31.1.2018

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/1

---

RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/120

af 23. januar 2018

om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2017/127

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I traktatens artikel 43, stk. 3, fastsættes det, at Rådet på forslag af Kommissionen skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyn til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvor det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og andre rådgivende organer, samt i lyset af enhver rådgivning fra de rådgivende råd.

(3)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2. I overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i nævnte forordning bør fiskerimulighederne tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at de enkelte medlemsstater sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af foreliggende videnskabelig rådgivning og under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og på grundlag af de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter, navnlig på møderne med de rådgivende råd.

(5)

Landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 indføres særskilt for de enkelte fiskerier. I den region, der er omfattet af nærværende forordning, gælder det, at når et fiskeri er omfattet af landingsforpligtelsen, skal alle arter i det pågældende fiskeri, som er underlagt fangstbegrænsninger, landes. Fra den 1. januar 2016 finder landingsforpligtelsen anvendelse på de arter, der karakteriserer det pågældende fiskeri. I artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at når der indføres landingsforpligtelse for en fiskebestand, skal fiskerimulighederne fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. Kommissionen har på grundlag af fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 vedtaget en række delegerede forordninger om fastsættelse på midlertidig basis og for en periode på højst tre år af specifikke planer for udsmid som forberedelse til, at landingsforpligtelsen kan gennemføres fuldt ud.

(6)

Fiskerimulighederne for bestande af arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen fra den 1. januar 2018, bør kompensere for tidligere udsmid og baseres på videnskabelige oplysninger og rådgivning. Med henblik på at sikre en rimelig kompensation for fisk, der tidligere er blevet smidt ud og skal landes fra den 1. januar 2018, bør et tillæg beregnes efter følgende metode: Det nye landingstal bør beregnes ved at trække de mængder, der fortsat vil blive smidt ud i forbindelse med udøvelsen af landingsforpligtelsen, fra tallet fastsat af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) for de samlede fangster; et tillæg, der anvendes for TAC-tallet, bør være proportionalt med ændringen mellem det nye beregnede landingstal og det tidligere tal for ICES-landinger.

(7)

Ifølge den videnskabelige rådgivning er situationen for havbars (Dicentrarchus labrax) i Det Keltiske Hav, Den Engelske Kanal, Det Irske Hav og den sydlige del af Nordsøen (ICES-afsnit 4b, 4c, 7a og 7d-7h) stadig yderst alvorlig, og bestanden er fortsat i tilbagegang, til trods for de foranstaltninger, der er truffet i de senere år. Disse foranstaltninger har ikke ført til den ønskede reduktion af fiskeridødeligheden ved kommercielt fiskeri (kun -17 % i stedet for de forventede -50 %). Fiskeridødeligheden for den nordlige bestand ved rekreativt fiskeri anses nu for at være langt mere omfattende end tidligere beregnet og skønnes i 2016 at have overskredet fiskeridødeligheden af kommercielle årsager. Dette omfatter også årsager til dødelighed efter genudsætning. Fiskeridødeligheden for den nordlige bestand skal derfor begrænses betydeligt for at give mulighed for en mindre stigning i biomassen.

(8)

For at afbøde de sociale og økonomiske virkninger af ovenstående foranstaltning kan der tillades begrænset fiskeri med visse redskaber, samtidig med at der fastsættes bestemmelser om to måneders lukning for at beskytte gydestimer. Der kunne være visse uundgåelige bifangster fra andre fangstredskaber, men bestandens tilstand er så alvorlig, at landing af alle disse bifangster ikke kan tillades, og enhver kontakt med bestanden bør undgås. Desuden vil der være behov for yderligere begrænsninger på rekreativt fiskeri, idet det hele året kun vil være tilladt at fiske, hvis fangsten genudsættes. Under hensyntagen til ICES-rådgivningen om yderligere at reducere fiskeritrykket på bestanden af havbars i Biscayabugten bør der også for det pågældende område fastsættes en lavere daglig fangstbegrænsning for rekreativt fiskeri.

(9)

For så vidt angår den europæiske ålebestand (Anguilla anguilla), har ICES rådgivet om, at al menneskeskabt dødelighed bør reduceres til nul eller bibeholdes så tæt på nul som muligt. På baggrund af denne rådgivning er det hensigtsmæssigt at indføre et midlertidigt forbud mod fiskeri af europæisk ål med en samlet længde på 12 cm eller mere i EU-farvande i ICES-området, herunder i Østersøen, for at beskytte gydefisk under deres vandring.

(10)

Visse TAC'er for bestande af Elasmobranchii (hajer og rokker) har i flere år været sat til 0 med en dertil knyttet forpligtelse om straks at genudsætte utilsigtede fangster af sådanne arter. Grunden til denne særbehandling er, at disse bestandes bevarelsesstatus er meget dårlig, og at udsmid ikke øger fiskeridødeligheden for, men anses for at være til gavn for, disse arter, fordi de har en høj overlevelsesrate. Fra den 1. januar 2015 har fangster af disse arter i pelagisk fiskeri imidlertid skullet landes, medmindre de er omfattet af en af undtagelserne fra landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013. I henhold til artikel 15, stk. 4, litra a), i nævnte forordning kan sådanne undtagelser anvendes på arter, som der ikke må fiskes efter, og som er identificeret som sådanne i en EU-retsakt, der er vedtaget inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. Det bør derfor forbydes at fiske efter disse arter i de pågældende områder.

(11)

I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør TAC'erne for bestande, der er omfattet af flerårige planer, fastsættes i overensstemmelse med reglerne i disse planer. TAC'erne for bestandene af tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal, rødspætte og tunge i Nordsøen og almindelig tun i den østlige del af Atlanterhavet og Middelhavet bør derfor fastsættes i overensstemmelse med reglerne i forordning (EF) nr. 509/2007 (2), (EF) nr. 676/2007 (3) og (EU) 2016/1627 (4). For den sydlige kulmulebestand er formålet, jf. Rådets forordning (EF) nr. 2166/2005 (5), at genopbygge biomassen af de berørte bestande, så de kommer til at ligge inden for sikre biologiske grænser samtidig med, at de fortsat er i overensstemmelse med de videnskabelige data. I overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning er det, i mangel af endelige data om et mål for gydebiomassen og samtidig med, at der tages hensyn til ændringer i sikre biologiske grænser, hensigtsmæssigt, med henblik på at bidrage til opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013, at fastsætte TAC'en på grundlag af rådgivningen fra ICES om det maksimale bæredygtige udbytte.

(12)

Hvad angår sildebestanden vest for Skotland har ICES på grundlag af de fastlagte benchmarks forelagt rådgivning for den samlede sildebestand i afsnit 6a, 7b og 7c (vest for Skotland og vest for Irland). Rådgivningen omfatter to separate TAC'er (dvs. en for 6aS, 7b og 7c og en for 5b, 6b og 6aN). Ifølge ICES skal der udarbejdes en genopretningsplan for denne bestand. Eftersom forvaltningsplanen for den nordlige bestand (6) ifølge den videnskabelige rådgivning ikke kan anvendes på den samlede bestand, og det ikke er muligt at fastsætte særskilte fiskerimuligheder for disse to bestande, fastsættes en TAC for at muliggøre begrænsede fangster i et kommercielt drevet videnskabeligt prøveudtagningsprogram.

(13)

For bestande, som der ikke foreligger tilstrækkelige eller pålidelige data for med henblik på udarbejdelse af størrelsesoverslag, bør forvaltningsforanstaltningerne og TAC-niveauerne følge den forsigtighedstilgang i fiskeriforvaltningen, der er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 1380/2013, samtidig med at der tages hensyn til bestandsspecifikke faktorer, herunder især tilgængelige oplysninger om tendenser for bestande og betragtninger vedrørende blandet fiskeri.

(14)

Med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (7) blev der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i henhold til nævnte forordnings artikel 3 og 4 bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af nævnte forordnings artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme indført af artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forværre bestandenes biologiske tilstand, bør det fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 derfor kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(15)

Hvis en TAC for en bestand kun tildeles én medlemsstat, bør den berørte medlemsstat i henhold til artikel 2, stk. 1, i traktaten bemyndiges til at fastlægge niveauet for denne TAC. Der bør fastsættes bestemmelser for at sikre, at den berørte medlemsstat ved fastlæggelsen af TAC-niveauet handler i fuld overensstemmelse med principperne og reglerne i den fælles fiskeripolitik.

(16)	Det er nødvendigt at fastsætte den maksimale tilladte fiskeriindsats for 2018 i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 509/2007, artikel 9 i forordning (EF) nr. 676/2007 og artikel 5, 6, 7 og 9 i og bilag I til forordning (EU) 2016/1627.

(17)

For at sikre fuld udnyttelse af fiskerimulighederne er det hensigtsmæssigt at give mulighed for gennemførelse af en fleksibel ordning mellem visse af TAC-områderne for så vidt angår den samme biologiske bestand. Ud over den nuværende fleksibilitet mellem områderne bør der derfor navnlig indføres en begrænset fleksibilitet mellem områderne for lange fra ICES-underområde 6-14 til EU-farvande i underområde 4 og for sej og rokker mellem afsnit 7d og EU-farvande i afsnit 2a og underområde 4.

(18)	For visse arter, såsom bestemte hajarter, vil selv et begrænset fiskeri kunne udgøre en alvorlig risiko for deres bevarelse. Fiskerimulighederne for sådanne arter bør derfor begrænses helt i form af et generelt forbud mod fiskeri efter sådanne arter.

(19)

På 11. konference mellem parterne i konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr, som blev afholdt den 3.-9. november 2014 i Quito, blev en række arter tilføjet til konventionens lister over beskyttede arter i tillæg I og II til konventionen med virkning fra den 8. februar 2015. Disse arter bør derfor beskyttes, når det gælder EU-fiskerfartøjer, der fisker i alle farvande, og når det gælder tredjelandsfiskerfartøjer, der fisker i EU-farvande.

(20)

De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes ved nærværende forordning, skal udnyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (8), særlig nævnte forordnings artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af denne forordning.

(21)

Ifølge rådgivningen fra ICES bør den særlige ordning for forvaltning af tobis i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og 3a og ICES-underområde 4 opretholdes. Eftersom den videnskabelige rådgivning fra ICES først forventes at foreligge i februar 2018, bør TAC'er og kvoter for denne bestand midlertidigt fastsættes til nul, indtil rådgivningen foreligger.

(22)

Unionen har i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i aftalerne eller protokollerne om fiskeriforbindelserne med Norge (9) og Færøerne (10), holdt samråd om fiskerirettigheder med disse partnere. Efter proceduren i aftalen og protokollen om fiskeriforbindelserne med Grønland (11) har Den Blandede Komité fastsat niveauet for Unionens fiskerimuligheder i grønlandske farvande i 2018. Det er derfor nødvendigt at indarbejde disse fiskerimuligheder i denne forordning.

(23)	På årsmødet i 2017 vedtog Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) bevarelsesforanstaltninger for de to bestande af rødfisk i Irmingerhavet. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(24)

På årsmødet i 2017 vedtog Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), at TAC'erne for sydatlantisk hvid tun og for gulfinnet tun holdes på samme niveau. ICCAT-Kommissionen vedtog desuden TAC-forhøjelser for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet og nordlig hvid tun. TAC'en for 2018 for nordlig hvid tun i Spanien afspejler allerede en nedsættelse på 945,56 tons for overfiskning, som fandt sted i 2016. Denne overfiskning blev på ICCAT-plan opvejet af fiskerimuligheder fra andre medlemsstater (Frankrig, Irland, Portugal og Det Forenede Kongerige). En yderligere tilbagebetaling fra Spanien vil derfor være nødvendig for fuldt ud at kompensere disse medlemsstater.

(25)

I 2018 begrænses TAC'en for sværdfisk i Middelhavet i tråd med ICCAT-henstilling 16-05. Som det allerede er tilfældet for bestanden af almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, bør fangster i rekreativt fiskeri af alle andre ICCAT-bestande være omfattet af de fangstbegrænsninger, der er vedtaget af ICCAT. EU-fiskerfartøjer med en længde på mindst 20 meter, som fisker efter storøjet tun i ICCAT-konventionsområdet, bør desuden være underlagt de kapacitetsbegrænsninger, som ICCAT har vedtaget i ICCAT-henstilling 15-01. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(26)

På det 36. årsmøde i 2017 vedtog parterne i Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis (CCAMLR) fangstbegrænsninger for både mål- og bifangstarter for perioden fra den 1. december 2017 til den 30. november 2018. Der bør ved fastsættelsen af fiskerimulighederne for 2018 tages hensyn til udnyttelsen af kvoterne i 2017.

(27)

Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC) vedtog på sit årsmøde i 2017 nye fangstbegrænsninger for gulfinnet tun (Thunnus albacares), der ikke berører Unionens fangstbegrænsninger i IOTC. Den begrænsede også muligheden for at bruge anordninger til tiltrækning af fisk (FAD) samt forsyningsfartøjer. Eftersom forsyningsfartøjernes aktiviteter og anvendelsen af FAD'er er en integrerende del af den fiskeriindsats, der udøves af notfartøjsflåden, bør denne foranstaltning gennemføres i EU-retten.

(28)	Årsmødet i Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) finder sted den 30. januar 2018-3. februar 2018. Indtil årsmødet har fundet sted, bør de gældende foranstaltninger i SPRFMO-konventionsområdet opretholdes foreløbigt.

(29)

På sit årsmøde i 2017 vedtog Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC) en bevarelsesforanstaltning for gulfinnet tun, storøjet tun og bugstribet bonit for perioden 2018-2020 og ændrede de eksisterende bevarelsesforanstaltninger for 2017 for disse arter. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(30)	På sit årsmøde i 2017 bekræftede Kommissionen for Bevarelse af Sydlig Tun (CCSBT) TAC'en for sydlig tun for perioden 2018-2020, som vedtaget på årsmødet i 2016. De gældende foranstaltninger om tildeling af fiskerimuligheder, som CCSBT har vedtaget, bør gennemføres i EU-retten.

(31)

Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav (SEAFO) valgte på sit årlige møde i 2017 ikke at ændre den bevarelsesforanstaltning med toårige TAC'er for sort patagonisk isfisk, røde dybvandskrabber, sort berycider og Pseudopentaceros spp, der blev vedtaget i 2016. Bevarelsesforanstaltningen for den toårige TAC for orange savbug i afsnit B1 blev ikke revideret og er fortsat gældende i 2018. De gældende foranstaltninger om tildeling af fiskerimuligheder, som SEAFO har vedtaget, bør gennemføres i EU-retten.

(32)	Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC) vedtog en bevarelses- og forvaltningsforanstaltning for tropisk tunfisk på sit 14. årlige møde. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(33)	Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) vedtog på sit 39. årsmøde i 2017 en række fiskerimuligheder for 2018 for visse bestande i NAFO-konventionsområdets underområde 14. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(34)

På sit 40. årsmøde i 2016 vedtog Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) fangst- og indsatsbegrænsninger for visse små pelagiske bestande for årene 2017 og 2018 i det geografiske underområde 17 og 18 (Adriaterhavet) i GFCM-aftaleområdet. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten. De maksimale fangstbegrænsninger, som er fastsat i bilag IL, fastsættes udelukkende for et år, og uden at dette berører eventuelle andre foranstaltninger, der vedtages i fremtiden samt en eventuel fordelingsnøgle mellem medlemsstaterne.

(35)

Under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for den slovenske flåde og deres marginale indvirkning på bestandene af små pelagiske arter, er det hensigtsmæssigt at bevare de nuværende fiskerimønstre og sikre adgang for den slovenske flåde til en minimumsmængde af små pelagiske arter.

(36)

Visse internationale foranstaltninger, der skaber eller begrænser fiskerimuligheder for Unionen, vedtages af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er) ved årets udgang og finder anvendelse, før denne forordning træder i kraft. Det er derfor nødvendigt at anvende de bestemmelser, der gennemfører disse foranstaltninger i EU-retten, med tilbagevirkende kraft. Da fangståret i CCAMLR-konventionsområdet løber fra den 1. december til den 30. november, og visse fiskerimuligheder eller forbud i CCAMLR-konventionsområdet derfor fastsættes for en periode, der begynder den 1. december 2017, bør de relevante bestemmelser i denne forordning gælde fra denne dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke princippet om berettiget forventning, da det ikke er tilladt for CCAMLR-medlemmer at fiske i CCAMLR-konventionsområdet uden tilladelse.

(37)

For så vidt angår fiskerimulighederne for arktiske krabber i området omkring Svalbard indrømmer Paristraktaten af 1920 lige og ikkediskriminerende adgang til ressourcer for alle parter i denne traktat, herunder med hensyn til fiskeri. Unionens opfattelse af denne adgang for så vidt angår fiskeri efter arktiske krabber på kontinentalsoklen omkring Svalbard er anført i to verbalnoter til Norge af 25. oktober 2016 og 24. februar 2017. For at sikre, at udnyttelsen af arktiske krabber i området ved Svalbard sker i overensstemmelse med de regler om ikkeforskelsbehandling, der måtte være fastsat af Norge, hvis højhedsområde og jurisdiktion området inden for nævnte traktats grænser hører under, er det passende at fastsætte antallet af fartøjer, der har tilladelse til det pågældende fiskeri. Fordelingen af disse fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne er begrænset til 2018. Der mindes om, at det primære ansvar for at sikre overholdelsen af gældende ret i EU påhviler flagmedlemsstaten.

(38)

I overensstemmelse med Unionens erklæring til Den Bolivariske Republik Venezuela om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst (12) er det nødvendigt at fastsætte fiskerimuligheder for snapperarter for Venezuela i EU-farvande.

(39)

Under hensyntagen til at visse bestemmelser skal anvendes løbende og for at undgå retsusikkerhed i perioden mellem udgangen af 2017 og datoen for ikrafttræden af forordningen om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2018 er det hensigtsmæssigt, at bestemmelserne vedrørende forbud og fredningsperioder fortsat finder anvendelse i begyndelsen af 2019, indtil ikrafttrædelsen af forordningen om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2019.

(40)

For at sikre ensartede betingelser for, at de enkelte medlemsstater kan få tilladelse til at benytte sig af systemet for fiskeriindsatstildelinger i overensstemmelse med en kW-dage-ordning, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (13).

(41)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på tildelingen af ekstra havdage for endeligt ophør med fiskeri og for øget videnskabelig observatørdækning og fastlæggelse af formatet for regneark til indsamling og videresendelse af oplysninger vedrørende overførsel af havdage mellem fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag.

(42)

For at undgå afbrydelser i fiskeriet og sikre EU-fiskernes udkomme bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2018 med undtagelse af bestemmelserne vedrørende fiskeriindsatsbegrænsninger, som bør anvendes fra den 1. februar 2018, og visse bestemmelser vedrørende specifikke områder, som bør anvendes fra en bestemt dato. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.

(43)	Fiskerimulighederne bør udnyttes i fuld overensstemmelse med gældende EU-ret.

(44)

I henhold til den opdaterede videnskabelige rådgivning fra ICES bør den årlige fangst af pighvar i ICES-underområde 4 ikke være på mere end 4 952 ton for årene 2017-2019. Det er derfor hensigtsmæssigt at ændre TAC'en for pighvar og slethvar i Nordsøen for at muliggøre større fangster af disse arter også i 2017. Rådets forordning (EU) 2017/127 (14) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(45)

TAC'en for pighvar og slethvar i Nordsøen (ICES-afsnit IIa og IV) i henhold til forordning (EU) 2017/127 finder anvendelse fra den 1. januar 2017. Ændringsbestemmelserne i nærværende forordning bør også finde anvendelse fra denne dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet eller princippet om berettiget forventning, idet de pågældende fiskerimuligheder er forhøjet i forhold til de muligheder, der er fastsat i forordning (EU) 2017/127 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.   Ved denne forordning fastsættes der fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande.

2.   Fiskerimulighederne i stk. 1 omfatter:

a)	fangstbegrænsninger for 2018 og, hvor det er anført i denne forordning, for 2019

b)	fiskeriindsatsbegrænsninger for perioden fra den 1. februar 2018 til den 31. januar 2019, medmindre der er fastsat andre perioder for indsatsbegrænsninger i artikel 26, 27 og 39 eller i bilag IIE samt vedrørende anordninger til tiltrækning af fisk (FAD)

c)	fiskerimuligheder for perioden fra den 1. december 2017 til den 30. november 2018 for visse bestande i CCAMLR-konventionsområdet

d)	fiskerimuligheder for visse bestande i de områder af IATTC-konventionsområdet, der er fastlagt i artikel 28, for de perioder i 2018 og 2019, der er fastsat i nævnte artikel.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på følgende fartøjer:

a)	EU-fiskerfartøjer

b)	tredjelandsfartøjer i EU-farvande.

2.   Denne forordning finder også anvendelse på rekreativt fiskeri, når dette fiskeri udtrykkeligt nævnes i de relevante bestemmelser.

Artikel 3

Definitioner

Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendelse. Desuden forstås ved:

a)   »tredjelandsfartøj«: et fiskerfartøj, der fører et tredjelands flag og er registreret i et tredjeland

b)   »rekreativt fiskeri«: ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer, herunder til rekreation, turisme eller sport

c)   »internationale farvande«: farvande, der ikke er omfattet af nogen stats højhedsområde eller jurisdiktion

d)   »samlet tilladt fangstmængde« (TAC):

i)	i fiskerier, der er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, den mængde fisk, der hvert år kan fanges af hver fiskebestand

ii)	i alle andre fiskerier den mængde fisk, der hvert år kan landes af hver bestand

e)   »kvote«: en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland

f)   »analytiske vurderinger«: kvantitative evalueringer af bestandsudviklingen på baggrund af data om en bestands biologi og udnyttelse, som ifølge videnskabelige undersøgelser er af den fornødne kvalitet til at kunne give videnskabelig rådgivning om fremtidige fangstmuligheder

g)   »maskestørrelse«: maskestørrelsen i fiskenet som målt i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 517/2008 (15)

h)   »EU-fiskerflåderegister«: det register, der er oprettet af Kommissionen i henhold til artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013

i)   »fiskerilogbog«: den i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1224/2009 omhandlede logbog.

Artikel 4

Fiskeriområder

I denne forordning forstås ved:

a)   »ICES-områder« (ICES: Det Internationale Havundersøgelsesråd): de geografiske områder, der er specificeret i bilag III til forordning (EF) nr. 218/2009 (16)

b)   »Skagerrak«: det geografiske område, der afgrænses mod vest af en ret linje fra Hanstholm fyr til Lindesnes fyr og mod syd af en ret linje fra Skagen fyr til Tistlarna fyr og herfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst

c)   »Kattegat«: det geografiske område, der afgrænses mod nord af en ret linje fra Skagen fyr til Tistlarna fyr og derfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst og mod syd af en ret linje fra Hasenøre til Gnibens Spids, fra Korshage til Spodsbjerg og fra Gilbjerg Hoved til Kullen

d)   »Funktionel enhed 16 i ICES-underområde 7«: det geografiske område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

—	53° 30′ N 15° 00′ V

—	53° 30′ N 11° 00′ V

—	51° 30′ N 11° 00′ V

—	51° 30′ N 13° 00′ V

—	51° 00′ N 13° 00′ V

—	51° 00′ N 15° 00′ V

—	53° 30′ N 15° 00′ V

e)   »Funktionel enhed 26 i ICES-afsnit 9a«: det geografiske område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

—	43° 00′ N 8° 00′ V

—	43° 00′ N 10° 00′ V

—	42° 00′ N 10° 00′ V

—	42° 00′ N 8° 00′ V

f)   »Funktionel enhed 27 i ICES-afsnit 9a«: det geografiske område, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

—	42° 00′ N 8° 00′ V

—	42° 00′ N 10° 00′ V

—	38° 30′ N 10° 00′ V

—	38° 30′ N 9° 00′ V

—	40° 00′ N 9° 00′ V

—	40° 00′ N 8° 00′ V

g)   »Funktionel enhed 30 i ICES-afsnit 9a«: det geografiske område, der er omfattet af Spaniens jurisdiktion i Cadizbugten og i de tilstødende farvande i 9a

h)   »Cadizbugten«: den geografiske del af ICES-afsnit 9a, der ligger øst for 7°23′48″V

i)   »CECAF-områder« (CECAF: Komitéen for Fiskeriet i Det Østlige Centrale Atlanterhav): de geografiske områder, der er specificeret i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 (17)

j)   »NAFO-områder« (NAFO: Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav): de geografiske områder, der er specificeret i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 217/2009 (18)

k)   »SEAFO-konventionsområdet« (SEAFO: Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav): det geografiske område, der er defineret i konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydøstlige Atlanterhav (19)

l)   »ICCAT-konventionsområdet« (ICCAT: Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet): det geografiske område, der er defineret i den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (20)

m)   »CCAMLR-konventionsområdet« (CCAMLR: Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer i Antarktis): det geografiske område, der er defineret i artikel 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 601/2004 (21)

n)   »IATTC-konventionsområdet« (IATTC: Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk): det geografiske område, der er defineret i konventionen om styrkelse af Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk, der blev oprettet ved konventionen af 1949 mellem Amerikas Forenede Stater og Republikken Costa Rica (22)

o)   »IOTC-kompetenceområdet« (IOTC: Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean): det geografiske område, der er defineret i aftalen om oprettelse af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (23)

p)   »SPRFMO-konventionsområdet« (SPRFMO: Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav): det geografiske område, der er defineret i konventionen om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav (24)

q)   »WCPFC-konventionsområdet« (WCPFC: Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav): det geografiske område, der er defineret i konventionen om bevarelse og forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i det vestlige og centrale Stillehav (25)

r)   »GFCM-underområde« (GFCM: Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet): områder som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EU) nr. 1343/2011 (26)

s)   »Beringshavets højsøområde«: det geografiske højsøområde i Beringshavet, der ligger uden for 200 sømil fra de basislinjer, som det ydre territorialfarvands bredde måles fra for kyststaterne ved Beringshavet

t)   »overlapning mellem IATTC- og WCPFC-områderne«: det geografiske område, der er afgrænset som følger:

—	længdegrad 150°V

—	længdegrad 130°V

—	breddegrad 4°S

—	breddegrad 50°S.

AFSNIT II

FISKERIMULIGHEDER FOR EU-FISKERFARTØJER

KAPITEL I

Generelle bestemmelser

Artikel 5

TAC'er og tildelinger

1.   I bilag I fastsættes TAC'erne for EU-fiskerfartøjer i EU-farvande eller i visse andre farvande og fordelingen af disse TAC'er blandt medlemsstaterne samt funktionelt tilknyttede betingelser, hvis det er relevant.

2.   EU-fartøjer må inden for de TAC'er, der er fastsat i bilag I til denne forordning, tage fangster i farvande henhørende under Færøernes, Grønlands og Norges fiskerijurisdiktioner og i fiskeriområdet omkring Jan Mayen på de betingelser, der er fastsat i artikel 15 i og bilag III til nærværende forordning og i Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (27) samt i de dertil hørende gennemførelsesbestemmelser.

Artikel 6

TAC'er, som skal fastlægges af medlemsstaterne

1.   TAC'erne for visse fiskebestande fastlægges af den berørte medlemsstat. Disse bestande er angivet i bilag I.

2.   De TAC'er, en medlemsstat fastlægger, skal:

a)	være i overensstemmelse med principperne og reglerne i den fælles fiskeripolitik, navnlig princippet om bæredygtig udnyttelse af bestanden, og

b)

resultere i: i) en udnyttelse af bestanden, der med den størst mulige sandsynlighed er i overensstemmelse med et maksimalt bæredygtigt udbytte fra 2018 og frem, hvis der foreligger analytiske vurderinger, eller ii) en udnyttelse af bestanden, som er i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen, hvis der ikke foreligger analytiske vurderinger eller disse er ufuldstændige.

3.   Hver af de berørte medlemsstater skal senest den 15. marts 2018 indgive følgende oplysninger til Kommissionen:

a)	de vedtagne TAC'er

b)	de data, den berørte medlemsstat har indsamlet og vurderet, og som de vedtagne TAC'er er baseret på

c)	nærmere oplysninger om, hvorledes de vedtagne TAC'er er i overensstemmelse med stk. 2.

Artikel 7

Betingelser for landing af fangster og bifangster

1.   Fangster, der ikke er omfattet af den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, må kun bevares om bord eller landes, hvis:

a)	fangsterne er taget af fartøjer, der fører en medlemsstats flag, og den pågældende medlemsstat har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller

b)	fangsterne udgør en del af en EU-kvote, der ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, og denne EU-kvote ikke er opbrugt.

2.   De bestande af ikkemålarter, som er inden for sikre biologiske grænser som omhandlet i artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, er anført i bilag I til nærværende forordning med henblik på den undtagelse fra forpligtelsen til at modregne fangsterne i de relevante kvoter, der er fastsat i samme artikel.

Artikel 8

Fiskeriindsatsbegrænsninger

For de perioder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), anvendes følgende fiskeriindsatsforanstaltninger:

a)	bilag IIA for forvaltningen af rødspætte- og tungebestandene i ICES-underområde 4

b)	i bilag IIB, når det gælder genopretningen af kulmule- og jomfruhummerbestandene i ICES-afsnit 8c og 9a med undtagelse af Cadizbugten

c)	i bilag IIC, når det gælder forvaltningen af tungebestanden i ICES-afsnit 7e.

Artikel 9

Foranstaltninger for havbarsfiskeriet

1.   Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer samt for erhvervsfiskeri fra kysten at fiske efter havbars i ICES-afsnit 4b og 4c og i ICES-underområde 7. Det er forbudt for EU-fartøjer at beholde om bord, omlade, flytte eller lande havbars taget i nævnte område.

2.   Uanset stk. 1 kan EU-fiskerfartøjer i januar 2018 og i perioden fra den 1. april til den 31. december 2018 i farvande i ICES-afsnit 4b, 4c, 7d, 7e, 7f og 7h og i farvande, der ligger inden for 12 sømil fra basislinjen, og som hører under Det Forenede Kongeriges højhedsområde, i ICES-afsnit 7a og 7g fiske efter havbars og beholde om bord, omlade, flytte eller lande havbars, der er fanget i nævnte områder med følgende redskaber og inden for følgende begrænsninger:

a)	ved anvendelse af bundtrawl (28): for uundgåelige bifangster ikke over 100 kg pr. måned og 1 % af vægten af de samlede fangster af marine organismer om bord fanget af fartøjet på en enkelt dag

b)	ved anvendelse af vod (29): for uundgåelige bifangster ikke over 180 kg pr. måned og 1 % af vægten af de samlede fangster af marine organismer om bord fanget af fartøjet på en enkelt dag

c)	ved anvendelse af kroge og liner (30): ikke over 5 ton pr. fartøj pr. år

d)	ved anvendelse af fastgjorte garn (31): for uundgåelige bifangster ikke over 1,2 ton pr. fartøj pr. år.

De i første afsnit fastsatte undtagelser gælder for EU-fiskerfartøjer, der har registreret fangster af havbars i perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. september 2016: i litra c) med registrerede fangster med anvendelse af kroge og liner, og i litra d) med registrerede fangster med anvendelse af fastgjorte garn. I tilfælde af udskiftning af et EU-fiskerfartøj kan medlemsstaterne lade undtagelsen gælde for et andet fiskerfartøj, forudsat at antallet af EU-fiskerfartøjer, der er omfattet af undtagelsen, og deres samlede fiskerikapacitet ikke øges.

3.   Fangstbegrænsningerne i stk. 2 kan ikke overdrages mellem fartøjer eller, i tilfælde af en månedlig begrænsning, overføres fra den ene måned til den anden. For EU-fiskerfartøjer, der anvender mere end ét redskab i en enkelt kalendermåned, gælder den laveste af de fangstbegrænsninger, der er fastsat i stk. 2.

Medlemsstaterne indberetter alle fangster af havbars pr. redskabstype til Kommissionen senest 15 dage efter udgangen af hver måned.

4.   I rekreativt fiskeri, også fra kysten, i ICES-afsnit 4b, 4c, 7a-7k, skal fangster af havbars genudsættes. Det er forbudt for EU-fartøjer at beholde om bord, flytte, omlade eller lande havbars taget i nævnte område.

5.   I rekreativt fiskeri i ICES-afsnit 8a og 8b må der højst beholdes 3 individer af havbars pr. fisker pr. dag.

Artikel 10

Foranstaltninger for det europæiske ålefiskeri

Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer og tredjelandsfartøjer samt for erhvervsfiskeri fra kysten at fiske efter europæisk ål med en samlet længde på 12 cm eller mere i EU-farvande i ICES-området, herunder i Østersøen, i en sammenhængende periode på tre måneder mellem den 1. september 2018 og den 31. januar 2019, som fastlægges af hver enkelt medlemsstat. Medlemsstaterne meddeler den fastlagte periode til Kommissionen senest den 1. juni 2018.

Artikel 11

Særlige bestemmelser om fordeling af fiskerimuligheder

1.   Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat ved denne forordning, er ikke til hinder for:

a)	udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

b)	nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c)	omfordelinger i henhold til artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1006/2008

d)	yderligere landinger i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

e)	tilbageholdte mængder i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 og artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

f)	nedsættelser i henhold til artikel 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009

g)	kvoteoverførsler og -udvekslinger i henhold til artikel 15 i nærværende forordning.

2.   De bestande, der er underlagt præventive eller analytiske TAC'er, er anført i bilag I til nærværende forordning med henblik på forvaltningen fra år til år af TAC'er og kvoter som omhandlet i forordning (EF) nr. 847/96.

3.   Medmindre andet er fastsat i bilag I til nærværende forordning, anvendes artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 på bestande, der er underlagt en præventiv TAC, og artikel 3, stk. 2 og 3, samt artikel 4 i nævnte forordning anvendes på bestande, der er underlagt en analytisk TAC.

4.   Artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke, hvis en medlemsstat benytter sig af årsbaseret fleksibilitet som fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 12

Fiskeriforbudsperioder

1.   Det er forbudt at fiske efter følgende arter og bevare dem om bord i Porcupine Bank i perioden fra den 1. maj til den 31. maj 2018: torsk, glashvarre, havtaske, kuller, hvilling, kulmule, jomfruhummer, rødspætte, lubbe, sej, rokker, almindelig tunge, brosme, byrkelange, lange og almindelig pighaj.

Med henblik på dette stykke omfatter Porcupine Bank det geografiske område, der er afgrænset af geodætiske linjer mellem følgende punkter:

Punkt	Breddegrad	Længdegrad
1	52° 27′ N	12° 19′ V
2	52° 40′ N	12° 30′ V
3	52° 47′ N	12° 39.600′ V
4	52° 47′ N	12° 56′ V
5	52° 13,5′ N	13° 53.830′ V
6	51° 22′ N	14° 24′ V
7	51° 22′ N	14° 03′ V
8	52° 10′ N	13° 25′ V
9	52° 32′ N	13° 07.500′ V
10	52° 43′ N	12° 55′ V
11	52° 43′ N	12° 43′ V
12	52° 38.800′ N	12° 37′ V
13	52° 27′ N	12° 23′ V
14	52° 27′ N	12° 19′ V

Uanset første afsnit er det i henhold til artikel 50, stk. 3, 4 og 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009 tilladt at gennemsejle Porcupine Bank med de arter om bord, der er omhandlet i samme afsnit.

2.   Kommercielt fiskeri efter tobis med bundtrawl, vod eller lignende trukne redskaber med en maskestørrelse på under 16 mm er forbudt i ICES-afsnit 2a og 3a og ICES-underområde 4 fra den 1. januar til den 31. marts 2018 og fra den 1. august til den 31. december 2018.

Forbuddet i første afsnit gælder også for tredjelandsfiskerfartøjer, der har tilladelse til at fiske efter tobis og dertil knyttede bifangster i EU-farvande i ICES-underområde 4.

Artikel 13

Forbud

1.   Det er forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter, bevare om bord, omlade eller lande følgende arter:

a)	tærbe (Amblyraja radiata) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a, 3a og 7d og i ICES-underområde 4

b)	stor hvid haj (Carcharodon carcharias) i alle farvande

c)	brun pighaj (Centrophorus squamosus) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES underområde 1 og 14

d)	portugisisk fløjlshaj (Centroscymnus coelolepis) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

e)	brugde (Cetorhinus maximus) i alle farvande

f)	chokoladehaj (Dalatias licha) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

g)	næbhaj (Deania calcea) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

h)	skade (Dipturus batis)-artskomplekset (Dipturus cf. flossada og Dipturus cf. intermedia) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i ICES-underområde 3, 4, 6, 7, 8, 9 og 10

i)	lyshaj (Etmopterus princeps) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

j)	glat lanternehaj (Etmopterus pusillus) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

k)	almindelig gråhaj (Galeorhinus galeus) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i underområde 4 og i EU-farvande og internationale farvande i ICES-underområde 1 og 14

l)	sildehaj (Lamna nasus) i alle farvande

m)	djævlerokke (Manta alfredi) i alle farvande

n)	almindelig djævlerokke (Manta birostris) i alle farvande

o)

følgende arter af djævlerokker (Mobula) i alle farvande: i) lille djævlerokke (Mobula mobular) ii) lille guineadjævlerokke (Mobula rochebrunei) iii) pighalet djævlerokke (Mobula japanica) iv) glathalet djævlerokke (Mobula thurstoni) v) djævlerokke af arten Mobula eregoodootenkee vi) djævlerokke af arten Mobula munkiana vii) chilensk djævlerokke (Mobula tarapacana) viii) djævlerokke af arten Mobula kuhlii ix) vestatlantisk djævlerokke (Mobula hypostoma)

p)	følgende arter af savrokke (Pristidae) i alle farvande: i) knivtandet savrokke (Anoxypristis cuspidata) ii) dværgsavrokke (Pristis clavata) iii) småtandet savrokke (Pristis pectinata) iv) almindelig savrokke (Pristis pristis) v) grøn savrokke (Pristis zijsron)

q)	sømrokke (Raja clavata) i EU-farvande i ICES-afsnit 3a

r)	sortbuget rokke (Dipturus nidarosiensis) i EU-farvande i ICES-afsnit 6a, 6b, 7a, 7b, 7c, 7e, 7f, 7 g, 7h og 7k

s)	broget rokke (Raja undulata) i EU-farvande i ICES-underområde 6 og 10

t)	spidsrokke (Rostroraja alba) i EU-farvande i ICES-underområde 6, 7, 8, 9 og 10

u)	guitarfiskarter (Rhinobatidae) i EU-farvande i ICES-underområde 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 12

v)	almindelig pighaj (Squalus acanthias) i EU-farvande i ICES-underområde 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10, med undtagelse af programmer med henblik på at undgå fangst, som fastsat i bilag IA

w)	havengel (Squatina squatina) i EU-farvande.

2.   Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. De genudsættes straks.

Artikel 14

Dataindberetning

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, anvendes de bestandskoder, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

KAPITEL II

Tilladelser til fiskeri i tredjelandes farvande

Artikel 15

Fiskeritilladelser

1.   Det maksimale antal fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer, der fisker i tredjelandes farvande, er fastsat i bilag III.

2.   Hvis en medlemsstat i medfør af artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013 overfører kvoter til en anden medlemsstat som led i en bytteaftale (»swap«) i de fiskeriområder, der er nævnt i bilag III, skal overførslen ledsages af en overførsel af de relevante fiskeritilladelser og meddeles Kommissionen. Det samlede antal fiskeritilladelser for hvert fiskeriområde, jf. bilag III til nærværende forordning, må dog ikke overskrides.

KAPITEL III

Fiskerimuligheder i regionale fiskeriforvaltningsorganisationers farvande

Artikel 16

Kvoteoverførsler og -udvekslinger

1.   Hvis det i henhold til en regional fiskeriforvaltningsorganisations (»RFFO«) regler er tilladt at foretage kvoteoverførsler eller -udvekslinger mellem kontraherende parter i RFFO'en, kan en medlemsstat (»den pågældende medlemsstat«) drøfte dette med en kontraherende part i RFFO'en og udarbejde udkast til en påtænkt kvoteoverførsel eller -udveksling, hvis det er relevant.

2.   Kommissionen kan, efter at have fået meddelelse herom fra den pågældende medlemsstat, godkende udkastet til den påtænkte kvoteoverførsel eller -udveksling, som medlemsstaten har drøftet med den relevante kontraherende part i RFFO'en. Herefter giver Kommissionen uden unødig forsinkelse den relevante kontraherende part i RFFO'en meddelelse om godkendelsen af at være bundet af en sådan kvoteoverførsel eller -udveksling. Kommissionen meddeler RFFO'ens sekretariat den aftalte kvoteoverførsel eller -udveksling i henhold til den pågældende organisations regler.

3.   Kommissionen underretter medlemsstaterne om den aftalte kvoteoverførsel eller -udveksling.

4.   De fiskerimuligheder, der er modtaget fra eller overført til den relevante kontraherende part i RFFO'en i forbindelse med kvoteoverførslen eller -udvekslingen, anses for at være kvoter, der er tildelt eller fratrukket den pågældende medlemsstats tildeling fra det tidspunkt, hvor kvoteoverførslen eller -udvekslingen får virkning i overensstemmelse med betingelserne i aftalen med den relevante kontraherende part i RFFO'en eller i henhold til reglerne i den relevante RFFO, alt efter hvad der er relevant. En sådan tildeling må i overensstemmelse med princippet om relativ stabilitet i fiskeriet ikke ændre den bestående fordelingsnøgle for fordeling af fiskerimuligheder blandt medlemsstaterne.

5.   Denne artikel anvendes indtil den 31. januar 2019 for kvoteoverførsler fra en kontraherende part i en RFFO til Unionen og for den efterfølgende fordeling mellem medlemsstaterne.

Afdeling 1

ICCAT-konventionsområdet

Artikel 17

Begrænsninger af fiskeri-, opdræts- og opfedningskapaciteten

1.   Antallet af EU-stangfartøjer og EU-dørgefartøjer med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun på mellem 8 kg/75 cm og 30 kg/115 cm i det østlige Atlanterhav begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 1.

2.   Antallet af EU-fartøjer til kystnært ikkeindustrielt fiskeri med tilladelse til at fiske aktivt efter almindelig tun på mellem 8 kg/75 cm og 30 kg/115 cm i Middelhavet begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 2.

3.   Antallet af EU-fartøjer, der fisker aktivt efter almindelig tun på mellem 8 kg/75 cm og 30 kg/115 cm i Adriaterhavet til opdrætsformål, begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 3.

4.   Antallet af fiskerfartøjer og den dertil svarende samlede bruttotonnage med tilladelse til at fiske efter, bevare om bord, omlade, transportere eller lande almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet begrænses som fastsat i punkt 4 i bilag IV.

5.   Antallet af faststående tunfiskenet, der anvendes i fiskeriet efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 5.

6.   Tunopdrætskapaciteten, opfedningskapaciteten og det maksimale input af fanget vild almindelig tun til akvakulturbrugene i det østlige Atlanterhav og Middelhavet begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 6.

7.   Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, som må fiske efter nordlig hvid tun som målart, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 520/2007, begrænses som fastsat i denne forordnings bilag IV, punkt 7.

8.   Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på mindst 20 meter, som fisker efter storøjet tun i ICCAT-konventionsområdet, begrænses som fastsat i bilag IV, punkt 8.

Artikel 18

Rekreativt fiskeri

Medlemsstaterne afsætter eventuelt en særlig andel til rekreativt fiskeri fra deres tildelte kvoter som fastsat i bilag ID.

Artikel 19

Hajer

1.   Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af arten storøjet rævehaj (Alopias superciliosus) i enhver form for fiskeri er forbudt.

2.   Det er forbudt at drive direkte fiskeri efter rævehajarter af slægten Alopias.

3.   Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af arten hammerhaj af familien Sphyrnidae (undtagen Sphyrna tiburo) i forbindelse med fiskerier i ICCAT-konventionsområdet er forbudt.

4.   Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af arten hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) i enhver form for fiskeri er forbudt.

5.   Opbevaring om bord af arten silkehaj (Carcharhinus falciformis) i enhver form for fiskeri er forbudt.

Afdeling 2

CCAMLR-konventionsområdet

Artikel 20

Forbud og fangstbegrænsninger

1.   Direkte fiskeri efter de arter, der er anført i bilag V, del A, er forbudt i de områder og perioder, der er anført i nævnte del.

2.   For forsøgsfiskeri gælder de TAC'er og bifangstbegrænsninger, der er fastsat i bilag V, del B, i de underområder, der er anført i nævnte del.

Artikel 21

Forsøgsfiskeri

1.   Medlemsstaterne kan deltage i forsøgsfiskeri med langline efter isfiskarter (Dissostichus spp.) i FAO-underområde 88.1 og 88.2 og i afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3a uden for områder henhørende under national jurisdiktion i fangståret 2018. Hvis en medlemsstat agter at deltage i sådant fiskeri, skal den underrette CCAMLR's sekretariat, jf. artikel 7 og 7a i forordning (EF) nr. 601/2004, og under alle omstændigheder senest den 1. juni 2018.

2.   Hvad angår FAO-underområde 88.1 og 88.2 og afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3a, er de samlede TAC'er og bifangstbegrænsninger pr. underområde og afsnit og deres fordeling på små forskningsfelter (SSRU'er) i hver af disse fastsat i bilag V, del B. Fiskeriet i et givet SSRU skal ophøre, når den rapporterede fangst når op på den fastsatte TAC, og det pågældende SSRU skal lukkes for fiskeri i resten af fangståret.

3.   Fiskeriet skal foregå over så stort et geografisk og batymetrisk område som muligt for at få de nødvendige oplysninger til bestemmelse af fiskeripotentialet og for at undgå overkoncentration af fangst og fiskeriindsats. I FAO-underområde 88.1 og 88.2 og i afsnit 58.4.1, 58.4.2 og 58.4.3a er det dog forbudt at fiske på mindre end 550 meters dybde.

Artikel 22

Fiskeri efter antarktisk lyskrebs i fangstperioden 2018/2019

1.   Hvis en medlemsstat agter at fiske efter antarktisk lyskrebs (Euphausia superba) i CCAMLR-konventionsområdet i fangståret 2018/2019, underretter den senest den 1. maj 2018 Kommissionen ved brug af formatet i nærværende forordnings bilag V, del C, om sin hensigt om at fiske efter antarktisk lyskrebs. På grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne forelægger Kommissionen underretningerne for CCAMLR's sekretariat senest den 30. maj 2018.

2.   Den underretning, der er omhandlet i stk. 1, skal for hvert fartøj, som medlemsstaten giver tilladelse til at deltage i fiskeriet efter antarktisk lyskrebs, indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 601/2004.

3.   En medlemsstat, der har til hensigt at fiske efter antarktisk lyskrebs i CCAMLR-konventionsområdet, meddeler kun sin hensigt herom for fartøjer med tilladelse, som enten fører dens flag på det tidspunkt, hvor den fremsender underretningen, eller som fører en anden CCAMLR-medlemsstats flag, og som på tidspunktet for fiskeriet forventes at føre den pågældende medlemsstats flag.

4.   Medlemsstaterne kan give andre fartøjer end dem, der er anmeldt til CCAMLR's sekretariat i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, tilladelse til at deltage i fiskeri efter antarktisk lyskrebs, hvis et fartøj med tilladelse er forhindret i at deltage af legitime driftsmæssige årsager eller som følge af force majeure. I sådanne tilfælde skal de berørte medlemsstater straks underrette CCAMLR's sekretariat og Kommissionen herom, og samtidig forelægge:

a)	alle oplysninger om det (de) påtænkte erstatningsfartøj(er), herunder de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 601/2004

b)	en udførlig redegørelse for årsagerne til udskiftningen, herunder eventuel relevant dokumentation eller relevante henvisninger.

5.   Medlemsstaterne må ikke give et fartøj, der er opført på en af CCAMLR's lister over fartøjer, der udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU), tilladelse til at deltage i fiskeri efter antarktisk lyskrebs.

Afdeling 3

IOTC-kompetenceområde

Artikel 23

Begrænsning af fiskerikapaciteten for fartøjer, der fisker i IOTC-kompetenceområdet

1.   Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter tropisk tunfisk i IOTC-kompetenceområdet og den tilsvarende bruttotonnagekapacitet, er fastsat i bilag VI, punkt 1.

2.   Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter sværdfisk (Xiphias gladius) og hvid tun (Thunnus alalunga) i IOTC-kompetenceområdet og den tilsvarende bruttotonnagekapacitet, er fastsat i bilag VI, punkt 2.

3.   Medlemsstaterne kan foretage en omfordeling af de fartøjer, der er udpeget til det ene af de i stk. 1 og 2 omhandlede to typer fiskeri, til det andet fiskeri, forudsat at de over for Kommissionen kan godtgøre, at ændringen ikke fører til øget fiskeriindsats for de berørte fiskebestande.

4.   Medlemsstaterne sørger for, hvis der foreslås overførsel af kapacitet til deres flåde, at de fartøjer, der skal overføres, er opført i IOTC's fartøjsregister eller i andre tun RFFO'ers fartøjsregistre. Det er desuden ikke tilladt at overføre fartøjer, der er opført på en RFFO's liste over fartøjer, der udøver IUU-fiskeri.

5.   Medlemsstaterne må kun øge deres fiskerikapacitet ud over de i stk. 1 og 2 nævnte lofter inden for de grænser, der er fastsat i de udviklingsplaner, der er forelagt IOTC.

Artikel 24

Drivende FAD'er og forsyningsfartøjer

1.   Et notfartøj må højst anvende 350 aktive drivende FAD'er ad gangen.

2.   Der må højst være ét forsyningsfartøj til støtte for mindst to notfartøjer, som alle fører den samme medlemsstats flag. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på medlemsstater, der kun anvender ét forsyningsfartøj.

3.   Et enkelt notfartøj skal ikke støttes af mere end ét forsyningsfartøj fra samme flagstat på noget tidspunkt.

4.   Fra den 1. januar 2018 registreres der hverken nye eller supplerende forsyningsfartøjer i IOTC's liste over godkendte fartøjer.

Artikel 25

Hajer

1.   Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af rævehajer af alle arter af familien Alopiidae i enhver form for fiskeri er forbudt.

2.   Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) i enhver form for fiskeri er forbudt, undtagen for fartøjer med en længde overalt på under 24 m, der udelukkende fisker inden for den eksklusive økonomiske zone (EEZ) i den medlemsstat, hvis flag de fører, og på den betingelse, at fangsten udelukkende er beregnet til lokalt forbrug.

3.   Når de arter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, fanges utilsigtet, må de ikke skades. De genudsættes straks.

Afdeling 4

SPRFMO-konventionsområdet

Artikel 26

Pelagisk fiskeri

1.   Kun de medlemsstater, der aktivt har udøvet pelagisk fiskeri i SPRFMO-konventionsområdet i 2007, 2008 eller 2009, må fiske efter pelagiske bestande i det pågældende område i overensstemmelse med de TAC'er, der er fastsat i bilag IJ.

2.   De i stk. 1 anførte medlemsstater skal begrænse den samlede bruttotonnage for fartøjer, der fører deres flag, og som fisker efter pelagiske bestande i 2017, til den samlede bruttotonnage på EU-niveau på 78 600 ton i det pågældende område.

3.   De fiskerimuligheder, som er fastsat i bilag IJ, må kun udnyttes på betingelse af, at medlemsstaterne senest den femte dag i den følgende måned sender listen over fartøjer, som fisker aktivt eller deltager i omladning i SPRFMO-konventionsområdet, oplysninger fra fartøjsovervågningssystemer, månedlige fangstrapporter, og, hvis det er muligt, oplysninger om havneanløb til Kommissionen med henblik på videresendelse af denne information til SPRFMO-sekretariatet.

Artikel 27

Bundfiskeri

1.   Medlemsstaterne skal begrænse deres fangster af bundfisk eller bundfiskeriindsats i 2017 i SPRFMO-konventionsområdet til de dele af konventionsområdet, hvor bundfiskeri har fundet sted i perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. december 2006, og til et niveau, der ikke overstiger de årlige gennemsnitlige fangstmængder eller indsatsparametre i nævnte periode. De må kun fiske ud over den dokumenterede indsats eller de dokumenterede fangster, hvis SPRFMO godkender deres fiskeriplan.

2.   Medlemsstater, der ikke kan dokumentere fangster af bundfisk eller en bundfiskeriindsats i SPRFMO-konventionsområdet i perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. december 2006, må kun fiske, hvis SPRFMO godkender deres plan om at fiske uden dokumenteret indsats eller dokumenterede fangster.

Afdeling 5

IATTC-konventionsområdet

Artikel 28

Fiskeri med notfartøjer

1.   Fiskeri med notfartøjer efter gulfinnet tun (Thunnus albacares), storøjet tun (Thunnus obesus) og bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis) er forbudt:

a)	fra den 29. juli kl. 00.00 til den 8. oktober 2018 kl. 24.00 eller fra den 9. november 2018 kl. 00.00 til den 19. januar 2019 kl. 24.00 i det område, der afgrænses af følgende: — de amerikanske stillehavskystlinjer — længdegrad 150°V — breddegrad 40°N — breddegrad 40°S

b)	fra den 9. oktober 2018 kl. 00.00 til den 8. november 2018 kl. 24.00 i det område, der afgrænses af en linje gennem følgende skæringspunkter: — længdegrad 96°V — længdegrad 110°V — breddegrad 4°N — breddegrad 3°S.

2.   De berørte medlemsstater skal for hvert af deres fartøjer inden den 1. april 2017 meddele Kommissionen, hvilken af de i stk. 1 omhandlede lukningsperioder de vælger. Alle notfartøjer fra de berørte medlemsstater indstiller notfiskeriet i det område, der er defineret i stk. 1, i den valgte periode.

3.   Notfartøjer, der fisker efter tun i IATTC-konventionsområdet, skal bevare om bord og derefter lande eller omlade hele fangsten af gulfinnet tun, storøjet tun og bugstribet bonit.

4.   Stk. 3 finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

a)	hvis fiskene af andre årsager end størrelsesmæssige årsager anses for uegnede til konsum, eller

b)	under det sidste sæt på en fangstrejse, hvor der måske ikke er tilstrækkelig plads tilbage til at opbevare alle de tun, der er fanget i det pågældende sæt.

Artikel 29

Drivende FAD'er

1.   Et notfartøj må ikke på noget tidspunkt have mere end 450 aktive FAD'er i IATTC-konventionsområdet. En FAD anses for at være aktiv, når den anvendes til havs, begynder at udsende information om, hvor den befinder sig, og spores af fartøjet, dets ejer eller operatøren. En FAD må kun aktiveres om bord på et notfartøj.

2.   Et notfartøj må ikke anvende FAD'er i 15 dage før begyndelsen af den valgte forbudsperiode, jf. artikel 28, stk. 1, litra a), og det skal opsamle det samme antal FAD'er, som det oprindeligt har sat ud, senest 15 dage før begyndelsen af forbudsperioden.

3.   Medlemsstaterne skal hver måned indberette de daglige oplysninger om alle aktive FAD'er til Kommissionen i overensstemmelse med IATTC's krav. Indberetningerne skal sendes tidligst inden for 60 dage og senest inden for 75 dage. Kommissionen videresender straks oplysningerne til IATTC's sekretariat.

Artikel 30

Fangstbegrænsninger for storøjet tun i langlinefiskeri

De samlede årlige fangster af storøjet tun med langlinefartøjer i de enkelte medlemsstater i IATTC-konventionsområdet må ikke overstige 500 ton eller deres respektive årlige fangster af storøjet tun i 2001.

Artikel 31

Forbud mod fiskeri efter hvidtippet haj

1.   Det er forbudt at fiske efter arten hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus) i IATTC-konventionsområdet og at bevare om bord, omlade, lagre, udbyde til salg, sælge eller lande dele af eller hele kroppe af arten hvidtippet haj fanget i det pågældende område.

2.   Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. Individer af denne art genudsættes straks af fartøjets befragter.

3.   Fartøjets befragter sørger for at:

a)	registrere antallet af genudsætninger med angivelse af status (død eller levende)

b)	rapportere oplysningerne i litra a) til den medlemsstat, hvor vedkommende er hjemmehørende. Medlemsstaterne sender de oplysninger, der er indsamlet i løbet af det foregående år, til Kommissionen senest den 31. januar.

Artikel 32

Forbud mod fiskeri efter djævlerokker

Det er i IATTC-konventionsområdet forbudt for EU-fiskerfartøjer at fiske efter, bevare om bord, omlade, lande, lagre, udbyde til salg eller sælge dele af eller hele kroppe af djævlerokker (familien Mobulidae, herunder arterne Manta og Mobula). Så snart EU-fiskerfartøjer bemærker, at sådanne rokker er blevet fanget, genudsætter de dem, hvis det er muligt, straks, levende og uskadte.

Afdeling 6

SEAFO-konventionsområdet

Artikel 33

Forbud mod fiskeri efter dybvandshajer

Direkte fiskeri efter følgende dybvandshajer i SEAFO-konventionsområdet er forbudt:

—	spøgelseskattehaj (Apristurus manis)

—	større glat lanternehaj (Etmopterus bigelowi)

—	korthalet lanternehaj (Etmopterus brachyurus)

—	lyshaj (Etmopterus princeps)

—	glat lanternehaj (Etmopterus pusillus)

—	rokker (Rajidae)

—	fløjlshaj (Scymnodon squamulosus)

—	dybvandshajer af overordenen Selachimorpha

—	almindelig pighaj (Squalus acanthias).

Afdeling 7

WCPFC-konventionsområdet

Artikel 34

Begrænsninger for fiskeriet efter storøjet tun, gulfinnet tun, bugstribet bonit og sydlig hvid tun

1.   Medlemsstaterne sikrer, at det antal fiskedage, som tildeles notfartøjer, der fisker efter storøjet tun (Thunnus obesus), gulfinnet tun (Thunnus albacares) og bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis) i den del af WCPFC-konventionsområdet, der ligger i højsøområdet mellem 20°N og 20°S, ikke overstiger 403 dage.

2.   EU-fiskerfartøjer må ikke fiske efter sydlig hvid tun (Thunnus alalunga) in WCPFC-konventionsområdet syd for 20°S.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at fangsterne af storøjet tun (Thunnus obesus) med langliner ikke overstiger 2 000 ton i 2018.

Artikel 35

Forvaltning af fiskeri med FAD'er

1.   I den del af WCPFC-konventionsområdet, der ligger mellem 20°N og 20°S, er det forbudt for notfartøjer at anvende, betjene eller udsætte FAD'er mellem kl. 00.00 den 1. juli 2018 og kl. 24.00 den 30. september 2018.

2.   Ud over forbuddet i stk. 1, er det forbudt at udsætte FAD'er i WCPFC-konventionsområdets højsøområde, mellem 20o N og 20o S, i yderligere to måneder: enten fra den 1. april 2018 kl. 00.00 til den 31. maj 2018 kl. 24.00 eller fra den 1. november 2018 kl. 00.00 til den 31. december 2018 kl. 24.00. Valget af de to yderligere måneder indberettes til Kommissionen inden den 31. januar 2018.

3.   Stk. 2 finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

a)	i det sidste sæt på en fangstrejse, hvis fartøjet ikke har tilstrækkelig plads tilbage til at opbevare alle fiskene

b)	hvis fiskene af andre årsager end størrelsesmæssige årsager er uegnede til konsum eller

c)	hvis der opstår en alvorlig driftsforstyrrelse i fryseanlægget.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at hver enkelt af deres notfartøjer på et givet tidspunkt ikke har anvendt flere end 350 FAD'er med aktiverede instrumenterede bøjer. Bøjen aktiveres udelukkende om bord på et fartøj.

5.   Alle notfartøjer, der fisker i den del af WCPFC-konventionsområdet, der er omhandlet i stk. 1, skal beholde hele fangsten af storøjet tun, gulfinnet tun og bugstribet bonit om bord og lande eller omlade den.

Artikel 36

Begrænsning af antallet af EU-fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske efter sværdfisk

Det maksimale antal EU-fiskerfartøjer, der må fiske efter sværdfisk (Xiphias gladius) i områder syd for 20°S i WCPFC-konventionsområdet, er fastsat i bilag VII.

Artikel 37

Fangstbegrænsninger for sværdfisk i langlinefiskeri syd for 20°S

Medlemsstaterne sikrer, at fangsterne af sværdfisk (Xiphias gladius) syd for 20°S med langlinefartøjer i 2018 ikke overstiger den begrænsning, der er fastsat i bilag IH. Medlemsstaterne sikrer også, at fiskeriindsatsen for sværdfisk ikke flyttes til området nord for 20°S som følge af denne foranstaltning.

Artikel 38

Silkehaj og hvidtippet haj

1.   Opbevaring om bord, omladning eller landing af dele af eller hele kroppe af følgende arter i WCPFC-konventionsområdet er forbudt:

a)	silkehaj (Carcharhinus falciformis)

b)	hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus).

2.   Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. De genudsættes straks.

Artikel 39

Overlapning mellem IATTC- og WCPFC-områderne

1.   Fartøjer, der udelukkende er opført i WCPFC's register, anvender de foranstaltninger, der er fastsat i denne afdeling, ved fiskeri i det område, hvor IATTC- og WCPFC-områderne overlapper hinanden som defineret i artikel 4, litra s).

2.   Fartøjer, der er opført i både WCPFC's register og IATTC's register, og fartøjer, der udelukkende er opført i IATTC's register, anvender de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 28, stk. 1, litra a), og stk. 2-4, og artikel 29, 30 og 31 ved fiskeri i det område, hvor IATTC- og WCPFC-områderne overlapper hinanden som defineret i artikel 4, litra s).

Afdeling 8

GFCM-aftaleområdet

Artikel 40

Små pelagiske bestande i det geografiske underområde 17 og 18

1.   EU-fiskerfartøjers fangster af små pelagiske bestande i det geografiske underområde 17 og 18 må ikke overstige niveauerne i 2014, som indberettet i henhold til artikel 24 i forordning (EU) nr. 1343/2011, jf. bilag IL til nærværende forordning.

2.   EU-fiskerfartøjer, der fisker efter små pelagiske bestande i det geografiske underområde 17 og 18, må ikke overskride 180 fiskedage pr. år. Inden for dette samlede antal på 180 fiskedage, må der højst fiskes efter sardiner i 144 fiskedage og efter ansjoser i 144 fiskedage.

Afdeling 9

Beringshavet

Artikel 41

Forbud mod fiskeri i Beringshavets højsøområde

Det er forbudt at fiske efter sej (Theragra chalcogramma) i Beringshavets højsøområde.

AFSNIT III

FISKERIMULIGHEDER FOR TREDJELANDSFARTØJER, DER FISKER I EU-FARVANDE

Artikel 42

TAC'er

Fiskerfartøjer, der sejler under norsk flag, og fiskerfartøjer, der er registreret på Færøerne, kan tage fangster i EU-farvande inden for de i bilag I til denne forordning fastsatte TAC'er og under overholdelse af betingelserne i nærværende forordning og i kapitel III i forordning (EF) nr. 1006/2008.

Artikel 43

Fiskeritilladelser

Fiskerfartøjer, der fører Venezuelas flag skal overholde betingelserne i nærværende forordning og i kapitel III i forordning (EF) nr. 1006/2008. Det maksimale antal fiskeritilladelser til tredjelandsfartøjer, der fisker i EU-farvande, er fastsat i denne forordnings bilag VIII.

Artikel 44

Betingelser for landing af fangster og bifangster

Betingelserne i artikel 7 gælder for fangster og bifangster taget af tredjelandsfartøjer i henhold til de tilladelser, der er omhandlet i artikel 43.

Artikel 45

Forbud

1.   Det er forbudt for tredjelandsfartøjer at fiske efter, bevare om bord, omlade eller lande følgende arter, når de befinder sig i EU-farvande:

a)	tærbe (Amblyraja radiata) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a, 3a og 7d og i ICES-underområde 4

b)	følgende arter af savrokke i EU-farvande: i) knivtandet savrokke (Anoxypristis cuspidata) ii) dværgsavrokke (Pristis clavata) iii) småtandet savrokke (Pristis pectinata) iv) almindelig savrokke (Pristis pristis) v) grøn savrokke (Pristis zijsron)

c)	brugde (Cetorhinus maximus) og stor hvid haj (Carcharodon carcharias) i EU-farvande

d)	skade (Dipturus batis)-artskomplekset (Dipturus cf. flossada og Dipturus cf. intermedia) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i ICES-underområde 3, 4, 6, 7, 8, 9 og 10

e)	almindelig gråhaj (Galeorhinus galeus), der fanges med langliner i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i ICES-underområde 1, 4, 5, 6, 7, 8, 12 og 14

f)	almindelig gråhaj (Galeorhinus galeus), der fanges med langliner i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i ICES-underområde 1, 4, 5, 6, 7, 8, 12 og 14

g)	chokoladehaj (Dalatias licha), næbhaj (Deania calcea), brun pighaj (Centrophorus squamosus), lyshaj (Etmopterus princeps) og portugisisk fløjlshaj (Centroscymnus coelolepis) i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og i ICES-underområde 1, 4 og 14

h)	sildehaj (Lamna nasus) i EU-farvande

i)	djævlerokke af arten (Manta alfredi) i EU-farvande

j)	almindelig djævlerokke (Manta birostris) i EU-farvande

k)

følgende arter af djævlerokker (Mobula) i EU-farvande: i) lille djævlerokke (Mobula mobular) ii) lille guineadjævlerokke (Mobula rochebrunei) iii) pighalet djævlerokke (Mobula japanica) iv) glathalet djævlerokke (Mobula thurstoni) v) djævlerokke af arten Mobula eregoodootenkee vi) djævlerokke af arten Mobula munkiana vii) chilensk djævlerokke (Mobula tarapacana) viii) djævlerokke af arten Mobula kuhlii ix) vestatlantisk djævlerokke (Mobula hypostoma)

l)	sømrokke (Raja clavata) i EU-farvande i ICES-afsnit 3a

m)	sortbuget rokke (Dipturus nidarosiensis) i EU-farvande i ICES-afsnit 6a, 6b, 7a, 7b, 7c, 7e, 7f, 7 g, 7h og 7k,

n)	broget rokke (Raja undulata) i EU-farvande i ICES-underområde 6, 9 og 10 og spidsrokke (Rostroraja alba) i EU-farvande i ICES-underområde 6, 7, 8, 9 og 10

o)	guitarfiskarter (Rhinobatidae) i EU-farvande i ICES-underområde 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 12

p)	almindelig pighaj (Squalus acanthias) i EU-farvande i ICES-underområde 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10

q)	havengel (Squatina squatina) i EU-farvande.

2.   Når de arter, der er omhandlet i stk. 1, fanges utilsigtet, må de ikke skades. De genudsættes straks.

AFSNIT IV

FISKERIMULIGHEDER FOR 2017

Artikel 46

Ændring af forordning (EU) nr. 2017/127

Tabellen over fiskerimuligheder for pighvar og slethvar i EU-farvande i IIa og IV i bilag IA til forordning (EU) 2017/127 erstattes af følgende tabel:

Art:	Pighvar og slethvar Psetta maxima og Scophthalmus rhombus		Område:	EU-farvande i IIa og IV (T/B/2AC4-C)
Belgien		434
Danmark		928
Tyskland		237
Frankrig		112
Nederlandene		3 291
Sverige		7
Det Forenede Kongerige		915
Unionen		5 924
TAC		5 924		Præventiv TAC

AFSNIT V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 47

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Komitéen for Fiskeri og Akvakultur, der er nedsat ved forordning (EU) nr. 1380/2013. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 48

Overgangsbestemmelse

Artikel 9, artikel 11, stk. 2, og artikel 13, 19, 20, 25, 31, 32, 33, 38, 41 og 45 finder fortsat tilsvarende anvendelse i 2019 indtil ikrafttrædelsen af forordningen om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2019.

Artikel 49

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2018.

Artikel 8 anvendes dog fra den 1. februar 2018, og artikel 46 anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2017.

De bestemmelser om fiskerimuligheder, der er fastsat i artikel 20, 21 og 22 og bilag IE og V for visse bestande i CCAMLR-konventionsområdet, finder anvendelse fra den 1. december 2017.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 509/2007 af 7. maj 2007 om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i den vestlige del af Den Engelske Kanal (EUT L 122 af 11.5.2007, s. 7).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 af 11. juni 2007 om en flerårig plan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen (EUT L 157 af 19.6.2007, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1627 af 14. september 2016 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 1).

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 2166/2005 af 20. december 2005 om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (EUT L 345 af 28.12.2005, s. 5).

(6)  Rådets forordning (EF) nr. 1300/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en flerårig plan for sildebestanden i området vest for Skotland og fiskeriets udnyttelse af denne bestand (EUT L 344 af 20.12.2008, s. 6).

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).

(8)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(9)  Fiskeriaftale mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (EFT L 226 af 29.8.1980, s. 48).

(10)  Fiskeriaftale mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det færøske landsstyre på den anden side (EFT L 226 af 29.8.1980, s. 12).

(11)  Fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (EUT L 172 af 30.6.2007, s. 4) og protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen (EUT L 293 af 23.10.2012, s. 5).

(12)  EUT L 6 af 10.1.2012, s. 9.

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(14)  Rådets forordning (EU) 2017/127 af 20. januar 2017 om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT L 24 af 28.1.2017, s. 1).

(15)  Kommissionens forordning (EF) nr. 517/2008 af 10. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 850/98 for så vidt angår bestemmelse af maskestørrelse og vurdering af trådtykkelse i fiskenet (EUT L 151 af 11.6.2008, s. 5).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 70).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i visse områder uden for det nordlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 1).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 217/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om medlemsstaternes fangster og fiskeriaktivitet i det nordvestlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 42).

(19)  Indgået ved Rådets afgørelse 2002/738/EF af 22. juli 2002 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af konventionen om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det sydøstlige Atlanterhav (EFT L 234 af 31.8.2002, s. 39).

(20)  Unionen tiltrådte ved Rådets afgørelse 86/238/EØF af 9. juni 1986 om Fællesskabets tiltrædelse af den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet som ændret ved den protokol, der er knyttet som bilag til slutakten fra konferencen af befuldmægtigede for stater, der er parter i konventionen, undertegnet den 10. juli 1984 i Paris (EFT L 162 af 18.6.1986, s. 33).

(21)  Rådets forordning (EF) nr. 601/2004 af 22. marts 2004 om kontrolforanstaltninger gældende for fiskeri i det område, der er omfattet af konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis, og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 3943/90, (EF) nr. 66/98 og (EF) nr. 1721/1999 (EUT L 97 af 1.4.2004, s. 16).

(22)  Indgået ved Rådets afgørelse 2006/539/EF af 22. maj 2006 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen om styrkelse af Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk, der blev oprettet ved konventionen af 1949 mellem Amerikas Forenede Stater og Republikken Costa Rica (EUT L 224 af 16.8.2006, s. 22).

(23)  Unionen tiltrådte ved Rådets afgørelse 95/399/EF af 18. september 1995 om Fællesskabets tiltrædelse af aftalen om oprettelse af Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (EFT L 236 af 5.10.1995, s. 24).

(24)  Unionen tiltrådte ved Rådets afgørelse 2012/130/EU af 3. oktober 2011 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af konventionen om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav (EUT L 67 af 6.3.2012, s. 1).

(25)  Unionen tiltrådte ved Rådets afgørelse 2005/75/EF af 26. april 2004 om Fællesskabets tiltrædelse af konventionen om bevarelse og forvaltning af stærkt vandrende fiskebestande i det vestlige og centrale Stillehav (EUT L 32 af 4.2.2005, s. 1).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44).

(27)  Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 1627/94 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 3317/94 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 33).

(28)  Alle typer bundtrawl, herunder OTB, OTT, PTB, TBB, TBN, TBS, TB.

(29)  Alle typer vod, herunder SSC, SDN, SPR, SV, SB, SX.

(30)  Alt fiskeri med langliner eller stang og snøre, herunder LHP, LHM, LLD, LL, LTL, LX og LLS.

(31)  Alle fastgjorte garn og net, herunder GTR, GNS, FYK, FPN og FIX.

---

---

---