Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018H0910(23)

Rådets henstilling af 13. juli 2018 om Sloveniens nationale reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om Sloveniens stabilitetsprogram for 2018

ST/9450/2018/INIT

OJ C 320, 10.9.2018, p. 103–106 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

10.9.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/103


RÅDETS HENSTILLING

af 13. juli 2018

om Sloveniens nationale reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om Sloveniens stabilitetsprogram for 2018

(2018/C 320/23)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (2), særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2018 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Den 22. marts 2018 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Slovenien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig den 22. marts 2018. Den 14. maj 2018 vedtog Rådet henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (3) (»henstillingen vedrørende euroområdet«).

(2)

Da Slovenien har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union bør Slovenien sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen vedrørende euroområdet som afspejlet i henstillingerne nedenfor, navnlig henstilling 1.

(3)

Den 7. marts 2018 blev landerapporten for Slovenien 2018 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Sloveniens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 11. juli 2017 (4), opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Sloveniens nationale Europa 2020-mål. Den indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis resultater også blev offentliggjort den 7. marts 2018. Kommissionen konkluderede i sin analyse, at Slovenien ikke er berørt af makroøkonomiske ubalancer.

(4)

Slovenien fremlagde sit nationale reformprogram for 2018 den 13. april 2018 og sit stabilitetsprogram for 2018 den 26. april 2018. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(5)

Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (»ESI-fondene«) for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (5) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjerne for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(6)

Slovenien er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. Stabilitetsprogrammet for 2018 blev forelagt af et forretningsministerium og forudsætter uforandret politik. Således forventer regeringen, at det samlede overskud vil stige til 0,4 % af BNP i 2018 og nå 0,9 % af BNP i 2021. Den mellemfristede budgetmålsætning, dvs. et overskud på 0,25 % af BNP, forventes opfyldt inden 2021 i en situation med uændret politik. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2018 ventes den offentlige gældskvote at falde fra 69,3 % af BNP i 2018 og at falde yderligere til omkring 58,3 % i 2021. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk.

(7)

Den 11. juli 2017 henstillede Rådet, at Slovenien sikrer, at den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter (6) ikke overstiger 0,6 % i 2018, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 1,0 % af BNP. Samtidig blev det præciseret, at man i vurderingen af udkastet til budgetplan for 2018 og den efterfølgende vurdering af budgetresultaterne i 2018 er nødt til at tage behørigt hensyn til målet om at opnå en finanspolitisk kurs, som bidrager til både at styrke den igangværende genopretning og sikre, at de offentlige finanser er holdbare. Efter Kommissionens vurdering af opsvingets styrke i Slovenien, som blev foretaget i forbindelse med dens udtalelse om Sloveniens udkast til budgetplan for 2018, idet der samtidig blev taget behørigt hensyn til landets udfordringer for så vidt angår holdbarheden, er en finanspolitisk indsats på mindst 0,6 % af BNP for 2018 påkrævet uden yderligere margen for afgivelse over et år. Dette svarer til en nominel vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter på højst 1,5 %. I betragtning af den overordnede vurdering baseret på Kommissionens forårsprognose 2018 er der en risiko for en væsentlig afvigelse fra den anbefalede tilpasningssti i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2018.

(8)

I lyset af Sloveniens offentlige gældskvote på over 60 % af BNP og det forventede produktionsgab på 4,1 % af BNP bør den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter i 2019 ikke overstige 2,2 % i overensstemmelse med den strukturelle tilpasning på 1,0 % af BNP, som kræves ifølge den tilpasningsmatrix, der er fastlagt efter fælles aftale som led i stabilitets- og vækstpagten. Samtidig er der tydelige tegn på, at den uudnyttede kapacitet i økonomien er undervurderet med en inflation, der ventes at nå 2 % i 2019, underbeskæftigelse over niveauet fra før krisen og investeringer på vej op efter et kraftigt fald i løbet af kriseårene. Derudover antyder sandsynlighedsredskabet også, at der er en høj grad af usikkerhed om estimaterne af outputgabet, der bygger på den fælles metodologi. På det grundlag virker en årlig strukturel justering på 0,65 % af BNP, svarende til en maksimal vækst i de primære offentlige nettoudgifter på 3,1 %, passende. Med en uændret politik er der risiko for en væsentlig afvigelse fra dette krav i 2019 og i perioden 2018-2019 samlet set. Slovenien forventes at overholde overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet i 2018 og 2019. Rådet er af den generelle opfattelse, at de nødvendige foranstaltninger bør træffes fra 2018 for at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(9)

Regeringen har fremsat forslag om reform af sundhedssystemet. Forslaget til lov om sundhedspleje og sygesikring, der er hjørnestenen i reformen, og som vil sikre, at sundhedssystemet kan finansieres på lang sigt, blev sendt til høring i det økonomiske og sociale råd i december 2017, men nåede dog ikke at blive vedtaget før valget, hvilket gør dets fremtidsudsigter usikre. Der er ved at blive udarbejdet et forslag til lov om langtidspleje, som skal gøre langtidspleje til en ny søjle i den sociale sikring, der supplerer andre sociale sikringssystemer (sundhedspleje, social omsorg og pensionssikring). Det står ikke klart, hvordan Slovenien vil øge omkostningseffektiviteten, tilgængeligheden og kvaliteten i fremtiden. I 2017 blev der vedtaget forslag om ændring af lægeloven, loven om tjenesteydelser, loven om patientrettigheder og loven om fastsættelse af indgreb til sikring af de offentlige sundhedsplejeinstitutioners finansielle stabilitet, og nu skal de gennemføres for at garantere tilgængelighed og kvalitet i sundhedsplejen. Der er taget indledende skridt til at gennemføre den nationale plan for sundhedspleje for 2016-2025. Der indføres gradvis ambulante klinikker for ambulant familiemedicin, og der er planer om at åbne et vurderingssystem for sundhedsteknologi senest i 2020, og e-sundhedsløsninger vil forbedre overvågningen på landsplan. Derudover ventes gevinsterne ved bedre koordinering af offentlige udbud på sundhedsplejeområdet at medvirke til at gøre indkøbene mere omkostningseffektive.

(10)

I juli 2017 vedtog det økonomiske og sociale råd enstemmigt et dokument om de første skridt til modernisering af pensions- og invalidforsikringssystemet i Slovenien. Dokumentet skitserer forskellige foranstaltninger til at opnå hensigtsmæssige pensioner samt et bæredygtigt og åbent pensionssystem. Der mangler imidlertid stadig en konkret handlingsplan for vedtagelse af disse foranstaltninger, og på trods af en aftale mellem arbejdsmarkedets parter og staten om at vedtage reformen senest i 2020, er der endnu ikke fastsat en indfasningsperiode for reformen. Der er fortsat udfordringer med hensyn til: at sikre, at pensionssystemet er holdbart og tilstrækkeligt på lang sigt ved at justere den lovbestemte pensionsalder og opmuntre til senere pensionering, at øge tillægspensionsordningernes dækning, at håndtere nye karriereveje og mindske risikoen for fattigdom for ældre hensigtsmæssigt.

(11)

Den økonomiske vækst fortsatte, og der var yderligere forbedringer i tendenserne på arbejdsmarkedet og det sociale område. Den andel af befolkningen, der er i fare for at komme under fattigdomsgrænsen eller blive socialt udstødt, er faldet, men ligger stadig over EU-gennemsnittet for de ældres vedkommende, og navnlig for kvinder. Beskæftigelsen steg fortsat, og ledigheden faldt yderligere. Der er imidlertid tegn på mangel på arbejdskraft i en række erhvervsprofessioner. Langtidsledigheden ligger stadig over niveauet fra før krisen og tegner sig fortsat næsten halvdelen af arbejdsløsheden. Der er stadig udfordringer, især for ældre arbejdstagere fordi deres aktivitets- og beskæftigelsesrate ligger blandt de laveste i Unionen. Den slovenske befolknings gennemsnitsalder vokser hastigt, hvilket betyder, at befolkningen i den erhvervsaktive alder og udbuddet af arbejdskraft falder. Som reaktion på denne tendens har regeringen udarbejdet en strategi for aktiv aldring, men der mangler stadig konkrete handlingsplaner.

(12)

Den aldrende befolkning understreger behovet for at øge deltagelsen i voksenlæring, som er faldet siden 2010, og som ligger særlig lavt blandt lavtuddannede og ældre arbejdstagere. Bedre kvalifikationer gennem livslang læring vil styrke mulighederne for at komme i beskæftigelse, især for lavtuddannede og ældre arbejdstagere. De lavtuddannedes beskæftigelsesrate steg, men ligger stadig under niveauet fra før krisen og EU-gennemsnittet. Evalueringen af den aktive arbejdsmarkedspolitik viser, at de fleste programmer fungerer godt, men at både udgifterne på området og de lediges deltagelse i programmerne fortsat er begrænsede. Selv om arbejdsmarkedsreformen tydeligvis har hjulpet visse udsatte grupper med at komme i arbejde, udgør midlertidig beskæftigelse stadig et problem.

(13)

Der er vedtaget foranstaltninger til at forbedre finansieringsmuligheder for virksomheder i Slovenien og give dem alternativer til banklån. Afhængigheden af banklån er imidlertid stadigvæk et finansieringsproblem, især for små og mellemstore virksomheder, som oplever adgangen til finansiering som en hindring for væksten. De gældende foranstaltninger har endnu ikke medført bedre finansieringsmuligheder, især ikke for innovative virksomheder. Der er kun et lille antal højvækstvirksomheder i Slovenien, og de mangler en tilstrækkelig grad af støtte for at kunne udvide. Risikovillig kapital, som er én form for egenkapitalfinansiering, er i vækst, men fra et meget lavt niveau. Innovative virksomheder vil også have fordel af mere effektiv offentlig forskning, som i øjeblikket hindres af vanskeligheder med at tiltrække både inden- og udenlandsk talen og en mangel på resultatbaseret forskning. De private investeringer i Slovenien ligger fortsat lavt i forhold til sammenlignelige lande, hvilket betyder, at der er behov for en fokuseret indsats for at forbedre rammebetingelserne for investeringer yderligere, især på områder med stort potentiale for produktivitetsgevinster.

(14)

Virksomhederne holdes tilbage af den reguleringsmæssige og administrative byrde, som stadig er stor. For meget bureaukrati betragtes som en af de mest problematiske faktorer, når der skal gøres forretninger i Slovenien. Dette gælder især skatteprocedurernes uforudsigelighed og kompleksitet, men er ikke begrænset til dette område, da det stadig tager omkring et år, før handelssager kommer for en domstol. Slovenien har skabt et værktøj, der skal være med til at mindske de administrative byrder, og er ved at gennemføre det. En væsentlig del af denne gennemførelse er endnu ikke på plads.

(15)

Derudover er Slovenien først for nylig begyndt at tackle sin meget restriktive regulering i visse sektorer for tjenesteydelser. Der er gennemført reformer for at liberalisere de faglige krav til arkitekter og civilingeniører, men der er fortsat ikke gjort noget ved andre spørgsmål, som Kommissionens tjenestegrene havde peget på. Sådanne reformer vil også være til fordel for fremstillingsvirksomheder i Slovenien, som er afhængige af input af konkurrencedygtige tjenester.

(16)

Effektive offentlige udbud er afgørende for kontrol med udgifterne og forbedring af kvaliteten i Sloveniens sundhedssektor. En udbredelse af centraliserede indkøb og en række andre former for samling af indkøbene, f.eks. fælles indkøb til hospitaler, er en nødvendighed, hvis det skal sikres, at der leveres innovative produkter af høj kvalitet og til en konkurrencedygtig pris.

(17)

Slovenien kæmper med ineffektivitet i de offentlige udbud. Der er forholdsvis lidt konkurrence mellem tilbudsgiverne, hvilket afspejles af det lave antal tilbud for hvert udbud og af den store andel af forhandlede procedurer uden forudgående indkaldelse. Sidstnævnte mindsker også gennemsigtigheden. Der er ringe grad af professionalisering blandt de medvirkende, og der er kun få sikkerhedsforanstaltninger mod korruption og hemmelige aftaler blandt tilbudsgiverne. Især gælder det, at den nationale revisionskommissions uafhængighed er begrænset som følge af proceduren for udpegelse af dens medlemmer. Mens myndighederne vurderer, at økonomisk kriminalitet og korruption har forårsaget stor skade i de seneste år, venter visse reformer til bekæmpelse af korruption stadig på at blive gennemført.

(18)

Den slovenske stat er stadigvæk meget involveret i økonomien, især i finanssektoren. De tidligere offentliggjorte privatiseringsplaner er blevet gennemført i langsomt tempo. Yderligere privatiseringer vil gøre virksomhederne mere levedygtige på lang sigt og mindske risikoen for statsfinanserne.

(19)

Som led i det europæiske semester 2018 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Sloveniens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2018. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2018, det nationale reformprogram for 2018 og de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Slovenien de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Slovenien, men også til, i hvilket omfang de overholder EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(20)

Rådet har på baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering gennemgået Sloveniens stabilitetsprogram for 2018, og dets holdning (7) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

HENSTILLER, at Slovenien i 2018 og 2019 iværksætter tiltag med henblik på at:

1.

Sikre, at den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter ikke overstiger 3,1 % i 2019, hvilket svarer til en årlig strukturtilpasning på 0,65 % af BNP. Vedtage og gennemføre loven om sundhedspleje og sygesikring og den planlagte reform af langtidsplejen. Garantere et holdbart og hensigtsmæssigt pensionssystem, herunder ved at øge den lovbestemte pensionsalder og begrænse tidlig pensionering. Øge de lavtuddannede og ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed gennem livslang læring og aktiveringsforanstaltninger.

2.

Udvikle alternative finansieringskilder for virksomheder i kraftig vækst. Mindske hindringerne for markedsadgang ved at revidere reguleringen af produktmarkederne og begrænse de administrative byrder. Øge konkurrencen, professionalismen og det uafhængige tilsyn inden for offentlige udbud. Gennemføre privatiseringerne i overensstemmelse med de nuværende planer.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2018.

På Rådets vegne

H. LÖGER

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)  EUT C 179 af 25.5.2018, s. 1.

(4)  EUT C 261 af 9.8.2017, s. 1.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(6)  De primære offentlige nettoudgifter består af de samlede offentlige udgifter minus renteudgifter, udgifter til EU-programmer, som fuldt ud modsvares af EU-midler, og ikkediskretionære ændringer i udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse. Nationalt finansierede faste bruttoinvesteringer udjævnes over en fireårsperiode. Diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden eller lovbestemte indtægtsforøgelser er medregnet. Engangsforanstaltninger på både udgifts- og indtægtssiden modregnes.

(7)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.


Top