Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018H0910(07)

Rådets henstilling af 13. juli 2018 om Irlands nationale reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om Irlands stabilitetsprogram for 2018

ST/9439/2018/INIT

OJ C 320, 10.9.2018, p. 27–32 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

10.9.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/27


RÅDETS HENSTILLING

af 13. juli 2018

om Irlands nationale reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om Irlands stabilitetsprogram for 2018

(2018/C 320/07)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (2), særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2018 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Den 22. marts 2018 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 22. november 2017 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Irland blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig den 22. marts 2018. Den 14. maj 2018 vedtog Rådet henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (3) (»henstillingen vedrørende euroområdet«).

(2)

Da Irland har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union bør Irland sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen vedrørende euroområdet som afspejlet i henstillingerne nedenfor, navnlig henstilling 1 og 2.

(3)

Den 7. marts 2018 blev landerapporten for Irland 2018 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Irlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 11. juli 2017 (4), opfølgningen på de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Irlands nationale Europa 2020-mål. Den indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis resultater også blev offentliggjort den 7. marts 2018. Kommissionen konkluderede i sin analyse, at Irland er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Det er især stor privat og offentlig gæld og den store nettogæld over for udlandet, der gør økonomien sårbar. Der har imidlertid været betydelige forbedringer. Den kraftige produktivitetsvækst de seneste år har ført til en forbedret konkurrenceevne og en positiv udvikling på betalingsbalancens løbende poster, hvilket har medført en hurtig reduktion af den høje beholdning af udenlandsk nettogæld. Den kraftige økonomiske vækst fortsætter med at fremme den private gældsnedbringelse. Den private gæld er imidlertid stadig høj, selv om den stærke indflydelse fra multinationale selskabers aktiviteter skal tages i betragtning ved vurderingen af virksomhedernes gæld, mens husholdningernes gæld stort set synes i overensstemmelse med de fundamentale økonomiske forhold. Den offentlige gæld forventes at blive ved med at falde, og underskuddet er tættere på at blive udlignet. Boligpriserne stiger hastigt, men dog fra et lavt niveau, hvilket også styrker husholdningernes balance. Bankerne har et solidt kapitalgrundlag, og deres overskud bliver gradvis større. Antallet af misligholdte lån falder fortsat, selv om det fortsat er højt. Der er truffet politiske foranstaltninger til at afhjælpe disse sårbarheder, men for nogle foranstaltningers vedkommende vil det tage tid, før de får den ønskede virkning.

(4)

Irland fremlagde den 18. april 2018 sit nationale reformprogram for 2018 og den 30. april 2018 sit stabilitetsprogram for 2018. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(5)

Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (»ESI-fondene«) for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (5) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende den nævnte bestemmelse, i retningslinjerne for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(6)

Irland er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. I sit stabilitetsprogram for 2018 forventer regeringen, at det samlede underskud falder en smule, nemlig til 0,2 % af BNP i 2018, og at det herefter forbedres gradvist og vil blive vendt til et overskud på 0,4 % af BNP i 2021. Den mellemfristede budgetmålsætning, dvs. et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP, forventes at blive opfyldt fra 2019 og frem. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes den offentlige gældskvote at falde til 66 % i 2018 for derefter at falde yderligere til 58,7 % i 2021. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. Samtidig er de foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2019, ikke blevet tilstrækkeligt præciseret.

(7)

Den 11. juli 2017 henstillede Rådet, at Irland sikrer, at den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter ikke overstiger 2,4 % i 2018, hvilket svarer til en årlig strukturel tilpasning på 0,6 % af BNP. Samtidig har Rådet anført, at der bør være særlig opmærksomhed på at opnå en finanspolitisk kurs, der bidrager til både at styrke det igangværende opsving og sikre Irlands offentlige finansers holdbarhed. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2018 er der risiko for en vis afvigelse fra den anbefalede finanspolitiske tilpasning i 2018 og i 2017 og 2018 samlet set.

(8)

I 2019 bør Irland nå sin mellemfristede budgetmålsætning. Dette svarer til en nominel vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter (6), der ikke overstiger 5,3 % (7), hvilket svarer til en årlig strukturtilpasning på 0,1 % af BNP. Ifølge fremskrivningerne i Kommissionens forårsprognose 2018 forventes den strukturelle saldo at udvise et underskud på 0,4 % af BNP i 2019, hvilket er over den mellemfristede budgetmålsætning. Irland forventes at overholde overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet i 2018 og gældskriteriet i 2019. Rådet er af den generelle opfattelse, at Irland skal være rede til at træffe yderligere foranstaltninger til at sikre overholdelse af stabilitets- og vækstpagten i 2018 og ventes at overholde bestemmelserne i pagten i 2019. Det ville i lyset af forskellen på målingerne af BNP og indenlandsk produktion i Irland og de dermed forbundne virkninger for gældskvoten, Irlands nuværende konjunkturforhold og de øgede eksterne risici være en fornuftig disposition at anvende eventuelle ekstraordinære indtægter til at reducere den offentlige gældskvote yderligere.

(9)

De offentlige finanser er blevet yderligere forbedret som følge af en robust vækst i produktionen, men der er fortsat risiko for volatilitet i indtægterne, og der er mulighed for at gøre indtægtssiden mere modstandsdygtig over for økonomiske udsving og negative chok. Det vil øge indtægtsstabiliteten i en situation med økonomiske udsving, hvis omfanget og antallet af skatteudgifter begrænses, og skattegrundlaget udvides. Nogle af de seneste foranstaltninger på skatteområdet har imidlertid været rettet mod lettelser og fradrag og synes at have øget afhængigheden af stærkt procykliske indtægtskilder. Irland har desuden yderligere potentiale til at forbedre måden, hvorpå dets skattesystem kan støtte miljømålsætninger.

(10)

Som nævnt i henstillingen vedrørende euroområdet for 2018 er det vigtigt at bekæmpe skatteyderes aggressive skatteplanlægning for at forhindre konkurrenceforvridning mellem virksomheder, sikre fair behandling af skatteyderne og beskytte de offentlige finanser. Effekter af skatteyderes aggressive planlægningsstrategier, som smitter af på tværs af medlemsstater, kræver en samordnet indsats i form af nationale politikker, der supplerer EU-lovgivningen. De meget store royalty- og udbyttebetalinger i procent af BNP tyder på, at Irlands skatteregler udnyttes af virksomheder, der beskæftiger sig med aggressiv skatteplanlægning. Da Irland opkræver begrænset skat af udgående (dvs. fra personer med hjemsted i Unionen til personer med hjemsted i tredjelande) royalty- og udbyttebetalinger, som foretages af selskaber baseret i Irland, risikerer disse betalinger at være fuldstændig fritaget for skat, hvis de heller ikke pålægges skat i modtagerlandet. Endvidere anvender selskaberne muligvis visse bestemmelser i bilaterale skatteaftaler mellem Irland og nogle andre lande med henblik på at underkende den nye bestemmelse om skattemæssigt hjemsted, der indførtes i Irland i 2015, og yderligere analyse af dette spørgsmål er påkrævet. Resultatet af Irlands høring som følge af den uafhængige undersøgelse af selskabsskatteloven bliver relevant for udformningen af de bebudede skattereformer. Kommissionen noterer sig de senest bebudede eller vedtagne positive skridt (blandt andet skridt til imødegåelse af aggressiv skatteplanlægning i hjemlandet samt mulige defensive foranstaltninger mod de juridiktioner, der ikke samarbejder). På baggrund af de seneste drøftelser vil Kommissionen fortsætte sin konstruktive dialog for at bekæmpe skatteyderes aggressive skatteplanlægning.

(11)

Udfordringerne for den finanspolitiske bæredygtighed på længere sigt er fortsat forbundet med omkostningerne i forbindelse med aldring. Irland har indført nogle vigtige effektiviseringsforanstaltninger, bl.a. en omkostningsbesparende aftale med medicinalindustrien, et finansielt forvaltningssystem og aktivitetsbaseret finansiering. I nogle foranstaltninger er der også taget skridt til at forbedre adgangen til primær sundhedspleje. Det irske sundhedssystem er imidlertid dyrt og står over for mange udfordringer, der bliver alvorligere som følge af en hurtigt aldrende befolkning. De primære og sociale serviceydelser er herudover endnu ikke i stand til at afbøde det stigende pres på kapaciteten og omkostningerne inden for hospitalsbehandling. Den planlagte udvikling hen mod universel sundhedspleje skal understøttes af flerårig budgetplanlægning og bedre udgiftsstyring. Dette skal også fremgå af resultaterne af en omfattende revision af udgifternes lønsomhed og effektivitet i sundhedssektoren. Herudover bør det overvejes at styrke primærsektorens gatekeeperrolle i forhold til Irlands overbebyrdede hospitaler. Til trods for en lang række reformer for at begrænse de offentlige pensionsudgifter inden for det overordnede pensionssystem, forventes underskuddet at vokse betydeligt på lang sigt. En rettidig gennemførelse af den forelagte køreplan for en pensionsreform er nøglen til at styrke den finanspolitiske bæredygtighed af det irske pensionssystem.

(12)

Flere år med lave investeringer som følge af den økonomiske nedtur trækker store veksler på tilgængeligheden af hensigtsmæssig infrastruktur inden for transport, ren energi, vand, bolig og telekommunikation. Vedvarende forsyningsknaphed kombineret med stigende efterspørgsel giver fortsat næring til stigende ejendomspriser. Selv om priserne ikke syntes at være for høje i 2016, er prisoverkommelighed et problem. Hvis der ikke gribes ind, kan et begrænset boligudbud bidrage til flere ubalancer. Forbedret infrastruktur er sammen med fysisk planlægning en kritisk faktor for et passende boligudbud, fremme af private investeringer, vækst i produktiviteten og en afbalanceret regional økonomisk udvikling. Infrastrukturinvesteringer inden for ren energi og ren offentlig transport og vand samt en øget indsats inden for vedvarende energi og den cirkulære økonomi vil ligeledes være afgørende for, at Irland lykkes med at gå over til en mere klimarobust økonomi med færre kulstofudledninger. Den nationale udviklingsplan for 2018-2027 og den nationale planlægningsramme, der er en del af »Irland 2040-strategien«, vil være et stort skridt i den rigtige retning, når de er imødekommet og gennemført i tæt samarbejde med interessenterne.

(13)

Den nuværende indsats for at modvirke klimaændringerne vil ikke gøre det muligt for Irland at nå sine nationale Europa 2020-mål klimamål. Der er kun opnået begrænsede fremskridt i retning af at begrænse kulstofudledningerne i centrale dele af økonomien, hovedsagelig inden for landbrug, vejtransport og boligsektoren. Det bliver derfor nødvendigt, at Irland anvender de fleksibilitetsmuligheder, der er til rådighed, til at imødekomme beslutningen om indsatsfordeling, f.eks. ved at købe tildelinger fra andre medlemsstater. Nationale fremskrivninger, der blev offentliggjort i 2017, belyser omfanget af den yderligere indsats, der er nødvendig, da emissionerne i henhold til beslutningen om indsatsfordeling (fastlæggelse af bindende årlige mål for medlemsstaternes udledning af drivhusgas i perioden 2013-2020) forventes at stige frem til 2025, inden de stabiliserer sig på et niveau lidt lavere end 2005-emissionerne på grundlag af eksisterende politikker. Irland har for nylig vedtaget en national afbødningsplan med en køreplan for en lavemissionsøkonomi og en sammenhængende ramme til håndtering af de vedvarende udfordringer i energisektoren. Planen rummer dog i sin nuværende form kun få specifikke nye afbødningsforanstaltninger. Den nationale planlægningsramme indeholder også en klimadel i erkendelse af det faktum, at passende fysisk planlægning vil blive en afgørende katalysator for afbødning af klimaændringer, da befolkningen er så spredt, og Irland kun har få store byområder, som alle står over for alvorlige udfordringer i forhold til overbelastning og offentlig transport. Endelig kommer den nationale udviklingsplan for 2018-2027 og en effektiv gennemførelse heraf til at spille en afgørende rolle for en økonomi med færre kulstofudledninger. I planen fastsættes, i hvilket omfang yderligere midler skal mobiliseres for at få energisektoren til at begrænse kulstofudledningen, udbrede vedvarende energikilder og forbedre den offentlige transport og energieffektiviteten.

(14)

Det er en fortsat en udfordring i Irland at sikre inklusiv vækst. Arbejdsløsheden faldt til 6,7 % i 2017, men visse grupper er stadig i vid udstrækning afskåret fra arbejdsmarkedet og socialt udstødt. Den sociale beskyttelse og skattesystemet er velfungerende og bevirker, at der er begrænset fattigdom og ulighed, og Irland har truffet foranstaltninger til at fremme beskæftigelsen ved gradvis at nedtrappe de sociale ydelser og supplerende betalinger. Der er fortsat en høj risiko for fattigdom og social udstødelse i Irland forbundet med den høje andel af befolkningen i husholdninger med lav arbejdsintensitet (næsten dobbelt så høj som Unionens gennemsnit og den højeste i Unionen — på 18,2 % mod 10,5 % i 2016). Dette gælder især for husstande med enlige forsørgere. Næsten tre fjerdedele af de ikkeerhvervsaktive i Irland er inaktive. Risikoen for fattigdom og social udstødelse for både børn og generelt faldt en smule i 2016, men er stadig højere end EU-gennemsnittet. Som følge heraf bør Irland fuldføre gennemførelsen af sin handlingsplan for arbejdsløse husstande, herunder ved at forbedre integreret støtte til de personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. Boligudbuddet inden for socialt boligbyggeri kræver fortsat opmærksomhed for at imødekomme de ambitiøse mål og den store efterspørgsel.

(15)

Det er fortsat en udfordring at få adgang til økonomisk overkommelig fuldtidsbørnepasning af høj kvalitet. Ifølge OECD var omkostningerne ved børnepasning i Irland — i forhold til lønningerne — i 2015 de højeste i Unionen for enlige forældre og de næsthøjeste i Unionen for par. De store omkostninger forbundet med børnepasning kan virke som en hindring for at få adgang til lønnet beskæftigelse, navnlig for lavindkomsthusholdninger, herunder husholdninger med enlige forældre. Dette har en negativ indvirkning på kvinders beskæftigelsesfrekvens, som i 2016 lå på 65,4 %, hvilket ligger tæt på EU-gennemsnittet. En lov om den fælles ordning for børnepasning til en overkommelig pris er tæt på at være færdigbehandlet i parlamentet. Det er allerede tydeligt, at gennemførelsen bliver forsinket. Kvaliteten af børnepasningsordningerne er også blevet højnet, navnlig gennem initiativer til efteruddannelse af personalet.

(16)

Forskellene i beskæftigelsesfrekvenserne mellem lavtuddannede arbejdstagere og arbejdstagere med en mellem- eller længerevarende uddannelse var blandt de største i Unionen i 2016, og beskæftigelsesfrekvensen for lavtuddannede arbejdstagere er 10 procentpoint lavere end før den økonomiske krise. Som følge heraf og i forbindelse med ændringer i den økonomiske aktivitet bliver udfordringerne med irrelevante og manglende kompetencer tydeligere på flere områder. Dette understreger behovet for at fremskynde politikker og foranstaltninger for opkvalificering og omskoling. Irland har især et lavt niveau for deltagelse i livslang læring blandt lavtuddannede personer i beskæftigelse, hvilket gør dem sårbare over for ændringer i efterspørgslen efter arbejdskraft. Irland har et af de laveste niveauer for digitale færdigheder i Unionen, hvilket står i stærk kontrast til den store andel af højtuddannede inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik fra de irske videregående uddannelser. Irland har også en af de laveste beskæftigelsesfrekvenser for personer med handicap i Unionen.

(17)

Produktivitetsvæksten i Irland er hovedsagelig drevet af multinationale selskaber. Forskellen på produktivitetsniveauet i disse virksomheder og de irske indenlandske virksomheder — især de små og mellemstore virksomheder — er stigende. Visse multinationale selskabers høje internationale mobilitet kombineret med den aktuelle usikkerhed kan på længere sigt bringe den irske økonomis bæredygtighed og modstandsdygtighed i fare. Den seneste forskning har vist, at irskejede virksomheder drager begrænsede afsmittende fordele i form af produktivitetsvækst, innovation og eksportresultater fra multinationale selskabers aktiviteter i Irland. FoU-tunge irske virksomheder drager dog fordel af de afsmittende virkninger fra de multinationale selskaber. Offentlige incitamenter for at få mere FoU samt et større udbud af faglært arbejdskraft til de irske små og mellemstore virksomheder vil fremme udbredelsen af nye teknologier i disse virksomheder. Det irske nationale konkurrenceråd har herudover også gentagne gange påpeget, at hvis de irske virksomheders konkurrenceevne skal bedres, er det nødvendigt, at omkostningerne kun i begrænset omfang stiger med hensyn til visse rå- og hjælpestoffer samt i særdeleshed sagsomkostningerne. Hindringer på markedet for juridiske tjenesteydelser udgør fortsat en udfordring, hvilket hæmmer konkurrencen og øger tjenestemodtagernes omkostninger. Disse påvirker især små virksomheder, idet de medfører øgede omkostninger til retssager. Der er endnu ikke indført gennemførelsesbestemmelser for den nye lov om regulering af juridiske tjenester. De offentlige høringer, der er en forudsætning for at gennemføre lovgivningen, er temmelig forsinket.

(18)

Selv om Irlands finansielle sektor er på vej til en bæredygtig genopretning, er der fortsat tilbagevendende udfordringer. Til trods for at Irland fortsat gør fremskridt med at nedbringe misligholdte lån, er andelen heraf i forhold til det samlede udlån (11,2 % i september 2017) stadig blandt de højeste i Unionen. De små og mellemstore virksomheders fortsat afdæmpede efterspørgsel efter kreditter skyldes til dels gældsbyrden, markedskoncentrationen og den øgede usikkerhed i nogle eksportsektorer. Det er afgørende at reducere de langsigtede restancer, hvoraf andelen af kunder, der er mere end to år bagud med betalingen, tegner sig for ca. 60 % af de samlede realkreditlån i restance i 2017. Hvis de langsigtede lån reduceres, afhjælpes også den store gældsbyrde, som mindsker virksomhedernes incitamenter, navnlig for de små- og mellemstore virksomheders vedkommende, til finansiering af mere produktive formål. Selv om Irlands centralbank i sin rapport fra fjerde kvartal 2017 om restancer i forbindelse med realkreditlån til boliger og tilbagetagelser bemærkede, at omkring 87 % af omlagte realkreditlån overholder ordningerne, har den påpeget, at omlægninger, der omfatter en midlertidig betalingsreduktion, har en øget sandsynlighed for gentagen misligholdelse. Tilbagetagelses- og gældseftergivelsesordningernes anvendelighed som en sidste udvej kan forbedres og suppleres af en stærk ramme for forbrugerbeskyttelse, der sikrer den positive udvikling inden for optagelse af lån på det sekundære marked og holdbarheden af låneomlægningsløsningerne.

(19)

Som led i det europæiske semester 2018 har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Irlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2018. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet for 2018, det nationale reformprogram for 2018 samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Irland i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Irland, men også til, i hvilket omfang de overholder EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(20)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2018, og dets holdning (8) afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(21)

På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram for 2018 og stabilitetsprogrammet for 2018. Dets henstillinger fremsat efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1-3 nedenfor,

HENSTILLER, at Irland i 2018 og 2019 iværksætter tiltag med henblik på at:

1.

Opfylde den mellemfristede budgetmålsætning i 2019. Anvende ekstraordinære indtægter til at fremskynde nedbringelsen af den samlede offentlige gældskvote. Begrænse antallet og omfanget af skatteudgifter og udvide skattegrundlaget. Håndtere den forventede stigning i de aldersrelaterede udgifter ved at øge omkostningseffektiviteten i sundhedsvæsenet og fortsætte gennemførelsen af planlagte pensionsreformer.

2.

Sikre rettidig og effektiv gennemførelse af den nationale udviklingsplan, herunder i form af ren energi, transport, boliger, vandforsyning og prismæssigt overkommelig børnepasning af høj kvalitet. Prioritere opkvalificering af den voksne erhvervsaktive befolkning med fokus på digitale færdigheder.

3.

Tilskynde til produktivitetsvækst i de irske virksomheder, navnlig de små og mellemstore virksomheder, ved at fremme forskning og innovation med målrettede politikker, mere direkte former for finansiering og mere strategisk samarbejde med udenlandske multinationale selskaber, offentlige forskningscentre og universiteter. Tilskynde til hurtigere og mere holdbare reduktioner i langsigtede restancer ved at anvende sekundære markeder, bygge på initiativer for sårbare husholdninger og om nødvendigt anvende afskrivninger på uerholdelige engagementer.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2018.

På Rådets vegne

H. LÖGER

Formand


(1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)  EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)  EUT C 179 af 25.5.2018, s. 1.

(4)  EUT C 261 af 9.8.2017, s. 1.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(6)  De primære offentlige nettoudgifter består af de samlede offentlige udgifter minus renteudgifter, udgifter til EU-programmer, som fuldt ud modsvares af EU-midler, og ikkediskretionære ændringer i udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse. Nationalt finansierede faste bruttoinvesteringer udjævnes over en fireårsperiode. Diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden eller lovbestemte indtægtsforøgelser er medregnet. Engangsforanstaltninger på både udgifts- og indtægtssiden modregnes. Udgiftsmålet for Irland afspejler en tilpasning, der skal korrigere for en skævvridning af den 10-årige referencesats for potentiel vækst, som skyldes den exceptionelle stigning i den reale BNP-vækst i 2015. I overensstemmelse med de irske myndigheders fremgangsmåde ved beregningen af 2017-budgettet har Kommissionen lagt gennemsnittet af de potentielle vækstrater i 2014 og 2016 til grund for sine beregninger.

(7)  Som i 2018 afspejler udgiftsmålet en tilpasning, der skal korrigere for en skævvridning af den tiårige referencesats for potentiel vækst, som skyldes den exceptionelle stigning i den reale BNP-vækst i 2015.

(8)  I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.


Top