BILAG

1.   FORMÅLET MED DISSE RETNINGSLINJER

Forordning (EU) 2017/821 (»forordningen«), trådte i kraft den 8. juni 2017 og finder anvendelse på EU-importører (1) (herunder bl.a. smelterier og forædlingsvirksomheder) fra den 1. januar 2021. Som anført i dens første artikel er forordningen udformet for at give gennemsigtighed og sikkerhed, for så vidt angår EU-importørers praksis for tilvejebringelse fra konfliktramte områder og højrisikoområder.

I henhold til forordningens artikel 14, stk. 1, har Kommissionen til opgave at udarbejde ikkebindende retningslinjer i form af en håndbog til økonomiske operatører, hvori der redegøres for den bedste fremgangsmåde til at anvende kriterierne for identifikation af konfliktramte områder og højrisikoområder. Nævnte artikel fastsætter også, at retningslinjerne skal tage hensyn til OECD's due diligence-retningslinjer (2) på dette område, herunder andre risici i forsyningskæden, der udløser de såkaldte »røde flag«, der er defineret i de relevante tillæg til disse retningslinjer.

Retningslinjernes

—	AFSNIT 2 fastsætter det generelle koncept for due diligence i forsyningskæden for mineraler, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder, og de trin, virksomhederne bør tage for at udpege og håndtere risiciene forbundet med tilvejebringelse af tin, tantal, wolfram og guld

—	AFSNIT 3 redegør for de vigtigste elementer i definitionen af konfliktramte områder og højrisikoområder med henblik på anvendelsen af forordningen

—	AFSNIT 4 indeholder en liste over oplysninger fra åbne kilder for at hjælpe virksomhederne med at identificere konfliktramte områder og højrisikoområder og andre risici

—	AFSNIT 5 indeholder oplysninger om andre indikatorer for potentielle risici (eller »røde flag«) i forsyningskæden for mineraler i forhold til oprindelsessted, leverandører og usædvanlige omstændigheder for handelsaktiviteter.

Disse retningslinjer er udformet med henblik på at hjælpe EU-importørerne med at udøve due diligence i forsyningskæden. De berører ikke forordning (EU) 2017/821 og er ikke retligt bindende.

Det bør desuden bemærkes, at i henhold til forordningens artikel 14, stk. 2, skal Kommissionen efterfølgende indhente ekstern ekspertise til at tilvejebringe en vejledende, ikkeudtømmende, regelmæssigt ajourført liste over konfliktramte områder og højrisikoområder. Denne liste vil være baseret på de eksterne eksperters analyse af disse retningslinjer og foreliggende oplysninger fra bl.a. regeringer, internationale organisationer, den akademiske verden og due diligence-ordninger i forsyningskæden.

2.   DUE DILIGENCE I FORSYNINGSKÆDEN FOR MINERALER — GENERELT KONCEPT OG TRIN

2.1.   Konceptet risikobaseret due diligence

I konfliktramte områder og højrisikoområder har virksomheder, som er involveret i minedrift, forarbejdning og handel med mineraler, mulighed for at generere indkomst, vækst og velstand, opretholde eksistensgrundlaget og fremme lokal udvikling. I sådanne situationer kan virksomhederne også være i risiko for at bidrage til eller blive forbundet med betydelige negative virkninger i forbindelse med deres aktiviteter eller beslutninger om tilvejebringelse, herunder væbnede konflikter og alvorlige menneskerettighedskrænkelser. I dette perspektiv og for at sikre, at virksomheder ikke forsætligt eller uforsætligt bidrager til eller (fortsat) bliver sat i forbindelse med disse negative virkninger, bør de udøve risikobaseret due diligence som led i en løbende, proaktiv og reaktiv proces, der er solidt integreret i deres forvaltningssystem.

Generelt henviser risikobaseret due diligence til de trin, virksomhederne bør tage for at identificere og afhjælpe faktiske eller potentielle risici i deres forsyningskæde for mineraler for at undgå eller afbøde virkningerne af eventuelle bidrag til negative konsekvenser, der er forbundet med udvinding, produktion, handel, forarbejdning, håndtering og eksport af mineraler, der er forbundet med konfliktramte områder og højrisikoområder. Risici er defineret i forhold til de potentielt negative virkninger af en given virksomheds drift, som følger af dens egne aktiviteter, eller som kan være direkte knyttet til aktiviteter, produktion eller tjenesteydelser, der udføres inden for rammerne af dens forretningsforbindelser med tredjeparter, herunder leverandører og andre virksomheder i forsyningskæden. Negative virkninger kan omfatte skader på personer (dvs. eksterne virkninger), tab af omdømme eller juridisk ansvar for virksomheden (dvs. interne virkninger) eller begge.

Virksomheder kan være udsat for risici i deres forsyningskæder for mineraler, fordi forholdene i forbindelse med udvinding og produktion af, handel med, håndtering eller eksport af mineraler i sagens natur indebærer en større risiko for betydelige skadelige virkninger, såsom finansiering af konflikter, næring til konflikter eller fremme eller forværring af betingelserne for konflikt som beskrevet i bilag II til OECD's due diligence-retningslinjer og tillæggene hertil.

På grund af disse risici bør virksomhederne yde en indsats i god tro for at identificere og vurdere risici forbundet med oprindelsessted, leverandør eller omstændigheder og indføre due diligence-procedurer, der er tilpasset de særlige krav forbundet med sådanne risici. Due diligence kan også hjælpe virksomheder med at sikre, at de overholder folkeretten og national lovgivning, herunder bestemmelser vedrørende ulovlig handel med mineralressourcer samt FN-sanktioner og EU's afgørelser baseret på traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), navnlig restriktive foranstaltninger i henhold til artikel 215 i TEUF.

Det overordnede formål med forordningen, som er baseret på de principper, der er fastlagt i OECD's retningslinjer, er at gøre det muligt at udvikle sikre, gennemsigtige og kontrollerbare forsyningskæder for mineraler og at sikre, lette og fremme ansvarlig import til EU af mineraler og metaller fra konfliktramte områder og højrisikoområder uden at bidrage til væbnede konflikter og dermed forbundne menneskerettighedskrænkelser og således bidrage til den økonomiske udvikling og lokalsamfundenes eksistensgrundlag.

2.2.   Due diligence — et sæt rammer med fem trin

Risikobaseret due diligence som anbefalet i OECD's due diligence-retningslinjer er struktureret omkring følgende fem trin, som alle også er fastsat i forordningen.

Virksomheder i forsyningskæden bør:

—

etablere et stærkt forvaltningssystem og vedtage og klart meddele leverandører og offentligheden deres politik for mineraler og metaller med potentiel oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder. Dette omfatter identifikation af de faktiske forhold i forbindelse med udvinding, transport, håndtering, handel, forarbejdning, smeltning, forædling og legering, fremstilling eller salg af produkter, som indeholder mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder (forordningens artikel 4)

—	identificere og vurdere alle faktiske eller potentielle risici i forsyningskæden (3) (forordningens artikel 5, stk. 1, litra a)

—

udarbejde og gennemføre en strategi, som modvirker de identificerede risici, for at forebygge eller mindske dem ved at vedtage og gennemføre en risikostyringsplan. Dette kan resultere i, at det besluttes at fortsætte handelen under hele indsatsen for at afbøde risici, at handelen midlertidigt suspenderes, mens den igangværende risikoafbødning fortsættes, eller at kontakten med en leverandør afbrydes, enten efter at det uden held er forsøgt at afbøde risici, eller hvis leverandøren begår alvorlige krænkelser af menneskerettighederne (f.eks. de værste former for børnearbejde, tvangsarbejde og tortur) eller yder direkte eller indirekte støtte til ikke-statslige væbnede grupper (forordningens artikel 5, stk. 1, litra b)

—

gennemføre eller få gennemført en uafhængig tredjepartsaudit af virksomhedens aktiviteter, processer og systemer, der benyttes til at gennemføre due diligence bestemte steder i forsyningskæden, navnlig med hensyn til smelteriers og forædlingsvirksomheders due diligence-praksis (forordningens artikel 6)

—	offentliggøre en rapport om due diligence-politik og -praksis i forsyningskæden for at skabe tillid i offentligheden til de foranstaltninger, som virksomhederne træffer (forordningens artikel 7).

3.   FORSTÅELSE AF DEFINITIONEN AF KONFLIKTRAMTE OMRÅDER OG HØJRISIKOOMRÅDER

Den definition af konfliktramte områder og højrisikoområder, der anvendes i forordningen, er i overensstemmelse med OECD's due diligence-retningslinjer, hvad angår de elementer, der karakteriserer sådanne områder, og berører ikke EU's holdning til, hvad der kan udgøre konfliktramte områder og højrisikoområder uden for rammerne af forordningen. Den gives udelukkende med henblik på due diligence i forsyningskæden med hensyn til metaller og mineraler i forordningens anvendelsesområde, og den er udformet med henblik på at være praktisk, detaljeret og letforståelig for virksomhederne.

Definition af konfliktramte områder og højrisikoområder i forordningen (artikel 2, litra f)):

Denne definition følger nogle centrale principper i folkeretten, herunder »væbnet konflikt«, »ustabil situation efter en konflikt«, og »fejlslagne stater«. Disse principper er yderligere illustreret og forklaret nedenfor for at lette den praktiske forståelse heraf som led i virksomhedernes ansvarlige forsyningskædeforvaltning.

Disse nøgleprincipper bør give mulighed for let at matche med oplysninger fra åbne kilder om situationen på stedet i konfliktramte områder og højrisikoområder og at hjælpe virksomheder med den bredere identifikation af risici i deres forsyningskæde og de potentielle virkninger af deres aktiviteter (jf. afsnit 4).

Det bør erindres, at den due diligence-praksis i forsyningskæden, der er omhandlet i forordningen — samt i OECD's due diligence-retningslinjer — er bundet til identifikation og vurdering af risici for negative konsekvenser af visse forretningsaktiviteter og relationer vedrørende metaller og mineraler med oprindelse i eller transporteret gennem konfliktramte områder og højrisikoområder (som kan være subnationale). Landerelaterede oplysninger kan give kontekstuelle oplysninger til identifikation af det generelle niveau af due diligence, der er nødvendigt.

Centralt element i definitionen	Forklaring
Væbnet konflikt	Tilstedeværelse af væbnet konflikt, omfattende vold eller andre risici for skader på personer som beskrevet i den humanitære folkeret, som regulerer de stridende parters adfærd under væbnet konflikt. Væbnede konflikter kan antage forskellige former, f.eks. en konflikt af international eller ikke-international karakter, som omfatter to eller flere stater, eller løsrivelseskrige, opstand, borgerkrig osv. Der findes en specifik vejledning om »væbnet konflikt« i Genèvekonventionerne af 1949, som omfatter alle tilfælde, hvor der er erklæret krig, eller enhver anden væbnet konflikt, som måtte opstå mellem to eller flere parter, selv om den ene af dem ikke anerkender, at der består krigstilstand, og alle tilfælde af hel eller delvis besættelse af en parts område, selv hvis den pågældende besættelse ikke er blevet mødt med væbnet modstand. I henhold til protokol II (1977) til Genèvekonventionerne af 1949 finder disse ikke anvendelse i tilfælde af interne uroligheder og spændinger, såsom optøjer, isolerede og sporadiske voldshandlinger og andre lignende handlinger.
Ustabil situation efter en konflikt Områder, som har en svag eller ingen regeringsførelse og sikkerhed, såsom fejlslagne stater, og som oplever omfattende og systematiske krænkelser af folkeretten, herunder krænkelser af menneskerettighederne	Områder i en ustabil situation er områder, som oplever ophør af igangværende fjendtligheder og befinder sig i en tilstand af sårbarhed, hvilket betyder, at regionen eller staten har en ringe evne til at varetage grundlæggende funktioner med hensyn til regeringsførelse og savner evne til at udvikle gensidigt konstruktive forbindelser inden for samfundet som følge af den forudgående konfliktfyldte tilstand. Sådanne områder er mere sårbare over for interne og eksterne chok som f.eks. økonomiske kriser eller naturkatastrofer. I sådanne tilfælde såvel som i sager, der er omfattet af følgende punktum i definitionen (dvs. områder, der oplever en svag eller ingen regeringsførelse og sikkerhed), skal de økonomiske aktører fastslå, at der enten er institutionel svaghed eller utilstrækkelig styring og udbredte og systematiske krænkelser af folkeretten og menneskerettighederne for at kunne afgøre, at området er konfliktramt og et højrisikoområde. Derfor er betingelsen om overtrædelser af folkeretten kumulativ med betingelserne for områder, der er i en ustabil situation efter en konflikt, og områder, der oplever en svag eller ingen regeringsførelse og sikkerhed. Hvad angår sidstnævnte, ville fravær af en formel ordning for tilladelse til minedrift f.eks. udgøre et bevis for manglende regeringsførelse.
Fejlslagne stater	En »fejlslagen stat« er et eksempel på en situation med ekstrem institutionel svaghed. En fejlslagen stat indebærer et sammenbrud af magtstrukturer og myndigheder, et sammenbrud af lov og orden og fraværet af institutioner, der kan repræsentere staten.

4.   OPLYSNINGER FRA ÅBNE KILDER TIL IDENTIFIKATION AF KONFLIKTRAMTE OMRÅDER OG HØJRISIKOOMRÅDER

Dette afsnit indeholder en vejledende, ikkeudtømmende liste over relevante oplysninger fra åbne kilder for at hjælpe virksomhederne med at identificere konfliktramte områder og højrisikoområder. Hvis de har kendskab til de nationale og regionale forhold samt de potentielle risici, der er forbundet med de områder, som de driver forretning i eller tilvejebringer fra, vil virksomhederne være i stand til bedre at kunne skræddersy deres due diligence-indsats i overensstemmelse hermed. Disse mere generelle landespecifikke oplysninger kan også være gavnlige, når sandsynligheden af anklager om uredelighed skal vurderes.

De opførte oplysninger fra åbne kilder er grupperet i forhold til de centrale elementer i definitionen af konfliktramte områder og højrisikoområder (jf. afsnit 3):

—	KONFLIKT — giver mulighed for at vurdere, om et område er i en »væbnet konflikt« eller en »ustabil situation efter en konflikt«.

—	REGERINGSFØRELSE — giver mulighed for at vurdere, i hvilket omfang områder oplever en svag eller ingen regeringsførelse og sikkerhed.

—	MENNESKERETTIGHEDER — giver mulighed for at vurdere, om et område oplever omfattende og systematiske krænkelser af folkeretten, herunder krænkelser af menneskerettighederne (4).

Desuden omfatter listen i afsnit 4.2 informationskilder vedrørende mineralressourcer til orientering.

4.1.   Hvordan anvendes informationskilderne bedst?

De nævnte informationskilder er af ikke-kommerciel art, dvs. at der ikke kræves abonnementsafgifter eller finansielle bidrag. Virksomhederne bør overveje, om de kilder, de anvender, indeholder ajourførte oplysninger. Ud over disse retningslinjer bestemmer forordningen, at Europa-Kommissionen skal indhente ekstern ekspertise til at tilvejebringe en vejledende, ikkeudtømmende, regelmæssigt ajourført liste over konfliktramte områder og højrisikoområder. Kommissionens tjenestegrene vil sammen med den eksterne ekspertise sikre en passende ajourføring af listen over informationskilder for at sikre dens fortsatte relevans.

Yderligere kilder af en mere generel karakter (hvoraf nogle ikke udtrykkeligt er anført på nedennævnte liste), som det er nyttigt kontrollere, omfatter geologiske undersøgelser med oplysninger om mineralressourcer (britiske og amerikanske geologiske undersøgelser), Europa-Kommissionens råstofinformationssystem, webstederne for førende organisationer på området som f.eks. det amerikanske udenrigsministeriums landerapporter (regeringsførelse og menneskerettigheder), rapporter offentliggjort af forskellige FN-agenturer (herunder Menneskerettighedsrådet, UNHCR, OHCHR, UNICEF, UNDP, ILO og IOM) og andre relevante civilsamfundsorganisationer som f.eks. Amnesty International, Global Witness, Human Rights Watch og IMPACT (tidligere partnerskabet mellem Afrika og Canada). Virksomhederne kan også finde mere aktuelle, nyhedsbaserede oplysninger på webstederne for andre organisationer og informationskilder såsom Den Internationale Røde Kors Komité, Natural Resource Governance Index, Global Peace Index mv.

Det ville også være nyttigt at konsultere nationale eller regionale kilder. Nationale/regionale kilder er ganske vist i visse tilfælde vanskelige at få adgang til, men giver mulighed for en grundigere gennemgang af situationen i et bestemt område, end samlede oplysninger om landet gør.

Virksomheder, som anvender disse kilder, kan benytte sig af følgende fremgangsmåde:

1.

Virksomhederne bør på grundlag af de oplysninger om forsyningskæden, der lagres i deres forvaltningssystem (trin 1 i femtrinsrammen, jf. afsnit 2), i første omgang forsøge at identificere deres geografiske områder for mineraltilvejebringelse, -handel, -håndtering og -transport med henblik på at forstå den sammenhæng, hvori minedriften og handelsaktiviteterne finder sted og udpege de dermed forbundne risici.

2.

Virksomhederne kan med henblik herpå konsultere de åbne kilder (dvs. analytiske kilder, kort/tabeller og nyheder), der er anført nedenfor og dækker de tre vigtigste elementer i definitionen af konfliktramte områder og højrisikoområder (dvs. konflikt, regeringsførelse og menneskerettigheder), for at forstå den politiske og sikkerhedsmæssige sammenhæng og udpege og vurdere potentielle risici for negative virkninger for deres forsyningskæde i forhold til deres forsyningskædepolitik, som skal være i overensstemmelse med bilag II til OECD's retningslinjer og de »røde flag«, der er beskrevet i tillægget hertil.

3.

Hvis nedennævnte kilder giver modstridende eller uklare oplysninger, bør virksomhederne udvise forsigtighed, før det besluttes, at et område ikke skal gøres til genstand for skærpede due diligence-procedurer. Det skal endnu en gang understreges, at ansvaret for due diligence er bundet til at identificere og håndtere faktiske eller potentielle risici for at forhindre eller afbøde de negative virkninger af operationer, navnlig tilvejebringelse, handel og forretningsforbindelser, samt andre omstændigheder, der er forbundet med virksomhedernes aktiviteter, og ikke blot til mineralets oprindelsesland eller -område.

4.

De kilder, der er anført nedenfor, ajourføres med varierende hyppighed og er samtidig relevante, men ikke altid helt nøjagtige. De bør derfor anvendes sammen med supplerende kilder, alt efter hvad der er relevant. Når ovennævnte vejledende, ikkeudtømmende, regelmæssigt ajourførte liste over konfliktramte områder og højrisikoområder, som skal udarbejdes af den eksterne ekspertise, er til rådighed, vil dette give yderligere en informationskilde.

4.2.   Liste over åbne informationskilder

Emne, der skal vurderes	Dækning	Åbne kilder	Kildernes indhold
KONFLIKT	Globalt	Analytiske kilder
		Heidelberg Conflict Barometer http://www.hiik.de/?lang=en/	Analyse af de seneste hændelser med hensyn til globale konflikter i form af tekst og grafik; særskilte regionale og individuelle landespecifikke kapitler.
		Geneva Academy Rule of Law in Armed Conflicts http://www.rulac.org/	Database og rapportering om analyser af gennemførelsen af folkeretten i væbnede konflikter rundt om i verden (global dækning og korte oversigter).
		Assessment Capacities Project — Global Emergency Overview https://www.acaps.org/countries/	Verdenskort og landespecifikke analyser med en oversigt over og analyse af lande, der befinder sig i en »situation, der giver anledning til bekymring«,»humanitær krise« og en »alvorlig humanitær krise«.
		Kort eller tabeller
		Uppsala Conflict Data Programme – datasæt med hændelser og reference-geodata http://www.ucdp.uu.se/ged/	Interaktivt kort over hændelser med organiseret vold baseret på nyhedskilder, herunder dødsfald, type af vold (statslig, ikkestatslig, ensidet), brugeren kan zoome ind på den enkelte hændelse.
		CrisisWatch http://www.crisisgroup.org	Status i de fleste vigtige globale konfliktsituationer/potentielle konflikter; interaktivt kort og en database, der gør det muligt at vurdere situationen i udvalgte lande i perioden 2003-2018.
		Global Peace Index http://www.visionofhumanity.org	Interaktivt kort med måling af den globale fred på grundlag af kvalitative og kvantitative indikatorer (sikkerhedspersonale og politi, politisk ustabilitet, organiserede konflikter, væbnet personale osv.).
		Større episoder med politisk vold http://www.systemicpeace.org	Kort og tabeller over f.eks. tilfælde af væbnede konflikter (herunder ofre) i verden i perioden 1946-2017.
	Regionalt	Armed Conflict Location and Event Data http://www.acleddata.com/	Rapporter om og analyser af konflikttendenser, herunder månedlige ajourføringer om politisk vold i Afrika, Mellemøsten og Asien baseret på tidstro data, samt analyse af den aktuelle og historiske dynamik i bestemte stater.
		International Peace Information Service — kortlægning af konflikter http://ipisresearch.be/	Kort over Den Demokratiske Republik Congo (konflikt/konfliktmineraler), Den Centralafrikanske Republik, Sudan og Sydsudan (omstridte områder, hændelser, naturressourcer, uddannelse, vold i lokalsamfundene samt vold internt i staten og mellem staterne); analyser af kortene er tilgængelige.
		International Tin Association https://www.internationaltin.org/ http://www.itsci.org/	Initiativet om forsyningskæden for tin (iTSCi) leverer vurderingsrapporter om sikkerhedssituationen i minerne i Rwanda, de østlige provinser af Den Demokratiske Republik Congo, Burundi og Uganda.
		Mining Conflicts in Latin America http://ejatlas.org/featured/mining-latam	Dette atlas over miljømæssig retfærdighed dokumenterer og katalogiserer sociale konflikter vedrørende miljøspørgsmål for at give kontekstuelle oplysninger.
REGERINGSFØRELSE	Globalt	Worldwide Governance Indicators http://info.worldbank.org/governance/wgi	Datasæt med opdaterede aggregerede og individuelle indikatorer for regeringsførelse for bestemte lande, seks dimensioner af regeringsførelse; landedatarapporter sammenfatter indikatorer pr. land.
		Fragile States Index http://ffp.statesindex.org	Indeks med fokus på indikatorer for risici baseret på avisartikler og rapporter.
		Corruption Perception Index http://www.transparency.org/research/cpi/overview	Indeks over opfattelsen af korruption i forskellige lande.
		National Resource Governance Institute https://resourcegovernance.org/	Landespecifikke oplysninger og komparative analyser af spørgsmål vedrørende forvaltning af naturressourcer.
MENNESKERETTIGHEDER	Globalt	FN's Sikkerhedsråds resolutioner http://www.un.org/en/sc/documents/resolutions	FN's Sikkerhedsråds resolutioner giver en nyttig beskrivelse af den politiske og sikkerhedsmæssige situation i lande, der giver anledning til bekymring, på årsbasis.
		FN's Menneskerettighedsråd http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/HRC/Pages/AboutCouncil.aspx	Overordnede, regelmæssige gennemgange.
		De Forenede Nationers Højkommissariat for Menneskerettigheder http://www.ohchr.org/EN/pages/home.aspx	Landespecifikke oplysninger om menneskerettighedsspørgsmål.
		FN's Udviklingsprogram – International Human Development Indicators — Country Profiles http://hdr.undp.org/en/countries	Årlige landerapporter om landespecifik praksis på menneskerettighedsområdet, global dækning.
		Amnesty International https://www.amnesty.org/en/countries/
		Global Witness https://www.globalwitness.org/en-gb/
		Human Rights Watch https://www.hrw.org/
		Mines and Communities http://www.minesandcommunities.org/	Nyhedsartikler og analyser af den globale minedrift og dens konsekvenser; klassificeret efter emne, land, virksomhed og mineraler.
MINERALRESSOURCER OG PRODUKTION	Globalt	British Geological Survey https://www.bgs.ac.uk/mineralsuk/statistics/worldStatistics.html	Landerapporter om internationale statistikker og oplysninger om mineraler.
		U.S. Geological Survey http://minerals.usgs.gov/minerals/pubs/country/	Landerapporter om internationale statistikker og oplysninger om mineraler.
		EU's råstofinformationssystem http://rmis.jrc.ec.europa.eu/	Oplysninger om produktion, handelsstrømme og politik vedrørende råstoffer.

Foruden ovennævnte åbne informationskilder forventes det, at OECD vil fremlægge yderligere oplysninger, der er relevante for at identificere konfliktramte områder og højrisikoområder (http://www.oecd.org/corporate/mne/mining.htm). Oplysninger om risici i forbindelse med humanitære kriser og katastrofer kan også indgå i baggrundsoplysningerne og udpege de områder, hvor væbnede konflikter kan opstå. I denne forbindelse er INFORM (et samarbejdsprojekt mellem den fælles stående komité og Europa-Kommissionen) en nyttig kilde, http://www.inform-index.org). Global Conflict Risk Index (en base med dokumentation fra åbne kilder, som støtter beslutningsprocessen vedrørende risikoen for konflikter på lang sigt, og som er udviklet af Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter, er et andet nyttigt redskab i denne henseende, http://conflictrisk.jrc.ec.europa.eu/).

Desuden vil Europa-Kommissionen stille støtte til rådighed for SMV'er i deres bestræbelser på at etablere og gennemføre politikker for ansvarlig tilvejebringelse af mineraler gennem COSME-programmet, som forventes delvist at vedrøre identifikation af konfliktramte områder og højrisikoområder i henhold til forordning (EU) 2017/821.

5.   RISIKOVURDERING AF FORSYNINGSKÆDEN FOR MINERALER — »RØDE FLAG« VED SKÆRPET DUE DILIGENCE

5.1.   Indførelse af røde flag og generelle overvejelser

Due diligence-processen er fastsat i forordningen, og OECD's due diligence-retningslinjer er ikke begrænset til identifikation og afbødning af risici i forbindelse med oprindelse og transport af mineraler i konfliktramte områder og højrisikoområder. Virksomhederne skal rent faktisk tage hensyn til og oplyse om risici i henhold til OECD's due diligence-retningslinjer i forbindelse med handel, håndtering og eksport af mineraler tidligere i forsyningskæden og usædvanlige omstændigheder.

Med henblik herpå findes der i tillæggene til OECD's due diligence-retningslinjer en liste over de såkaldte »rødt flag«-situationer, som udløser et behov for skærpet due diligence, herunder indsamling af yderligere oplysninger ved hjælp af virksomhedens forvaltningssystem, særlig i følgende situationer:

A.

Rødt flag for mineralers oprindelses- og transitsted — Hvis mineralerne kommer fra eller er blevet transporteret via konfliktramte områder eller højrisikoområder. — Hvis mineralerne hævdes at hidrøre fra et land, der er kendt som eller med rimelighed mistænkes for at være et transitland for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder. — Hvis mineralerne hævdes at hidrøre fra et land, som har begrænsede kendte mineralressourcer eller lagre, sandsynlige ressourcer eller forventede produktionsniveauer for det pågældende mineral (dvs. at de opgivne mængder af mineraler fra dette land ikke er i overensstemmelse med dets kendte mineralressourcer eller forventede produktionsniveauer). Ved hvert af disse »røde flag« baseret på oprindelsessted er risikoen, navnlig i situationer med svag eller ingen regeringsførelse, forhøjet, hvis håndhævelsen af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, bekæmpelse af korruption, toldkontrol og andre relevante myndighedskontroller er utilstrækkelig; hvis der anvendes uformelle banksystemer, og hvis der anvendes kontanter i vid udstrækning.

B.

Røde flag for leverandører — Hvis en virksomheds leverandører eller andre kendte virksomheder i begyndelsen af forsyningskæden opererer på et af de ovennævnte steder med rødt flag for mineralers oprindelse og transit eller har ejerinteresser eller andre interesser i virksomheder, som leverer mineraler fra et af de ovennævnte steder med rødt flag for mineralers oprindelse eller transit. — Hvis en virksomheds leverandører eller andre kendte virksomheder i begyndelsen af forsyningskæden vides at have tilvejebragt mineraler fra et sted med rødt flag for mineralers oprindelse og transit inden for de sidste 12 måneder. — For guld: Hvis guldet hævdes at hidrøre fra genanvendeligt guld, skrot eller blandede kilder og er blevet forædlet i et land, der er kendt som et transitland for guld fra konfliktramte områder og højrisikoområder.

C.

Forhold, der giver anledning til rødt flag — Hvis uregelmæssigheder eller usædvanlige omstændigheder identificeret via de oplysninger, der er indsamlet ved hjælp af virksomhedens forvaltningssystem, giver anledning til en rimelig mistanke om, at mineralerne kan bidrage til konflikt eller grove krænkelser i forbindelse med udvinding af, transport af eller handel med mineraler.

5.2.   Identificering af specifikke røde flag og sikring af passende due diligence

Efter identificering af de i afsnit 5.1 omhandlede »røde flag« som en del af virksomhedens risikovurdering bør virksomhederne foretage en dybdegående undersøgelse af sammenhængen i forbindelse med alle disse »røde flag« ved at indsamle supplerende oplysninger gennem deres forvaltningssystem og sikre, at de tilsvarende risici behørigt tages i betragtning.

Som fremhævet i OECD's due diligence-retningslinjer er due diligence en risikobaseret og progressiv tilgang, hvorved virksomhederne skal indføre passende forvaltningssystemer og -processer, kortlægge de faktiske omstændigheder i forsyningskæden og udpege de risici, der kan få dem til at gennemføre skærpet due diligence.

Følgende vejledning skal hjælpe virksomhederne med at få relevante oplysninger om »rødt flag«-situationer og tilpasse deres due diligence korrekt. Det bør bemærkes, at de informationskilder, der er anført, ajourføres med varierende hyppighed og ganske vist er relevante, men ikke altid helt nøjagtige. De bør derfor anvendes sammen med supplerende kilder, alt efter hvad der er relevant.

A.

Rødt flag for mineralers oprindelses- og transitsted — Rødt flag: Mineralerne kommer fra eller er blevet transporteret via konfliktramte områder eller højrisikoområder. Skærpet due diligence udløses, hvis mineralerne kommer fra eller er blevet transporteret via konfliktramte områder eller højrisikoområder. Identifikationen af sådanne områder behandles i afsnit 4 i disse retningslinjer. — Rødt flag: Mineralerne hævdes at hidrøre fra et land, der er kendt som eller med rimelighed mistænkes for at være et transitland for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder. Virksomhederne bør vurdere, i hvilket omfang følgende gør sig gældende: — »Regeringsførelse og andre landespecifikke spørgsmål« bør tages op til revision for at fastlægge, i hvilket omfang lande eller områder har kontrol med deres grænser og har passende interne håndhævelsesmekanismer til at sikre troværdig og dokumenteret sporbarhed af mineralhandelen for at modvirke de risici, der er forbundet med transit i tilfælde af dårlig regeringsførelse. Indikatorer Informationskilder (5) — Det angivne oprindelsesland har porøse grænser, eller toldmyndighedernes håndhævelse af reglerne for varer er svag. — FN's Sikkerhedsråds resolutioner (jf. afsnit 4) — Oplysninger fra lokale ambassader, EU eller andre delegationer — Håndhævelsen af lovgivningen om bekæmpelse af korruption er svag, og der er indberettet tilfælde af korruption i minesektoren og samhandelen. — Lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller banktilsyn er ikke gennemført korrekt, eller håndhævelsen er svag. — Økonomierne er hovedsageligt kontantbaserede, navnlig hvad angår handel med mineraler. — Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) http://www.fatf-gafi.org/countries/ — Transparency Internationals Corruption Perception Index (indeks for iagttaget korruption) http://www.transparency.org/research/cpi/overview — Verdensbankens Worldwide Governance Indicators (indikatorer for regeringsførelse på verdensplan) http://info.worldbank.org/governance/wgi — Global Financial Integrity reports (rapporter om finansiel integritet på verdensplan) http://www.gfintegrity.org/ — Jf. afsnit 4 om »regeringsførelse« i disse retningslinjer — »Direkte nærhed, regionale og historiske problemstillinger« giver oplysninger om sandsynligheden for misvisende fremstilling af oprindelsen som følge af smugling fra nabolande, lande med historiske bånd eller lande, der tilbyder skattefordele. Indikatorer Informationskilder — Det angivne oprindelsesland grænser direkte op til områder, hvor ulovlige væbnede grupper, offentlige sikkerhedsstyrker eller kriminelle organisationer er involveret i produktion og handel med mineraler. — Det angivne oprindelsesland har økonomiske bånd til konfliktramte områder og højrisikoområder og deres dermed forbundne ulovlige handel med mineraler. — De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolutioner — Lokale ambassader, EU-delegationer — Jf. afsnit 4 om »konflikt« i disse retningslinjer — Oprindelseslandets skattepolitik fører til incitamenter til at smugle mineraler til transitlande, hvor råvareeksport ikke beskattes eller beskattes langt lavere. — OECD's database om restriktioner for eksporten af råvarer http://www.oecd.org/tad/benefitlib/export-restrictions-raw-materials.htm — Rødt flag: Mineralerne hævdes at stamme fra et land, som har begrænsede kendte ressourcer/lagre eller forventede produktionsniveauer. Nedenstående tjekliste omhandler »problemstillinger, som er specifikke for mineraler og forsyningskæden«. Som led i deres due diligence-tiltag bør virksomhederne navnlig efterprøve, om et påstået oprindelsesland faktisk har kendte geologiske ressourcer eller forventede produktionsniveauer for det pågældende mineral. Ligeledes bør virksomhederne foretage en rimelig vurdering af, om den angivne oprindelse giver mening ud fra et økonomisk perspektiv — såsom tilstedeværelsen af nærliggende og attraktive markeder. Indikatorer Informationskilder — Det angivne oprindelsesland har begrænsede kendte mineralressourcer eller lagre, sandsynlige ressourcer eller forventede produktionsniveauer for mineraler samt særlige karakteristika for mineraler. — Det angivne oprindelsesland har en stor uformel sektor med små miner og håndværksdrift, hvor de relaterede risici normalt er højere. — British Geological Survey https://www.bgs.ac.uk/mineralsuk/statistics/worldStatistics.html — U.S. Geological Survey: http://minerals.usgs.gov/minerals/pubs/country/ — Nationale geologiske tjenester i EU's medlemsstater — Geologisk tjeneste i det påståede oprindelsesland

B.

Røde flag for leverandører — Rødt flag: Hvis en virksomheds leverandører eller andre kendte virksomheder i begyndelsen af forsyningskæden opererer et af de ovennævnte steder med »rødt flag« for mineralers oprindelse og transit eller har aktionærer eller andre interesser i leverandører af mineraler fra et af ovennævnte steder med »rødt flag« for mineralers oprindelse eller transit, og hvis virksomhedens leverandører eller andre kendte virksomheder i begyndelsen af forsyningskæden vides at have tilvejebragt mineraler fra et sted med »rødt flag« for mineralers oprindelse og transit i de sidste 12 måneder. Disse leverandørspecifikke oplysninger bør fortrinsvis komme fra data indsamlet af virksomhederne i forbindelse med gennemførelsen af deres due diligence-ordning. Når virksomhederne får kendskab til identiteten af deres leverandører eller andre virksomheder i begyndelsen af forsyningskæden, bør de forsøge at kontrollere, om disse opererer et sted med rødt flag: — Søgning på internettet efter generelle oplysninger om den pågældende leverandør/virksomhed i begyndelsen af forsyningskæden, herunder rapporter fra regeringer og internationale organisationer (navnlig FN's ekspertgruppes rapporter) og rapporter fra internationale og lokale medier og civilsamfundsorganisationer mere bredt. — Søgning på virksomhedernes websteder og i alle tilgængelige due diligence-rapporter (f.eks. indberetninger til US Security Exchange Commission). — Søgning i smelteriers eller forædlingsvirksomheders lister over eksisterende due diligence-ordninger og Europa-Kommissionens kommende liste over ansvarlige smelterier og forædlingsvirksomheder på globalt plan, når den foreligger. — Søgning i nationale handelsregistre, som kan give indikationer om placeringen af hovedsædet og eventuelt operationelle datterselskaber. Virksomhederne kan også konsultere registre over egentligt ejerskab, hvis sådanne foreligger, samt landerapporter udarbejdet under gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI) (som indeholder en stigende mængde oplysninger om det egentlige ejerskab af virksomheder i udvindingsindustrien).

C.

Forhold, der giver anledning til rødt flag — Rødt flag: Hvis uregelmæssigheder eller usædvanlige omstændigheder identificeret via de oplysninger, der er indsamlet ved hjælp af virksomhedens forvaltningssystem, giver anledning til en rimelig mistanke om, at mineralerne kan bidrage til konflikt eller grove krænkelser i forbindelse med udvinding af, transport af eller handel med mineraler. Disse aktivitetsspecifikke oplysninger kommer næsten udelukkende fra data indsamlet af virksomhederne inden for rammerne af deres gennemførelse af due diligence. Uregelmæssigheder/usædvanlige omstændigheder kan antage forskellige former. Tillægget til OECD's due diligence-retningslinjer om guld giver som eksempel, at hvis de smykker, der bæres i et land, typisk er 14k (58 %), bør et tilbud, hvori det hævdes, at der er tale om genanvendte smykker med et guldindhold på 90 %, undersøges nærmere. Som et andet eksempel kan nævnes en situation, hvor en leverandør i begyndelsen af forsyningskæden (f.eks. en lokal eksportør) på uforklarlig vis er i stand til at øge mængden af eksporteret materiale over en kort periode, og der findes rapporter om hyppige tyverier af mineralressourcer i en region, som den europæiske importør har grund til at tro, at leverandøren tilvejebringer fra. Andre eksempler på »usædvanlige omstændigheder« specifikt med hensyn til guld og andre ædle metaller kan findes i punkt 111 i Den Finansielle Aktionsgruppes risikobaserede vejledning for forhandlere af ædelmetaller og -stene (6) samt i Financial Transaction and Reports Analysis Centre of Canada's rapport om håndbogen om den risikobaserede fremgangsmåde for forhandlere af ædelmetaller og -stene (7), f.eks.: — En hidtil ukendt kunde anmoder om, at en forædlingsvirksomhed ændrer guld til barrer. — Guldets renhed, vægt, oprindelse og værdi er forkert klassificeret på toldangivelsesformularerne. — Uautoriserede personer eller virksomheder producerer og markedsfører guld. — Barrer, der har fysiske egenskaber, som ikke er i overensstemmelse med industristandarder.

---

(1)  Som fastsat artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2017/821 er en »EU-importør« enhver fysisk eller juridisk person, som angiver, at mineraler eller metaller overgår til fri omsætning som omhandlet i artikel 201, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1), eller enhver fysisk eller juridisk person, på hvis vegne en sådan erklæring er afgivet, som angivet i dataelement 3/15 og 3/16 i overensstemmelse med bilag B til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).

(2)  OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder fra konfliktramte områder og højrisikoområder (anden udgave, OECD 2013) udgør rammen for at udøve due diligence i forsyningskæden i henhold til forordning (EU) 2017/821.

(3)  Risici som anført i bilag II i OECD's due diligence-retningslinjer, herunder risici som følge af de »røde flag«, der er defineret i tillæggene.

(4)  Definitionen af menneskerettighederne kan findes i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, https://www.echr.coe.int/Documents/Convention_ENG.pdf.

(5)  Oplysningerne bør ajourføres regelmæssigt, hvis det er relevant

(6)  http://www.fatf-gafi.org/media/fatf/documents/reports/RBA%20for%20Dealers%20in%20Precious%20Metal%20and%20Stones.pdf.

(7)  http://www.fintrac-canafe.gc.ca/guidance-directives/compliance-conformite/rba/rba-dpms-eng.asp.