EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R1989

Kommissionens forordning (EU) 2017/1989 af 6. november 2017 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 12 (EØS-relevant tekst. )

C/2017/7103

OJ L 291, 9.11.2017, p. 84–88 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 15/10/2023; stiltiende ophævelse ved 32023R1803

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1989/oj

9.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 291/84


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/1989

af 6. november 2017

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 12

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev en række internationale standarder og fortolkningsbidrag, der fandtes pr. 15. oktober 2008, vedtaget.

(2)

Den 19. januar 2016 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) ændringer til IAS 12 Indkomstskatter. Formålet med ændringerne er at præcisere, hvordan udskudte skatteaktiver vedrørende gældsinstrumenter målt til dagsværdi regnskabsmæssigt skal behandles.

(3)

Høringen af Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe bekræfter, at ændringerne til IAS 12 opfylder kriterierne for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002.

(4)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres.

(5)

IASB fastsatte ikrafttrædelsestidspunktet for ændringerne til IAS 12 til den 1. januar 2017. Derfor bør nærværende forordnings bestemmelser finde anvendelse med tilbagevirkende kraft for at sikre retssikkerhed for de pågældende udstedere og sammenhæng med andre regnskabsstandarder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1126/2008.

(6)

Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 ændres IAS 12 Indkomstskatter som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Virksomhederne anvender ændringerne, der er omhandlet i artikel 1, senest fra den første dag i det første regnskabsår, der begynder den 1. januar 2017 eller derefter.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 af 3. november 2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1).


BILAG

Indregning af udskudte skatteaktiver på urealiserede tab

(Ændringer til IAS 12)

Ændringer til IAS 12 Indkomstskatter

Afsnit 29 ændres, og afsnit 27A, 29A og 98G tilføjes. Et eksempel er også tilføjet efter afsnit 26. Afsnit 24, afsnit 26, litra d), afsnit 27 og afsnit 28 er ikke blevet ændret, men er medtaget af sammenlignelighedshensyn.

Fradragsberettigede midlertidige forskelle

24

Et udskudt skatteaktiv skal indregnes af alle fradragsberettigede midlertidige forskelle, i det omfang det er sandsynligt, at der vil være en skattepligtig indkomst til rådighed, hvori den fradragsberettigede midlertidige forskel kan udnyttes, medmindre det udskudte skatteaktiv opstår som følge af den første indregning af et aktiv eller en forpligtelse i en transaktion, der:

a)

ikke er en virksomhedssammenslutning og

b)

på transaktionstidspunktet hverken påvirker regnskabsmæssigt overskud eller skattepligtig indkomst (skattemæssigt underskud).

Ved fradragsberettigede midlertidige forskelle, der vedrører investeringer i dattervirksomheder, filialer og associerede virksomheder samt kapitalandele i fælles ordninger, skal et udskudt skatteaktiv imidlertid indregnes i overensstemmelse med afsnit 44.

26

Følgende er eksempler på fradragsberettigede midlertidige forskelle, der medfører udskudte skatteaktiver:

a)

d)

visse aktiver kan indregnes til dagsværdi eller kan omvurderes, uden at der foretages tilsvarende skattemæssige reguleringer (jf. afsnit 20). En fradragsberettiget midlertidig forskel opstår, hvis den skattemæssige værdi af aktivet overstiger dets regnskabsmæssige værdi.

Eksempel til illustration af afsnit 26, litra d)

Udpegning af en fradragsberettiget midlertidig forskel ved udgangen af år 2:

Virksomhed A køber i begyndelsen af år 1 for 1 000 CU et gældsinstrument med en nominel værdi på 1 000 CU, der forfalder til betaling ved udløb efter 5 år, og en rentesats på 2 %, der betales ved udgangen af hvert år. Den effektive rente er på 2 %. Gældsinstrumentet måles til dagsværdi.

Ved udgangen af år 2 er dagsværdien af gældsinstrumentet faldet til 918 CU som følge af en stigning i markedsrenten til 5 %. Det er sandsynligt, at virksomhed A vil inddrive alle de kontraktlige pengestrømme, hvis den beholder låneinstrumentet.

Enhver gevinst (ethvert tab) på gældsinstrumentet er først skattepligtig(t) (fradragsberettiget), når den/det er realiseret. De gevinster (tab), der opstår ved salg eller udløb af gældinstrumentet, beregnes skattemæssigt som forskellen mellem de inddrevne beløb og de oprindelige omkostninger til gældsinstrumentet.

Den skattemæssige værdi af gældsinstrumentet er således de oprindelige omkostninger.

Forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af gældsinstrumentet i virksomhed A's opgørelse af finansiel stilling på 918 CU og dets skattemæssige værdi på 1 000 CU medfører en fradragsberettiget midlertidig forskel på 82 CU ved slutningen af år 2 (jf. afsnit 20 og afsnit 26, litra d)), uanset om virksomhed A forventer at genindvinde gældsinstrumentets regnskabsmæssige værdi ved salg eller brug, dvs. ved at beholde det og inddrive kontraktlige pengestrømme, eller en kombination heraf.

Dette skyldes, at fradragsberettigede midlertidige forskelle er forskelle mellem et aktivs eller en forpligtelses regnskabsmæssige værdi i opgørelsen af finansiel stilling og den skattemæssige værdi, der vil resultere i fradragsberettigede beløb ved opgørelsen af skattepligtig indkomst (skattemæssigt underskud) for fremtidige regnskabsår, når aktivets eller forpligtelsens regnskabsmæssige værdi genindvindes eller afvikles (jf. afsnit 5). Virksomhed A får et fradrag svarende til den skattemæssige værdi af aktivet på 1 000 CU ved opgørelsen af skattepligtig indkomst (skattemæssigt underskud) enten ved salg eller udløb.

27

Udligning af fradragsberettigede midlertidige forskelle medfører fradrag ved opgørelsen af skattepligtig indkomst for fremtidige regnskabsår. Økonomiske fordele i form af reduktioner i skattebetalinger vil imidlertid alene tilgå virksomheden, hvis den har en tilstrækkelig skattepligtig indkomst til, at fradragene kan modregnes heri. Derfor indregner virksomheden alene udskudte skatteaktiver, når det er sandsynligt, at der vil være skattepligtig indkomst til rådighed, hvori de fradragsberettigede midlertidige forskelle kan udnyttes.

27A

Når en virksomhed vurderer, om der vil være skattepligtig indkomst til rådighed, hvori den kan udnytte en fradragsberettiget midlertidig forskel, vurderer den, om skattelovgivningen begrænser de kilder til skattepligtig indkomst, hvori den kan foretage fradrag til udligning af den pågældende fradragsberettigede midlertidige forskel. Hvis skattelovgivningen ikke indeholder sådanne begrænsninger, vurderer en virksomhed en fradragsberettiget midlertidig forskel i kombination med alle sine andre fradragsberettigede midlertidige forskelle. Hvis skattelovgivningen begrænser udnyttelsen af underskud til fradrag i indkomst af en bestemt type, vurderes en fradragsberettiget midlertidig forskel imidlertid kun i kombination med andre fradragsberettigede midlertidige forskelle af den pågældende type.

28

Det er sandsynligt, at der vil være skattepligtig indkomst til rådighed, hvori de fradragsberettigede midlertidige forskelle kan udnyttes, når der henhørende under samme skattejurisdiktion og samme skattepligtige enhed er tilstrækkelige skattepligtige midlertidige forskelle, der forventes udlignet:

a)

i det samme regnskabsår som den forventede udligning af den fradragsberettigede midlertidige forskel eller

b)

i regnskabsår, hvor et skattemæssigt underskud, der opstår fra det udskudte skatteaktiv, kan frem- eller tilbageføres.

Under sådanne omstændigheder indregnes det udskudte skatteaktiv i det regnskabsår, hvor de fradragsberettigede midlertidige forskelle opstår.

29

Når der ikke er tilstrækkelige skattepligtige midlertidige forskelle henhørende under samme skattejurisdiktion og samme skattepligtige enhed, indregnes det udskudte skatteaktiv, i det omfang:

a)

det er sandsynligt, at virksomheden vil have tilstrækkelig skattepligtig indkomst henhørende under samme skattejurisdiktion og samme skattepligtige enhed i det samme regnskabsår, hvor udligningen af den fradragsberettigede midlertidige forskel finder sted (eller i de regnskabsår, hvor et skattemæssigt underskud, der opstår som følge af det udskudte skatteaktiv, kan frem- eller tilbageføres). Når virksomheden vurderer, hvorvidt der vil være tilstrækkelig skattepligtig indkomst i fremtidige regnskabsår:

i)

sammenligner den fradragsberettigede midlertidige forskelle med fremtidig skattepligtig indkomst eksklusive skattefradrag som følge af udligning af disse fradragsberettigede midlertidige forskelle. Denne sammenligning viser, i hvilket omfang den fremtidige skattepligtige indkomst er tilstrækkelig til, at virksomheden kan fratrække de beløb, der hidrører fra udligning af disse fradragsberettigede midlertidige forskelle

ii)

ser den bort fra skattepligtige beløb, der opstår som følge af fradragsberettigede midlertidige forskelle, som forventes at opstå i fremtidige regnskabsår, eftersom det udskudte skatteaktiv, der opstår som følge af disse fradragsberettigede midlertidige forskelle, selv vil kræve fremtidig skattepligtig indkomst, hvis det skal kunne udnyttes.

b)

virksomheden har mulighed for skatteplanlægning, der vil skabe skattepligtig indkomst i de relevante regnskabsår.

29A

Skønnet over den forventede fremtidige skattepligtige indkomst kan omfatte genindvinding af en del af en virksomheds aktiver til en værdi, der overstiger deres regnskabsmæssige værdi, hvis der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at det er sandsynligt, at virksomheden vil opnå dette. Når et aktiv måles til dagsværdi, skal virksomheden eksempelvis vurdere, hvorvidt der foreligger tilstrækkelig dokumentation til at konkludere, at det er sandsynligt, at virksomheden vil genindvinde aktivet til en værdi, der overstiger dets regnskabsmæssige værdi. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis en virksomhed forventer at beholde et fastforrentet gældsinstrument og inddrive de kontraktlige pengestrømme.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

98G

Indregning af udskudte skatteaktiver på urealiserede tab (Ændringer til IAS 12), udstedt i januar 2016, medførte ændring af afsnit 29 og tilføjelse af afsnit 27A, 29A og eksemplet efter afsnit 26. Virksomheden skal anvende disse ændringer på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2017 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning herom. Virksomheder skal anvende disse ændringer med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl. Ved den første anvendelse af ændringerne kan ændringen i primoegenkapitalen i det første sammenlignelige regnskabsår indregnes i det overførte resultat (eller et andet egenkapitalelement, alt efter hvad der er relevant) uden at allokere ændringen til henholdsvis det overførte resultat og andre egenkapitalelementer. Hvis en virksomhed udnytter denne lempelse, skal den give oplysning om dette.


Top