EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32018D0945
Commission Implementing Decision (EU) 2018/945 of 22 June 2018 on the communicable diseases and related special health issues to be covered by epidemiological surveillance as well as relevant case definitions (Text with EEA relevance.)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/945 af 22. juni 2018 om overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, der skal omfattes af epidemiologisk overvågning, samt relevante case-definitioner (EØS-relevant tekst.)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/945 af 22. juni 2018 om overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, der skal omfattes af epidemiologisk overvågning, samt relevante case-definitioner (EØS-relevant tekst.)
C/2018/3868
OJ L 170, 6.7.2018, p. 1–74
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
6.7.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 170/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/945
af 22. juni 2018
om overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, der skal omfattes af epidemiologisk overvågning, samt relevante case-definitioner
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (1), særlig artikel 6, stk. 5, litra a) og b), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I medfør af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF (2) blev der ved Kommissionens beslutning 2000/96/EF (3) fastsat en liste over overførbare sygdomme og særlige sundhedsproblemer, der skal omfattes af epidemiologisk overvågning inden for EF-nettet. |
|
(2) |
Ved Kommissionens afgørelse 2002/253/EF (4) blev der fastsat definitioner af tilfælde (case-definitioner) med henblik på anmeldelse til EF-nettet af overførbare sygdomme, der er anført i listen i beslutning 2000/96/EF. |
|
(3) |
I bilaget til afgørelse nr. 1082/2013/EU fastsættes der kriterier for udvælgelse af overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, som den epidemiologiske overvågning skal dække inden for nettet. |
|
(4) |
Listen over sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, som er fastlagt ved beslutning 2000/96/EF, bør ajourføres for at afspejle ændringer i sygdommes incidens og prævalens og Den Europæiske Unions og EU-medlemsstaternes behov og for at sikre overholdelsen af de kriterier, der er fastsat i bilaget til afgørelse nr. 1082/2013/EU. |
|
(5) |
Listen over case-definitioner bør ajourføres i lyset af nye videnskabelige oplysninger og nye laboratoriediagnostiske kriterier og praksisser. |
|
(6) |
Både listen over sygdomme og listen over case-definitioner bringes i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens nomenklatur ifølge International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems 10th Revision (ICD-10). |
|
(7) |
Den ajourførte liste over sygdomme bør omfatte følgende overførbare sygdomme, der udgør en trussel for folkesundheden, og som er opstået eller dukket op igen for nylig, i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i bilaget til afgørelse nr. 1082/2013/EU for udvælgelse af overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, der skal omfattes af epidemiologisk overvågning:
|
|
(8) |
I henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 (5) har Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) efter anmodning fra Kommissionen ydet videnskabelig bistand vedrørende udarbejdelsen af case-definitioner for chikungunya, denguefeber, Lyme-neuroborreliose og zikainfektioner, vedrørende revisionen af case-definitionerne for en række andre sygdomme (6) og vedrørende case-definitionerne relateret til visse infektioner forårsaget i sundhedssektoren og til antimikrobiel resistens (7). Case-definitionerne bør derfor ændres. |
|
(9) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Alvorlige Grænseoverskridende Sundhedstrusler, der er nedsat ved artikel 18 i afgørelse nr. 1082/2013/EU. |
|
(10) |
Beslutning 2000/96/EF og 2002/253/EF bør derfor erstattes af nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
De overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, der skal omfattes af epidemiologisk overvågning, er anført i bilag I.
Artikel 2
Med henblik på fremlæggelse af data til epidemiologisk overvågning af de overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, der er anført i bilag I, anvender medlemsstaterne de case-definitioner, der er fastsat i bilag II.
Artikel 3
Beslutning 2000/96/EF og 2002/253/EF ophæves. Henvisninger til de ophævede beslutninger gælder som henvisninger til denne afgørelse.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juni 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet (EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1).
(3) Kommissionens beslutning 2000/96/EF af 22. december 1999 om, hvilke overførbare sygdomme EF-nettet gradvis skal dække i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF (EFT L 28 af 3.2.2000, s. 50).
(4) Kommissionens beslutning 2002/253/EF af 19. marts 2002 om definitioner af tilfælde med henblik på anmeldelse af overførbare sygdomme til EF-nettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF (EFT L 86 af 3.4.2002, s. 44).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1).
(6) Botulisme, brucellose, campylobacter-enteritis, giardiasis, gonokok-infektion, listeriose, rubella (røde hunde), salmonella-enteritis, shiga-/verocyto-toksinproducerende E. coli-infektion, shigellose, syfilis og medfødt syfilis, stivkrampe (tetanus), tuberkulose, tyfus og paratyfus, kighoste, enteritis forårsaget af Yersinia enterocolitica eller Yersinia pseudotuberculosis og infektioner forårsaget i sundhedssektoren.
(7) Generelt, og mere specifikt, campylobacter-enteritis, gonokok-infektion, salmonella-enteritis, shigellose, tuberkulose og infektioner i blodbanen forårsaget af specifikke patogener, navnlig Staphylococcus aureus (følsomhed over for meticillin og andre anti-stafylokok-beta-lactamer), Enterococcus faecium og Enterococcus faecalis (følsomhed over for glycopeptider), Klebsiella pneumoniae og Escherichia coli (følsomhed over for carbapenemer og for colistin i carbapenem-resistente isolater) samt Pseudomonas aeruginosa og Acinetobacter species (følsomhed over for carbapenemer).
BILAG I
Overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, der skal omfattes af epidemiologisk overvågning
1. SYGDOMME
|
|
Miltbrand (anthrax) |
|
|
Botulisme |
|
|
Brucellose |
|
|
Campylobacter-enteritis |
|
|
Chikungunyavirus-sygdom |
|
|
Klamydiainfektion, herunder lymphogranuloma venereum (LGV) |
|
|
Kolera |
|
|
Creutzfeldt-Jakobs sygdom |
|
|
Kryptosporidiose |
|
|
Denguefeber |
|
|
Difteri |
|
|
Ekinokokkose |
|
|
Giardiasis [lambliasis] |
|
|
Gonokok-infektion |
|
|
Haemophilus influenzae-infektion, invasiv sygdom |
|
|
Akut hepatitis A |
|
|
Hepatitis B |
|
|
Hepatitis C |
|
|
Infektion med human immundefekt-virus (hiv) og erhvervet immundefektsyndrom (aids) |
|
|
Influenza |
|
|
Influenza A/H5N1 |
|
|
Legionellose (legionærsyge) |
|
|
Leptospirose |
|
|
Listeriose |
|
|
Lyme-neuroborreliose |
|
|
Malaria |
|
|
Mæslinger |
|
|
Meningokok-infektion, invasiv sygdom |
|
|
Fåresyge |
|
|
Kighoste (pertussis) |
|
|
Pest |
|
|
Streptococcus pneumoniae-infektion, invasiv sygdom |
|
|
Akut poliomyelitis |
|
|
Q-feber |
|
|
Rabies |
|
|
Røde hunde (rubella) |
|
|
Kongenit rubellasyndrom |
|
|
Salmonella-enteritis |
|
|
SARS (severe acute respiratory syndrome) |
|
|
Shiga-/verocyto-toksinproducerende E. coli-infektion (STEC/VTEC), herunder hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS) |
|
|
Shigellose |
|
|
Kopper |
|
|
Syfilis |
|
|
Medfødt syfilis |
|
|
Stivkrampe (tetanus) |
|
|
Flåtbåren hjernebetændelse (TBE) |
|
|
Medfødt toxoplasmose |
|
|
Trikinose |
|
|
Tuberkulose |
|
|
Tularæmi |
|
|
Tyfus og paratyfus |
|
|
Virale hæmoragiske febersygdomme (VHF) |
|
|
Infektion med vestnilvirus |
|
|
Gul feber |
|
|
Enteritis på grund af Yersinia enterocolitica eller Yersinia pseudotuberculosis |
|
|
Zikavirus-sygdom |
|
|
Medfødt zikavirus-sygdom |
2. SÆRLIGE SUNDHEDSPROBLEMER
|
2.1. |
Infektioner forårsaget i sundhedssektoren |
|
2.2. |
Antimikrobiel resistens |
BILAG II
1. FORKLARING TIL AFSNITTENE OM CASE-DEFINITION OG KATEGORISERING AF TILFÆLDE
KLINISKE KRITERIER
Kliniske kriterier omfatter almindelige og relevante symptomer på sygdomme, som enten enkeltvis eller sammen giver et karakteristisk eller vejledende klinisk billede af sygdommen. De giver et bredt billede af sygdommen, som ikke nødvendigvis angiver alle de særlige forhold, som den enkelte kliniske diagnosticering af sygdommen hviler på.
KRITERIER FOR LABORATORIEDIAGNOSE
Kriterier for laboratoriediagnose er en liste over laboratoriemetoder, der anvendes til at bekræfte et tilfælde. Normalt vil en af testene på listen være tilstrækkelig til at bekræfte tilfældet. Hvis en kombination af metoder er nødvendig, for at tilfældet kan bekræftes, er dette angivet. Den type prøvemateriale, der skal indsamles til brug for laboratorietestene, angives kun, hvis kun bestemte typer prøvematerialer anses for relevante for bekræftelsen af en diagnose. I en række fastsatte undtagelsestilfælde er kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde medtaget. Kriterierne for laboratoriediagnose består i en liste over laboratoriemetoder, der kan anvendes som støtte for diagnosticeringen af et tilfælde, men som ikke er konfirmatoriske.
EPIDEMIOLOGISKE KRITERIER OG EPIDEMIOLOGISK FORBINDELSE
De epidemiologiske kriterier betragtes som opfyldt, når en epidemiologisk forbindelse kan fastslås.
Der er tale om en epidemiologisk forbindelse i inkubationsperioden, hvis en af følgende seks definitioner er opfyldt:
— overførsel mellem mennesker: at en person har været i kontakt med et laboratoriebekræftet tilfælde hos mennesker på en måde, der har gjort det muligt for vedkommende at pådrage sig infektionen
— overførsel fra dyr til mennesker: at en person har været i kontakt med et dyr med en laboratoriebekræftet infektion/kolonisering på en måde, der har gjort det muligt for vedkommende at pådrage sig infektionen
— eksponering for en fælles kilde: at en person har været eksponeret for samme fælles infektionskilde eller -vehikel som et bekræftet humant tilfælde
— eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand: at en person har indtaget fødevarer eller drikkevand, hvis kontaminering er laboratoriebekræftet, eller har indtaget potentielt kontaminerede produkter fra et dyr med en laboratorieverificeret infektion/kolonisering
— miljøeksponering: at en person har badet i kontamineret vand eller har været i kontakt med en laboratoriebekræftet kontamineret miljøkilde
— laboratorieeksponering: at en person har arbejdet på et laboratorium, hvor der er en potentiel eksponering.
En person kan anses for at have en epidemiologisk forbindelse til et bekræftet tilfælde, hvis mindst ét tilfælde i overførselskæden er laboratoriebekræftet. I tilfælde af et udbrud af fækal-orale eller luftbårne infektioner skal overførselskæden ikke nødvendigvis fastslås for at betragte et tilfælde som epidemiologisk forbundet.
Overførsel kan ske via en eller flere af følgende ruter:
|
— |
luftbåren: ved spredning af aerosol fra en inficeret person til en anden persons slimhinder via hoste, spyt, sang eller tale, eller når mikrobielle aerosoler, der er spredt i atmosfæren, indåndes af andre |
|
— |
kontakt: direkte kontakt med en inficeret person (fækal-oral, dråber fra luftvejene, hudeksponering eller seksuel kontakt) eller et inficeret dyr (f.eks. bid eller berøring) eller indirekte kontakt med inficerede materialer eller genstande (smittespredende genstande, kropsvæsker, blod) |
|
— |
vertikalt: fra mor til barn, ofte i livmoderen, eller som resultat af en utilsigtet udveksling af kropsvæsker i den perinatale periode |
|
— |
vektorer: indirekte overførsel via inficerede myg, mider, fluer og andre insekter, som overfører sygdomme til mennesker gennem deres bid |
|
— |
fødevarer eller vand: indtagelse af potentielt kontamineret mad eller drikkevand. |
KATEGORISERING AF TILFÆLDE
Et tilfælde kategoriseres som »muligt«, »sandsynligt« og »bekræftet«. Inkubationsperioderne for sygdomme er angivet i de supplerende oplysninger for at lette vurderingen af den epidemiologiske forbindelse.
MULIGT TILFÆLDE
Ved et muligt tilfælde forstås et tilfælde, der klassificeres som muligt i forbindelse med anmeldelse. Det er normalt et tilfælde, der opfylder de kliniske kriterier, som er beskrevet i case-definitionen, uden epidemiologisk bevis for den pågældende sygdom, eller uden at sygdommen er laboratorieverificeret. Definitionen af et tilfælde som muligt har høj sensitivitet og lav specificitet. Den gør det muligt at påvise de fleste tilfælde, men nogle falsk positive tilfælde vil blive inkluderet i denne kategori.
SANDSYNLIGT TILFÆLDE
Ved et sandsynligt tilfælde forstås et tilfælde, der klassificeres som sandsynligt i forbindelse med anmeldelse. Det er normalt et tilfælde med kliniske kriterier og en epidemiologisk forbindelse som beskrevet i case-definitionen. Laboratorietest for sandsynlige tilfælde er kun angivet for nogle sygdomme.
BEKRÆFTET TILFÆLDE
Ved et bekræftet tilfælde forstås et tilfælde, der kategoriseres som bekræftet i forbindelse med anmeldelse. Bekræftede tilfælde er laboratoriebekræftede, og de kan opfylde de kliniske kriterier som beskrevet i case-definitionen eller ej. Definitionen af et tilfælde som bekræftet har høj specificitet og lavere sensitivitet, derfor vil de fleste af de undersøgte tilfælde være sikre tilfælde, selv om visse tilfælde vil blive overset.
De kliniske kriterier for visse sygdomme tager ikke hensyn til, at mange akutte tilfælde er asymptomatiske (f.eks. hepatitis A, B og C, campylobakteriose og salmonellose), selv om disse tilfælde absolut kan have betydning for folkesundheden på nationalt plan.
Bekræftede tilfælde falder ind under en af de tre underkategorier, der er anført nedenfor. De vil blive henført til en af disse underkategorier i forbindelse med analysen af data ved hjælp af de variabler, der er indsamlet som led i oplysninger om tilfældene.
LABORATORIEBEKRÆFTET TILFÆLDE MED KLINISKE KRITERIER
Tilfældet opfylder kriterierne for laboratoriediagnose for bekræftelse af et tilfælde og de kliniske kriterier medtaget under case-definitionen.
LABORATORIEBEKRÆFTET TILFÆLDE MED UKENDTE KLINISKE KRITERIER
Tilfældet opfylder kriterierne for laboratoriediagnose for bekræftelse af et tilfælde, men der foreligger ingen tilgængelige oplysninger om kliniske kriterier (f.eks. kun laboratorierapport).
LABORATORIEBEKRÆFTET TILFÆLDE UDEN KLINISKE KRITERIER
Tilfældet opfylder kriterierne for laboratoriediagnose for et bekræftet tilfælde, men ikke de kliniske kriterier under case-definitionen, eller tilfældet er asymptomatisk.
Anm.: For nogle af betingelserne omfattet af overvågning følger case-definitionernes struktur ikke den typiske struktur i case-definitioner, f.eks. for Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD), infektioner forårsaget i sundhedssektoren og antimikrobiel resistens.
2. FORKORTELSER
1. AFP: akut slap paralyse
2. AIDS: erhvervet immundefektsyndrom
3. AMR: antimikrobiel resistens
4. Anti-HBc: kerneantistof mod hepatitis B
5. anti-HCV: hepatitis C-virusspecifikt antistof
6. ARI: akut luftvejsinfektion
7. BAL: bronkoalveolær lavage
8. BCG: Calmette-Guérins bakterie
9. BJ: knogle- og ledinfektion
10. BJ-BONE: osteomyelitis
11. BJ-DISC: infektion i diskusrummet
12. BJ-JNT: infektion i led eller slimsæk
13. BoNT: botulinumneurotoksin
14. BSI: infektion i blodbanen
15. C-CVC: kateterrelateret — centralt venekateter
16. CDAD: Clostridium difficile-associeret diarré
17. CFU: kolonidannende enhed
18. CJD: Creutzfeldt-Jakobs sygdom
19. CMV: cytomegalovirus
20. CNRL: EU's fællesskabsnet af referencelaboratorier for human influenza
21. CNS: centralnervesystemet
22. CNS-IC: infektion i centralnervesystemet — intrakranial infektion
23. CNS-MEN: infektion i centralnervesystemet — meningitis eller ventrikulitis
24. CNS-SA: infektion i centralnervesystemet — spinal absces uden meningitis
25. C-PVC: kateterrelateret — perifert venekateter
26. CRI: kateterrelateret infektion
27. CRS: kongenit rubellasyndrom
28. CRT: »capillary refill time«
29. CSF: cerebrospinalvæske
30. CT scan: computertomografi-scanning
31. CVS: infektion i hjerte-kar-systemet
32. CVS-CARD: infektion i hjerte-kar-systemet — myokarditis eller perikarditis
33. CVS-ENDO: infektion i hjerte-kar-systemet — endokarditis
34. CVS-MED: infektion i hjerte-kar-systemet — mediastinitis
35. CVS-VASC: infektion i hjerte-kar-systemet — arteriel eller venøs infektion
36. DFA: direkte fluorescensantistof
37. DFA-TP: direkte fluorescensantistoftest for Treponema pallidum
38. DNA: deoxyribonukleinsyre
39. DPA: »distal protected aspirate«
40. EARS-Net: det europæiske overvågningsnet for antimikrobiel resistens
41. ECDC: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme
42. ECOFFs: epidemiologiske cut-off-værdier
43. EEG: elektroencefalografi
44. EENT: infektion i øje, øre, næse, hals eller mund
45. EENT-CONJ: infektion i øje, øre, næse, hals eller mund — conjunctivitis
46. EENT-EAR: infektion i øje, øre, næse, hals eller mund — øre, processus mastoideus
47. EENT-EYE: infektion i øje, øre, næse, hals eller mund — øje, bortset fra conjunctivitis
48. EENT-ORAL: infektion i øje, øre, næse, hals eller mund — mundhule (mund, tunge eller gummer)
49. EENT-SINU: infektion i øje, øre, næse, hals eller mund — sinuitis
50. EENT-UR: infektion i øje, øre, næse, hals eller mund — øvre luftveje, pharyngitis, laryngitis, epiglottitis
51. EFNS: den europæiske sammenslutning af neurologiske foreninger
52. EIA: enzymimmunoassay
53. ELISA: enzymkoblet immunadsorptionsteknik
54. EM: elektronmikroskopi
55. EUCAST: European Committee on Antimicrobial Susceptibility Testing
56. FAMA: fluorescensantistof til membranantigen
57. FTA-abs: fluorescerende treponemal antistofabsorption
58. FUO: feber af ukendt årsag
59. GI: gastrointestinal infektion
60. GI-CDI: infektion i mave-tarm-systemet — Clostridium difficile-infektion
61. GI-GE: infektion i mave-tarm-systemet — gastroenteritis (undtagen CDI)
62. GI-GIT: infektion i mave-tarm-systemet — mave-tarm-kanalen (spiserør, mave, tyndtarm, tyktarm og rektum) med undtagelse af gastroenteritis og appendicitis
63. GI-HEP: infektion i mave-tarm-systemet — hepatitis
64. GI-IAB: infektion i mave-tarm-systemet — intraabdominal, ikke andetsteds nævnt, herunder galdeblære, galdegange, lever (undtagen viral hepatitis), milt, bugspytkirtel, bughinde, det subfreniske eller subdiafragmatiske rum eller andet intraabdominalt væv eller område, som ikke er nævnt andetsteds
65. HAI: infektioner forårsaget i sundhedssektoren
66. HbeAg: e-antigen mod hepatitis B
67. HbsAg: overfladeantigen mod hepatitis B
68. HBV-DNA: hepatitis B-nukleinsyre
69. HCV-core: hepatitis C-viruskerneantigen
70. HCV-RNA: hepatitis C-virusnukleinsyre
71. HIV: humant immundefektvirus
72. HUS: hæmolytisk-uræmisk syndrom
73. IAP: intuberingsrelateret lungebetændelse
74. IFA: indirekte fluorescensantistof
75. IgG: immunglobulin G
76. IgM: immunglobulin M
77. ILI: influenzalignende sygdom
78. LGV: lymphogranuloma venereum
79. LPS: lipopolysaccharider
80. LRI: infektioner i de nedre luftveje, bortset fra lungebetændelse
81. LRI-BRON: infektioner i de nedre luftveje — bronkitis, trakeobronkitis, bronkiolitis, trakeitis, uden tegn på lungebetændelse
82. TBE: flåtbåren hjernebetændelse
3. CASE-DEFINITIONER — OVERFØRBARE SYGDOMME
3.1. ANTHRAX (MILTBRAND)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:
|
|
Kutan anthrax Mindst et af følgende to:
|
|
|
Gastroinstestinal anthrax
OG mindst et af følgende to:
|
|
|
Inhalationsanthrax
OG mindst et af følgende to:
|
|
|
Meningitis/meningo-encephalitis-anthrax
OG mindst et af følgende tre:
|
|
|
Septikæmisk anthrax |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende to:
|
— |
isolation af Bacillus anthracis fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af Bacillus anthracis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
Positiv næsepodning uden kliniske symptomer bidrager ikke til en bekræftet diagnose af tilfældet.
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende tre epidemiologiske forbindelser:
|
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
|
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand. |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.
3.2. BOTULISME
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:
|
|
Fødevarebåren botulisme og sårbotulisme Mindst et af følgende to:
|
|
|
Infantil botulisme Ethvert spædbarn med mindst et af følgende seks:
|
Den type botulisme, der normalt optræder hos spædbørn (under 12 måneder), kan også ramme børn over 12 måneder og af og til voksne med anatomiske forandringer i mave-tarm-kanalen og ændret mikroflora.
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
|
— |
isolation af BoNT-producerende clostridia (f.eks. Clostridium botulinum, C. baratii, C. butyricum) for infantil botulisme (fæces) eller sårbotulisme (sår) |
|
— |
påvisning af botulinum-neurotoksiner i klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af gener, der koder for botulinum-neurotoksiner i klinisk prøvemateriale. |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:
|
— |
eksponering for en fælles kilde (f.eks. fødevarer, fælles brug af kanyler eller andet udstyr) |
|
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
3.3. BRUCELLOSE
Kliniske kriterier
Enhver person med feber
OG mindst et af følgende syv:
|
— |
sved (voldsom, ildelugtende, især om natten) |
|
— |
kulderystninger |
|
— |
arthralgi |
|
— |
svaghed |
|
— |
depression |
|
— |
hovedpine |
|
— |
anoreksi. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
|
— |
isolation af humanpatogene Brucella spp. fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
humanpatogen Brucella-specifik antistofrespons (standard-agglutinationstest, komplementbinding, ELISA) |
|
— |
påvisning af humanpatogene Brucella spp.-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale. |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fem epidemiologiske forbindelser:
|
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
|
— |
eksponering for produkter fra et smittet dyr (mælk eller mælkeprodukter) |
|
— |
overførsel fra dyr til mennesker (kontamineret sekret eller kontaminerede organer, f.eks. vaginalt sekret, placenta) |
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
|
— |
laboratorieeksponering. |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.
3.4. CAMPYLOBACTER-ENTERITIS
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende tre:
|
— |
diarré |
|
— |
mavesmerter |
|
— |
feber. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende to:
|
— |
isolation af humanpatogene Campylobacter spp. fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af Campylobacter spp.-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale. |
Anm.: Der bør foretages testning for antimikrobiel følsomhed af Campylobacter spp. på en repræsentativ delmængde af isolater
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fem epidemiologiske forbindelser:
|
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
|
— |
overførsel mellem mennesker |
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
|
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
|
— |
miljøeksponering. |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.
Antimikrobiel resistens
Resultaterne af testningen for antimikrobiel følsomhed skal anmeldes i overensstemmelse med de metoder og kriterier, der er aftalt mellem ECDC og medlemsstaterne, jf. EU-protokollen »EU protocol for harmonised monitoring of antimicrobial resistance in human Salmonella and Campylobacter isolates« (1).
3.5. CHIKUNGUNYAVIRUS-SYGDOM
Kliniske kriterier (2)
|
— |
feber |
Kriterier for laboratoriediagnose (3)
A. Sandsynligt tilfælde
|
— |
påvisning af chikungunya-specifikke IgM-antistoffer i en enkelt serumprøve. |
B. Bekræftet tilfælde
Mindst et af følgende fire:
|
— |
isolation af chikungunyavirus fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af chikungunyavirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af chikungunya-specifikke IgM-antistoffer i en enkelt serumprøve OG bekræftelse ved neutralisering |
|
— |
serokonvertering eller firdobling af antistoftiter for chikungunya-specifikke antistoffer i parrede serumprøver. |
Epidemiologiske kriterier
Rejse til eller bopæl i et område med dokumenteret igangværende overførsel af chikungunya inden for to uger før symptomernes opståen
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske og de epidemiologiske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose af et bekræftet tilfælde |
Anm.: Vurdering af de serologiske resultater skal ske på grundlag af tidligere eksponering for andre infektioner med flavivirus og vaccinationsstatus for flavivirus. Bekræftede tilfælde i sådanne situationer skal valideres ved virusneutraliseringsanalyse eller andre tilsvarende analyser.
3.6. KLAMYDIAINFEKTION, HERUNDER LYMPHOGRANULOMA VENEREUM (LGV)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:
|
|
Klamydiainfektion — ikke LGV
|
|
|
LGV Mindst et af følgende fem:
|
Kriterier for laboratoriediagnose
Klamydiainfektion — ikke LGV
Mindst et af følgende tre:
|
— |
isolation af Chlamydia trachomatis fra prøvemateriale fra det ano-genitale område eller fra conjunctiva |
|
— |
påvisning af Chlamydia trachomatis ved en DFA-test på klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af Chlamydia trachomatis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale. |
LGV
Mindst et af følgende to:
|
— |
isolation af Chlamydia trachomatis fra prøvemateriale fra det ano-genitale område eller fra conjunctiva |
|
— |
påvisning af Chlamydia trachomatis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale OG |
|
— |
identifikation af serovar (genovar) L1, L2 eller L3. |
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (seksuel kontakt eller vertikal overførsel)
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose |
3.7. KOLERA
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende to:
|
— |
diarré |
|
— |
opkastning. |
Kriterier for laboratoriediagnose
|
— |
isolation af Vibrio cholerae fra klinisk prøvemateriale OG |
|
— |
påvisning af O1- eller O139-antigen i isolatet OG |
|
— |
påvisning af kolera-enterotoksin eller kolera-enterotoksin-genet i isolatet |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fire epidemiologiske forbindelser:
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
|
— |
overførsel mellem mennesker |
|
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
|
— |
miljøeksponering. |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.
3.8. CREUTZFELDT-JAKOBS SYGDOM (CJD)
Forudsætninger
|
— |
enhver person med en gradvis forværret neuropsykiatrisk lidelse af en varighed på mindst 6 måneder |
|
— |
rutineundersøgelser medfører ingen differentialdiagnose |
|
— |
ingen tidligere eksponering for humane hypofysehormoner eller human dura mater-transplantation |
|
— |
ingen påvisning af en genetisk form for transmissibel spongiform encephalopati. |
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst fire af følgende fem:
|
— |
initiale psykiatriske symptomer (4) |
|
— |
vedvarende smertefulde sensoriske symptomer (5) |
|
— |
ataksi |
|
— |
myoklonus eller chorea eller dystoni |
|
— |
demens. |
Diagnostiske kriterier
Diagnostiske kriterier til bekræftelse af tilfælde:
|
— |
neuropatologisk bekræftelse: spongiforme forandringer og udbredt prionproteinophobning af floride plaques i hele cerebrum og cerebellum |
Diagnostiske kriterier for et sandsynligt eller muligt tilfælde:
|
— |
EEG viser ikke typisk billede (6) af sporadisk CJD (6) i sygdommens tidlige faser |
|
— |
høj intensitet i bageste del af thalamus ved MR-scanning (bilateral pulvinar) |
|
— |
med en biopsi (7) af mandlerne, der testes positiv. |
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (f.eks. blodtransfusion)
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Enhver person, der opfylder forudsætningerne OG
|
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder forudsætningerne OG
|
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder forudsætningerne OG opfylder de diagnostiske kriterier til bekræftelse af tilfælde |
3.9. KRYPTOSPORIDIOSE
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende to:
|
— |
diarré |
|
— |
mavesmerter. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
|
— |
påvisning af Cryptosporidium-oocyster i fæces |
|
— |
påvisning af Cryptosporidium i tarmsekret eller tyndtarmsbiopsi |
|
— |
påvisning af Cryptosporidium-nukleinsyre i fæces |
|
— |
påvisning af Cryptosporidium-antigen i fæces. |
Epidemiologiske kriterier
En af følgende fem epidemiologiske forbindelser:
|
— |
overførsel mellem mennesker |
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
|
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
|
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
|
— |
miljøeksponering |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.
3.10. DENGUEFEBER
Kliniske kriterier (9)
|
— |
feber |
Kriterier for laboratoriediagnose (10)
A. Sandsynligt tilfælde
|
— |
påvisning af dengue-specifikke IgM-antistoffer i en enkelt serumprøve |
B. Bekræftet tilfælde
Mindst et af følgende fem:
|
— |
isolation af denguevirus fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af denguevirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af denguevirusantigen i klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af dengue-specifikke IgM-antistoffer i en enkelt serumprøve OG bekræftelse ved neutralisering |
|
— |
serokonvertering eller firdobling af antistoftiter for dengue-specifikke antistoffer i parrede serumprøver |
Epidemiologiske kriterier
Rejse til eller bopæl i et område med dokumenteret igangværende overførsel af dengue inden for to uger før symptomernes opståen
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske og de epidemiologiske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose af et bekræftet tilfælde. |
3.11. DIFTERI
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:
|
|
Klassisk difteri i luftvejene: en sygdom i de øvre luftveje med laryngitis eller rhinopharyngitis eller tonsillitis OG fastsiddende belægning på slimhinder/pseudomembran |
|
|
Mild difteri i luftvejene: en sygdom i de øvre luftveje med laryngitis eller rhinopharyngitis eller tonsillitis UDEN fastsiddende belægning på slimhinder/pseudomembran |
|
|
Kutan difteri: hudlæsioner |
|
|
Difteri andre steder: læsion af conjunctiva eller slimhinder |
Kriterier for laboratoriediagnose
Isolation af toksinproducerende Corynebacterium diphtheriae, Corynebacterium ulcerans eller Corynebacterium pseudotuberculosis fra klinisk prøvemateriale.
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende epidemiologiske forbindelser:
|
— |
overførsel mellem mennesker |
|
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier for klassisk difteri i luftvejene |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier for difteri (klassisk difteri i luftvejene, mild difteri i luftvejene, kutan difteri, difteri andre steder) og med en epidemiologisk forbindelse til et bekræftet tilfælde hos mennesker eller med en epidemiologisk forbindelse til overførsel fra dyr til mennesker |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose OG mindst en af de kliniske former |
3.12. EKINOKOKKOSE
Kliniske kriterier
Ikke relevant i overvågningsøjemed
Diagnostiske kriterier
Mindst et af følgende fem:
|
— |
histopatologi eller parasitologi, der er overensstemmende med Echinococcus multilocularis eller granulosus (f.eks. direkte visualisering af protoscolex i cystevæske) |
|
— |
påvisning af Echinococcus granulosus ved patognomonisk makroskopisk morfologi af cyste(r) i kirurgisk prøvemateriale |
|
— |
typiske organlæsioner påvist ved billeddannelsesteknikker (f.eks. computer-tomografi, sonografi, MRI) OG bekræftet ved en serologisk test |
|
— |
Echinococcus spp.-specifikke serumantistoffer ved serologisk test med høj sensitivitet OG bekræftet ved en serologisk test med høj specificitet |
|
— |
påvisning af Echinococcus multilocularis-nukleinsyre eller Echinococcus granulosus-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Ikke relevant |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de diagnostiske kriterier |
3.13. GIARDIASIS [LAMBLIASIS]
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende fire:
|
— |
diarré |
|
— |
mavesmerter |
|
— |
oppustethed |
|
— |
tegn på malabsorption (f.eks. steatoré, vægttab) |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
|
— |
påvisning af Giardia lamblia-cyster eller -trofozoitter i fæces, lymfevæske eller tyndtarmsbiopsi |
|
— |
påvisning af Giardia lamblia-antigen i fæces, lymfevæske eller tyndtarmsbiopsi |
|
— |
påvisning af Giardia lamblia-nukleinsyre i fæces, lymfevæske eller tyndtarmsbiopsi |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fire epidemiologiske forbindelser:
|
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
|
— |
overførsel mellem mennesker |
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
|
— |
miljøeksponering |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.
3.14. GONOKOK-INFEKTION
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende otte:
|
— |
urethritis |
|
— |
akut salpingitis |
|
— |
underlivsbetændelse |
|
— |
cervicitis |
|
— |
epididymitis |
|
— |
proctitis |
|
— |
pharyngitis |
|
— |
arthritis |
ELLER
alle nyfødte med conjunctivitis
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
|
— |
isolation af Neisseria gonorrhoeae fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af Neisseria gonorrhoeae-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af Neisseria gonorrhoeae ved en sondeprøve på ikke-amplificeret nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
|
— |
mikroskopisk påvisning af intracellulære gram-negative diplokokker i prøvemateriale fra urethra ved mandlige patienter |
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (seksuel kontakt eller vertikal overførsel)
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose |
Antimikrobiel resistens
For tilfælde påvist ved dyrkning skal resultaterne af testningen for antimikrobiel følsomhed anmeldes i overensstemmelse med de metoder og kriterier, der er aftalt mellem ECDC og medlemsstaterne, jf. ECDC's »standard protocol for gonococcal antimicrobial resistance surveillance« (11).
3.15. HAEMOPHILUS INFLUENZAE-INFEKTION, INVASIV SYGDOM
Kliniske kriterier
Ikke relevant i overvågningsøjemed
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende to:
|
— |
isolation af Haemophilus influenzae fra normalt sterilt prøvested |
|
— |
påvisning af Haemophilus influenzae-nukleinsyre fra normalt sterilt prøvested |
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Ikke relevant |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose |
3.16. AKUT HEPATITIS A
Kliniske kriterier
Enhver person med langsomt opståede symptomer (f.eks. træthed, mavesmerter, appetitløshed, periodisk kvalme og opkastning)
OG
mindst et af følgende tre:
|
— |
feber |
|
— |
gulsot |
|
— |
forhøjet niveau af aminotransferaser i serum |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
|
— |
påvisning af hepatitis A-virusnukleinsyre i serum eller fæces |
|
— |
hepatitis A-virusspecifik antistofrespons |
|
— |
påvisning af hepatitis A-virusantigen i fæces |
Epidemiologiske kriterier
Mindst et af følgende fire:
|
— |
overførsel mellem mennesker |
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
|
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
|
— |
miljøeksponering |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.
3.17. HEPATITIS B (12)
Kliniske kriterier
Ikke relevant i overvågningsøjemed
Kriterier for laboratoriediagnose
Positive resultater af mindst en eller flere af følgende test eller kombination af test:
|
— |
IgM-kerneantistof mod hepatitis B (anti-HBc IgM) |
|
— |
overfladeantigen mod hepatitis B (HBsAg) |
|
— |
e-antigen mod hepatitis B (HBeAg) |
|
— |
hepatitis B-nukleinsyre (HBV-DNA) |
Epidemiologiske kriterier
Ikke relevant i overvågningsøjemed
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Ikke relevant |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose |
3.18. HEPATITIS C (13)
Kliniske kriterier
Ikke relevant i overvågningsøjemed
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
|
— |
påvisning af hepatitis C-virusnukleinsyre (HCV RNA) |
|
— |
påvisning af hepatitis C-viruskerneantigen (HCV-core) |
|
— |
hepatitis C-virusspecifik antistofrespons (anti-HCV-respons) bekræftet ved en konfirmatorisk (f.eks. immunoblot-)antistoftest på personer over 18 måneder uden tegn på helbredt infektion) |
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Ikke relevant |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose |
3.19. INFEKTION MED HUMAN IMMUNDEFEKT-VIRUS (HIV) OG ERHVERVET IMMUNDEFEKTSYNDROM (AIDS)
Kliniske kriterier (aids)
Enhver person med et eller flere af de kliniske symptomer, som er opført under den europæiske definition af et aidstilfælde:
|
— |
voksne og unge ≥ 15 år |
|
— |
børn < 15 år |
Kriterier for laboratoriediagnose (hiv)
|
— |
Voksne, unge og børn ≥ 18 måneder Mindst et af følgende tre:
|
|
— |
Børn < 18 måneder positive resultater på to separate prøver (med undtagelse af blod fra navlestreng) ved mindst en af følgende tre test:
|
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Ikke relevant |
|
C. |
Bekræftet tilfælde
|
3.20. INFLUENZA
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:
|
|
Influenzalignende sygdom (ILI)
|
|
|
Akut luftvejsinfektion (ARI)
|
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
|
— |
isolation af influenzavirus fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af influenzavirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
|
— |
identifikation af influenzavirusantigen ved en DFA-test på klinisk prøvemateriale |
|
— |
influenza-specifik antistofrespons |
Subtypning af influenza-isolatet bør foretages, hvis det er muligt
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier (ILI eller ARI), med en epidemiologisk forbindelse. |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier (ILI eller ARI) og kriterierne for laboratoriediagnose. |
3.21. INFLUENZA A/H5N1
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende to:
|
— |
feber OG symptomer på akut luftvejsinfektion |
|
— |
dødsfald som følge af uforklarlig akut luftvejssygdom. |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
|
— |
isolation af influenza A/H5N1 fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af influenza A/H5-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
|
— |
influenza A/H5-specifik antistofrespons (firdoblet eller derover eller en enkeltprøve med forhøjet titer). |
Epidemiologiske kriterier
Mindst et af følgende fire:
|
— |
overførsel mellem mennesker gennem tæt kontakt (mindre end en meter) med en person, der er anmeldt som et sandsynligt eller bekræftet tilfælde |
|
— |
laboratorieeksponering: hvor der er en potentiel eksponering for influenza A/H5N1 |
|
— |
tæt kontakt (mindre end en meter) med et dyr med en bekræftet A/H5N1-infektion undtagen fjerkræ eller vilde fugle (f.eks. kat eller svin) |
|
— |
bor i eller har besøgt et område, hvor der i øjeblikket er mistanke om influenza A/H5N1, eller hvor influenza A/H5N1 er bekræftet, OG mindst et af følgende to:
|
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og de epidemiologiske kriterier |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der er testet positiv for influenza A/H5 eller A/H5N1 ved en test foretaget af et laboratorium, der ikke er et nationalt referencelaboratorium, som deltager i EU's fællesskabsnet af referencelaboratorier for human influenza (CNRL) |
|
C. |
Nationalt bekræftet tilfælde Enhver person, der er testet positiv for influenza A/H5 eller A/H5N1 ved en test foretaget af et nationalt referencelaboratorium, som deltager i EU's fællesskabsnet af referencelaboratorier for human influenza (CNRL) |
|
D. |
WHO-bekræftet tilfælde Enhver person med en laboratoriebekræftelse fra et WHO-samarbejdscenter for H5 |
3.22. LEGIONELLOSE (LEGIONÆRSYGE)
Kliniske kriterier
Enhver person med lungebetændelse
Kriterier for laboratoriediagnose
Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde
Mindst et af følgende tre:
|
— |
isolation af Legionella spp. fra trakealsekreter eller ethvert normalt sterilt prøvested |
|
— |
påvisning af Legionella pneumophila-antigen i urin |
|
— |
signifikant stigning i antallet af specifikke antistoffer mod Legionella pneumophila serotype 1 i parrede serumprøver. |
Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde
Mindst et af følgende fire:
|
— |
påvisning af Legionella pneumophila-antigen i trakealsekreter eller lungevæv f.eks. ved DFA med anvendelse af monoklonale antistofreagenser |
|
— |
påvisning af Legionella spp.-nukleinsyre i trakealsekreter, lungevæv eller ethvert normalt sterilt prøvested |
|
— |
signifikant stigning i antallet af specifikke antistoffer mod Legionella pneumophila, bortset fra serotype 1, eller andre Legionella spp. i parrede serumprøver |
|
— |
en enkeltprøve med forhøjet specifikt antistof mod Legionella pneumophila serotype 1 i serum |
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier OG mindst et af kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier OG mindst et af kriterierne for laboratoriediagnose af et bekræftet tilfælde |
3.23. LEPTOSPIROSE
Kliniske kriterier
Enhver person med
|
— |
feber |
ELLER
mindst to af følgende elleve:
|
— |
kulderystninger |
|
— |
hovedpine |
|
— |
myalgi |
|
— |
conjunctival blodudtrædning |
|
— |
blødninger i hud og slimhinder |
|
— |
eksantem |
|
— |
gulsot |
|
— |
myocarditis |
|
— |
meningitis |
|
— |
nyreinsufficiens |
|
— |
luftvejssymptomer som f.eks. hæmoptyse |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
|
— |
isolation af Leptospira interrogans eller enhver anden patogen Leptospira spp. fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af Leptospira interrogans-nukleinsyre eller nukleinsyre fra enhver anden patogen Leptospira spp. i klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning ved immunfluorescens af Leptospira interrogans eller enhver anden patogen Leptospira spp. i klinisk prøvemateriale |
|
— |
Leptospira interrogans-specifik antistofrespons eller enhver anden patogen Leptospira spp.-specifik antistofrespons |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende tre epidemiologiske forbindelser:
|
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
|
— |
miljøeksponering |
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.
3.24. LISTERIOSE
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende fem:
|
— |
feber |
|
— |
meningitis, meningo-encephalitis eller encephalitis |
|
— |
influenzalignende symptomer |
|
— |
septikæmi |
|
— |
lokale infektioner som f.eks. arthritis, endophthalmitis og abscesser. |
Listeriose under graviditet:
|
— |
graviditetsrelaterede følger af Listeria-infektion defineres som: abort, dødfødsel eller for tidlig fødsel under graviditeten |
|
— |
listeriose hos nyfødte defineres som et af følgende:
|
ELLER
mindst et af følgende fem i den første levemåned (neonatal listeriose):
|
— |
meningitis eller meningo-encephalitis |
|
— |
septikæmi |
|
— |
dyspnø |
|
— |
granulomatosis infantiseptica |
|
— |
læsioner på hud, slimhinder eller bindehinde |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende to:
|
— |
isolation af Listeria monocytogenes eller påvisning af nukleinsyre af Listeria monocytogenes fra normalt sterilt prøvested |
|
— |
i et graviditetsrelateret tilfælde også: isolation af Listeria monocytogenes eller påvisning af nukleinsyre i Listeria monocytogenes fra normalt ikke-sterilt prøvested (f.eks. placentavæv, fostervand, mekonium, smear) eller fra et foster, et dødfødt eller nyfødt barn eller moderen |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fire epidemiologiske forbindelser:
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
|
— |
overførsel mellem mennesker (vertikal overførsel) |
|
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer |
|
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose for et normalt sterilt prøvested ELLER i et graviditetsrelateret tilfælde (moderen eller nyfødt barn i den første levemåned), der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose, er det kun moderen, der skal anmeldes som et tilfælde. |
Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.
3.25. LYME-NEUROBORRELIOSE
Kliniske kriterier
|
— |
Neurologiske symptomer i overensstemmelse med den case-definition (14), der er foreslået af den europæiske sammenslutning af neurologiske foreninger (EFNS), medmindre der er indlysende grunde til andet |
Kriterier for laboratoriediagnose
A. Bekræftet tilfælde
|
— |
pleocytose i cerebrospinalvæske OG
ELLER |
|
— |
påvisning af IgG-Lyme-borreliose-antistoffer i blodprøve kun hvad angår børn (under 18) med facialisparese eller andre former for kranial neuritis og en nylig (< 2 måneder) historie med erythema migrans |
B. Sandsynligt tilfælde
|
— |
pleocytose i cerebrospinalvæske OG positiv Lyme-borreliose-serologi i cerebrospinal væske ELLER |
|
— |
specifik intratekal produktion af Lyme-borreliose-antistof |
Epidemiologiske kriterier
Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og mindst et af kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og mindst et af kriterierne for laboratoriediagnose af et bekræftet tilfælde |
3.26. MALARIA
Kliniske kriterier
Enhver person, der har ELLER har haft feber
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
|
— |
påvisning ved lysmikroskopi af malariaparasitter i udstrygningspræparat af blod |
|
— |
påvisning af Plasmodium-nukleinsyre i blod |
|
— |
påvisning af Plasmodium-antigen |
Differentiering af Plasmodium spp. bør foretages, hvis det er muligt
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Ikke relevant |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.
3.27. MÆSLINGER
Kliniske kriterier
Enhver person med feber
OG
|
— |
maculopapuløst eksantem |
OG mindst et af følgende tre:
|
— |
hoste |
|
— |
snue |
|
— |
conjunctivitis |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
|
— |
isolation af mæslingevirus fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af mæslingevirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
|
— |
mæslingevirus-specifik antistofrespons, der er karakteristisk for akut infektion, i serum eller spyt |
|
— |
påvisning af mæslingevirusantigen ved DFA på klinisk prøvemateriale ved hjælp af specifikke monoklonale antistoffer |
Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus. Hvis patienten for nylig er vaccineret, undersøges for vildtypevirus
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der ikke er vaccineret for nylig, og som opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose. |
3.28. MENINGOKOK-INFEKTION, INVASIV SYGDOM
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende symptomer:
|
— |
meningeale tegn |
|
— |
hæmoragisk eksantem |
|
— |
septisk chok |
|
— |
septisk arthritis |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
|
— |
isolation af Neisseria meningitidis fra normalt sterilt sted eller fra hudblødninger |
|
— |
påvisning af Neisseria meningitidis-nukleinsyre fra normalt sterilt sted eller fra hudblødninger |
|
— |
påvisning af Neisseria meningitidis-antigen i CSF |
|
— |
påvisning af gram-negative diplokokker i CSF |
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose |
3.29. FÅRESYGE
Kliniske kriterier
Enhver person med
|
— |
feber |
OG
Mindst et af følgende tre:
|
— |
akut én- eller dobbeltsidede ømme hævelser af parotis- eller andre spytkirtler uden anden åbenbar årsag |
|
— |
orchitis |
|
— |
meningitis |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
|
— |
isolation af parotitisvirus fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af parotitisvirusnukleinsyre |
|
— |
parotitisvirus-specifik antistofrespons, der er karakteristisk for akut infektion, i serum eller spyt |
Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der ikke er vaccineret for nylig, og som opfylder kriterierne for laboratoriediagnose I tilfælde af nylig vaccination: enhver person med påvisning af vilde parotitisvirusstammer |
3.30. KIGHOSTE (PERTUSSIS)
Kliniske kriterier
Enhver person, der har hostet i mindst to uger OG
|
— |
mindst et af følgende tre:
|
ELLER
ethvert tilfælde, der af en læge er diagnosticeret som kighoste
ELLER
apnø-tilfælde hos spædbørn
Anm.:
Alle enkeltpersoner, herunder voksne, unge eller vaccinerede børn kan udvise atypiske symptomer. Karakteristika ved hosten bør undersøges, herunder navnlig spørgsmålet om, hvorvidt hosten er paroksystisk, øges i løbet af natten og optræder uden feber.
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
|
i) |
isolation af Bordetella pertussis fra klinisk prøvemateriale |
|
ii) |
påvisning af Bordetella pertussis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
|
iii) |
Bordetella pertussis-specifik antistofrespons. |
Direkte diagnosticering i)-ii): Bordetella pertussis og Bordetella pertussis-nukleinsyre isoleres/påvises bedst fra nasopharynx-prøver.
Indirekte diagnosticering iii): Om muligt bør der foretages ELISA ved hjælp af finrenset pertussistoksin og WHO referencesera som standard. Vurdering af resultaterne skal ske på grundlag af kighostevaccinationsstatus. Hvis vaccination er foretaget inden for de sidste par år, inden prøven tages, kan titeren af specifikke antistoffer mod Bordetella pertussis-toksin være en følge af eller ændret af en tidligere vaccination.
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
3.31. PEST
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:
|
|
Byldepest
|
|
|
Septikæmisk pest
|
|
|
Lungepest
OG Mindst et af følgende tre:
|
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
|
— |
isolation af Yersinia pestis fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af Yersinia pestis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
|
— |
Yersinia pestis-F1-antigen-specifik antistofrespons |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fire epidemiologiske forbindelser:
|
— |
overførsel mellem mennesker |
|
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
|
— |
laboratorieeksponering (hvor der er mulig eksponering for pest) |
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose |
3.32. STREPTOCOCCUS PNEUMONIAE-INFEKTION, INVASIV SYGDOM
Kliniske kriterier
Ikke relevant i overvågningsøjemed
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
|
— |
isolation af Streptococcus pneumoniae fra normalt sterilt prøvested |
|
— |
påvisning af Streptococcus pneumoniae-nukleinsyre fra normalt sterilt prøvested |
|
— |
påvisning af Streptococcus pneumoniae-antigen fra normalt sterilt prøvested |
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Ikke relevant |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose |
Antimikrobiel resistens:
Resultaterne af testningen for antimikrobiel følsomhed skal indberettes i overensstemmelse med de metoder og kriterier, der er aftalt mellem ECDC og medlemsstaterne som fastlagt af ECDC's europæiske overvågningsnet for antimikrobiel resistens (EARS-Net) (15).
3.33. AKUT POLIOMYELITIS
Kliniske kriterier
Enhver person < 15 år med akut slap paralyse (AFP)
ELLER
enhver person, som en læge mistænker for at have polio.
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
|
— |
isolation af poliovirus og intratypisk differentiering — vild poliovirus (WPV) |
|
— |
vaccine-poliovirus (VDPV) (med hensyn til VDPV mindst 85 % lighed med vaccinevirus i nukleotidsekvenserne i VP1-sektionen) |
|
— |
poliovirus af typen Sabin: intratypisk differentiering udført af et WHO-akkrediteret poliolaboratorium (for VDPV: > 1 % op til 15 % VP1-sekvensforskel sammenlignet med vaccinevirus af samme serotype) |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:
|
— |
overførsel mellem mennesker |
|
— |
rejse til et polioendemisk område eller et område, hvor der er mistanke om eller bekræftet forekomst af poliovirus |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
3.34. Q-FEBER
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende tre:
|
— |
feber |
|
— |
lungebetændelse |
|
— |
hepatitis |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
|
— |
isolation af Coxiella burnetii fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af Coxiella burnetii-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
|
— |
Coxiella burnetii-specifik antistofrespons (IgG eller IgM fase II) |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
|
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
3.35. RABIES
Kliniske kriterier
Enhver person med akut encephalomyelitis
OG
mindst to af følgende syv:
|
— |
sensoriske forandringer omkring det sted, hvor patienten er blevet bidt af et dyr |
|
— |
parese eller paralyse |
|
— |
spasmer i spiserøret |
|
— |
hydrofobi |
|
— |
delirium |
|
— |
kramper |
|
— |
angst |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
|
— |
isolation af lyssavirus fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af lyssavirus-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale (f.eks. spyt eller hjernevæv) |
|
— |
påvisning af viralt antigen ved en DFA i klinisk prøvemateriale |
|
— |
lyssavirus-specifik antistofrespons ved virusneutraliseringsanalyse i serum eller CSF |
Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinations- eller immuniseringsstatus.
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende tre epidemiologiske forbindelser:
|
— |
overførsel fra dyr til mennesker (dyr med mistanke om eller bekræftet infektion) |
|
— |
eksponering for en fælles kilde (samme dyr) |
|
— |
overførsel mellem mennesker (f.eks. transplantation af organer) |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
3.36. RUBELLA (RØDE HUNDE)
Kliniske kriterier
Enhver person med akut generaliseret maculopapuløst eksantem
OG
mindst et af følgende fem:
|
— |
cervikal adenopati |
|
— |
sub-occipital adenopati |
|
— |
post-auriculær adenopati |
|
— |
arthralgi |
|
— |
arthritis |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
|
— |
isolation af rubellavirus fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af rubellavirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af IgM-rubellaantistof (*1) |
|
— |
rubella-IgG-serokonvertering eller væsentlig stigning i rubella-IgG-antistoftiter i parrede prøver testet parallelt. |
Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus (mulig persistens af IgM-antistoffer efter vaccination).
Epidemiologiske kriterier
En epidemiologisk forbindelse til et bekræftet tilfælde
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose, og som ikke er vaccineret for nylig. I tilfælde af nylig vaccination betragtes en person, der opfylder de kliniske kriterier med påvisning af vildtype rubellavirus-stamme, som et bekræftet tilfælde. |
Anm.: Hvis der er mistanke om rubella hos gravide, er det med henblik på tilfældehåndteringen nødvendigt med yderligere bekræftelse af positivt rubella-IgM-resultat (f.eks. en rubellaspecifik IgG-aviditetstest, rubella-IgM og sammenligning med rubella IgG-niveauer med parrede sera, der udføres på et referencelaboratorium).
3.37. KONGENIT RUBELLASYNDROM
Kliniske kriterier
Kongenit rubellainfektion (CRI)
Der kan ikke fastsættes nogen kliniske kriterier for CRI
Kongenit rubellasyndrom (CRS)
Spædbørn < 1 år eller dødfødte med:
mindst to af de kriterier, der er anført under kategori A
ELLER
et kriterium i kategori A og et i kategori B
A
|
— |
katarakt(er) |
|
— |
kongenit glaukom |
|
— |
kongenit hjertesygdom |
|
— |
høretab |
|
— |
pigmentdannende retinopati |
B
|
— |
purpura |
|
— |
splenomegali |
|
— |
microcephali |
|
— |
forsinket udvikling |
|
— |
meningo-encephalitis |
|
— |
radiolucent knoglesygdom |
|
— |
gulsot, der begynder inden for 24 timer efter fødslen |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
|
— |
isolation af rubellavirus fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af rubellavirusnukleinsyre |
|
— |
rubellavirus-specifik antistofrespons (IgM) |
|
— |
persistent forekomst af rubella IgG hos børn på mellem 6 og 12 måneder (mindst to prøver med samme koncentration af rubella IgG) |
Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus
Epidemiologiske kriterier
Alle spædbørn eller dødfødte, der er født af en kvinde med en laboratoriebekræftet rubellainfektion under graviditeten (overførsel mellem mennesker/vertikal overførsel).
Kategorisering af tilfælde — kongenit rubella
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Alle dødfødte eller spædbørn, som enten ikke er testet, ELLER hvor laboratorieresultaterne er negative, og som opfylder mindst et af følgende to kriterier:
|
|
C. |
Bekræftet tilfælde Alle dødfødte, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose ELLER alle spædbørn, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose OG mindst et af følgende to kriterier:
|
3.38. SALMONELLA-ENTERITIS
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende fire:
|
— |
diarré |
|
— |
feber |
|
— |
mavesmerter |
|
— |
opkastning |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende to:
|
— |
isolation af Salmonella (bortset fra S. Typhi eller S. Paratyphi) fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af nukleinsyre fra Salmonella (bortset fra S. Typhi eller S. Paratyphi) i klinisk prøvemateriale |
Anm.: Der bør foretages testning for antimikrobiel følsomhed af Salmonella enterica på en repræsentativ delmængde af isolater
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fem epidemiologiske forbindelser:
|
— |
overførsel mellem mennesker |
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
|
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
|
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
|
— |
miljøeksponering |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.
Antimikrobiel resistens
Resultaterne af testningen for antimikrobiel følsomhed skal indberettes i overensstemmelse med de metoder og kriterier, der er aftalt mellem ECDC og medlemsstaterne, jf. EU-protokollen »EU protocol for harmonised monitoring of antimicrobial resistance in human Salmonella and Campylobacter isolates« (16).
3.39. SARS (SEVERE ACUTE RESPIRATORY SYNDROME)
Kliniske kriterier
Enhver person, der har eller har haft feber
OG
mindst et af følgende tre:
|
— |
hoste |
|
— |
vejrtrækningsbesvær |
|
— |
åndenød |
OG
mindst et af følgende fire:
|
— |
radiologisk påvisning af lungebetændelse |
|
— |
radiologisk påvisning af Acute Respiratory Distress Syndrome |
|
— |
obduktionsfund, som viser lungebetændelse |
|
— |
obduktionsfund, som viser Acute Respiratory Distress Syndrome |
OG
ingen alternative diagnoser, som fuldt ud kan forklare sygdommen.
Kriterier for laboratoriediagnose
Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde
Mindst et af følgende tre:
|
— |
isolation af virus i cellekultur fra klinisk prøvemateriale og påvisning af SARS-CoV ved hjælp af metoder som f.eks. RT-PCR |
|
— |
påvisning af SARS-CoV-nukleinsyre i mindst et af følgende tre:
|
|
— |
SARS-CoV-specifik antistofrespons ved en af følgende to metoder:
|
Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde
Mindst et af følgende to:
|
— |
en enkelt positiv antistoftest for SARS-CoV |
|
— |
et positivt PCR-resultat for SARS-CoV fra en enkelt klinisk prøve og analyse |
Epidemiologiske kriterier
Mindst et af følgende tre:
|
— |
Enhver person med mindst et af følgende tre:
|
|
— |
to eller flere ansatte inden for sundhedssektoren (18) med klinisk påvisning af SARS i samme plejeenhed og med pludseligt opstået sygdom inden for samme 10-dages periode |
|
— |
tre eller flere personer (ansatte i sundhedssektoren og/eller patienter og/eller besøgende) med klinisk påvisning af SARS med pludseligt opstået sygdom i samme 10-dages periode og med epidemiologisk forbindelse til en sundhedsfacilitet |
Kategorisering af tilfælde for den inter-epidemiske periode
Gælder også under et udbrud i et ikke-sygdomsramt land eller område
|
A. |
Muligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier med en epidemiologisk forbindelse, og som opfylder kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde |
|
C. |
Nationalt bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose, når testen er foretaget af et nationalt referencelaboratorium |
|
D. |
Bekræftet tilfælde enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose, når testen er foretaget af et WHO-reference- og verifikationslaboratorium for SARS |
Kategorisering af tilfælde under et udbrud
Gælder under et udbrud i et land/område, hvor SARS er blevet bekræftet hos mindst en person af et WHO-reference- og verifikationslaboratorium for SARS
|
A. |
Muligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse til et nationalt bekræftet eller et bekræftet tilfælde |
|
C. |
Nationalt bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose, når testen er foretaget af et nationalt referencelaboratorium |
|
D. |
Bekræftet tilfælde Et af følgende tre:
|
3.40. SHIGA-/VEROCYTO-TOKSINPRODUCERENDE E. COLI-INFEKTION (STEC/VTEC), HERUNDER HÆMOLYTISK-URÆMISK SYNDROM (HUS)
Kliniske kriterier
STEC/VTEC-diarré
Enhver person med mindst et af følgende to:
|
— |
diarré |
|
— |
mavesmerter |
HUS:
Enhver person med akut nyresvigt og mindst et af følgende to:
|
— |
mikroangiopatisk hæmolytisk anæmi |
|
— |
trombocytopeni |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
|
— |
isolation/dyrkning af Escherichia coli, der producerer shigatoksin/verotoksin eller indeholder stx1/vtx1 eller stx2/vtx2-gen(er) |
|
— |
isolation af ikke-sorbitol-fermenterende (NSF) Escherichia coli O157 (uden testning for toksiner eller toksinproducerende gener) |
|
— |
direkte påvisning af nukleinsyre fra stx1/vtx1 eller stx2/vtx2-gen(er) |
|
— |
direkte påvisning af frit shigatoksin/verocytotoksin i fæces |
Gælder kun for HUS: Følgende kan anvendes som kriterium for laboratoriediagnose til bekræftelse af STEC/VTEC:
|
— |
Escherichia coli-serotype-specifik antistofrespons |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fem epidemiologiske forbindelser:
|
— |
overførsel mellem mennesker |
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
|
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
|
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
|
— |
miljøeksponering |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde af STEC-forbundet HUS Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier for HUS |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde af STEC/VTEC Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde af STEC/VTEC Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.
3.41. SHIGELLOSE
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende fire:
|
— |
diarré |
|
— |
feber |
|
— |
opkastning |
|
— |
mavesmerter |
Kriterier for laboratoriediagnose
For et bekræftet tilfælde:
|
— |
isolation af Shigella spp. fra klinisk prøvemateriale |
For et sandsynligt tilfælde:
|
— |
påvisning af Shigella spp.-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
Anm.: Der bør foretages testning for antimikrobiel følsomhed af Shigella, hvis det er muligt
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fire epidemiologiske forbindelser:
|
— |
overførsel mellem mennesker |
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
|
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
|
— |
miljøeksponering |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse ELLER Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose af et bekræftet tilfælde |
Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.
Antimikrobiel resistens
Resultaterne af testningen for antimikrobiel følsomhed skal indberettes i overensstemmelse med de metoder og kriterier, der er aftalt mellem ECDC og medlemsstaterne.
3.42. KOPPER
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende to:
|
— |
feber |
OG
eksantem med blærer eller faste pustler på samme udviklingstrin med centrifugal distribution
|
— |
atypiske sygdomsbilleder med mindst et af følgende fire:
|
Kriterier for laboratoriediagnose
Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde
Mindst en af følgende to laboratorietest:
|
— |
isolation af koppevirus (variolavirus) fra klinisk prøvemateriale efterfulgt af sekventering (kun udpegede P4-laboratorier) |
|
— |
påvisning af variolavirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale efterfulgt af sekventering |
Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus
Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde
|
— |
påvisning af orthopoxvirus-partikler ved elektronmikroskopi |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:
|
— |
overførsel mellem mennesker |
|
— |
laboratorieeksponering (hvor der er en mulig eksponering for variolavirus) |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og mindst et af følgende to kriterier:
|
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde Under et udbrud: enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
3.43. SYFILIS
Kliniske kriterier
Syfilis, primær
Enhver person med en eller flere (normalt smertefrie) chankere i det genitale, perineale eller anale område eller i mund, svælg eller andre ekstragenitale områder.
Syfilis, sekundær
Enhver person med mindst et af følgende fem:
|
— |
diffus maculopapuløst eksantem, ofte på håndflader og fodsåler |
|
— |
generaliseret lymfadenopati |
|
— |
condyloma lata |
|
— |
enantem |
|
— |
diffus alopeci |
Tidlig latent syfilis (< 1 år)
ingen symptomer og en forhistorie med symptomer, der er i overensstemmelse med symptomerne for syfilis i de tidlige stadier, inden for de seneste 12 måneder.
Bemærk, at okulære og neurologiske forstyrrelser kan forekomme på et hvilket som helst stadium af syfilis.
Bemærk, at tilfælde af sen latent syfilis (> 1 år) ikke er under EU/EØS-overvågning.
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende:
|
— |
påvisning af Treponema pallidum i exsudater fra læsioner eller i væv ved mørkefeltsmikroskopi |
|
— |
påvisning af Treponema pallidum i exsudater fra læsioner eller i væv ved DFA-test |
|
— |
påvisning af Treponema i ekssudater fra læsioner eller i væv ved nukleare nukleinsyreamplifikationsteknikker (NAAT) |
|
— |
påvisning af antistoffer mod Treponema pallidum ved en screeningtest (TPHA, TPPA eller EIA) OG yderligere påvisning af enten TP-IgM-antistoffer (f.eks. ved IgM-ELISA, IgM immunblot eller 19S-IgM-FTA-abs) ELLER ikke-TP-antistoffer (f.eks. ved RPR eller VDRL). |
Epidemiologiske kriterier
Syfilis, primær/sekundær
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (seksuel kontakt)
Tidlig latent syfilis
En epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (seksuel kontakt) inden for de seneste 12 måneder
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde |
3.44. MEDFØDT SYFILIS
Kliniske kriterier
Alle spædbørn under 2 år med mindst et af følgende ti:
|
— |
hepato-spenomegali |
|
— |
mucokutane læsioner |
|
— |
condyloma lata |
|
— |
vedvarende rhinitis |
|
— |
gulsot |
|
— |
pseudoparalyse (som følge af periostitis og osteochondritis) |
|
— |
påvirkning af centralnervesystemet |
|
— |
anæmi |
|
— |
nefrotisk syndrom |
|
— |
malnutrition |
Kriterier for laboratoriediagnose
Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde
Mindst et af følgende tre:
|
— |
påvisning af Treponema pallidum ved mørkefeltsmikroskopi af navlestreng, placenta, nasalt sekret eller materiale fra hudlæsion |
|
— |
påvisning af Treponema pallidum ved DFA-TP af navlestreng, placenta, nasalt sekret eller materiale fra hudlæsion |
|
— |
påvisning af Treponema pallidum-specifik IgM (FTA-abs, EIA) |
OG en reaktiv ikke-treponemal test (VDRL, RPR) af barnets serum.
Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde
Mindst et af følgende tre:
|
— |
reaktivt VDRL-CSF-testresultat |
|
— |
reaktive ikke-treponemale og treponemale serologiske test af moderens serum |
|
— |
barnets ikke-treponemale antistoftiter er firdoblet eller derover i forhold til antistoftiter i moderens serum |
Epidemiologiske kriterier
Alle spædbørn med en epidemiologisk forbindelse ved overførsel mellem mennesker (vertikal transmission)
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Alle børn eller spædbørn, der opfylder de kliniske kriterier og mindst et af følgende to kriterier:
|
|
C. |
Bekræftet tilfælde Alle spædbørn, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde |
3.45. STIVKRAMPE (TETANUS)
Kliniske kriterier
Enhver person med akut forekomst af mindst to af følgende tre:
|
— |
smertefulde muskelsammentrækninger, først og fremmest af tygge- og halsmuskler, hvilket fører til spasmer i ansigtet (trismus) og »risus sardonicus« |
|
— |
smertefulde sammentrækninger af truncus-musklerne |
|
— |
generaliserede spasmer, der ofte fører til opistotonus |
Kriterier for laboratoriediagnose Ikke relevant
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, hvis der ikke er en mere sandsynlig diagnose |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Ikke relevant |
3.46. FLÅTBÅREN HJERNEBETÆNDELSE (TBE)
Kliniske kriterier
Enhver person med symptomer på betændelse i centralnervesystemet (f.eks. meningitis, meningo-encephalitis, encephalomyelitis, encephaloradiculitis)
Kriterier for laboratoriediagnose (19)
Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde:
Mindst et af følgende fem:
|
— |
TBE-specifikke IgM- OG IgG-antistoffer i blod |
|
— |
TBE-specifikke IgM-antistoffer i CSF |
|
— |
serokonvertering eller firdobling af TBE-specifikke antistoffer i parrede serumprøver |
|
— |
påvisning af TBE-virusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
|
— |
isolation af TBE-virus fra klinisk prøvemateriale |
Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde:
påvisning af TBE-specifikke IgM-antistoffer i en enkelt serumprøve
Epidemiologiske kriterier
Eksponering for en fælles kilde (upasteuriserede mejeriprodukter)
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde ELLER Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde |
Anm.: Vurdering af de serologiske resultater skal ske på grundlag af tidligere eksponering for andre infektioner med flavivirus og vaccinationsstatus for flavivirus. Bekræftede tilfælde i sådanne situationer skal valideres ved virusneutraliseringsanalyse eller andre tilsvarende analyser.
3.47. MEDFØDT TOXOPLASMOSE
Kliniske kriterier
Ikke relevant i overvågningsøjemed
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fire:
|
— |
påvisning af Toxoplasma gondii i kropsvæv eller -væsker |
|
— |
påvisning af Toxoplasma gondii-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
|
— |
Toxoplasma gondii-specifik antistofrespons (IgM, IgG, IgA) hos nyfødt |
|
— |
vedvarende stabile IgG-Toxoplasma gondii-titere hos spædbarn (< 12 måneder) |
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Ikke relevant |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Alle spædbørn, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose. |
3.48. TRIKINOSE
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst tre af følgende seks:
|
— |
feber |
|
— |
muskelømhed og -smerter |
|
— |
diarré |
|
— |
facialt ødem |
|
— |
eosinofili |
|
— |
subconjunctivale, subunguale og retinale blødninger |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende to:
|
— |
påvisning af Trichinella-larver i muskelbiopsivæv |
|
— |
påvisning af specifik Trichinella-antistofrespons (IFA-test, ELISA eller Western Blot) |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:
|
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer (kød) |
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.
3.49. TUBERKULOSE
Kliniske kriterier
Enhver person med følgende to:
|
— |
tegn, symptomer og/eller radiologiske resultater, der er overensstemmende med aktiv tuberkulose OG |
|
— |
en klinikers beslutning om, at personen skal gennemgå en komplet antituberkulosebehandling |
ELLER
et tilfælde, der opdages post mortem med patologiske fund, der en overensstemmende med aktiv tuberkulose, og som ville have indikeret antituberkulosebehandling, hvis patienten var blevet diagnosticeret inden sin død
Kriterier for laboratoriediagnose
Kriterier for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde
Mindst et af følgende to:
|
— |
isolation af Mycobacterium tuberculosis kompleks (med undtagelse af Mycobacterium bovis BCG) fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af Mycobacterium tuberculosis kompleks-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale OG positiv mikroskopi af syrefaste baciller eller tilsvarende fluorescensfarvede baciller i lysmikroskop |
Kriterier for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde
Mindst et af følgende tre:
|
— |
mikroskopi af syrefaste baciller eller tilsvarende fluorescensfarvede baciller i lysmikroskop |
|
— |
påvisning af Mycobacterium tuberculosis kompleks-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
|
— |
histologisk billede af granulomata |
Epidemiologiske kriterier Ikke relevant
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde |
Antimikrobiel resistens
Resultaterne af testningen for antimikrobiel følsomhed skal indberettes i overensstemmelse med de metoder og kriterier, der er aftalt mellem ECDC og medlemsstaterne som fastlagt af det europæiske referencelaboratorienetværk for tuberkulose og det europæiske overvågningsnet for tuberkulose (20).
3.50. TULARÆMI
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst en af følgende kliniske former:
|
|
Ulcero-glandulær tularæmi
|
|
|
Glandulær tularæmi
|
|
|
Oculo-glandulær tularæmi
|
|
|
Tularæmi i mundsvælget
OG mindst et af følgende tre:
|
|
|
Intestinal tularæmi Mindst et af følgende tre:
|
|
|
Tularæmi i lungerne
|
|
|
Tyføs tularæmi Mindst et af følgende to:
|
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende tre:
|
— |
isolation af Francisella tularensis fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af Francisella tularensis-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
|
— |
Francisella tularensis-specifik antistofrespons |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende tre epidemiologiske forbindelser:
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
|
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
|
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
3.51. TYFUS OG PARATYFUS
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende to:
|
— |
akut, vedvarende feber ELLER |
|
— |
mindst to af følgende fire:
|
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende to:
|
— |
dyrkning af Salmonella Typhi eller Paratyphi fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af Salmonella Typhi eller Paratyphi-nukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende tre epidemiologiske forbindelser:
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
|
— |
overførsel mellem mennesker |
|
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer/kontamineret drikkevand |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.
3.52. VIRALE HÆMORAGISKE FEBERSYGDOMME (VHF)
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende to:
|
— |
feber |
|
— |
forskellige blødningsfænomener, der kan føre til multiorgansvigt |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende to:
|
— |
isolation af specifik virus fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af specifik virusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale og genotypebestemmelse |
Epidemiologiske kriterier
Mindst et af følgende:
|
— |
rejse inden for de seneste 21 dage til et område, hvor tilfælde af VHF er konstateret eller menes at have forekommet |
|
— |
eksponering inden for de seneste 21 dage for et sandsynligt eller bekræftet tilfælde af VHF med debut inden for de seneste seks måneder |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
3.53. INFEKTION MED VESTNILVIRUS (WNV)
Kliniske kriterier
Mindst et af følgende tre:
|
— |
Enhver person med feber |
|
— |
encephalitis |
|
— |
meningitis |
Kriterier for laboratoriediagnose
Laboratorietest til bekræftelse af tilfælde
Mindst et af følgende fire:
|
— |
isolation af WNV fra blod eller CSF |
|
— |
påvisning af WNV-nukleinsyre i blod eller CSF |
|
— |
WNV-specifik antistofrespons (IgM) i CSF |
|
— |
høj titer af WNV-IgM OG påvisning af WNV-IgG OG bekræftelse ved neutralisering |
Laboratorietest for et sandsynligt tilfælde
WNV-specifik antistofrespons i serum
Vurdering af laboratorieresultaterne skal ske på grundlag af vaccinationsstatus for flavivirus
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende to epidemiologiske forbindelser:
|
— |
overførsel fra dyr til mennesker (bosiddende, har besøgt eller har været eksponeret for myggestik i områder, hvor WNV er endemisk hos heste eller fugle) |
|
— |
overførsel mellem mennesker (vertikal overførsel, blodtransfusion, transplantation) |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier OG mindst et af følgende to kriterier:
|
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose til bekræftelse af tilfælde |
Anm.: Vurdering af de serologiske resultater skal ske på grundlag af tidligere eksponering for andre infektioner med flavivirus og vaccinationsstatus for flavivirus. Bekræftede tilfælde i sådanne situationer skal valideres ved virusneutraliseringsanalyse eller andre tilsvarende analyser.
3.54. GUL FEBER
Kliniske kriterier
Enhver person med feber
OG
Mindst et af følgende to:
|
— |
gulsot |
|
— |
generaliserede blødninger |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende fem:
|
— |
isolation af gul feber-virus fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af gul feber-virusnukleinsyre |
|
— |
påvisning af gul feber-antigen |
|
— |
gul feber-specifik antistofrespons |
|
— |
påvisning af typiske læsioner ved post mortem-histopatologi af lever |
Epidemiologiske kriterier
Rejse inden for den seneste uge til et område, hvor tilfælde af gul feber er konstateret eller menes at have forekommet
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der ikke er vaccineret for nylig, og som opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose I tilfælde af nylig vaccination: en person med påvisning af vildtype gul feber-virusstamme |
Anm.: Vurdering af de serologiske resultater skal ske på grundlag af tidligere eksponering for andre infektioner med flavivirus og vaccinationsstatus for flavivirus. Bekræftede tilfælde i sådanne situationer skal valideres ved virusneutraliseringsanalyse eller andre tilsvarende analyser.
3.55. ENTERITIS PÅ GRUND AF YERSINIA ENTEROCOLITICA ELLER YERSINIA PSEUDOTUBERCULOSIS
Kliniske kriterier
Enhver person med mindst et af følgende fem:
|
— |
feber |
|
— |
diarré |
|
— |
opkastning |
|
— |
mavesmerter (pseudoappendicitis) |
|
— |
rektal tenesmus |
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst et af følgende to:
|
— |
isolation af humanpatogene Yersinia enterocolitica eller Yersinia pseudotuberculosis fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af Y. enterocolitica eller Y. pseudotuberculosis-virulensgener i klinisk prøvemateriale |
Epidemiologiske kriterier
Mindst en af følgende fire epidemiologiske forbindelser:
|
— |
overførsel mellem mennesker |
|
— |
eksponering for en fælles kilde |
|
— |
overførsel fra dyr til mennesker |
|
— |
eksponering for kontaminerede fødevarer |
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse |
|
C. |
Bekræftet tilfælde Enhver person, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose |
Anm.: Hvis det nationale overvågningssystem ikke registrerer kliniske symptomer, bør alle laboratoriebekræftede enkeltpersoner anmeldes som bekræftede tilfælde.
3.56. ZIKAVIRUS-SYGDOM
Kliniske kriterier
|
— |
En person med eksantem |
Kriterier for laboratoriediagnose
A. Bekræftet tilfælde
Mindst et af følgende:
|
— |
påvisning af zicavirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af zicavirusantigen i klinisk prøvemateriale |
|
— |
isolation af zikavirus fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af zikavirus-specifikke IgM-antistoffer i en eller flere serumprøver OG bekræftelse ved neutraliseringstest |
|
— |
serokonvertering eller firdobling af titer for zika-specifikke antistoffer i parrede serumprøver |
B. Sandsynligt tilfælde
|
— |
påvisning af zika-specifikke IgM-antistoffer i en serumprøve |
Epidemiologiske kriterier
Rejse til eller bopæl i et område med dokumenteret igangværende overførsel af zikavirus inden for to uger før symptomernes opståen
ELLER
seksuel kontakt med en person, der for nylig har været eksponeret for eller har bekræftet forekomst af zikavirus-infektion
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde En person, der opfylder de kliniske og de epidemiologiske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose af et sandsynligt tilfælde. |
|
C. |
Bekræftet tilfælde En person, der opfylder kriterierne for laboratoriediagnose af et bekræftet tilfælde. |
Anm.: Vurdering af de serologiske resultater skal ske på grundlag af tidligere eksponering for andre infektioner med flavivirus og vaccinationsstatus for flavivirus. Bekræftede tilfælde i sådanne situationer skal valideres ved virusneutraliseringsanalyse eller andre tilsvarende analyser.
3.57. MEDFØDT ZIKAVIRUS-SYGDOM
Kliniske kriterier
|
— |
Et spædbarn eller foster med mikrocefali eller intrakraniale kalcifikationer eller andre anomalier i centralnervesystemet. |
Kriterier for laboratoriediagnose
A. Bekræftet tilfælde
|
— |
påvisning af zicavirusnukleinsyre i klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af zicavirusantigen i klinisk prøvemateriale |
|
— |
isolation af zikavirus fra klinisk prøvemateriale |
|
— |
påvisning af zika-specifikke IgM-antistoffer i serum, cerebrospinalvæske (CSF) eller fostervand. |
Epidemiologiske kriterier
Moder, der havde bekræftet zikavirus-infektion under graviditeten.
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Sandsynligt tilfælde Et spædbarn eller foster, der opfylder de kliniske kriterier, med en epidemiologisk forbindelse. |
|
B. |
Bekræftet tilfælde Et spædbarn eller foster, der opfylder de kliniske kriterier og kriterierne for laboratoriediagnose. |
4. CASE-DEFINITIONER FOR SÆRLIGE SUNDHEDSPROBLEMER
4.1. GENEREL CASE-DEFINITION AF NOSOKOMIEL INFEKTION (ELLER »INFEKTION FORÅRSAGET I SUNDHEDSSEKTOREN« (HAI))
En nosokomiel infektion i forbindelse med et aktuelt hospitalsophold defineres som en infektion, der stemmer overens med en af case-definitionerne, OG
|
— |
symptomerne opstod dag 3 eller senere (indlæggelsesdagen = dag 1) af den aktuelle hospitalsindlæggelse, ELLER |
|
— |
patienten blev opereret dag 1 eller dag 2 og udvikler symptomer på en kirurgisk infektion før dag 3, ELLER |
|
— |
invasivt udstyr blev anlagt dag 1 eller 2, hvilket resulterer i en nosokomiel infektion før dag 3. |
En nosokomiel infektion i forbindelse med et tidligere hospitalsophold defineres som en infektion, der stemmer overens med en af case-definitionerne
OG
|
— |
patienten søger behandling for en infektion, men er blevet genindlagt mindre end 48 timer efter en tidligere indlæggelse på et hospital med akutbehandling ELLER |
|
— |
patienten er blevet indlagt med en infektion, der svarer til definitionen af et tilfælde af en kirurgisk infektion (»SSI«), dvs. denne opstod inden for 30 dage efter operationen (eller, ved kirurgi i forbindelse med et implantat, var en dyb SSI eller en SSI i et organ eller et hulrum, der udviklede sig inden for 90 dage efter operationen), og patienten har enten symptomer, der svarer til definitionen af tilfælde og/eller er i antimikrobiel behandling for denne infektion ELLER |
|
— |
patienten blev indlagt (eller udvikler symptomer inden for 2 dage) med Clostridium difficile-infektion mindre end 28 dage efter en tidligere udskrivning fra et hospital med akutbehandling. |
Anm.: Med henblik på undersøgelser af punktprævalens defineres en aktiv nosokomiel infektion på undersøgelsesdagen som en infektion, for hvilken der er tegn og symptomer på infektionen på undersøgelsesdagen, eller for hvilken der tidligere var tegn og symptomer, og patienten modtager (stadig) behandling for denne infektion på undersøgelsesdatoen. Tilstedeværelsen af symptomer og tegn bør verificeres indtil behandlingens start for at fastslå, om den behandlede infektion stemmer overens med case-definitionerne for nosokomiel infektion.
4.1.1. BJ: Knogle- og ledinfektion
BJ-BONE: osteomyelitis
Osteomyelitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af organismer fra patientens knogle |
|
— |
påvisning af osteomyelitis ved direkte undersøgelse af knoglen under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
|
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), lokal hævelse, ømhed, varme eller sekretion på det formodede infektionssted OG mindst et af følgende:
|
Anmeldelsesinstruks
Mediastinitis efter hjertekirurgi, som ledsages af osteomyelitis, anmeldes som kirurgisk infektion-organ/hulrum (SSI-O).
BJ-JNT: led eller slimsæk
Infektioner i led eller slimsæk skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af organismer fra patientens ledvæske eller synovialbiopsi |
|
— |
påvisning af infektion i led eller slimsæk under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
|
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: ledsmerter, hævelse, ømhed, varme, tegn på effusion eller begrænset bevægelighed OG mindst et af følgende:
|
BJ-DISC: infektion i diskusrummet
Infektion i det vertebrale diskusrum skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af organismer fra diskusvæv, der er tilvejebragt under operation eller ved nåleaspiration |
|
— |
påvisning af infektion i det vertebrale diskusrum under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
|
— |
patienten har feber (> 38 °C) uden andre kendte årsager eller smerte ved det pågældende vertebrale diskusrum OG radiologisk påvisning af infektion (f.eks. anormale resultater ved røntgen, CT-scanning, MRI, scanning med radioaktivt mærkede sporstoffer [gallium, technetium etc.]). |
|
— |
Patienten har feber (> 38 °C) uden andre kendte årsager og smerte ved det berørte vertebrale diskusrum OG positiv antigentest på blod eller urin (f.eks. Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae, Neisseria meningitidis eller gruppe B Streptococcus). |
4.1.2. BSI: Infektion i blodbanen
BSI: laboratoriebekræftet infektion i blodbanen
En positiv bloddyrkning med et konstateret patogen
ELLER
patienten har mindst et af følgende tegn eller symptomer: feber (> 38 °C), kulderystninger eller hypotension
OG to positive bloddyrkninger med en almindelig hudkontaminant (fra to separate blodprøver, normalt inden for 48 timer).
Hudkontaminanter = koagulase-negative stafylokokker, Micrococcus spp., Propionibacterium acnes, Bacillus spp., Corynebacterium spp.
Kilde til infektion i blodbanen:
|
— |
kateterrelateret: den samme mikroorganisme blev dyrket fra katetret, eller symptomerne forbedredes inden for 48 timer, efter at katetret blev fjernet (C-PVC: perifert kateter, C-CVC: centralt venekateter (bemærk: C-CVC eller C-PVC BSI anmeldes som henholdsvis CRI3-CVC eller CRI3-PVC, hvis mikrobiologisk verificeret, jf. definition af CRI3)). |
|
— |
sekundær til anden infektion: den samme mikroorganisme blev isoleret fra et andet infektionssted, eller der foreligger stærk klinisk evidens for, at infektionen i blodbanen var sekundær til andet infektionssted, invasiv diagnostisk procedure eller fremmedlegeme
|
|
— |
ukendt oprindelse (UO): ingen af ovenstående, infektion i blodbanen af ukendt oprindelse (verificeret ved undersøgelse og kilden ikke fundet) |
|
— |
ukendt (UNK): ingen tilgængelige oplysninger om kilden til infektionen i blodbanen, eller der mangler oplysninger |
4.1.3. CNS: Infektion i centralnervesystemet
CNS-IC: intrakranial infektion (hjerneabsces, subdural eller epidural infektion, encephalitis)
Intrakranial infektion skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af organismer fra patientens hjernevæv eller dura |
|
— |
patienten har en absces eller intrakranial infektion, påvist under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
|
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: hovedpine, svimmelhed, feber (> 38 °C), lokaliserede neurologiske tegn, skiftende bevidsthedsniveau eller konfusion OG mindst et af følgende:
OG hvis diagnosen stilles ante mortem, påbegynder lægen passende antimikrobiel behandling. |
Anmeldelsesinstruks
Hvis der både foreligger meningitis og en hjerneabsces, anmeldes infektionen som IC.
CNS-MEN: meningitis eller ventrikulitis
Meningitis eller ventrikulitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af organismer fra cerebrospinalvæske (CSF) |
|
— |
patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), hovedpine, nakkestivhed, meningeale tegn, kranienervetegn eller irritabilitet OG mindst et af følgende:
OG hvis diagnosen stilles ante mortem, påbegynder lægen passende antimikrobiel behandling. |
Anmeldelsesinstrukser
|
— |
infektion i CSF-shunt anmeldes som SSI, hvis den indtræffer <= 90 dage efter indsættelsen; hvis > 90 dage eller efter manipulering af/adgang til shunt, anmeldes den som CNS-MEN, hvis infektionen opfylder den generelle case-definition af infektioner forårsaget i sundhedssektoren |
|
— |
meningoencephalitis anmeldes som MEN |
|
— |
spinal absces med meningitis anmeldes som MEN |
CNS-SA: spinal absces uden meningitis
En absces i det spinale epidural- eller subduralrum uden påvirkning af cerebrospinalvæsken eller den omgivende knoglestruktur skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af organismer fra absces i det spinale epidural- eller subduralrum |
|
— |
patienten har en absces i det spinale epidural- eller subduralrum, som er synlig under operation eller ved obduktion, eller påvisning af en absces ved histopatologisk undersøgelse |
|
— |
patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), rygsmerter, fokal ømhed, radikulitis, paraparese eller paraplegi OG mindst et af følgende:
OG hvis diagnosen stilles ante mortem, påbegynder lægen passende antimikrobiel behandling |
Anmeldelsesinstruks
Spinal absces med meningitis anmeldes som meningitis (CNS-MEN)
4.1.4. CRI: Kateterrelateret infektion (21)
CRI1-CVC: lokal CVC-relateret infektion (ingen positiv bloddyrkning)
|
— |
kvantitativ CVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ CVC-dyrkning > 15 CFU |
|
— |
OG pus/inflammation ved indsættelsessted eller tunnel |
CRI1-PVC: lokal PVC-relateret infektion (ingen positiv bloddyrkning)
|
— |
kvantitativ PVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ PVC-dyrkning > 15 CFU |
|
— |
OG pus/inflammation ved indsættelsessted eller tunnel |
CRI2-CVC: generel CVC-relateret infektion (ingen positiv bloddyrkning)
|
— |
kvantitativ CVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ CVC-dyrkning > 15 CFU |
|
— |
OG kliniske tegn forbedres inden for 48 timer efter kateterfjernelse |
CRI2-PVC: generel PVC-relateret infektion (ingen positiv bloddyrkning)
|
— |
kvantitativ PVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ PVC-dyrkning > 15 CFU |
|
— |
OG kliniske tegn forbedres inden for 48 timer efter kateterfjernelse |
CRI3-CVC: mikrobiologisk bekræftet CVC-relateret infektion i blodbanen
|
— |
eventuel BSI indtræffer 48 timer før eller efter kateterfjernelse |
OG positiv dyrkning med samme mikroorganisme i enten:
|
— |
kvantitativ CVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ CVC-dyrkning > 15 CFU |
|
— |
kvantitativ bloddyrkningsratio CVC-blodprøve/perifer blodprøve > 5 |
|
— |
differential forsinkelse af positiv bloddyrkning: CVC-blodprøvedyrkningen er positiv mindst to timer før den perifere blodprøvedyrkning (blodprøverne tages samtidigt) |
|
— |
positiv dyrkning med samme mikroorganisme fra pus fra indsættelsesstedet |
CRI3-PVC: mikrobiologisk bekræftet PVC-relateret infektion i blodbanen
Eventuel BSI indtræffer 48 timer før eller efter kateterfjernelse
OG positiv dyrkning med samme mikroorganisme i enten:
|
— |
kvantitativ PVC-dyrkning ≥ 103 CFU/ml eller semikvantitativ PVC-dyrkning > 15 CFU |
|
— |
positiv dyrkning med samme mikroorganisme fra pus fra indsættelsesstedet |
4.1.5. CVS: Infektion i hjerte-kar-systemet
CVS-VASC: arteriel eller venøs infektion
Arteriel eller venøs infektion skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af organismer fra patientens arterier eller vener, som er fjernet under operation OG ingen bloddyrkning eller ingen dyrkning af organismer fra blod |
|
— |
påvisning af arteriel eller venøs infektion under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
|
— |
patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), smerter, erytem eller varme på det vaskulære sted OG dyrkning af over 15 kolonier fra intravaskulær kanylespids med semikvantitativ dyrkningsmetode OG ingen bloddyrkning eller ingen dyrkning af organismer fra blod |
|
— |
patienten har purulent sekretion på det pågældende vaskulære sted OG ingen bloddyrkning eller ingen dyrkning af organismer fra blod |
Anmeldelsesinstrukser
Infektioner i en arteriovenøs graft, shunt eller fistel eller på et intravaskulært sted for indførelse af kanyle uden dyrkning af organismer fra blod anmeldes som CVS-VASC. CVS-VASC anmeldes svarende til det tredje kriterium som CRI1 eller CRI2, alt efter hvad der er relevant.
CVS-ENDO: endokarditis
Endokarditis i naturlig hjerteklap eller i hjerteklapprotese skal mindst opfylde et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af organismer fra patientens hjerteklap eller vegetation |
|
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), ny eller ændret mislyd, embolisk fænomen, hudmanifestationer (f.eks. petekkier, splintblødninger, smertefulde subkutane noduli), kongestiv hjerteinsufficiens eller ledningsforstyrrelser i hjertet OG mindst et af følgende:
OG hvis diagnosen stilles ante mortem, påbegynder lægen passende antimikrobiel behandling |
CVS-CARD: myokarditis eller perikarditis
Myokarditis eller perikarditis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af organismer fra perikardievæv eller -væske, der er tilvejebragt ved nåleaspiration eller under operation |
|
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), brystsmerter, pulsus paradoxus eller hjerteforstørrelse OG mindst et af følgende:
|
CVS-MED: mediastinitis
Mediastinitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af organismer fra patientens mediastinalvæv eller -væske, der er tilvejebragt under operation eller ved nåleaspiration |
|
— |
påvisning af mediastinitis hos patienten under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
|
— |
patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), brystsmerter eller ustabilt sternum OG mindst et af følgende:
|
Anmeldelsesinstruks
Mediastinitis efter hjertekirurgi, som ledsages af osteomyelitis, anmeldes som SSI-O
4.1.6. EENT: Infektion i øje, øre, næse, hals eller mund
EENT-CONJ: conjunctivitis
Conjunctivitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af patogener fra purulent ekssudat, der er tilvejebragt fra conjunctiva eller omgivende væv, f.eks. øjenlåg, cornea, meibomske kirtler eller tårekirtler |
|
— |
patienten har smerter eller rødmen i conjunctiva eller rundt om øjet OG mindst et af følgende:
|
Anmeldelsesinstrukser
|
— |
Andre infektioner i øjet anmeldes som EYE |
|
— |
Kemisk conjunctivitis forårsaget af sølvnitrat (AgNO3) anmeldes ikke som infektion forårsaget i sundhedssektoren |
|
— |
Conjunctivitis, som opstår som del af en mere udbredt virussygdom (f.eks. mæslinger, skoldkopper eller en infektion i de øvre luftveje), anmeldes ikke. |
EENT-EYE: øje, bortset fra conjunctivitis
En infektion i øjet, bortset fra conjunctivitis, skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af organismer fra patientens forreste eller bageste kammer eller fra væsken i glaslegemet |
|
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: øjensmerter, synsforstyrrelser eller hypopyon OG mindst et af følgende:
|
EENT-EAR: øre, processus mastoideus
Infektioner i øre og processus mastoideus skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
|
Otitis externa skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
|
|
Otitis media skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
|
|
Otitis interna skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
|
|
Mastoiditis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
EENT-ORAL: mundhule (mund, tunge eller gummer)
Infektioner i mundhulen skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af organismer fra purulent materiale fra væv fra mundhulen |
|
— |
patienten har en absces eller andre tegn på infektion i mundhulen, som påvises ved direkte undersøgelse, under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
|
— |
patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: absces, ulceration eller ophøjede hvide pletter på betændt slimhinde eller belægninger på mundslimhinden OG mindst et af følgende:
|
Anmeldelsesinstruks
Nosokomielle primære herpes simplex-infektioner i mundhulen anmeldes som ORAL; rekurrente herpesinfektioner er ikke nosokomielle.
EENT-SINU: sinuitis
Sinuitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af organismer fra purulent materiale fra væv fra patientens bihuler |
|
— |
patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), smerter eller ømhed over den berørte bihule, hovedpine, purulent ekssudat eller næsetæthed OG mindst et af følgende:
|
EENT-UR: øvre luftveje, pharyngitis, laryngitis, epiglottitis
Infektioner i de øvre luftveje skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), erytem i svælget, ondt i halsen, hoste, hæshed eller purulent ekssudat i halsen OG mindst et af følgende:
|
|
— |
Patienten har en absces, påvist ved direkte undersøgelse, under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
4.1.7. GI: Gastrointestinal infektion
GI-CDI: Clostridium difficile-infektion
En Clostridium difficile-infektion (tidligere også benævnt Clostridium difficile-associeret diarré eller CDAD) skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
diarré eller toksisk megakolon OG en positiv laboratorieanalyse for Clostridium difficile-toksin A og/eller B i afføring eller en toksinproducerende C. difficile-organisme konstateret i afføring via dyrkning eller andre metoder, f.eks. et positivt PCR-resultat |
|
— |
pseudomembranøs kolitis afsløret ved nedre gastroinstestinal endoskopi |
|
— |
histopatologisk karakteristik af Clostridium difficile-infektion i kolon (med eller uden diarré) på en prøve, der er tilvejebragt ved endoskopi, kolektomi eller obduktion |
GI-GE: gastroenteritis (undtagen CDI)
Gastroenteritis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
patienten har akut opstået diarré (flydende afføring i over 12 timer) med eller uden opkastning eller feber (> 38 °C) og ingen sandsynlig ikke-infektiøs årsag (f.eks. diagnostiske test, behandling med andet end antimikrobielle midler, akut eksacerbation af en kronisk lidelse eller psykologisk stress) |
|
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: kvalme, opkastning, mavesmerter, feber (> 38 °C) eller hovedpine OG mindst et af følgende:
|
GI-GIT: mave-tarm-kanalen (spiserør, mave, tyndtarm, tyktarm og rektum) med undtagelse af gastroenteritis og appendicitis
Infektioner i mave-tarm-kanalen, med undtagelse af gastroenteritis og appendicitis, skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
patienten har en absces eller andre tegn på infektion, påvist under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
|
— |
patienten har mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager, som er overensstemmende med infektion i det berørte organ eller væv: feber (> 38 °C), kvalme, opkastning, mavesmerter eller ømhed OG mindst et af følgende:
|
GI-HEP: hepatitis
Hepatitis skal opfylde følgende kriterium:
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), anoreksi, kvalme, opkastning, mavesmerter, gulsot eller transfusion inden for de sidste tre måneder
OG mindst et af følgende:
|
— |
positiv antigen- eller antistoftest for hepatitis A, hepatitis B, hepatitis C eller deltahepatitis |
|
— |
anormale leverfunktionstest (f.eks. forhøjet ALT/AST, bilirubin) |
|
— |
cytomegalovirus (CMV) påvist i urin eller i sekret fra mundsvælget |
Anmeldelsesinstrukser
|
— |
Hepatitis eller gulsot af ikke-infektiøs oprindelse (alfa-1-antitrypsinmangel etc.) anmeldes ikke |
|
— |
Hepatitis eller gulsot, som skyldes eksponering for hepatotoksiner (alkoholisk eller paracetamolinduceret hepatitis, etc.) anmeldes ikke |
|
— |
Hepatitis eller gulsot, der skyldes galdevejsobstruktion (cholecystitis) anmeldes ikke |
GI-IAB: intraabdominal, ikke andetsteds nævnt, herunder galdeblære, galdegange, lever (undtagen viral hepatitis), milt, bugspytkirtel, bughinde, det subfreniske eller subdiafragmatiske rum eller andet intraabdominalt væv eller område, som ikke er nævnt andetsteds
Intraabdominale infektioner skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af organismer fra purulent materiale fra det intraabdominale rum, der er tilvejebragt under operation eller ved nåleaspiration |
|
— |
patienten har en absces eller andre tegn på intraabdominal infektion, som påvises under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
|
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), kvalme, opkastning, mavesmerter eller gulsot OG mindst et af følgende:
|
Anmeldelsesinstruks
Pancreatitis (et inflammatorisk syndrom karakteriseret ved abdominale smerter, kvalme og opkastning med samtidige øgede serumniveauer af pankreatiske enzymer) anmeldes ikke, medmindre det fastslås, at den er af infektiøs oprindelse.
4.1.8. LRI: Infektioner af de nedre luftveje, bortset fra lungebetændelse
LRI-BRON: bronkitis, trakeobronkitis, bronkiolitis, trakeitis, uden tegn på lungebetændelse
Patienten udviser ikke tegn på lungebetændelse, hverken klinisk eller ved radiologisk undersøgelse
OG patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), hoste, nyopstået eller øget produktion af sputum, rhonchi, hivende vejrtrækning
OG mindst et af følgende:
|
— |
positiv dyrkning af materiale ophentet fra de nedre luftveje ved aspiration eller bronkoskopi |
|
— |
positiv antigentest på trakealsekreter |
Anmeldelsesinstruks
Kronisk bronkitis hos en patient med kronisk lungesygdom anmeldes ikke som en infektion, medmindre der er tegn på en akut sekundær infektion, fremkaldt af en anden organisme
LRI-LUNG: andre infektioner i de nedre luftveje
Andre infektioner af de nedre luftveje skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
organismer synlige i udstrygning eller dyrket fra lungevæv eller -væske, herunder pleuravæske |
|
— |
patienten har en lungeabsces eller et empyem, påvist under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
|
— |
patienten har en absceshule, påvist ved radiologisk undersøgelse af lungerne |
Anmeldelsesinstruks
Lungeabsces eller empyem uden lungebetændelse anmeldes som LUNG
4.1.9. NEO: Case-definitioner, som er specifikke for nyfødte børn
NEO-CSEP: klinisk sepsis
ALLE følgende tre kriterier:
|
— |
den ansvarlige læge har påbegyndt passende antimikrobiel behandling for sepsis af mindst 5 dages varighed |
|
— |
patogener ikke påvist ved bloddyrkning, eller der er ikke testet for patogener |
|
— |
ingen synlig infektion andre steder |
OG to af følgende kriterier (uden anden åbenbar årsag):
|
— |
feber (> 38 °C) eller ustabil temperatur (hyppig indstilling af kuvøse) eller hypotermi (< 36,5 °C) |
|
— |
takykardi (> 200/min) eller nyopstået/øget bradykardi (< 80/min) |
|
— |
»capillary refill time« (CRT) > 2s |
|
— |
nyopstået eller øget apnø (> 20s) |
|
— |
uforklarlig metabolisk acidose |
|
— |
nyopstået hyperglykæmi (> 140 mg/dl) |
|
— |
andre tegn på sepsis (hudfarve (kun hvis CRT ikke er anvendt), laboratorietegn (CRP, interleukin), øget iltbehov (intubering), ustabil generel tilstand, apati) |
NEO-LCBI: laboratoriebekræftet BSI
Mindst to af følgende: temperatur > 38 °C eller < 36,5 °C eller ustabil temperatur, takykardi eller bradykardi, apnø, forlænget »capillary refill time« (CRT), metabolisk acidose, hyperglykæmi, andre tegn på BSI som f.eks. apati
OG
et anerkendt patogen, dog ikke koagulase-negative stafylokokker, dyrket fra blod eller cerebrospinalvæske (CSF nævnes her, da meningitis i denne aldersgruppe som regel er hæmatogen, således at positiv CSF kan betragtes som et sikkert tegn på BSI, selv om bloddyrkningen er negativ, eller der ikke er foretaget en sådan)
Anmeldelsesinstrukser
|
— |
Af hensyn til overensstemmelsen med anmeldelse af BSI hos voksne (herunder sekundær BSI) er kriteriet om, at organismen ikke er relateret til en infektion et andet sted, fjernet fra Neo-KISS-definitionen med henblik på EU's PPS (punktprævalensundersøgelse) |
|
— |
Årsagen til BSI hos nyfødte anmeldes i det relevante felt |
|
— |
Hvis tilfældet modsvarer både NEO-LCBI- og NEO-CNSB-definitionen, anmeldes det som NEO-LCBI |
NEO-CNSB: laboratoriebekræftet BSI med koagulase-negative stafylokokker
|
— |
Mindst to af følgende: temperatur > 38 °C eller < 36,5 °C eller ustabil temperatur, takykardi eller bradykardi, apnø, forlænget »capillary refill time«, metabolisk acidose, hyperglykæmi, andre tegn på BSI som f.eks. apati |
|
— |
OG der er dyrket koagulase-negative stafylokokker fra blod eller kateterstuds |
|
— |
OG patienten har et af følgende: C-reaktivt protein > 2,0 mg/dl, forholdet mellem antal umodne neutrofiler og det samlede antal neutrofiler (I/T-ratioen) > 0,2, leukocytter < 5/nl, trombocytter < 100/nl |
Anmeldelsesinstrukser
|
— |
Af hensyn til overensstemmelsen med anmeldelse af BSI hos voksne (herunder sekundær BSI) er kriteriet om, at organismen ikke er relateret til en infektion et andet sted, fjernet fra Neo-KISS-definitionen med henblik på EU's PPS (punktprævalensundersøgelse) |
|
— |
Årsagen til BSI hos nyfødte anmeldes i det relevante felt |
|
— |
Hvis tilfældet modsvarer både NEO-LCBI- og NEO-CNSB-definitionen, anmeldes det som NEO-LCBI |
NEO-PNEU: lungebetændelse
|
— |
åndenød |
|
— |
OG nyopstået infiltrat, konsolidering eller pleuraexsudat påvist ved røntgenundersøgelse af brystkassen |
|
— |
OG mindst fire af følgende: temperatur > 38 °C eller < 36,5 °C eller ustabil temperatur, takykardi eller bradykardi, takypnø eller apnø, dyspnø, øgede trakealsekreter, nyopstået purulent sputum, isolation af patogen fra trakealsekreter, C-reaktivt protein > 2,0 mg/dl, I/T-ratio > 0,2. |
NEO-NEC: nekrotiserende enterokolit
Histopatologisk påvisning af nekrotiserende enterokolit
ELLER
mindst en karakteristisk anomali ved radiologisk undersøgelse (pneumoperitoneum, pneumatosis intestinalis, varige »stive« bøjninger på tyndtarmen) plus mindst to af følgende uden anden forklaring: opkastning, udspilet mave eller ufordøjede madrester eller vedvarende mikroskopisk eller makroskopisk blod i fæces
4.1.10. PN: Lungebetændelse
To eller flere serielle røntgenundersøgelser eller CT-scannninger af brystkassen, som tyder på lungebetændelse hos patienter, der i forvejen har en hjerte- eller lungesygdom. Hos patienter, der ikke i forvejen har en hjerte- eller lungesygdom, er en enkelt, afgørende røntgenundersøgelse eller CT-scanning af brystkassen tilstrækkelig
OG mindst et af følgende symptomer:
|
— |
feber > 38 °C uden anden årsag |
|
— |
leukopeni (< 4 000 WBC/mm3) eller leucocytose (≥ 12 000 WBC/mm3) |
OG mindst et af følgende (eller mindst to, hvis kun klinisk påvisning af lungebetændelse = PN 4 og PN 5)
|
— |
nyopstået purulent sputum eller forandret sputum (farve, lugt, mængde, konsistens) |
|
— |
hoste eller dyspnø eller takypnø |
|
— |
sygdomsrelateret auskultation (rallen eller bronkiale respirationslyde), rhonchi, hivende vejrtrækning |
|
— |
forringet luftstofskifte (f.eks. manglende iltmætning eller øget iltbehov eller øget ventilationsbehov) |
og i henhold til den anvendte diagnostiske metode
|
(a) |
positiv kvantitativ dyrkning fra minimalt kontamineret prøvemateriale fra de nedre luftveje (22) (PN 1)
positiv kvantitativ dyrkning af prøvemateriale fra de nedre luftveje, som muligvis er kontamineret (PN 2)
|
|
(b) |
|
|
(c) |
|
Anm.:
|
— |
En enkelt, afgørende røntgenundersøgelse eller CT-scanning for den aktuelle lungebetændelse kan være tilstrækkelig hos patienter, der i forvejen har en hjerte- eller lungesygdom, hvis en sammenligning med tidligere røntgenundersøgelse er mulig. |
|
— |
PN 1- og PN 2-kriterierne er valideret uden forudgående antimikrobiel behandling. Dette udelukker dog ikke diagnosticering af PN 1 eller PN 2 i tilfælde af tidligere anvendelse af antimikrobielle stoffer. |
Intuberingsrelateret lungebetændelse (IAP)
Lungebetændelse defineres som intuberingsrelateret (IAP), hvis patienten var i invasiv respiratorbehandling (også med afbrydelser) i de 48 timer, der gik forud for lungebetændelsens begyndelse.
Anm.: Lungebetændelse, hvor intubering blev påbegyndt på dagen for sygdommens begyndelse, uden at der foreligger yderligere oplysninger om begivenhedernes rækkefølge, betragtes ikke som intuberingsrelateret
4.1.11. REPR: Infektion af forplantningsorganerne
REPR-EMET: endometritis
Endometritis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af organismer fra væske eller væv fra endometrium, tilvejebragt under operation, ved nåleaspiration eller børstebiopsi |
|
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), mavesmerter, ømhed i livmoderen eller purulent udflåd fra livmoderen |
Anmeldelsesinstruks
Postpartum endometritis anmeldes som en infektion erhvervet i sundhedssektoren, medmindre fostervandet var inficeret ved indlæggelsen eller patienten blev indlagt 48 timer efter fostervandsafgang.
REPR-EPIS: episiotomi
Infektion i forbindelse med episiotomi skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
patienten har purulent udflåd fra episiotomien efter fødslen |
|
— |
patienten har en absces ved episiotomien efter fødslen |
REPR-VCUF: infektion i toppen af skeden
Infektioner i toppen af skeden skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
patienten har purulent udflåd fra toppen af skeden efter hysterektomi |
|
— |
patienten har en absces i toppen af skeden efter hysterektomi |
|
— |
dyrkning af patogener fra væske eller væv hidrørende fra toppen af skeden |
Anmeldelsesinstruks
Infektioner i toppen af skeden anmeldes som SSI-O, hvis andre SSI-kriterier er opfyldt (senest 30 dage efter hysterektomi).
REPR-OREP: andre infektioner af de mandlige eller kvindelige forplantningsorganer (epididymis, testis, prostata, vagina, ovarier, livmoder eller andet dybtliggende væv i pelvis, bortset fra endometritis og infektioner i toppen af skeden)
Andre infektioner af de mandlige eller kvindelige forplantningsorganer skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af organismer fra væv eller væske fra det berørte sted |
|
— |
patienten har en absces eller andre tegn på infektion af det berørte sted, påvist under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
|
— |
patienten udviser to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), kvalme, opkastning, smerter, ømhed eller dysuri OG mindst et af følgende:
|
Anmeldelsesinstrukser
|
— |
Endometritis anmeldes som EMET |
|
— |
Infektioner i toppen af skeden anmeldes som VCUF |
4.1.12. SSI: Kirurgisk infektion
Anm.: Alle definitioner antages at være bekræftede i overvågningsøjemed.
Overfladisk infektion på incisionsstedet (SSI-S)
Infektionen opstår inden for 30 dage efter operationen OG berører kun hud og subkutant væv på incisionsstedet OG mindst et af følgende:
|
— |
purulent sekret fra den overfladiske incision med eller uden laboratoriebekræftelse |
|
— |
isolation af organismer fra dyrkning af aseptisk tilvejebragt væske eller væv fra den overfladiske incision |
|
— |
mindst et af følgende tegn eller symptomer på infektion: smerte eller ømhed, lokal hævelse, rødme eller varme, OG den overfladiske incision er forsætligt åbnet af kirurgen, medmindre dyrkning fra incisionen er negativ |
|
— |
diagnose på overfladisk SSI på infektionsstedet stillet af kirurg eller behandlende læge |
Dyb infektion på incisionsstedet (SSI-D)
Infektionen opstår inden for 30 dage efter operationen, hvis der ikke er indsat et implantat, eller inden 90 dage, hvis der er indsat et implantat, OG infektionen synes at være forbundet med operationen, OG infektionen berører dybtliggende blødt væv (f.eks. fascia eller muskelvæv) ved incisionen, OG mindst et af følgende:
|
— |
purulent udflåd fra den dybe incision, men ikke fra det organ/hulrum, der er berørt af operationen |
|
— |
en dyb incision rumperer spontant, eller den åbnes forsætligt af en kirurg, når patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer: feber (> 38 °C), lokal smerte eller ømhed, medmindre dyrkning fra incisionen er negativ |
|
— |
en absces eller andre tegn på infektion af en dyb incision påvises ved direkte undersøgelse, under genoperation eller ved histopatologisk eller radiologisk undersøgelse |
|
— |
diagnose på dyb SSI på infektionsstedet stillet af kirurg eller behandlende læge |
Infektion af organ/hulrum (SSI-O)
Infektionen opstår inden for 30 dage efter operationen, hvis der ikke er indsat et implantat, eller inden for 90 dage, hvis der er indsat et implantat, OG infektionen synes at være forbundet med operationen, OG infektionen berører en hvilken som helst anden del af anatomien end incisionen (f.eks. organer eller hulrum), som er blevet åbnet og manipuleret under en operation, OG mindst et af følgende:
|
— |
purulent udflåd fra et dræn, som er ført ind i organet/hulrummet gennem et stiksår |
|
— |
isolation af organismer fra dyrkning af aseptisk tilvejebragt væske eller væv fra organet/hulrummet |
|
— |
en absces eller andre tegn på infektion af et organ/hulrum påvises ved direkte undersøgelse, under genoperation eller ved histopatologisk eller radiologisk undersøgelse |
|
— |
diagnose på organ/hulrums-SSI på infektionsstedet stillet af kirurg eller behandlende læge |
4.1.13. SST: Infektion af hud og blødt væv
SST-SKIN: hudinfektion
Hudinfektioner skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
patienten har purulent sekret, pustler, blærer eller bylder |
|
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: smerter eller ømhed, lokal hævelse, rødme eller varme OG mindst et af følgende:
|
Anmeldelsesinstrukser
|
— |
Inficerede liggesår (decubitus) anmeldes som DECU |
|
— |
Inficerede brandsår anmeldes som BURN |
|
— |
Brystabscesser eller mastitis anmeldes som BRST |
SST-ST: blødt væv (nekrotiserende fasciitis, infektiøs gangræn, nekrotiserende cellulitis, infektiøs myositis, lymfadenitis eller lymfangitis)
Infektioner af blødt væv skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
dyrkning af organismer fra væv eller sekret fra det berørte sted |
|
— |
patienten har purulent sekret på det berørte sted |
|
— |
patienten har en absces eller andre tegn på infektion, påvist under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
|
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer på det berørte sted uden andre kendte årsager: lokale smerte eller ømhed, rødme, hævelse eller varme OG mindst et af følgende:
|
Anmeldelsesinstrukser
|
— |
Inficerede liggesår (decubitus) anmeldes som DECU |
|
— |
Infektioner af dybtliggende væv i pelvis anmeldes som OREP |
SST-DECU: liggesår (decubitus), herunder både overfladiske og dybe infektioner
Decubitus-infektioner skal opfylde følgende kriterium:
|
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: rødme, ømhed eller hævelse af sårkanter OG mindst et af følgende:
|
SST-BURN: brandsår
Infektion af brandsår skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
patientens brandsår har ændret udseende eller karakter, såsom at skorpen hurtigt falder af, eller at den misfarves og bliver mørkebrun, sort eller blåviolet, eller at der opstår ødem ved sårkanten |
|
— |
OG histologisk undersøgelse af biopsi fra brandsår viser, at organismer har koloniseret tilstødende levedygtigt væv |
|
— |
patientens brandsår har ændret udseende eller karakter, såsom at skorpen hurtigt falder af, eller at den misfarves og bliver mørkebrun, sort eller blåviolet, eller at der opstår ødem ved sårkanten OG mindst et af følgende:
|
|
— |
patienten udviser mindst to af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C) eller hypotermi (< 36 °C), hypotension, oliguri (< 20 ml/t), hyperglykæmi ved et tidligere tolereret indtag af kulhydrat eller konfusion OG mindst et af følgende:
|
SST-BRST: brystabsces eller mastitis
En brystabsces eller mastitis skal opfylde mindst et af følgende kriterier:
|
— |
positiv dyrkning af berørt brystvæv eller -væske tilvejebragt ved incision og dræning eller nåleaspiration |
|
— |
patienten har en brystabsces eller andre tegn på infektion, påvist under operation eller ved histopatologisk undersøgelse |
|
— |
patienten har feber (> 38 °C) og lokal inflammation af brystet |
OG lægelig diagnose på brystabsces
4.1.14. SYS: Systemisk infektion
SYS-DI: dissemineret infektion
Dissemineret infektion er en infektion, der berører flere organer eller systemer uden noget synligt enkelt infektionssted, sædvanligvis forårsaget af virus, og med tegn og symptomer uden andre kendte årsager, som er forenelige med en infektion af flere organer eller systemer
Anmeldelsesinstrukser
|
— |
Denne kode anvendes ved virusinfektioner, der berører flere organsystemer (f.eks. mæslinger, parotitis, rubella, varicella, erythema infectiosum). Disse infektioner kan ofte påvises alene på grundlag af kliniske kriterier. |
|
— |
Denne kode anvendes ikke ved infektioner erhvervet i sundhedssektoren med flere metastatiske infektionssteder som f.eks. infektiøs endokarditis; ved disse infektioner anmeldes kun det primære infektionssted |
|
— |
Feber af ukendt årsag (FUO) anmeldes ikke som DI. |
|
— |
Eksantem (herunder viralt) anmeldes som DI |
SYS-CSEP: behandlet uidentificeret alvorlig infektion
Patienten har mindst et af følgende:
|
— |
kliniske tegn eller symptomer uden andre kendte årsager |
|
— |
feber (> 38 °C) |
|
— |
hypotension (systolisk blodtryk < 90 mm/Hg) |
|
— |
eller oliguri (20 cm3 (ml)/t) |
og dyrkning af blod ikke foretaget, eller ingen organismer eller antigener påvist i blodet
og ingen synlig infektion andre steder
og læge indleder behandling for sepsis
Anmeldelsesinstrukser
Denne kode anvendes kun, hvis det er absolut nødvendigt
Ved CSEP hos nyfødte anvendes NEO-CSEP-case-definitionen (se nedenfor)
4.1.15. UTI: Urinvejsinfektion
UTI-A: mikrobiologisk bekræftet symptomatisk UTI
patienten udviser mindst et af følgende tegn eller symptomer uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), pludselig vandladningstrang, hyppig vandladning, dysuri eller suprapubisk ømhed
OG
positiv dyrkning af urin, dvs. ≥ 105 mikroorganismer pr. ml urin med højst to arter af mikroorganismer.
UTI-B: ikke mikrobiologisk bekræftet symptomatisk UTI
patienten udviser mindst to af følgende uden andre kendte årsager: feber (> 38 °C), pludselig vandladningstrang, hyppig vandladning, dysuri eller suprapubisk ømhed
OG
mindst et af følgende:
|
— |
positiv stix for leukocytter, esterase og/eller nitrat |
|
— |
urinprøve, der viser pyuri med ≥ 104 WBC/ml eller ≥ 3 WBC/stærkt forstørret synsfelt i ucentrifugeret urin |
|
— |
organismer synlige ved gramfarvning af ucentrifugeret urin |
|
— |
mindst to urindyrkninger med gentagen isolation af samme uropatogen (gram-negative bakterier eller Staphylococcus saprophyticus) med ≥ 102 kolonier/ml urin i prøver fra katetre og lign. |
|
— |
≤ 105 kolonier/ml af et enkelt uropatogen (gram-negative bakterier eller Staphylococcus saprophyticus) hos en patient, der er under behandling med et effektivt antimikrobielt middel for urinvejsinfektion |
|
— |
lægelig diagnose på urinvejsinfektion |
|
— |
læge indleder passende behandling for urinvejsinfektion |
Asymptomatisk bakteriuri anmeldes ikke, men infektion i blodbanen som følge af asymptomatisk bakteriuri anmeldes som BSI med S-UTI som kilde (årsag)
En urinvejsinfektion defineres som kateterrelateret, hvis et fastliggende urinkateter var indsat (også med afbrydelser) i de syv dage, der gik forud for infektionens begyndelse
4.2. GENEREL CASE-DEFINITION AF INFEKTION I BLODBANEN FORÅRSAGET AF SPECIFIKKE PATOGENER
Kliniske kriterier
Ikke relevant i overvågningsøjemed
Kriterier for laboratoriediagnose
Mindst én dyrkning af blod, der er positiv for Staphylococcus aureus eller Klebsiella pneumoniae eller Escherichia coli elller Enterococcus faecium eller Enterococcus faecalis eller Pseudomonas aeruginosa eller Acinetobacter-arter eller Streptococcus pneumoniae.
Epidemiologiske kriterier
Ikke relevant i overvågningsøjemed
Kategorisering af tilfælde
|
A. |
Muligt tilfælde Ikke relevant |
|
B. |
Sandsynligt tilfælde Ikke relevant |
|
C. |
Bekræftet tilfælde |
Antimikrobiel resistens
Resultaterne af testningen for antimikrobiel følsomhed skal indberettes i overensstemmelse med de metoder og kriterier, der er aftalt mellem ECDC og medlemsstaterne som fastlagt af ECDC's europæiske overvågningsnet for antimikrobiel resistens (EARS-Net) (24), og navnlig:
|
— |
for Staphylococcus aureus: følsomhed over for meticillin og andre anti-stafylokok-beta-lactamer |
|
— |
for Enterococcus faecium og Enterococcus faecalis: følsomhed over for glycopeptider |
|
— |
for Klebsiella pneumoniae og Escherichia coli: følsomhed over for carbapenemer og følsomhed over for colistin i carbapenem-resistente isolater |
|
— |
for Pseudomonas aeruginosa og Acinetobacter-arter: følsomhed over for carbapenemer. |
4.3. GENERISK CASE-DEFINITION OG KATEGORISERING AF ANTIMIKROBIEL RESISTENS OVER FOR ANTIMIKROBIELLE MIDLER
Klinisk resistens over for antimikrobielle midler
Definition
En mikroorganisme kategoriseres som klinisk følsom, klinisk intermediær eller klinisk resistent over for et antimikrobielt middel ved anvendelse af EUCAST's relevante kliniske breakpoints i en standardiseret metode (eller en metode kalibreret efter en standardiseret metode) (25), dvs. de kliniske breakpoints for mindste inhiberende koncentration (MIC) og den hertil svarende inhiberingszonediameter. Breakpoints kan ændres, hvis omstændighederne tilsiger det.
Kategorisering
Klinisk følsom (S)
|
— |
en mikroorganisme defineres som følsom (S) ved en grad af antimikrobiel eksponering, der forbindes med stor sandsynlighed for succesfuld behandling. |
Klinisk intermediær (I)
|
— |
en mikroorganisme defineres som intermediær (I) ved en grad af aktivitet af et antimikrobielt middel, der forbindes med usikker terapeutisk virkning. Det indebærer, at en infektion forårsaget af isolatet kan behandles korrekt i dele af kroppen, hvor lægemidlet er fysisk koncentreret, eller når der kan anvendes en dosering af midlet, der giver en højere eksponering; denne kategori har desuden en stødpudezone, der skal forhindre, at mindre, ukontrollerede, tekniske faktorer fører til store fortolkningsforskelle. |
Klinisk resistent (R)
|
— |
en mikroorganisme defineres som resistent (R) ved en grad af antimikrobiel eksponering, der forbindes med stor sandsynlighed for manglende terapeutisk virkning. |
Kliniske breakpoints (25) udtrykkes som:
|
— |
S: MIC ≤ x mg/L; diskdiffusionszonediameter ≥ σ mm |
|
— |
I: MIC >x, ≤y mg/L; diskdiffusionszonediameter ≥ ρ mm, < σ mm |
|
— |
R: MIC >y mg/L; diskdiffusionszonediameter < σ mm |
Panresistens (PDR)
|
— |
hvad angår Staphylococcus aureus, Enterococcusarter, Enterobacteriaceae, herunder Klebsiella pneumoniae og Escherichia coli, Pseudomonas aeruginosa og Acinetobacterarter defineres et isolat som panresistent (PDR), på grundlag af at det er resistent over for alle antimikrobielle midler, jf. forslaget fra internationale eksperter om foreløbige standarddefinitioner for erhvervet resistens (26) |
|
— |
et isolat defineres som bekræftet PDR, når det er ikke-følsomt (dvs. intermediær — I eller resistent — R) over for alle antimikrobielle midler i alle kategorier, bekræftet ved en undersøgelse på et referencelaboratorium eller klinisk mikrobiologi-laboratorium, der tester et supplerende panel af antimikrobielle midler ud over dem, der testes for rutinemæssigt, i overensstemmelse med definitionerne af mikroorganismer i forslaget fra internationale eksperter om foreløbige standarddefinitioner for erhvervet resistens (27) |
|
— |
et isolat defineres som muligt PDR, når det er ikke-følsomt (dvs. intermediær — I eller resistent — R) over for alle antimikrobielle midler, der er testet på laboratoriet |
|
— |
et isolat defineres som ikke-PDR, når det er følsomt over for mindst et af de testede antimikrobielle midler |
Mikrobiologisk resistens over for antimikrobielle midler
Fænotypisk definition
En mikroorganisme kategoriseres som havende en vildtype-fænotype eller en ikke-vildtype-fænotype af en art ifølge EUCAST's epidemiologiske cut-off-koncentrationer (ECOFFs) i en standardiseret metode (eller en metode kalibreret efter en standardiseret metode) (28) (29) på grundlag af artsspecifikke MIC-fordelinger og den hertil svarende inhiberingszonediameter.
Fænotypisk kategorisering
Vildtype(WT)-fænotype
|
— |
en mikroorganisme defineres som en vildtype (WT) af en art eller et artskompleks, når den ikke har en fænotypisk påviselig erhvervet resistensmekanisme |
Ikke-vildtype(NWT)-fænotype
|
— |
en mikroorganisme defineres som en ikke-vildtype (WT) af en art, når den udtrykker mindst én fænotypisk påviselig erhvervet resistensmekanisme |
ECOFFs opstilles som (29)
|
— |
WT: ECOFF ≤ x mg/L; diskdiffusionszonediameter ≥ σ mm |
|
— |
NWT: ECOFF > x mg/L; diskdiffusionsdiameter < σ mm |
Identifikation af en erhvervet antimikrobiel resistens-mekanisme (f.eks. lægemiddel, der inaktiverer enzym, ændring af lægemiddels målproteintype, effluxpumpe)
At en mikroorganisme udtrykker en erhvervet antimikrobiel resistens-mekanisme kan bestemmes in vitro, og mekanismens type kan identificeres ved hjælp af en standardiseret metode i overensstemmelse med EUCAST's retningslinjer for påvisning af resistensmekanismer og specifik resistens af klinisk og/eller epidemiologisk betydning (30)
Genotypisk definition
En mikroorganisme kategoriseres som havende eller ikke-havende en genetisk determinant eller en kombination af determinanter, der giver den en ikke-vildtype-følsomhedsfænotype i forhold til et antimikrobielt middel (overførbart gen eller kernegenmutation). Tilstedeværelsen af en genetisk determinant eller en kombination af determinanter, der giver den en ikke-vildtype-følsomhedsfænotype i forhold til et eller flere antimikrobielle midler, kan påvises ved detektion og identifikation af de(n) tilsvarende nukleinsyresekvens(er) i et bakteriel genom.
Genotypisk kategorisering
Genotyper anmeldes som:
|
— |
Positive: tilstedeværelse af [navn på resistensgen eller kernegenmutation] |
|
— |
Negative: fravær af [navn på resistensgen] eller vildtype-kernegensekvens |
(1) EU-protokollerne, inkl. fremtidige opdateringer, findes på følgende ECDC-webside: https://ecdc.europa.eu/en/publications-data/eu-protocol-harmonised-monitoring-antimicrobial-resistance-human-salmonella-and-0.
(2) Vurdering af de kliniske kriterier skal ske under hensyntagen til en eventuel alternativ diagnose, som fuldt ud kan forklare sygdommen.
(3) Vurdering af de serologiske resultater skal ske på grundlag af tidligere eksponering for andre infektioner med alphavirus.
(4) Depression, angst, apati, tilbagetrækning fra omgivelserne, delirium.
(5) Dette omfatter både direkte smerter og/eller dysæstesi.
(6) Typisk visning af sporadisk CJD ved EEG består af generaliserede periodiske komplekser med ca. ét sekunds mellemrum. De kan af og til ses i de sidste faser af vCJD.
(7) Det anbefales ikke at foretage rutinemæssig biopsi af mandlerne, heller ikke i de tilfælde, hvor EEG viser typisk billede af sporadisk CJD, men en sådan kan være nyttig i tilfælde af mistanke om smitte, hvor der er klinisk overensstemmelse med vCJD, og MR ikke viser høj intensitet i bageste del af thalamus.
(8) Typisk visning af sporadisk CJD ved EEG består af generaliserede periodiske komplekser med ca. ét sekunds mellemrum. De kan af og til ses i de sidste faser af vCJD.
(9) Kliniske kriterier bør fortolkes under hensyntagen til en eventuel alternativ diagnose, som fuldt ud kan forklare sygdommen.
(10) Vurdering af de serologiske resultater skal ske på grundlag af tidligere eksponering for andre infektioner med flavivirus og vaccinationsstatus for flavivirus. Bekræftede tilfælde i sådanne situationer skal valideres ved virusneutraliseringsanalyse eller andre tilsvarende analyser.
(11) ECDC's »standard protocol for gonococcal antimicrobial resistance surveillance« offentliggøres hvert år som en del af bilagene i den årlige rapport om »Gonococcal antimicrobial susceptibility surveillance in Europe«.
Se: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. Gonococcal antimicrobial susceptibility surveillance in Europe, www.ecdc.europa.eu
(12) Ved anmeldelse af tilfælde af hepatitis B skal medlemsstaterne skelne mellem akut og kronisk sygdom ifølge ECDC's krav.
(13) Ved anmeldelse af tilfælde af hepatitis C skal medlemsstaterne skelne mellem akut og kronisk sygdom ifølge ECDC's krav.
(14) EFNS guidelines on the diagnosis and management of European Lyme neuroborreliosis, European Journal of Neurology 17, 8–16: doi:10.1111/j.1468-1331.2009.02862.x.
(15) De nærmere kriterier for indberetning offentliggøres hvert år som led i indberetningsprotokollen for antimikrobiel resistens (AMR). Se: The European Surveillance system. Antimicrobial resistance (AMR) reporting protocol. Det europæiske overvågningsnet for antimikrobiel resistens (EARS-Net). www.ecdc.europa.eu.
(*1) Hvor rubella næsten er udryddet, kan yderligere testning overvejes i visse tilfælde for at udelukke falsk-positive IgM-resultater (WHO's Manual for the Laboratory Surveillance of Measles and Rubella Viruses, 2017).
(16) EU-protokollerne, inkl. fremtidige opdateringer, findes på følgende ECDC-webside: https://ecdc.europa.eu/en/publications-data/eu-protocol-harmonised-monitoring-antimicrobial-resistance-human-salmonella-and-0
(17) Tæt kontakt omfatter pleje, husstandslignende kontakt eller direkte kontakt med luftvejssekret, legemsvæsker og/eller ekskreter (f.eks. fæces) fra SARS-patient.
(18) I denne forbindelse dækker udtrykket »ansatte i sundhedssektoren« over alt hospitalspersonale. Definitionen af den plejeenhed, hvor cluster optræder, afhænger af de lokale forhold. Enhedens størrelse kan variere fra en hel sundhedsfacilitet (hvis den er lille) til en afdeling eller et afsnit på store tertiære hospitaler.
(19) Vurdering af de serologiske resultater skal ske på grundlag af vaccinationsstatus og tidligere eksponering for andre infektioner med flavivirus. Bekræftede tilfælde i sådanne situationer skal valideres ved virusneutraliseringsanalyse eller andre tilsvarende analyser.
(20) Kriterierne for indberetning indgår hvert år i rapporten fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme/WHO's regionale kontor for Europa om overvågning og monitorering af tuberkulose i Europa. www.ecdc.europa.eu.
(21) CVC = centralt kateter, PVC = perifert kateter. Kolonisering af centralt kateter skal ikke anmeldes. En CRI3 (-CVC eller -PVC) er også en infektion i blodbanen med henholdsvis C-CVC eller C-PVC som kilde. Når en CRI3 anmeldes, skal BSI dog ikke medtages i undersøgelsen af punktprævalensen. Mikrobiologisk bekræftet kateterrelateret BSI skal anmeldes som CRI3.
(22) (vedrører ikke den danske udgave)
(23) CFU = Colony Forming Units (kolonidannende enheder).
(24) De nærmere kriterier for indberetning offentliggøres hvert år som led i indberetningsprotokollen for antimikrobiel resistens (AMR). Se: Antimicrobial resistance (AMR) reporting protocol. Det europæiske overvågningsnet for antimikrobiel resistens (EARS-Net). www.ecdc.europa.eu.
(25) http://www.eucast.org/clinical_breakpoints/. Der kan anvendes tilsvarende metoder til kvantitativ testning for antimikrobiel følsomhed (AST) i stedet for MIC eller diskdiffusionsmetode, hvis det godtages af EUCAST.
(26) Magiorakos AP, et al. Multidrug-resistant, extensively drug-resistant and pandrug-resistant bacteria: an international expert proposal for interim standard definitions for acquired resistance. Clin Microbiol Infect. 2012 Mar;18(3):268-81. http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1198743X1461632.
(27) Magiorakos AP, et al. Multidrug-resistant, extensively drug-resistant and pandrug-resistant bacteria: an international expert proposal for interim standard definitions for acquired resistance. Clin Microbiol Infect. 2012 Mar;18(3):268-81. http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1198743X14616323.
(28) http://www.eucast.org/ast_of_bacteria/.
(29) http://www.eucast.org/mic_distributions_and_ecoffs/.
(30) http://www.eucast.org/fileadmin/src/media/PDFs/EUCAST_files/Resistance_mechanisms/EUCAST_detection_of_resistance_mechanisms_v1.0_20131211.pdf.