EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R1203

Kommissionens forordning (EU) 2017/1203 af 5. juli 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 for så vidt angår organisk silicium (monomethylsilantriol) og calciumsalte af phosphoryloligosaccharider (POs-Ca®) tilsat til fødevarer og anvendt ved fremstilling af kosttilskud (EØS-relevant tekst. )

C/2017/4509

OJ L 173, 6.7.2017, p. 9–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1203/oj

6.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/9


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/1203

af 5. juli 2017

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 for så vidt angår organisk silicium (monomethylsilantriol) og calciumsalte af phosphoryloligosaccharider (POs-Ca®) tilsat til fødevarer og anvendt ved fremstilling af kosttilskud

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (1), særlig 4, stk. 5,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer (2), særlig artikel 3, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag II til direktiv 2002/46/EF indeholder en liste over vitaminer og mineraler, der kan anvendes ved fremstilling af kosttilskud.

(2)

I henhold til artikel 14 i direktiv 2002/46/EF skal bestemmelser om vitaminer og mineraler i kosttilskud, der kan få indvirkning på folkesundheden, vedtages efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«).

(3)

Bilag II til forordning (EF) nr. 1925/2006 indeholder en liste over de vitaminer og mineraler, der kan tilsættes til fødevarer, samt for hver af dem de former, der kan anvendes.

(4)

I henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1925/2006 skal ændringer til listen i bilag II til nævnte forordning vedtages under hensyntagen til autoritetens udtalelse.

(5)

Som følge af en ansøgning om tilføjelse af organisk silicium som kilde til silicium på listen i bilag II til direktiv 2002/46/EF af 9. marts 2016 vedtog autoriteten en videnskabelig udtalelse vedrørende sikkerheden af organisk silicium (monomethylsilantriol — MMST) som en ny fødevareingrediens til anvendelse som kilde til silicium i kosttilskud og vedrørende biotilgængeligheden af orthosiliciumsyre fra kilden (3).

(6)

Det følger af denne udtalelse, at anvendelsen af organisk silicium (monomethylsilantriol) i kosttilskud ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder som kilde til silicium, forudsat at visse betingelser er opfyldt.

(7)

Under hensyntagen til autoritetens positive udtalelse bør organisk silicium (monomethylsilantriol) opføres på listen i bilag II til direktiv 2002/46/EF.

(8)

Som følge af en ansøgning om tilføjelse af calciumsalte af phosphoryloligosaccharider (POs-Ca®) som kilde til calcium på listen i bilag II til direktiv 2002/46/EF og på listen i bilag II til forordning (EF) nr. 1925/2006 vedtog autoriteten den 26. april 2016 en videnskabelig udtalelse vedrørende sikkerheden af calciumsalte af phosphoryloligosaccharider (POs-Ca®) som kilde til calcium, der af ernæringsmæssige årsager tilsættes til fødevarer, kosttilskud og fødevarer til særlige medicinske formål (4).

(9)

Det følger af denne udtalelse, at tilsætning af calciumsalte af phosphoryloligosaccharider (POs-Ca®) til fødevarer og anvendelse heraf i kosttilskud ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder som kilde til calcium, forudsat at visse betingelser er opfyldt.

(10)

Under hensyntagen til autoritetens positive udtalelse bør calciumsalte af phosphoryloligosaccharider (POs-Ca®) opføres på listen i bilag II til direktiv 2002/46/EF og på listen i bilag II til forordning (EF) nr. 1925/2006.

(11)

Den Rådgivende Gruppe for Fødevarekæden, Dyresundhed og Plantesundhed har hørt de berørte parter, og de fremsatte bemærkninger er taget i betragtning.

(12)

Direktiv 2002/46/EF og forordning (EF) nr. 1925/2006 bør derfor ændres.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til direktiv 2002/46/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Bilag II til forordning (EF) nr. 1925/2006 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51.

(2)  EUT L 404 af 30.12.2006, s. 26.

(3)  EFSA Journal 2016;14(4):4436.

(4)  EFSA Journal 2016;14(6):4488.


BILAG

1.

I afsnit B i bilag II til direktiv 2002/46/EF foretages følgende ændringer:

(a)

Følgende indsættes efter »kiselsyre«:

»organisk silicium (monomethylsilanetriol)«.

(b)

Følgende indsættes efter »calciumsulfat«:

»calciumsalte af phosphoryloligosaccharider«.

2.

I afsnit 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 1925/2006 indsættes følgende efter »calciumsulfat«:

»calciumsalte af phosphoryloligosaccharider«.


Top