Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R0323

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/323 af 20. januar 2017 om berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2016/2251 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for risikoreduktionsteknikker med hensyn til OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart (EØS-relevant tekst. )

C/2017/0149

OJ L 49, 25.2.2017, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2017/323/oj

25.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 49/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/323

af 20. januar 2017

om berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2016/2251 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for risikoreduktionsteknikker med hensyn til OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 11, stk. 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/2251 (2) blev vedtaget den 4. oktober 2016 og offentliggjort den 15. december 2016. Den fastsætter standarder for rettidig, præcis og passende adskilt udveksling af sikkerhedsstillelse, når derivataftaler ikke cleares af en central modpart, og indeholder en række detaljerede krav, som skal være opfyldt, for at en koncern kan opnå undtagelse fra at stille margin ved koncerninterne transaktioner. Ud over disse krav skal koncernen, hvis den ene af dennes to modparter er hjemmehørende i et tredjeland, for hvilket der endnu ikke foreligger en afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, udveksle variationsmarginer og på passende vis adskilte initialmarginer for samtlige koncerninterne transaktioner med datterselskaberne i de pågældende tredjelande. For at undgå en uforholdsmæssig anvendelse af marginkravene og under hensyntagen til lignende krav for clearingforpligtelserne gives der ved den delegerede forordning mulighed for forsinket gennemførelse af netop dette krav, således at der bliver tilstrækkelig tid til at afslutte proceduren for udarbejdelse af afgørelsen om ækvivalens, uden at det nødvendigvis medfører en ineffektiv ressourceallokering for koncerner med datterselskaber hjemmehørende i tredjelande.

(2)

I artikel 37 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/2251 mangler bestemmelsen om anvendelse af indfasningen af variationsmarginkravene på koncerninterne transaktioner på en måde, der svarer til bestemmelsen i artikel 36, stk. 2 (der vedrører initialmarginkrav). Der bør derfor tilføjes to nye stykker til artikel 37, som er den artikel, der fastsætter indfasningstidsplanen for variationsmarginkravene. Disse stykker svarer til den nuværende artikel 36, stk. 2, og 3, med det resultat, at når en koncernintern transaktion finder sted mellem en EU-enhed og en tredjelandsenhed, kræves der ikke udveksling af variationsmarginen før tre år efter forordningens ikrafttrædelse, såfremt der ikke foreligger en afgørelse om ækvivalens for det pågældende tredjeland. Når der foreligger en afgørelse om ækvivalens, bør kravene finde anvendelse enten fire måneder efter ækvivalensafgørelsens ikrafttrædelse eller i overensstemmelse med den overordnede tidsplan, alt efter hvad der ligger senest.

(3)

Det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som delegeret forordning (EU) 2016/2251 er baseret på, og som de europæiske tilsynsmyndigheder forelagde for Kommissionen den 8. marts 2016, indeholdt den samme indfasningsperiode for både initial- og variationsmarginer. Behovet for en berigtigelse skyldes en teknisk fejl i den procedure, der førte til vedtagelsen af delegeret forordning (EU) 2016/2251, hvor de to stykker om indfasningen af variationsmarginkravene for koncerninterne transaktioner blev udeladt.

(4)

Delegeret forordning (EU) 2016/2251 bør derfor berigtiges.

(5)

Delegeret forordning (EU) 2016/2251 trådte i kraft den 4. januar 2017. For at sikre kontinuitet i anvendelsen af indfasningsperioderne for initial- og variationsmarginer bør nærværende forordning træde i kraft hurtigst muligt og anvendes med tilbagevirkende kraft —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 37 i delegeret forordning (EU) 2016/2251 tilføjes følgende som stk. 3 og 4:

»3.   Uanset stk. 1, hvis betingelserne i nærværende artikels stk. 4 er opfyldt, finder artikel 9, stk. 1, artikel 10 og artikel 12 anvendelse som følger:

a)

3 år efter nærværende forordnings ikrafttrædelse, såfremt der ikke er vedtaget nogen afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, vedrørende det relevante tredjeland

b)

den seneste af følgende datoer, såfremt der er vedtaget en afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, vedrørende det relevante tredjeland:

i)

4 måneder efter ikrafttrædelsen af den afgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, vedrørende det relevante tredjeland

ii)

den anvendelsesdato, der fastsættes i henhold til stk. 1.

4.   Den i stk. 3 nævnte undtagelse finder kun anvendelse, hvis modparterne i en ikke-centralt clearet OTC-derivataftale opfylder samtlige følgende betingelser:

a)

den ene modpart er etableret i et tredjeland, og den anden modpart er etableret i Unionen

b)

den modpart, som er etableret i et tredjeland, er enten en finansiel modpart eller en ikke-finansiel modpart

c)

den modpart, som er etableret i Unionen, er ét af følgende:

i)

en finansiel modpart, en ikke-finansiel modpart, et finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut eller en virksomhed, der leverer accessoriske tjenester, der er underlagt passende tilsynskrav, og den tredjelandsmodpart, der er omhandlet i litra a), er en finansiel modpart, eller

ii)

enten en finansiel modpart eller en ikke-finansiel modpart, og den tredjelandsmodpart, der er omhandlet i litra a), er en ikke-finansiel modpart

d)

begge modparter er inkluderet i den samme konsolidering på fuldt grundlag i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012

e)

begge modparter er underlagt passende centraliseret risikovurdering, måling og kontrolprocedurer

f)

kravene i kapitel III er opfyldt.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 4. januar 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/2251 af 4. oktober 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for risikoreduktionsteknikker med hensyn til OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart (EUT L 340 af 15.12.2016, s. 9).


Top