Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018H0910(19)

Rådets henstilling af 13. juli 2018 om Østrigs nationale reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om Østrigs stabilitetsprogram for 2018

ST/9427/2018/INIT

OJ C 320, 10.9.2018, p. 84–87 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

10.9.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/84


RÅDETS HENSTILLING

af 13. juli 2018

om Østrigs nationale reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om Østrigs stabilitetsprogram for 2018

(2018/C 320/19)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2018 for samordning af de økonomiske politikker. I forbindelse med undersøgelsen blev der taget behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Den 22. marts 2018 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Østrig ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig den 22. marts 2018. Den 14. maj 2018 vedtog Rådet henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (2) (»henstillingen vedrørende euroområdet«).

(2)

Da Østrig har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Østrig sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen vedrørende euroområdet som afspejlet i henstilling 1-2 nedenfor.

(3)

Den 7. marts 2018 blev landerapporten for Østrig 2018 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Østrigs fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 11. juli 2017 (3), opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Østrigs nationale Europa 2020-mål.

(4)

Østrig fremlagde sit nationale reformprogram for 2018 den 25. april 2018 og sit stabilitetsprogram for 2018 den 21. marts 2018. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(5)

Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (»ESI-fondene«) for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjerne for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(6)

Østrig er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af gældsreglen. I sit stabilitetsprogram for 2018 forventer regeringen en forbedring af den samlede saldo fra et underskud på 0,7 % af BNP i 2017 til et overskud på 0,4 % af BNP i 2022. Den mellemfristede budgetmålsætning — et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP i 2017 — forventes opfyldt i 2019. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes den offentlige gældskvote at falde gradvist fra 78,1 % af BNP i 2017 til 62,2 % i 2022. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for disse budgetfremskrivninger, er positivt for 2018 og realistisk for den efterfølgende periode. De vigtigste risici, der er knyttet til den mellemfristede budgetplanlægning, er diskretionære politiske foranstaltninger, som forventes i 2020, såsom den bebudede reform af skatten på personlig indkomst, hvis budgetvirkninger der endnu ikke foreligger nærmere oplysninger om.

(7)

I stabilitetsprogrammet angives det, at den budgetmæssige virkning af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge og sikkerhedsrelaterede tiltag er betydelige, og der gives tilstrækkelig dokumentation for omfanget og arten af de ekstraudgifter, der budgetteres med. Ifølge Kommissionens vurdering beløb de pågældende ekstraudgifter i 2017 sig til 0,03 % af BNP i forbindelse med den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge, mens der ikke opstod yderligere udgifter i forbindelse med sikkerhedsrelaterede foranstaltninger. I henhold til bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 kan der tages hensyn til disse yderligere udgifter, idet tilstrømningen af flygtninge og den alvorlige terrortrussel er usædvanlige begivenheder, deres virkninger for Østrigs offentlige finanser er betydelige og de offentlige finansers holdbarhed bringes ikke i fare ved en sådan afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Derfor er den påkrævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2017 blevet nedjusteret for at tage hensyn til de supplerende flygtningerelaterede omkostninger.

(8)

Den 11. juli 2017 henstillede Rådet til Østrig at sikre, at afvigelsen fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2018 begrænses til, hvad der er tilladt i relation til budgetvirkningen af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge og sikkerhedsrelaterede foranstaltninger. Dette svarer til en nominel vækst i de primære offentlige nettoudgifter på 3,3 % i 2018, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,2 % af BNP. Under hensyntagen til de afvigelser, der blev tilladt, peger Kommissionens forårsprognose 2018 i retning af en risiko for en vis afvigelse fra dette krav i 2018 samt i 2017 og 2018 samlet set.

(9)

Østrig bør i 2019 opfylde sin mellemfristede budgetmålsætning under hensyntagen til de midlertidige afvigelser, der er tilladt i forbindelse med usædvanlige begivenheder. Dette svarer til en nominel vækst i de primære offentlige nettoudgifter på 2,9 %, hvilket svarer til en forbedring af den strukturelle saldo på 0,3 % af BNP. På grundlag af Kommissionens forårsprognose 2018 og med en uændret politik risikerer Østrig en væsentlig afvigelse fra kravet i 2019 på grund af den samlede afvigelse for 2018 og 2019. Østrig forventes samtidig at være 0,1 % af BNP fra den mellemfristede målsætning i 2019. Østrig forventes derudover at overholde gældskriteriet i 2018 og 2019. Generelt er Rådet af den opfattelse, at Østrig skal være parat til at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2018, og at de nødvendige foranstaltninger bør træffes i 2019 for at overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(10)

Ifølge rapporten om befolkningsaldringen 2018 peger den forventede stigning i udgifterne til pension, sundhedspleje og langtidspleje i retning af en mellemhøj risiko for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang og lang sigt. Østrigs offentlige udgifter til pensioner ligger over EU-gennemsnittet (13,8 % i forhold til 11,2 % af BNP i 2016) og forventes at stige yderligere frem mod 2070 (0,5 % i forhold til – 0,2 % af BNP). Med nylige reformer er det lykkedes at skabe incitamenter til at gå senere på pension. Men uden en forhøjelse af den lovbestemte pensionsalder bliver den langsigtede bæredygtighed ikke forbedret af, at der akkumuleres yderligere rettigheder til ydelser i løbet af det forlængede arbejdsliv. Den lovbestemte pensionsalder for kvinder på 60 år er blandt de laveste i Unionen. Den lovbestemte pensionsalder for kvinder vil kun gradvist blive tilpasset fra 2024 og først nå op på siden af den lovbestemte pensionsalder for mænd i 2033. Samlet set vil en forhøjelse af den lovbestemte pensionsalder og en begrænsning af førtidspension bidrage til at sikre pensionssystemets bæredygtighed i en situation med aldrende befolkning.

(11)

De offentlige udgifter til sundhedspleje ligger over EU-gennemsnittet (7 % i forhold til 6,8 % af BNP i 2016) og forventes at stige mere end EU-gennemsnittet (1,3 % i forhold til 0,9 % af BNP), hvilket vil øge de offentlige udgifter til sundhedspleje til 8,3 % af BNP i 2070. Udgifterne til langtidspleje forventes at blive fordoblet fra 1,9 % til 3,8 % af BNP i 2070. Med indførelsen af udgiftslofter gennem loven om finansiel udligning fra 2017 og reformen, der har styrket den primære sundhedspleje og mindsket afhængigheden af hospitalssektoren, er man begyndt at gøre noget ved spørgsmålet om bæredygtighed. Det fortsat høje antal sygeforsikringskasser antyder et potentiale for yderligere besparelser på ledelse og administrative omkostninger. Derudover vil mere effektive offentlige udbud (f.eks. EU-udbud, anvendelse af andre tildelingskriterier end pris og samling af udbud på tværs af regioner) bidrage til at forbedre kvaliteten og omkostningseffektiviteten. Hvad angår langtidspleje forventes nye politiske foranstaltninger såsom beslutningen om at afskaffe muligheden for at anvende folks private aktiver til at finansiere langtidspleje af indlagte patienter at øge snarere end begrænse udgifterne.

(12)

Loven om finansiel udligning fra 2017 har bidraget til at strømline de finanspolitiske relationer mellem de forskellige regeringsniveauer ved at indføre opgaveorienteret finansiering, forenkle fordelingen af overførsler inden for staten og overdrage delstaterne en egen indtægtskilde. På trods af denne reformindsats er den finanspolitiske ramme dog fortsat uklar, og der er fortsat et betydeligt misforhold mellem ansvaret i forbindelse med indtægtstilvejebringelse og udgifter, hvilket skaber svage incitamenter til at øge effektiviteten på subnationalt plan.

(13)

På trods af skattereformen i 2016 er skatten på arbejde fortsat høj og vil gradvist stige over tid, hvis skatteskalaen ikke indeksreguleres. De højtlønnede fik relativt stor gavn af reformen i forhold til de lavtlønnede, og skattebyrden for de lavtlønnede er fortsat høj. Skattereformen gavnede også mænd mere end kvinder. Indkomstkilder, som anses for at være mindre væksthæmmende, såsom løbende ejendomsskatter, bliver tilsyneladende anvendt for lidt, hovedsagligt på grund af et i stor udstrækning forældet beskatningsgrundlag. Østrigs indtægter fra løbende boligbeskatning er lave og beløb sig i 2016 til 0,2 % af BNP sammenlignet med EU-gennemsnittet på 1,6 % af BNP. Overførsel af skattebyrden fra arbejde til mindre hæmmende indtægtskilder kan bidrage til at gøre noget ved dette problem.

(14)

Arbejdsmarkedet klarer sig godt, men der er fortsat udfordringer for bestemte grupper (f.eks. kvinder og personer med migrantbaggrund). På trods af en samlet set høj beskæftigelsesgrad for kvinder, er arbejdsmarkedsresultaterne hvad angår fuldtidsbeskæftigelse fortsat temmelig dårlige. Deltidsbeskæftigelsesprocenten for kvinder (i alderen 20-64) er med 47,9 % i 2017 fortsat en af de højeste i Unionen (EU-gennemsnit: 31,1 %). Problemerne vedrørende adgang til formelle børnepasningsordninger, navnlig uden for byområderne, bidrager til dette resultat. Den høje andel af kvinder i deltidsbeskæftigelse, som i vid udstrækning er resultatet af, at kvinder udfører vigtige ubetalte opgaver såsom pasning af børn og familiemedlemmer, samt en lavere timeløn, bidrager til et fortsat stort løngab mellem kønnene. Sidstnævnte har direkte indvirkning på kvinders akkumulering af pensionsrettigheder, hvilket medfører et stort pensionsgab.

(15)

Læringsresultaterne for dårligt stillede elever er ikke blevet bedre. Der er fortsat meget stor forskel på resultaterne for elever med og uden migrantbaggrund. Nationale test i 2016 bekræftede, at ca. en fjerdedel af eleverne på 8. klassetrin ikke eller kun delvis opfylder det fastsatte niveau i tysk. Nye internationale test bekræftede også, at elever med lavere socioøkonomisk status eller migrantbaggrund kommer stadig længere bagud. I en sammenligning af resultaterne fra programmet for international elevevaluering (PISA) i 2012 og 2015 steg andelen af elever med ringe færdigheder inden for alle de tre undersøgte hovedområder, dvs. matematik, læsning og naturvidenskab. Elever, der er født i Østrig, klarer sig så meget bedre end førstegenerationsmigranter, at det svarer til næsten tre års skolegang.

(16)

Selv om produktiviteten er høj i Østrig, har produktivitetsvæksten været sløv i de seneste år på trods af Østrigs betydelige indsats, bl.a. i form af investeringer i FoU og forbedring af rammerne for nystartede virksomheder. De resterende løftestænger for produktivitetsvækst vedrører digitalisering af virksomhederne, virksomhedsvækst og konkurrence inden for tjenesteydelser. Østrig har væsentlige hindringer for markedsadgang og strenge regler for udøvelsen af erhvervstjenester og lovregulerede erhverv. Disse omfatter særlige krav til kapitalandele, et omfattende register af aktiviteter forbeholdt erhvervet og tværfaglige begrænsninger. En fortsat indsats for at mindske byrderne og den planlagte evaluering af Østrigs lov om næringsbrev (Gewerbeordnung) udgør vigtige redskaber med henblik på at håndtere dette spørgsmål.

(17)

Øget konkurrence i servicesektoren vil bidrage til at håndtere Østrigs udfordringer med at udbrede digitale teknologier og forretningsmodeller, navnlig blandt mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Digitalisering af disse virksomheder er særlig vigtigt i Østrig, idet de udgør rygraden i den østrigske økonomi. Initiativer såsom »KMU Digital« og »AT: net« og gennemførelsen af den digitale køreplan for Østrig er af afgørende betydning. Et andet spørgsmål vedrører opskalering af virksomheder og navnlig af højinnovative virksomheder. Finansiering i en senere fase, f.eks. i form af venturekapital og adgang til offentlige kapitalmarkeder for opskalerede virksomheder, udgør en flaskehals. Virksomheder med høj vækst er afgørende for spredning af nye teknologier og forretningsmodeller, herunder digitale, og dermed for produktivitetsvæksten.

(18)

Som led i det europæiske semester 2018 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Østrigs økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2018. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2018, det nationale reformprogram for 2018 samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Østrig i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Østrig, men også til, i hvilket omfang de overholder EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(19)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2018, og dets holdning (5) afspejles især i henstilling 1 nedenfor,

HENSTILLER, at Østrig i 2018 og 2019 iværksætter tiltag med henblik på at:

1.

Opfylde sin mellemfristede budgetmålsætning i 2019 under hensyntagen til de midlertidige afvigelser, der er tilladt i forbindelse med usædvanlige begivenheder. Sikre bæredygtigheden af sundhedspleje-, langtidspleje- og pensionssystemet, bl.a. ved at øge den lovbestemte pensionsalder og begrænse førtidspension. Gøre de offentlige tjenester mere effektive, bl.a. ved at tilpasse de finansielle og udgiftsmæssige forpligtelser.

2.

Mindske skattekilen, navnlig for lavtlønnede, ved at flytte skattebyrden over på indtægtskilder, som er mindre skadelige for væksten. Forbedre arbejdsmarkedsresultaterne for kvinder. Forbedre de grundlæggende færdigheder hos dårligt stillede unge og personer med migrantbaggrund. Understøtte produktivitetsvæksten ved at stimulere digitalisering af virksomheder og virksomhedsvækst og ved at mindske reguleringsmæssige hindringer i servicesektoren.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2018.

På Rådets vegne

H. LÖGER

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT C 179 af 25.5.2018, s. 1.

(3)  EUT C 261 af 9.8.2017, s. 1.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(5)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.


Top