27.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/34

(1)

Siden Kommissionens meddelelse »En investeringsplan for Europa« (»investeringsplanen«) blev fremlagt den 26. november 2014, er betingelserne for et investeringsopsving blevet bedre, og tilliden til den europæiske økonomi og vækst er ved at vende tilbage. Unionen befinder sig nu i sit fjerde år med moderat økonomisk genopretning med en vækst i bruttonationalproduktet på 2 % i 2015, men arbejdsløshedsraterne ligger stadig over niveauet før krisen. Den storstilede indsats, der blev indledt med investeringsplanen, er allerede begyndt at give konkrete resultater, selv om det endnu ikke er muligt at vurdere den fulde indvirkning af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) på væksten, eftersom den makroøkonomiske effekt af større investeringsprojekter ikke sker øjeblikkeligt. Investeringerne har gradvis taget til i løbet af 2017, men det går stadig langsomt, og investeringsniveauet ligger fortsat historisk lavt.

(2)

Det positive investeringsmomentum bør opretholdes, og bestræbelserne på at bringe investeringsniveauet tilbage til en langsigtet bæredygtig trend bør fortsættes på en sådan måde, at det når ud i realøkonomien. Mekanismerne i investeringsplanen virker, og de bør styrkes for fortsat at kunne mobilisere private investeringer på en måde, der skaber væsentlige makroøkonomiske resultater og bidrager til at skabe beskæftigelse i sektorer, der har stor betydning for Europas fremtid, og som fortsat er præget af markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer.

(3)

Den 1. juni 2016 udsendte Kommissionen en meddelelse med titlen »Europa investerer igen. Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag«, hvori den redegjorde for de resultater, der var opnået med investeringsplanen, og det påtænkte videre forløb, herunder en forlængelse af EFSI udover de oprindeligt fastsatte tre år, en forstærkning af vinduet for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) inden for de nuværende rammer og en styrkelse af Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH).

(4)

Den 11. november 2016 vedtog Den Europæiske Revisionsret en udtalelse om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 og den dertil knyttede vurdering fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2015/1017 med titlen »EFSI: Et tidligt forslag om forlængelse og udvidelse«.

(5)

EFSI, som implementeres og medsponsoreres af Den Europæiske Investeringsbank (EIB)-Gruppen, er set fra et kvantitativt perspektiv på vej til at opfylde målet om at få mobiliseret mindst 315 000 000 000 EUR i yderligere investeringer i realøkonomien inden medio 2018. Der har især været en hurtig markedsreaktion og -absorption under SMV-vinduet, hvor EFSI har givet langt bedre resultater end ventet og anvender de eksisterende faciliteter og mandater fra Den Europæiske Investeringsfond (InnovFin SMV-garantifaciliteten, COSME-lånegarantifaciliteten (LGF) og EIB-mandatet for risikovillig kapital (RCR-mandatet)) til at sikre en hurtigere kickstart. I juli 2016 blev SMV-vinduet således forstærket med 500 000 000 EUR inden for rammerne af de eksisterende parametre i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 (4). I betragtning af det meget store behov for EFSI-finansiering af SMV'er bør en større del af finansieringen kanaliseres ud til SMV'er. I den henseende bør 40 % af forhøjelsen af EFSI's risikobærende kapacitet målrettes til at lette SMV'ers adgang til finansiering.

(6)

Den 28. juni 2016 udtalte Det Europæiske Råd, at Investeringsplanen for Europa, navnlig EFSI, allerede har skabt konkrete resultater og er et vigtigt skridt i indsatsen for at mobilisere private investeringer og samtidig gøre intelligent brug af de knappe budgetmidler. Det Europæiske Råd bemærkede, at Kommissionen havde i sinde snart at fremsætte forslag om EFSI's fremtid, og at Europa-Parlamentet og Rådet burde behandle forslagene som en hastesag.

(7)

EFSI blev i første omgang oprettet for tre år med det formål at mobilisere investeringer på mindst 315 000 000 000 EUR og derved støtte målet om at fremme vækst og beskæftigelse. Presset for at opfylde dette overordnede mål bør imidlertid ikke have forrang frem for additionaliteten af de udvalgte projekter. Unionen ønsker derfor ikke blot at forlænge investeringsperioden og den finansielle kapacitet for EFSI, men også at øge fokus på additionalitetsniveauet. Forlængelsen af fonden dækker hele perioden med den nuværende flerårige finansielle ramme og bør mobilisere investeringer på mindst 500 000 000 000 EUR inden udgangen af 2020. For at gøre EFSI endnu mere slagkraftig og nå målet om en fordobling af investeringsmålet bør medlemsstaterne se det som en prioriteret opgave også at bidrage hertil.

(8)

EFSI og gennemførelsen heraf kan ikke fuldt ud realisere sit potentiale, uden at der gøres en indsats for at styrke det indre marked, skabe et gunstigt erhvervsklima og gennemføre socialt afbalancerede og bæredygtige strukturreformer. Derudover er velstrukturerede projekter som led i investerings- og udviklingsplaner på medlemsstaternes niveau af afgørende betydning for EFSI's succes.

(9)

For årene efter 2020 har Kommissionen til hensigt at fremlægge de forslag, der er nødvendige for at sikre et fortsat holdbart niveau i strategiske investeringer. Alle lovgivningsmæssige forslag bør baseres på konklusionerne i Kommissionens rapport og en uafhængig evaluering, herunder en makroøkonomisk vurdering af nytten af at opretholde en investeringsstøtteordning. Rapporten og den uafhængige evaluering bør også så vidt muligt undersøge anvendelsen af forordning (EU) 2015/1017 som ændret ved nærværende forordning i den forlængede gennemførelsesperiode for EFSI.

(10)

EFSI som forlænget ved denne forordning bør tage sigte på imødegåelse af resterende markedssvigt og suboptimale investeringssituationer og fortsætte med med en styrket additionalitet at mobilisere finansiering fra den private sektor til investeringer, der har afgørende betydning for Europas fremtidige skabelse af arbejdspladser, herunder til unge, og for øget vækst og konkurrenceevne. Sådanne investeringer omfatter bl.a. investeringer på energi-, miljø- og klimaområdet, social og menneskelig kapital og dertil knyttet infrastruktur, sundhed, forskning og innovation, grænseoverskridende og bæredygtig transport samt den digitale omstilling. Der bør navnlig ske en styrkelse af de EFSI-støttede projekters bidrag til virkeliggørelse af de ambitiøse EU-mål, der blev fastsat på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP21), og Unionens tilsagn om at nedbringe drivhusgasemissionerne med 80-95 %. For at styrke klimaelementet i EFSI bør EIB bygge på sine erfaringer som en af de største udbydere af klimafinansiering i verden og bruge sin førende og internationalt anerkendte metode til troværdigt at identificere klimahandlingsprojektkomponenter eller omkostningsandele. Projekter bør ikke være kunstigt struktureret med henblik på at falde ind under definitionerne af SMV'er og små midcapselskaber. Der bør også være øget fokus på prioriterede energisammenkoblingsprojekter og energieffektiviseringsprojekter.

Desuden bør EFSI-støtte til motorveje begrænses til at støtte private og/eller offentlige investeringer i transport i samhørighedslande, i mindre udviklede regioner eller i grænseoverskridende transportprojekter, eller hvis det er nødvendigt for at opgradere, vedligeholde eller forbedre trafiksikkerheden, udvikle udstyr til intelligente transportsystemer (ITS), garantere integriteten og standarden af eksisterende motorveje i det transeuropæiske transportnet, navnlig sikre parkeringsområder, tankstationer med alternative rene brændstoffer og ladesystemer til elbiler, eller bidrage til færdiggørelsen af det transeuropæiske transportnet senest i 2030 i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1316/2013 (5) og (EU) nr. 1315/2013 (6). Der bør fastsættes nye digitale infrastrukturmål i den digitale sektor og inden for rammerne af den ambitiøse EU-politik for den digitale økonomi med henblik på at mindske den digitale kløft og sikre, at EU bliver en global leder i den nye tidsalder med det såkaldte »tingenes internet«, blockchain-teknologi, cybersikkerhed og netværkssikkerhed. Af klarhedshensyn, og skønt de allerede er støtteberettigede, bør det udtrykkeligt fastsættes, at projekter inden for landbrug, skovbrug, fiskeri og akvakultur og andre elementer i en bredere bioøkonomi falder ind under de generelle mål, der er berettigede til EFSI-støtte.

(11)

De kulturelle og kreative industrier spiller en central rolle i genindustrialiseringen af Europa, er en drivkraft for vækst og befinder sig i en strategisk position, hvor de kan skabe innovativ afsmitning i andre erhvervssektorer såsom turisme, detailhandel og digitale teknologier. Ud over programmet Et Kreativt Europa som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 (7) og den i henhold til nævnte forordning oprettede garantifacilitet for de kulturelle og kreative sektorer bør EFSI medvirke til at overvinde kapitalmangel i disse sektorer ved at tilvejebringe yderligere støtte, som bør være komplementær i forhold til den støtte, der ydes under Et Kreativt Europa og garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, således at et større antal af disse risikobetonede projekter kan finansieres.

(12)

Operationer, der omfatter enheder, som er beliggende i Unionen og strækker sig uden for Unionen, bør også støttes af EFSI, når de fremmer investeringer i Unionen, navnlig når de omfatter grænseoverskridende elementer. EIAH bør yde proaktiv støtte for at fremme og tilskynde til sådanne operationer.

(13)

Der bør lægges større vægt på additionaliteten, som er et centralt element i EFSI, ved udvælgelsen af projekter. Navnlig bør projekter kun være berettigede til EFSI-støtte, hvis de tager sigte på at tackle klart identificerede markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer. Inden for infrastruktur- og innovationsvinduet bør projekter angående fysisk infrastruktur, som forbinder to eller flere medlemsstater, herunder e-infrastrukturer og navnlig bredbåndsinfrastruktur samt tjenesteydelser, der er nødvendige for opførelse, gennemførelse, vedligeholdelse eller drift af sådan infrastruktur, bør anses som en stærk indikation af additionalitet i betragtning af de iboende vanskeligheder, de er forbundet med, og deres høje merværdi for Unionen.

(14)

EFSI bør typisk være målrettet mod projekter med en højere risikoprofil end de projekter, der støttes gennem EIB's normale foranstaltninger, og EFSI-investeringskomitéen (»investeringskomitéen«) bør ved vurderingen af additionalitet tage hensyn til risici, som hindrer investeringer, såsom lande-, sektor- eller regionsspecifikke risici og risici, der er forbundet med innovation, navnlig i uprøvede vækst-, bæredygtigheds- og produktivitetsfremmende teknologier.

(15)

Med henblik på at sikre, at EFSI får bredere geografisk dækning, og øge effektiviteten af EFSI's mellemkomst bør der tilskyndes til kombinations- og/eller blandingsoperationer, hvor ikketilbagebetalingspligtige former for støtte og/eller finansielle instrumenter fra Unionens almindelige budget, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde eller instrumenter under Connecting Europe-faciliteten (CEF), oprettet ved forordning (EU) nr. 1316/2013, og Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (8), kombineres med finansiering fra EIB-Gruppen, herunder EIB-finansiering inden for rammerne af EFSI, såvel som finansiering fra andre investorer. Med en sådan kombination og/eller blanding kan der opnås en øget merværdi af Unionens midler ved at tiltrække yderligere midler fra private investorer og sikres, at de støttede projekter bliver økonomisk og finansielt rentable. Med henblik herpå blev bevillinger på 1 000 000 000 EUR overført sideløbende med fremlæggelsen af Kommissionens forslag til denne forordning fra Connecting Europe-facilitetens finansielle instrumenter til facilitetens tilskudsdel for at gøre det lettere at blande disse midler med EFSI. Et vellykket udbud med blandet finansiering er med henblik herpå blevet iværksat i februar 2017. Yderligere 145 000 000 EUR overføres til andre relevante instrumenter, navnlig instrumenter, der tager sigte på energieffektivisering. Det er nødvendigt med en yderligere indsats for at sikre, at EU-midler og EFSI-støtte nemt kan kombineres.

Kommissionen har allerede offentliggjort en konkret vejledning om dette emne, men tilgangen til spørgsmålet om at kombinere EU-midlerne med EFSI bør udvikles yderligere med henblik på at øge de investeringer, der drager fordel af den løftestangseffekt, der kommer af at kombinere EU-midlerne med EFSI, idet der skal tages hensyn til den mulige udvikling i lovgivningen. For at sikre økonomisk effektivitet og tilstrækkelig løftestangseffekt bør en sådan kombination af finanser i princippet ikke overstige 90 % af projektets samlede omkostninger for de mindre udviklede regioner og 80 % for alle andre regioner.

(16)

For at fremme en bedre udnyttelse af mulighederne for EFSI-støtte i mindre udviklede regioner og overgangsregioner bør de generelle mål, der er berettigede til EFSI-støtte, udvides. Projekterne ville fortsat være genstand for investeringskomitéens undersøgelse og ville skulle overholde de samme støtteberettigelseskriterier for anvendelse af EU-garantien, oprettet i henhold til forordning (EU) 2015/1017 (»EU-garantien«), herunder princippet om additionalitet. Da der ikke bør være nogen begrænsning for størrelsen af projekter, der er støtteberettigede under EFSI, bør mindre projekter ikke afskrækkes fra at ansøge om EFSI-finansiering. Det er desuden nødvendigt med en yderligere indsats for at styrke den tekniske bistand og fremme af EFSI i mindre udviklede regioner og overgangsregioner.

(17)

Investeringsplatforme er et vigtigt redskab til at imødegå markedssvigt, navnlig ved finansieringen af flere, regionale eller sektorspecifikke projekter, herunder projekter vedrørende energieffektivitet og grænseoverskridende projekter. Det er også vigtigt at tilskynde til partnerskaber med nationale erhvervsfremmende banker eller institutter, herunder med henblik på etablering af investeringsplatforme. Samarbejde med finansielle formidlere kan også spille en vigtig rolle i denne henseende. I denne sammenhæng bør EIB, når det er relevant, uddelegere vurderingen, udvælgelsen og overvågningen af små delprojekter til finansielle formidlere eller godkendte støtteberettigede vehicles.

(18)

I tilfælde af uddelegering af vurderingen, udvælgelsen og overvågningen af små projekter til finansielle formidlere eller godkendte støtteberettigede vehicles bør investeringskomitéen ikke bevare retten til at godkende anvendelsen af EU-garantien til underprojekter under EIB's finansierings- og investeringstransaktioner, når EFSI-bidraget til sådanne små delprojekter er mindre end en fastsat minimumsgrænse. EFSI-styringsrådet (»styringsrådet«) bør, hvor det er relevant, give vejledning om den procedure, der skal anvendes af investeringskomitéen til evaluering af delprojekter over denne minimumsgrænse.

(19)

I hele investeringsperioden bør Unionen for at sætte EFSI i stand til at støtte investeringer stille EU-garantien, som på intet tidspunkt bør overstige 26 000 000 000 EUR, og hvoraf højst 16 000 000 000 EUR bør være til rådighed inden den 6. juli 2018.

(20)

Når EU-garantien kombineres med de 7 500 000 000 EUR, som EIB skal tilvejebringe, ventes EFSI-støtten at generere yderligere EIB- og EIF-investeringer på 100 000 000 000 EUR. De EFSI-støttede investeringer på 100 000 000 000 EUR ventes at generere yderligere investeringer på mindst 500 000 000 000 EUR i realøkonomien ved udgangen af 2020.

(21)

Til delvis finansiering af bidraget fra Unionens almindelige budget til EU-garantifonden for disse yderligere investeringer bør der foretages en overførsel fra de disponible midler under CEF, jf. forordning (EU) nr. 1316/2013, samt fra indtægter og tilbagebetalinger fra det finansielle instrument under CEF og Den Europæiske 2020-fond for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur (»Margueritefonden«). Overførsel fra indtægter og tilbagebetalinger kræver en undtagelse fra artikel 140, stk. 6, andet og tredje afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (9) for at tillade, at de anvendes under et andet instrument.

(22)

På grundlag af de hidtidige erfaringer med de EFSI-støttede investeringer bør målbeløbet i garantifonden sættes til 35 % af de samlede EU-garantiforpligtelser, hvilket vil sikre en tilstrækkelig beskyttelse.

(23)

I overensstemmelse med den meget store efterspørgsel på markedet efter EFSI-finansiering til SMV'er, som ventes at ville fortsætte, bør EFSI's SMV-vindue styrkes. Der bør lægges særlig vægt på sociale virksomheder og sociale ydelser, herunder ved udvikling og iværksættelse af nye instrumenter, som modsvarer de sociale virksomheders og sociale ydelsers behov og særlige kendetegn.

(24)

EIB og EIF bør sikre, at de endelige modtagere, herunder SMV'er, er bekendt med EFSI-støtten, for derved at øge synligheden af EU-garantien. En klar henvisning til EFSI-støtten bør være synlig i enhver aftale, der yder EFSI-støtte.

(25)

Med henblik på at øge gennemsigtigheden i EFSI-transaktionerne bør investeringskomitéen i sine beslutninger, som gøres offentligt tilgængelige, redegøre for, hvorfor den mener, at der bør ydes EU-garanti til et projekt, med særligt fokus på opfyldelse af additionalitetskravet. Der bør offentliggøres en resultattavle med indikatorer, når kontrakten om EU-garanti til et projekt er undertegnet. Offentliggørelsen bør ikke indeholde kommercielt følsomme oplysninger.

(26)

Resultattavlen bør anvendes i nøje overensstemmelse med denne forordning og med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1558 (10) og bilaget hertil som et uafhængigt og gennemsigtigt evalueringsredskab for investeringskomitéen til at prioritere anvendelsen af EU-garantien til projekter, som giver bedre resultater og merværdi. EIB bør beregne pointtallene og indikatorerne på forhånd og gennemgå resultaterne ved projektafslutningen.

(27)

Med henblik på at forbedre vurderingen af projekter bør styringsrådet i EFSI's strategiske retningslinjer fastsætte et minimumspointtal for hver søjle i resultattavlen.

(28)

Den relevante EU-politik over for ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner på skatteområdet er fastsat i EU-retsakter og i rådskonklusioner, navnlig i bilaget til konklusionerne af 8. november 2016, og i efterfølgende opdateringer.

(29)

Due diligence-kontrollerne af EIB's finansierings- og investeringsforanstaltninger i henhold til denne forordning bør omfatte en grundig kontrol af overholdelsen af gældende EU-lovgivning og vedtagne internationale standarder og EU-standarder for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, bekæmpelse af finansiering af terrorisme, skattesvig og skatteunddragelse. I forbindelse med EFSI's rapportering bør EIB endvidere give oplysninger land for land om EFSI-foranstaltningernes overensstemmelse med EIB's og EIF's politik over for ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner og listen over formidlere, som EIF og EIB samarbejder med.

(30)

Der er behov for visse tekniske præciseringer med hensyn til indholdet af aftalen om forvaltningen af EFSI, ydelse af EU-garantien og de af aftalen omfattede instrumenter, herunder hvad angår dækning af tab på grund af valutakursudsving i visse situationer. Aftalen med EIB om forvaltningen af EFSI og ydelse af EU-garantien bør tilpasses denne forordning.

(31)

Selv om EIAH skal gøre brug af eksisterende rådgivningstjenester i EIB og Kommissionen og for at kunne fungere som et samlet centrum for rådgivning om projektfinansiering i Unionen, bør EIAH styrkes, og dets aktiviteter bør også fokusere på at bidrage aktivt til sektormæssig og geografisk spredning af EFSI og at bistå EIB og de nationale erhvervsfremmende banker eller institutter med at iværksætte og udvikle projekter, især i mindre udviklede regioner og overgangsregioner, og ved om nødvendigt at sætte gang i efterspørgslen efter EFSI-støtte. EIAH bør tilstræbe at indgå mindst én samarbejdsaftale med en national erhvervsfremmende bank eller et nationalt erhvervsfremmende institut pr. medlemsstat. I medlemsstater, hvor der ikke findes nationale erhvervsfremmende banker eller institutter, bør EIAH, hvor det er relevant og efter anmodning fra den berørte medlemsstat, yde proaktiv rådgivningsstøtte til oprettelse af sådanne banker eller institutter. Ydermere bør EIAH have særligt fokus på at bistå med udvikling af projekter, hvori to eller flere medlemsstater deltager, og projekter, der bidrager til virkeliggørelse af COP21-målene. Det bør også aktivt bidrage til etablering af investeringsplatforme og rådgive om mulighederne for at kombinere EFSI-støtte med andre former for EU-finansiering. EIAH bør sikre en lokal tilstedeværelse, hvor det er nødvendigt, og under hensyntagen til eksisterende støtteordninger med henblik på at tilvejebringe konkret, proaktiv, skræddersyet bistand på stedet.

(32)

Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker er baseret på en detaljeret analyse af medlemsstaternes planer for budgetmæssige, makroøkonomiske og strukturelle reformer og kommer med landespecifikke henstillinger til dem. På denne baggrund bør EIB informere Kommissionen om konstaterede hindringer og flaskehalse for investeringer i medlemsstaterne identificeret i forbindelse med gennemførelsen af de investeringsforanstaltninger, der er omfattet af denne forordning. Kommissionen opfordres til at tage hensyn blandt andet til disse forhold i det arbejde, den udfører i forbindelse med den tredje søjle i investeringsplanen.

(33)

Det er for at imødegå markedssvigt og mangler, stimulere tilstrækkelige yderligere investeringer og fremme den geografiske og regionale balance af EFSI-støttede operationer nødvendigt med en integreret og strømlinet tilgang med det formål at fremme vækst, beskæftigelse og investeringer. Omkostningerne ved EFSI-finansiering bør bidrage til opnåelsen af disse mål.

(34)

For at fremme investeringsmålene i forordning (EU) 2015/1017 bør der, hvor det er relevant, tilskyndes til blanding med eksisterende midler for at sikre tilstrækkelig favorable vilkår og betingelser i finansieringsaftaler, herunder omkostningerne, for EFSI-foranstaltninger.

(35)

I de tilfælde, hvor en anspændt situation på de finansielle markeder ville forhindre gennemførelsen af et rentabelt projekt, eller hvor det er nødvendigt for at fremme oprettelsen af investeringsplatforme eller finansiering af projekter i sektorer eller områder, der oplever et betydeligt markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, bør EIB og Kommissionen gennemføre ændringer, navnlig vedrørende vederlaget for EU-garantien, for at bidrage til en reduktion af de finansielle omkostninger ved operationen, der bæres af modtageren af EIB-finansieringen under EFSI med henblik på at lette dens gennemførelse. En tilsvarende indsats bør iværksættes, når det er nødvendigt for at sikre, at EFSI støtter små projekter. Når brugen af lokale eller regionale formidlere muliggør en reduktion af omkostningerne ved EFSI-finansiering af små projekter, bør denne form for anvendelse også overvejes.

(36)

I overensstemmelse med behovet for økonomisk bæredygtighed for EFSI bør bestræbelserne på at reducere finansieringsomkostningerne ved EFSI-foranstaltninger i perioder med en anspændt situation på de finansielle markeder eller for at fremme oprettelsen af investeringsplatforme eller finansiering af projekter i sektorer eller områder, der oplever et betydeligt markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, koordineres med andre til rådighed værende finansielle EU-midler og instrumenter, der anvendes af EIB-Gruppen.

(37)

Forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 2, nr. 4), litra b), affattes således:

2)

I artikel 4, stk. 2, foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1.   Med henblik på denne forordning forstås ved »additionalitet« støtte fra EFSI til foranstaltninger, som afhjælper markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, og som ikke eller ikke i samme omfang kunne have været gennemført via EIB, EIF eller efter Unionens eksisterende finansielle instrumenter i den periode, hvor EU-garantien kan anvendes, uden EFSI-støtte. Projekter, der støttes af EFSI, skal støtte de generelle mål, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, skal tilstræbe at skabe beskæftigelse og bæredygtig vækst og skal typisk have en højere risikoprofil end de projekter, der støttes gennem EIB's normale foranstaltninger Samlet set skal EFSI-porteføljen have en højere risikoprofil end den portefølje af investeringer, der støttes af EIB i henhold til dens normale investeringspolitikker forud for denne forordnings ikrafttræden.

For bedre at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer og navnlig for at lette anvendelsen af investeringsplatforme for mindre projekter og dermed sikre komplementaritet og undgå fortrængning af deltagere i det samme marked skal særlige EIB-aktiviteter støttet af EFSI som den foretrukne måde og i behørigt begrundede tilfælde:

Uden at det berører kravet om at opfylde definitionen af additionalitet som fastsat i første afsnit, er følgende elementer en stærk indikation på additionalitet:

4)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

7)

Artikel 10, stk. 2, litra a), affattes således:

8)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

9)

I artikel 12 foretages følgende ændringer:

10)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

11)

Artikel 16, stk. 1, affattes således:

»1.   EIB aflægger, når det er hensigtsmæssigt i samarbejde med EIF, hvert halve år en rapport til Kommissionen om EIB's finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er omfattet af denne forordning. Rapporten skal indeholde en vurdering af overholdelsen af betingelserne for anvendelse af EU-garantien og overholdelsen af de nøgleresultatindikatorer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra f), nr. iv). Rapporten skal endvidere indeholde statistiske og finansielle data samt regnskabsdata om hver af EIB's finansierings- og investeringsforanstaltninger samt de aggregerede data. Én gang om året skal rapporten også indeholde oplysninger om de hindringer for investeringer, som EIB har mødt i forbindelse med gennemførelsen af investeringsforanstaltninger, der er omfattet af denne forordning.«

12)

I artikel 17 foretages følgende ændringer:

13)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

14)

I artikel 19 tilføjes følgende stykke:

»EIB og EIF underretter eller pålægger de finansielle formidlere at underrette de endelige modtagere, herunder SMV'er, om EFSI-støtten ved gøre disse oplysninger synlige, navnlig for så vidt angår SMV'er, i den relevante aftale om EFSI-støtte, og dermed øge offentlighedens bevidsthed om denne støtte og forbedre synligheden heraf.«

15)

Artikel 20, stk. 2, affattes således:

»2.   Med henblik på denne artikels stk. 1 gives Revisionsretten efter at have anmodet om det og i overensstemmelse med artikel 287, stk. 3, i TEUF fuld adgang til alle dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af dens opgaver.«

16)

Artikel 22, stk. 1, affattes således:

»1.   EIB og EIF skal i deres finansierings- og investeringsforanstaltninger omfattet af denne forordning overholde gældende EU-lovgivning og vedtagne internationale standarder og EU-standarder og må derfor ikke støtte projekter under denne forordning, der bidrager til hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, skatteundgåelse, skattesvig eller skatteunddragelse.

EIB og EIF må desuden ikke gå ind i nye eller fornyede foranstaltninger med enheder, der er registreret eller etableret i jurisdiktioner, der er anført som ikkesamarbejdsvillige i henhold til den relevante EU-politik vedrørende ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, eller der er identificeret som højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (*3), eller som ikke effektivt overholder Unionens eller internationalt anerkendte skattestandarder for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger.

EIB og EIF skal ved indgåelsen af aftaler med finansielle formidlere indføre de i denne artikel omhandlede krav i de relevante aftaler og anmode de finansielle formidlere om at rapportere om efterlevelsen heraf.

EIB og EIF skal revidere deres politik over for ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner senest efter vedtagelsen af EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Hvert år derefter fremsender EIB og EIF en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af deres politik over for ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner med hensyn til EFSI's finansierings- og investeringsforanstaltninger, herunder landeopdelte oplysninger, samt en liste over formidlere, som de samarbejder med.

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).«"

17)

Artikel 23, stk. 2, første afsnit, første og andet punktum, affattes således:

»Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 13 og 14, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 4. juli 2015. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden.«

18)

Bilag II ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

1)

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af CEF er for perioden 2014-2020 fastsat til 30 192 259 000 EUR i løbende priser. Beløbet fordeles således:

Disse beløb berører ikke anvendelsen af fleksibilitetsmekanismen, der er fastlagt i henhold til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (*4).

(*4)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).«"

2)

I artikel 14 tilføjes følgende stykker:

»5.   Uanset artikel 140, stk. 6, andet og tredje afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 udgør indtægter og tilbagebetalinger op til maksimalt 125 000 000 EUR fra de finansielle instrumenter, der er oprettet under nærværende forordning, og fra de finansielle instrumenter, der er oprettet under forordning (EF) nr. 680/2007, som er lagt sammen med finansielle instrumenter, der er oprettet ved nærværende forordning i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, interne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 (*5).

6.   Uanset artikel 140, stk. 6, andet og tredje afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 udgør indtægter og tilbagebetalinger op til maksimalt 25 000 000 EUR fra Den Europæiske 2020-fond for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur (»Margueritefonden«), der er oprettet i henhold til forordning (EF) nr. 680/2007, interne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der er oprettet ved forordning (EU) 2015/1017.

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).«"