Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018H0910(27)

Rådets henstilling af 13. juli 2018 om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om Det Forenede Kongeriges konvergensprogram for 2018

ST/9453/2018/INIT

OJ C 320, 10.9.2018, p. 119–121 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

10.9.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/119


RÅDETS HENSTILLING

af 13. juli 2018

om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om Det Forenede Kongeriges konvergensprogram for 2018

(2018/C 320/27)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2018 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Den 22. marts 2018 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Det Forenede Kongerige ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)

Den 7. marts 2018 blev landerapporten for Det Forenede Kongerige 2018 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Det Forenede Kongeriges fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 11. juli 2017 (3), opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Det Forenede Kongeriges nationale Europa 2020-mål.

(3)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige Det Europæiske Råd, at det havde besluttet at udtræde af Den Europæiske Union. Medmindre der i en godkendt udtrædelsesaftale fastsættes en anden dato, eller Det Europæiske Råd i henhold til artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og efter aftale med Det Forenede Kongerige enstemmigt beslutter, at traktaterne ophører med at finde anvendelse på en senere dato, gælder EU's primære og sekundære lovgivning ikke længere for Det Forenede Kongerige fra den 30. marts 2019, kl. 0.00 (CET). Det Forenede Kongerige bliver derefter et tredjeland. Der foregår i øjeblikket forhandlinger for at sikre en velordnet udtræden, herunder en overgangsperiode indtil udgangen af 2020, hvor EU-retten fortsat gælder for og i Det Forenede Kongerige.

(4)

Den 30. april 2018 fremlagde Det Forenede Kongerige sit nationale reformprogram for 2018 og sit konvergensprogram for 2018. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(5)

Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (»ESI-fondene«) for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjerne for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(6)

Det Forenede Kongerige er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. I sit konvergensprogram for 2017-2018 venter regeringen, at det samlede underskud vil falde fra 2,2 % af BNP i perioden 2017-2018, til 1,8 % af BNP i 2018-2019 og til 1,7 % af BNP i 2019-2020. Konvergensprogrammet indeholder ingen mellemfristet budgetmålsætning. Ifølge konvergensprogrammet for 2018 ventes den offentlige gældskvote at ligge nogenlunde stabilt omkring 85,5 % af BNP fra 2017-2018 til 2019-2020 for derefter at falde til 84,8 % af BNP i 2021-2022. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. Mens de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de planlagte underskudsmål, overordnet set er veldefinerede, medfører et øget pres på statens udgifter på en række områder en risiko for, at den planlagte reduktion af underskuddet ikke vil være mulig.

(7)

Den 11. juli 2017 henstillede Rådet, at Det Forenede Kongerige sikrer, at den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter (5) ikke overstiger 1,8 % i 2018-2019, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,6 % af BNP. Samtidig udtalte Rådet, at der bør slås ind på en finanspolitisk kurs, der både styrker den nuværende genopretning og sikrer, at Det Forenede Kongeriges offentlige finanser er holdbare. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2018 er der risiko for nogen afvigelse fra kravene i den forebyggende del i 2018-2019.

(8)

I lyset af Det Forenede Kongeriges offentlige gældskvote på over 60 % af BNP og det forventede produktionsgab på 0,4 % bør den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter i 2019-2020 ikke overstige 1,6 % i overensstemmelse med den strukturelle tilpasning på 0,6 % af BNP, som kræves ifølge den tilpasningsmatrix, der er fastlagt efter fælles aftale som led i stabilitets- og vækstpagten. Med en uændret politik ventes Det Forenede Kongerige at opfylde kravet i 2019-2020. Det Forenede Kongerige ventes umiddelbart at overholde overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet i 2018-2019 og i 2019-2020 som følge af den tilladte årlige afvigelse på 0,25 %. Rådet er af den generelle opfattelse, at Det Forenede Kongerige skal være klar til at træffe yderligere foranstaltninger i 2018-2019 for at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(9)

Det årlige nettoboligudbud stiger fortsat på baggrund af en række incitamenter fra staten for at stimulere boligmarkedet og en cyklisk genopretning. Udbuddet ligger dog stadigvæk langt under den anslåede efterspørgsel, og Det Forenede står fortsat over for en stor udfordring med at levere tilstrækkeligt med boliger. Dette skyldes, at reguleringen af markedet for jord er meget streng og indviklet. Boligmangel og høje boligudgifter udgør et særligt problem i områder med høj og voksende efterspørgsel, såsom i og omkring bykerner. Regeringen anerkender problemet og har fastlagt ambitiøse målsætninger for et øget udbud i de kommende år. Samtidig har regeringen igen understreget at den ønsker at begrænse udviklingen omkring bykernerne. Boligejerskabet er faldet væsentligt blandt yngre, og det har bidraget til ulighed på tværs af generationerne.

(10)

Arbejdsproduktiviteten er lav og stagnerende. Store dele af økonomien klarer sig forholdsvis ringe på de væsentligste drivkræfter for produktivitet: kvalifikationer, investeringer og effektive forretningsgange. Det Forenede Kongeriges vej-, jernbane- og luftfartsnet har også væsentlige og voksende kapacitetsproblemer.

(11)

Selv om de samlede tal for arbejdsmarkedet stadig er positive på de fleste parametre, er der betænkeligheder ved visse beskæftigelsesformers kvalitet. Det gælder problemer med udvikling af kvalifikationer, visse atypiske former for beskæftigelse, indtægter, produktivitet, deltagelse på arbejdsmarkedet og fattigdom blandt personer i den erhvervsaktive alder. Der er bekendtgjort vigtige politiske initiativer og udviklinger inden for alle disse spørgsmål. Det er afgørende, at der er sammenhæng i disse forbundne politikker. Hvad angår kvalifikationer, har der indtil videre været fokus på lærepladser og reformer af tekniske uddannelser. Hvis der sættes fokus på kvalitet på begge områder, kan der skabes varige synergier for både samfundet og økonomien. Det Forenede Kongerige er blandt de medlemsstater, der allerede opfylder over to tredjedele af de foreslåede kriterier i den europæiske ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser, og det er derfor muligt at fastlægge og overvåge kvalitetsmålsætningerne, f.eks. gennem sporing af færdiguddannede. Der er behov for at afsætte midler til livslang læring — især for folk, der sidder fast i beskæftigelse på begyndelsesniveau — i samme omfang som til lærepladser og nye erhvervsuddannelser for unge, der forlader skolen.

(12)

I fremtiden skal der også ses nærmere på social beskyttelse og inklusion. Der er ved at blive gennemført reformer af børnepasningssystemet, men der kan være behov for yderligere initiativer, især for børn under tre år. Konsekvenserne af visse velfærdsreformer og nedskæringer er endnu ikke slået igennem i fuldt omfang, især for familier i beskæftigelse.

(13)

Som led i det europæiske semester 2018 har Kommissionen foretaget en omfattende analyse af Det Forenede Kongeriges økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2018. Den har også vurderet konvergensprogrammet for 2018, det nationale reformprogram for 2018 og de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Det Forenede Kongerige i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Det Forenede Kongerige, men også til, i hvilket omfang de overholder EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(14)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået konvergensprogrammet for 2018, og dets holdning (6) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

HENSTILLER, at Det Forenede Kongerige i 2018 og 2019 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.

Sikre, at den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter ikke overstiger 1,6 % i 2019-2020, hvilket svarer til en årlig strukturtilpasning på 0,6 % af BNP.

2.

Øge udbuddet af boliger, især i områder med den højeste efterspørgsel, herunder ved yderligere reformer af planlægningssystemet.

3.

Tackle behovet for kvalifikationer og udvikling ved at fastlægge mål for kvalitet og effektivitet af lærepladser og ved at investere mere i opgradering af den nuværende arbejdsstyrke.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2018.

På Rådets vegne

H. LÖGER

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).

(3)  EUT C 261 af 9.8.2017, s. 1.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(5)  De primære offentlige nettoudgifter består af de samlede offentlige udgifter minus renteudgifter, udgifter til EU-programmer, som fuldt ud modsvares af EU-midler, og ikkediskretionære ændringer i udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse. Nationalt finansierede faste bruttoinvesteringer udjævnes over en fireårsperiode. Diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden eller lovbestemte indtægtsforøgelser er medregnet. Engangsforanstaltninger på både udgifts- og indtægtssiden modregnes.

(6)  I henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.


Top