EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R0969

Kommissionens forordning (EU) 2018/969 af 9. juli 2018 om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår kravene vedrørende fjernelse af specificeret risikomateriale fra små drøvtyggere (EØS-relevant tekst.)

C/2018/3304

OJ L 174, 10.7.2018, p. 12–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/969/oj

10.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 174/12


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/969

af 9. juli 2018

om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår kravene vedrørende fjernelse af specificeret risikomateriale fra små drøvtyggere

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), særlig artikel 23, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier (i det følgende benævnt »TSE«) hos dyr. Forordningen gælder for produktion og markedsføring af levende dyr og animalske produkter og i visse særlige tilfælde for eksport heraf.

(2)

I forordning (EF) nr. 999/2001 defineres specificeret risikomaterialer (i det følgende benævnt »SRM«) som de vævstyper, der er nævnt i bilag V til forordningen, og det fastsættes, at SRM skal fjernes og bortskaffes i overensstemmelse med bilag V til forordning (EF) nr. 1069/2009 (2). Fjernelse af SRM er en foranstaltning, der er bestemt til at tackle BSE-risikoen hos kvæg, får og geder. Listen over SRM hos får og geder er fastsat i punkt 1, litra b), i bilag V til forordning (EF) nr. 999/2001.

(3)

Anbefalingerne fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (i det følgende benævnt »OIE«) vedrørende BSE, som er fastsat i kapitel 11.4 i OIE's sundhedskodeks for terrestriske dyr (3), gælder kun for BSE-agensen hos kvæg. For så vidt angår får og geder fastlægger OIE således ikke en liste over væv, der ikke bør handles på grund af deres BSE-risiko.

(4)

Kommissionens strategidokument om transmissible spongiforme encephalopatier i 2010-2015 (4) åbner mulighed for at revidere den eksisterende liste over SRM på grundlag af videnskabelig dokumentation og under hensyntagen til udviklingen i den epidemiologiske situation for BSE. Den epidemiologiske situation for BSE i Unionen er blevet væsentligt forbedret. Der blev i 2016 indberettet fem tilfælde af BSE hos kvæg i Unionen sammenlignet med 2 166 indberettede tilfælde i 2001. Denne forbedring af BSE-situationen i Unionen afspejles i den kendsgerning, at 24 medlemsstater og to regioner i en medlemsstat nu er anerkendt som lande med en ubetydelig BSE-risiko i henhold til Kommissionens beslutning 2007/453/EF (5) på grundlag af status for BSE-risiko som anerkendt af OIE.

(5)

For så vidt angår SRM fra små drøvtyggere nævner Kommissionens strategidokument om transmissible spongiforme encephalopatier i 2010-2015 en på det pågældende tidspunkt igangværende risikovurdering af relevansen af listen over SRM fra små drøvtyggere. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) offentliggjorde denne risikovurdering den 2. december 2010 i en videnskabelig udtalelse om BSE-/TSE-infektivitet i væv fra små drøvtyggere (i det følgende benævnt »EFSA's udtalelse fra 2010«) (6). I udtalelsen vurderede EFSA, at antallet af små drøvtyggere, der var inficeret med BSE, og som hvert år kan komme ind i fødekæden i Unionen, er meget begrænset, og bekræftede, at disse skøn taler imod en omfattende BSE-epidemi i populationen af små drøvtyggere i Unionen. EFSA's konklusion er gyldig i hele Unionen uanset medlemsstaternes BSE-risikostatus.

(6)

Som nævnt i den fælles videnskabelige udtalelse om en eventuel epidemiologisk eller molekylær sammenhæng mellem TSE hos dyr og mennesker, som blev vedtaget af EFSA og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme den 9. december 2010 (7), er der på verdensplan kun indberettet to tilfælde af BSE, der forekommer under naturlige betingelser hos geder, og der er ikke indberettet tilfælde af naturligt forekommende BSE-tilfælde hos får. De to naturlige BSE-tilfælde blev påvist hos geder født før indførelsen af forbuddet mod at fodre husdyr med forarbejdet animalsk protein og på et tidspunkt, hvor BSE-epidemien hos kvæg var på sit højeste.

(7)

Den 5. august 2015 offentliggjorde EFSA en videnskabelig udtalelse om en anmodning om en fornyet undersøgelse af en videnskabelig publikation om det zoonotiske potentiale af scrapieprioner fra får (i det følgende benævnt »EFSA's udtalelse fra 2015«) (8). I udtalelsen konkluderede EFSA, at der ikke er dokumentation for en årsagssammenhæng mellem scrapie og humane TSE'er, og bekræftede, at kun den klassiske BSE-agens kunne påvises at være zoonotisk. EFSA fremhævede desuden, at der er ikke epidemiologisk dokumentation for, at scrapie er zoonotisk, navnlig fordi incidensen af sporadisk Creutzfeldt-Jakobs sygdom hos mennesker er den samme i lande med minimal incidens af scrapie som i lande med høj incidens af scrapie.

(8)

Derfor bør de eksisterende krav for fjernelse af SME hos små drøvtyggere ændres, således at kun de væv, i hvilke de højeste niveauer af BSE-infektivitet er koncentreret hos inficerede små drøvtyggere, betegnes som SRM. Ifølge EFSA's udtalelse fra 2010 viser forsøgsdata, at de højeste niveauer af infektivitet hos får inokuleret med BSE findes i hjernen og rygmarven.

(9)

I betragtning af de praktiske vanskeligheder med at sikre, at kraniets knogler ikke kontamineres med hjernevæv, bør kranier fra får og geder på over 12 måneder eller med en frembrudt, blivende fortand, fortsat betegnes som SRM i bilag V til forordning (EF) nr. 999/2001.

(10)

Derfor bør kun kraniet med hjerne og øjne samt rygmarven fra dyr på over 12 måneder eller med en frembrudt, blivende fortand betragtes som SRM hos får og geder.

(11)

På grund af de særlige forhold, som gør sig gældende for fåre- og gedeavl, er det sjældent muligt, at bestemme disse dyrs nøjagtige fødselsdato, og disse data er derfor ikke indført i det bedriftsregister, der kræves i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 (9). Derfor skal hjerne, kranium og øjne i øjeblikket fjernes fra får og geder på over 12 måneder eller med en frembrudt, blivende fortand.

(12)

Fårs og geders alder ud fra tandsæt kan kun anslås tilnærmelsesvist, idet datoen for den første blivende fortands frembrud hos får og geder kan variere med flere måneder. Andre metoder til at anslå, om får og geder, der er sendt til slagtning, er over 12 måneder gamle, kan give et tilsvarende niveau af garanti vedrørende dyrenes alder. Da sådanne metoder kan afhænge af de særlige kendetegn ved slagtning af får og geder på nationalt plan, bør sådanne metoders pålidelighed vurderes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor slagtningen finder sted. Punkt 1, litra b), i bilag V til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres for at give mulighed for at anslå, om et dyr er på over 12 måneder, ved hjælp af en metode, der er godkendt af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor slagtningen finder sted.

(13)

Bilag V til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag V til forordning (EF) nr. 999/2001 affattes punkt 1, litra b), således:

»b)

for så vidt angår får og geder: kraniet med hjerne og øjne samt rygmarven fra dyr på over 12 måneder eller med en frembrudt, blivende fortand eller fra dyr på over 12 måneder som anslået efter en metode, der er godkendt af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor slagtningen finder sted.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).

(3)  http://www.oie.int/index.php?id=169&L=0&htmfile=chapitre_bse.htm.

(4)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — TSE-køreplan 2 — Strategidokument om transmissible spongiforme encephalopatier i 2010-2015; KOM(2010) 384 endelig.

(5)  Kommissionens beslutning 2007/453/EF af 29. juni 2007 om fastsættelse af BSE-status for medlemsstater eller tredjelande eller deres regioner i henhold til deres BSE-risiko (EUT L 172 af 30.6.2007, s. 84).

(6)  EFSA Journal 2010; 8(12):1875 [92 s.].

(7)  EFSA Journal 2011; 9(1):1945 [111 s.].

(8)  EFSA Journal 2015; 13(8):4197 [58 s.].

(9)  Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8).


Top