige skade for den globale EU-stålindustri at indtræffe på grund af omlægningen til Unionen af ståleksport til USA som følge af foranstaltningerne i henhold til Section 232. For det andet er det opfattelsen, at EU-markedets åbenhed bør bevares, og at de traditionelle importstrømme bør opretholdes. Det er nemlig den overskydende import ud over disse traditionelle handelsstrømme, som anses for at være den største trussel mod situationen i stålindustrien. Endelig bør de midlertidige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) 2015/478 og med Unionens internationale forpligtelser, navnlig artikel 6 i WTO's aftale om beskyttelsesforanstaltninger, have form af toldmæssige foranstaltninger.

(98)

På den baggrund mener Kommissionen, at de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger som nævnt i betragtning 93 bør have form af en ordning med toldkontingenter, ud over hvilke der betales en tillægstold. For at sikre adgang til EU-markedet for alle traditionelle leverandører bør sådanne toldkontingenter være baseret på gennemsnittet af det årlige importniveau for årene 2015, 2016 og 2017. Da toldkontingenterne vil blive anvendt i 200 kalenderdage, bør kontingenterne fastsættes på et tilsvarende pro rata-niveau i forhold til det årlige tal.

(99)

Den tillægstold, der anvendes ud over kontingentet, bør fastsættes på et niveau, der er foreneligt med målet om at forhindre alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen. I betragtning af konklusionerne om trussel om alvorlig skade og det forhold, at der endnu ikke generelt har fundet alvorlig skade sted, mener Kommissionen, at beregningen af en skadesmargen på grundlag af den beregnede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris pr. ton af EU-erhvervsgrenens varer i den seneste periode ikke synes at være hensigtsmæssig.

(100)

Under disse omstændigheder finder Kommissionen det snarere mere hensigtsmæssigt at anlægge en fremadskuende tilgang med hensyn til vurderingen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at forhindre import ud over de traditionelle handelsstrømme i at blive til virkelighed og skabe alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen, når niveauet for kontingentet er nået.

(101)

I denne forbindelse har EU-erhvervsgrenen fremlagt to metoder, der supplerer hinanden, til beregning af en tilstrækkeligt afskrækkende told, som Kommissionen finder passende til dette formål: Den første er en delvis ligevægtsmodel på EU-markedet for stål, mens den anden beregner dækningsbidragene for stålprodukter.

(102)

En delvis ligevægtsmodel er et sæt af udbuds- og efterspørgselsligninger, der fokuserer på en del af økonomien og anvender princippet om »alt andet lige« på resten af økonomien. Det antages ligeledes, at de makroøkonomiske konsekvenser af det analyserede scenario ikke er tilstrækkeligt store til at påvirke de makroøkonomiske aggregater, f.eks. det samlede lønniveau i en økonomi.

(103)

Den model, der foreslås af EU-erhvervsgrenen, er baseret på en offentligt tilgængelig kode, som programmeres og løses i et regnearksprogram. Delvise ligevægtsmodeller er generelt et standardredskab til analyse af handelspolitik, der udføres af de undersøgende myndigheder, herunder Kommissionen.

(104)

Modellen anvender som de fleste andre den såkaldte Armington-antagelse, hvorefter varer af forskellig oprindelse ikke umiddelbart kan erstatte hinanden. Modellen ser kun på EU-markedet og anvender en udbudsfunktion både for udbuddet inden for EU, for udbuddet af import fra lande underlagt beskyttelsesforanstaltninger, og for udbuddet af import fra lande fritaget for beskyttelsesforanstaltninger. Endelig anvender den en EU-efterspørgelsfunktion, der svarer til det generelle prisniveau for at bestemme efterspørgslen efter stål på aggregeret niveau og distribuerer dette i henhold til de relative priser på de tre nævnte forsyningskilder. Sidstnævnte proces er underlagt den såkaldte Armington-elasticitet, dvs. økonomiske parametre, der repræsenterer substitutionselasticiteten mellem varer fra forskellige oprindelseslande, der adskiller sig i forhold til varetyper og markeder.

(105)

Data for modellen kommer fra Eurofer og Eurostat. Armington-elasticiteten og udbuds- og efterspørgselselasticiteten kommer fra etablerede kilder, som f.eks. USA, ITC og Global Trade Analysis Project. Armington-elasticiteten fastsættes til 3,75, efterspørgselselasticiteten fastsættes til – 0,5, og de tre udbudselasticiteter fastsættes til 4 i overensstemmelse med disse kilder.

(106)

Da det drejer sig om en model for ét enkelt land, skal der opstilles visse eksplicitte og implicitte antagelser, navnlig om det amerikanske stålmarked og om virkningen af de foranstaltninger, der pålægges i henhold til Section 232.

(107)

For det første antages det, at disse foranstaltninger vil føre til udelukkelse af den nuværende eksport fra lande, der er underlagt foranstaltninger i henhold til Section 232, fra det amerikanske marked. I næste trin vil andelen af denne udelukkede eksport, der vil blive omlagt til EU-markedet for hvert enkelt producentland, der i øjeblikket eksporterer til USA, blive beregnet efter en metode, som tager fire forskellige kriterier i betragtning og afvejer: afstanden til Unionen, tilgængeligheden i den relevante region af lande, der kan absorbere omlagt eksport, eksistensen af lande i regionen med betydelig overkapacitet og eksistensen i landet af etablerede handelsbeskyttelsesforanstaltninger. Ifølge denne beregning vil 72 % af USA's nuværende stålimport blive omdirigeret til EU-markedet, hvilket svarer til 55 % af EU's samlede stålimport i 2017. Det antages endvidere, at denne yderligere import vil erstatte en EU-produktion til samme beløb.

(108)

Modellen specificeres med ovennævnte parametre, og markedsdataene korrigeres for antagelserne i de to foregående betragtninger. Modellen løses dernæst forsøgsvis med toldsatser i forskellige størrelsesordener for import til Unionen ud over kontingentet. Resultaterne af modellen forudsiger, at en told på 25 % vil tillade importniveauer, der er ca. 19 % højere end i referenceperioden 2015-2017. En told på 32 % vil stadig give mulighed for 10 % højere importmængder end i referenceperioden. En told på 41 % vil derimod dæmpe importen til niveauet for 2015-2017.

(109)

Resultaterne af modellen for makroøkonomisk handel suppleres med en række mikroøkonomiske simuleringer af typiske dækningsbidrag for 12 forskellige varekategorier, der vurderes. Antagelsen bag analysen er, at i tilfælde af faldende priser vil producenterne fortsætte med fuldt ud at udnytte deres kapacitet og eksportere til Unionen, så længe de variable omkostninger dækkes. Forskellen mellem salgsprisen og variable omkostninger kaldes dækningsbidrag. Med andre ord vil en producent fortsætte med at producere, så længe dækningsbidraget ikke er negativt. Analysen fastsætter for hver af de 12 varekategorier, der vurderes, den EU-hjemtagelsespris, hvor dækningsbidraget for eksportører til Unionen vil være helt opbrugt. Forskellen mellem denne pris og den ikke-skadevoldende hjemmemarkedspris på EU-markedet bør derefter være toldsatsen for import ud over kontingentet, som er nødvendig for at garantere et ikke-skadevoldende prisniveau på EU-markedet.

(110)

I analysen anvendes der en kurv af råvarepriser baseret på de offentlige indeks fra Metal Bulleting, på variable omkostninger fra kinesiske virksomheder fra CRU-databasen og på antagne fragtomkostninger på $60/ton mellem Kina og EU, som skulle være et forsigtigt skøn. Den konkluderer, at dækningsbidragene og dermed de nødvendige afskrækkende toldsatser for import ud over kontingentet bør ligge på mellem 19-45 %, med en median på 34 %, hvilket hovedsagelig bekræfter den størrelsesorden på toldsatser for import ud over kontingentet, som den delvise ligevægtsmodel har givet.

(111)

På grundlag af ovenstående har Kommissionen foreløbigt fastslået, at en foreløbig toldsats på 25 % for import ud over kontingentet vil være tilstrækkelig til at forebygge, at der opstår alvorlig skade. Denne told, som er lavere end de 32 % fra modellen, der skal sikre traditionel handel, plus en stigning på 10 % i importen udgør en forsigtig tilgang under hensyntagen til Unionens interesse og i afventning af bemærkninger fra de interesserede parter efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger og en mere gennemgribende undersøgelse af udviklingen i importen før indførelsen af de endelige foranstaltninger.

3.   Forvaltning af kontingenterne

(112)

Det bedste middel til at sikre en optimal anvendelse af toldkontingenterne er at tildele dem i kronologisk rækkefølge efter datoerne for accept af angivelserne om overgang til fri omsætning, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (15). Der bør sikres lige og vedvarende adgang til toldkontingenterne for alle EU-importører. Denne form for forvaltning kræver et nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

(113)

Muligheden for, at varer importeret fra udviklingslande kan fritages for toldkontingenterne, er afhængig af varernes oprindelse. De kriterier for fastlæggelse af ikke-præferenceoprindelse, der i øjeblikket er i kraft i Unionen, bør derfor anvendes.

(114)

Med henblik på midlertidige foranstaltninger og for at gøre det muligt at fortsætte traditionelle handelsstrømme vil der blive fastsat et specifikt kontingent for hver af de varekategorier, over for hvilke denne forordning indfører midlertidige foranstaltninger, uanset deres oprindelsesland. Den resterende del af undersøgelsen vil fastslå, om en tildeling af kontingenter pr. eksportland er ønskelig for at sikre de traditionelle handelsstrømme fra disse lande og under hensyntagen til virkningen af de midlertidige foranstaltninger. Kommissionen vil navnlig tage hensyn til den potentielle virkning af de antidumping- og antisubsidieforanstaltninger, der i øjeblikket gælder for tildeling og anvendelse af kontingenter pr. land.

4.   Gældende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger

(115)

Når de fastsatte toldfrie kontingenter er nået, finder beskyttelsesforanstaltningerne anvendelse.

(116)

Flere interesserede parter hævdede, at kombinationen af de allerede indførte antidumping- og udligningsforanstaltninger over for mange varekategorier med beskyttelsesforanstaltninger over for den samme import vil medføre en uønsket stor byrde for visse eksporterende producenter, som søger at eksportere til Unionen, hvilket kan have den virkning, at de forhindres i at få adgang til Unionens marked.

(117)

For de 12 varekategorier af stål, der er omfattet af de nuværende midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, er visse oprindelseslande i øjeblikket genstand for antidumping- og udligningstold. Det er derfor nødvendigt at overveje, om kumuleringen af disse foranstaltninger med beskyttelsesforanstaltninger ikke ville føre til en større virkning end ønskeligt (16). For at undgå indførelse af »dobbeltsanktioner«, når toldkontingenterne er overskredet, vil niveauet for de gældende antidumping- og udligningsforanstaltninger blive suspenderet eller reduceret for at sikre, at den kombinerede virkning af disse foranstaltninger ikke overstiger den højeste grad af beskyttelse eller den gældende antidumping- eller udligningstold.

5.   Varighed

(118)

De midlertidige foranstaltninger bør gælde for 200 kalenderdage fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.

XI.   UDELUKKELSE AF VISSE LANDE FRA DE MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGERS ANVENDELSESOMRÅDE

(119)

I overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2015/478 og som følge af EU's internationale forpligtelser bør de midlertidige foranstaltninger ikke finde anvendelse på nogen vare med oprindelse i et udviklingsland, så længe dets andel af importen af den pågældende vare til Unionen ikke overstiger 3 %, forudsat at de udviklingslande, der er medlemmer af WTO, med en importandel på mindre end 3 % tilsammen tegner sig for højst 9 % af Unionens samlede import af den pågældende vare.

(120)

Den foreløbige afgørelse, som Kommissionen har truffet, viser, at de pågældende varekategorier med oprindelse i visse udviklingslande opfylder kravene med hensyn til at kunne drage fordel af ovennævnte fritagelse. Bilag IV (liste over varer med oprindelse i udviklingslande, for hvilke de midlertidige foranstaltninger gælder) anfører udviklingslandene i forbindelse med denne forordning. Bilaget indeholder også for hver af de 23 varekategorier de udviklingslande, for hvilke de midlertidige foranstaltninger gælder. Kommissionen finder det hensigtsmæssigt på dette stadium at beregne mængden af import fra udviklingslande på grundlag af hver varekategori, fordi toldkontingentet også er fastsat med henvisning til de traditionelle handelsstrømme fra hver enkelt kategori. Dette berører ikke fremtidige beslutninger om, hvorvidt et land kan betragtes som et udviklingsland.

(121)

Som anført i betragtning 80 finder Kommissionen på grund af den tætte markedsintegration med EØS-medlemslandene, de samlede tal for importen fra disse lande og den lave risiko for handelsomlægning, at de varer, der vurderes, med oprindelse i Norge, Island og Liechtenstein bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der åbnes hermed toldkontingenter for import til Unionen af hver af de 23 varekategorier, der er opført i bilag I, i en periode på 200 dage fra denne forordnings ikrafttræden.

2.   Toldkontingenterne er anført i bilag V (defineret med henvisning til de KN-koder, der er anført i forbindelse dermed).

3.   Hvis det relevante toldkontingent er opbrugt, eller hvis importen af varekategorierne ikke er omfattet af det relevante toldkontingent, opkræves der en tillægstold på 25 %. Denne tillægstold finder anvendelse på toldværdien af den vare, der importeres.

Artikel 2

1.   Oprindelsen af enhver vare, på hvilken denne forordning finder anvendelse, fastsættes i overensstemmelse med de i Unionen gældende bestemmelser vedrørende ikke-præferenceoprindelse.

2.   De relevante gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 3

Toldkontingenterne forvaltes af Kommissionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med den forvaltningsordning for toldkontingenter, der er fastsat i artikel 49 til 54 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.

Artikel 4

Importen af de varekategorier, der er nævnt i artikel 1, som allerede er på vej til Unionen på datoen for denne forordnings ikrafttrædelse, og hvis bestemmelsessted ikke kan ændres, tildeles ikke til toldkontingenterne og er ikke omfattet den i artikel 1 anførte tillægstold og kan bringes i fri omsætning.

Artikel 5

Medlemsstaterne og Kommissionen indgår et nært samarbejde for at sikre, at denne forordning overholdes.

Artikel 6

1.   Med forbehold af stk. 2 er importen af de 23 varekategorier i bilag I, som har oprindelse i et af udviklingslandene anført i bilag IV, ikke omfattet af toldkontingenter eller af den tillægstold, der er omhandlet i artikel 1.

2.   For hver af de 23 varekategorier fastsætter bilag IV de udviklingslande, som varerne har oprindelse i, og som er omfattet af foranstaltningerne i artikel 1.

Artikel 7

Varer med oprindelse i Norge, Island og Liechtenstein er ikke omfattet af de foranstaltninger, der er beskrevet i artikel 1.

Artikel 8

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 83 af 27.3.2015, s. 16.

(2)  EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33.

(3)  EUT C 111 af 26.3.2018, s. 29.

(4)  EUT C 225 af 28.6.2018, s. 54.

(5)  Der blev vedtaget foranstaltninger for forudgående tilsyn i april 2018 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/670 af 28. april 2016 om indførelse af forudgående EU-tilsyn af importen af visse jern- og stålprodukter med oprindelse i visse tredjelande (EUT L 115 af 29.4.2016, s. 37).

(6)  EUT C 225 af 28.6.2018, s. 54.

(7)  Sag nr. COMP/EKSF.1351 Usinor/Arbed/Aceralia og sag nr. COMP/M.4137 Mittal/Arcelor.

(8)  Se især afsnit IV og afsnit VI, punkt 1 og 2.

(9)  Jf. rapporter fra det 83. og 84. møde i OECD's Stålkomité, der kan tilgås på http://www.oecd.org/sti/ind/steel.htm.

(10)  Idem, 83. rapport.

(11)  Pressemeddelelse fra den amerikanske handelsminister Wilbur Ross, Department of Commerce, https://www.commerce.gov/news/press-releases/2018/02/secretary-ross-releases-steel-and-aluminum-232-reports-coordination.

(12)  Report by U.S. Department of Commerce under Section 232, https://www.commerce.gov/sites/commerce.gov/files/the_effect_of_imports_of_steel_on_the_national_security_-_with_redactions_-_20180111.pdf.

(13)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank: Stål: Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa (COM(2016)155 final af 16.3.2016).

(14)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank af 16.3.2016»Stål: Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa« (COM(2016)155 final).

(15)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/477 af 11. marts 2015 om de foranstaltninger, Unionen kan træffe med hensyn til den kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger (EUT L 83 af 27.3.2015, s. 11).


BILAG I — Berørte varer

Varenummer

Varekategori

KN-koder

1

Varmvalsede plader og smalle bånd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

7208 10 00 , 7208 25 00 , 7208 26 00 , 7208 27 00 , 7208 36 00 , 7208 37 00 , 7208 38 00 , 7208 39 00 , 7208 40 00 , 7208 52 10 , 7208 52 99 , 7208 53 10 , 7208 53 90 , 7208 54 00 , 7211 13 00 , 7211 14 00 , 7211 19 00 , 7212 60 00 , 7225 19 10 , 7225 30 10 , 7225 30 30 , 7225 30 90 , 7225 40 15 , 7225 40 90 , 7226 19 10 , 7226 91 20 , 7226 91 91 , 7226 91 99

2

Koldvalsede plader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

7209 15 00 , 7209 16 90 , 7209 17 90 , 7209 18 91 , 7209 25 00 , 7209 26 90 , 7209 27 90 , 7209 28 90 , 7209 90 20 , 7209 90 80 , 7211 23 20 , 7211 23 30 , 7211 23 80 , 7211 29 00 , 7211 90 20 , 7211 90 80 , 7225 50 20 , 7225 50 80 , 7225 99 00 , 7226 20 00 , 7226 92 00

3

Elektriske plader (undtagen kornorienterede elektriske plader)

7209 16 10 , 7209 17 10 , 7209 18 10 , 7209 26 10 , 7209 27 10 , 7209 28 10 , 7225 19 90 , 7226 19 80

4

Plader overtrukket med metal

7210 20 00 , 7210 30 00 , 7210 41 00 , 7210 49 00 , 7210 61 00 , 7210 69 00 , 7210 90 80 , 7212 20 00 , 7212 30 00 , 7212 50 20 , 7212 50 30 , 7212 50 40 , 7212 50 61 , 7212 50 69 , 7212 50 90 , 7225 91 00 , 7225 92 00 , 7226 99 10 , 7226 99 30 , 7226 99 70

5

Plader overtrukket med organisk materiale

7210 70 80 , 7212 40 80

6

Tinvalseprodukter

7209 18 99 , 7210 11 00 , 7210 12 20 , 7210 12 80 , 7210 50 00 , 7210 70 10 , 7210 90 40 , 7212 10 10 , 7212 10 90 , 7212 40 20

7

Kvartoplader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

7208 51 20 , 7208 51 91 , 7208 51 98 , 7208 52 91 , 7208 90 20 , 7208 90 80 , 7210 90 30 , 7225 40 12 , 7225 40 40 , 7225 40 60

8

Varmvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål

7219 11 00 , 7219 12 10 , 7219 12 90 , 7219 13 10 , 7219 13 90 , 7219 14 10 , 7219 14 90 , 7219 22 10 , 7219 22 90 , 7219 23 00 , 7219 24 00 , 7220 11 00 , 7220 12 00

9

Koldvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål

7219 31 00 , 7219 32 10 , 7219 32 90 , 7219 33 10 , 7219 33 90 , 7219 34 10 , 7219 34 90 , 7219 35 10 , 7219 35 90 , 7219 90 20 , 7219 90 80 , 7220 20 21 , 7220 20 29 , 7220 20 41 , 7220 20 49 , 7220 20 81 , 7220 20 89 , 7220 90 20 , 7220 90 80

12

Handelsstål og lette profiler af ulegeret stål og andre former for legeret stål

7214 30 00 , 7214 91 10 , 7214 91 90 , 7214 99 31 , 7214 99 39 , 7214 99 50 , 7214 99 71 , 7214 99 79 , 7214 99 95 , 7215 90 00 , 7216 10 00 , 7216 21 00 , 7216 22 00 , 7216 40 10 , 7216 40 90 , 7216 50 10 , 7216 50 91 , 7216 50 99 , 7216 99 00 , 7228 10 20 , 7228 20 10 , 7228 20 91 , 7228 30 20 , 7228 30 41 , 7228 30 49 , 7228 30 61 , 7228 30 69 , 7228 30 70 , 7228 30 89 , 7228 60 20 , 7228 60 80 , 7228 70 10 , 7228 70 90 , 7228 80 00

13

Rebars

7214 20 00 , 7214 99 10

14

Stænger og lette profiler af rustfrit stål

7222 11 11 , 7222 11 19 , 7222 11 81 , 7222 11 89 , 7222 19 10 , 7222 19 90 , 7222 20 11 , 7222 20 19 , 7222 20 21 , 7222 20 29 , 7222 20 31 , 7222 20 39 , 7222 20 81 , 7222 20 89 , 7222 30 51 , 7222 30 91 , 7222 30 97 , 7222 40 10 , 7222 40 50 , 7222 40 90

15

Valsetråd af rustfrit stål

7221 00 10 , 7221 00 90

16

Valsetråd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

7213 10 00 , 7213 20 00 , 7213 91 10 , 7213 91 20 , 7213 91 41 , 7213 91 49 , 7213 91 70 , 7213 91 90 , 7213 99 10 , 7213 99 90 , 7227 10 00 , 7227 20 00 , 7227 90 10 , 7227 90 50 , 7227 90 95

17

Profiler af jern eller ulegeret stål

7216 31 10 , 7216 31 90 , 7216 32 11 , 7216 32 19 , 7216 32 91 , 7216 32 99 , 7216 33 10 , 7216 33 90

18

Spunsvægjern

7301 10 00

20

Gasrør

7306 30 41 , 7306 30 49 , 7306 30 72 , 7306 30 77

21

Hule profiler

7306 61 10 , 7306 61 92 , 7306 61 99

22

Sømløse rør af rustfrit stål

7304 11 00 , 7304 22 00 , 7304 24 00 , 7304 41 00 , 7304 49 10 , 7304 49 93 , 7304 49 95 , 7304 49 99

23

Rør med lejer

7304 51 12 , 7304 51 18 , 7304 59 32 , 7304 59 38

25

Store svejsede rør

7305 11 00 , 7305 12 00 , 7305 19 00 , 7305 20 00 , 7305 31 00 , 7305 39 00 , 7305 90 00

26

Andre svejsede rør

7306 11 10 , 7306 11 90 , 7306 19 10 , 7306 19 90 , 7306 21 00 , 7306 29 00 , 7306 30 11 , 7306 30 19 , 7306 30 80 , 7306 40 20 , 7306 40 80 , 7306 50 20 , 7306 50 80 , 7306 69 10 , 7306 69 90 , 7306 90 00

28

Ulegeret tråd

7217 10 10 , 7217 10 31 , 7217 10 39 , 7217 10 50 , 7217 10 90 , 7217 20 10 , 7217 20 30 , 7217 20 50 , 7217 20 90 , 7217 30 41 , 7217 30 49 , 7217 30 50 , 7217 30 90 , 7217 90 20 , 7217 90 50 , 7217 90 90


BILAG II

II.1 — Vækst i importen for de 23 varekategorier (i ton)

Varenummer

Varekategori

2013

2014

2015

2016

2017

væksten i 2017 i forhold til 2013

1

Varmvalsede plader og smalle bånd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

4 814 207

5 212 268

7 807 441

8 574 007

6 991 376

45 %

2

Koldvalsede plader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

1 832 159

1 903 092

2 759 877

1 998 437

2 462 471

34 %

3

Elektriske plader (undtagen kornorienterede elektriske plader)

266 559

285 132

280 256

318 496

379 649

42 %

4

Plader overtrukket med metal

1 854 963

2 202 856

2 687 715

3 911 752

4 980 452

168 %

5

Plader overtrukket med organisk materiale

681 698

725 296

622 553

730 625

915 248

34 %

6

Tinvalseprodukter

552 384

662 861

638 316

756 016

617 567

12 %

7

Kvartoplader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

1 419 767

1 959 605

2 554 930

2 814 802

2 530 630

78 %

8

Varmvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål

175 836

233 028

269 697

351 075

436 173

148 %

9

Koldvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål

697 457

1 017 613

787 521

843 352

976 108

40 %

12

Handelsstål og lette profiler af ulegeret stål og andre former for legeret stål

911 115

1 219 800

1 200 627

1 400 824

1 385 829

52 %

13

Rebars

527 008

972 602

1 430 014

1 292 971

1 191 445

126 %

14

Stænger og lette profiler af rustfrit stål

113 071

147 453

142 416

147 811

159 577

41 %

15

Valsetråd af rustfrit stål

52 082

71 229

57 627

58 670

62 978

21 %

16

Valsetråd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

1 125 730

1 289 953

1 697 912

2 000 967

2 094 274

86 %

17

Profiler af jern eller ulegeret stål

223 669

277 507

268 014

388 041

262 745

17 %

18

Spunsvægjern

15 870

16 503

14 051

36 970

85 054

436 %

20

Gasrør

266 467

340 051

298 103

336 050

380 257

43 %

21

Hule profiler

461 263

552 874

574 490

725 545

820 667

78 %

22

Sømløse rør af rustfrit stål

32 581

38 782

39 719

42 510

42 701

31 %

23

Rør med lejer

7 489

9 426

11 944

9 773

8 663

16 %

25

Store svejsede rør

286 939

411 273

209 524

159 219

1 044 534

264 %

26

Andre svejsede rør

474 949

491 934

510 548

540 386

571 167

20 %

28

Ulegeret tråd

573 988

722 719

692 714

736 500

722 633

26 %

II.2 — Vækst i importen for de 23 varekategorier (i ton)

Varenummer

Varekategori

Første kvartal 2017

Første kvartal 2018

væksten i første kvartal 2017 i forhold til første kvartal 2018

1

Varmvalsede plader og smalle bånd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

1 810 764

2 079 408

15 %

2

Koldvalsede plader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

679 628

630 459

– 7 %

3

Elektriske plader (undtagen kornorienterede elektriske plader)

80 836

114 451

42 %

4

Plader overtrukket med metal

1 482 049

1 190 741

– 20 %

5

Plader overtrukket med organisk materiale

212 209

201 838

– 5 %

6

Tinvalseprodukter

146 457

168 583

15 %

7

Kvartoplader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

676 207

640 176

– 5 %

8

Varmvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål

122 092

107 577

– 12 %

9

Koldvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål

229 981

280 549

22 %

12

Handelsstål og lette profiler af ulegeret stål og andre former for legeret stål

319 420

466 154

46 %

13

Rebars

210 505

551 316

162 %

14

Stænger og lette profiler af rustfrit stål

40 602

49 988

23 %

15

Valsetråd af rustfrit stål

14 956

19 642

31 %

16

Valsetråd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

560 863

641 668

14 %

17

Profiler af jern eller ulegeret stål

73 733

139 670

89 %

18

Spunsvægjern

19 947

20 326

2 %

20

Gasrør

94 430

120 512

28 %

21

Hule profiler

223 618

256 998

15 %

22

Sømløse rør af rustfrit stål

12 411

12 399

0 %

23

Rør med lejer

1 316

1 498

14 %

25

Store svejsede rør

48 791

51 285

5 %

26

Andre svejsede rør

145 059

153 106

6 %

28

Ulegeret tråd

176 299

202 450

15 %

II.3 — Vækst i importen for de 5 varekategorier (i ton)

Varenummer

Varekategori

2013

2014

2015

2016

2017

væksten i 2017 i forhold til 2013

10

Varmvalsede kvartoplader af rustfrit stål

34 319

40 218

37 542

31 407

32 917

– 4 %

11

Kornorienterede elektriske plader

147 565

160 580

150 047

156 477

121 947

– 17 %

19

Jernbanemateriel

1 376

1 096

1 240

1 521

1 342

– 2 %

24

Andre sømløse rør

456 167

528 245

475 132

464 876

402 600

– 12 %

27

Koldbehandlede stænger af ulegeret stål og andre former for legeret stål

456 791

521 976

484 927

459 327

458 310

0 %


BILAG III — Økonomiske indikatorer for de 23 varekategorier

Varekategori 1 Varmvalsede plader og smalle bånd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

30 225 632

31 095 524

33 121 273

34 158 703

32 768 375

Import

Mængde (ton)

4 814 207

5 212 268

7 807 441

8 574 007

6 991 376

Markedsandel (%)

15,9 %

16,8 %

23,6 %

25,1 %

21,3 %

Enhedspriser (EUR/ton)

463

442

396

351

492

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

75 %

75 %

76 %

75 %

76 %

Produktion (ton)

76 871 621

77 990 908

77 331 686

77 563 694

79 568 514

Salgsmængde i EU (ton)

25 411 425

25 883 256

25 313 832

25 584 696

25 776 999

Markedsandel (%)

84,1 %

83,2 %

76,4 %

74,9 %

78,7 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

519

493

455

422

556

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 1,9 %

0,0 %

– 3,1 %

– 1,0 %

7,8 %

Beskæftigelse (ultimotal)

37 467

35 573

35 038

33 557

34 815

Lagerbeholdning

2 572 574

2 580 258

2 585 958

2 617 556

2 749 280

Likviditet

448 135 738

1 065 492 450

763 891 666

603 485 811

1 369 472 142

Afkast af investeret kapital (%)

– 3,8 %

1,0 %

– 6,6 %

– 1,0 %

7,7 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

11,5 %

Varekategori 2 Koldvalsede plader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

9 772 904

9 728 449

10 353 391

9 849 904

10 085 487

Import

Mængde (ton)

1 832 159

1 903 092

2 759 877

1 998 437

2 462 471

Markedsandel (%)

18,7 %

19,6 %

26,7 %

20,3 %

24,4 %

Enhedspriser (EUR/ton)

566

546

485

474

606

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

71 %

75 %

75 %

75 %

77 %

Produktion (ton)

40 855 196

41 632 189

41 639 946

41 738 974

42 811 283

Salgsmængde i EU (ton)

7 920 370

7 805 648

7 570 764

7 829 002

7 602 288

Markedsandel (%)

81,0 %

80,2 %

73,1 %

79,5 %

75,4 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

588

558

522

495

633

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 4,4 %

– 2,8 %

– 3,0 %

0,6 %

9,8 %

Beskæftigelse (ultimotal)

12 690

11 973

11 550

11 230

11 264

Lagerbeholdning

1 078 838

1 052 246

1 064 061

1 054 347

1 093 798

Likviditet

200 559 843

413 849 620

324 264 435

454 766 919

375 807 983

Afkast af investeret kapital (%)

– 8,0 %

– 2,4 %

– 12,8 %

– 3,1 %

4,0 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

4,3 %

Varekategori 3 Elektriske plader (undtagen kornorienterede elektriske plader)

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

1 267 827

1 287 448

1 223 892

1 255 417

1 350 354

Import

Mængde (ton)

266 559

285 132

280 256

318 496

379 649

Markedsandel (%)

21,0 %

22,1 %

22,9 %

25,4 %

28,1 %

Enhedspriser (EUR/ton)

648

617

578

502

642

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

87 %

80 %

80 %

82 %

81 %

Produktion (ton)

1 080 894

1 110 013

1 052 273

1 032 560

1 114 309

Salgsmængde i EU (ton)

1 001 268

1 002 316

943 636

936 553

969 977

Markedsandel (%)

79,0 %

77,9 %

77,1 %

74,6 %

71,8 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

705

657

606

576

699

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 8,9 %

– 8,1 %

– 13,0 %

– 14,3 %

– 3,2 %

Beskæftigelse (ultimotal)

1 522

1 707

2 087

2 069

2 065

Lagerbeholdning

45 680

136 605

142 998

125 466

148 259

Likviditet

110 221 498

213 556 132

127 226 053

131 151 436

– 89 295 095

Afkast af investeret kapital (%)

– 18,3 %

– 11,7 %

– 38,3 %

– 17,9 %

– 3,4 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

8,1 %

Varekategori 4 Plader overtrukket med metal

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

23 229 673

24 289 751

25 840 225

27 439 848

28 231 862

Import

Mængde (ton)

1 854 963

2 202 856

2 687 715

3 911 752

4 980 452

Markedsandel (%)

8,0 %

9,1 %

10,4 %

14,3 %

17,6 %

Enhedspriser (EUR/ton)

679

657

615

530

662

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

78 %

82 %

84 %

86 %

84 %

Produktion (ton)

27 930 059

29 517 243

29 875 495

29 905 847

30 450 568

Salgsmængde i EU (ton)

21 344 052

22 056 052

23 118 423

23 490 212

23 218 040

Markedsandel (%)

91,9 %

90,8 %

89,5 %

85,6 %

82,2 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

682

654

614

586

711

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

1,9 %

5,4 %

5,5 %

7,9 %

11,7 %

Beskæftigelse (ultimotal)

28 915

28 243

28 749

29 863

29 648

Lagerbeholdning

1 970 500

2 433 422

2 498 143

2 329 341

2 597 133

Likviditet

807 884 294

1 353 026 892

1 343 062 742

1 720 354 890

2 020 588 339

Afkast af investeret kapital (%)

– 6,8 %

– 0,9 %

– 10,4 %

– 1,7 %

6,0 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

7,0 %

Varekategori 5 Plader overtrukket med organisk materiale

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

4 533 256

4 823 144

4 809 384

5 121 927

5 221 575

Import

Mængde (ton)

681 698

725 296

622 553

730 625

915 248

Markedsandel (%)

15,0 %

15,0 %

12,9 %

14,3 %

17,5 %

Enhedspriser (EUR/ton)

854

813

813

709

853

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

70 %

76 %

74 %

76 %

75 %

Produktion (ton)

4 479 238

4 564 346

4 574 414

4 863 169

4 940 410

Salgsmængde i EU (ton)

3 851 467

4 097 788

4 186 771

4 391 169

4 306 231

Markedsandel (%)

85,0 %

85,0 %

87,1 %

85,7 %

82,5 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

898

868

829

791

934

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 1,7 %

1,4 %

1,1 %

3,7 %

3,9 %

Beskæftigelse (ultimotal)

6 377

6 272

6 047

6 150

6 095

Lagerbeholdning

239 236

182 275

197 241

214 384

258 114

Likviditet

152 893 378

351 790 418

321 603 588

361 237 401

79 886 901

Afkast af investeret kapital (%)

– 7,6 %

– 2,1 %

– 12,9 %

– 2,7 %

3,7 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

8,6 %

Varekategori 6 Tinvalseprodukter

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

3 638 423

3 758 879

3 789 391

3 792 575

3 695 205

Import

Mængde (ton)

552 384

662 861

638 316

756 016

617 567

Markedsandel (%)

15,2 %

17,6 %

16,8 %

19,9 %

16,7 %

Enhedspriser (EUR/ton)

822

792

781

667

753

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

82 %

84 %

84 %

82 %

84 %

Produktion (ton)

4 223 583

4 315 402

4 353 002

4 302 367

4 295 575

Salgsmængde i EU (ton)

3 085 602

3 095 745

3 150 741

3 036 316

3 077 185

Markedsandel (%)

84,8 %

82,4 %

83,1 %

80,1 %

83,3 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

845

821

789

728

812

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

1,7 %

4,1 %

4,8 %

4,6 %

3,1 %

Beskæftigelse (ultimotal)

7 939

7 660

7 683

7 819

7 424

Lagerbeholdning

380 445

394 384

394 712

297 877

356 460

Likviditet

117 064 184

201 350 074

291 440 814

272 002 110

133 250 945

Afkast af investeret kapital (%)

– 18,6 %

– 10,1 %

– 35,2 %

– 20,4 %

– 25,0 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

7,3 %

Varekategori 7 Kvartoplader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

10 148 839

10 375 274

10 934 966

11 058 596

11 059 068

Import

Mængde (ton)

1 419 767

1 959 605

2 554 930

2 814 802

2 530 630

Markedsandel (%)

14,0 %

18,9 %

23,4 %

25,5 %

22,9 %

Enhedspriser (EUR/ton)

513

492

474

403

533

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

58 %

62 %

62 %

63 %

65 %

Produktion (ton)

10 749 475

11 240 103

10 608 260

10 244 950

10 581 040

Salgsmængde i EU (ton)

8 727 826

8 414 892

8 377 455

8 242 865

8 527 686

Markedsandel (%)

14,0 %

18,9 %

23,4 %

25,5 %

22,9 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

700

676

714

582

692

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 9,4 %

– 8,9 %

– 4,0 %

– 7,5 %

3,2 %

Beskæftigelse (ultimotal)

18 472

17 628

17 177

16 763

16 211

Lagerbeholdning

707 152

788 008

896 708

862 084

819 690

Likviditet

45 651 999

123 399 207

426 592 285

– 44 547 318

205 976 592

Afkast af investeret kapital (%)

– 12,2 %

– 0,3 %

– 3,3 %

– 9,9 %

– 1,5 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

23,0 %

Varekategori 8 Varmvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

1 168 291

1 352 875

1 590 437

1 807 242

1 487 848

Import

Mængde (ton)

175 836

233 028

269 697

351 075

436 173

Markedsandel (%)

15,1 %

17,2 %

17,0 %

19,4 %

29,3 %

Enhedspriser (EUR/ton)

2 011

1 926

1 877

1 518

1 822

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

61 %

65 %

69 %

73 %

73 %

Produktion (ton)

3 334 814

3 525 794

3 664 821

3 842 503

3 799 867

Salgsmængde i EU (ton)

991 962

1 119 435

1 320 528

1 455 714

1 050 966

Markedsandel (%)

84,9 %

82,7 %

83,0 %

80,5 %

70,6 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

2 023

2 013

2 028

1 792

2 115

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 4,2 %

– 0,3 %

4,0 %

4,9 %

9,2 %

Beskæftigelse (ultimotal)

5 439

4 914

4 464

4 271

4 133

Lagerbeholdning

103 375

131 557

123 098

106 508

93 335

Likviditet

144 497 251

182 932 062

613 851 975

116 754 324

218 815 195

Afkast af investeret kapital (%)

– 33,7 %

– 37,1 %

– 1,5 %

– 0,4 %

13,6 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

13,9 %

Varekategori 9 Koldvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

3 362 718

3 671 898

3 587 237

3 913 974

3 816 472

Import

Mængde (ton)

697 457

1 017 613

787 521

843 352

976 108

Markedsandel (%)

20,7 %

27,7 %

22,0 %

21,5 %

25,6 %

Enhedspriser (EUR/ton)

2 098

1 985

2 064

1 782

2 023

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

71 %

76 %

80 %

84 %

84 %

Produktion (ton)

3 076 074

3 016 723

3 139 572

3 425 201

3 114 323

Salgsmængde i EU (ton)

2 664 602

2 653 177

2 798 719

3 070 197

2 839 979

Markedsandel (%)

79,2 %

72,3 %

78,0 %

78,4 %

74,4 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

2 259

2 272

2 238

2 014

2 323

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 4,2 %

– 2,7 %

2,4 %

5,5 %

9,4 %

Beskæftigelse (ultimotal)

10 205

9 483

9 220

8 892

8 812

Lagerbeholdning

179 087

206 956

219 170

215 904

213 931

Likviditet

135 463 456

45 971 825

847 696 098

450 355 017

685 492 711

Afkast af investeret kapital (%)

– 12,4 %

– 7,7 %

8,5 %

10,6 %

21,5 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

12,9 %

Varekategori 12 Handelsstål og lette profiler af ulegeret stål og andre former for legeret stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

11 891 558

12 422 902

12 297 356

12 678 733

13 617 607

Import

Mængde (ton)

911 115

1 219 800

1 200 627

1 400 824

1 385 829

Markedsandel (%)

7,7 %

9,8 %

9,8 %

11,0 %

10,2 %

Enhedspriser (EUR/ton)

699

657

640

531

641

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

79 %

82 %

80 %

80 %

74 %

Produktion (ton)

12 132 593

12 585 360

12 301 986

11 839 241

12 427 808

Salgsmængde i EU (ton)

10 964 010

11 189 221

11 095 204

11 276 054

12 230 774

Markedsandel (%)

92,2 %

90,1 %

90,2 %

88,9 %

89,8 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

632

613

573

520

592

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

2,2 %

3,4 %

2,4 %

0,8 %

3,6 %

Beskæftigelse (ultimotal)

9 537

9 734

10 057

10 342

10 486

Lagerbeholdning

749 386

888 456

914 268

943 355

1 023 612

Likviditet

220 994 774

264 742 034

272 433 127

255 904 385

123 997 731

Afkast af investeret kapital (%)

– 1,2 %

3,7 %

3,3 %

3,9 %

6,9 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

– 8,3 %

Varekategori 13 Rebars

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

9 617 685

10 359 993

10 664 689

11 099 947

11 253 309

Import

Mængde (ton)

527 008

972 602

1 430 014

1 292 971

1 191 445

Markedsandel (%)

5,5 %

9,4 %

13,4 %

11,6 %

10,6 %

Enhedspriser (EUR/ton)

475

446

388

353

441

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

72 %

72 %

71 %

73 %

67 %

Produktion (ton)

13 171 558

13 019 699

12 763 140

13 191 436

12 494 712

Salgsmængde i EU (ton)

8 906 120

9 187 941

9 019 809

9 568 119

9 848 615

Markedsandel (%)

92,6 %

88,7 %

84,6 %

86,2 %

87,5 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

460

437

386

367

436

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 2,0 %

– 2,5 %

– 2,6 %

3,4 %

4,8 %

Beskæftigelse (ultimotal)

5 563

5 441

5 529

5 634

5 457

Lagerbeholdning

761 808

683 591

642 506

602 948

659 484

Likviditet

20 571 082

14 116 433

53 015 513

165 167 521

249 292 475

Afkast af investeret kapital (%)

0,9 %

2,4 %

1,9 %

6,2 %

9,3 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

– 1,3 %

Varekategori 14 Stænger og lette profiler af rustfrit stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

526 080

593 501

593 530

630 737

632 804

Import

Mængde (ton)

113 071

147 453

142 416

147 811

159 577

Markedsandel (%)

21,5 %

24,8 %

24,0 %

23,4 %

25,2 %

Enhedspriser (EUR/ton)

3 092

2 894

3 035

2 590

2 885

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

65 %

68 %

68 %

69 %

72 %

Produktion (ton)

527 386

597 178

599 927

637 938

641 446

Salgsmængde i EU (ton)

411 655

444 339

450 094

482 314

472 247

Markedsandel (%)

78,2 %

74,9 %

75,8 %

76,5 %

74,6 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

2 988

2 969

2 838

2 404

2 807

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

5,2 %

5,6 %

4,1 %

2,3 %

5,8 %

Beskæftigelse (ultimotal)

3 680

3 766

3 737

3 789

3 844

Lagerbeholdning

83 561

91 900

89 676

90 409

90 893

Likviditet

111 869 518

142 849 693

191 511 047

155 623 001

145 832 442

Afkast af investeret kapital (%)

1,0 %

4,3 %

1,4 %

– 0,7 %

4,9 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

– 2,8 %

Varekategori 15 Valsetråd af rustfrit stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

318 373

323 191

304 987

335 552

347 077

Import

Mængde (ton)

52 082

71 229

57 627

58 670

62 978

Markedsandel (%)

16,4 %

22,0 %

18,9 %

17,5 %

18,1 %

Enhedspriser (EUR/ton)

2 300

2 193

2 310

1 962

2 228

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

63 %

64 %

65 %

69 %

71 %

Produktion (ton)

373 010

383 586

388 273

412 892

449 392

Salgsmængde i EU (ton)

266 290

251 961

247 359

276 880

284 098

Markedsandel (%)

83,6 %

78,0 %

81,1 %

82,5 %

81,9 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

2 480

2 516

2 382

2 022

2 417

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 3,7 %

– 2,1 %

– 4,7 %

– 3,1 %

3,9 %

Beskæftigelse (ultimotal)

1 677

1 671

1 731

1 761

1 852

Lagerbeholdning

24 810

28 696

31 083

31 584

43 800

Likviditet

13 022 575

18 221 077

106 175 940

84 328 053

44 337 763

Afkast af investeret kapital (%)

– 0,7 %

2,9 %

– 1,5 %

– 2,8 %

5,5 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

7,8 %

Varekategori 16 Valsetråd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

18 033 534

18 249 258

18 949 497

19 375 225

20 026 426

Import

Mængde (ton)

1 125 730

1 289 953

1 697 912

2 000 967

2 094 274

Markedsandel (%)

6,2 %

7,1 %

9,0 %

10,3 %

10,5 %

Enhedspriser (EUR/ton)

522

504

439

392

486

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

80 %

84 %

83 %

81 %

83 %

Produktion (ton)

19 765 154

19 775 715

20 436 595

20 037 883

20 757 864

Salgsmængde i EU (ton)

16 782 585

16 828 358

17 108 877

17 222 468

17 795 595

Markedsandel (%)

93,1 %

92,2 %

90,3 %

88,9 %

88,9 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

509

492

443

420

505

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

1,8 %

4,8 %

3,0 %

0,6 %

3,4 %

Beskæftigelse (ultimotal)

11 561

11 598

11 881

13 068

13 058

Lagerbeholdning

876 450

896 633

1 120 091

974 085

954 649

Likviditet

234 768 428

424 076 182

365 467 214

287 106 970

310 381 566

Afkast af investeret kapital (%)

1,0 %

6,9 %

2,9 %

3,9 %

6,7 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

3,7 %

Varekategori 17 Profiler af jern eller ulegeret stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

6 159 135

6 544 142

6 549 935

7 205 377

7 375 383

Import

Mængde (ton)

223 669

277 507

268 014

388 041

262 745

Markedsandel (%)

3,6 %

4,2 %

4,1 %

5,4 %

3,6 %

Enhedspriser (EUR/ton)

539

509

463

409

473

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

64 %

69 %

71 %

72 %

72 %

Produktion (ton)

8 583 668

8 590 216

8 894 223

9 400 691

9 605 365

Salgsmængde i EU (ton)

5 935 432

6 266 353

6 281 426

6 817 231

7 112 453

Markedsandel (%)

96,4 %

95,8 %

95,9 %

94,6 %

96,4 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

471

471

449

417

463

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 6,5 %

– 3,7 %

– 0,6 %

2,1 %

– 1,8 %

Beskæftigelse (ultimotal)

6 212

5 685

6 006

6 264

6 096

Lagerbeholdning

510 927

464 184

466 561

559 452

569 947

Likviditet

– 48 381 794

7 224 031

161 157 041

150 487 051

– 18 595 244

Afkast af investeret kapital (%)

– 6,0 %

6,3 %

1,4 %

3,9 %

0,6 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

– 2,1 %

Varekategori 18 Spunsvægjern

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

574 025

637 684

577 270

584 985

626 863

Import

Mængde (ton)

15 870

16 503

14 051

36 970

85 054

Markedsandel (%)

2,8 %

2,6 %

2,4 %

6,3 %

13,6 %

Enhedspriser (EUR/ton)

787

765

1 126

651

629

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

78 %

82 %

76 %

82 %

81 %

Produktion (ton)

907 320

940 451

840 182

777 182

817 764

Salgsmængde i EU (ton)

558 131

621 150

563 140

548 010

541 782

Markedsandel (%)

97,2 %

97,4 %

97,6 %

93,7 %

86,4 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

711

697

652

623

640

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

6,8 %

11,5 %

8,8 %

14,0 %

3,7 %

Beskæftigelse (ultimotal)

949

971

951

981

995

Lagerbeholdning

49 762

47 610

58 744

68 417

75 616

Likviditet

58 272 442

68 732 139

63 936 644

86 404 634

40 555 786

Afkast af investeret kapital (%)

– 9,3 %

6,8 %

6,7 %

10,3 %

1,5 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

1,7 %

Varekategori 20 Gasrør

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

1 211 435

1 662 233

1 653 112

1 637 097

1 642 935

Import

Mængde (ton)

266 467

340 051

298 103

336 050

380 257

Markedsandel (%)

22,0 %

20,5 %

18,0 %

20,5 %

23,1 %

Enhedspriser (EUR/ton)

688

649

646

566

676

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

37 %

38 %

38 %

40 %

37 %

Produktion (ton)

1 053 283

1 460 549

1 471 772

1 396 933

1 392 404

Salgsmængde i EU (ton)

944 903

1 322 070

1 354 273

1 300 727

1 262 560

Markedsandel (%)

78,0 %

79,5 %

81,9 %

79,5 %

76,8 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

717

666

619

580

693

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

0,9 %

1,3 %

2,3 %

3,9 %

0,5 %

Beskæftigelse (ultimotal)

552

543

548

526

509

Lagerbeholdning

55 178

55 305

53 434

58 081

50 697

Likviditet

15 451 286

15 884 723

16 166 705

15 309 189

20 506 964

Afkast af investeret kapital (%)

3,7 %

3,9 %

1,1 %

1,7 %

8,7 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

2,4 %

Varekategori 21 Hule profiler

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

3 347 996

3 407 926

3 511 951

3 885 748

4 028 730

Import

Mængde (ton)

461 263

552 874

574 490

725 545

820 667

Markedsandel (%)

13,8 %

16,2 %

16,4 %

18,7 %

20,4 %

Enhedspriser (EUR/ton)

599

571

553

497

618

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

46 %

46 %

46 %

47 %

49 %

Produktion (ton)

3 019 375

3 019 977

3 106 261

3 333 368

3 388 786

Salgsmængde i EU (ton)

2 882 473

2 854 843

2 936 771

3 159 965

3 207 994

Markedsandel (%)

86,1 %

83,8 %

83,6 %

81,3 %

79,6 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

606

569

541

517

625

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 2,7 %

– 3,9 %

– 3,3 %

0,2 %

– 0,5 %

Beskæftigelse (ultimotal)

1 073

1 124

1 200

1 209

1 181

Lagerbeholdning

160 442

138 981

146 353

107 826

149 537

Likviditet

– 9 630 441

13 389 861

23 807 058

13 000 201

21 372 166

Afkast af investeret kapital (%)

– 2,4 %

– 5,3 %

– 6,2 %

– 0,6 %

7,2 %


Prissammenligning for 2017

 

Varekategori 22 Sømløse rør af rustfrit stål Prisunderbud

1,2 %

Varekategori 22 Sømløse rør af rustfrit stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

96 507

101 504

97 341

96 320

95 672

Import

Mængde (ton)

32 581

38 782

39 719

42 510

42 701

Markedsandel (%)

33,8 %

38,2 %

40,8 %

44,1 %

44,6 %

Enhedspriser (EUR/ton)

6 941

6 167

6 118

5 846

6 300

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

6 %

7 %

6 %

6 %

6 %

Produktion (ton)

116 630

124 135

101 291

101 831

92 357

Salgsmængde i EU (ton)

61 822

61 708

56 802

53 196

52 083

Markedsandel (%)

64,1 %

60,8 %

58,4 %

55,2 %

54,4 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

7 913

7 740

8 318

7 361

7 993

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

3,1 %

5,9 %

– 0,4 %

– 0,1 %

1,2 %

Beskæftigelse (ultimotal)

11 180

11 211

10 369

9 779

9 317

Lagerbeholdning

7 452

9 389

10 455

8 690

11 688

Likviditet

19 858 477

10 438 041

– 48 885 671

4 038 078

– 22 872 178

Afkast af investeret kapital (%)

22,7 %

– 4,3 %

– 58,1 %

– 33,4 %

– 50,5 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

21,2 %

Varekategori 23 Rør med lejer

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

68 824

72 805

67 249

59 867

65 355

Import

Mængde (ton)

7 489

9 426

11 944

9 773

8 663

Markedsandel (%)

10,9 %

12,9 %

17,8 %

16,3 %

13,3 %

Enhedspriser (EUR/ton)

2 069

1 626

1 749

1 630

1 608

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

68 %

64 %

53 %

52 %

63 %

Produktion (ton)

64 972

65 475

58 407

52 494

57 657

Salgsmængde i EU (ton)

61 324

63 378

55 304

50 092

56 691

Markedsandel (%)

89,1 %

87,1 %

82,2 %

83,7 %

86,7 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

2 023

2 003

1 925

1 804

1 837

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

4,6 %

4,9 %

– 6,7 %

– 9,2 %

– 1,8 %

Beskæftigelse (ultimotal)

332

322

306

274

280

Lagerbeholdning

1 285

1 433

2 591

1 452

2 429

Likviditet

3 499 664

3 928 566

5 055 796

– 791 310

– 620 461

Afkast af investeret kapital (%)

0,9 %

– 3,3 %

– 64,7 %

– 54,5 %

– 28,1 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

12,5 %

Varekategori 25 Store svejsede rør

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

669 846

1 041 055

427 457

586 746

1 804 463

Import

Mængde (ton)

286 939

411 273

209 524

159 219

1 044 534

Markedsandel (%)

42,8 %

39,5 %

49,0 %

27,1 %

57,9 %

Enhedspriser (EUR/ton)

1 070

793

904

772

936

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

26 %

32 %

29 %

35 %

65 %

Produktion (ton)

1 333 900

1 150 000

1 034 600

1 086 300

1 500 000

Salgsmængde i EU (ton)

382 758

624 819

216 243

426 937

759 478

Markedsandel (%)

57,1 %

60,0 %

50,6 %

72,8 %

42,1 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

894

887

835

771

766

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

3,0 %

– 6,1 %

– 2,7 %

– 0,6 %

0,0 %

Beskæftigelse (ultimotal)

1 512

1 545

1 365

1 372

1 326

Lagerbeholdning

322 722

600 020

633 600

727 048

1 139 429

Likviditet

197 726 967

– 97 558 802

94 492 289

– 70 888 943

13 666 659

Afkast af investeret kapital (%)

– 15,8 %

– 23,5 %

– 17,7 %

– 6,7 %

9,1 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

– 22,0 %

Varekategori 26 Andre svejsede rør

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

2 385 499

3 121 613

3 126 300

3 286 436

3 352 661

Import

Mængde (ton)

474 949

491 934

510 548

540 386

571 167

Markedsandel (%)

19,9 %

15,8 %

16,3 %

16,4 %

17,0 %

Enhedspriser (EUR/ton)

1 352

1 376

1 397

1 262

1 431

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

57 %

57 %

57 %

58 %

60 %

Produktion (ton)

2 384 152

3 166 935

3 144 492

3 190 480

3 301 195

Salgsmængde i EU (ton)

1 907 944

2 622 348

2 588 536

2 721 349

2 765 915

Markedsandel (%)

80,0 %

84,0 %

82,8 %

82,8 %

82,5 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

1 024

1 013

984

942

1 062

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

1,2 %

2,4 %

1,7 %

4,2 %

4,3 %

Beskæftigelse (ultimotal)

3 024

3 013

3 011

3 089

3 025

Lagerbeholdning

125 621

84 268

100 035

120 308

120 420

Likviditet

66 281 502

68 619 951

77 514 611

87 283 492

106 630 804

Afkast af investeret kapital (%)

9,1 %

11,5 %

8,8 %

12,8 %

19,3 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

– 34,8 %

Varekategori 28 Ståltråd

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

1 318 451

1 517 192

1 480 243

1 513 248

1 505 202

Import

Mængde (ton)

574 083

722 773

692 918

736 623

722 858

Markedsandel (%)

43,5 %

47,6 %

46,8 %

48,7 %

48,0 %

Enhedspriser (EUR/ton)

781

729

722

626

708

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

73 %

75 %

77 %

73 %

71 %

Produktion (ton)

899 763

932 496

940 169

886 666

900 054

Salgsmængde i EU (ton)

744 368

794 419

787 325

776 626

782 344

Markedsandel (%)

56,5 %

52,4 %

53,2 %

51,3 %

52,0 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

940

909

840

832

905

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

0,5 %

0,0 %

1,1 %

2,6 %

0,8 %

Beskæftigelse (ultimotal)

3 387

3 395

3 429

3 459

3 408

Lagerbeholdning

 

 

 

 

 

Likviditet

66 281 502

68 619 951

77 514 611

87 283 492

106 630 804

Afkast af investeret kapital (%)

 

 

 

 

 


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

21,8 %


BILAG IV — Liste over varer med oprindelse i udviklingslande, for hvilke de midlertidige foranstaltninger gælder

Land/Varegruppe

1

2

3

4

5

6

7

8

9

12

13

14

15

16

17

18

20

21

22

23

25

26

28

Afghanistan

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Albanien

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Angola

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Antigua og Barbuda

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Argentina

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Armenien

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bangladesh

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Barbados

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Belize

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Benin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Botswana

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Brasilien

x

x

 

 

 

x

x

 

 

 

 

 

 

 

x

 

 

 

 

 

 

 

 

Brunei

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Burkina Faso

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Burundi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Cambodja

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Cameroun

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Chile

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Columbia

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Congo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Costa Rica

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Cuba

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De Forenede Arabiske Emirater

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

x

 

 

 

 

 

x

 

Den Bolivariske Republik Venezuela

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den Centralafrikanske Republik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den Demokratiske Folkerepublik Laos

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den Demokratiske Republik Congo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den Dominikanske Republik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den Flernationale Stat Bolivia

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den Kirgisiske Republik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien

 

 

 

 

x

 

x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

x

x

 

 

 

 

 

Djibouti

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dominica

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ecuador

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Egypten

x

 

 

 

 

 

 

 

 

x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

El Salvador

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Elfenbenskysten

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fiji

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filippinerne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gabon

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gambia

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Georgien

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ghana

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grenada

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Guatemala

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Guinea

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Guinea-Bissau

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Guyana

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Haiti

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Honduras

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hongkong, Kina

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indien

x

x

x

x

x

x

x

 

x

 

 

x

x

 

 

 

x

 

x

x

 

x

 

Indonesien

 

 

 

 

 

 

x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jamaica

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jordan

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kap Verde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kasakhstan

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kenya

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kina

 

 

x

x

 

x

 

x

 

x

 

 

x

 

 

x

 

x

x

x

x

x

x

Kongeriget Bahrain

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kongeriget Saudi-Arabien

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

x

 

 

Lesotho

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Liberia

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Macao, Kina

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Madagaskar

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Malawi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Malaysia

 

 

 

 

 

 

 

 

x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maldiverne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mali

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Marokko

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mauretanien

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mauritius

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mexico

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mongoliet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Montenegro

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mozambique

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Myanmar

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Namibia

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nepal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nicaragua

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Niger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nigeria

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oman

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pakistan

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Panama

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Papua Ny Guinea

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paraguay

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Peru

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Qatar

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Republikken Moldova

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

x

 

 

x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rwanda

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Saint Kitts og Nevis

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Saint Vincent og Grenadinerne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Salomonøerne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samoa

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Santa Lucia

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Senegal